cZFsm inne Vom Z
In L. sum
(Fortfat.)
Osg vcd den fsrfte Tone detaf faldt en Sten fra
M gamle Kam-IS Vierte-, en Mittels-end Luftning gik
igennecn det, og den ttykkende Tavsbed braft i c« nimodi
staat-Inn frembrydcsnde Kor. Stole-nennen san op, .
Svknnd endnn lau der en vaklende chstcmtlxsd over
band Træk, mcn saa knnde heller ikke han lanng mod
staa, og lmn fnldt ind i de kirren hjemligcs Tonm- nnsd en
Rost, der Entst var sagte lrdsngendp, sna sie-n Micer on
before on sang sitt-etc on sitt-m:
»Hast vil og can Dig ej for-lade
»Hm ncd din Osan din Nod oq Stadts,
»Hu-is et Hinnnel on Jord! X
«Min Feder og min Herre- sod,
»Zum imka mig bi i al min Nsdt«
Da hwvcdc Inten, liq en Dikincnt, sont med sin
Tknllesnw losm- Tuncrnc i den-s Vcrlde og dasan dem
eftet Behaa, advorcnde fin Hat-nd, og sieblikkislig sank
Kot-et dastnpet ned og ordncdc sig lydigt ind under den
vante Klnnn, on Ekolvmcstorens knftendc Smnmc førtc
an, sont den Dienst indtil den «fidsn-, langtrnknc Tone
døde lnsn under Lnftet on forsvnndt nwd dtst Mit-,
Der imiledc on vis veltilsrods Zikkerlnsd one-r So
rens Midc Inseln-, idet han ftred nd nf Kapellet for
an Stole-mostme som var dest en Stat, Ins-n fcjrkigt
bandc fort inonndm Knmn og Fnre on nn i Triums
bkaatcs nd dorsm inan Men Mo gis denncs Zions garn
le Eint san stille on ndmygt baneftvn at alle maattc
se lmln immde lmlv venwdiqt pnn dam. Alle de
Snsil on glade smaa Henvendelfen han ellers vcd denne
Lenin nleiede formt-list at ftrø omkrinq sin, vor
sont blasst bott. Zum on Tinn, der faldt of fiq sclv, gled
Madam Vrns knsn vcd bans one Side, on Else ved den
andcn med link-sont cndnn en lille Tilvckat i den swds
vanliqo Hirttcsliqbkd, i den-s Rassen, on Proprietcri
ten nrcsb nnns Onand, koste-de den mcd sin nnsst fnldi
blodinr Godmodiqlnsd on ndbrisd i en lndcliq on akad
rende Tom-:
»Den fkal Te have Tat for, Stolemesteri Tet var
den kenneka Tale, ieg endnn Inn- bsrt bet- i DannmrsZ
Kom nn- da faa dem en Hierteftnrkning ovcnpom for den
kn Te tkmme till«
Men til bang Overroffelse afflog Skolemcsftensn for
fststc Gang, san lernge han knnde bnflcy at sølqe dennc
qwftfri Jndbydelse, der elleks fulgte san gnnfke of sic
Mm at den ikke en Gang stnlde synes at heb-we at nd
tales. Selv Madam Art-W- nenliqe Qvertnlelfer on
Eise-s behende Mit bavde denne Gang innen Magi, og
kmn nik hie-n som en wldke on affwldigero Mond, end
noaen mentliq bovde nist, nt bnn vor. Sen-n stirkede
lidt betntM efter hom, for hon knnde ikke forftaa andet,
end at Simon jo nllekede var klnret paa en fuldstwndig
tilfredsnillende Mande. Proprietasren skred lifemnd
med boer Gold-sing on san Mc flct san alad nd Ved
Tilmskfwns i Ein Ostssmnn sont da tmn var annet der
ben. Men midt under Gunsten vendte bnn fin om
med et bsiwdt Ansigt og fande i en Tone, der ikke
var fri for at vwre oqet qlubskt
»Im vil bog hande, Povl, at du ikkc ladet dig
finitte as alle disfe nmnodens Mmfter. der fnakt sor
pefter es belc vokt qode Landt«
»Jen. Feder-! Nef, du kan verti- nanske rolig - s
feg fanget innen nye Psalmen-P svakede Vovl med en
Luftigbed, der glædede og bcrolinede bans Fader mequ
Hr. Sonne nic, sont lmn var bimmelsalden Han
havde troet at stnlle hsfte Æte on Mfald og Inøde lut
tet bcnndkisndc Blika mmr bnn kom nd fm denne str
flrite Bebt-ist« og nu var det tvaskt imod anbenbatt, at
han pludkelin bavde faaet bete Den inwd fig. Most
fmcttede det hanc. at den blide Jomfru Elsc lod til at
væte den mest fort-wehe as dem alle. En ivrig Vrede
fawede bendes fmnkke Ansiqt reimtde bun vendte hele
Tiben Hovedet hart og hat-de wdelig not bestem, at hun
Mc en Gang vildc tale til hanc Og dog var knm faa
finuk i sin Verde, at det gjorde den dobbelt bitter at
hast«-. Han havde endnu ikke tiqtig lætt, at de, der
vil danke de nye on stoke Syner frem, man taale Mis
kendelse og Forspcgelse, og verfor giorde dct hans Hier
te bebt-yet on tunqt, kwor overbevift han end følte fia
om at ban var i Aandens fulde Ret, oq hele Fejlen lna
paa Hen- Side.
Tet lnnde iknidlertid itte iorinndre, m in Ver-den
nmntte nnn fin lonline Mang, oq Mittel ltnlde ikke ins
den Zug-J Ztnld undfln fin Eilelskie, san tin-get mindre,
sont der var lonnnet Dntftamdiqinsder til, der nderligere
mantte set-Wie Inn-n Preisen-treten imnde nedlnnt en
bestesnt Jndfinelfe inmd nt itnde Nil-ve- pnn denne Tid
ai Anm, furdi det nur en llioniigbed, socn imn ilte vilde
finde jin i pna fine Enemcetien om det end slnlde koste
bam oldij san tnnime Ændett Terimod bewde imn
net-ne« aivet sit Smntntke til, at de fange-de Nennen le
vende, on var endoa smaet fcm vidt i tin Ædcslmodiqbed
at lmn bavde tildndt at form-re bnm bande med Sud oa
Haku-, noar de tom med lmm Povl lnwde derpaa sie
blitteliq aifsrt siq bele sin liegenidenskabeline Vwrdigbed.
ttnltet et Var almindelig hsjitaitede Jaatftsvier von on
belcesiet fig med Hnsiinq og Snoke, ntaalmodia estek
at komme as Sted Med Selvovervindelse liaode Jam
fru Eise-, i en taktfnld Felelle as den Tilbaqeholdenhed
en nassen Rinde bsk vite, ftraks asslanet at islne med,
men da Povl havde ertleereh at han itke knnde undvasre
dende til at nsre Knnder. i bvilten Kunst hun, tom tid
ligere fertalt, havde gammel Øvelfe, saa havde bnn
sinndt sig at packe en tin lille Madknw og kipgivet den
spindeline Tilbagcholdenhed iom ilte passende til For
boldene. Oa innledes var Estekmiddaaen ille streden
sunderlia lanat frem, da Jagttelfkabet allen-de ftod sam
let i den lille Kranken-, der hasvede sig baq Gaarden
Ved den ene of de tre quangr. Mittel knnde an
tages at have til sin Raudigded, havde Soren alle-rede
fontiet en veeldig Bunke at Ljv og Miste og ftod fast
dig til at give baade Jld og Req· Mellem de to en
dte for Pon ivtiq from oq tilbage nie-d beage Hænder
fulde ni Faldftkikker og Sacke, medens Ele med West
Bebeendighed aioide Knuder on sinnqsde Leiter, oq tun
den itaktels Geistliqe itod erkedlsd vgxnstt i Hu.
Det var tottvivlet at staq used Erindrinaen om
nioriknldt Mistendelle fta ein Formlddaqen hvilende
tynqende oq Wende over fis end-m bestandh Det
M deddelt tvrtvtvlet attek at ves- et nfmckgtiqt Vidne
til den W, dvormed den unge Lege vidlte at tno sie
W Anst- smtellek se gtke en Kapital up at
MTMMMKIMUUJMMH Osdkt
var tifeld sertvivlet at staa der oa sele, at man tag sia
kejtet og nheldig ud under dette dobhelte Tryk, og desto
mere leitet, je tnet man gjorde sig Umage for ikke at
syneö det. Muliavis kunde man synes, at en ung
Mand med en saa afgjort Saus sor noget hekere og Be
vidstheden om et dydeke Standle uden Vanslelighed,
maatte lunne stille sia heki, men naar man knn er nit
ten Aar oammeL bar et varmt Hierte og en Jomfru
Else flagrende fokan sig mellem Bagatelletne nied den
sjensynligste Interesse for dem, saa er det alligevel itte
saa let at biete. Sein en FugL der soinger sia jublende
nd over gamle, trete Steder. den lcenge ikke har bessgt,
saaledes aav hnn sig hen til sin Varudoms Glieder og
var atter et Bat-n isnellem dein, med rødmende Kinder
og leende Øjne Der var i al hendes Travlhed en
Uskyld og Friskbed, der hævede de smaa on ubetydelige
Ting til en Yndiabedens Leg og gjorde det uinuligt
for He. Svaiie at betraqte dem med Overleaenlied Oa
idet lmn saa bendess Ansigt vende sia saa sortroliqt og
smilende mod Povls, hver Gang de i Jveren Ins-dies,
mens han selv stod glemt og ovekset, saa kunde det ikke
være ander, end at den bemmeliqe Uvillie imod ham
steg op iaen i hans Sind den eue Gang efter den anden
oa sved lidt til hans Hier-te
Pon bavde imidlertid aabenbart liae saa liden Tan
le for sin Vens Misstenming som for Eises Fortrolisis
l)ed. Han toq den sidste som en naturliq oq netwendig
Feige as deres seelles Interesse on hande, i Trost-oben
mod sin Gewinn, ilke Anelse om den fsrste, farend han
en Gang tilfasldig standsede i For-ten oq sik Øje paa Ht
Evanes Ansiat Da da det sorelom ham at trrenae til
en lille Opntnntrinq, sknndte ban sia at tilraabe hamt
»Men, du gede, gamle Vilinqi Staat du der saa
ledig endnn? Smid Priestekiolem oa taa sat!«
Tet var altid en Yndliimetilbeieliqbed has ham
med saadanne lette on affeiende Talentander ligesom at
ride sornitrende den euer sin Ven eg Hnsfaslles geist
lige Vasrdiahed og nordiske Tiibejeliglnsder. Hin Sonn-·
Dlejede kenelnnecsiiat at aivise snadanne Forum nied en
naaet ilter og cisrgeklig Minc- on beredte sia oasna denne
Gang til at gere det med en nis- lKenn, nien fik itke
Tid dertiL da i det sannne aiting var i Orden, og Paul
kommanderede:
»Von PladOZ jea taaer denn-e Halt-, Sonne tager
den andeu, on Sol-en holder Nallen stiv og fyrekl«
»Ja vel, Ponll« svarede Toren, men tilfejede de
tasnlssonn med et prevende Sideliljl til den fremmede
Student: »De: er dedst, at Jantfrn Elle først gaar et
Korn til en Side, for faadan en Nase er et faslt Basst
at lannne i Lan med. Han vil baade rioe on bide!«
Elle var jinidlertid baade for last ag for fnld as
Interesse for Zagen til at nasre bange for laa lidt,
lwokfor Euren med et bifaldende Nil flted til sin Ger
ning, holdt Ratten jti.a, sont Paul havde formanet, og
faue For til. Tet- blexs en jun-nat Tavcsned en tnl tllaa
fteg op og nasltede sig l lmelende Elyer ind geanein Anb
ningen, saa der var ilke andet for, end at Mikkel maats
te nd· Men med den Snildhed, der er dette Dur ejens
dontmelia, oalgte del strals og filkert det lvagefte Punkt
ag fo’r fam et Lan med lin lpidse Snude gennetn Endre
ne paa Hin Sonnes Post. Mel-elende den nbehaaelige
Enasren as Vaandene ans sin Hals-, standsede Nerven et
Lieblit i Farren og aifte snasrkende en peklelwid Rad
af spidfe Bruder-, niedens baade den og He. Sonne I
det ferste Overrallelfens Øjeblil stirkede lige betuttede
paa hinkt-wen
»me den, Wen-Iele Haar-for -- - --—- taaer du den
ikce?« raabte Povl, alsdende af Jver, oa ilede til al
alle Krasfter. Men med en vældigt Scet hapde Mittel
alletede lara-nat fine Lasnler og fokfvandt med en Snar
am Hallen lom Sejekslegn, strliat villende Ulmssset
bag eftet lig cned sin lange, bnskede Hale, inedens He.
Sonne flirrede efter den med et noaet sorbleffet Anstat.
»Im lau ille beneide-, lworlor du lod den label«
ndbrsd Paul i en nonet opirtet Tone, idet llan stand
lede on liaeledes ftikrede wrgerlia efter del flygtende
» Baue
»qu flulde kanlle ilke have talt am, at ban bed!«
tilføiede Sol-en med en angerfuld Mine, lom om han
lndrsmmede, at han paa Grund af denne nbelindige
Udtalelle inaenlnnde kunde frisende sig lelv for nagen
Andel i Udfaldet. Da det sorelom Or. Sonne, sotn
am der lelv i Jomlm Elles Anliat var et Udtrnh som
am lnm nilde siae, at det rintia nol var en Skam af
ham laaledes at lade den labe. Saaledes angrebet fta
alle Siden fil ban imidlectid plndlelia lln Selvfelelle
tilbaae, leftede rall sit Hoaed oa lvaredet
»Im heb-ver ille at viere bange, sordi iea ikle
kun- Lnft til at lade ntig dide on kradle for Narresttegers
Eln1d.«
Der vor i Tom-n, hvormed det blen sagt, en natur
liq un berettmei License-lieh der fis Elie til rudmende
at vende er nndsfnlsdende on Uenlint Elllik nnoks hmn ned
Tanken ons, nt han nnr der-es West, og sont ndflenede det
nnaekfulde lldtrnk nf Sen-us Anfint, nnsns Pool i en
Fort forfonende share-de:
»Na-rein Sonne! Im oed je meqet uodt on hat
fkke et Øjeblit tvivlet nim, at dn er nf make not-disk
Ackmperod Men dn man heller ikke komme her oq
sägt-, at det er Narrestreger. enten vi knnde have hkaqt
Feder en levende Ræv til Aftensmad eller Mel«
Ester at have modtaget en saa smuk on fnldeftaøs
rende Ohrejsninn knnde He. Svane paa fin Side heller
ikke nndet end erkende, at han var gaaet for vidt i fine
Udtalelfer. on at det ikke var Norrestreaer, det der lmvde
dreiet sig ons. Disle gensidiae Fortlaringer oq Til
ftaaelser syntes at hidrage hetydeliqt ti! at gar-e det fast—
les Uheld letter-e nt bæte on indlede en ny oq hedre For
stanelfe i Jautfelfkabet i det hele tuned
Dei nik insidlertid tned Povls Jaatlnn som mek
hint Eva-ed der, num· det føtft nor drageL ikke knnde
fnllecs i Galgen iqen nden at have snmat Vlod ---— een
Mann hakt knevede den at tilfreddstille6. J Skoven
nm der imidlettid jkke nndet at net-e end at hast-ge et
Var Saurer for Smaafnqle op, on det mccnfe even i
Kshet ske i Hemmelighed oq med den ftørftg Fokfigtig
bed, da han vidste, at en faadan Forholdsreqel nilde
msde den alvotlinfte Jndsiqelfe faavel fra Soken isplge
Zions Forkærlighed for alt heftaaende som fra Elle pas
Grund as hendes kvindeliae Tilbsjelighed for det Mage
de oq Poe-Lille Gjort hlev det ille desto mindre, og da
del dog var bedre end innen Tim, faa flentrede han
lnakt esiet ad Streu-den til med det Ihrige Tolstoi-, bee
rende sin Stuffclfe med temmelia wegen Sinder oJ
san-set as det indre Wes-behag, der gerne fslger med Be
vidftheden om at have en interessant Hemmellghed m·d
stg seh-.
' Ist Aftenklokten eingede, og det stete i Nasen-n
til. leid-inv, var den rette, Bd Ue kommen Ul at hieni
Tøge Fiskene, hvorsor man standsede ved Rottebserg.-t
og «overvejede, shvorledes Tiden bedst kunde anvendess
saa længe. Else soreslog at gaa Øen rundt sor pas een
Gang at vise deres Gæst alle dens Herligheder. men
Povl anstede endnu bestandigt at vie sine Krcefter til
oedlere Jdrwtter og satte sig krastigt derimod Ret meer
kekigt var det at iagttage, hoorledes han, der endnu den
sareganende Aften hnode oist sig som en videnskabelig
dannet nan Mond med onerleaene Knndstaber i sit Fug
og en alt opslugende Interesse dersor, nu lidt efter ljdt
gled ganste over i sine Drengeaars Tilbøjeligheder og
hengav sig til idem med en ikke mindre Lsdenstabeliai
hed, end han set havde vist sor sin Videnskab. Soren
dentcerkede det med Glaede og lod sine Øjne med Velde—"
hag hvile Paa den saaledes forvandlede unge Liege, me
dens han med den stsrste Rolighed asventede Resultatet
af den ncervuerende Forhandling.
Det var sorbeholdt en stor Rotte at gørc Udslaget,
idet den plndselig so’r midt ind intellem dem og suc
svnndt i et as de ntallige Huller paa Skrænten as Hejen
Uoilkaarliq slnttede Hin Sonne sig til Siden, og, be
nnerfende det Jndtryh Rotten bavde gjort, pegede So
ken med Staltbed efter den og ytrede:
»Zaadnn en Klar bar Studenten vel aldrig set Ma
gen til sor?«
»Vi bar ogsaa Retter i Kobenhavm og de kan vasre
meget større!« tillod den nnge Gefstliqe sig at indvende
,,Ran, saa det hat De!« snarede Sol-en, temmelig
sokncrrmet over dette Angreb paa hans egne Notters
Ære »Ja, men vore er alligevel de villeste De er
saa fede og saa stmrke «og saa Hake, at de ikke er til at
komme i Lag med, og den ene ceder den anden sum en
Visnss "
,,Te knnde dog ikte staa sig sor de brune Retter,
og det er dein, vi han« indvendte iaen Hv. Sonne med
en nnderliq Halsstarrigbed, sont den siebtikkelige Mis
stemnim, han led under, sikkert mantte have sremkaldt.
»Im tan Studenten so selv prøve at bides med
dens!« schrede Futen, itke,n1indre sikker i sin Sag.
»Im voner note Notter!«
Hvorledes Htc Sonne vilde have slnppet belstindet
fra denne Versicsiørelse nden med det sainnie at opgive
sin Sag sont tadt, er itte let at sorstaa, da Sake-n venth
alle-rede et trinniferende Vlik iniod binn, da Paul nvens
tet tunc liam til llndfwtnina ved, inld as Jvern at nd
bryde:
»Du bar Net, stren! Vi niaa baue iat paa Rot
tekne oq prøve at bides lidt tned dein. Det var itte
saa galt, oni vi knnde aøre Kaal paa dem tned det sam
me, de er jo iasrdine at asde 045 on Ined snd da nced
Haarl«
»Tai) et Korn, Pani! Tøn et Korn!« ntkede Soren
beroligende, idet en let Rorvikring ned denne Vending
malede siq i bans Ansigt Paa den ene Side knnde
lian neniLq itte nasate, at den Fastdigliedi.itnsde, hatt
nolin liaode prist i saa lisie Toner, as da til knnde bli
ne trnklende nat. on paa den anden Side satte han Pris
paa Rottekne sein en Ejendotnmeliahed, der nn en Gang
liørte til Jan-:- FZ da til en visI Nrad aiuvde den Ære
Lyttelia over at have inndet saa ria en Tumlenlads sar
sin Foretaaelseciaand spildte Venl imidlertid itke Tiden
cned at li)tte til saadanne nnldnende Foresnllinger
sont dog ntaatte bliae irtniteirslgse, nien sprang op o;1
vedblen med Livlighed:
«Else og jeg tan godt taae alle tllotterne paa vor
Samvittiglied, og intens kan Svane studere Folkelivet
i sin Umiddelbarlied med Zoren Kein Elsxl«
Den nnge Jomfru wdmede let, nølede et Øjeblik
oa twnkte iaen paa den tnindeliae Tilbageholdenhed,
nien da den nu dog en Gang var opgivet for denne Es
tersniddag on Pavls traitige Begeistria for paany at
prøoe de zslade Kunster ira liine sinilende Dage, hnok de
bavde henainet sia til dem i nbeknmret Endriegtighed,
havde noqet uimodstaaeligt sinittende ved sig. saa reiste
hnn sig asI snlate ham tned en inniskendelia god Villie,
medens H-· Evanes Øjne ledsaaede dem med et merkt
Udtrnt Faa Minntter eiter var de beuge i travl Viel
somhed lanas Wiens Straaninaer og satte Zunrer for
de statkels Retter med en Fasrdighed og en lykkelig Ev
ne til Samvirkem der tndeligt not visit-, at det itke var
sei-sie Gang, de prwede Kunsten samtnen.
He. Soane sad alene tilbage med Soren, og vanskes
liq tnnde lnin vistnat finde en merdigere Genitand til at
studere Faltelioet i sln Uniiddelbarhed paa. Sol-en haa
de paa sin Eide ogsaa not Last til at søle den nnge Geist
lige en snmle paa Tænderne oa preve, hvad han dnede
til, siden non saaledes hat-de sølt sia taldet tit lige straks
at give Tunen an. Men ikte lidt starre Udbytte vilde
der doa upaatvivelia vcere kommet nd as dette Mode,
hvis naa den ene Side Hin Sonne havde beinndet sig i
en lettere og mindre Sindssteinning, oa paa den anden
Soren itte var bleoen bragt en ganske lille Sinnle ud as
sin Lixsevcegt paa Grund as sit ilbeld med Rotterne.
Saaledes som Sagen nu stod, maatte der imidlertid gn
kes ud as den, hoad der tunde.
En Stand betragtede de hinanden i Tavshed, thi
Sol-en vidste altsor aodt, lwor langt lettere man kom
mer i Forleaenhed for sin Mund ved at sptrge end ved
at svare, til, at ban skulde indlade sig paa at gnre Be
gyndelsen, og undetllgt not var der i band tavse utgeni
nemtrængelige No noget, der forvlrtede den unge Geist
lide lidt, saa han, det levende Ords varme Talsmand
havde ondt ved at finde paa, hvordan han skulde gribe
Sagen sat
»Der er vel af og til noget dødt paa saadon en
lille Ø?« lød endelig hans Spargsnmat
»Ja, Studenten bot vol «børt, at Dort røde Øg er
død og l)onne!« svaredc Sol-en med et Anftrøg as Ve
mod. ,,Vj lmr san-et et blisksset h Ztcdcm nwn lnm er Mc
laut til lur paa Ton, ou der or fu« san i.1-vn Handel
med i)«ndc.«
,,M(-n er her jnqen andeu Venctsuelsr7« spurgre
·den (5wjftlige, fkndendc baade cht røde on det blissesdc
Øq fra fis( mod en afvispnde Haand. »Tag» man for
Ekscmpel slet ikke Dcl i Politikrn l)crovke?«
,«Aal)a fol« fvarede Soren med Selbbevidsthed
,,M var bekoer paa Landet on Gang i Foraaret for at
ver-law for de lmvde lovformolig fat sig op inwd Kongem
fagde Hugbond!«
,,Hvilk(st Partt sluttede De Dem til?« spumte Or.
Svanr med vaaqnonde Interesse
(Fort1asttes.5
f
Bøger til Julea.
KRISTELIC LITTERATUR
SlcuvgmmLPeter-sen: Fka Nntidens Js
pim, indlnmden ................... 81.80
SkovgnnnI-Petersen: Ungdommens Bog
jtnlhinulen ........................ 1.80
()H". lcsenrch lmsr os at bede, 0msl. .. .. 1.20
Ole Ricurdx Vejledning til selvstudjum
l. »k- lI. indlmndon ................ 3.00
()li«. Hin-»Id: Ungdumsliv, indhnnden... 1.30
()l1". Rimsrdc Kristns ng hans and indb. 1«.60
l'. sonst-Engeln Luther-S Liv, indb. LCO
l(1-Itntn«i(«l«sk: Elsas-, indb. ........... 1.20
Mbjgpn Kungespsszet ............... .70
byugm Troslukre for Imsgkolk, indb.... l.20
Syst-(snsrsn: Vi111. Beck, jn(1b. ........... 1.60
L
DIE-WITH ZIKLIOTIL f
En Pnkstekrues Historie ............ 81.60
Vor III-ed ......................... 1.40
Iljortpkne dkives .................... LZO
Il jtth mot ......................... 125
Det skjulto Horn ........ I.00
Dem mIdslIIpIIe Nonne ............... .80
May-I ............................... .50
Vvtlham Brandt ..................... 120
III-mit Grnpo ...................... I·00
Ihn-I- ll«j(.-t·tor ....................... .70
EIN-I- ............................... .90
Mlle indbundne.)
sKØNLlTTBKÄTUK.
H. C. Anders-Zeus Eventyr (Mpls. Ung 81·50
Puludan Holler-: Poetjske Skrjkter i Hä
I-IIlg. 3 Bind. .................... 4.50
Puludins Nonen Adam Homo ........ 1.90
lIIgIsIIIIIIIIIs llistokjske Rom-Einer ..... 2.60
Ingomnmn Lintdshyhziknene .......... .80
()(-lIli-IIs(s-hlII-geks Trggodiek ........... 130
l«I-III)(Il(l Hnslsjos Fortsplljnger II ...... 1.00
A. (’. ThyIsIsgods k’(I1·t-pllinger ........ .80
Adam hanx sommvrliiv ............ 1·50
VIII-l Haus«-« Lillnlsinistnd ............ I.00
(«lIaI-1I-s l)i(«k·«ns: .It·1(e1r 1 Udv. 5 Bmd 2.50
Ghin-los l)I(-kI,-ns: Oliv» Twist ....... .80
Ilnll (’IIiIIIs: En Kristen .............. 1.00
Koth Wiggins Roger i Fragt-bind
lckshpchca --— Historie-· .............. 1.75
Prinstssso Alioo .................... 1.00
Prinsossens sommerkerie .......... 1.00
Walter soott: Izu-gern Dattor ........ ·60
Louise M. Aloott: En gammeldags Pige .65
f’IIrjt Etlnr: Predskyrsten og Pan-i Polk .50
St. St. Bliohers Noveller (1—5) ...... 2.50
Il. O Andersem Kun en spillemand» .60
llIsIIIsik Hut-: Romantisko skaospil .. ·60
III-mik- Ihsmn Et Dukkehjem ........ .60
LIIIII I» Uolhom ssmledo Skriktek(I—-4), 3.50
Kristoffpr Jansem ssxm og Em- .... . Ko
Znoharias Topelium Gustav Adolf .. ..«."H--Q.
MI litt-I ’Ii(s.kson: Pra Klit o s Hav .
RIIIIIII IIIIxzoIlvih Logender ..... . ...... .E
Filh. Ostisznanh Daumarks Vovelmls « .æs
Inst-malum vantzk og Poktællingek .. G:
ITØRRE VÆRKEB, EMNDBØCIB, U. U. —
Illusttsonst Nunversationsleksjkon. Hamdbos
sm- ullp ......................... 83600
Nur-disk Kunvs11ssntj()nsl(sk8iknn, 6 Bind
Hmnlct iud. IMk S26 00 Nu ........ 12.00
hin-hle l?jl)f-lvnsr1c. 6 Bd. indb. ...... 8.00
AssclL ---— Hause-US Ill. Kilskehistorje for
Monsglnsclsstk 2 snmkke Bind ...... 650
P. Manch-I Vtsnlenshistorie I og II . . . . 4.10
Otfoskstn Vot- Historie J, 2 okz Z. vælsk
lssml ........................... 3.50
l’ssint,Z!-s Missinnshistorip ............. 3.00
1«’1·. Niplsisns Ritskphistorie I og II 11.50
Sahsztlusrgs llmnnlhnkx .............. 1.50.
l)(- IFurpnssclcs Stdn-m Hist-Orie, Ill. 2.50
Nun-nur« Lan-l .................... 2.75
Unsinn: Ihrem-s Liv l, 2 ng 3 ....... 4.50
Ditnskcs Stumm-nd .................. 10.00
lJi Nun-: Ilistmsisk Pysik 1, 2 ......... 8.25
leInmrks MAItskIcUnRt
CAVBBØGEIR FOR sØNDÄGssKOLIN.
A. Danske.
ch- ·Inl·-r(s.th ......................... s .20
llxsmsfur um«-IN- Rtstlshsmuks ........... .15
Runwsmil ........................... .25
V(«(1 Skifttsnclss Ikcslysuing ............. .40
Saks 1«’m-t.-I-Uin;.«st« for läsan .......... .25
’l’(-(I(1)«s Knnp ...................... .25
Fortahtp Sønner ..................... .25
Vogt mini- an ...................... .25
Rmstnsfinst:s-11ing(-r I .................. ·25
Pin- Purtxtsllingor km- Byim .......... .25
III-M pu« Ich ...................... .25
Jnhsfnrtnslliugor for Børn ............ .10
B. Lug-oblie
Jisssisens Pmyesr ................. .A) und .50
A Littlp Missimmry ................. .85
List- Of Christ .................. .40 slld Ho
Lifo »i· Lntbor ...................... .25
anisix from thp Holy Imnd .......... .25
Parnlosm »i« Om- LOM ................ .25
Pssmsrs un Barth ..................... .15
Teil-Dust Buttan ...................... .50
Nulwh how-S Mo .................. .25
Ikilslcs Hahn-on and Stmsich 1—-4 Old Test. .35
Rihlis l’i(-tnrog and Stcnsios 1«——4 NewTeSt. .35
Mhs »l· this Apostles ................. .25
Ums-li- Tititcxthy’n Bihle stopft-s ...... .25
Nimm Resthlcslusm tu Golgatha 1—·4 . . « . .50
Porget—Me-Not ................ .35 svd .60
Thi- l«ife of Om- savionr, S Pskts .75
Assmstckd Biblioal Pictmse Bade-, sub »G
Psm alle disse- opgivos san-dolo- 100 Parti
prisw og Prøver til-endet Ost-for Ssnösssäs
skole gratis pas Poklsnswås.
