Det, der bestand
Ist Sau Otd besinnt evindelig,
Es. 00. s) «
Eu tu Autoritct.
Oä de stilledc dont midi
cblandt ftg og fxsurgte: »A!
hvad Magt cllcsr i Omlfcc
Navn gjorde J bettel«
AP. N. -1, T.
Las-J Kap. -4, 1——T.
Dette Llfsnit er nuvrkelxkxt skrrlu
af den Grund, m her fsrmsu um
det forstc Iilsasldky Da Il.s«"1.kk-l
l
Autoritet th viycniiig at iu.
prasdike stille-J i TVWL
Bi er i vor Tid faa vantc til at
se den til Jesus og dans Apostle
sum hjjeste Autoritet, ja som selve
Autoriteten i Kikken, at vi
knapt Lan fokestille os noget ander.
Men lad os engang forsøsge a!
fette os hen i den Tid, yet fkridei
som, og under de Forlwld, sum da
fandt Sted.
Hvis Joderne fom Falk havde ta
get imod Jefus af Nazareth fmy
der-es Mesfias, sont den, Profeteknes
Spott-dumme og den gamle Vogt-:
Gudstjeneste pegede fremad imod,
pg i hvem disfe Spaadomme Uavdp
fundet deres ngyldcslse faa wide
Jefu og hans Apostles Autoritct
derwed have været godkcndt. Oper
gangen fta det gamle til dkst ums
vsilde da have været natur-Ha
Men da Jøches store Flertais
forkastede Jesus-, faa kunde bverken
daa ellet hans Udfendinqe have no-«
gen Autoritet i del-es Øjncx
Man hat der-for slet ikke Grund
til at andres over, kwad her fortwi
les — at Apostlene stille-s for Net
teu og forhtress det er fuarere mask
keligt. at faadant ikke er fket far.
Er det Pinseunderet, der hat
gjokt Jndtwk sselv paa Lederne, faa
de for en Tid sbar ladet Apostlenc
være i Ro, ellet et det den Yndeft
Jefu Dssciple ntd blandt bele Fol
ät (2, 47), der hat Tholdt dem til
Zuges
Vi ved det ikke, men det var
Ledeknes Pligt nt Este Tilfnn med,
at inqen falsk Prosth ovtraadtc Da
forssørte Folket ffe 5. Mos. 13
Kap.). Dette er as Viqtigbed at
- Tægge Mærke til for at kunne for
staa dette Assnit oq det folgende om
den forste Forfslaelfe mod Apost
lkne og den førftcs krismo Meniq
heb.
Mel-eng de —- Avostlene Peter oq
Johannes — talte til Folket — i
Salomons Stiligang (2, in, —
ckom Ptæstetne og Htvedsmanden
for Helligdommen og Sædukæernx
over dem, besonder- vort Assnit, da
de beratet-es over, at de lærte Fol
ket og i Jesus korktmdte Opftkmi
dekfe fra de dsde.
Pressa-nd com tfente i Demg
dotmnem samt fom de levikcfkc
Tempeltfenete med Hsvedsmanden
i Spidfem var i dekeg fulde Ret, i
des-es Iovlige Beftillingetz men med
Tit-ad W opttaadte Apostlene on
slætte Focketh
Det var natur-list not at syst-ge
fauledes. Præsterne oq Ha
vedsmanden havde maafke deg
uden Grund til at qute for. m
bestes lmäsemlede Levebrsd ok! til
liae der-es Anseelfe ftod paa Einl.
Oq Sædukæerne2 —- Disse Ma
terialister. com nægfede Arman og
Engles Tilværelse og Livet hinsi
bes, sfortrsd færlig paa, at der lckti
tes dsdes Ovstandelse, idet Apostlkss
ne forkmtdte, at Jesus var opftaaet
fta de djdr.
Disfe nævnte blev sag enige om
»ct lwgge Haand vaa Apostlene« os:
fette dem i Forvaring tisl nasste
Dog, —- det var nemlig allerer-.
Icstra og ille Tid til Netsforfslqelse
sit uæste Dag.
Lukas for-toller fac- som i For-bi
dee, at mmtge asf dem, der hak
Ie W Okdeh tryedh vg Tallet paa
Jsjændeue klet- omtreat fem Mu
Oe
T- Mww—akifmnoqlp—og heller
Fäs- —iw ist- havivisdk A
W sw: de tvtde fesste
M M den Met- Wene for
Det set ud, fom Prwftcsrne og
Hsvedsmandcn hat haft Mondigi
hed og Ret til at lægqe Hemnd vaa
Memb- der ovttaadte oa lasrte »den
Sold, Tom Avoftlene, og fasttcs dem
i Fowarina, men ikke til at sorhsre
ellet dsmtne dem.
Ihi — ncefte Dag famles »de
m Rand-Oberten- og Mdste« og Yp
Westen-, kort sagt Jtdemeg
Wie Rand, for at forbtte Apost
Diss- ftilles san Frem Handt
Wedlemmernr. Ywilke spimer
sem: »U? Md Mast eller i lwillet
Inn sie-de J Miet
kasedume Gang gaa ind
III-W M m deu
- "«-IIIIW«Q
Ewife Wiss-heben as en Au—
Met, en Myndigshed, fom kundc
stitte de billiges Tro og —
om muligt—tvingedeuvillige
til at bsje sig «for»den.
Vi ttr not paastaa, at Unber
gerningek her var en Ell-dom
dighed fom Vevis for Apostlenxzs
guddommelige Rot til it
lære Falter
Jesus benoifer selv ofte til sim
Undergetninger som ,,Teqn« paa fin
guddommelige Sendelfe.
Men den Velqerning imod den
40 Aar qumle Mand, fom her er
Tale om, var jo netop et faadani
Tegn vaa Forsoeknes guddomnielt
ge Scndelse.
Ligesaa var Jefu vatandelfe fm
de bade-, som Avostlene forwndte, et
vasldigt Revis for baade bang og
bans Avoftles guddommelige Aus
toritet.
Dog — for de vantros Dcl kun se
den so være Genstand for Tvivl «
ttods manae Sienvidners Vidnc:—
bnrd: der-for bebe-Jedes der andre
Undemerninaer ved Siden of.
Folgslia betet vi de troendeiks
Menigbed Time-e Tiqe i den-s Bim,
da Apostlene er kommen tillmae Oa
knu- fortalt, bvad vaerftepriesterne
on de Ældsfte bavde sagt tkl dem:
. ,.idi-t dn udmskker den Damm
til Delbredelsm oq der fker Teim U
llndre ved din bellige Vetter-Z Jein
Nam« H, 30).
Der er of ualmindclia ftor Newb
nina at lasgqe « urrke til det, son
ber er paar-each for at kxmne satte,
tworsor Undkene sortrjnsoiiz tilde
rer Kristi og hans Ayoitles Its-d,
Grundlæggelfeniks Tib. .
Der er ingeu Inva Om, at Gnd
jo til enhver Tid bat-de san og vii
asre Undre, naak hkms Kirkes Zog
heb-ver disfe fom Tegm men
«lige faa sikkert er dei, at Jesus ikke
var kommen til Jst-den soc at op
»ttcede som Mrakeldoktor: han ims
.dekom ikke dem, fom denn-rede Tenn.
) Men endnu man vi minde om
som en Kendsaetninxp at intet
Tegn, intet Bevis er absolut
afgsvrende i den Foritand, at
det er wingende.
Nei, Vanttoen san nagte alle Be
visfers Gyldigshed: ogsaa i vote Do
ge findes der dem, som nægtet Kri
fti Opstandelfe og andre Undre
Men — fom det gik dengang, ina
ledes er .det gaaet ned igennem Ti
detne, og sauledes vil des vedbliver
»Mange af dem, som bavde hin
-Qrdet, troede,« de wile ise on:
Awftlenes Autoritet
Sein alle Jesu og alle Awfth
Unsre var Velgerninger
osentiig Irelfesgerninger.
fauledes bevifek hele Kristi Wenig
heds Liv Fa Bissen-IN sig at MS
Martin-G Fvekkesgecning, — der
et agentlig den nye Autoritet
Juleord tf
fotftellige Fotfamtr.
fSamlede af J. M. HJ
Velfigncsde JulebudS Eaa er der
da ojtkelig sandt! Dagen er opruns
den, Frelsens Dag i Tidens Fylch
Vi gentager Englenes Sang, og Es
terslægten soc-ten laa Ekkoet as den
tredobbelte Lovsana om Æte, Fted
og Velbebageligbed gmtaaet sig gen
nem alle Eviglmdets Evighed. —
Væt det glade Vudskab am Fresse
rens Fsdfcl ud til andre-. Bchold
det ille for dig felo alone. Sig til
dem, smn sidder i Mørle oa Dsdsi
flugaens Tal den-we i Hedningeri
nes Galilæm at Kriftus et fsdt
Vær leelmd til Eine ncetmefte
Ver-r det til bine anmle, som sandte
vaa Gravens Rand, sog som ikT.
kan finde Hvila fsr de faat ON
ten-J Saloede at fe. Form-l Buo
skabet til Munde-n og Winden i den
modms All-et Lad Juleglæden bli
Ve en ftot Glas-de, som vedersfares
alt Folket sLad de unge hjre det
de boldt maase Mgelfesdaq mes«
et Val og vil leite Julen von san
me vis med Wg Trick oq Don-:
Det kunde verke, at Verdens Juli
;glcede kund- milte det ttllokkend
jfor dem, og at de kunde faa Øie m
;Øren apladte for den rette Juli
glatte Og gaa endelig Elle Bsti
nene forbi. PM: »Juki-ten Mo
var Bam- som vi«. Lad dem ogsaa
faa Julebndfkmbet at htrr. Og d
kan felv Were-det; M »qf de
Wdigez og blendet Mund sta!
du bered- dig Leop-ig- — oc
matheWudttldesoti
te Hebuinger i M, til de drum
M W- M« se gute Non
oeleb til it sph- Wr. Bat
sei M M«
I- I. set-mee
»Im hat fasset en Mand, fom er
Moor-C sagde Eva ved sit Varus
Fadselx det vil siget »Im bat fjdt
et Drusqebatm sont et Gud Herren
-selv«. —- ct Rennestebatm fom til
llge et III. End og Mennesiei
een Person. Stute Hemmeliqhedtf
Sau dyb en Danke shavde Adam og
Eva am ,,9vindens See-ZU »Nun
gehustet-Mc Underfwldtl Evas Okd
her er lige fom et For-spät til det
store, profetisske Udraab: »Et Bat-n
er fsdt os, en Ssn er givet os; . .
lmns Navn fkal kaldes . . . . vældiz
Gud, Fressfyrfte« (Ef. 9, (i.) .....
soc-m var da han, denne Zlægtens
masqtigc Redningsmand, Slangeknui
feren? Det var hanc, Gudmennes
stet, sont blev fsdt Julenat. Gud
og Memwice i een Person. Orden
Tom blev Kød og bot-de iblcmdt os.
V. C. Trandbrrg.
Ja, mine Venneri lige .som vi i
vore Hufe. naor Gud gav os Bien.
strasber at ask-e dem Julen faa glas
deliq, vi kan, uden wusstelig at
spørge hvot vidt den-Je Gliede vil
rasse, bvor dvbt den vil gut-, oq
book lcenge den kon vate, fasledes
skal vi ogsfaa i Kisten ndraabe en
qlædelig Fest for alle dem, der bot
mindfte Ære for den Genhd as Eva
lersssem der laqdcs pas Vor Turme
minsdfte Die for Team-L der bemü
fte Hvrderne til Fresserbaknet den
store Verm-den i Kenbksm
N. F. S. Grttndtvia.
. . .
Den sondc Juleqlasdis san vel Tom
ol virkelig wlæde over Krisms og i
ziriims udmækkec mrkelig en fand
Kräften Paa Glasde og Glædc et
en stor Borste-L Menge Lan Esel :
Julen vasre heutean as nogie listi
ge Højtidsåfslelsen book-til mangc
sammentrwsfende Grunde og An
lcdninger kan bidmge: men virfeliq
for dercs mean at unsre soa gladu
over erlsercn og hans FsdseL at de
begondek at elfke, prise og cui-ital-l
kmm som man jo gek, naor man et
acad ved wach det san de ej en
balv Time . . . . soc-d kan det be
vifc andet end at Krifms ej endmt
et sbleven saadmzne Mecmefkers Hier
tetttst og Stat, at de ei endnu rette
liq tret vaa him, at de ej bar Arm
den« sum giver Liv, at de einen et
i en kidelia Sikkerhedisom Juriste
erne eller liggek de formedelst bemi
meligc Stadt-sonder eller ist-M
quntetfasrdigbed endnu i Bann-.
E. O. Rosenitis.
- . · s
Er der an 1 Oel-immer hoc- bin
til Jesus? Der our kka Rmn 1 Her
berge-: i Vethlcsthn nun : Etaldcn ;
Vennctz der i den ringe skrnbbiy dckj
fandt lmn Herbem, i Marias- Ar(
mo, i Snkdcrness tilbedesndc oq los-;
prifendc Dirne-, ja der var det bel
lige Hex-beta, bvor der vor bcrcdk
bam et velsignet Sied. Da vi fi
get, Gud vasrc lovet, vor Ftelser
skulde Mc, om end bank- eane i dets
bele taqet Mc annammede kunn, va-« «
re bjemljs paa Jord: hvad gsk dek,j
at Mben var saa ringe, at Maria
oaJofef var fattige, at Hyrderne va
kingc og nansete, o, ban er jo rig.
nok til at aste dem alle eige, han
cjek jo Stoffen over alle SkattH
Livet feh. ; ;
J. K r o g. ;
I I ·
Mem so, jea bringe-r oder i Das
en alasdelia Tidench aode Rom-den
»Ein-r er i Dag en Fresser fsdt!«
Zundcsrcy J, sont bcncss ved Zun
dcsns Vesmittelfe i echt-s Ofen-te oiJ
Liv, bsrer dog de gode Nyheder, Lea
brinaer eder i Dog: der er ssdt en
til Verdien, Tom vil rense eher fta
det altiammem sont bat-de vil oq tun
ten-se bver meste as oder og krell
fro al Stmdens Ukenhed og Elen
dighed, der Rades enbnu en, fom
vil gsre edet,gode oq fromme oa
rene allerede der i Livet og engang
atre aber heilige og Mise, sont de
chellige Engl- i Himlem at J man
Mnne sont Seien i edets Fabel-C
Näge. Der et M out senfelle
fta edets Livs Spuk-et
Drohu.
Du milde Herre Jesus Krist!
ja oi vil vckte gladez
vor Saligbed dn fremmcsr uist ---
dig sie Lon, Pris- ou Ærcs! «
Zao holder vi nn Juli-fest
og snnqer fom enskwer kcm bedft
om Nandebchsp i Lin og Dad,
ved dia, fom blev i Nat Os Jst-Ä
C. B all e.
qule Juleionen
M H. P. Sausen
Et Born er sødt os.
en Stn er givet os
Der«er fikert mange, som bat sc:
den mode-me maelfke Kunst-Ins Vil
lede as Gaul-eh malet fvm en Min
deskikkeise der stdder med Wer
Hat-ed oq tillnmdne Hine. J stn
Haar-d doldek hun en Hat-m hvors
von der Inn er eeu Streits tillvge
Ren sorgfemmende cklt omtring sin.
lytter shun til Ton-we sra den em
bævende Streng, disfe Hat-bet- sag
te Muse-the Sonn-, den altid sam
me Melodi, er det enefte huu bar
Øre for i denne Verbeu.
Mcd de tilbundne Oer bar
Kunstneren vel villet antydc, at den,
der vil holde Haabet oppe, maa
luKe Øjnene for alt i denne Bett-en
og alene sæste Sjælens Øjne pau
den himmecske Ver-den.
Selv om Jstaels Haab gennem
Tiber-ne givct sig weg-et forskellige
Udtryk, er der dog een Tone, der
klinger graue-m dem alle. Der er
svasrt i denne Ver-den at holde Haa
bet levendcs: den baatde Virkclighed
einer ubarmbjcrtig mangt et Haa
bctd Kotthus omkuld. Men Haa
bet var oq blco Jsmels Falls ths
ke. Man fan ikkcs ande: end andres
over den Haobets Kraft, den For
ventningens Stocke der staat os i
Mode fra Israel-J Falk.
Israel-J Jnlelmab laldesz oqsaaj
det messianske Haut-, sordi Pressetek j
ne ofte toter om en kommende Her-I
sker, sendt as Herren for at befrsf
Folket, on denne Dersker bete-Aneer
sont illesfiaT d. e-. l. den anvede
Selv 0111«.Serreits snlvede i Omtalen
as Nnds Niaets herlige Fremtid ik
ke nltid uns-ones lredfer alle Prose
tierne dog om binn, on det er der
for Ined qed Grund, man brnqer
Vetmnelfen der messinnfke Halle ein
alle Jst-new Forinskltnängee V
mindess Unm. at Chr. Nichardt i sit
skenne Digt ern Videlen kalder den
ne »en Nile-Werden km oq ren, lnmr
det dog kredfer knn am een, den før
sie Da den sidste.« Der vor io ogsou
gennem lnnn, at den sorjkrttede Her
ligbed skulde blioe til Virtellgbed
Der er det store Under i Israel-:
zssistorih at selv de mer-feste Ebne
likke formaaede m sljule Haudege
IZOL den Sommerde at nennen-brum
»dem alle m snrve dem Ined stetsse
starre Wldenqlans,
Mmet serlkellinartet lnnde den
vrofetisse Fort-middle sornns fin, m
messen nltid asver Jnlelmabet fix-c im
lldtrnk. men Grundtonen er del
samme, ea den klinqer ftedfe klare
re, fom Tiden for Fremtidslnmbeli
OWldelfe nwrmer si.1. anl so-:
Trost afflsresks Villedet as den Der
lig-bed. sont Wind Herren Zuzsde be
redt for fit Fell, ftedle luden-rek
sknede de Mir-nd, Monden beugte son
fine Nedklaben Villedet as Msnnesls
Tonnen. deranlennt lom til Ver-den
Der bor Arn-Her nq Rornentnjn
get i alle Meinst-flets- Hiertxx zsi fm
der Jltlelnmbet Ew-: alle Folcisslasg
tnen lun lms Israel Eil de: han«
Ver-ist km trneidt.I ins-n : sin Lnsl
Klar-heb og Fylde
Lige fra, Mennefkellusatens Till
qnndelse llsxmer Rornrtlelsenås T-!
net-, der vakslede um Jnl ma Jerd
de berec- tndelia nenne-in de knall
kendte er mn Kann-en nieset-«
Zlanaens Sasd og schwinden-Z Easd N
om den Sen-. fein Kein-dene- Zu«
ital binde·
Sau langt vi san isslqe Israel-:
Falls Historie tilboae i Adern lus
ter vi Juletonerne klinge, vi let-re
det at kende sont et Fels der er siq
bevidit, at Herren lnus akvet del sw
re Forjættelser oq derfok skuer en
riq Fee-nnd i Mtde I
Vi list-er Juletonekne klinge hoz
Panier-lerne der faa Foriastteliekne
taugt sborre og hilft-de dem oq be
tend-te, at de var fremtnede og Uti
lckndinae pas Jorden." Hebt-. Il, 13
Under det ndvakgte Falls first
Kampe for at Mode Befiddelfen as
det helliqe Land, giver dets fast-«
Tro og fier Fordenminger sig es
fisni lldtrnk i Deboras Sana, hon
det hedden »Sei-leises gaar alle din
Fjender til Grunde Herre. Neu de.
der elsfet dig, er sont Solon, nam
den owinder i al sin Vælde.«
Selt- wa en Meisraelitiss Mand
Lasbe ladet Gnd Fernrttelfens Ju
letonet Mlle M If en lieudtlig
Lange til at findende Israel, win
ges Bilemn af Herrens Tand til at
velsinne og til at verst- om »Min
nen lra Jeson »Im stuet dam,
m is- endum fee let hom. M
endim ice net-i Der Meer en
Werde fta W, W fis et
M sen Jst-seh folg Mfer Mo
sbi W.«
Das de asldfte Striftprofcstet mo
det vi tige Irrt-L Ilnderoift of Gut
sortasllck Amor- oa Hoff-as at sotud
for Gudsrigets Komme maa der gaa
et Dommens oq Lutringens Tit-.
Livcts Erfaringer tmvde lwrt disse
to Gudsmcknd, at i Medgangeng Tid
havde Hovmod, Afgudsdnrkelse oq
Ufædeliakhed flaaet Nod i Falles, oa
denne Betragtning indgaqr som en
Faktor i Jstacls Fremtidsforvents
ning Iige indtil Malakias og Johan
nes Dsbers Dage. Netop fordi Js
rael et Guds udvalgte Fall, maa det
bsje sig under Guds nigtende
damit-. »Nun Oder hat jea kends
blaudt alle Jordens Fslk —- dersel
vil jeg shfemftge alle eders Synder
m edet.«
Side pm Ade med de strenge»
Des mod de rise oq sei-fikt- Stets-«
M M Messen-leiern- findet
vi hos Horden Amo- en nfvigelig
Vished om Jsmeis hetlige Fremd
en uwckelig Tko paa, at den Tid
vil komme, da Herren vil genoptejs
sie- Davids iunkne Palmohytte og
plante Jsraels Born JacIIedes i de
kes Land, at Dr ikke mere wikes sp
af det Land, jeg fkæncer dem«
Dg Defects, der i Livets Stole hav
de gjokt den Erim-ing, at mennes
stetig Uttoskab aldrig kundc bringe
Gut-s Kætlighed til at here op, fast
holdt en nsvcrkket Tro paa, at nam
Gudks Vredc hat-de tagt fig. da vit
de han »Mit-Je en konsgendc Duq for
THer san det blomftrer som en
Liljc:« da vilde Israel quer skydc
frjske Stud;« detg Ry oilde blioe
sont Olietrwts, »das Duft sont Li
banons Swth
De ltoke Verdensmagtksr. der duts
kede op over Synökredrscm brugtc
Gud til at under-risse sit Falk om nye
Sider as det kommende Gudsrlge
Majas manalcde ikkc Vlil for ds
lwre Verdensriqcrs chlde, mcn
teudtc oglao den-s Alma-W tun ad
Troan ch llulde Jstaels Fall
viudc stem til Rndsriaet »Er J
lkle trovndty lkol J Elle blivc bo
endc«, Ei. 7, fi. »Ved Druden
dcsllv m Stillst-d llal J stellt-N i
Roliglusd oq i Tillid»lkal cdcrs Skyr
te va«re«·.
Tist or demu- Profcst, Juba-von
aelisten blandt Projekt-kne, der hat
alvet m Moders Werde over at ha
ve fodt et Vorn et laa llønt oft hier
te,1ribmdc Ihn-oh der tillige tw
gcsk lusn vao det Baru, Gud send
te til Vor-den Juli-statt »Et Vorn cr
todt os. m Eva er give-c os -,- Her
redmnmet lmilcr vaa bans Skulder
Lg lmns Norm lvdert Underluldu
klim1dqivek, lediste Gut-, Eviqe Its-ll
der-, Frkdslntstc." Da lwem bat-i
lllldret Frcds- ou Rotlrkrdistlleds-;
must i llmmcre For-ver end Eli-ins
Ewi- det i drt li. Kapitel. sbvok Kol
lthn nf Jlais Hortb lkndcr from oq
Tndmftess til Gesteh-mutet i Gadd
kiaet mcd ,.Vigdoms oq Indiin
Ilnnder. misd Rand-is oq Kraft-I
Rand, mcd Dem-us Erkendelles oa
Fmatk Rand.
Mtsdcnsfi Forvmttninaekne bidtil
ums-most lim lnwde tolt om Jst-gelä
Vernås kommende Herliabcd, anede
Gaja-L at Nnd jllo blot er Israel-E
Wid. »Im tmllm Oedninqtsrnes Gub,
qullm des llnlde san Del ; Juli-alw
dssn Oan Hirn-r de masgtiac Hed
ninqcsolt det lamme Mersncwn
Tom lmns egct Falk Vot- lao stoltc
mwt oqlaa de lsmde kaldes Qtds
Zoll Der llaL siaek Elolas, kom
mexstttjd do .setkten·lkal velllgye
mod de Ord: ..V(-llianct owns mit
Zoll Æanvtm man Strudel-s Ils
lnrim oa min Elendcl Israel
llnder haakde leclskV indclpasks
rsst tmg Josua-stets Mich-, vnrslrk
Ast-muss om Mudirskigcts bot-läge
Sij oa lsiek et not Tut-l til Vil
ledet2 Trinken ein« at med Julens
Mute opkindet en ny Vogt, mes
dms den gamle lastteg nd ql Kraft
»De- Tiber lial kommt-, liaer Herren.
da iea lluttet en tm Paqt mcd Js
riwliri Elwqt m med Judas Sltoat
Illi- lom den amnlo Beat, lom jea
«’»"(-d" soc-d disle Fckdte, da TM
isol- dmskss Hat-nd for at lstc dem
nd as Æatwtem men lon- de bis-d
lworlok ieq lotlasltode dem. Nei. lau
ledrs er den Posit, lmn leg i Frem
tiden lluttor med Jstaclr im læagcr
min Ltov i den-s Andre oa Mitver
drn von der-es Hirt-ten Da im vi!
own- dech Gad, oa de ssal mer-!
mit Falk Da læret den ene like
den andeu: essender Bettenl Nkf
ace, Knabe ltoke ca lang, tende
mig. Ali leg tllgkvet bei-es ist-nd
mlndes tse more beke- Wide«
Misn »dem-n lonsc lin stund vao
Folket tangere end nogcsn Binde tids
link-ne Jerusalem blcm lnat Ide,
Tentplcm Herrens Volig, jnsvnet
ined Jotdm on Kollet bottsprt i
Landflmtinlnsd .,-dvotledcss fkuldc
vi snnqe Mkkens Sang i et frem
nusd Lands-« Sanledcg klang-de d:
landflnqtiac on basnatc Hat-perm
paa Piletrwerne langs- Vabnlonis
Moden Nu maatte da al For-vent
ning d-? ch, netov i Landflnqtigs
heben slød Honbcts Tone san ten
og klar lcnn nogcsn Linde tidligcre
Efekiel vatslrr onI en Tit-, da lie
le Follet fsal samlrs otn en Kanne
of Davids »du-L Mcn Folkct last-te
onst-a, at den. der fkulde fort-ic- dct
maatte gaa ind under haarde Kam-.
Gan meinte, fom des hedder i El
53. Kap. blive en ,.Emertcrned
Mand, forttolin med Lidelle.« OJ
lomdet heddet vidcre: »Da var vo
ke Adeller. han bar, vore Srna-ter
fom han lagde paa sigx medeng v?
holdt hmn for en flogen Mand, lot-»
en as M rennmet og Met«
blsv han qmnemboret for voke Sim
ders SIle rannnet for vore Mis
!gerningers M: den Straf, vi
fortjentey traf hinn: ved han- Saat
vandt vi MADE-I
ct Mst M M as den
few Mc W bot kip—
set-en- Satarias: Froh-spätest- der
stiftet- Ired wellem Fellene oq het
ster fra can til Dap, Toner, der
klimek i Hatmoni mod Julenscnw
Mai-CI Fred paa Jode«
Selv om mange as de bodste To
ner fra de gamle Prgseteks Tid
kun klinger fvagt i Tidenö Solve
Tzavde det messianfke Haab bog be
oaret fin Magt over Jstaels VII-as
Hirt-ten Men i manqe Kredie var
de who Toncr fra Fortidsfors
irrttelscrnc ikkc glemt, hvorom Stic
Mscsr fom Ejmcon oa Anna og vi
san sikkm Nsaa unsde Vetblcs
bems Horden leocude Vidncssbyrd.
Alljqevel vilde Israel fom Hcllch
Mr lukkc sine sØjnc op sok Fotjæts
tclseskueszi Opfnldclse i Jesus Kri
stu-:-. Osg bog var Opsyldclscu ri
qms end alle Profetiernc Paulus
bak Ret. naar han Weh at det Je
san sclv var, og det, dem beugte
var i Sondbed noget Jota intct
Die hin- set, og inte: In- lmk hat«
og sont Mc er opkonmtet i nacht
M.snnesfcs Pforte-C
isccdcsns Fomentnitmens Ihm
dmuskmft nu m- lmtdt hu-; Jsmrsiz
FOU, for-di de soffs-d Juli-nis- Kon
gc, saa illa-der mange Hedningcsfolk
siq over Fredsfnrstm, der kom til
Jord for at baer en Werden-I Sim
dcr og vinde en Verdens Kwrligbed
Maattc det qlade Vudskab, Jn
leis-s Emtmelimn. i det nye Am
Umqe vcm nne TungcnmaL for nve
Zimmer-. at Mscdsktmst, Jesus Kri
fms oprcttech paa Jord, nma strikt
kiI sig fra Hav til Hon, sm Moden
tål Jordens Enden !
an ojl Herren komme igcm Das
san ffal alle de, sek- imk trmet nmds
thlcsbudskabed cndnu engem-g lice
som i den fsrfte Lxshildclsess Tom
sum- dcn destqu Ecriariit,1. at Zwin
Mnd bar beredt for drin, der for-ven
tcr band et lmmt riamy end noaer
Mismwssishierts bar drsmt ons.
»Um-m Lise.«
Eidstc Zorn-tust lusrtc im et Fort
drag over oncnsumcndc Emmx
Vlandt undist fljldtcde Foredrnasss
lmldcskru en unq Mand, Tom Vi des
nasms ier ums-me ak. Hatt kommt-:
En mm Mond lom gaacnde en As
tm i New York hans Ost Monate
ihm dtst me Inn m Tot Haar nod
»Na Nasen, m Cjaarrt ä Monden oiz
Ida-Iwane horcst msd i Vulszsclonnuch
l » « .
Ute- Poa den enden cidc at GaJ
xdvn lom en vasm ncstllasdl Piac inmdx
’lmm: de lendte ltinandeu ket godt:
den unge Mond ltavdc oftc ønlket
at soa on Leiliglicd til at bwilc Pi
qen, at lmn holdt as hrndcc san
sonst-s tm at montte lnsnvttc Les
Habt-dem han ais over til han es
billusI »Hallo, Mam!« Sau »wu
te at have undfonaet en fncdia Tau
se, last ban kundk finde »Z, Smole
dess Mdee Falclfcr vor over for
bank. »dem stille-de siq famn bendt
oq sagt-U »Hast nn, Maro, lwis m
dn var mig, ou ieg var dia, Ist-ad
vildis du saa Satt-V Hirn spat-ode-v
»«’f-r-it vilde feg oaa til on Vorbei
og bebe lmm llivve mit Haar an
ftcmdigh dem-oft bit-te min Hat
spmmeliat paa mit Dom-d oq smii
di- drn Quart-f nd i Flodkth Sau
vilde itsg lage wine Hamäok ass mims
Hinunter oq bebe End om at give
»mi« ,,common lenkt-'s tsltsvlonssd
Idvok lmt vi manae mme Mcmd o
lden Slaas, mm alt for lau at des-«
yunac Mars Slnaå For en Iid li
Iden hskte jca en Pia-din lwok
Illrasften klagt-de over, at laa san alz
»Im-, naak de wko til, Ihle
Nod at kam- Kirsm san steiget-F
»ver, at de M more Lust til at
sum til Ratte-ne end til Kirch
Eisømenmalrt kam ior miat Stint-;
ci- Aariaacn til dem-? J Tonban
lud im di- iorsselliav Hieni, sont imi
nl oa til lonmw i, pas-leic- Nevu ozii
loni til dm Zliikiiiiiq, at der vat-i
Nodcn til besitz- Lntm Grind sei
vi amkkitm i, lwad vi vil laide din
aode lrisielige Hieni? Lad os gen-i
ind i ei saadant Hier-i en Zwde
Eitcrsiiiddoq. Vi for Vsm lka l;
Aar til Koniirmaiionsaldisren all
Jovtaancs as at le Wille-der oa lasl
iom dem i, Dlwad der laldes »Juki-m
Papska Stof, Birne-ne faar
versta, let-Mr ikkcs den-s kiqe Fanta
Ili i Vevasacslse for, livnd der lau
ifaa Vastdi lot dem. Vi kommst
sind i ei andet sit-m og findet Vor
"nems i en All-er im H Aar im ov
Jad: vi let dem lom Regel ivkiat
let-sende, vi heb-vor illcs at sper
am Jndlioldet af Mahom-, de las
set-, Villederne paa Omslaaet ligerj
as det, der let vi Revolvecdramaeri
sllet Kastlighedslcmey en ægte Pr
ve paa, hvad de unge Mond Mer.
Som Prsve paa, lwad Dstrene las
set-, list vl albildet de melt Malta-n
diae da gnleliae Draqtey lom Mo
den san frei-Mille- J denne Sid
hvoe alle er met eller mindre apia
qei as W M M W Sk
de W, Ist U pas W VII
flog de meft djavelfte Mordredffai
her i Virsomhed Jblandt bette
Utal af Bsget ogsBlade, som sin
des i de fleste Hieni, findet vi en
kklte virtelig gode Bissen-; dissc bli
ver til Dcls lasst as For og Mor.
Bed grundig Segen opdngcsk vi vor
gamle Bibelbog. — Vogsfabet er E
behsrkj Orden, der staat Rækker af
Voger i Pragtbind og en god Del
uindbundno wt noch Vom-U toger
man en fanden frism, opdagcr man
ofte, den ikke er opsiaaren, hoilket
siger os, at den heller ikkcs er last
Vor Tjd er en Fokcniimstid,
hvad iclv kristnc Memtcskcr ikke kan
vasre ubewrt as oa vol heller its
bar We det. Ved Siden af Fore
nkngslivet, der taaer Siatc paa de:
materielle-, er M Hrkeliae Arbede
Tom til Dels liaqer paa enkeltes
Ekuldke, oa Tom des-for optagck san
mcact as de kristne Forctsfdrks Tid
udensoksicsmmet Ofte for vi, at
MarsivnaoktIiImen stiller Marias stil
le Höfe-»Hu i Stumm dennsed moner
im, at vi Fokwldres ftsrste Ma
vks —-- nt fedc VII-nom- vcd Xcs’-'cmtthlc
oq Fortivllingch lnsn til den state
Ast-neben forssmmes. —- Enkeltc
Ginqu bar iea set en aod Mode fid
-dc- mcd sinr VII-n om sig og form-l
le dem m as de warme bibelsk Hi
storier. og bun hat forsmmst at sor
Jasllc san VII-neues Finc bar tin
dnst. Sand-Inm- Stunder man vi
Fomsldtc ikkc als-ums i nl vor-Tropf
bcsd, de et Livsvastdick for VII-ne
tw. Mismc Famier luk doa If
nisncs tm oq fasnk over-, bvad Fslacn
kkm blivr as, at Mirnrncs fast Lov at
liva al den Munde Littcraturk Er
disk nomst Unbek, vi M mme Piger
fm Oicsm com ovcnnasvnte promenes
s- i Iser Moder-, udnmicde Hm de
auc«feliafto Moder-?
Er dist noaet Under. de unge Men
nesser Wust til Team-ne for m se
stemstillc lwad de Sw- kasjt om N
tmk Dom-disk snldt ai i Etecht for at
sme stärken? Oniks den Ltsattrlfe
as de godcs Oft-nd im Lust hat frem
tmldt, or tigtig, Wortede set dct icm
nd i dcs Hjonh book For da Mok FM
ikkc bat nwt nird vor Heer at
xumsP Er dcst noqvt Und-cr, at Ame
m staat scm haft med Henfnn ti!
Stils-missen mmr dist vkoducetct
en saadan llngdom? Den stark don
ske Aand Brandes udtaite, da ban
For en Tjd iidm var her i Amerika
at Amerikancrne var fokud for man
ae Nationa, idet de var saa for
nuftige at gaa ska hin-indem naak
de ier lcknqere funde ones som
mm Eftek vor Dem-s Lov bsr
Ægteskwbct være hellfgt og Metze
lizj now-selig, men ieg fvnes illr.
vi kan talde et Samliv Mahom-h
noat saadanne to letsindiqe ung
lsbcr sammt-m oa vi maa i hlj Grad
beklage de Birn, der faar et Hiern,
som to Icabanne unge kan betete
dem, og im inves, vi hat Lov at
manc, at jo sit de kein enes om
yat stilles, des bebt-e for Samfundet
Nod et Mist im ovcrvcrtcdc for
fort fide-sey blcu der sagt, at en Js
tciFdristcn imvdc sagt til Talen-m at
de krismc reklmmstcsk tum- csnd sclv
de jun-fu- Rutnsmikmsshuicx Den til
talte studscde oa bad om tmskmcske
Forfxaritw fo, skmdc hon, enhvcsr
thslm er et Awrtifmkmt. Tot er
qlnsdcslim m hort- c-n, der staat »den
snr, siny dem Vedkiümnondk man
da lmvr sum-: disttc Jndtmk as
Nr swn Mc Visd m hab-an Uds
talclsv sank vi den qontle Zimde
smdfasftctJ »dc lnslljgeci Um et Ver
dcns Tom«. J den unae Aldcr i
Zusrdelcslnsd qrmr Tusker-ne Zwit,
ua Planet Iwane-:- om thut-Mad,
mcn i den ndeer Ahn-, naar man
i stille Stundek ladet sit Lin oz1
Vikkcn Wissen- Nwim san einer oi
inacn starr Vom-isten kcm under-ti
dcn bline nziäsimodfae oa sum-T at
alle voko Sbot er ndslsttrL men
ved at bsre ovmmwnth lldtaccslfcs
sank man Lov at Mit-des vcd at væte
ist Iillcs Ord i dct storc Rot-küsse
mcsnt. Mcdktistnc, lad os vonde
var-W, bufke paa, at vi nma Unsre
med i Rolle-men. Ved det samme
ovemmsvnte Mtdcs saqdc en ung
Mond i Tilllntninq til omtalth
»Im bnvdv sont Vorn en Ssndaqss
stockte-km com i sin bete Irrt-d var
est fand Vidncs for den Gub, Tom ban
ved sine kærliac Okd til ob Vskn
Wir at dkaac osS til. ag, faadc bem.
den Mund bar haft meaen Vemds
ninq for mia i mit smcns Liv, ikke
atem- vcd de Sandhedesr. ban ind
vkentede og Vom mcn bang Mc
Liv oq Fast-den ndenfor Mrkc oa
Sindogsstolm Da ieq blev Adre,
Mdt ieg ad, bcm vat- det samm- tto
Whyesbykd von sin Arbeitsvaabs:
han arbeidede Mc com en Moskau-,
men laade In Sirt-l ind i ssn Ger
nkna. dem- Meraier saqde m
hat-h at han var Mc tMteds sm M
mm,bvishauW, bonI-ei
soc-m- o« Imp- aim W iskz
Ia Ost-M Den uns-M bi
st su- tos m im a W
M W s- IU ts- , .
