Fra ftillesz Vandc.
If L. Buddr.
(Fottsot.)
»Ja, det man feg sige, det lmskcdc jcg ikke en
Gang at sper om!« soorede Sol-en hemmt-samt »Im
steil fiae Studente-m hvordan det gik til, for ch ftod for
det bele. Im bcwde redeliq not ikke Lov at mng men
jeg vidste alligevcl bedst, hvokdan det skuldc verte. Ox;
saa gjk jeq op til Husbond og sagt-m »Hm-m fkal vi
vix-law Hujsbond?« .,J ffal vaslge han« som jeg nu figer
jet, oq scu betalcst jeg, lwod det kostc-k!« svcmsdo han,
for Hut-band er en mmet bestcmt Mond i saadanne Dele.
»Du skal ske, Husbond!« sogdcs fes, og saa tog jeg selt
ovcr med og pasfcsde paa, at der ingcn gik hen oq valgte
feil. Da de sngde Maa, at det var os hcrovrc fra,
der gjorde det nd, for vor Mond fik fcm Stemmcr fleke
end Postens. og de frm Ztcmmer var lige akkurat her
sm«
Fort-n san op misd bcrcttigcst Zelofkslolso over fm
L-: Vcstnd1iim. nksn den mme chstlme mitedc micibils
limmdc paa vacsdct ou udbrødt
,,.smldek To Djrtcslig der at two Disl i Politikfen«.
Tot Inn man jo sltst ikkc kalde at brum- Friädcd0n2«
»Nvi. dest tun gerne vasrcsP industran Euren og
stirrode liqmyldjg nd i Lufmt «Mcn dcst bliucsr nn
ikkc underledosg her trotz o—:«. En horn- jo not, nt de er
wisse-de andre Stemer
»Men, du —-« —--! Ovad taldex De da Dei-es
Rettigltcdcr og Pligtvt?« spurgte Or. Evamh studsende
over on saa tot og halsstarrig aandtslig Sløvttea
«Tct skal jca sizw Ztttdcsntcn!« svansde Samt ro
liqt »Noch-Müh der or nagen, sont tatmuer i For
lcgenlscsd, saa mcsd et on saa misd et anbet, saa Haar de
til Hut-band on siqcr lmm det, on faa bjaslprr lmn dem,
hvis lsan kan. Da nanrcsnstid disk or nagt-n, sont er
blcsvcn sog cller dktjcsr ondt paa en Viis saa komme-r
baade Madammen oa Jomstu Else og sit-tust sia has
dem un snakkcr aodt for dont, ag aivcr drin, lwad de
hat-. Da naarcnstid nagen Mc- kan bitte nd as nagen
saa gaak dcs til Stalemcstcreth N der er aldtia den Del,
som lan itke tan rede dem ud af tat-n· Sc, dkt talder
vi vorc Ren-falschen Og naarmstid vi tun more Oas
bond rllet Zwlcmestcrrn cllor Madammen euer Jam
sru Elsc en Villigbed, saa qør vi cht med en nod Villic,
Da naarcsncstid disk ist nogcn, der kam-nor i Laden-n her
udc paa Not-dem saa gaak Oi i Wunden med l)am, sør
vi ladet bam lizmin Ze-, dct taldcr vi von- Pligtor.
Man de er kanstc andetlrdrs der, lmor Studenten er
sta. Hver hat sin Sle og de kan være gode allesam
mens«
Der var nogrt storslaaet, sam uvilkaaklia grob Ok.
Swnes Sind, i den tolige, helt tilsorladellae Munde-,
hvorpaa Euren gav donnc Fortlaking. Men, sin Op
gavc tro, kunde den unzu- Fkiltedsmand dog itle saas
lebt-S slippe sit Æntnc oa svaredc der-for
,,Tkt et altsammcn smult og godt, og det har vir
kelig glasdxt miq at date-, tin-n dct er doq ittc not. Er
der slct itkc noget, der n- blcsvet Dem en rthjq Ojcrtr
sag hervorst«
»«Lct tundc lmdc si;1!« spare-de Zorcn og sendtc
ham ist listigt Øjetast En Stand vaklcde bau øjcnsyns
ligt, twis ant, hvor vidt lsan i saadamte mer« tildnc
Sager burdcs den-o siq til en ung Fromm-ed elle itle,
Men detpaa vendte han sig med en resolut Mino lige
imod ham oa spat-am »Er det sandt, som de sigek, at
Studenten er kommen läge saa langt som Stolcittxsstekcn
og can gske det sammt som han«-«
«Skolemesteken?« udbrød Hin Svacm ovekkasket
ded, at der i det hele taget kunde vaste Tale am en sau
dan Sammenlignina »Ac- jo, dct ttor jeg doq!«
Eftek tmne Ertlcering ansaa Soren sig for betet
tiget til at koste alle Betasnteligltedcr over Vord, kytkedc
ham naskmete og vedblev i en fortrolig Tom-:
»Bitte-n Studenten nu lige taler om Viertesager.
saa et der en Tiug, sam feq saakdan bat paa mit Hier-te
Jeg sendet en Karl, som i et Pat Aar hat vcrrct gode
Vemm med en Ptge her sra Dem vg hatt er nu i den
Alber, at hatt stulde begynde at tænte paa at gifte
fig. Men nu hat Pian faaet Nytket og tænter paa
en deravre sra Lande-t, sont hat et Hus og en (·-tris, oa
det er io da ille tia estet anget, at hun vil aaa sra
stn egcn Indes sor at drage ind til et Hus og en Gräs
Og der-for hat Karlen beste-tm at bau vil have en Vise
ud om heade, saa kommer hatt kanske til Rette ist-n
Jeg hat tut givet hmn et Vers ester en gammel Ov
skrist« fcg bät, men der stal tte Vers til enhvek Bise,
og der-for er det mtn Begwing, at Studenten vil swtte
de to andre til. Opskristen gaar saadan!«
Soko lagde Hovcdet paa Siden og sang med Ve
mod i Stemmen og det dybestc Alvok i alle sinc Inst-(
»E« Vifc ny iea aqter nu at itrive
»Da sondcs nd til mims Vrnmsr hon!
»Den handle-r om en fmus ou fastlig Wink-,
»Der for m Tid fis vifte fom min Von.
»Mein Fnlfflmä, sum nmn sfktusk alle Vrgmy
»Jndfandt fiq oa does min Vksnindc k(rsr,
..in vil im lwndes iuldc Ncwn ovtmmy
»So-n Ams Moriks Pcdorsdatter erk«
»Der m- insndess Neum, oa det san der innen tan
feil eil« vedblw Sonn niktmde. »Mot! nu skulde der
vel sagtens et Pnr Vers til out braves Falfkbcsd km
Kastlighedens Lykke!'«
Satt-us modne oq sorfmndigr Aufs-It nntoa under
disfc Ytringer et vist fværmeriss lldtmk, oa man ffuldc
span at intet maatte væte Or. Sonne more oclkommcnt
end sauledes at ftnrte lige paa Hovcdist midt ind i on
ufminket Kætlighedsrwnan. Jkke desto mindre var dot
paa en noget ufifker oq vallende Munde-, at han oms
sidek tog Drdct Fa fvarede:
»Er-i efvirtelig en eiendommeliq Sag. Tersom
Den-b Von eller Bekendt virkelig holder as Piaeu —-«
»Mit-ten holder of Piqem det sparer jea for!
spart-do Spren. »Da hun holder oasaa as hom --- tror
han da. Mcn des er det Has, og den Gris!"
Der var after i hans Tone det femme Ptæq iom
sit af ubctinqet Tilforlqbelighed og Trofasthed, der
givksde det unmllat at wivle paa, at det forholdt sia,
Iom des var fremstillet, og det toa endnu en Gang
Magie-: im Dr. -Svane, laa bau blov siddendc tavs og
mais um« bund han fkulde sinc.
»’Wteu forstaat We ille at strive Verpf«
Ipurqis Spren, Wllgt gottende siq over hat«-des at
spott- hqns Morast-used men Ulfyneledeude med Be
M »Wmswisitbedsn,llsefaages
si
Habt det stal værr. Dei er en Fornsjelse at se den
Mund strive Bettl«
»Jeg Lan ogsao strive Verst« udbrtd Or. Sonne
ærgerlig. »Men jeg bar for megen Agtelse for Kasrligi
hedens Natur til at indlade mig paa san-dankte Tingl«
Et Øjeblik glimtede der noget polist i Sonsns ene
Dienstag-, og detpaa bemærfede hatt saa uforstytret,
som om aldrig nogen Hjærtelag vor blevet bragt paa
Baue imellem dem:
»Nei, det er ffidt med det blissede Øgl Slaa bog
ud og gøte Vaslemaner, det km! hun, men til at arbefde
kan hun aldrig gaa paa Hammel med det »dek·
Hr. Sonne føltc, at Zamtalcn begyndte at antage
en ubehagxlig Komm-n Hast indsaa tydeligt, at Zotten
fuldt og fast troech bnn ikkc var saa dygtig til at fkrive
Vers som Skolemrftcteth og det krasnkcsdc hom at fkulle
hast-c dennc mu- Midkksndelfm skønt hatt paa den anden
Side ogfaa fromm-de sig vcd at søre dct can-sie for en
saadan Halssmrtighed fnldesmøtcsnde Vevis ved at ofre
sine Evner paa et saa uvasrdigt Stof. Enlnwr yderlis
gere Behandling af Spørgsmaalet bit-v imidlertid for
hindtet, idct de unqc Rottejasgerc i dct samme vcndtc
tilbage fm den-s Udflugt, Povl betragtende fin ene
Finger mcsd en alvorlig og prøvende Minc
»Dc-r var et Afon of en Rotte, sont bed migl«
fortlakedis hakt og faa betænkelig ad.
»Der sagde jcg vol! Vore Rotter er ikke aode at
bidcs med!« ude Euren triumferctidc.
»Ja, du Pan fagtcns vix-n- i qodj Humm, Sorisn!«
bentærkede den unge Leim-, alnorlint tilrettcnifeude.
«Men det er mig, fom det gaak nd over. Et Bid as -
en artig Rotte fan somme Tiber blive nie-net farligt!«
»Du er dog før blevcsn bidt of en Rotte, Pont, og
bat vix-rot ocd frit Mod allichl!« indmsndtc Elfe fini
lende.
»Der var, da sog sorstod det ligc saa lidt sont J
andre!« soarrde Doktoren nnsd Linsklmcsnbed »F Lass
solk dsmnnsk altid cfter et cnkelt Tilsældcs, mcn ni, som
grundiat maa sucdcre alle ntnlige Tilfaslde, vi saar no
qet andct af vide. Fast nu, at der indtrasder en Sep
tikæmi ester dette Bid, lwad saa?«
Tot var en saa ntørk lldsigt, at ingcn sustcde at aaa
ncrrtnere ind paa don, book-for Ponl drog ek lillc Jus
og tilsøsedc lnsnkastcttdc:
»Im kommer vol not til at lade den Finger sit-M
as en Gang vcd Lciliahcd!«
« Da eftesr sank-des at hanc ndskndt dct pinliaste vcd
Sagen til et cller ander Tit-blit, lnmr ban maatte søle
sig sasrlia ankam til at duldeer siq on saadan Opera
tion, fknndns han siq igen at aifafns den altid noaet be
svcrrliae Lasacvidenskab, gmsd sia i Hirn-deute og Ded
blcu nusd optlaredc Miner:
»Nun-stac- skal for Reste-n ika rosc sig as Legt-n
for tidliat. VI hat ogsaa didt fra os, skal de faa at mask
kc. La lad og saa faa Madknrvcn frem, for jm er saa
snlten sont csn Nottes«
Dom- Forflog sandt fnld Tilslntttina, iksc blot bos
dm forscassdisse Inn-n, nie-n selv has dcsn tankcsuldc un
ge Geistliac, ag faa Lieblikke cftck var Else i tkaol
Virksombcsd nie-d husmoderligc Fortetninaer, uddclcsnde
dct minteliac anmsbrød oa ssasnkonde den glade Bin
med runde og yndcsulde Hasnder. Da der konk en no
Ynde over Ornde nnde dennc Vkskasftigcslse Ton lette,
baknliae Leg var harte-, da over bendcs Skikkclsc hav
dc der bredt sia en kszt indtaacndcs lille Enthed, der
gjorde ins-Ide- endnu dobbelt saa smut Saale-des syntes
i det ncindste Hv. Sonne oa sandt det dobbclt tunat at
ver-re missendt Vidftc lnm blot, hvilke Tankcr der bot-de
i hans SsasL fotstod bun dog blot, at dct var inqen al
mindelia Kamv osa inqcn alncindeliac Brannan lsan bar
paa! Mcn lnm kendtc det Me, on han saa intct Middcl
til at vise bendc sch, ban formaaede knn atter og atter
at Lage sitt kostet ud. Og dct var atter og attck tirrende
at se Povl ljkme manelig henslamgt i Gut-sieh nydcnde
Øjeblikfet med en Mine, sont om helcI Voar bitte
bam til on Var acad og ubckymm mcd han- og kunde
ifke have dct Ringe-sie at ndsastte paa bank.
Just, sont ban sad bonsnnken i saadanne Daniel-,
reiste Povl sig imidlektid plndsclia, betraatedc owner-ri
samt sin Ven og udbrød paa sin lette, ubesindigc Maa
de: «
»Du M san tunlcfnld nd, Sonne-! Tn furlnlerer
doq illcs nllksrcdo iqcn von nnc annusrP Tot knn ill
lvjnslmn for do ganr nn en Mann ilke Inst-L«
Zum snsllcn ns esn Brand for Dr. Zvnnc ved dicsfe
er on « ndlwd lndsint on ivrintc
»Ti, PUNI, On svot illc nnsd Tinq, sont Tn illi
forstnnr dsa von on innen Saus hat sor!«
»Mein lnmd for nimm Zumunlnmr du doq oqfnn er en
hidsia nmnnnsl Notdbo!« svansdcs Povl furdløfict on lan
de med ist Udtrnl nf den qodmodinfte Auch-r sjn Arm
forlonondc om lmns Zkuldu »Hm- fcsg foknwrmet
din, san lustr jisq diq nie-d Forttsfolfe onI Forlndclsks,
nnsn sog tanltc illc unn, at du kundc tnqe dig det Punkt
soa nein-l'«
»Im ved ntmct godt,« svarcdc Ht Sonne nnsd
dikrendc Etmnnny »in alle bot inne-TO dcst var en ftor
Forfyndcslsc as mig i Fonniddaqs, og at im sinnt sknls
de have ladet alting aaa l sin namle, forstenede Gasns
ger
Dcr blev en kort og pinlin anfe, og ingcn snntes
at have Lnst til at gaa ind paa Æmnct Du hande Elst
med rndmendc Kinder sine Øjnc imod ham og sagde
nskyldia frimodigkt
»Ic- nicde vor laste, gcunle Statt-meinst bodwvet
del-med, Ok. Sonne! Oq derfom De vidftc, hour god
han et, on lwsok tncqet lmn or for os, faa hade De
ille ncrumst det, det or im vis mol«
En lkonkngget Figur dnklcdc i famme Øjedlik
from bna Kommen of Balken, standsede overtasket ved
Snnet of den lille Forlamling, der i dette Øjeblik var
nltfor onmaet nf sig felv til nt lwgqc Mast-te til don,
on lod til at vaer nanfke wivlmndin am, lwor vidt den
fknldc non ksrem clltst tilbnne. Mesn idet dens Vlik faldt
pna den bemmcde nngc Geistligc, innig-s der over hnns
.Skikkclle at komme en Tkolddon1, der havdc en uimods
ftaaelig Meint til at fænqsle den gamle til Siedet Drt
vat, lom anmle Erindrinncr all nd derfrn oq lejkede
sog vomodint over det tynkcde Anfiqt og wann det til
nt lntte, enten dct vilde eller ikkcx On alt det kein-des
laldt pludlolia sum en flmnmende Forklædning nf Or.
Svane, on ban ftod dek, ank i ungdommelig Jver dg
Verme, idet dan Wede ud over Ssen og Ununte- '
»Der linqet et Land ude i det fiel-ne, hvor Hirn
melen on Norden msdesl Hat De aldrig drsmt om det
og længm eliek dess«
Oq ene biisdk rsdmmde sit Amt-, phi det hsvde
lnm io glatt san tidt og manne Me. Hun fis en
dunkel Anelfe um, at den nnge Mund svat en gammel
Bekendt, fom hun havde fætdedes smed i det lamine
Land uden at vide det. Men hvem hat-de sagt ham det,
og hvem tsavde lært ham just at tage til Jndtægt heu
des stille Livs lønligste Rigde Det var Hende umn
ligt at fortsastte Kampem hnn saa kækt havde begyndt,
eller fige et enefte Ord intod ham niere.
,,Til det staat mit Haer lau vift, sum jeg er ungl«
vedblev Or. Svane med tindrende Øjne »Der hat jeg
drømt om en lnkkelig -Fremtid, ikke blot for mtg selo,
men for det, jeg hat leert at elske højest her paa Jor
den, mit Folk og mit Fædreneland, en Fremtid, hvor
Trost-ab og "Flærtigl)ed, Fkihed og Oplysning stnl gaa
Haand i Haand og føre oss fremad. Qg bar jeg nogist
Laste, saa er det, at Gnd vil nnde mig at l)jælpe til
med at gsre den Drøm til Virtelighed, om det faa knn
bliver fom den ringefte Arbejider. Og Morgenrøden er
allen-de brndt frem over os, men det føler jeg, at vi
naar ikte Dank-n ved at lasgge Hirnderne i Skødet og
tro, at alt gammelt er godt og fnldkomment, inen ved
at arbejde i et unt Liv og med en ny Aand. Dei-for el
skek jeg de nne Sange og Salmey fordi det var deres
Klang, sont førft beugte mig Vnd otn Landen og for
di det er, fotn der flyver en Tone ud derfm, hoc-r Gang
jeg tmrer dem igen Og dersor troede jeg, at det var
nonet fmnkt on godt, jeg vilde bringe, ida jeg tilbød at
synge dem her, og jeg bar ilke et eneste Øjeblik twnkt,
at jea knnde bedrøve nogen dermedl«
Or. Sinnes Stemme bcevediy og der var i hans
Ein-l ikke et Spur of Tanti- om at nackte Bifald eller
Venndring —- ban ftod i et lykkeligt Øjeblik, hvor den
Lasngseh der midt i at sin Breit do,; brasndte i lmns
Mem-, var strønnnet frisk og levende nd i hans Ord
og tmvde brndt sine ftnaalige Ekmnker. Og Luften blev
seitlig onttring dam, thi idet lmn mo, fle en ny Flok
Tone-r nd fra den gamle Kirketlolke, oq Klangen kom
sonsvende over Seen, scm fjern, san dwmpet og saa hem
meliglnsksfnld fom baute den virkelig et. Bnd fra det
nnderfnlde Land. Og Zolen lnste der-til, og de legende
Vølger stinnede i golden Wanst-, mens- bete det lille Sel
ltab stod tat-s on lyttede cerbødiqt dertil, indtil det var
fokbj.
Det var for Else, sont lnm oldrig sør liaode liørt
Kloklen rinqe sandon Der lmvde i Or. Sonne-L- Ord
onst-et en Klang nf unqdonnneliq Venejstring on Tro
pna sin Zan, der hade rørt hendeis nnge antnsi og
Hier-te on var snrekonnnet bende scnn en ni) Tone, Lor
stellin im alle dem, liun paa sin enionnne L« lmnde
hakt Leiliqlnsd til at liøre Linn falte med dyb llndseels
se, at lnm lumde gjort liant llret, og idet lnm nkindedez
de Drømtne, lmn her san tidt under Klassenin Klang
havde drinnt om det fjerne Land, san snntesJ de liende
plndselia snnm og eqenkwrlige i Santmenligninn med
»denn der nylig um- iløine liende iotbi sont et lnsende
All-inn.
Eoren var derimod ikke iri for at se en Zinnle
forvirret nd, tln lmn selte nied Forstrnsklelse, at lnms
Jan lsennndte at volle, on det tnlsrste var, at den liIJe
tned eet syntes at viere kommen ind Pan et Spor, hour
lmn tnbte sit sikre Huld pna den, nden at l)a.1 dog kun
de slinpe Onekbeniininkcht unt, at der endnn sandte-Z et
sandnnt Huld et eller nndet Zted, nanr lmn blot knnde
san sat pna det. Og lnmd PoDl-angik, san stod lmn vists
not i Vegreb med at tnne et nlnorligt Forbelwld til
Vedste for Videnskasben lige over for sin Bett-J stunka
men svwrmeriske Jdcetn Men han iif ikke Tid dertil,
thi sei-end nonen tnnde san sagt et Ord, stod Stole-me
stercn til Tieres Ovcrmskelse ioran dem, rakte den unge
Geistlige oenllnt Haanden og saqde l)sekteligt:
»De maa ikke undre Dem over, kære Or. Sonne,
at der er meget Nyt og godt kam-met frem, som vi her
paa vor stille Ø ikke kender noget til og maaske ikke
sorstaar straks at tage imod, sont vi skulde. Men De
kan tro, her er alligevel en god og trosast Grund, on
jeg, sotn Ungdommens Lasten snsker visselig gerne at
hsre lidt Vesked om det nye, at jeg maatte kunne føre
Bsrnene frem, ikke blot i Heere-us Frygt og Formaning,
hvad jeg tør sige, jeg eftcr Evne lmr stræbt at ganz
men ogsact i al god og elstelig mennestelig Kundskalx
Jeg har hele Eftermiddagen siddet og lasst i de nye
Sonnen og jeg tilstaar, at jeg har sundet baade Trost
og Leerdont i dem. De hat i Sandhed nlædet mit Hier
tc, stønt De bar sagt mig, hvad jeg i Ydmyghed sagten-Z
bnrde have vist bedre, end jeg hat gjort, at seg er ble
vet saure lanat tilbaqe for Verden pas min statkels Øl«
Den unge Geistline bysede nndseeliq sit Hotied og
bleo blodrød i Ansigtet, nten Else foldedc tasrligt sine
Hasnder om sin gamle Vens Arm on saa op paa l)ant,
saa qlad og taknem·melig, sont om han havde taget en
Sten sra hendes Hjerte Povl tnmkkedc imidlertid, at
det var pna hsse Tid at rykke fketn til Kamp, on nd
br-d:
»Bist er altsannnen nie-net lønt og sandt, oq dct
link oqsna fern-viel ntig at linke din Tale, Sporn-, nnsn
lwor blioor Videnskabcn nf i dot nye Land? Dersonk J
tin-d blind Inn-r glemmer dcns Resultaten fom er Frngs
ten as Aarlinndrcdeks Flid on illnslrcngelfc, saa Inaa
der nisdlasggocs en nlnorlia Jndsfigclse tnod den Inn-,
ginan Fklsnnity lnmr kon den san ellier lan Unsre-A
,,3loletneslercn er en VidcnfkabdmandP nunnchdc
Euren unt-d et fortviolct Forspa Ucm at vindc dot tabte
Fodfasste lillmgc.
»Da lnmd link da Videnskaben nnsd al sin For
dringsfnldhod formaaet at nsdrcllcs?« spnrgtcs den nngc
Geistligc ivkig. »Hm· den knnncst vnrntc et encstc errto
cller lnldc csn cnefle lastlig og opofrcnde Følcslfe til Li
ve i nogen Zjasls Til Vedste for dc enlclte hor den for
ncntt overlct de smaa og de ringe, den non- Mir-lade
Dcst er dein, vi elfker, dct er de riae, jomfrnelige Kur-f
ter, der ilnnircr hos dein, sont vi vil nale ug tagc til
Jndlasm til Lylke on Vclsignelfc for Dort Fasdrencsland
Og anm- der san ogsaa en Stnmp af den fornisninns Vi
dcnskab i Lober Inn-d det fannnc, san faar ui at basrc dct
saa godt, vi kan —- dcn bar længe nok bredet sig paa
Højfcvdetl«
,,Nntnrligvisl Vi, som villigt oirer vor Ungdoms
glodc Dach og voke bangnc Nastter til vore- Mednnsns
voller-S Bedlte, vi er ikle next faa gode som den uvis
dende, tanlclølsc Hob, der lwer Tag kon passe sit ist-Une,
styrlende )lrbejde, da hvcr Nat scme fln hinde, rolige
Sinn —- den Tale kender jeg ndenad Det lkal land
lertid ikle forhindre oö i at sopfvlde vor Bestemmelse.
Hunianitet or cn Les-ges førfle og naturligsle Pligtl«
GortsætteU
F
Bøgek til Julen.
POBCLBWICEI.
Denne Bog er uden Pokbeholcl den Smuki
keste Gavebog, der endau er fremkommen
pas det dansk-ameklkanske Bogmarked. Den
indehulclek et Slcrjltsted og et Sslmevers til
livms af Aar-ers Dnge og Placls til Notering Sk
Pjidselsdage 0.S.v., 12 helsides Pladek i Par.
vetryk og ljvms side med fakvet Ramme.
I(’in(ssts- Forsgyldning pag Inittet og Bindets
l«’i««si(ls-. Pris 60 Vom-L Seks for 88.00.
Hm or større Auf-il l«Jl(s. 0p2ivos Pris pas
l«’()i«1nngsren(le.
Pan lsjngelsk kaas derive Bog i korskellige
Rtørrelser til .35, ·60, 81.00 og 81.25.
CAR. sØREleBNI VII-II KECID
Zu Mund dg bang Gewiss
Indholdt
Ilan Wir pn Mand·
Eu ftsjsimlpt Mand.
Eil Trolast Mand.
lcn gnsstfri Mand.
lcn onlssntlig Mand.
In tadlmnillkz Mand.
l«1« ydmykz Mimsl
En Ismlctislc Illnnrl
Fl. lcn das-Ali Klansl
W. lct Jlmnpsksi i l(ristus.
324 Riklmr l Sliirtingshind med Guldtryk.
Pris THEA.
FULL-FO
TO
It 71
HVORPOR CRÆDBR BEDSTBMOR.
Risrmifmstnslling af Prida von Krsonokt IS
Sich-n I(»rt()nntsrpt. mpd Titelbillede i Pak
vptryk pxm Fssrsjdmk Ptis 15 CONS
DBN INDRB MIssIONs HISTOKII
ved
Pastor Louis Blauentoldt.
567 Ahn-« Sich-r mpd 121 Billedelc I Kom
ponist-ist« Shirtingshiml Pris S3,00.
LIVBTS INS
1(1·isti ug hmxs Apisstles Liv og Gewinst-r
from-stiller af Dr. James stalker og andre
fremmgisnde gejstlige.
Nod talrjgts lllustmtioner, hvorjblalldt
’I’h«1-mMsms Kristns og alle de 12 Apostls i
holsidtss Billedeiy samt klere Parvelitograkiod
5315 sjder i Kvurtformat. Smukt ind
blank-L
spooiel Pri- sl.50.
JULBPOBTÆLLINGBR FOR Ists-UT
En ny Jnlrkbog km- dkmsko Børv i Ameri
ka. lkdkziwst ak Daanh Luther-an Publishiug
llisusks WH. 16 Sich-n I smukt .)g stærkt
Ottlslag.
Pris 10 Gent-s
12 lckspmplakssts for P1.00. Portokrit.
Pris paa stjinse Partier opgives pwa Por
lmjgencl(s. Prøvtsekscsrnplarer Sendes enbvok
Præst ellor Skindugsskolclusrek frjt til Eiter
syn pag Foklangende.
IN JULBMJSI
og andre Portælhngctn
Ny Gavelmg km- skindagsskole og kljcm
40 siedet-, mod 2 hislsides kulørte Billedor.
smnkt kartonmscst
Xer 20 Conta
Partiprjs paa Porlnngende.
THlsBITERIN III-MS
At·
Dr. Pr. Wilhelm Krumme-eher
lcn uk de tmdsto ug most bekendte bibelskc
Osphyggeklsoshzigtsts, sit-r kukeligger i ilet das-Its .
Spross.
Un stms Rog pag 640 sjder, tkykt med Sto
rc- »k- klzsns gutiskss ’1’,vper, som gyity at dev
isgnssts sig fortkinlig for usldre Polk lud
Inmden i rødlnsnnt Shirtingsbind med Guld
tryk
Ist- støms Partikzm hat« Sat. os i stand til
qt Suslge den ndmnsrkede Bog kot- dev kor—
holdsvis lnve Pris uk s1.20.
vÆGGBKORT sÆRLIG PÄSSZNDE
TIL Col-BUT
linphmsls Hnjzlis pzm svuslst Kartoll med
Sahst-nnd ug Solvtrylc størnslse 7141112 Tom»
»Im-· Pris 20 PM. 6 km- s1.00.
For anter Virgmskort so sktsrskilt Port-eg
its-IM.
IULEKOZT.
Mnngp nspns impnrtssrede ·1111ek0rt baade
dunskp mz ssngtslsko til Frist-r at· 5, 10, 20,
05 »g« 50 C(-nts. l)nsinvis: 50, 81.00, o.s.v.
Sssrslcilt 1("msfcsgnsslsp »g- Pris pag størke Pak.
afis-k- pnki l«’urlanthnsl(-.
JULBKKYBBII.
ls’(-m Stmss-cs1sm-: 5, 10. 20. 25 og 50 Cont«
Pein Wirth-t- sziws Ruhm
· DANMÄRKS LÄND
1 Hkilclrinjzssr isi (’(. . Hausen
og J. J. Niobe-m
Mml Prismy Tislmtillustmtioner 08 Kunst-·
bilngn
JBO Kvmstmgjilesr med 84 belsides Kunst
biltm ozx talriqe mindre Billeder. « -
Pt mitionnlt Pragtvasrk Som bist- svdos i
csthusrt den-R Hjem i Amor-floh
Fang i riqt f()kgy1dt shiktinksbinck III-C
marmororet snit for den besltodvo Pri- CI
P2·75. -
Dulsll LUTIIIM Mllsslsc IM
Ihm, W
A ,-A
