Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 16, 1914)
Fra stille Bande. If L. Inn (Fottfat.) Med disse Orsd saa Lasgen sig om med et krwnket Aafym der dag, just i sin kraftme, rødmussisde Harme fyntes at tyde paa, at han uden en altfor syrgelig Eva-L kelfe bat Offeret as sin Ungdoms glade Dage oa vaaas ne Nackter. kakende, at Striden mellem de ivkige un ge chmpek her begyndte at antage en bitter quakteD fknndte den gode Efolemester sig inndlektid at afbrnde den ved at minde am, at Aftenklofken allerede nande ringet, at det derfok var paa Tiden at onst-ge Fiskemy samt at dm selvikuude have Lnft til at ptøve en san dan Tut en Gang igem this de nilde taae lpam med Det var et Ord i rette Tid, stikket til atter at talde Lin og Virtsombed frem, oa det varede ikte Imme, fsr Banden gled nd jm den lille Stil-Blum mencs Bølaerne lo, og Solon stinnede lifljgt omkrina den. Den bavde Uns-dont oni Bord nted alle sine bennneliae Lastmsler oa gyldne Tmmmx mundig Vesindjahed og No fncate tned under Zorens salide Ismene og Alderdonnneng mide behagende Bis-dont sad ned Rot-et, thi Euren lmnde ftraks »Hast-eh at naat en Mond som Stole-inneren var nied, faa maane ingen Poa fidde til Rot-J, og Wut Pook haode fund-eh at lmn knude have Untat sine lldtrnk me: noget mere Zimm, saa tmvde ban doiq villig aioet lmm Ret i Huvedfaaen Quillt-n Zejladii i Lin-et kunde da raste sninkkere ndftyret end denne? Lq sinnst Var det til raer Ovsange ou ttnge Stem meriJ alade Mann i Zonnnemstnens datende Sol at iejlse ben over se klare Bande med den unadesnldt denn-Med Vund under fin. Rande nun-sonst oq spirndendc um« det da den muntre Laan niloneis of Stilksed sog dummka Stennnen nuan Mit Her Fäsk bed paa og med et fkinniferende Znst bleu balet ev i Banden. Lg itke mindre smnkr end alt det andet mr det at hqu rlsknsrke til den gamle Zkolemesten Var det en Zinnle Proviant-lieh eller lun lldt Tran "bed, lem over lvansks Rassen hande laak de: stille Pum, der lnkstes at ftetmne lmnis smdnanliae Linlialled en lllrad eller to ned on am- bam lidt asldm end lmn nlefede at vier-ei- Huokaf det end kom, faa snnteiks der i etlmert Tillnsldc at efe en lsennnelia Maat til at gen- aen mildc Gesteh-UND der plejede at lmlle unei- lnun, fnldt laa indlaande fein ellers Da lnndkede ma innen tlllaade lmns venliais Telmqelfe i eiclmer af llngdommenis Wieder og Luni-e Jst-gen forltod sont lnIn at ndneae de Fleder. lmor Flslene lwldt siq til, eller give de bedske Anviifs ninaer til at lange dem Der var ille et lldlmcd af Ponles llngdmninelåqlnsd, der ille gan Olenflin i lmnis Aulis-L ille en laute Venasaelfe i Elless eller Or. Iwane-? szem sont ban ilke fnlates tned Nerli-n da fernentninasi fnld anwrllosnl1ed. Tet stod strevet Pan Elfeiz tod Znende Kinder oa i det nndseliat venliqe Vle lmn vendte inwd nam, lnmr ovrigtiat lmn i sit Meere-s U slnldialxed snflede at tnle den nnqe Ulejstligm lmnrledes lnm anarede den lille Urt, lntn troede at lnw niurt has-I, og det var ikle mindre aahenbarl, at ban paa fin Sid: « havde en Gold foklegem lyaln lnllalig Foknemmelle der af. Men Elulennssterenis Entll lwilede bestandka der over med l-! each della-Wende lldtml, oq merk end een Gang bleo et benlnslet ljlle Qrd as lnnn til det bxslledne Vindeokd, der, felv nliennktlet og overlet, kmmede de stille Smninaek samtnen Og di Fangften onlsider var endt — « da PDUL tmsl af Bogens nmnmslmande Anstmnaellen lwilede magelia henflwtmt i Forstavnen med Vliklet vendt niod Himlem bekedt til at give lig hollkenlomhelst Stimmina i Vald dek nmatte komme dalende ned over bam —-— da Soren med fln lindiae No lod Bat-den« sagte vngget as trillen· de Balger, bnile fredelijtt paa Aareme, mens Gr. Iwane og Elle stikrede tat-le oq drsmmende ned i Vandet -—— da nat visselia Skolanesterens Ztennne med sin drein pede, balvt bendsende Klang skikket fom innen anden til en lade gamle Sagn og Ævenwr stige op of de stille Bandes Stad, for at de lunde lange Ord paa ynare og klangfuldere Liebes-. Teet sotcm dem slnngede Stim, der hat-de give-l Anlednlnq til saa fokslellige Fortolknins ger, lin aule Bann-ne qennem de blaa Bande, der af oa til lom et tyndt Slsk aled hen over den-'s anldanle Stern He. Svemes Øjne hoilede nysgekrigt vaa den, oq Stole melteten, der lnlgte dem med Opnmskklomhed, fagde ven list «Ja, ille landl, Hr. Sonne, der er noqet eget lasngslende ves Bette lille Rev. Det er, som om det lau oa geinte paa en Hemmeligbed, fokn man fuar Lnfl til at videl« . . »Men del est-« det jo onlaal" ndbrsd Elle on la-1. haltlsqt op. »Ist er laadant et nndlgt lille Samt, der knnttet sia del-til. Jeg bar altid inntes lcm godt om dell« « »An, leetcel bell« bad He. Sonne fnld as Inn-. « Elle tsdmebe oa vendte et bsnllal Bllk om mod Stole mesteren for at aplordre ham til at komme hende til die-w og form-Ue del for heade, men denne haardbiertes de namle Skælm vendle ubambfetttnt sit Anslgt bott, lom ein han slet ikke man-lebe noget. ca lau lmilende nd over Morde-L Meersende at lnm lnwde indviklet llq lelv i en Gnarep lom hun like kunde flippe nd af, est-niede Else endnu lldt dnbere og lot-tolle need en nndfellg Alv Ied der leiede lln seen Aal-e tll Sei-wetz »Der var en Mann to, der holdt of biimndcm en Karl der oer frn Lunis-M on on nna Viae bcr sm VII Hort Akten feile-de lnm over Smsm oq san nmdnss de i de lmulle Nin-net og tolle um den-I Nasrlialnsd. Meis. del Var i mcget qmnlo Dage, da dcsr endnu unt Vol dr til, oa umsc- paa Landst boedo disk netop m ftmn Trold Saalnart lscm lmvdcs masrlet, lwot nlado de to ttmdtkss, fik lmn VTndcsn til at blwsp oq Mandel til at llmmms on sm Wunden, faa Karlcnsz Band kunde nldria Ihm over men- Oq laa muattcs de to i de lamus Akten-It ftcm ca flim- lnsdmwbo over Ein-n oa lcrnmss oft-or bin anchn udesst at kunnt- lesd. Mm on Alten faudt du mo Raad. As M falte- Ler beanndtc de at bvaac on »Hm book «m lln Elbe-, nennen- drt flammendes Rand, on Bro cn now-de oq Sktldt for Stridt kom do binmdcn nat met-e for trofost Kcrrliabed er io stinkter end baade Sturm oq Vslaek Tilfidft var de blnandcsn faa neu-, at de Innoc- lmre bincmdens Stommer Men lcm sond te den onde Trold Binden nich Vud til alle- Postens Tanne-. U Binden lamlede dem on drev dem ind lot-an stg l Wasser-, lau tcette, at Land og St ais i et, oa man kunvv like le en Haand formt fig iqenncm dem. -- Der lud kaldende Cum-net ud fra dem first neu-more -« M W ved hinausm, faa Mtandig lustige-re og Unsere bitt-, tll de slet Mc cum bitte-. Ren da WMMJIMMWUMOMI dorte, og Wesens de skulde have inde paa, lob nden un hinanden, den ene et godt Stytke sorln den anden. Jngen vidstc, oq ingen ved endnu den Dag i Dag, om de havde fudet et venligt Fristed at samles paa nede paa Bunan as de stille Bande, ellet de var gaaede nd i dcn vide Bei-den, hver ad sin Ves, og siden man gaa mnkking Ia søge ester hin-Indem vildsarendc i Tausen· Der er dem, sont sich, at man somme Tit-er, naar Zangen liqger tæt over Fjordcm cndnn kan lmrc dem kalde paa Linn-Ubert med klagende Sternum-, men ingen ved dct rigtiatl« »Da lommer altscnnmcsn an paa, hoc-m Der et stærs kest, trasast Kasrligbcd ellcr Troldnmndens Nagel-« lsd Zwienwstercus stille -Stem.n1c. Der var soa stille og srcdeligt omtring dem paa Sam, da Elsc tan, og Sagnet var ndc. Sol-J den daads krastigcs Povl stirkcdc med ct tnnkesuldt og drammende lldtryl op mod Sinon, der seslcde bort over hnns Hornes-, mens Else san scnslcnde ned i de klare Balger, som om Sfolimosterisns Vernasrkning havde gsort lmndc vis paa. at trosast Kwrliglsed doq tilsidst er den stasrlestc, og at de elslendsk not lmvde sundet binondcn et ellek andet vpnliat Sind nede i disse stille-, milde Dnbdet. Men Hr. Sonne saa op med noget tindrendc i sit Zie, som nm del plndsclig lmvdc sanqct en Straale of den Falke lxvefs Poesi, han dtømtc saa beqefstrct om og altid miss twnkte for at skiule fig bag Vadmelstskoftur oq lsjcnnncs klinkte- Vcsfe. Unilkanklint Vendtcs lmns Vli-· fiq mod Toren, nysnerrigt estcr at iaattasse, om illc mnliqvis nu den samme Poesl sknlde tittc skern as en lille Fold i bans wgto lsjcmmeniorte Ydrcn Oa ganske kigtikp Ein-en teilt-di- sig i Sasdot oa toa til Orde: »Den var cllerijs en snlle Handel nwd de Falk, men sandt maa dot verre, sot der lianer Stien cndnn, som enlmer kan so. Lin dekovre,« vedblcsv ban, vegende ind snod dct f15te Land, »Man- to Haij og de er komnc as det, at Truhen sørst vilde bmmnc Kirrcslcsolkene udc i Banden Han hande on Posiy der var saa long sont sra Jnrd til Ekn oa san brisd sont frn Himnnsrland til Thu. Ton toq lsan on snldte mcd Sand og skyndte sig denn-d Man dn lmn vor kommen lil Norden, san nik der Hul nun Posem oq alt Sande-: lsb ud on blev til do to andlnsseu sont cndnn er at sc- dest Qg dct er da heller inne-n Løanl« »Dum- det lnnde viere nnxrlmnt at gaa niemad Sti en i Aste-sil« ndlnød Elfe da laa fnømende en. ,,Pnes1tiat!« raubte Povl ou fo’k brat op as sin dkønunende llnirlfmnlled «Tet lan nppekligt lade fiq agre! Den Zinnle Band dei- et entelt Sted fiver oner Ten, ei- ilke niere, end at dn nmgeliat kan lioppe der einst-. Bank-et ganr netap her dnbt ind lige til Stiem san Banden lan lcvgge tust on til, da jeg bar til al Held un Lnlke mine lange Ztøoler paa, saa jeg flal praktisc re od allesannnen der-over fom inaentinq!« J Oknsrensstemmelle nied dette lldlaft find bele den nngdonnneliae Del ai Eelflabet faa Minutfer eftet paa Stiere hnor knn den Omstiendighed giorde et lille Staat i He Zimnes Glasde over den fnnille Ide, at Else var lcnncnen over Pan Povlcs Arm i Siedet for naa non-Z, og lian seln naa en mindre vikinaeimaskiiig Mundes kidendt neia finmne nnae Liequ Rog. Men lnllelignis var der ils-: innen Tid til at hengine fis til fnadanne nedstenis Inende Jnfitrnc tln vidnnderliql nat det saaledes at stri de frem nenne-m den bølgende Ze, sont ocu en Trdlds domsftav lsavde ftralt fig nd over den og stilt dens Van de for der-es Feddet, nidnnderlint toq Sen fig nd, hol lel i de leite Aste-itaagers blaaliae Ster, og vidunder liae Dkønnne incrvede ufnnligt i Luften omkring dem og listede sig hemcneligt ind i de let modtageljge Sind. Dei var fom at uandre mod et fortrnllet Land, mens muntre Sange oa glade Drd fløj skiftevis fta deres Lieben-. For-end Soren med Skolemefteren i Banden endnn havde toet Halvvejen ind, stod de paa Strandbredden og ventede trinmferende paa Eftersplaerne Men midt under den muntre Forventning fo'k Elses Haansd plnds selig med asnastelin Fowentnina on mod Hallen, og hun udbtsd forfktcekket2 »Im hat tabt mit Kot-Jl« »Det fkal du saamænd ille lage dig nasr,’Elfe1«« fvas rede Pova «At tabe Gnld er ikke det vierfte Tab, og det maa jo limie derude Vi findet det not i Mor· geni« Stallels Elle var nnidlertid slet ilte nagen Ver densdame, der oed at Lage sligt med Anstand i frem mede Herkers Nærvaskelfe og gemme sit onde Lune, til man uden Ruft-d fan give det Luft, og faalnatt lnm der for sittert havde overbevist sig oni sit Tal-, fyldte Ina· rekne Elendes Øjne og hun sag-de bedrøvet: »Bei var den eneste Erindring, jeg hat-de eftek Moder, oa leg dar haaret det om min Hals, iaa lasngz jeg can kniste« »Na »i, disk var asmcriigt not, nusn ipd Pom trøftcndc Ins-nun- imsn Mcn intan lmn lmudu nd talt, imvde Or. instit-, ndcn at sizw et Ord, ocndt fis um oq ftr--d allen-di1 mst nd ad Stien mon. Oxnsrtscn Povls Rath cllcsr Eises- angkcndc Stein-ne sornmaodo at kaldc imtn tilbane, hockte-i leoarslckne om Taagcih der kundc komme hoc-It Lieblif on askc det fartigt at fasrs des dcrndz euer inn Eisen der Steg pcm dcnne Tid og knnde ftigc tisimy end man troedc, giorde nogct Ind tryk paa i,acn, og sswnd de rigtig vidftc det, var han langt udc i Morden ich. Med gloendc stinde oq spei dende Vlit fis-i han fremad, thi Jucken, der jnidto han« out itto biot et unadonnneiigt Galantcri, der snitcoc at heimge- nnsn en hemmt-Um l)alv«ovcrtkoiic Føleisc i imnsJ Ein-» der giordc bain dksi til et Var-sei for hatt-J Lotto at sindts Eises Mord igcn Han havde niodtagct Variiot o·1 standsisdo ikke, for han, omhyggelig under ssøgondc inmk Piet, imde naaet Steht-L hvor de cndnu ji«-ske- Fodiuor cndtv. Men tkodg ai imns Jtnsr var der intct at sc- ellcr findt-, on nicd on Ein over sit Sind ucnds te lmn hemdoligt laimfuinnnsrc tilbngc til Lenz- Brod-, inmr imn allen-di- lnskmcs var hier«-n nennst nie Lasngs iel og linlo Ætmfteifc. Tot takncsmnnsliifc Mik, sont El« sc spndte dani, trckngtc intidlertid sont cn Solstmaic gen ncsn Styx-n over hans Hjektc og gjordc den tosen-, oin den end its-c annftc kunde fortrwnge den. Mon over Stolemefterenö Säfte-lit- blev dct samm: stille Prasg as Forfagthed vcd at bvilc, og ikke niindii blev dct tydeliat, da de alle efter hans Jndbydeifc var tmadt ind i hanc beste-due Bolig, for at deres Gæft til Slntninq kundi- taqe den i Øjeiyn »Hei- kr itke syndcklsiat at fe, Hin Somit-» ind kssnnnede ban, idet han ist-te ham ind i den simpliU lit lc Stoleftnd med sit tarvellge Ttlhebsr. «Vi bat sag-. tens ogfaa i den Heniccndc bin daurligt fulat med Ti deir. M titgek den arm-le Mewde og bar tkte mange Wirtin-mittler til vor Randiahod. Das toller leg den xn lud Gin- toe M gebe oq studecimckp ssw -,-L »Zw. Dis-se fidsle Ord fsjede han stille til, fom om han plusdielig sit en Fkygt for i fin Beskedenhcd at blioe utaknemmrlig mod en trofaft gammel Ven, der i san mange Aar havde delt ondt og godt med hanc. Jugen voldtc dog denne Befkedenhed saa mcgen Ækgrelse fom Soren, de! tvært imod anstede at sc faavel Stolelnes steten fom alt, lwad der ocdkom baut, optrædc med sag imegen Sikkorhcd og Fordringsfuldhcd som muligt for at imponcrc den unge lldlasndittg. Und-er de net-was rsnde Omftasndiglledcr kunde han umuligt tcrnke sig no gct sikrere Middel hertil end de to start-, sirligt udnrbejs dede Bisse-D der alt·id bar-de oakt bang leefte Beundring fom videnifadeliqe Kunslvcrrker. Han knndc ilko begri be, hvorfor Skolemcstercn ikke straks ryltcde from med dem. Mest vilde den gamle Hasdcrsmand ikke selo hol de paa sine egnc Fortjcnefler, saa vilde hart gøre det for dem bcggcs to, oq i denne Henfigt begyndte han at gøre del ene lmardlmkkcspde Angrcb ofler dct andcl paa Pulte-n, l)s-or lmn Vidslc, at Vøgcrne plcjede at Umg-1 gemte. Endnu for faa Tage fiden havde disfc samme Soath jo nasret en Genitand for Skolcmoftcrens rat-n Smule F««kfasngelial)cd, og det var derfor ganfke na turligt, at Soren slct ikkcs kunde forstoa, lwokfor hat-. nu fao crsngteliat afvwrgende tripucsde Imtriug foran Pulten, som om ban aqtede at forfvare den til del oder fte. Form var jmidlcttid ikke den Mand, der saa let lod sig oft-ists, naar han havde nogct godt i Sindc, og i — est ubesvoqiet Øjolvlik brød lmn dcrfor mnfidisk nimodi staat-tin fran, erobrede mcd Sturm Foliantcn mcsd d-! breche For-sog til et Verdlsltssprog, flog den op for Du Sonne-J IIer oq soqu triumfercnde: »Den nor nor Stolemefter gjort!« »Virkelia?« ntrede Or. Iwane nndvigende, efter flysgtigt at have bladet lidt i Bogen, tln hnn følre, det vilde Unsre bøfmodint ikke at vise den statkels Forfntter »der tonnne on intetfmende i band Besten-helfen og han var fast bestemt pack denne Gang at naske ljøjttidog. »Tet er Pensionen siner jeg! Hund Povl?« ded blev Zinsen, lcezmende Hovedet paa Siden, on betrag tende de fnirklende Tegn nted Velbelmg. »Ja, det er fønt, Eorenl« nikkede Pool Villiqt, tln dan Yandt i fin nidenfknbeline Netning ikfe de fnnnne Nrnnde fam non-:- Ven txl at holde sit ijnld tilbaqe. Men det friblede inden i den nnqe Meistline, da nun bennndte at Me, at det knnde ncrre smer nt viere bej ntodin. Han knnde note fige nnnet, lief-J non nilde, og lnm vilde eaentlin heller end gerne-. ,,At fandnn en onskm kan Unsre et Dunste-w der fini da aldriq en kunde tw!1ke!«« vedblev Soken on pegede pac- en tennnelig indviklet Figur »Bei betyder en Hund« knnde Ekolemesteren, nvils kaarlig rezen lidt med of Zorens var-me Interesse, ikke nasgte sig den Wasde at set-klare »Im knu- netnlig tasnkt mig,« vedblev ban, vendende sig med stigende Jn teresse mod det øvriae Selfknb, »at genaine de virkelii ge Menstonde ved Billoder as Tingene selts, medns jeq bar ftrasbt ved andre betegnende Fig-tret at ndtrykke de alminkseliae Dem-eben Det forekoimmer mig, at man vix-selig poa den Maade en Gang knnde nna til et SkkiftsprmL der knnde laser over den bete Ver-dem osg ftore Fordele vilde 11nctsateliq« viere ouncmede derved.« Hin Sonne stod fom von Gløder, tln det var at fast te non-Z btsjmodige Følelfer von en Prove, sum de ikfe knnde basre Ensdnu et Øieblik kasmpede non den fidste, stille Kamv for dem, men faa kunde han ikkc lcengere holde sin Jndsinelfe tilde-am — den mnatte frem, mn den faa fknlde nd igennem hans Sideben. »Undfkyld, men deri kan jea ikke vasre enig med Dem!« brød hon las. »Bei er et Forsøcn der er qjort af maanoldiae, men endnn ikke lykkedes nagen, og det er mit Oktob, at det heller aldriq skal lot-fest Sprogpt er Folkeejendvmmeligbedens Kød og Mod, og et Sprog for alle Falk, felv om det kun var et dødt Skriftsprog og ikke et levende Mundfproa, vilde the faa godt som et Mord pan Folkeaanden og Foltelivet!« Ekolemeiteren svarede ikte et Ord, men lagde tnns iden fanledis iokdømte Vog, nmnge Timers fredeliqe oa ultnldige List-beide, i Pulten iqen, silkert uden at føle den ringeer Tillsøielialied til nt lnde inpokrnteI’-:s salu nimmer rnlke i Matten baueiten lwiltet ellier var hatt-Z Vane Men Soren flirrede He Zimm- ind i Au sigtet med en Mine, der trode den slette Veltsssning tns deligt nok fik Nødmen til at fnre op i bans Kinder, oq lvnrede tavvertr »De iiaer ellets her bos us for et Miiiidsproq, at Ord llcmr innen Mond ibiel, om de er nldrizi san stor-: og zwi- fig oldriq sna tykke!« Dereiteis knkssede Ein-en mit fin Oaand, ilnedc Sko lemeileren den med den dnbeite Ærbødiqlied, bød Mod nat on stred med likler Holdninq biemnd, fnlat at de un ae --— mei! kör. Svane wrztrede sia liemnieliqt over, at lmn itte havde holdt fin Veilutnina oq vwket liefmodia· »Ved du hund, Svane?« ntrede Povl, da de iqen var blevet alt-ne i Gæstekammeret. »Im tror viele liq, at im alliaevel kommer til «at forcfte mig i min Kulisse med det samme. Det er et »meine-last Piaebnrn til at lwtte Feldern Oq san ask liun det faa nndeliqt, at det blivek en liel Mdenlkabl« Hin Sonne følte atter Stillst i Hiertet oq den stil le Uvilie knod Povl. Sau tænkte ban paa Varllet fra det tabte Karg og belluttede, at han ikke vilde hinle fsr det var fundet. J sit stille Kammer ltod Elfe til· lmnime Tid i det nabne Vindne oa ltirrede ov i Sonnnernnttens dnth ro liae Himmel oa lyttede til Anlaernes inate Gnifken ude tm Fiorden Him bnvde en Falelse, lom om der vor konmiet noaet nnt i det oltfammem oa en bemmelia Glasde fyldte bævende bendes Siæl De kom, de still Vølgety fra det litt-kne, skønne Land oa fortnlte faate om ædlete Dromme, end dem, bun før bavde drømt, dem, der eamkmliqt oa lmaaliat tun bnvde ilnttet ben de lelv oa bendes eaen Smule Lnkke inde. Linn tasnli te par-, book det nmatte være ftort on lmnkt at kimne vie sit Lin til at keempe tot dem oa qøre dem til Birke liahed i et belt Falk, lwis Hier-te floa l ens met Brust Oa Vslqerne liviikede om en Skikkelfe, der kcekt on nfors trødent vor von-drei ttlbaae ad den flibriae Sti, i »den ftiqende SII for at finde dct trete, tabte Kors. Men idet de bviikede bekom, Mie bun Rahmen blusle vaa si ne Kindes-, on laa Kundte bim lia at lnkke Vindnet, at Mo en Mann Mannen stukde se bendes Nehme, og de tindrende Stlærner lptslde bendes lønline Trinken Mtsn nksdts ved Sfrnndcsn var dist- 3kmsk ou Fur virrina oa sonnt-. To as de allerfedvfte oa most uds Inasrkodcs Notter fnd ask-rede bvasfrndc na pibvnde, fast « - Povls oa Elle-s Fnsldct oa kunde ikkis komme af StdeL kmor ivriat do md fortwon soa onbvvr tmnkfom Rotte for-sieh at tm var den kkrre Fred farbi. GorthJ Bøger til Jalou. « VOBT MRIIUNDRBDBS IUSTORII 1815—1890. M Alex. Thore-a En uf Historie-us mest begivenhedskige Period» belyst Ima en udfyirlig og for en hvms nusknolig Mkmdts af on sat« Danmakks» most fresmragcsnde llist()rikcre. ; l.-issning nf donne- Bog vil snstte on i stand ; til tun-It Ipedre at kunne sur-statt og kølge Ud- ! xikljngcsu i vor Axt-« lusvnsgede Tjd ( Zug-on («I- pag 791 Sider og bar vix-net me gist ilykx liøh us ist stoler Parti hin- imjdler— tid sitt 08 j stand til at tilbyde den i net og s»li(1 ludlijndiug til den ydekst beskedne Pris nf s2.00. INCBMANNS VIERTER Piro historiske Roms-weh indb. i 2 Bind. Ozoo Valdesmar den Stank Holger Danske og Udmlgte Dith ................... .80 Unmut- og Furtusllingcsr ............ .80 Lanklshyhørnmo ..................... .80 UNDER IIUSBT CLYKSBMC 1863—«1913. sprskdfce Trnsk as Ticlssns Historie gewies Y 50 Aar i Danmark Visd Carl B. simonsen. MS Hidpr mpd mange Portnkttek nk krellt Fragt-inh- danske Musud. I Hut Komponist-et ngtlpij Bgnssr sig ypperligt Som Gsvobog. Pris sl.50· I i ) EIN COD JULBSÄW til ethvert dansk Kam er EIN INDBUNDEN AAZGÄNC U »BØRNBBLÄDET". Pan Lag-ok- havsss Im Amsgangene 1912 og 1913 i indhnnden Stand. Prisen per Aargang or smn Mlgerc Knktimneret ........ ...... P .75 : 1 smnkt og somit v«-Iskhisd 1.25 i II. C. ÄNDBRSBNS BUNTE Jubjlæumsgave for dauslco Bitt-m MM Vilh. Pisdprsens og Lorenz Frølichg ’l’skgningek· Incllnmdet i 2 solidp liind med sokt MI rokko Ryg og Ichimsskn speciel Pris 83.00. Udgaven er udsolgt i Daumark IIJBMSTÄVNSLÆRB. Ell IZZIIHL HL HONIng til Bkllg Vsd Un dtstsvisnjng i Datum-NR Hisngrafi. lndeholdok on Mxtsngde interessant-» og 1-lsrerige Billedor fm Nahm-n ng Industrie-n og egnek Sig kor ttsinligt til at vsiskkks latet-esse hos Bøm og unge for der-es Pmdres HjemlamL Pri- 50 Conta. IVLIZKBVKORT. Man-e nye Julebrevkokt med Julehilsou og passende Bibeltekst. Glem ikke It opgivo, om de ønskes med dansk ellek engelsk Tokat. Pris per Dnsin 25 Cents og 50 Gent-. XVI-! EIN JULBBOG FOR- Ihn-WITH Verteilungle og skjldrjvgsr mcd Illustratiouor at dansko Inn-tunc lejkzertst Af hinnpr b)ngl)ekg, Stsk. for Ic. IT U. M. Pris i smnkt Umsng 50 Cts. JULEHÆPTBZt Julcsstjpnnsn 1914 .................... .50 Jnlogmnssn 1914 .................... .50 Alt-mn«1(1(ssn »1)s-t mer Anr« 1915 ...... .20 ÄP DE UNCEZ BIBLIOTBL Form-it 7 x III Tommor. smulct ind. Bat-ing-(h)nl(1: Domitia ............... SIOO Miss. .l. R. VWMH Nimmi ............ .80 MifZlui"i«: »Nun-m Kur-s til Krone ...... 1.00 Mit-MU: Gncl H· Inin Pia-Isi- .......... .80 Rost-sc Sirt-thun Hosnmsm tst NLMlOIHJS« .90 L. Siehnssllcsn We- hcsllikz Grund ....... .80 VillL Possplts kommt ................ .80 EIN UNDER-USE og andre Portælljvgen Ny Gavishog for Sondagsskole og Hjcxa 40 sislmx mpd 2 holsides kuløktc Billedor smnkt lmrt(m(«1-tsf. .P1-is 20 Gent-. Purtipris pxm P()kluagende. z JULBPORTÆLLTNCEK FOR- BØRN. lcn »z- Jnlislmgz for clnnnkcs lkøm i Ameri I(-s. l’«lL-inst nf nginh Lutheka Publishinsx lluuHl 1!OI-l. 16 sich-in l Smukt .)g stetkrkt UIsISIJILL Per 10 Cents. 12 IsUcStstnplnrtsr sur NOT PortokkjL Pris swt smrns Partims opgivps psis Por hsngxisntlin Pucknxplispmplmsrsr Hand-Es enhvok Pmsst tsllms Rcirnlaizsskololnsror krit til Ekteks Syn po« Purlnnzxonde DBN INDRE MSSIONI UISTOZII wd Fast-or Loui- leaoaislckt. 567 Sfmsts sidpr mnd 121 Billeckek I III-. ponerest shirtsngsbinck Pris Nico. vmtsn uns-sum Man-Utica solt-Si sur-. Its-usu. k
