Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 09, 1914, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Yanskeren."
IT MM OC OPBYOGÆEsi
m FOR DUT DANSKB VOLK
1 W
migivet If
M lass-M Pshlltdias Hause,
, Mast-, Nssbcuiikd.
»heillosen« udgsar Onsdag i tust-t- Ugo-.
Pkis pr. Ast-gang:
De Eurem-de smtek Bist-. lfdhuujist »Er-W
III-der bot-los i FinskmL
Damit-g Besonnt-g Adkosgisfnransirisng
etc. gis-d Umltagtslse If Bidrag til
Bis-desto lnclbolti adroskiwrsss
IJANISU LUTIL PUBL. UUCSL
« Bleir, Nicht
MW
Alle Mär-g til Nation lnslbulcl
Korrespondamser. Afhandlingrr og Malt-I
Aktiltlek —— sent-les til Jesus Najaden-P
A. K. ANDIIJRSBX, Mast-. Xiilm
EIUISCI It Mit Post oMce as Sman
sit-s satte-.
Advektisigg ntes made-. known upon
skplimtiom
I Alt-Ue Sk, at Moder ikke malt-ich
UselMgt, bede- amn klagte til des
Mlise Postkontor. Skultle des-te ikke
III-spe- bcsdos man denn-Mo sig til
Masken-IN Konto-·
Naak Lesen-e benvetnlcsr Sig til Falle
Iom avektcnsr i Binde-L entgu for U
ksbe bog dem ellen- kok at fass Oplysning
am det ownerde bestieg de ultid oms
EIN-. at de Sau Avpktismsmcsntcst i deter
KIUL Det- vil von-e M gen-selig stockt-.
Stolen i Des Mein-IT striver
»Dannevirke«' af 2. Dec» tun vist
hart, om itke den hat gjort det
hængse den rsde Lygte ud Der ek»
un fra l Dec. et Elevantalpaa om i
triug 130, flere end der er Plads
til paa selve Stolen. En Del maa
have Logi i Skolens Nabolag.
The Literary Digeft lmr sagt cis-«
lysning um den amerikanske Was-Ich
Sternum-g i Rot-hold til do feig-J
føkende Mann-r Vcd at stille Zum-gö
nmal til mellcm 330 oq m« Redak
tører. Bladet meddeler folgende
Resultat af fin Undersogclfe: Mod
taqet Zmr sra 3057 105 Enviris
sen-r de Allicrede, 20 favoriscrcsr
Tusker-tus- 212 er neun-alt
J de Istre Ztoter finde-J 34 Re
daktsrety fom sympatiferer med de
Allieredse i Centralftateme 13, i
Syden 47, i Besten 11. J Cen
tralftaterne findes 10, Tom sum-Uti
-Ierer med Tnskerne, i Syden 5, i
Besten 4 og i Østftaterne kun een
As de neutrale et de 43 i Osten.
112 i Centralstaterne, 51 i Syden
oq 36 i-Veften.
Hungersnpd paa Missiousmarken.
J »Lutheraneren" af ftdfte Use med
deles et Btev af 10. Okt. fra Mis
sionæt L. Ehriftensen, Kinn-, hvori
det bl· a. iheddeu »Jeg hat faaet
offiei.el Rapport fra Magisttaten
her i Lofhasm af hvilken det frem
qaar, at der berstet ftor Ntd ude
i vort Distrikt, vg i den Anledning
sendet jeg dette Nsdraab hjem for
om mulig at faa en Del Ojælp for
tote Kristne og Katekumenec ———
Magisttaten figer. at her for Tiden
ck over 50,000 Maine-steh fom gam
Hinteken i dee uden Levnetss
midleh og feneve paa Efteraaret
og i Winter vil der blisve many-!
We Im man-se Magistraten be
«Oet mig om at afhjælpe Nsdm Re
sekingeu hat ydet «00·00, og han
he felv givet stoc, siger han, men
detmatikkelaugt·—Jegl-utde
I «t act-Hi 81000 til Mdeling i
Mc Disttikc men km flet intet til
W W. Jeq Im bog mont
ist M de M Tilfælde
III M sich-Lende Missioum
United State5’ Vcekst Handels
departementet i Washington hat nd
qisvet en Doersigt over Amerika-?- Uds
vikling og Pækst i de fidfte 50 Flur.
Molkuingen et vokset fsa 25,0()0,·
000 i 1850 til mere end fire Gang-«
« dette Tal i Dag. Antollet as vor.l
Skvlebm er 19,000,000, og deres
Undewisning kostet os 8500,000,
M. Bot Handel er vol-set fra am
Itinq 8300,000,000 am Aaret til
wes site Mllionet Dollars. Vor
Maikkulatiou er 83,·119,000,000
eilst 83419 pr.Capata. 1 l ,()()u,00()
Mirydete hat s4,375,000,00(and
sfkud i Landets Sparebanker eller
Mnitlig nassten 8400 hock.
J 1850 Var der tun 251,000 Jud
stydere Bot totale Natimalkigdom
W til 8140,000,000,000 mod
- I7,000,000,000 i 1870. Forme
- W et i denn- Petiode wkset
i Ist-di fta s4,,000000,000 til
«Q41000,,000000, Fabrikefendomme
ist« QINMMM til mere end
— cause denne Smn Jeru
W kk W su- MA Nil til
Jmmaauels dan. w.-luth. Me
nwd i Lagsingbuvg, N. Y» holdt
MI. «Dmmw.« den 22. Nov, den
sidste Gudstjeneste i sin gamle Kitte
fom den her folgt. Menigheden hat
spart fin nye Kirke — en Bygning
af rpde Murstem ftor 36 x 66 —
fcrrdig. Underetagen ventes fætdiq
til Brug, Ogscm til Gudsztjenesta
omkring Midten as denne Maonelx
Tet egentlige Kirkclokale ocntes at
blive færdigt til Foeaaret En stor
Del of Arbejdct ndføres gratis ak
Medlemmekne i deres Eritis-. «
Drt er grovet Kaslder til Pkæfteboliq
ved siden of Kirkekt Hufet skal
blive en tosetoges Bungalow af r
de Murften, 30 X 32 Fad.
Den stsrste Nat-, Werden bar kendi
ISaaledes beste-wer et Kobelgtam til
The Christian Herald direkte fra
Belgiem Europas ikkc krigendes
Rødstilftand. Amerika er naturligt
den lebende i at afhjcrlpe denne
NOT-, og mange forfkellige Virkain
heder er i dem Land beskæftigedc
med at samle Midler og Klædcr til
de Wende-. Dei must-aus genia
gendr. at inan af Organisationeri
nernes Vitkiomhed kan undværes.
Ved Siden af »Ehe Christian He
raid"s Fand for Krigrnss Enkcr og
faderlsfe ( der den 19. Nov. var naa
et op til 864,557.8-s1) er de fernem
ste the Belaicm Reiiei Committeei
New York, the Red Crass, the Gee
man Relief, the Amerimn Hospital
Eommittee. the Prince of Walck
Fund, the Swifs Fund· the Wat
Relief Committee. J New York
alene tian Bidragene op imod to
Millioner Pollen-T J andre Bner
virker Filialer af ncwnte Komitecr
FM Mk Zyuspunlt
og fka andres-.
Den Z. Dec. deoilgedu den mika
ngsdag mod een Ell-unne, Zorn
listføreren Lxebknechtzs, udetljgens
st,250,0()0,0»0 til Krisen-Z Fort
scrttelse Summe Tag holt-: Rigss
kausler Tr. von VettmmanJlweg
en Tale, lwokaf vx fkal meddele
folgende Udtozu
Bot sprite Taufe get-Wer Keil-g
;ken og Arme-en oa Flaadem sum
lnu Hammer for Rigets Akte ogStors
bed. Fuld of Ztoltbed on met-Insek-l
kelig Tillid fek vi den til dem oaI
vore sftrigskungarlke Kommetmer,
fom staat fast lorenet med os for
at kcemve oq vinde de store Slag
med glimrende Tapperbed.
Vor fidfte Allierede i Krigen er
det wriiske Rige, lom godk ded, at
lwis vi wher, vil oglaa det miste
sin nationale Ret til at afgtre sine
egne Affe-rek- Da vore Fjeudet hat
donnet en mcegtig Koalilation mod
os, vil de, haaber jeg finde, at votc
tapte Allierede rammer dem, twor
de et wage i deres Verdensbesiddels
lerk
Rigskansleten sagde videke, at fi
den Rigsdagen havde paa hele Fol
kets Vegne taget den fafte Besluts
ning at gaa til Orig, var der nd
fsrt ftote Bebt-isten og de Weis-rep
pet havde med glimrende Tapperhed
fett Kkigen ind M kandens Ene
merken
»Der vil oi ftaa fast. og vj Lan
se Fremtiden i Msde tue-d fuld Til
lid,« fagde Kansleren »Weil Fjeni
dens Modstand er ikke blevet btudt.
Vi hat endnu ikke naaei til Enden
af vote Oer Nationen vjl fortfcrts
te med at yde disle Oft-e med det
femme Heltemod som bidtilx thi vi
maa og vil tempe, til at vi hat
leitet i denn- Forfvatsktig for vor
W se IM.
Vi vil da We paa, hvorledei
wie forwarsltfe Medbotgere i de
fjendtlige Lande blev michandletz
pmenMaaderomerenSkamfoy
Ewilflationen Ver-den man faa at«
wide, at ingen kan ustrasset krumme
et M m en Mk Underlaats
W.
Vi er ikke i Tvivl om lwem disk
basrer Anlvaret for denne den star
ste as alle Kriqe. Tilfnneladende
salder Anfvaret poa Russland, fosr
ordrede oq abser Mobilifcsringen
As den rnsfifkc Arme-: mtsn pct vir
kelige Ansvar faldcsr paa den britiskg
Reqerictg. Regt-ringen i London kun
de have gjort Krigen umulig, hviz
den havde sagt i St. Peterburg, at
England ikkxs wilde tillade en Ktjq
vaa Faftlmtdet som Fslgss af Stri
den mellem Østriq og Serbien.
En faadan Erklæring vilde have
wunget Frankrig til med Euergi at
holde Rusland tilbage fra at optriv
de krigerisl J det Tilfælde vildcs
vi smed Held have kmmet Ivtræde
fom Ungle- i Striden mellem St »
W og Bien. -
Mund W gebt, at czaten
Läge Hensigdek lvd London St. Pe
tetsburg vide, at England itod paa
Frankrigs Side og ftlgelig paa
Ruslands.
Regt-ringen i London tillod, at
der blev en strækteliq Kris, i det
Haab Ined Ecntentens Hjælp at kun
ne tilintetgøre jin stskste Konkur
rent paa Verdensmarkedet. Det
fok hat England og Russland fos
Gud og Mennefler Ansaaret for den
Katastrofe, sont ramte Europa
Den tyste Rjgskanslets Tale saa
vcl sum Krigszsmeldingernc fkal las
ses mellem Linierne. Dkt vil med
andre Ord fige, at der er naget
sandt i den, men den trckngek til
at blivc fuppletet med noget, som
ogiaa er sandt.
Hvordan det for-holder sig i helc
disk tnfke Falk med det Mod og den
Sejrssikkcrhed, som aander gennem
Kanslerenszi Ord, del faar vi jkkc at
vide, i ljvcrt Fald ilke forcløbig.
Den Sirtninw »Bei-den man faa
at vide, at ingen ustraffet
lan krumme et Haar paa
m tnsk Undersaats Hoved«
ladet Tanken den paa den gale
Paafmna at »storcs Otd og iedt
Mast fjdder ikle fast i Halset!.«
Det, Kansleten siger onl, book
Jlnfvarot sur Krisen balder-, er jo
lkkse not, i bvcrt Fald ikke for faa
vidt, at Toskland on desti- Regel-im
fralcndes al Efnld Han sigcr lidt
klaren-, end vi bar set dct ist.
l) O o r Anfvakct after Toskan Me
ning hmlcsr.
Tct et jo langtsra en no Only-ts
ning. at den tyske Kejsek nilde »lo
calize« alle-r Nara-nie sttigcn ti’
Littig og Sei-bien.
Man Keins-lesen faulen at Eng
land ikke alene vilde ,,begrcvnse«
Krigem meu lpelt afvastac cllgr for-e
busgqe den. lmorfor Englands Udens
rigsminisusk Gran nettjtillede til
Infkland. Franfkia og Italien Allj
acmed England at mcrgle i Strich
mellem Lin-ja og Sekbicn Men
der iagde Tyfkland Nei, dvt var fsor
nedvasrdigknde for dets Tllierede at
fkuldc lade Mcllemværendet med
Skrbien afgste ved Voldalft
Toskland o ildc oltsao Kria
cucllem Lin-ja oq E;rbien, oq
det jndrsmmer Kunden-n jo, i de:
Zum toter om »et! Krig vaa Festlan
det Tom Folge as Ziriden mellem
Lin-ja da Zerbien«.
Men den Foresrilling nl ville ba
ve Kriq mellem Wtkiq oa Setbien
oa saa tamkc at den under davckren
de For-hold kunde bcgrwnfes eller
lokalifekes, den ttk vi nok kalde di
plomatisi dum.
»Rusland vildc ikke Kris, men der
havde tydelig not ladet Werden for
ftaa, at ssulde Østrigs Sttidskræst
ver lades lss imvd Serbiem faul
»vilde det ikke roligt se paa, at das-;
Elille Stmnmefrmde knuftes i
; Og naar nu Tyskekne mecker, cui
ZEngland skulde have dikterctRusland, T
Fhvorfor tog det sao ifke det Stridt
fom laa for-an at Lage - at dikteriss
ØstrigH « !
Tyfketne kan maaste bilde sig scln
ind. at Tyskland ikke bæter NDOVED
skylden for Migens Udbrud, mcn
naspve ket monge andre.
Kausleken ssgcr ogfaa i fin Tale
at retfasrdiggsre Memes Kram
kelse as Beigien Neutralitet, og det
ask ban vsed at benvife til et Datu
ment, fom Tyskerne stal have fun
det, eftet at de indtoq«Brüssel, i
Fslge lwilket der forud fkulde verri
en hemmeliq Forstaaelfe mellan
Belgien oq Engicmd o. l. v.
Lad det forholde g med dettc
Doktmxeut, fom det an CVelgiernc
modsiget her Mem), saa maa
disk kaldes ekstra smari af Ty
skekae, at de kund- taqte Jud-habet
afdetteDoktmtentiöoaSOeng.
still Isstand og en s a 4 Uger
sit de fandt det, og bkuge det sont
Undea for at kkcknke Brig-T
ens Malita Det over-gam- felv
alle Tysteknes Besteht-dritter
Os.-«·- -«.
Dagligt Um
tAs Post. Chr. Ludwiag I
i »Am-y. Etiftgt.«) I
J den lange Dimenska Sind
Wintlyer i Aarenes st slyngede omI
sin Hain-us Billede, bar ljon bruth
alle Sproqets Blomster til at be
tegne hendks med. Men dct er new-;
pe noget Villcde mere fordringssp
fuldt og swrtegnende, end naar han
synqer til hende:
»Du er sont Bt I d, der grade, five
hvoraf man aldtig blkvek keb.«
Dei daglige Brtd —- Ewad et os
faa fern-beut as alle vore Fern
dahedekf M market M t Maus
til-, da prägen leerer es alle, at
der er faa nieset as bei Wligq som
vi fsk W, U W kundi
W es im U Ia ja dei
list klarer os foruden. M mærket
det nu, hvad Btsdet betyder for
as —- ikke mindft fordi det er blo
vet san dort
Dcrfok er der heller ingeu af de
Selvbeftemmelser, Jesus bruger i
Evangelierne, fom er faa vceldig og
omfattende, fom naar han kalder
fig selo «Livets Br-d". Alle
de andre, der for en udvortes Be
trogtning kan synes meget mere
stotflaaesdc, ladet dog ligeiom ei
Elsas Valg ftaa aubent. Men naar
ban faa kaldcr iig «Livets Brot-M
udtalct han, at ingen, flet ingen
kan kan undvckre hom, og at vi end
ikke en enefte Daq kan væte ham
forudcn, om vi vil leve.
Nam- man tasnkek over det, faa
kan dct ncrppe the andct, end at
manae oil vrotestero mod bette. De
vil meaet snarrre ovsatte Kräften
dommen fom en Slcms »Ticmad«
til der dogliqe noqot. der kan give
en smliq «Livsbclnsnina« og kais
ach
»Tidcns Randede
Evighedens Lugt og Sinng."
Og de vil pege paa, at det vi:
kcligc Liv modsiget hin Anstand
Der er Mennosker not, iom kiaree
sig aandcligt uden at have del-ti
,.Livets Vrød«. Qz faadan set det
Vitkclig ud.
Grundtvig hat et Sted fortall
noget sdewm Heu levede nole
Aar i sit Liv, book han ikke turde
sc til Bunds i sit eget Hier-te Der
Zumgrede og tsrstede eftek at matt
Les —- og han vidste maaske not
med Zwad Mrn hcm turde Mc fo
Alvor lodde sdjertets Trans. Sag
vtsvede ban paa at dsve das Hun
ger med Akbeide og Studien Andr;
brugcr heitere Fornpjelsck oq lldi
svævelser. Men Von mass-Ich ,Iodt,
at det knndc ika var-c ved LI; har
Tusker-:
»Nun i qatnlc chrjainspilst
ltm i lslrulslm H : Panz
im msz Trost og Wabe .«-k«.::.r
stille ztil im llmnkxivl ""«.!;:«1,
Hist-tot Our lau dnlsc
Lasngslcn
Etnrl. u Wid, Im Ja sjc Eir« :
lln at äxkt den Klanka «.1:1,1;1.:
Ak. molk usw« »in Nord klebt-s
im ej mier lmr at toll-.
such llal Da sum .-u"·.s.11k«« «
Ill. war im fun- Tsnkmut nd.
Ekel-J um N, .- Tät-D :"«.. »Amt«
EI! lud Lin LIELsmusllcr ums-.- m:
»Tilnmd«, zlllcci der lot-must css
Tag, da Hunger-m :8«.1«:.1nxsr Mi
dct Zutun-. dwljsw Vrisd
Er del ille sandmt isn Tib, m c
lwer mod vom-andres?
Moll der ållc un. da Kanonen
Tale foar lau uns-gen anden Tut
til at bräunt-ne er mange, de
kommer til at lnttcs til dcrcsz Mer
tes Tale-? Lg loa ovlwer de, at fast
mogpt as det. de liidtjl lcvcsdc Das
og lau-di- sor, lunde Unsre qodt not
lom »Tilinad« ellet lom »Te-"Ifcrt«.
men iklc ask dct nd sum dagliqt
Bud.
Vidcnstavcrne hat faaet
dct at nun-le Den Civilisatioücng
Vom, de bar dygget paa med taali
modig Fljd, ljgger i Rainer. Ton
vjl hlive Hengste-net Mcn den faak
lagen virtelig Bestaaen uden en
Hjcrtekncs Genfsdelse
Kunstcn hat faaet sdet at
nun-ten Jtte bake fotdi Zoll like
hat Penge til Kunst De manqler
Sind og Ha der-til Ssgec de nagst
i sanftem da er det tun nogle Ti-.
users Glemfel og Dvilr. Ncering san
licenickegivedeut.Dust-stetenl
Etsplosion i deres Jud-te, der harj
nebenher-et dem de Wie M vgl
Mfler derindr. ;
Son- det fta de atbejdslsse os;
lultne stinkt et Ruh om Ist-d —;
og ve os, M vi werd-M des-»F
las-dass stiget der fta die-Mk
Givosstidlsivoiuosetatth
ve paa, anget, sont san holde set-;
M CI vvkt Eli-M l Ave tu sJ
da det et, lom alt Hat Wunde-;
ret Ha tot at diese det. .
den-K Jblen steu- eu M ?
,,Efter Sksnhed hungrer Tit-est
Men det ved ej Bismarcks Viden.'
Kan imme det var saadan den
Mang. Men nn hungert Tiden ef
ter Goal-, efter Omejsningsnuslig
bebt-r, efter Frelsesveje Dei vil si
ge: efter Gut-. Sbnhed oq
Kunst og Videnskab —- de san væte
gode nok for·sig. Wen de mættec
Me. Nu maa Slæqten have Brit-.
»Hast staat midt iblandt eher, den
J ikke sendet-« Og han sitzen »Jen«
et Livets Brit-C »
Dei var bog Ists-get vaskd th
tag- ham pas Order
Du, som hauste-: Dei var bog
Ists-est MO
OI det M Wiss-Js- M det.
Dei III-.
Inmit- - Wertes-sausen
Das-met- ssskkixiiqik san-is
Et Find-ts.
Den 11. Mai 1914 ftiftedes fom
bekendt »Danmarks amerikanike Sel
stab« paa Opfordring ai »Ihr Ame
rican Smndincwian Foundation"«.
det hat nu et Mediemstal paa ca.
300.
Bi omtalte ved Startcn For-errin
gen og dens Program tin-kniete og
skal derior kmi give en zanfke fort
Docrsigt over dette. Seljhlsets
Opgcwer et at fremme donske su
teresfet i Amerika og omveudt m
statte Tonika sotn vil fsge Unbek
visning af teoretisk eller praktis!
Art i eller knyttc Handelsfokbindels
for tned De sokenede Sie-ten For
uden disfe Dpaaver kommer den det
til nwrknyttede: ot vejlcdc og hiælpe
Ameriknnere, sont i en cller anden
Smfiqt bei-gek- konstant
Tiden s- « og ifcer de sidste Man
neder - inn- jo itke vasret nnftiftede
strennmer Muse-w deriok hat »D.
A. IS' like ladet linke im sig for
den Zi. Oktober: den Tag kioldt
For-minnen sit Zorne Mede. Ves
denne Leilmlied imldt Enge-nim
P o- n l L n r s e n of dei ver-dens
kendte Firma F. L. Emidtb sc Co.
et strebt-an oni »O e t i n g e tier
ne For iknntbringende
Zamnrbeide inell.-1n ame
riknnsk on danik Teknik.«
As Bette Fort-dran qenniver vi nogke
enkelie Punkten —- —
»Teknikeken"s Stillmg inden for
dct modcknc Samfund er as en Wen
Akt. Han er ille -— fmn manqe
andre —- flcdbunden, hanc- Vikto
ommadc er internatiotmlt. Dem
Endses af de flefte ungc Tctnikem
mm mangc as dem brydet dog itte
nd Im den hjemljgc Anw, og en as
de hupviqste Grunde Dei-til ek det
innere Vase-ch- nurt Sprog tillai
der- Trunk- Vanfkcliakvcd or io Wid
åmjd let at umwinde, og man bar
da oafaa det glashelige Inn, at flerx
ag ilcre as de unae sage-r ad for at
Unsc- s og laste- andkcr Den unms
Tckxxjm fkal ist-e lade- andte vife
sum jun-«- Pladxs, lmn skal selv vcd
iin Dmtiabcd og Enetgi anvifc sia
sin Plads; det et der-fah der er Jcm
ovcrokdkntlia weget for enhvek um
at laste- i Amerika, de storc Minia
Xirss Land
Hause « Zwmgsnmalet um dem-T
sti- Tcknikotc www-, san dct fis-es,i
.-« -.-.«.-« Trfnätcsm Moskjningenisrcr»
»-,: Musiknfunfiruftsrck, her biemth
iaar m grundiq tcoretisf og pras
tisk Uddannelie og siffctt i esqu
dchsccndc staat suldt faa hsjt sont
de Massen-, der uddanncs indian
det. For Polyteknikernes Vedkoms
mendc san man maafkc indvench
at de manalct vmktifk Zweife: da
der stille-Z- foa overordentlig note
Kkav til den-s tectetiskc Uddannelfe,
hat Prottiken maattet lide bekundet
for ikle at aøre Uddannelfcn for
langvariq. Den nuvastende Direk
t-: for Polyteknisk Læreanftalt.
Professor Hannooeh bar imidlertid
fo; Moskmingensterne faaet gen
nemfsrt et Rats ohliaatorisi pras
tifk Uddanaelfe. —
Von- Maskinkonstruier lmr a(
le en praktva sit-mutig lldmnuuslisst
der-es teorctjfke Uddannclse demer
er tenmusljg korwurja, imsn du- or
en juer Tende til m ndviklc MI
ni-. Zorn Folgt- m Den mindre teu
krwfke llddanuclfks or der mdon for
swnftkukwkcrncs Web-I botydcstq
starke Fokfkcl molk-m de ciikeltcs
Evan bog findt-D der fom Held-O
en stor Mastigdc dngtigc Maian
sonstruktsrer blandt Stunden Ton .
ne Stand hat haft en meqct sm-i
Vetydning for vor Massininduimiks
lldoikling. Konstruktsrcn hat items
for Enge-nisten en ftot For-del i dcts
practisie Acht-ch, faafom OpstillinJJ
og Pasning as Masfinek, Ting der-T
nrwp kommt-r en tan Tckniser til-J
gode i Amerika Endelis den dem-T
sie Mastan k b e jde k, han hat som»
oftest en udmækket haandoasrfsmwss
sig Uddannelse, fom gar ham more
alfidig og bkugbar under forftelliqcs
Jst-hold Man san altfaa sägt-, at
der for den danske Maskintekniker
et Ginncek for ved faglkg Dumm
bed at kunn- hcrvde sig ; Amerika
og hvad angaar Ema-geh faa has
Danmarks« um«-Hansli
Selfkab en ftok Opgave:
at musiggste for de unqe sttaks at
komme End i Stillinger uden alt for
start Tab af Tid og Benge.
Sein Folge of de sætliqe For
hold, der Csk siq qældende i Ameri
ka: bit Arbeidslsn vg, ved come-It
inhusitim f. Ess. billigt Brændfelsss
materials- hat den udviklöt siq IM;
Weder i Bkmkdinsiieknikem som!
—- efter at M Mit-de i Ame
rika — M heb Var W Ha me
ffst m den M W
syst Its-Wen et Wiss M
Ilio
-«JW9MIIQIUWO
ikke riaqe Antql sanfte Jsmenxmr.
spm hat lsgf Mtkftiqelfe i Ameri
ka. En Statistik vifeh at i Ante
nc 1900——1912 er 92 polytekniske
Kondidater reift til Canada og De
forenede States of dissc 92 er 28
vcudt hjem igm J Aarene 1900
— 1912 udgik der im den polytels
nisfc Lwrcanfmlt ialt MS Kandidas
ter, altfcm er m. llI«7- kciil til A
nn·rik.1; nasse-m alle Fabrik-Z- og
Elrktroinxicsniørcr er blevne deraer
Lin sum-n af diiisis - slnttcde Jn
gcnisr Laffen full nmn We, at
dc isr Haue-i talst for Giemlandistk
tmrktinmd. Ich-»z- :’lrlnsjdr kommt-r
dansk Jndustti tilgodcy ou do ist til
(«'s.mn oq Eis-ftp for ungc Land-:
nkmd, Tot reife-r over for at lasrc ok!
bringe biem til Fasdrcslandct ime og
nnrtikw Veie ozi Melodcr til Frem
niu of danlk Jndnftki og Trinik«.
. . I
Sau Inuciscsslldftilliusem
J Leber of December blinkt do
dunffe lldstilljngsgeusmndc offen-d:
Inst-sm, og for at ersarc lidt imme
kis om Udstillcrmss Nur-ne stun- vi
hcnvendt os til Hi. A r u p, der vo
kksmgek Salgsintetesfetne og hat
ntcdvjrket ved alle starr Udftillinger
k do sidste Los-ZU Aar. "
Dom-satt blinkt vgssentlmt ke
mæsenteret as Kunstinduftri. Den
kal. Poecelasndiabkik og »Man-inm«
onst-r mod den-s verdeuskendtc Pro
dukte-r og »in-m. Zählt-r med Trajan
cc oa Kommis: prens Ente oa
Okorth i Nonne sendet smukkc Tiui1
i Gips og Marmor-. As Wild- oig
Solvsmedis findes san kcudte Nonne
som Geer-a Jenseit, P. .Lsrktz, Cas
tor Hausen m. sl.: Mai-Eins Intel
fcsn udstiller knusmcristr Wagnbe
beider on Jakob Baden Vogbindcrs
sit-beiden Endelig nficsndscs det as
Arkikckt Jenseit-Mist tmncde aan
illkoblcsmcnt med Zøloornmucuten
der vil bnskos sm Landsudstillinacu
: Nat-bus«
Ende-läg wadet- Lsfmsiatifc Kom
Mmi oa »D- F. D-. S.« med IMM
modellet da umfika Fremftillinger.
im amtli- Firnmek sonder Its-sont
as danfk Nol.
Forbaabmnlia bsivek bot on via
kwldia anlitm danfke Kunstqkn
standen san de san fristc cst ksbcdms
tiat omrkifnnsk Publikum S
»so
Steuer fm Lin-is Ekukpladi
(As x.)
Tor liggck noget as en Etasdnens
stunk i der Fatmnn at det fern-)
Zced her i den nye Werden, hour»
Wogwningcsjrihed oprettedes, Atti-J
gi- var Busch Lwok Hunde-ten nude
Mennefkcksd serst fondt Fudiassce
Tot var i Jameswwn ergjnnn
: Acri-: Mit-. Ton W. Inn Wad
te den lovgivende Fursamling i
Virffominsd Ln vjsmak hinun
Anr ankam 21 Nenn-, d.-k var non
pcsde ns ballandife on ksngelske Zu
vergafter.
Man var i disie tidljge Tage doq
san skaansmn iffo at tale mn Zlnvsr
da Elcweki.s nusn beugte Vom-entrol
sen «fervitude«, og ndstmkte dmne
Stand ogfaa til den Mode Rasch i
det draktisk talt alle lese Tiefsten-ser
poliijkfc on regulære Forbrndcnn
sont den engelske Regt-fing mildei
lig gav i ,,fcwitude" tin-S Kolonjeri
Ins-J qutiac, var Zlavek as der-I
Messen-s Lnne og Modttykfe, enten
for en kortere eller lænqeke Tid eller
for bcle Sinkt
Lq fm een Side set kan nmn fige,
at vi den Das i Dag bar Starke as
Essistenfer, baade fette og hvidcn
fokn vilde verre nendeliqt bedke far
ne, om de stod i ,.5ewitude« has
qode Heeren der fltgede for, at de
ndrettede noget godt og mittigt sit
regelmasssia In god Fotplefning,
kokt sagt fritoges for Ansvaret
for sia seis, et Anwar, de be
visligt hdekken for-staat ellek et i
Stand til at stuldrr.
Der et date den Jndvending her
ved et glit, at fis fskst Nudets Ro
ckefellers fai i en Lillefinger. stnlde
de hart vide at kam-e den hele
Gesand.
Thi Mond-how et, san taugt
Metmesebedeu hidtil neiget-O ise en
Olcmelkdyldlx
Midt i on Diskussionss Hode- san
der stilde draij Mord-z ukasrliqss
Lird — Ord, Tom den nlvorligt fik
dcdc fide-I fortrndet
Nu kcm det io væte megri qodi
ved iia fclv at tilftaa en beacmet U
ret. Men at opspae Mdcrpaktcn
oq aabdnt erstickt san-Hat tilstaa Tin
aen der: det ktævct regn
M a n d i g h e d.
Wen ruht-eh der magfer at ask
sont-des, fkal ved sig Man-, at de k
vcd Kanne-, fæstnes Ka
rakterem bewod er man i Be
fiddelle as eet as Mit-lerne til For
Mekftlg If en helstfltt Mitlng
M sog Whi- W er, den«
Mste Gcen detaf er on bis-der
Selbst-Wen
I O .
Vespgte fiorleden et cnnetikcmfk
BIrnchjeni. Boligen var ny og
tedsmæssig. Hsje, lyse Vasrelfer og
Quinte« god Ventilotion
Der var en Flok Smaabørn udeni
for. En anden Flo! var i Stole.
Men der var innen Husmoder.
To gautle Mel-nd, fom bot i dcst M
liggende Aldersdomshienn fortalte
at der var en »matwn« for fort
Tid sidem men hnn bavde faaet nok
as den Foritøjelfe og var afrcist
nden videre Sau bnvde man for
mcmet en qift Winde fta Bven til
at tage sig af Anstalten, indttl en
enden Husmoder knnde opdriveQ
Men denne Rinde var allen-de san
led oq ked as det bete sont Kot of
Sennep. Hun var ganet en Tu:
til sit Hieni, og Vakneflokken gis for
Lnd og koldt Band —- eller kettere
den icwnede sjensynliq alt Bekendti
fkob med bnade Lud oa koldt Band,
derom aslnade de fmaa grimede An
siatek on finndssigcy sslede Nasfet Vids
nesbykd
Der var to fmaa nndige to, Dreng
oa Mai-, begae i Tonarsalderem
Piaen bnvde mästet boade Feder og
Moden Drenaen bnvde beage —
og endda innen. Man for-tolle, at
bran Fader bat-de kmft en Affen-e
med Evigeksaderem der i Raseri
bavdc skndt bcnn Nygaen fuld as
Vursskwt Don ven- doa kommen
nonenlnnde fta den Qnigana, wen
vilde ikke vide more a7 Gustmen at ,
We, on de lmvde da »de1t« Vorne
ne sia imellem, bnn fis den lille
Dotter on ban den lille San. Ak,
For en Redeliqbed nanr et Hjem
sank-des lcmaes øde - — ja, lne a a e s
e. d e: det er det rette Mitan
Zm bande·da Monden qivet sin
lille Trenn i dette Vsknebfems
Plissi-. Inn tillmne nemliq det
Kirfesnnsinnd, der lsinsde optettet
Nenn-set
Mm lmw to nmnlc Msrnd Anak
spmnns ng kisissnrktnjedc, sont qmnlx
Ists ostcs ier sortnltc Iss nm den
Lucis-undisk, For nnis nur stukken af.
lwor komvlct nducliq nun vor tic
slig en Post: nt nun nor san grulig
.:-.dlsälsf -.-;1 sorfmwsliq, san sor
dritmiksfnld da nlnftcn til III-beide og
bandcs ovkn i Knbot innen Jdcs om,
lwordnn Vorn sknl wandten-c- Hnn
bxtmnnsde sin foln sont on Zlnqs
.xe-rftrrändo, for lwem der fknlde
agree Kowtom Ton one Notnlimh
cn Englasnder fra Dampf-nich bade
en fmnondcs Vmasvncslfe for heade:
,,’ek royal ’ighness«.
Pan Hienweien on sidcsneftet ovmss
vejede Tieres Meddclcr disic Tin-.1.
O, book man dct nlligcvel m
csn vanskcslichsrnina at fnldcy eanLb
mode-es Plnds i ist Vorm-hieni. Dkt
kan vift eqenlig slct ikke tkknkes, at
noaen Rinde san due til den Stil
lina, uden hnn deines ind i den as
en bsiem csn bellin Mond Dfivec
as den Kost-linked der stamnw even
fra, den Kkrtlighed, der nnkes indeks
liq over de finan, enfonmm forladtk
Sirt-le »
Mku den drivcnde Mngt vil fao
qanske vift ogfaa gsre det mucigt.
at cn saadan Kvinde kan gaa ind i
merninqen nden For-drian pan for
gasnkuslig Lon, nøjiom og fordringss
Ins-. villig til at ofre men Livslycke
»Im nmn sandan kalt-r om Livslyki
ko) for de- innms Sünd-, i lfoilse hun
io vil se Rcvmsfentnntcr for Hain
Seh-, den hsje Weiter.
Og da kan en saadan Gerning,
vanstelig og byrdefuld iom den al
tid cr, komme til at itaa i stkaalendk
Lyk, i tindkende Glanz, og felv det
someste Osfer innes let. Thi alt
lwad en Sjæl ndth gsr for Dam.
i han« Natur« for han- Styld, o, dst
blinkt jo opskrevet i den-end Von
oq stal finde sin Belinning i de
wiqe Volk-gen
«cwor atmet jaor Jan-Irren of ch,
lmu sont Jordens Dyrkek fromm-in
gek?
Der nor en Vonch i New York
Ernt, fom lrvcsrech Æblcr til Statiu
n(·n, hvor do san lasset-ei- i Fragt
voqnc oa tmnisooktcredes til den
store- V0. Monden bot-do manqe
Gange sagt sia fett-, at hnn Mc- part
.'...:,xt umr fik, hvnd ban burdc have
Em- bis-se Umsatiqcs Æbler.
Ilii fis imn da en los Jdkt »libe
kcndte «!kc-n«, sitt-v fmn pon m Zod
ch Jota spka des-me Tondts Asd
ler, inde i den stoke By, htt, lud
mig vibr, hvor mequ du maatte be
tale for den« Man betalte mig
8125 for Linden Din wish-diese
ete.«
Sure mouqh, en sksn Daq ind
lsb Brett frq en fremmed i Hoveds
find-L en Snedkerwester, sum hqus
Mk m Und- chlet, at Birnen-sk
ken bog tun-de have een ufotfalstet
Ismek si Uh- W Zufrieden
ru as spinnt-In M- hau as
sw, M M M M Os