Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 2, 1914)
P s s ; dtt besinnt IIIMOIIIIIIIMMUI. CCLMd Den lau-es Hklhtedelsr. Ren Peier sagde: »Es-le og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeq har, de: giver jcz hig: J Jesu Kristi Razarws etc-us Navn staa op og gaat« Og hatt greb ham ved dev htjre Haand og reiste ham ap. Ap. G. Z, 6. 7. Læs Kap. Z, 1——8. J det formaaende Kap» V. 43, læste vi: . . . ,,og der scete mange Undte og Tegn ved Apostlene«. Dette siges som i Forbigaaende. uden at Lukas tænket paa at be reite om disse mange Undre og Team Men her et eet Undec, sum han hat set sig foranlediget til at for tælle temmelig udfskligt om, og Rat-sagen er sikkekt den, at dettcs Under vakte stor Opsigt, gav Peter Anledninq til many at aflægge et Bidnesbyrd om siu Herre og Frels set og gav tillige Stødet til, at den ssrste Forfslgelse mod Apost lene brvd les-. Vi skal her holde os til Bett-agi nfnq as selve den lammes Helbre delse. Vi set Apoftlene Peter og Johan nes samtnen bot som ved andre Lei ligbedch de er Lederne blandt de tolo udoalgte Mænd. Te quat- ov til Helligdommen ellcr Templcst ved Bedetimen om Ef tetmiddagem Kl· 3. Te hat altsaa ikke endmt sotlaidt det iødiske Tem vel eller Gudsfolkets Vcdctimer i U Helljgdommem En vis Mand, der var lam fru Fødsplen af, blev haaret from den Dag, som ellers bver Dag, og sat Ved »den fkønne Temmsldøk« —- sag ten-I den almjndeliqstc Jud-gang for at bedi- dent, der beløqte Tem velet, om en Almisfe Han gsr ikke Forstel paa Folk, laa da Peter og Johannes komme-r og vil gaa ind i Templet, beder handem—fmndeandte—om en Gave. Stakkels Mand, han var over 40 Aar gammel mal-. 4, 22) og maats te sidde der og betle til Godtfoll for lidt til Livets Dphold —- fande lig en tung Lodl Peter oq Johannes eiser ikke»S-lv eller Guld« —- samme Edle Metal let, fom endnu bruges som Byttes mit-del —, men de hat merk til M for Monden end de fler as dem- dek paa W Bocke-eins lass fter en Skillina til ham De to Apostle set fast pag Mau den —- mou de ikce ved guddommelig Rande hat gennemstuet ham og op daset, at han vat modtagelig for Frelfen t Kriftuif De figet i shvert Fald til han« »Se paa os!« Dei gjorde hast« han aav Ugt paa dem, idet han vdntede at faa nogat at dem. Men Peter siger: «Stlv og Guld ejer jeg ice-« Wen Manden sik ikke Tid til at bebt-des over We Spat; th? Peter for-Herden «Men hvad jea har-detakvetieg dig«—hszdhm hatt das —- fo: »F Jelu Kristi Nak saurem- Ravu staa op og aaal« Ilthau,dervakovek4oslargmn ml, athau flulde staa op og gaal bar- paa et Orb af et anestel Ren M faqde ja: ,,J Jefu Krisis Nazarwerens Nam« — det Kam-, fom iaa manse foragtede,( me- tmdee ttoede paa Det Nara tm M den komme wk bitt fir; ·- bss list Its UT It stelle-Ul dette Natur J det samme, Peter bydetStaks kelen at ftaa op og goa, gtiber han hau- htjre M og — reifer hat-II opt Jo, hau, Tom aldria for hat fjlt Kraft i sine Den sog Ankler. han filer sig nu friert han springer op, hcm staat og gam- must-ing jo, det et en Birkelighcd, han er stætk oq hat Lande Letmner sont andre New. » Hm- gik msd Apastleue ins i Hei-! Ughi-amech hvor hcu gis out-ring« DusigenDetvatdqikleundas Wäjjqa—gMW-’ hebt-ankam ja en Froste-ger ging. Peter san i Jesu Rat-n den lam tae new-, hvad han Wie aller meft til, hvad der EIde gute ham lykkelig. Der er sagt om Jefu Und-erget ninger, at det et .,Lignielfer i Ger ning«, det er rmnmende, og det gælder ogkad Apostlenes Utkdke Dei er ikke Wet, de gst for at prange dermed, men noget, der afhjælper Minnesters Brssh ern-ej fer de faldne, giver de strtdelige Kraft, kokt sagt: genoprettek og frelser. Og det var da store, som Je sus kom til Jord for — at frelse fta Synd og fta alle Bksft, at gen give Menuesket dets oprindelige ; Ader Liqesaa var Jndholdet of det Vudfkab, fom Apoftlene gik nd i Werden med, Frelse og Genovrejss ning as den faldue Slægd og del-til maatte de underststtende Und-mer trinqu spare — de muntre være Frelfesgeminaer, Gemingeh fom gav modtagelige Wen-reitet hvad de bebaut-de for at Vcere lich-liste for ret forftaaet at kunne nyde Li yet Den lammes Hvlbkgdelfe er en fasan Undergetning. Missiousfotedmg « Etudenx Mathiafen, Trin. Sem. Evangelisten Johannes ligcr: HHan memng Kristusj kam til lit; eget, og hans egne togc ikkcs into-N ham. Ktiftus blesv en Answdssten.. en Forargelfesssklipvc for Jsdermr Hans Løn blev Korsa, det, bookom Paulus l Kor. l, 23 sich at dist er Inder-ne en Forakgesscy og l. THE-L 2, 15,16: De «ibjclslog den Her-re Jesus og Profetcsrne og ur joge og og ifke bebage Rad og stac alle Menneikek inwd, idct de for bindre os i at tale til Heduingcsr til bekes Frelfe, for til enhoet Tid at fylde dates- Synders Maal." Tktte Citat as Paulus er i Grunde-T Jsdernes Program fka den ftrftc Menigheds Tid helt ned til vor. - Som de bovde forfulgt den Hor te Jesus Kristus, faa scrfulgte de ogsaa bang Disciple Ja met-e Evan geliet om den korsfcesiede udbredtes des mete tiltog Jsdetms Hab til de Ktiftnc. Paulus var iscrt Gen stand for del-es Hab og Forfslgels fet, og ingen Fotfslgelser var pras get af met-e Hab end netov dem. We fowstaltedr. De der-ve de de THIer Jtder dere- Ejendom og anklagebe de Kristne for de stam meligste Forbkydelfer. Grunden til W uudsflukkelige Hab Myl des vistnvk dms stussede Messiab baut-. W, det Foll,- der var udvalgt as Gab og paa lau monge Mal-der var foretmllet stemfor de andre Folkefætd, at det siulde gau Oliv If FAMle da de sowo tede Sekterere stulde træde i betet Steh, det Hunde not stehe et aud llukieligt Hab til de Mitte Kri sW var Wagen If Js dW, We M sha at sige det bei-ste, det lande .i Jtdedommm ogvarnuvedatbliveenskagti Bei-den« medens desdommen ikke raubt loyal-eilig Mel-ekle Den var mete oq mere blevm til en udms its Woni udeu Tvne til at ap Uss det M- vg universelle uden M til at tikfredsstille Tideus wan deliqe Tat-v- Den M- ved sit M asskmtet sie Held ftc at ilive en Rast i Schwindet i de LL lkosmnende Tiber Kristkndommcn derimod var lldtrnt for sclve Live og Lnlet og ginde udesn Sen-mo nier, der skulde pege hen imod en» pryldelfens Tib, Propaganda; blandt alle Folk uden Henlyn til. Nationalitet. Dette maatte blive Js deme en erargelfe, og jo mete Miendommen udbkedtes, des bi tkeke blev Hader Der opftilledes en Forbandelfesfokmular over de Kristnr. som skulde oplckses hver Sabbat i Sonagogen. Kott sagt, man gjorde alt for at faa Hadet til de Kristne laa iudgroet som muligt Moll-et mellem de to Religio ner blev melden utaaleligt, da de Kristne vægtede sig ved at deltaqe i BmsEhokbahs Oprsr mod Ro merne. Eiter Jerusalem-I M gelle, da Jsdekne lpredtes for alle Binde, gjorde de altid feiles Sag msd Misteadomnmcs Ists-der De W de W for Ismene das W W Moskau ist«-uns dem, men M var most ved Svævs dek. Mem wcng dass til Dass-w og de, som ikke vilde»cade sig Me, paalagde man endnu tangere Byks det. Skimt sdette var Reglen, fand tes der dog Undtagelser. Kejser Ba silius Mart-do ftitog sanledes Js dekne fra Byrdetnc og ssgte ved Belønningesc at vinde dem for Kik km Flerc af Kirtens Mænd dadles de den voldsomme Adfærd imod Js dcrne og ssgte ved kristclig Mis sion at vinde Jtdcrne for Mist-en dommen. As faadanne kan nasan Hilarius as Arles, Hierotnnnus, Origenes o. a. Der berettes ogsaa» om Jødeomvendelser fka denne Tit-. Et bclt Kongerige i Arabien, kendtJ fom Hotiteritternes gik fra Jede-F dont-non over til Krifiendommen. ! Dei var i denne Lidssiperwde a: Talrand ndkdm Dotte- Vasrk er as den jtsrstc Bctndning for Inder ncs sent-re Udoikljng. Ton bar haft en enestaaende Jndslndelsc pcm Je dernc-, sont ja ogsaa Jødrrnes For hold til Bin-den den Tag i Tag er onestanench Tenno mcrrkisljge Von ellcr rette-re dettc Værk, ndkotn i 131 J. og J. Aarhnndrede Kalknr si ner sank Tolnmd: »Den er antnen i kwilken alt er indcslnttskd bund dct kndiske Folk hat gcnncmlisch tænkt on tilftmsbt siden den bibclfks Bitte mturs Don-m Tor findes- nasppt1 noget litterasrt Pan-L Tom rk blevet san ofte offnen-eh san oft-: onbrasnd: osfisitthg. san tidt cotnmcntcrcst, Irnkk san ofte on ftnderei ntcd csn fandan Jsvct Talmuden dar skasrsnct on on dcsvarotfsødisrnc Mitin itdelkge « »O sm Morke oq Unidenksed Des-» er bleven dein Livsti ldcn lworaf dis; hnr oft Krasster til at staa i Trasng Kerne Men von den onan Sid«1 dar den vcrrer Nationen til ol den For-Folgens a! den Nod og Elendigs Ist-d fonc Jede-me nnn Grund as des ers Sasrsnlling blisv Grnfmnd for. Men Talmnd bar onsaa fiernej Inder-ne frn det der ovrindelig blen holdt for Guds Aabenbnring. De vanbseraaber fig Talntud og Radi :uerne i Stedei for at gen til Guds Ord i det anmle Testamente ; den nnere Tid hat M Eoul udgivet en Bon, der Vifer, at den traditio nislle Ztsdedmn end-Jason staat i Modfætnina til den gnddommelinc Aabenbarinn i gamle Testamente. Talrnnd faldet i to Hovedele M i schno, fom indeholderfdet tra ditionene Lapi-iud, Gunst-an spm indes-holder den traditionelle Lovsots klar-ing. Mischna deles i 6 Dele: a) Zeit-fins, am Agerbtng og Martin-stet -, b) Mond, om Festen c) Naschiuh om Minder, d) Rezikinh om Kriminals og Ei nimm-, e) Kodas-him. an Offeket o.s.v., f) Wort-, orn Rein-He ; Eiter sit Jndshold falder den i to IM: quarbm den egentlige FUdltsgnim oq Diskussion og Be freman em, bvad der fkal gælde fern W og Weh og Ase-da sen Worts Udtyduing i Lignellet, JSm og W. Talrand er it sseenenkeltMBcrt etlan TM of en For-naß of let-de Mein-, men den er seinltatet of et delt Falls M og Streben for Tidsrnm af merk end 600 Tat. et M mcd den Mist - at der Mc givec Mosis i sent Mem- eller Bibe -1ea irre may hat tage- Hetnyu tit. Dei er m denne Bog, at Mal-stan den M MW MMJ M den W, sont am W Tal nmd, et hell mit-Hat den Tand Ess E der gaar gemusm det nye Testamen te. Ud fta Talmud polemiferede den Tids last-de Jtdet ogsaa mod Kristensdommrm idet de med Skorp ifindiqbed beftted boade Kkifti Him ’melsart, Trænigbcd :·. og andre kri ftelige Dogmen-. Talmud var ic ke blot den Gang Kristendommens bitte Fiende, den hindtet endnu de deey der ttot paa den, km at kom me til Wie as Kristus. Tal mud oq det Nye Testamente er u fotfonliqe Fig-dem . Nu vil vi- fslge de enkelte Lou des Historie oq se, hvordan de stil lede sig over for Zwerge Der vi! her msde os magst fra Kisten og den stiftu- SM Side, fom vi ab solut man fordtmmh M til Tkods for W Max-elfm- har Evan Wttlallecidekogiallescmde væket en Kraft, der drog deet sm vel few andre Fall bort frq Spa W da Wo timeste heu ttt W Mut bange Mann I Spanien-. Under Vestgotetnes Gerad-Inmi i Spanien hcwise deerne Mc blot Red, men nsd mange Begunstigels fet, faa længe diss- Folk var Aria nere og sauledes k Opposition mod den fande Kirsc. Ren da stimm ne gckk over M den katolste Arte, var Wes sode Dag- farbi Ruder Kostg Bliebst bkev W i Wien summte til M Alles Udvandriny. De udvandreude gik kun bort fra dereö Hjem til nye Lidelfer i det fremmede. De ved Tvang djbtk lwede under prange hacmde Ttyk, Foragt fka Jsdetnes Side og Mistænkfomhed fra de Krist nes. Det var der-for intet Unber at Jtderne iublcnde tog imod de fremstormende Maurct og mzdets smtede dem. As Taknemmelighed udfkicde Araberne Jtdetne of der-es Trckldom og gav dem nogle lykkes läge Aar, i bvilke de drinne fig lau fri og tiefbewng fom om de hat-de Vætet i del dejlige Juba-m Jtdets ne nsd under Araberae almindelig borgetlig Frihed og dnrkede Videni staberne om Knp med Araberne og ndfoldede en rig aandclig Wirksam bed Nu smderedes ikfe blot Tal mud, men Jede-tue fordybede sig ogs saa i site-Mk blev ivrige Spros grandskere, nget og Digterr. Der vaatryktes den Tids Jsdet et eget Tannelsesfpkog, fom bar holdt siq qennem manqe Aarkmnsdtedcr. Mon da den mobomcsdanste Mast i Spa nien beavndte at svækkeg, og de Krismse ikke bavde al detes Kraft nedig til Kommt imod den«l vondtc de sig mod de Elementen som syntes at truc Staten indess-C Dei var Jutolerancens og Fanatismcns Tidss oldcstc De Voldsommc Omvendelsess fees-g og de blodige Forsplgelset tmcde Jademc mann. Jkke desto mindre var der mange of Kräften bisdenäk frkmtagende Moral-, fastlig Bodens der bestemt misbilligede Tkoswungm Honorius II. var imod det, Jnnocents lll. befiemtv vsa Laterankoneilsset 1199, of »in gen Krishen maattc ved Vold drivse nagen til Taab mod hans Villie oa Busch og at inaen nmattc tilsim Jsdeknc Votd cllek frohka dem Efeudomch som de hats-di- i de Lux: ; dis, iwot de beede« Mcn Vorm-ne formats-de Mc at fmndse drt fi-« itang starber vokfcndc Jodehad. Te bedreElcsmrntet her i Ets. det for Vold at Vindis Jødcrne or pim en kristeliq Mantu- a: mikistsr Eblandt dem bande ved »Brdem . ocd Zfrjstksrz xmsn Rom-me Dur h okamuuneda at Mis:-si:smsn ji« vondt sfnsgen Rec-:Im«mg. Aar-. LÄM blas For Jeder-ne et rlsasdspls ank. Bad-et- fom medv MM IMP nede san Imme, lod sia ist-e bedu TXcR Ferbittrklsen brksd nd i lu Luc. Jntct kundi- fmndssc den. J Ecvilla blisv -t(i()t) den-txt, suchen 3000 lod sjzj døbH j Vol-um dmis wi- bele den jødifkc IIIVUWIML s 5000: alle ane md dkstr »Na mcd Jedemc«! Mangc Jødcr W te Ln for de antionnncs Forsølavlfss i Kikkcns Z!-d. Miso disse var km iaa ulosielig stillt-de, foragtede a den-s fertige Trosbksdre bit-v de tilliqe Genstand for Mistanke i disk nor Saum-nd de var ttaadt ind i Dei blev opdaaet, at de nnd-hie Mi tm- tro, ou den sitwkkeliae Jnkvifii tion blev Tat i Wirksade Tor at fti Kissen for dette Asskmtt Da Wteligt var der i Jnkvisitionens Spor. Da Grimadm Moments-I sidste Ststte i Spanien i 1492 falbt vendte man sig mod den sidste Fiens de i Landeh Jeder-te Der udtom et sangeligt Des-eh iom befalede Jeder-te Juden Z Manfred-s at Isr lade Spanien Dette var et Kam-di SICH· Pel Ist-pedes der M at soc-andre Meist meu karg-wes Nellem soc-M og M,000 M for-lade Spanien J Its-kris« J Frankrig var Jsdernes Skæbs ne ikke blidere end i Spanien Sau inart den catollke Tro fis Herab-m met i sin Donat-. fis den Fidetne under-warmem Man hadede Jsdets ne for dens Religion, deres Sans ftilliug. VI Trods for, at unselige Bistappet iom Gregor den Stote formanede til Mildhod mod Jst-ek ue, blev disse Genftemd for kædsoms Jme Foritlgeller. Karl den Sttm oq hans nat-nieste Efterfslgm stilij lebe sig West veickigt over for« Jst-erne: men eftet det U. Nathan-T drede bereitet Historien kuu om Li dslfsk Og Forftlgelfer for Judeknes Bedkonnnende - J Rolle-. J Italien vor deernes Kaqr genncmgaaendo mildert-. Pol-ernt boldt en Mknttende Haand over dem, maaske for detfok leitete at km Abgang til Jødrrncss Benge, doq vil vi ikke helt betvivlr deres Menneskrkcrrligbed. Wen fom det aik i Spanien, spaleded oqiaa her-. Bade-me var ise i Stand til at for hindre det Jtdchad des var faa al mindellgt, its at brnde nd i Forsle stellen Der siete ifær Ioritlgelleq under Puder-ne Paul den IV. oq Pius V. Den-te sidste »die-gebe I sdem tm Mwes used um«-ex He of Rom og Ist-sc Range blev HIW i JUWC Mslek IS M M de W Inw- hu de abrig W begnad- sra Gre gor MIN- Tid af (1589) blan strede Anstaltekne til deemki Om dendelie Der blw bycget Meta menOufY hoc- Jsder nnd Und-wis ning, hwr mange uddaunedes til Kirkens Time-sie I Engl-nd Siden Vilhelm Etat-terms TO bavde mange Inder bosat iig i England og lwede i de fmrke Byek i No og Velstand. Men paa Korb togencs Tib, bcev de mytdede og nd plyndrede der fom i andre Lande-H Dog blev der gjott adskillige For-· spg paa ved kristclig Mission at viude dem. under Dem-it den Its-E die blev der optettet et »Es-Meer Hause« i London til at modtage og undewise Proselnter. Menge sat tigc Proselytter modtog ogsaa time lig Hjcelp fta dette Has, der of Kon cccn blesv uttderftsttet« med Benge midch Den-te Anstalt blev til stos Velsignclse, idset den ikkc blot droszx Dmforg for mangc Proselytter. men den udsendte ogfaa Prasftet og Las ten-. At Jødekms faa kort Tid eftcr Dem-its Tod i 1250 blas udjaget as England, ssnldtcs den Fokbittkcls so, Kollet tut-rede mod Jsderne paa Grund -ctf der-es svasre Aagek oa Forsalskning as Myntm 16,000 Jsder maattc for-lade Landst, fom forblev lukket for dem til Trom wells Tib. Undek bmn vcsndte man ch kige Jsder tilbage til England, book de nsd godt as den udsttaktcs Toll-raan J intet Land et san nmngc Jeder frivillig aaact over tii Kristendommen Tom i Eng land. En stok Masngde af de fors’ ncntftc Familie-r bat Jødcr til For sasdkm oa paa Prwdikestolc staat i Hnndrrdvis as iødisse Proselyttek euer pure-Z Estcsrfmmncre» I Rtslcad og Pole-. Lm Jodcstness Fortid 1 disk- Lan de nich tun lidt. Te hat vasm ksscsnstand for de Forfslgelset oa Undcktrnkkcsdsrh sum altid findet de i de balvcävilisctede Lande-. Log findest- der intet Land, ion Jgdcme bat kunnct udvikle den-s Fiendkmnncslige Lin under Talrand U Rabbincknes ederrcsdsmme fom ber. Saale-des staat di- polffcs Js der for den skristfloge Roms-m Tom de portugisiskc for den videnfkabcli ge. ! J This-nd J Ttystland levcde Jsdernc un der lykkelige Kaar til Korstogencs Zid. Men saa bkød Forjslgclsetne Joqfaa nd for Moos Tet var ikke Jnkviiitionen Tom i Spanien, ist Fyritctnc sont i England, men de ojlde Folkebwasgclfer. der bkagte Tod og Elendighed over Stdn-ne Te blcv brskyldt for at have paa Esrt Middelaldeken dens tre stoke Plagen Kotstogene, Samen-erstes Judfald og Pesmh De Fokfslgcls fer. man paafstte Jsdeknc pat Mnmd as disfe Beskvldningek ven saa artwtige, at man maatte tro dck vildc Mc- væke bleven en Jsde tilovers. Jeg skal blot her i Ins-bi qaoende M nagte san tstte Be retninqck um« diese Rats Lidelfek. Pan en Sabbati 1096 drei-biegen stor Mmde JIdet i Speien 14 Geschwirr en bei jsdist Mmigs zhed i Worin-, 8 Dage bereitet alk HJtdct i Majas- Mem Wdede udeu wean til Uldee ocp Nin i alle BU slangs Mitten. Eiter det endet Mk ,toq reiste Wanken Moll pas IS xovhiskede til Nord og Plyndrinß jaf W. De fvs andre Siedet Hm II W Mbumger met Isidor-m at de M Mund-tu Not at bruge del-es Vlod ocd Paa skemaaltidet, at de sorb.1oncsde Ho stie-n og forgiftede Vrsndcsne fandt Tiltko rundt omkkina i Tyskland. Doq ovrandt det en fredeliqens Tit for Jst-erne, efter at de reformatos sich Koncilier i Konstantz og Ba sel noqcnlunde fikrede Stillingrn for dem. J denne lange Tid var der næstan ingen Jst-en som blcu as Hiettet fande Krifma Alle An strengelser enddog for paa en stifte lig Maade at vinde Jsderne var fragtest-se Grunde-n til dette maa vistnok Wes i. at Kirkm var i faa forfalden en Unmut-, at den spre Iom Jsderne værre end Hebt-asia bet. J udvortes Henkeeude fokblev Jsdernes Stilling i de tyskc Lan de ogfaa eftet Reformationen til stmeladende ufnandret De maatte fremdeles bo i assondtede Pudels bceke en festequ Draqt m. m, sum fsr Reformattonenx Neu der var forman en Famnt i Falle-Ie Siud, Jom oqsss üben viste sis i deres Moll- M deetnr. W ynkedes i MW over W as es M, im kaut Griff »Mit W ein M Zud- Ida-« Mie, et IM M m W IM ke M. day fis-: »Fort-i kllv llilw hour-soc —- Iso ksa åot costs-. sc tonUelllgo stets-et um- skp Tsx inxoa staates-nasewer et ku lssms NO Da vi-l(ellg Konsmrt-sk0. der gir por RYHIJIY kokt Lock-ist- tok Podtkn »k( Ins-Ist Ist-us Mer- text-o X- - Usktha Washington Disso Isidor-dortige slm give-r- u c M sc kt S I 0 u b (- t 1 n g et l« i « J ri n « for vnsrkssnd·-, ins-Hm cum-»- HENNIN l)m-11(T·-ncle hist-lett Mut-Um Wash- iwsss Mist-Nr «-«s-r—«---»-"««r ivgfon Kontinrf Sk» wasr Hishi-he- A « «"M Im M J Komfort og osn jusrfsskt Fast-ing· AIIVAlkslsth—s-e altlck sitt-r Inmet list-ils- thlslnstton 08 Ali-Jos- stammt-. III-riet Iw- Rsmsosm lile Isla- Hof-. anstatt-I Inn lot-qui- l)·-m, slckh tlt us. 11 list-N- Ilssnsirlills Rkss f »lis- lfnssntwr fix-« Ums-if lcwlmlor »g ihm-; I)r)« ssit must-s ! pi FIOU List-Ists ( «I k-: ask pl WITH-I bist-T s OIIUIH ( UIPLNI Uns-nasse H International Hausener Motore To Stags —- Mognl oa Titan .,-Lsc-ilken Mastine stal jeq kjøbeW Tersom De er i Tviol otn dene SpsrgsmanL san nil en Em.I lc oztcbongelig, Jagttagclse og llndcksthclse disk-, at Internation Harvefter Motorcr or de mest tilfredsstillmde. Der vjl tm but sevnet nogcn Toivl bog Dem, naar fordelagtigo Punkten-, sum d ssigende stam- klart for Dem: Extra store- Tilfsrich- og UdLad ningsstntilrr, passendc Vasqt-Fordcling, Cnlindcki on Stempel Ftonstrnstiom omhyggeligt udsprt Arbeit-O prompt Bei-molk as Repatationwele, etc varg de Mann-, som bar beugt J H C Motoren det or der bcdstc Piave-. De vii iortcrllc Dem om den ovrrlogne J O C Kon struktion, Enkelthcd, Stnrkc og Varighed. De san fesv anders-ge Motoren-ne bos den nasnnefto For nandler. imn swlger International Hakoefter Motokcr.·· DE fabri keres i alle Modcller og variekek i alle Stsrrellcr fta 1 til öf Hcftes Kraft De txt-beider med Dlje, smwel of sinuwl Iom as fi nete Mulitet Skriv citopvorejiuteresfante oq instruktive Kataloger. og nauk vj sendet disse, vil vi samttdig apgive Dem, hvok Meister-ne tax-. fees. Et Brot-Im et tikftrasckeligt« Internatioml M cost-III di Änei M cAchcO USA cis-i- ns- sue- Its-s- echs-i II nn Evcmgcsltctcs Loc- cr oogcmct og giver et klart Ilin jra säg, saa er der Haab for Damit-M at mange Jsder vil blive omvcndt med M vor og Redeliqhed og lade sig ai sganste Hiern- drage til Aruns-: HMen da Luther siden bedte last-te onderne txt Lende, som de var blcszmc under Rabbinewcs Toren-ti, sor· andre-de han fm Mening om dem og udtalte fig i lim- faa stasrke Ord imod dem. J sit ftærke Sprog figu ham »Ein splch,vekzweixelt, durch ljfet, durchgiftct, durchtcusclt Ding ist es um diese Juden, so diese HW Jahre unsere Plage, Pcstilenz un-) alles Unglyck Ferneer ist und noch sind«. Nest-mittinnen var dog of stok aandeltq Bewdninq for Js deme. Alene dettr. at Bibelen ad tom paa Modertmaalet. biet-, liest og iat iom Rein-sum- for Livet i Siedet for de gamle Omlevetinqer og falste Skrifteh wankte for-andre Jsdernes Sqn paa Mistendommm Den evangelier Kitle ältalte den retttocsndc Jsde fremkor den katols sie med at dens Tilbeden of Men msskch Men under alt dette formt -dr(-dc—:s Faden-noc- Ztilläna siq Mc wildes-Hat Wirst-us Mænd blev ef terbaandcn scm ovtcmne of at udvikle den rem- Lwte, at de glemte Mis fionem og dest var sskft oftek 30 Aar-s Reigen nie-d Pietismens Frem brud, at Jsdeme filte Frihedm Ftr Pietismen var Esdras Ed— zard sra Hambom den most frem ragcnde Mond i Isdmnissionew Don var en akundlasrt Mond og sor ftod sig Paa otimmllle Spros. Soin Vrivatmand i Byen Hambom dran han paa sin cgen stille Mandi- ou. vellyllet Mission. Gan var eilt-« Hamborgerstdeks Ven. Med Pir ! tismen begyuder den nye Sid, og den vitkede til ftok Velsisznelle Men sit vi fotladet den grinst-, maa v» give et Dreck-M oq naak Resulta-» m of den spundne cis sial qives san blivek Udfaldet et stkqeligt Uns; W, feist-ist og udecullet fta at We i Felle-Les Udvlkfing i VW fom i Kultur m Jsden hattet W W· M var twidende W W M fand stiften dom var ou maaende Fremsttidt ifæt i Vidmstab, der io var sont en lukket Bog for hom. Jsden blev en Sjakkekjsdc Picttsmcn bkagtc den nye Tid ogsaa for stimme O. E. Menlinq siaek i jin Vog »Macht mellem Jeder oq Krismc« om Pietismem Der ndgik fta denne Bevcmelle en friss oa vedcrkvasgende Luftning, der for ben over Wirkens tsrke Ase-. Ton blcv nmen nn Meist-station men den hade Fortsyelfensprinrip i fig. Spruch fom hovde studetet Talmud oa vor ftærkt interesse-sei i Jsdernr. bævdedcs, di Hirten strd i www til Zwist-sitt Vumdt qu· det apstillede ban 12 Punktes an gaaendc cn Miste-is F rhold M Jst-erste Tet Jst-sti- lyd sue-dan »T:ekfor or Jademe zadspkkdti blnndt de Kristmn for ak- de M vcrre ist Ekscsmmsl non Osde Dom man faa med helt andre dem, og dekfok forand faa i betet For-hold » Dr lob W vaovikkky oq nmme blw onkmsndt Nriommkjon I, dek- bat mswuliuct i Viehe-me , Mode fnari ndmtrt nuer end Ist-l - Middeialdes miss. ja Oldlmens T »Am-, UMM oq Forsnkapfset Si okt bmondte man onsaa at tmnke qq en ordnet Misfi11ns3virffonsknsd. ivcrtksattc drum-, va , rieb Sollt-nimmer der var til saa ftok Jshksmisfionrm var wellianelfe for Professor i iudqieum« bcev Hist t i 1730 og be stod of en lille « fom vilde heimive · trittst-. De bereist- ’ Vshmem Das-mark maatte udstaa