se længe. Det blev san bestemt as
afholde en Festlighed for Veteranen
pag hans 75 Aars Mselsdag, da
Danskerne faa lamledcs, shvoriblaudi
Postot N. E- Anberg, fom indledk
Festligheden med nogle Ord til vor
gamle Ven. Derefter overmktes des
Vetekancn en følvknappet Stok smed
Solvktiap og Ring. Fslgcnde Jud
striptiom »Til vor Vctctan fm ’6-1
Anders Madfvm ..7. Okt. 1914, frcs
Dunste i Wut-kosten Mass.
Wem-an A. Max-sein
Nu bleo san afimmet en Sang
sont var ffreoet i Feftaulednjngept«
Ziden reiste qamlc A. Madfen
sia op: dybt rort Lokfede han Ven
netnc for den Ære ou Omnærksom
ded, han var Genfmnd for. Vo
gamle Von sattelte at ban havdc
faaet Ettioelse ska det danstc Mjui
stetimn, at Oasderiigaoon 100 Kro
net oilde snarc dlive tilsendt. Lmn
formlte matme morsomme men ou
faa alvorljge Trmk fro Idriqsdagene
Anders- Madfen lasset tneget, færlisj
ftlger han used ödrigsbegivenlwders
ne i Europa Eiter Madfens Taf
detlonnsrrs splatsnde tilfendte Digt
Tu med JXLJ - - den asldste i
Sauen lyermde
sog til din Æke vil Hamen slaa
J Toner en Ærcskmns binde;
Strenge-naht dar faa sog-d enKlang
Te Trommer on Piber maa rotes
Da Sange-m sum klang fra den
danske Soldat.
J Kombuldret —- og ital hins.
Du danske Soldat, du lider den
Klang
Da swtter din Fod fast i Takte-n
Da lmsier saa paa« da fremad des
gis
Mod Fjeuden og OoekmagthIL
Du fulate dcn tappert den lille
Flok
Da gik —-- faafom Koth-gen doder.
Og Tyfien fit mmke trods Oder
magt — —- —
De gav im saa nsdig -— de Syder
Uii der, hvot J laa i en Skandiei
grav
Demoleret af Tyskens Grauater.
J opgav ikke — for des blev sagt:
Tilbaqe dasrsie Städt-ten
Det Ord det passe-d jer ikke ret
Og manqu man hsktes iige:
W vibde bettete oftet vort Ltv
End iaadan tikdage at vige. —
Dannevirke —— vor gamle Vold —
den Mildt
oor Heer gis tildage —
Og Moder det sank vel i mangen
Soldat —
Det vak, sont de Arme bleo wage
Som fsk saa lostelig længtes at
Muse-,
Eva-ed for Scesvig -—- oort Land
Dog, Tofer helt oel endnu Kam
den mindes
De Nunck ei starkes i Land.
Nei, endnu i Dag Historie-as Bog
Vil dædrc de danste Soldaten
Da du Kammer-at —— er med i den
Sang
Socn hat Sud —- af de späte
idem-sie —- — Gram-ten
Du var med, vi var Tasten- Prove
llud, « · -
Gan leitete Tod os i Frei-.
Da nu i Affen hasdrer vi dia,
For-di du stred —- du var med. «
»Gut-bota«
Vetoranrn Tiger-: »Na boer icg
Jom den tiac Man-d. Om Sonn-en
taaer im nd pcm Lande-i til min
Sin! Om Nimm-n er iea i Byen
bog en anden Ssn.« Mon, siqcr
han videret »Im bar oqfaa flidt
haardt i mims Dach! Anders Mad
sen er Entomond, hans Duftruä
Stov boiler paa Hnndborg Kirkes
qaard i Umlauf-. Naat nogen
spsmer. om lmn ikkc vil bit-m, san
lvarer han altid: »Nok en lille Tut
for at se Kikstincs Gran-« Saale-dest
hod hans Korn-. »Mm im vil her
over ich, im hat det san godt hoc
mine Bim«
Der blev fasa severet Kasse og Ko
ge, og flere Sange blev fanget
Der-web var Festliqbeden fordi.Pes
Matten var meget oprtmt bete Af
tenen. -—-n.
W
Sackger Mel til Holland. Kan
sas Tity, Mo» 15. Dec. Den hol
landste Reqering hat i Kansas be
ftilt 24,200,000 Bund Mel.
Dauben.
Dettv Entne var valgt til For
handlingsemne vod Kredsmsdet
Esteraaret i N. Dakota Krebs as denj
for d. e. l. Kitte. Krebsens Foc
zmansd havde sbedet mig om at ind.
jlede det, hvad jeg ogsaa give-de
IMsdet bcd mig faa strivc det Fore
;«drag, jcg der holdt, oq iudsende
det til »Danfkctcu«· Da jcg kun
havde et mcget kort Udkaft neds
flrevet ved summte Lejliashed, blivcr
det mig Immligt at nedslrive Fore
draget, som dft da blev holst Mcn
jeg fkal folge smnme Frcmaangsi
maade, og im skal se til, at den
striftlige Afhandling væscntlig kom
mer til at indelwlde det femme Ma«
tot-solch fom udgjorde Jndholdet as
dct mundtliqo Fort-dran.
J. K. Jenseit
I.
Dauben er et Sakra«ment,
de vilsiqe en belliq Hand
Iing. For den almene Mond vil
de det have liden Interesse og Aste
ljden Rotte at faa at vjde, lworle
;-des:« Ordet Saftnment ndledes as
det lnsinsse ,,facmre« mt belline).
on at det i den latinske Vibelovers
sættelfe »angnta« bliver brngt sont
Oversasttelfe as det gut-sie »1nm·te
rinn« (Hemtkieliql)ed). Det er i Al
mindekighed nok at vide, hvad man
i vor Kikkeafdelinq foritnnr derved
Det er netnlig en hellig Handlina
sont et instiftet on befolet af Ksi
ftns selv, hnori lnm under et as
tmm felv anordnet funliqt Midde1
nteddeler es oa deloatianek os- i enl
nft)nlia, hinnnelssb frelfende Naode !
arme-. Der aives knn tu saadanne
belliae Oandlinqek, sont nf Nishik
felv er indstistet i, ined on for det
nne Tesminente, nemlin Dauben onj
den belliae sdevem lmori findesj
det funliae Tmn forenet tned den«
nfynliae Rande-gewe, on bvoriqens
nein Gnd paa en faa kraftia on ene
stoaende, en san aftinnfattende
Munde ndretter sit Freliesvceri i
o s. Men dettse Viert er et Rander
Ida-c en Følne og en Vikkning af
Und-J srie Rande i Kristnsz san kea
net vi Sakrmnenterne tillige nnd
Ordet for Kirlens Nnadetnidlet
Dauben er altsae et Nandemidi
del. Det vil sige et Middel book
ved Gud got os delaakiaei sin freel
sernnade. Nachen er tiloeiebmgt
ved Gut-s Sen-Z Dad, Forsonnmss
døden pna Kot-set Dei-sur et Naa
den ikke blot fri, den er tilliqe for
alle Men sden man ritt-en
nes osg tilegnes den en
kelte hvet isten Dette sieki
Dauben, bvoront mere bete-steh Af
Dauben bsr dates heft, nd at man
ikke let tillcmner den for stor Ve
wdnitm, fes af folgende Sktiftstes
der: Den frelfety 1 Pet. Z, 2l. Den
oftva Svndek, de fotlades, Ap
Ger. 2, 38; 22, 16. Den qenfsder.
Joh. s, Z: Tit. s, ö. Men den
Handling, hvowed Gud frelfet os,
idet han asftvastter vote Syndee oz
genstder es til evigt Liv, bst ag
tes htjt, og vi bsk tasie horn, iom
gav as den.
ll.
Hvokfor Dauben er nnd
veitdig, og bde den nir
ker.
Den ck for dcst sørfns notwendig
sordi Wird lmr befaset uszs m brugs
den. Dist but-de fo vasnI indlofcudu
for alle Krisma at Mode Vissalinq
bør oftcrkomnnsd ou ikfcs namens
Hans Jndstistclsis oq Wams bar bru
msks on ikkr tilsi.dcsf(1sttc-Is. Dom- ers
lfcm stslvjndlnfmdch at im ikfe ital
ovboldc cum nidms denn-d.
Tcnmsst er Tauben nsdnendizx
von Grund as Arvcfnndem bot vil
jizus vor sundiac medspdtc Tilstand
»Syndc-n kom ind i Werden ved M
Meutreka oa Døden vcd Syndm
on Dsden faaledes- tmsngtc isten«
nein til alle Monat-steh eftckdi He
snndcsde alle, ,,Nom.5,12. »Alle« er
Her altomfattrndc. Det get-Ide- bvcr
Ienisfte ern, sont tilhsrck vor Slcrgt.
»Vi- kan der-for Mc- haoc noqet klart
TVeakcsb om Daabcsm uden vi ogsfcm
rilligc bar en klar Forstaaelsc as
Arvcsyndcsn oa dens Virkninacr
Nu figu- Patsltts, at deuc- Sold oa
Vikknitm csr Dødm Dct vil fiae
Dsden i hole sitt Udstraskuing, haa
de aondelig, legemlia Da eviq Dad.
Den anndelino Tod adssillcr os fr«
Smnfnndct mcd den lcvcsnde Mudz
den legen-lim- Død adskillcr Legemc
og Aand da stiller fault-des, hvad
der tillammen udmsr ct fnldftasndiqt
Menneskelivx den eviae Dsd adskilsf
let for evigt im den levonde Gabs
Smnfund, og den er fauledeö ens
tydig med eviq Fordsisuneksfe oa
Mrtabelse Ovid R un vil frclfes
sra denne skrwkkeliae Tilstand, Un
Atveiynden er en Til
ftand, faa maa der ste noget mcd
os. Neu det, fom mca ste, man
M Matt-, thi U er fom dsde
»Mit-stille Num- Gud nu hat ind
stifltt Wen fom det stritt Mid
dslz M- hcv Mmr II of
denne skrckkkelige Tikstand, faa er
det Mart, at det er notwendig-i at
beuge dette Midch At dette Mid
del faa er ordinasrt og ikke absolut,
forandrer i.kke Sagen for voksne
og bcvidste Menneskers Vedkommens
de, som cr i Stand til at efterkomme
hans Befaling. Om de ubwidste
Baru, fom ikke er i Stand til at
oftekkomme don, Tknl vi sich tate.
Dsog vil vi her nurrko os, hvod der
ordinwrt skcr vcd Dauben, er
absolut nødvscndigt ogfcm
for den-s Vedkonnncnde. Der skcr
nemlia bovcdfageligt to Ung. For
det førfte blinkt den døbte Erwider
niss Forladelsp tilmmst Men For
Ilodeslfc stitcmcr fra Stras, thi els
Tlcrcs Vilde Forladelscsn ika vætc
Hfuldstasndiq Nu Mr Gud imid
Hlertid ikke Itsoqet holst Naar han
;-dekfor vod Tausan fkwnkek Son
Tdckncs Forladcsjsm saa er dct en hel
og fuld Forladelfc der gwldor for
Tid im Evikibrd forudsat at Men
noko bkivrr i Doabsnaadcn vcd
Trom. At Dauben virker Sonde
nos Forladolse lnspifes as Ap. Gcr
2, 38: 22, »i: 1 Pet. J, 21: Es
5, 26.
Mcn fast nu, at Zimdvrnes For
ladelsp var alt. Zao mldc Gud ic:
qilns ulusgrasnsct Tillachlscs til at smi
de. Og Misnmsfkvt vildc blive ef-»
terlndt i on Tiliimikx som dog vildiJ
iser dot i doluer og dnbore Elen:
dialicsd Tct er d(-rfor nødvendigt
at fcslocs Blinden blinkt ficrmm cu»
den-Z Maqt blimsk bkndt. Dem
skcr vod Neustadt-lieu J Dauben
lslivor Memwfkct aenspdt, det oil
sigc, et not Mismicsske fødos i dei.
en im Stahl-Ue findt-r Sted. Ap
Mer. Z, Is: Joh. Il, ;3; Tit. Z, 5;
2 Kor. 5,17: Mal. li, 15. De to
fidsns eriititedcsr nasvnrr otsl iklc
Ynobcsih men do fokudsasttet den«
:k’n or Monsødelicm fom oafaa ch
naturliao Kadix-L tun en chviidelse
Vod den imtnrljge Fødscsl fodes der
vol et lvcslt Monmsikcs, mcu ikkc et
vokicnt Mentwikit Vcd Ncnfødel
im indess der et mit licslliat Sind on
for san vidt et not Memicilc Mem
disms Montieka or iklc fmsrkt not ti!
Wo Nu Nun-g at dsdc cht aamlc
fnndige Monmsiko iitldit(rndigt. Vor
nvt mcm ookfc from til at blioe en
Mond, Troer mcm blive on fuldt nd
vikcht Plkmtic Dei-for et Dauben
ikke blot laldt ,.et Gcniødelfens
Vol-C men den er tilliaes kaldt »ct
Fornycslsens Bad i den Delligaand"
Dist Monat-sie iom blcv født i Tan
lmh maa fornycs oa nokie Tag for
Tan. Det gasmle Menmsske bar vol
laaet et Vanesaar. som can blive
drts Tad, mczt det man willig-id
dcs, indtil dei er belt tilintcstgjort
Terms lmk Elriitcn meact at iiact
oq vi bsr let-ask os det vaa Hierin
oa lech bereitet Rom. li, »l; Kol.
L, 12: Ef. 4,, 23. U: i Pri. i
16. At vi er Uhu-, give-r og ikle
Tilladelfe iil at værc ligeqvldiar i
vokt Hclliagskelsesarbcsida misn
Danbens Kkndsqerning m- cn kraf
tia Tililyndclfo og Opmuntrinq til
at unsre flittig i dctte Arbejdc Hvis
illa-, san dct gamle Monat-sie i os
let drasbe dkt nyc, og ikfe, som det
fkuldc vix-ke, del mvdsattc finde
Sied. Vm iwad der sit-r ved Dau
ben, hat de gamlk Domnatilere cl
lcr Last-etc i vor Kirke udtalt fig
fault-dess:
Enndcng Ekold tm Maqt blivesr
sit-met ved Dauben, men ikkk den-H
Nod og Iilfknndtsiicr Natim iomcs
dcst csr TøndrrL Der blivor et Ton
dxsr Itltnws»soni lct immer, og on
Fid, fou- let tasndctt Dist er far·
ligc Ihm at tmer ontkring tilfmns
mon· List or der-for itkc for ingcn
Tim, at vi formamss til Aarvaaqen
lusd oa Ædkuclialnsd ou Von. »
Ellers·1mr Luther jo fnmkt beim-F
vrt Doabcns Virkninqek i sin lillr
Katekistntis, ncmr ban der figert
»Den virker Synderncsd Foriadelse.
fkirr fka Djdcn og Djasvclcsn og gi
ver alle dem, der tror det, den einig-.I
Satiqu, fanledes som Guds Ord
og Isaria-steife lyder.« En andcn
stor Lin-er i Kitskcn Jolmn Ger«
lmrd Wen .,Ved dcttc Zaktmncnx
bliver du optaaen i Naadcpcmten
jFadisrcn nntngct dia sum sit Vorn,
Sonnen tocr dia sknsdims Sond»
jun-d sit Vlod oa iførrr dia Notjasr
dithdens chrdcbon, den Heilig
aand nenfødck ou sont-ver dig til
eviqt Lin, fna at du nnn denn-)
Munde kan blivcs Mnd Rades-Es Vorn
til wia Tid.«
At Dauben cr Imdvcndig for
Vorn, og at vi Mr rot i at djbo
dont, bevifeö vrd fslacndcs Grunde-:
1. Var-Inst tmaner til Dauben
thi det er fjdt med Awesyndem oki
befindet sia der-for i den Tilstand,
kaori alle, som finch der, er For
-d-mmelsen under-kostet Dottc in
Jncs mangc en haard Tale. Men
’voke Syner Ian ille omstvrte Guds
Ords Sandhod. Dem-den man vi
hast-, at Gnds Melsesplan streck
set til alle fortabtc baade state va
W og den« Zwitter W Fiel
Eis-, med mindre de ser staat heim
imosd, lyvilket Børnene netop ikte
gin. «Gud hat indesluttet alle un
der Ulydighed, for at han tun-de
sorbarme sig over alle.« Rom. 11,
34. At Vsrn er født med Arves
syud, sog dcrfor er dens Straf un11
derkastet, bcvises tlart af følgende
Etriftstedor: Eftcr Syndefaldet sheds
der drt om Adam: »Hm! cwlede en
Søn i sin Lignelfe og efter sit
Billet-TO 1 Mos. 5, Z. Job siger i
Kap. H, 4: Ja, kom der dog on
ten of en ureu! men nei, ikke en
enefte.« J Sal. 51, 7 tlager·Das
vid: »Se, jeg er født i Styld, og
min Moder hat undfanget mig i
Sond.« Han ønskcr ikke at anklagt
fin Moder ved at vaslte Skyldon
for sit Fald med Vathfscba paa ben
de, mon ban ist-act over sin egen
Synd, og ban bekendcr den Kcnds
qekninch at ban ikke blot fka Fød
felem men før bonum fra Undfan
aelseus Øfeblik et befmittct af Syn
den. Kristus fiaer Joh. Z, si: »Hvad
der or født af Kødet er Kød.« Kød
botndcr pcm Stedksr sum bette, of
ter Stristens Sprogbrtiq, syndiq
Mcnnefkctmtur. Paulus siaer i Ef
2, Z: »Vi var of Naturen Vredenså
Musik« Rom ö, 12 fl. er ogfaa me
act klart i san Heilseoudc At alle
disse Udskmn af den helliae Etrift
or bltsvet oa blivcr fordrejet og
lwrtsortolkot af Fast som kalder fis
Kristmy lusvisrr blot Stunden-S Maul
til at forbljndc Mcnmsfkeøjne, sna
de blinkt udc as Stand til at stelin
Virkcliabcd fra Ewqu Not fet·
beuiscr do flatt, at Born trcrngcr
til Tauben-s that-made oq frclfcndc
Virkningcst
Z. Vol-neue er flitlede til Tauben
for ved denne at indlennness i Und-:
Illige J Martnssenanneliet 1(), H
finer Jesus: »Lad de sinna Vørn
konnne til Iniij formen dein det ikke
tin Und-J Niae liører faadanne til.«
Det bewder ikke, at de allerede ved
den natnrlige Fodfel findes i Gnds
Näge, inen at de er skitket til at
bline fett ind j der on ina det i Eie.
Terte fler ja netop ved Dacrben
1 Kor. T, 11 staut der: »Den vom
tro Mand ek lielliqet ved Huftrnen
lden tristne Kvinde), oa den Van
tro Huftrn er helliaet ved Manden
tfoin er en uriftenU eueer var jo
eders Vorn nrene. inen nn er de lieli
line.« Det er klan, at den selliqelse
sum lier oiiitalexs, ikke er den sum-J
me, sont den Hellinslied der ejeiJ i!
Zmnsnnd med Wid, tln i dette»
Scnnfnnd finde-:- den vantro iste.
Meinuan er, at et faadant Ægtes
skali er lielliget ved den troendH
Mond-J eller Kvindes Von oa for-;
medelst Muds Jndftiftelse. Dct vi
sek tilliae, at der er Velfignelfe vcd
at doa een troende findes i et Hiem .
san Gnds Aands Jndflydelse blivet;
solt det, og at denne Velfiqnelsei
san-tin merkte-s for Bornenes Bed-i
konnnende, som derved faar Abgang
til Nandeinidlerne i Gnds Menigs
lied, faa de san indlennnes i denne
i Modfastning til Hedningebørnene.
foni man itndvcere disfe Goder. Saa
ledesz beviser de to her onfsrtt
Striftiteder like-, ot Born as Krist
ne itke lieb-ver Daub, men at de
er stiftede til at modtaae den. De
bar derfor how- den«
Z. Vorn er indbefattet i Daabss
befalingen Matt-. 28, M. Det hed
der der: »Man der-for ben on ask
alle Folkesloqene til mine Disciple
idet J dober dein til Faderens on
Sonne-us oq den Oelligaonds Navn,
on idet J losrei- dem at holde al:
det, sont ien bar befalet eder.« Men
Folleslaaene besinnt as Masnd og
Kvinden Vorn on voksne Mit-lerne
er de sannne for dem alle, neinlin
Daab oa llndekvicsiiitig. Men siden
Underviöninaen er ude af Betraqt
ning sur Spasdbørnenes Vedkoms
mende til en fenere Alder, laa nsjes
isi nied at døbe dem, for saa siden
at --nndewile dem. Undewisningen
set-or da for deres Vedkommende
ikke nd vaa at lede- dein til Otnven
delfe oq Duell-, ilmad den maa for
den itdebte voksnes«Vedkonnnende,
inen paa at befnsfte og styrke dem «
den Nandepagt, hvori de ved Dan
"ben som fpasde blev optagen Hsvert
enfelt Medlem blondt Folkeslagene
bliver indlennnet i Samfnndet med
den treenine End ved Don-ben, idet
de Mbes i oa til lians Rom-, on her
naslder innen Undtaaelfe Skulde der
lnwe verret Undtanelser. vilde Kri
stns have sagt det.
l. Tor fortaslless i det Nov Testa
Mute on- hole Dust-, sont bit-u døbt
A. M, »Z, 15: »Halt Nydiai okl
lwndcs Hut- var blevet døbt.« Vor-:
:3:5: »Halt scslv sffanqcooatcsnsn i
Filipph ou alle haus blov ftmks
døbt·« Ec oasao A. G. 18, 8 og
l Kor. l, 16. Aldrig nasvnos no
gen Undtkmelfc for Børnenes Bed
kommende-.
5. J gamclc Testasnente sblev
Drenaebørnene fahlen-met i Paqtcn
ved Omfkcerepfem naar de var s
Daqe samt-. So l Mos. 17, 9—
14. Men Omfkærelsen er afltst af
Dauben efter Skriftens egne Ord i
Col. 2, 11· 12: »F hvem (Ktistus)
J ogfaa er bleuen omskaaret med
en Omfkærelse, som ikke er gjort
mcd Hændcr, ved Afførelsen af KI
dets Legeme, ved Ksristi Omfkærelse
idct J blev begravct med ham i
Daa-bcn, i hvilkcn J ogsaa blev med«
oprcjft ocd Troen paa Guds Virtei
kraft, som aprejstc ham fta de bade-"
Her oiscsr Paulus hen til Dauben-Z
indre Kraft i Modscktning til Om
«fla-r—elsens ydre Handling. Han hvers
ken nwgter, at en indre Kraft vir
kede ved Onrskasrclfen i den gamle
Pagt, ellcr at de blev døbt med
Hrrndcr i den nye Pagt, nccn han
hasvdcr Daabcns Magt og Betyds
ning. Han, siger heller intet um,
at Pigcr ikkc ikal dolus-T cller at
Knindcr overlwvedet ikkc skal døbekx
ban gaar simpcsltbon ud fra, at allt
Kristne, fmaa oq store, er bleven
døbt. Naadcpagteng Forjasttelser
og srclsendc Virkning blev i Nye
Testament-: udtrylkclig udstrakt til
alle, Hedningcsr faa vel som Jsden
Masnd og Kuindim oq den blev san
lade-s more Juniattendc Men nu
at ndelukkc Børnenc oildc være at
jndfkrcrnlc Pagtm. Dette sidftc er
ntnsnkeliqt, og iluldcs det virkcligt
ske, vildc usud givrt cht tilkcndc paa
en tndeliq Maade, saa vi iklc ved
Fejlslutninq fkuldo misbruge dct
Immqu
U. Eidon Piraten-J Fnrjwttclse til
sum-r Ihm-one san tilkommcr dens
ksttssmlinn dein tman J Tauben
stadfnssnssks den nnndkslizus nfnnlinr
Pnnt lnsd et funkth Tonn. Tot
nsnnlsacs er Hovcsdfnqem det snnlinss
det mindre nassentlige Mcn den,
sum Nud qimsr dcst størnx vil bnn
ikke forlyivkdc th mindre- At Pan
ten vafan nnsldor Vørncsne er denkst
as Mark. m, H: l Kor. 7, llt
Matth. »Es, m: l Mos. 17, CI sl««.
Col. 2, H. 12.
7. Seli- Kirken blivcr renset i
Vnndbndot vtsd Orden dtsrfor on
san Vorm-ne Ef. 5, LU. Drdet or
ikke Band, on Vnndct er ika Ord
mon Qrd on Vnnd er onn Gndcs
Vefnlina foronet i Dauben
s. Erim-innen vifcsr. at de, der
blvn dnbt fom Vorn, dar Aanden
winke «dp ins vndm um mud ink
vedkrndte sin Vorstednnsben De ssestc
-ns Kirkons bøft benandede Mænd
blov døbt fom Vorn Da da Kjrken
nenne-m flenncsnndrodo Vlnr blcv op
doldt on sornlnntcst ncsd snndnnne.
fnm bchv døbt i den finde Alder,
snn maattcs Nud entka sorkastc den
nts Wirke- ellcsr vodkrnde siq Vorne
dnnbcns Moldiabvd
N. Vorn bindrcr ifko Dauben-Z
Virfninqet For den voksne nasldet
det. at bnn nma blive sont Barnet
for at komme ind i Gnds Rino. Der
nt omvcndc sia er i Skriften be
kennest .,at blivc fe. Vskn (Mattb
18, 3: Mark. 10, "5). Men for
Var-net for-ff at blive voksen on faa
Fian blivc Born iaen sor at komm!
«ind i Gnds Rine er ntnsnkelint
som Gnds Plan i bans Husholdi
nina. At noale don nanr den Vef.
er Monncskcsrs Stmds Ayld ikksr
Mnds nden for san vidt. at ban i
ssn Rande formanr oqfnn at bringe
den nnmle fordnsrvede Synder inen
tilbnms til den Modtnqecksiabed bnn
nllisredcs bvsnd som Vorn.
10.Der qivcs cndnu et Kirko
sbiftorisk Devis- sor Vatncdanbcncä
Gnldinbed For det førstcs ved man
fm Jadcsrncsxs Skrifter, nt de døbtc
Vorn, lwilkct ei lnsllcsr er nndcsrliat.
dn do var bpfnlct at entstaer Vorn.
Nnnr Danme kom i Vrnn dos dem.
or dot vol vanskeliqt bestemt nt rsi
tm«isp, mrn den var i Brnn før
Kristus kom. Men Kriftns bar ikke
tnlt nrdfkrttende om dennc Dnab el
lcr forknftrt den. Menet mere hat
Inn aivct Dauben dens rette Vetvds
nim, fsrft vod Johanns-W Dnnb
fidon vod den kristnc Danb indstifs
tet nf bmn foltr annms var en
Disciinel as Polnkarv, fom incn var
isn Dsscispel as Avosflen Johannes
on eon as den anmlc Kirch from
meste on dtmtiqstcs Mnsnd Dem dadr
20240111 Martnr. Hnn Wen »Mi
ftns kom nt fkelso ved sinc- mnts Mid
lor allo, fom visd bnm er nenfødt til
And, vade. Vorn, Dronae on unge
oa nntnlc Mnn1d« Ledcht .,a(snfødf
M Mad« er, sinkst- dcs, fom kondrr
bang Skriftety onstndiat bog bnm
med Dank-. Terdillian nnansb Bat
nednnben von Grund nf ct Swrsnn
fknn doa var forskelliq km dct Nin-;
fide-nd Bavtsster holder-. Men bnn’
sbwiset netop i sit Anat-eb, at Vorne
dnabrn nor werfweret anwboden
fra Avestlene Gan dødts i ollck før
240. Drittens-D dsd omkkinn 251
Werk»kaen bar modtnnet Oder
federan fra Apostlene om at habe
Imoa Ruck
Nnnr der san indvvndtss nd fra
Was-I »I, »I: »Don. fnm tror un
ber døbt, skol blivo freist: men
don, som We tror, sial blive for!
dann-« at VII-n kan iske tro, derfork
skal de ikke dsbes, saa et dette, som
alle andre Jndvendinger mod Bat
nedaaben, en oversladisk Paastand
Hvor staat der, at Bemean ikke kan
tro? Kristain siger, at de tror (Mat
thaens IS, 6). Nogle siger, at hcm
her taler om Nyosmvendte Men han
tog et lsille Barn og stillede de:
midt iblandt Disciplene, da han udss
talte de betydningssulde Ord. Ogl
»l)vis man nu vil indvende, at de:
dar da ikke et Spcedbarn, saa kan
denne Jndvending næppe anvendes
paa de Bern, der omtales i Mart
10·, da de bares paa Armene. Man
vil ikke nøjes med at høre Vindenxk
Busen, man vil «vide, hvorfra den
konnner, on hvok den farer hen
og saa bliver man, som Nikodemusv
udse af Stand til at sorstaa de Ting
sosm Gnd bar aabenbaret for si!
aandelige Israel her paa Jord, og
nil dog vaIre Lan-ere- Man nægtex
rllroesyndem sordi man ikke skelner
ntellem en sytth Tilstand og
en syndig Handlina Og man
nnsqter Tro has Bat-net, fordi man
ikke skelner mellem Troens Ev
ne og Troens.Øvelse. Bar
net er født med Evnen til at satt-:
Dauben-J Vetydning san vel sont alt
lmad der knn naaiki as den menneske
lixse Fatteevne Men denne Evm
länger endnn lsos Barnet som den
slmnrende Spire Saaledes er det
unsaa med Troesennen Varnet kan
selvfølnelia ikke eje Trer anderle
des end sont afpasset efter det Ud
-11iklingsstade, lworpaa det paa den
Tid befindet- sig, men saaledes kan
det ogsaa eje den. Oa det saameget
1nere, som Troen ikke i sin Begon
delse er en menneskelig Villiesakt
den er derimosd allersørst en guds
donnneliz Skaberakt Gnd kan op
vaskke Abrabam Vørn as Steue, me
aet mere kan ban ändplante sit Ri
ae J: Sindet, bvormed der tros.
i et lenende Varuebierte
Jndvendinqer mod Varnedaaben
ndsprinaer altid af rationaliftifkc
Tendenfer, Det er dersel- -intet Un
der, at Gendøberiet bliver mere og
mere rationaliflisk. Man oover fig
ikke lnsngere nd med fin Tro, end
man kan bunde Ined fin Fernqu
Men ledet af fin Fornuft naar man
aldria nd paa de bimmelfke on
eviae Dybder. Derfor var det, de
aamle fande, at man maa tru for
at knnne for-staa. Troen ariber nem
»Hu nden nidere alt, bvad Gnd aa
Jbenbarer for den oa tilbnder den
jblot fordi ban aabenbarer oa tilbtp
der det. Baaefter søaer den ved
Naaden renfede oa belliaede For
nuft at satte Underet. Saaledes
styrker Fornnften ret brnat iaen
Troen Der findet altfaa en Vekfeli
vjrkninq Sted, doa saaledes at Tro
en altid bliver det afaørende Prin
ciiv. Da faaledes maa det nødvens
diavis viere, tbi det er ikke ved
Fornnftem den vasre not saa klar,
men ved Trom, at vi bliver frelst
Men Rationalisinen er en Fornufts
reliaion. Den satter ikke Jlrvesyni
dens Gnade-, oq faa nasater den Ar
vefnnsden Den for-staat heller ikks
Menfødelsegnndereh sont er det ene
ske, der frelfer fra AwefyndensFori
bandelfe, on san neeater den det i
Daaben af Vand oa Aand. De inso
derne Vaptjfter meater tnaafke ika
nden videre al Nenfødelfe, men de
am- den lwvedfanelia til en men
tief-selig Villiesnkt vejledet as For
nnften Don blioer det ouerlwvedet
fnirrt at forstaa, lwor der blivei
Plads til neuen smu helft lMensc
delfe, der-sont Mennefket fødes uden
Zank-. Det bliver da kun for den!
sra faldnesJ Vedfonnnende, at Gen-»
sedelsen er nødvettdia. Men Krist!
ftnsz siqer ndtrvkkel«ia, at den er«
nødvendia for alle Joh. Z, J m
Man taber faaledes Snnet paaDsaai
lden-s fande Vieer aa Jn«dlwld, bvils
lket faa erstattes ved det meaet Band
IMen det er kun et rinne Substitut
Der findes vel dem, der ind
kam-net baade Arvesnndens For
dwrvelse an Genfødelsens Nødnen
dialied for alle, sfonc f. Els· de or
todokfe Presbvtevianere, men fom
dea tin-gier. at Genfødelfen er knyt
tet til Daaben. Te dabei- oqfaa Ver
nene Men nnar Bin-neue nn trasn
net til Wiens-helfe oq de doa ifkc
Paar den i Daal1en, lwor faar d(
den san? Ja, der bliver ja det til
«lmne, at Nnd Tan nenføde dem nden
falle Midler, kmilket ni ikke nasgter
Men en anden Sag er det, om ljan
aaar nden om det lslenfødelsesmid
del, som lmn selv var indftiftet oa
avkettet i sin Meninbed, ilwilket vi
ibke trot, at han i Almindeliqhed
ast.
Vi iin del-for tnkkts Nnd for Tan
lnsns Nnndmnvcs, nath den Mit, m
tnsd den nmsmivv vork- Vørn til Fa
hvrksnsky Eønnens oq den sollia
annds s camfund og Dakota-at i Be
nidsthcdcn mu, at vi fault-des føl
got den msmsrliqfto Vci mwist us as
bam ielv. Oa vi vil takke oq prisc
hom, at ban i den hslljqe Deckb.
qileredes da vi fom Imaa og hierer
yløfe var fbfemfaldne til al Syndeus
Fortabelse og Gru, tog os paa fi
ne ftasrke Fresser-umw- gjsvtde vc
til sinc sonde Børn og Himlens At
vingor. Og vi nil vaage og bede.
at lwerken vi eller vore Bsrn stal
tabc Arm-n, men at vi man vokse
til Nuds Ære.
IV
Noget om Forskellen as
Dauben-S Vetydning fsor
den voksne og for Barnet.
Vi bar ovenfor vift, at Dauben
er nødvsendiq for alle. Men deraf
sølmst iskke, at den fnldtud betydek
det fmnsme for alle. Den betyder all
for Bat-net, rhi det er det enefte
Namdemiddeh hvorined det kan naas
fauledes som Gud hat oprettet fin
Hnsäboldning her pcm Jord. Og
sat den er ret oa vis, nfpasfet efter
vor Taro og Trang, bewivler vi
ikke. Men den voksne kan naas af
et andet Naademiddel, nemlig Or
det. Nu er vel Dauben ikke uden
Ordet, wasrtimiod er det Ordet, som
Mr den til et Naademiddel. De
qamle skelnede derfor mellem det
børliqe Ord, der naar Hier
tet gennmn Trot, on det synlii
n e Ord, sont nanr det fani.meHjer
te neun-um Ijet i Safmmenterne
For de nbenidfte Børn man derfor
Dimben -ifølige Zagen-F- Natur bTive
det første, men for den voksne bli
11er, oqfna efter Bogens Natur Or
der der første sog mener den Vokss
ne udøbte Og det børliac Ord gen
føder. Derom nidner Jesus og all-e
Apostlene Jesus ssiger: »So-den er
Nudg Ord,« Luk. 8, il; og igem
»Den gode Eil-d er Nigets Botm«
Matth. 13, 38; og igem ,,Salige
er de, fom betet Guds Ord og be
unrer det, Luk. 11. 22. Paulus si
qer:»Altfaa kommer Trer af det,
sont den-ess, men det, fom hsres.
kunnner igennem Kristi Ord,« Rom.
10, 17. Jakob fiaets »Efter sitt
Villie fødte ban os ved Sand-hebt
Ord, for at vi fknlde viere en Jst
ftmrøde of bang-« Ska"bninge·c,« Jak.
l, 18. Peter siger: ,,Genfødte, sont
J er, ikke af forkrænkelig, men as
uforkrænkelig Sæd, ved Guds le
vende oa blivende Ord,« 1 Pei.
I, 23. Fovboldet bliver da kortelsig
dette: Vorn modtaqer ved Dackbes
Aandens og Zwan Fgrstegrsdes
Hof-Ine, sont ved Qrdet hat mvdtas
qet Aandens oq Trers Førstegrsi
de, faar Ved Dauben disse Gaver
sur-met da ftadfwitet, oa de faat
den absolutte Vished Den vantri
WELan som døbes, modtager vis
felig Dauben, men den gavner ham
ikke, føt sban trot. Mark· 16, 16
Dauben er ikike et TryllemiddeL fom
virker uimodftaaeligt. Den ondeVils
lie san modftaa dens Naadevirknins
ger. Men Don-den er ligefuldwaab«
oq derfom ban siden sotnvender fig
faa givlder dog den Daab, kwormed
ban blen døbt fom Vantro. Heraf
følqer nu, at
V.
T
»
aabcn skal ikke gcntai
ans-, tlsi drsn bar Birke
kraftforbeleLivetGudshar
i Taalnsn qrnndot sin Pagt og til
sank fjn 11 ande, oa dette gælder for
Ztrdsc. Der var knn dctte i Besen
at den tilsaatls Naado ikke blev mod
taget i Troen Mcn saa snart Troen
Hallo-z saa grillt-r dtsn den en
Nana tjlsaato Naada So Rom. Z
:;. t: »Tin lmad«.- am nuale var
ntm skal da dorcss Utroflasb non
Und-I Trdfasstlnsd til intotk Dei va
ns lanat fra! Nnd maa nasrc sand
drn, dm end lnnsrt Mcnnescke var en
Løancsr, sont der or skrcnet: For at
dn maa lande mswrdiq i dine Ord
da dindis, naar dn aaar i Rette-«
L Tim. Z, is: »Du-sont m· er utro,
fdrlslnnsr lsan doa tro: tlsi fornægte
jin sksln lan lmn ikke.« At Dawben
har Wirst-kraft sur hcle Livet bevsiser
dasaa sølaench Zkkiftsteden Rom.
fl, 4z Gal. Z, 27; 1 Kot. 12, 18
Kansinnatimthn er ilkke en Fule
stasndianørelsc af Dauben, thi Dau
lnsn or fsnldstasndig i sig selv. Kon
fitsntatlosmt or heller iklke befalel
i Was Ord. Mcn den er i god
Oncroncistcnknnslse med Guds Ord,
da dckfor or den itmenlunde forkastes
lia. Den er on lsøitideslig kirkelia
Oandlinm sont til-nor Eil at 'befa·ste
da stinle den mme i bans bevidste
Fastlnsldcn paa Daabsnaaden. Da
sidrn den lrasvrr on vis Modetchvd
da dcsrfor M farndaaacnde Unber
nigniiw saa Ikan dscn blive og That
den nasrot til libercgnelig Velsignels
so sor Tnsinder oq atter Tusinsdek
as unge. Hvor mange as os, som .
kaldor os Ordets Tit-new hat We
ist-fasset at de Timer. vi tllbragte
nie-d disse unge. bot-te til de liebste
on klarste vi oplevcde s Guds Mc
niahed her paa Jord. Du kan bei ,
qaa ind i en Sie-l og lasse des.P
aalben for Ordets og Landen- sdass
denn-Musen som du mai-De old-II T
senere saar Milch-d M MO
