Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 9, 1914)
»Yanskeren." IT MM OC OPBYOGÆEsi m FOR DUT DANSKB VOLK 1 W migivet If M lass-M Pshlltdias Hause, , Mast-, Nssbcuiikd. »heillosen« udgsar Onsdag i tust-t- Ugo-. Pkis pr. Ast-gang: De Eurem-de smtek Bist-. lfdhuujist »Er-W III-der bot-los i FinskmL Damit-g Besonnt-g Adkosgisfnransirisng etc. gis-d Umltagtslse If Bidrag til Bis-desto lnclbolti adroskiwrsss IJANISU LUTIL PUBL. UUCSL « Bleir, Nicht MW Alle Mär-g til Nation lnslbulcl Korrespondamser. Afhandlingrr og Malt-I Aktiltlek —— sent-les til Jesus Najaden-P A. K. ANDIIJRSBX, Mast-. Xiilm EIUISCI It Mit Post oMce as Sman sit-s satte-. Advektisigg ntes made-. known upon skplimtiom I Alt-Ue Sk, at Moder ikke malt-ich UselMgt, bede- amn klagte til des Mlise Postkontor. Skultle des-te ikke III-spe- bcsdos man denn-Mo sig til Masken-IN Konto-· Naak Lesen-e benvetnlcsr Sig til Falle Iom avektcnsr i Binde-L entgu for U ksbe bog dem ellen- kok at fass Oplysning am det ownerde bestieg de ultid oms EIN-. at de Sau Avpktismsmcsntcst i deter KIUL Det- vil von-e M gen-selig stockt-. Stolen i Des Mein-IT striver »Dannevirke«' af 2. Dec» tun vist hart, om itke den hat gjort det hængse den rsde Lygte ud Der ek» un fra l Dec. et Elevantalpaa om i triug 130, flere end der er Plads til paa selve Stolen. En Del maa have Logi i Skolens Nabolag. The Literary Digeft lmr sagt cis-« lysning um den amerikanske Was-Ich Sternum-g i Rot-hold til do feig-J føkende Mann-r Vcd at stille Zum-gö nmal til mellcm 330 oq m« Redak tører. Bladet meddeler folgende Resultat af fin Undersogclfe: Mod taqet Zmr sra 3057 105 Enviris sen-r de Allicrede, 20 favoriscrcsr Tusker-tus- 212 er neun-alt J de Istre Ztoter finde-J 34 Re daktsrety fom sympatiferer med de Allieredse i Centralftateme 13, i Syden 47, i Besten 11. J Cen tralftaterne findes 10, Tom sum-Uti -Ierer med Tnskerne, i Syden 5, i Besten 4 og i Østftaterne kun een As de neutrale et de 43 i Osten. 112 i Centralstaterne, 51 i Syden oq 36 i-Veften. Hungersnpd paa Missiousmarken. J »Lutheraneren" af ftdfte Use med deles et Btev af 10. Okt. fra Mis sionæt L. Ehriftensen, Kinn-, hvori det bl· a. iheddeu »Jeg hat faaet offiei.el Rapport fra Magisttaten her i Lofhasm af hvilken det frem qaar, at der berstet ftor Ntd ude i vort Distrikt, vg i den Anledning sendet jeg dette Nsdraab hjem for om mulig at faa en Del Ojælp for tote Kristne og Katekumenec ——— Magisttaten figer. at her for Tiden ck over 50,000 Maine-steh fom gam Hinteken i dee uden Levnetss midleh og feneve paa Efteraaret og i Winter vil der blisve many-! We Im man-se Magistraten be «Oet mig om at afhjælpe Nsdm Re sekingeu hat ydet «00·00, og han he felv givet stoc, siger han, men detmatikkelaugt·—Jegl-utde I «t act-Hi 81000 til Mdeling i Mc Disttikc men km flet intet til W W. Jeq Im bog mont ist M de M Tilfælde III M sich-Lende Missioum United State5’ Vcekst Handels departementet i Washington hat nd qisvet en Doersigt over Amerika-?- Uds vikling og Pækst i de fidfte 50 Flur. Molkuingen et vokset fsa 25,0()0,· 000 i 1850 til mere end fire Gang-« « dette Tal i Dag. Antollet as vor.l Skvlebm er 19,000,000, og deres Undewisning kostet os 8500,000, M. Bot Handel er vol-set fra am Itinq 8300,000,000 am Aaret til wes site Mllionet Dollars. Vor Maikkulatiou er 83,·119,000,000 eilst 83419 pr.Capata. 1 l ,()()u,00() Mirydete hat s4,375,000,00(and sfkud i Landets Sparebanker eller Mnitlig nassten 8400 hock. J 1850 Var der tun 251,000 Jud stydere Bot totale Natimalkigdom W til 8140,000,000,000 mod - I7,000,000,000 i 1870. Forme - W et i denn- Petiode wkset i Ist-di fta s4,,000000,000 til «Q41000,,000000, Fabrikefendomme ist« QINMMM til mere end — cause denne Smn Jeru W kk W su- MA Nil til Jmmaauels dan. w.-luth. Me nwd i Lagsingbuvg, N. Y» holdt MI. «Dmmw.« den 22. Nov, den sidste Gudstjeneste i sin gamle Kitte fom den her folgt. Menigheden hat spart fin nye Kirke — en Bygning af rpde Murstem ftor 36 x 66 — fcrrdig. Underetagen ventes fætdiq til Brug, Ogscm til Gudsztjenesta omkring Midten as denne Maonelx Tet egentlige Kirkclokale ocntes at blive færdigt til Foeaaret En stor Del of Arbejdct ndføres gratis ak Medlemmekne i deres Eritis-. « Drt er grovet Kaslder til Pkæfteboliq ved siden of Kirkekt Hufet skal blive en tosetoges Bungalow af r de Murften, 30 X 32 Fad. Den stsrste Nat-, Werden bar kendi ISaaledes beste-wer et Kobelgtam til The Christian Herald direkte fra Belgiem Europas ikkc krigendes Rødstilftand. Amerika er naturligt den lebende i at afhjcrlpe denne NOT-, og mange forfkellige Virkain heder er i dem Land beskæftigedc med at samle Midler og Klædcr til de Wende-. Dei must-aus genia gendr. at inan af Organisationeri nernes Vitkiomhed kan undværes. Ved Siden af »Ehe Christian He raid"s Fand for Krigrnss Enkcr og faderlsfe ( der den 19. Nov. var naa et op til 864,557.8-s1) er de fernem ste the Belaicm Reiiei Committeei New York, the Red Crass, the Gee man Relief, the Amerimn Hospital Eommittee. the Prince of Walck Fund, the Swifs Fund· the Wat Relief Committee. J New York alene tian Bidragene op imod to Millioner Pollen-T J andre Bner virker Filialer af ncwnte Komitecr FM Mk Zyuspunlt og fka andres-. Den Z. Dec. deoilgedu den mika ngsdag mod een Ell-unne, Zorn listføreren Lxebknechtzs, udetljgens st,250,0()0,0»0 til Krisen-Z Fort scrttelse Summe Tag holt-: Rigss kausler Tr. von VettmmanJlweg en Tale, lwokaf vx fkal meddele folgende Udtozu Bot sprite Taufe get-Wer Keil-g ;ken og Arme-en oa Flaadem sum lnu Hammer for Rigets Akte ogStors bed. Fuld of Ztoltbed on met-Insek-l kelig Tillid fek vi den til dem oaI vore sftrigskungarlke Kommetmer, fom staat fast lorenet med os for at kcemve oq vinde de store Slag med glimrende Tapperbed. Vor fidfte Allierede i Krigen er det wriiske Rige, lom godk ded, at lwis vi wher, vil oglaa det miste sin nationale Ret til at afgtre sine egne Affe-rek- Da vore Fjeudet hat donnet en mcegtig Koalilation mod os, vil de, haaber jeg finde, at votc tapte Allierede rammer dem, twor de et wage i deres Verdensbesiddels lerk Rigskansleten sagde videke, at fi den Rigsdagen havde paa hele Fol kets Vegne taget den fafte Besluts ning at gaa til Orig, var der nd fsrt ftote Bebt-isten og de Weis-rep pet havde med glimrende Tapperhed fett Kkigen ind M kandens Ene merken »Der vil oi ftaa fast. og vj Lan se Fremtiden i Msde tue-d fuld Til lid,« fagde Kansleren »Weil Fjeni dens Modstand er ikke blevet btudt. Vi hat endnu ikke naaei til Enden af vote Oer Nationen vjl fortfcrts te med at yde disle Oft-e med det femme Heltemod som bidtilx thi vi maa og vil tempe, til at vi hat leitet i denn- Forfvatsktig for vor W se IM. Vi vil da We paa, hvorledei wie forwarsltfe Medbotgere i de fjendtlige Lande blev michandletz pmenMaaderomerenSkamfoy Ewilflationen Ver-den man faa at« wide, at ingen kan ustrasset krumme et M m en Mk Underlaats W. Vi er ikke i Tvivl om lwem disk basrer Anlvaret for denne den star ste as alle Kriqe. Tilfnneladende salder Anfvaret poa Russland, fosr ordrede oq abser Mobilifcsringen As den rnsfifkc Arme-: mtsn pct vir kelige Ansvar faldcsr paa den britiskg Reqerictg. Regt-ringen i London kun de have gjort Krigen umulig, hviz den havde sagt i St. Peterburg, at England ikkxs wilde tillade en Ktjq vaa Faftlmtdet som Fslgss af Stri den mellem Østriq og Serbien. En faadan Erklæring vilde have wunget Frankrig til med Euergi at holde Rusland tilbage fra at optriv de krigerisl J det Tilfælde vildcs vi smed Held have kmmet Ivtræde fom Ungle- i Striden mellem St » W og Bien. - Mund W gebt, at czaten Läge Hensigdek lvd London St. Pe tetsburg vide, at England itod paa Frankrigs Side og ftlgelig paa Ruslands. Regt-ringen i London tillod, at der blev en strækteliq Kris, i det Haab Ined Ecntentens Hjælp at kun ne tilintetgøre jin stskste Konkur rent paa Verdensmarkedet. Det fok hat England og Russland fos Gud og Mennefler Ansaaret for den Katastrofe, sont ramte Europa Den tyste Rjgskanslets Tale saa vcl sum Krigszsmeldingernc fkal las ses mellem Linierne. Dkt vil med andre Ord fige, at der er naget sandt i den, men den trckngek til at blivc fuppletet med noget, som ogiaa er sandt. Hvordan det for-holder sig i helc disk tnfke Falk med det Mod og den Sejrssikkcrhed, som aander gennem Kanslerenszi Ord, del faar vi jkkc at vide, i ljvcrt Fald ilke forcløbig. Den Sirtninw »Bei-den man faa at vide, at ingen ustraffet lan krumme et Haar paa m tnsk Undersaats Hoved« ladet Tanken den paa den gale Paafmna at »storcs Otd og iedt Mast fjdder ikle fast i Halset!.« Det, Kansleten siger onl, book Jlnfvarot sur Krisen balder-, er jo lkkse not, i bvcrt Fald ikke for faa vidt, at Toskland on desti- Regel-im fralcndes al Efnld Han sigcr lidt klaren-, end vi bar set dct ist. l) O o r Anfvakct after Toskan Me ning hmlcsr. Tct et jo langtsra en no Only-ts ning. at den tyske Kejsek nilde »lo calize« alle-r Nara-nie sttigcn ti’ Littig og Sei-bien. Man Keins-lesen faulen at Eng land ikke alene vilde ,,begrcvnse« Krigem meu lpelt afvastac cllgr for-e busgqe den. lmorfor Englands Udens rigsminisusk Gran nettjtillede til Infkland. Franfkia og Italien Allj acmed England at mcrgle i Strich mellem Lin-ja og Sekbicn Men der iagde Tyfkland Nei, dvt var fsor nedvasrdigknde for dets Tllierede at fkuldc lade Mcllemværendet med Skrbien afgste ved Voldalft Toskland o ildc oltsao Kria cucllem Lin-ja oq E;rbien, oq det jndrsmmer Kunden-n jo, i de: Zum toter om »et! Krig vaa Festlan det Tom Folge as Ziriden mellem Lin-ja da Zerbien«. Men den Foresrilling nl ville ba ve Kriq mellem Wtkiq oa Setbien oa saa tamkc at den under davckren de For-hold kunde bcgrwnfes eller lokalifekes, den ttk vi nok kalde di plomatisi dum. »Rusland vildc ikke Kris, men der havde tydelig not ladet Werden for ftaa, at ssulde Østrigs Sttidskræst ver lades lss imvd Serbiem faul »vilde det ikke roligt se paa, at das-; Elille Stmnmefrmde knuftes i ; Og naar nu Tyskekne mecker, cui ZEngland skulde have dikterctRusland, T Fhvorfor tog det sao ifke det Stridt fom laa for-an at Lage - at dikteriss ØstrigH « ! Tyfketne kan maaste bilde sig scln ind. at Tyskland ikke bæter NDOVED skylden for Migens Udbrud, mcn naspve ket monge andre. Kausleken ssgcr ogfaa i fin Tale at retfasrdiggsre Memes Kram kelse as Beigien Neutralitet, og det ask ban vsed at benvife til et Datu ment, fom Tyskerne stal have fun det, eftet at de indtoq«Brüssel, i Fslge lwilket der forud fkulde verri en hemmeliq Forstaaelfe mellan Belgien oq Engicmd o. l. v. Lad det forholde g med dettc Doktmxeut, fom det an CVelgiernc modsiget her Mem), saa maa disk kaldes ekstra smari af Ty skekae, at de kund- taqte Jud-habet afdetteDoktmtentiöoaSOeng. still Isstand og en s a 4 Uger sit de fandt det, og bkuge det sont Undea for at kkcknke Brig-T ens Malita Det over-gam- felv alle Tysteknes Besteht-dritter Os.-«·- -«. Dagligt Um tAs Post. Chr. Ludwiag I i »Am-y. Etiftgt.«) I J den lange Dimenska Sind Wintlyer i Aarenes st slyngede omI sin Hain-us Billede, bar ljon bruth alle Sproqets Blomster til at be tegne hendks med. Men dct er new-; pe noget Villcde mere fordringssp fuldt og swrtegnende, end naar han synqer til hende: »Du er sont Bt I d, der grade, five hvoraf man aldtig blkvek keb.« Dei daglige Brtd —- Ewad et os faa fern-beut as alle vore Fern dahedekf M market M t Maus til-, da prägen leerer es alle, at der er faa nieset as bei Wligq som vi fsk W, U W kundi W es im U Ia ja dei list klarer os foruden. M mærket det nu, hvad Btsdet betyder for as —- ikke mindft fordi det er blo vet san dort Dcrfok er der heller ingeu af de Selvbeftemmelser, Jesus bruger i Evangelierne, fom er faa vceldig og omfattende, fom naar han kalder fig selo «Livets Br-d". Alle de andre, der for en udvortes Be trogtning kan synes meget mere stotflaaesdc, ladet dog ligeiom ei Elsas Valg ftaa aubent. Men naar ban faa kaldcr iig «Livets Brot-M udtalct han, at ingen, flet ingen kan kan undvckre hom, og at vi end ikke en enefte Daq kan væte ham forudcn, om vi vil leve. Nam- man tasnkek over det, faa kan dct ncrppe the andct, end at manae oil vrotestero mod bette. De vil meaet snarrre ovsatte Kräften dommen fom en Slcms »Ticmad« til der dogliqe noqot. der kan give en smliq «Livsbclnsnina« og kais ach »Tidcns Randede Evighedens Lugt og Sinng." Og de vil pege paa, at det vi: kcligc Liv modsiget hin Anstand Der er Mennosker not, iom kiaree sig aandcligt uden at have del-ti ,.Livets Vrød«. Qz faadan set det Vitkclig ud. Grundtvig hat et Sted fortall noget sdewm Heu levede nole Aar i sit Liv, book han ikke turde sc til Bunds i sit eget Hier-te Der Zumgrede og tsrstede eftek at matt Les —- og han vidste maaske not med Zwad Mrn hcm turde Mc fo Alvor lodde sdjertets Trans. Sag vtsvede ban paa at dsve das Hun ger med Akbeide og Studien Andr; brugcr heitere Fornpjelsck oq lldi svævelser. Men Von mass-Ich ,Iodt, at det knndc ika var-c ved LI; har Tusker-: »Nun i qatnlc chrjainspilst ltm i lslrulslm H : Panz im msz Trost og Wabe .«-k«.::.r stille ztil im llmnkxivl ""«.!;:«1, Hist-tot Our lau dnlsc Lasngslcn Etnrl. u Wid, Im Ja sjc Eir« : lln at äxkt den Klanka «.1:1,1;1.: Ak. molk usw« »in Nord klebt-s im ej mier lmr at toll-. such llal Da sum .-u"·.s.11k«« « Ill. war im fun- Tsnkmut nd. Ekel-J um N, .- Tät-D :"«.. »Amt« EI! lud Lin LIELsmusllcr ums-.- m: »Tilnmd«, zlllcci der lot-must css Tag, da Hunger-m :8«.1«:.1nxsr Mi dct Zutun-. dwljsw Vrisd Er del ille sandmt isn Tib, m c lwer mod vom-andres? Moll der ållc un. da Kanonen Tale foar lau uns-gen anden Tut til at bräunt-ne er mange, de kommer til at lnttcs til dcrcsz Mer tes Tale-? Lg loa ovlwer de, at fast mogpt as det. de liidtjl lcvcsdc Das og lau-di- sor, lunde Unsre qodt not lom »Tilinad« ellet lom »Te-"Ifcrt«. men iklc ask dct nd sum dagliqt Bud. Vidcnstavcrne hat faaet dct at nun-le Den Civilisatioücng Vom, de bar dygget paa med taali modig Fljd, ljgger i Rainer. Ton vjl hlive Hengste-net Mcn den faak lagen virtelig Bestaaen uden en Hjcrtekncs Genfsdelse Kunstcn hat faaet sdet at nun-ten Jtte bake fotdi Zoll like hat Penge til Kunst De manqler Sind og Ha der-til Ssgec de nagst i sanftem da er det tun nogle Ti-. users Glemfel og Dvilr. Ncering san licenickegivedeut.Dust-stetenl Etsplosion i deres Jud-te, der harj nebenher-et dem de Wie M vgl Mfler derindr. ; Son- det fta de atbejdslsse os; lultne stinkt et Ruh om Ist-d —; og ve os, M vi werd-M des-»F las-dass stiget der fta die-Mk Givosstidlsivoiuosetatth ve paa, anget, sont san holde set-; M CI vvkt Eli-M l Ave tu sJ da det et, lom alt Hat Wunde-; ret Ha tot at diese det. . den-K Jblen steu- eu M ? ,,Efter Sksnhed hungrer Tit-est Men det ved ej Bismarcks Viden.' Kan imme det var saadan den Mang. Men nn hungert Tiden ef ter Goal-, efter Omejsningsnuslig bebt-r, efter Frelsesveje Dei vil si ge: efter Gut-. Sbnhed oq Kunst og Videnskab —- de san væte gode nok for·sig. Wen de mættec Me. Nu maa Slæqten have Brit-. »Hast staat midt iblandt eher, den J ikke sendet-« Og han sitzen »Jen« et Livets Brit-C » Dei var bog Ists-get vaskd th tag- ham pas Order Du, som hauste-: Dei var bog Ists-est MO OI det M Wiss-Js- M det. Dei III-. Inmit- - Wertes-sausen Das-met- ssskkixiiqik san-is Et Find-ts. Den 11. Mai 1914 ftiftedes fom bekendt »Danmarks amerikanike Sel stab« paa Opfordring ai »Ihr Ame rican Smndincwian Foundation"«. det hat nu et Mediemstal paa ca. 300. Bi omtalte ved Startcn For-errin gen og dens Program tin-kniete og skal derior kmi give en zanfke fort Docrsigt over dette. Seljhlsets Opgcwer et at fremme donske su teresfet i Amerika og omveudt m statte Tonika sotn vil fsge Unbek visning af teoretisk eller praktis! Art i eller knyttc Handelsfokbindels for tned De sokenede Sie-ten For uden disfe Dpaaver kommer den det til nwrknyttede: ot vejlcdc og hiælpe Ameriknnere, sont i en cller anden Smfiqt bei-gek- konstant Tiden s- « og ifcer de sidste Man neder - inn- jo itke vasret nnftiftede strennmer Muse-w deriok hat »D. A. IS' like ladet linke im sig for den Zi. Oktober: den Tag kioldt For-minnen sit Zorne Mede. Ves denne Leilmlied imldt Enge-nim P o- n l L n r s e n of dei ver-dens kendte Firma F. L. Emidtb sc Co. et strebt-an oni »O e t i n g e tier ne For iknntbringende Zamnrbeide inell.-1n ame riknnsk on danik Teknik.« As Bette Fort-dran qenniver vi nogke enkelie Punkten —- — »Teknikeken"s Stillmg inden for dct modcknc Samfund er as en Wen Akt. Han er ille -— fmn manqe andre —- flcdbunden, hanc- Vikto ommadc er internatiotmlt. Dem Endses af de flefte ungc Tctnikem mm mangc as dem brydet dog itte nd Im den hjemljgc Anw, og en as de hupviqste Grunde Dei-til ek det innere Vase-ch- nurt Sprog tillai der- Trunk- Vanfkcliakvcd or io Wid åmjd let at umwinde, og man bar da oafaa det glashelige Inn, at flerx ag ilcre as de unae sage-r ad for at Unsc- s og laste- andkcr Den unms Tckxxjm fkal ist-e lade- andte vife sum jun-«- Pladxs, lmn skal selv vcd iin Dmtiabcd og Enetgi anvifc sia sin Plads; det et der-fah der er Jcm ovcrokdkntlia weget for enhvek um at laste- i Amerika, de storc Minia Xirss Land Hause « Zwmgsnmalet um dem-T sti- Tcknikotc www-, san dct fis-es,i .-« -.-.«.-« Trfnätcsm Moskjningenisrcr» »-,: Musiknfunfiruftsrck, her biemth iaar m grundiq tcoretisf og pras tisk Uddannelie og siffctt i esqu dchsccndc staat suldt faa hsjt sont de Massen-, der uddanncs indian det. For Polyteknikernes Vedkoms mendc san man maafkc indvench at de manalct vmktifk Zweife: da der stille-Z- foa overordentlig note Kkav til den-s tectetiskc Uddannelfe, hat Prottiken maattet lide bekundet for ikle at aøre Uddannelfcn for langvariq. Den nuvastende Direk t-: for Polyteknisk Læreanftalt. Professor Hannooeh bar imidlertid fo; Moskmingensterne faaet gen nemfsrt et Rats ohliaatorisi pras tifk Uddanaelfe. — Von- Maskinkonstruier lmr a( le en praktva sit-mutig lldmnuuslisst der-es teorctjfke Uddannclse demer er tenmusljg korwurja, imsn du- or en juer Tende til m ndviklc MI ni-. Zorn Folgt- m Den mindre teu krwfke llddanuclfks or der mdon for swnftkukwkcrncs Web-I botydcstq starke Fokfkcl molk-m de ciikeltcs Evan bog findt-D der fom Held-O en stor Mastigdc dngtigc Maian sonstruktsrer blandt Stunden Ton . ne Stand hat haft en meqct sm-i Vetydning for vor Massininduimiks lldoikling. Konstruktsrcn hat items for Enge-nisten en ftot For-del i dcts practisie Acht-ch, faafom OpstillinJJ og Pasning as Masfinek, Ting der-T nrwp kommt-r en tan Tckniser til-J gode i Amerika Endelis den dem-T sie Mastan k b e jde k, han hat som» oftest en udmækket haandoasrfsmwss sig Uddannelse, fom gar ham more alfidig og bkugbar under forftelliqcs Jst-hold Man san altfaa sägt-, at der for den danske Maskintekniker et Ginncek for ved faglkg Dumm bed at kunn- hcrvde sig ; Amerika og hvad angaar Ema-geh faa has Danmarks« um«-Hansli Selfkab en ftok Opgave: at musiggste for de unqe sttaks at komme End i Stillinger uden alt for start Tab af Tid og Benge. Sein Folge of de sætliqe For hold, der Csk siq qældende i Ameri ka: bit Arbeidslsn vg, ved come-It inhusitim f. Ess. billigt Brændfelsss materials- hat den udviklöt siq IM; Weder i Bkmkdinsiieknikem som! —- efter at M Mit-de i Ame rika — M heb Var W Ha me ffst m den M W syst Its-Wen et Wiss M Ilio -«JW9MIIQIUWO ikke riaqe Antql sanfte Jsmenxmr. spm hat lsgf Mtkftiqelfe i Ameri ka. En Statistik vifeh at i Ante nc 1900——1912 er 92 polytekniske Kondidater reift til Canada og De forenede States of dissc 92 er 28 vcudt hjem igm J Aarene 1900 — 1912 udgik der im den polytels nisfc Lwrcanfmlt ialt MS Kandidas ter, altfcm er m. llI«7- kciil til A nn·rik.1; nasse-m alle Fabrik-Z- og Elrktroinxicsniørcr er blevne deraer Lin sum-n af diiisis - slnttcde Jn gcnisr Laffen full nmn We, at dc isr Haue-i talst for Giemlandistk tmrktinmd. Ich-»z- :’lrlnsjdr kommt-r dansk Jndustti tilgodcy ou do ist til («'s.mn oq Eis-ftp for ungc Land-: nkmd, Tot reife-r over for at lasrc ok! bringe biem til Fasdrcslandct ime og nnrtikw Veie ozi Melodcr til Frem niu of danlk Jndnftki og Trinik«. . . I Sau Inuciscsslldftilliusem J Leber of December blinkt do dunffe lldstilljngsgeusmndc offen-d: Inst-sm, og for at ersarc lidt imme kis om Udstillcrmss Nur-ne stun- vi hcnvendt os til Hi. A r u p, der vo kksmgek Salgsintetesfetne og hat ntcdvjrket ved alle starr Udftillinger k do sidste Los-ZU Aar. " Dom-satt blinkt vgssentlmt ke mæsenteret as Kunstinduftri. Den kal. Poecelasndiabkik og »Man-inm« onst-r mod den-s verdeuskendtc Pro dukte-r og »in-m. Zählt-r med Trajan cc oa Kommis: prens Ente oa Okorth i Nonne sendet smukkc Tiui1 i Gips og Marmor-. As Wild- oig Solvsmedis findes san kcudte Nonne som Geer-a Jenseit, P. .Lsrktz, Cas tor Hausen m. sl.: Mai-Eins Intel fcsn udstiller knusmcristr Wagnbe beider on Jakob Baden Vogbindcrs sit-beiden Endelig nficsndscs det as Arkikckt Jenseit-Mist tmncde aan illkoblcsmcnt med Zøloornmucuten der vil bnskos sm Landsudstillinacu : Nat-bus« Ende-läg wadet- Lsfmsiatifc Kom Mmi oa »D- F. D-. S.« med IMM modellet da umfika Fremftillinger. im amtli- Firnmek sonder Its-sont as danfk Nol. Forbaabmnlia bsivek bot on via kwldia anlitm danfke Kunstqkn standen san de san fristc cst ksbcdms tiat omrkifnnsk Publikum S »so Steuer fm Lin-is Ekukpladi (As x.) Tor liggck noget as en Etasdnens stunk i der Fatmnn at det fern-) Zced her i den nye Werden, hour» Wogwningcsjrihed oprettedes, Atti-J gi- var Busch Lwok Hunde-ten nude Mennefkcksd serst fondt Fudiassce Tot var i Jameswwn ergjnnn : Acri-: Mit-. Ton W. Inn Wad te den lovgivende Fursamling i Virffominsd Ln vjsmak hinun Anr ankam 21 Nenn-, d.-k var non pcsde ns ballandife on ksngelske Zu vergafter. Man var i disie tidljge Tage doq san skaansmn iffo at tale mn Zlnvsr da Elcweki.s nusn beugte Vom-entrol sen «fervitude«, og ndstmkte dmne Stand ogfaa til den Mode Rasch i det draktisk talt alle lese Tiefsten-ser poliijkfc on regulære Forbrndcnn sont den engelske Regt-fing mildei lig gav i ,,fcwitude" tin-S Kolonjeri Ins-J qutiac, var Zlavek as der-I Messen-s Lnne og Modttykfe, enten for en kortere eller lænqeke Tid eller for bcle Sinkt Lq fm een Side set kan nmn fige, at vi den Das i Dag bar Starke as Essistenfer, baade fette og hvidcn fokn vilde verre nendeliqt bedke far ne, om de stod i ,.5ewitude« has qode Heeren der fltgede for, at de ndrettede noget godt og mittigt sit regelmasssia In god Fotplefning, kokt sagt fritoges for Ansvaret for sia seis, et Anwar, de be visligt hdekken for-staat ellek et i Stand til at stuldrr. Der et date den Jndvending her ved et glit, at fis fskst Nudets Ro ckefellers fai i en Lillefinger. stnlde de hart vide at kam-e den hele Gesand. Thi Mond-how et, san taugt Metmesebedeu hidtil neiget-O ise en Olcmelkdyldlx Midt i on Diskussionss Hode- san der stilde draij Mord-z ukasrliqss Lird — Ord, Tom den nlvorligt fik dcdc fide-I fortrndet Nu kcm det io væte megri qodi ved iia fclv at tilftaa en beacmet U ret. Men at opspae Mdcrpaktcn oq aabdnt erstickt san-Hat tilstaa Tin aen der: det ktævct regn M a n d i g h e d. Wen ruht-eh der magfer at ask sont-des, fkal ved sig Man-, at de k vcd Kanne-, fæstnes Ka rakterem bewod er man i Be fiddelle as eet as Mit-lerne til For Mekftlg If en helstfltt Mitlng M sog Whi- W er, den« Mste Gcen detaf er on bis-der Selbst-Wen I O . Vespgte fiorleden et cnnetikcmfk BIrnchjeni. Boligen var ny og tedsmæssig. Hsje, lyse Vasrelfer og Quinte« god Ventilotion Der var en Flok Smaabørn udeni for. En anden Flo! var i Stole. Men der var innen Husmoder. To gautle Mel-nd, fom bot i dcst M liggende Aldersdomshienn fortalte at der var en »matwn« for fort Tid sidem men hnn bavde faaet nok as den Foritøjelfe og var afrcist nden videre Sau bnvde man for mcmet en qift Winde fta Bven til at tage sig af Anstalten, indttl en enden Husmoder knnde opdriveQ Men denne Rinde var allen-de san led oq ked as det bete sont Kot of Sennep. Hun var ganet en Tu: til sit Hieni, og Vakneflokken gis for Lnd og koldt Band —- eller kettere den icwnede sjensynliq alt Bekendti fkob med bnade Lud oa koldt Band, derom aslnade de fmaa grimede An siatek on finndssigcy sslede Nasfet Vids nesbykd Der var to fmaa nndige to, Dreng oa Mai-, begae i Tonarsalderem Piaen bnvde mästet boade Feder og Moden Drenaen bnvde beage — og endda innen. Man for-tolle, at bran Fader bat-de kmft en Affen-e med Evigeksaderem der i Raseri bavdc skndt bcnn Nygaen fuld as Vursskwt Don ven- doa kommen nonenlnnde fta den Qnigana, wen vilde ikke vide more a7 Gustmen at , We, on de lmvde da »de1t« Vorne ne sia imellem, bnn fis den lille Dotter on ban den lille San. Ak, For en Redeliqbed nanr et Hjem sank-des lcmaes øde - — ja, lne a a e s e. d e: det er det rette Mitan Zm bande·da Monden qivet sin lille Trenn i dette Vsknebfems Plissi-. Inn tillmne nemliq det Kirfesnnsinnd, der lsinsde optettet Nenn-set Mm lmw to nmnlc Msrnd Anak spmnns ng kisissnrktnjedc, sont qmnlx Ists ostcs ier sortnltc Iss nm den Lucis-undisk, For nnis nur stukken af. lwor komvlct nducliq nun vor tic slig en Post: nt nun nor san grulig .:-.dlsälsf -.-;1 sorfmwsliq, san sor dritmiksfnld da nlnftcn til III-beide og bandcs ovkn i Knbot innen Jdcs om, lwordnn Vorn sknl wandten-c- Hnn bxtmnnsde sin foln sont on Zlnqs .xe-rftrrändo, for lwem der fknlde agree Kowtom Ton one Notnlimh cn Englasnder fra Dampf-nich bade en fmnondcs Vmasvncslfe for heade: ,,’ek royal ’ighness«. Pan Hienweien on sidcsneftet ovmss vejede Tieres Meddclcr disic Tin-.1. O, book man dct nlligcvel m csn vanskcslichsrnina at fnldcy eanLb mode-es Plnds i ist Vorm-hieni. Dkt kan vift eqenlig slct ikke tkknkes, at noaen Rinde san due til den Stil lina, uden hnn deines ind i den as en bsiem csn bellin Mond Dfivec as den Kost-linked der stamnw even fra, den Kkrtlighed, der nnkes indeks liq over de finan, enfonmm forladtk Sirt-le » Mku den drivcnde Mngt vil fao qanske vift ogfaa gsre det mucigt. at cn saadan Kvinde kan gaa ind i merninqen nden For-drian pan for gasnkuslig Lon, nøjiom og fordringss Ins-. villig til at ofre men Livslycke »Im nmn sandan kalt-r om Livslyki ko) for de- innms Sünd-, i lfoilse hun io vil se Rcvmsfentnntcr for Hain Seh-, den hsje Weiter. Og da kan en saadan Gerning, vanstelig og byrdefuld iom den al tid cr, komme til at itaa i stkaalendk Lyk, i tindkende Glanz, og felv det someste Osfer innes let. Thi alt lwad en Sjæl ndth gsr for Dam. i han« Natur« for han- Styld, o, dst blinkt jo opskrevet i den-end Von oq stal finde sin Belinning i de wiqe Volk-gen «cwor atmet jaor Jan-Irren of ch, lmu sont Jordens Dyrkek fromm-in gek? Der nor en Vonch i New York Ernt, fom lrvcsrech Æblcr til Statiu n(·n, hvor do san lasset-ei- i Fragt voqnc oa tmnisooktcredes til den store- V0. Monden bot-do manqe Gange sagt sia fett-, at hnn Mc- part .'...:,xt umr fik, hvnd ban burdc have Em- bis-se Umsatiqcs Æbler. Ilii fis imn da en los Jdkt »libe kcndte «!kc-n«, sitt-v fmn pon m Zod ch Jota spka des-me Tondts Asd ler, inde i den stoke By, htt, lud mig vibr, hvor mequ du maatte be tale for den« Man betalte mig 8125 for Linden Din wish-diese ete.« Sure mouqh, en sksn Daq ind lsb Brett frq en fremmed i Hoveds find-L en Snedkerwester, sum hqus Mk m Und- chlet, at Birnen-sk ken bog tun-de have een ufotfalstet Ismek si Uh- W Zufrieden ru as spinnt-In M- hau as sw, M M M M Os