Fra stille Bande
If L. But-.
Guttat-)
»Ihr du hinn, EBOle spurgtc Proprietasren lot-ig
da lmn san sin Stdn besindint stille Forbindtnslcn i
Lonuncn igism mode-Its han langfomt genvandt lin time
videnlkabelige Holdning, fom Sagerncs fidste Vendiimv
lkwch lladet cn Del.
»Nei, jeg lustwnftc migl« fvarede Doktoren nnd
vigcndct
»Weil lwad ginde du da vksd bonI-» fpumte Pro
pricstmrcn ou lno siq mcd en nuqet flusfet Mino muser
offer Sport-no of on csllcr andcsn Operation.
«Vi bar beiluttet at le del an i noqle Tage ——-- for
Dimmofons Zlyld!« spart-de Wegen med Vasrdiabed
»Im » rndnn jlle i stand til nt stille Akt-NUMan
Hans laer Fucht- lmvdv aobcnbakt fundtst del in
teressante-re hvis det ikke vor lobe-r fuldt laa frcdelth
af, oq hundo flet ikle halt nogrt imod, at der havdc
flide en Einulc Blut-, mon da lmn com til at tmnko
von Diaanofen oq Promwlcm san indfao han, at lmn
muattc bøfc Ein for Nadvcsndighcdem oq imn blcv glod
kgen
Og Somnternatten kam med sin spirespnngke Fted
og dtrkkede over Inkkelige Hierter og glnde Fokbanbnin
get pna den gede, gamle Geord. J watckammeret
var de nnge Studente-r bleoen ene under dens Skyggen
og Povl fslte sit Hier-te stcmt til at ndøfe sin Fortko
lighcd i en ligeoldtcnde Vens Vorm «
»Im mia nu ganfke opriatig. hvad dn synes om
min Kufinc Elle-W spnmte bnn indbndende
»Im —— ja, egentlig takt, saa bot ieg jo endnn tun
set Wende san flygtiatt« svarede Or. Spane nndvigende
»Im et nie-selig ganstr nenig med mig sein« ves
blev Povl, slaaende over i en met-e og meke fortrolig
Tone, «om jeg skal forelske mia i bende ellet lade det
viere«
Dei aav et Ser i He. Sonne-, og han tnnmlede
noglc ntndeliqe Ord, der af Povl opfattcdes fom et
Spimsmnal om, bvorledes det da kunde Menge imnmen
»Jo, set dul« vedblev han forllakendc. »Tai-ums
bar vi alle-rede for nmnge Aar siden, da vi den-ne To
endnu var nnge on nbekendte med Liver. aftalt, at jen
fknlde get-e det. Og ieg vil nirkelig ogsaa gerne gute
det, for nun et en fød Piqe, on det hat vix-selig fornojet
mig at se, hvor ksn hun er bleven i det sidfte Aar. Men
Svsrgsmaalet ek, om det er fornnftigt, og om jeg kan
for-spare det. Jeq bar nn en Gang givet mig Videnskas
ben i Vold, vg fknlde en fanden Forelskelfe blioe mig en
Lcente om Bruch der holdt mig tilbage fta den, faa var
kwetken hnn eller fes tjent der-med- Hvad er nn din
Mening, Sinnes«
Spsrgsmnalet blev sokelaat med et vist tnandigt.
nbildei Alvor. der indlsb til rolig Ooeweielfe, men paa
en saadan foknmaede He. Sonne med sin fslelsesfnlde
Natur anbenbcnst ille at gaa ind. Med blnssende An
syn vendte lmn iig intod hatn on spare-de beinah
.,Min Meninq er, PovL at dn for-staat dia ikke
det mindste paa Kam-linked naar du kan tale sankedes.«
»Noch san feg sen-staat mig ille paa Kastligbew
Nu bat ieg hsrt bei medi« ndthd Povl og stirkedc re
fiqneket nd i Luften mcd en Mine, Iom oin han vel vids
ste, at man ffal here meqet her i Vetden, fee Øretne
gqak as en.
»Er det da icke Kæriighedens Natur,« spnrgte Or.
M Orig, «at give sig frät og ubetinget heu, soc-di
den Lan ikke endet? Den, der smaaligt betegnet Bin
ding og Tab sont en Ksbmnnd, hat aldkig kendt den
fande, Edle, ophsjede KærquhedF
»Seit sagte-, min Ven, faa sagte!« sparede Povl
wert-sent »Bei er den raa vg, on! fes san man fige,
hedenske Kastlighedg Kendemærke Den cioiciferede
Idealist-ed togek tiddetligt og felvfotncmtende Hensyn
M sin Genfmnds viekelige Lnkfe — og naturligvis lidt
tisl sin egen med. Den overvejer med Onchn, twad der
kan ftemme denne dobbelte Lylle.« »
»Ist for en faadan Kmlighedst brsd He. Svane
ad med Overbevisninqens hele Parme. »Den passer
for kolde Hjektek og sncwre Sjæle!«
»Zum-es« ltdlwd Paul, iklc udcn Vasrdlghed
»Im fort-Immer djg ist alvorliql og fortroliax Zpømskss
maul oa isk villig til at horc- din Mening oq drosth den
med dia, oq du sum-er med at sonnt-mu- miA. Pan den
Maades lau im ilkks mlc mcd dig. Jeg tiec for i :le
tm!«
Mcd dissc er vcsndte Poul W fortmsrnust dort
im hmn oa kalte vjrlislig lllc ct Okd til luqu i noqlc
Minumm tlyi scm lustige vacede ilkc ijasldcn de Etridiqs
Orden der tmppigt ouftod mellent lmm og lmns nann
hicrtcdc Von om allchaandc nandcllge Zqugsmaal Ef
ter en saadan Tids Fort-b blev Tcwshcden ljam imidi
lektld sum sasdvanlia for lenkte-ach da ban lallt-do ifo
med den stsrfte Liolighed over andre Materien sont um
Jan-l var forefaldet, der i mindile Moadc lundc for
ltykre For-holdes intellem dem. Blidgiort ved denne
Fremgoagsmaadc, lunde Or. Sonne heller illcs Ellboge
sitde den forionende Haand, der fauledes blev ham roll
men modtog Jagd stiltiende Paallsnnelfe csn Mastiqu
Vink og Oplysnlngcr. der lunde vækc hanc nyttige i
lmns For-hold llgc werfor Øens Betonen-. Han fis at
vlde, at lmn Mc bnrdcs vasrc altfot sti i lin Fcihedsbcs
qejftkinq liae over lot Proprietænsm der Var Iaa tcmmes
llq gammeldags i fine Musik-elfen en Oplxpgsning, der
dog tun hast-de den Vlrlning at askc den unåe Frihedss
mand heutmellg oplat cum at omvende hom, hollket han
heller Mc wir-lebe am, vildc lylkes ham, naar hakt sprfl
sit Munde-( lidt bedre paa Gang end hidtil Gan under
tettedes onn, at Somi. ttods sit lejgcs og lsdcligcs Mike
bclad et Jud-eh der var nvltiqt til manqe gode ou ov
muntkcnde Fing, og sont but-de vindes visd sortroliq og
ovekbastendc Jmtdckommem et Mal, der braatc Or.
Sonne til at udtalo, at han full Inlkede at ltudcte Fol
kelivet paxl en lau umiddelber, asgtc fydll Stich-like can
erkor-de at Stolemesteren var den bedste qamle For
under Solon, en wqte Himmel-dalag hold Liv var
siedet lau lævm oq fredeligt den lom lelivc de stille
Bande-, mellem hville hau hat-de levet, tun iyldt med
de lmqa Ung, der http hver Das til, ubersrt ai Lidmi
flume Stotme og als-sengt msd de Stiere Kamm- oiz
Instrukle der vor forbehocdt de more Moosde, met-.
W Wo Ums-se Mit-ehe Naturen st. Obene fut
sendet-usw« kund-ka- simt end gcwde iig yet-«
sitt lind-, atm- oom weis-Missou, cige fes m
missiqu Umwaququ
rienr. wen Or. Sonne kunde illc rigtig faa nd af Ho
vedet, at famme Povl virkelig fauledes shavde aftalt med
Itsme Glie, at han vitde fokelste fig i heade. Jst-nd
nagt shcm ncermeke overtasnkte Sagen, hvad kom den
ham san i Stunden del-? Han var jo kommen for, vg
saa paa disie assides Enemætker, at kæmpe for de store,
strane Maul, fom han elskede og havde besluttet at vie
sit Liv, og der var jo ikke den ringefte Vitanke bagved
mcd Henjyn til hans egen Smule Person. Gan var jo
slet itke begcrrlig efter at glican eller vindc Ætc for
sig selv. Ak nej —— det var faa langt fra, at Lan med
Hat-me maattc afvisc denne Tanke i san-me Øjeblik,
sum den næsvist listede sig frem. Og Jomfru Elsfc, hvor
indtagcndc shun end span for det giorde hun, stod jo
ikke i Fokbindclsc nnsd diszc florc Maul. Og dog - —
kund-: han ikkcs stiner fig for et lillc fpircnsde Nag mod
Povl, naar kmn tasnktc paa, hvor begeistret de allesam
men hade lyttct til hans ijdendo lldgydelser, mens
han lmvde siddist tavs oq undscslig, hvor fortroligt og
straalcnde Jomfru Eises klare Øjnc havde oeudt fig
intod kunn, og lwor letfindigt og tirrende han sidcu hav
de talt om hendes Kærlighsed som en Ting, han kun
belvsvcdc at ftmskkcs Oaandcn nd for at Lag-, lwis hau
vitde Jo, det kom ham dog vcd — en ganfke lillc Zutu
le — nei, slet ifkc —-« jo, en ganske lille Smnle —- og
san igen slrt ikke bestandig rundt om hinanden, helt
ud i det blaa og langt ind i Drsnsntenes Rige, hvor
der var Solskin ou Vifuld oq Benndrinq fm alle Kan
ter.
Men i den fildiqe Akten listede Stolemesteken iig
til sit ensonnne Hiem og tabte faa fmaat iqen den una
dotnnieligs Holdning og Gang, der i de fidste Dinge han«
de udsnariet l)am. De stive Fadekmordere stod iske flet
Jaa stift i Weit-eh sont de bavde gjort, hans Rng begnnds
te at san sit gmnle, krogede Udfeende tilbaqe, og hans
Hier-te beqnndte bennneligt at tvivle paa, at det vikkelig
nilde voldss ham saa stor en Glæde, fein ban i fin Uskyli
dinded hande redet, atter at komme i Bererina med den
Verden, han en Gang lnwde for-fasset
Fuglene, fom i den slette Belysning ikke kigtig
kunde fkaelne, hvordan det stod fig, troede imidlertid
fnldt on fast paa, at lvan kom lige faa frodefnld hje1n,
sont ban var gaaet længfelsfnld ud. Alle Veane fra
tittede de bag detes Grene ud efter hani og snIaakvidres
de need hnekandre onl, hvor forfkiskende det var at fange
en Luftninn fta den store, prasgtige Werden, hvor man
en Gang nande fnnnget fiq unq da nlad, otn man end
siden bande nendt den Rngqen for at bnkme sin Rede pan
enfonnne Steder.
»Vie, Vas!« peb Rotterne nede i des-es Halsr
»Maa vi nn vasre fri for Luftningerk Dem dliver man
ikke fed as!«
.,De bringet aletnte Melodier til at klinqe paany!«
sann Inansan ,,De fører aamle Erindrinqer nted fig!«
»Tak! Vi sendet de alemte Melodier og skal ikke
have nonet af dem igen!« numfede Rotteere-· »Na-ne
Stind og blodiae Sandety det er de nainle Erindrinaer!«
,.Noe Blomfter gror paa de gantle Och« sann
Funkene Da nne Sange fnldek bestandiqsde gamle
Siedet Sindet blivet frisc, og Hiertet bliner ungt ved
at fange en Duft derfra og lytte til Klanaen i det
Fiernet«
»Im aiver ikke en Muadsuld raadden Oft -derfor1«
peb Nottefonaen »Ennner kan have sin Meninq, men
dersom der er nagen, iom ikke vil være af min Mening,
faa æder jea ham1«
Oa saa flsj Fuglene lidt hsjere op for i Sikkers
hed at sastte sig til at drsmme om de nye Blomstet da
Sange, Rotte-kennen gravede fig faa dybt ned i fit Hul,
sont han knnde komme, og Ergrede fis i Sinn, og Nat
ten tog dem allesamt-ten stille i Faun.
Men havde den stakkels fowildede Tone, sont en
Gang var blepet dorte, den Akten boet i Stolemesterens
Stue, iaa er det mutigt, at der vilde have klinget lidt
Vemod iaennetn den«
lll.
Natu- Btlgerne lenk.
Der leaede muntre Velner i det glnde Zolltin
knndt oni Len, da Zendnn Morgen on Zuriniddng var
tmnne Luftningen lionde vakt dein, on lnitige Var de at
se til - - een laa alvorsfnld ivrig, at den gleinte at se
lia for og lwekt Lieblik inldt over line enne Ven, en
nnden inn iejende on let, loni var den fedt ai Sommer
oindencs ilnqtinste Lune. Men de annile, reaelnusstssine
Vølgen sein nlejede m non der san nferftnrret, var ikke
iri for at fe lidt betnttede nd ned Leuen on vidite nahe-n
linrt ille riatiq, livordnn de nnr nendte on drejedei det.
Eiter lnklelig nt lmne lieevdet de gede, smnsle Ved
tiekrite on vnndet Seit ever alle nninudens lldslejeller
vna LiegeknnitenZ Dmmade lknlde Eoren nllerede nieste
Forniiddai bestem en nn Kann-. Den ninldt itle mindre
end Lenz ninnle Religion on kein loin et Lnn im klar
Himmel
Melken rinnt-de eure nnn den nnden Side ni Zierde-ji«
oq under dens sonnt lndende Toner finnlede Den-I- Ve
toltninq fig foran det nanile Kapel til den lwdvanlige
Sendnqsnndaqt J Spidlen for lit töns on fin Familie
ltked Propkietwren frem, stinnende of aodmodia Ven
linded, men ikke qanfle lri for et Stnsnt af Selvfelelse
ved at lagttaqe den Opllgt, loni den sinnlle Tilncetft i
lians Husftnnd efensynlin vakte Stoleniefteren ftod al
lerede midt i Forlamlingen med paann opklarede Mi
nek on stille Gliede over sit Ansigt Sandt at flach hav
de denne lllle Hsftilx lwis Ovlmvsmand oq Værek han
vor, oltid bietet en Genitand for en Sinnle hennnelig
on alkyldia Stoltlied i lians Hier-te tdmi net-rede ikke
den ringelte Tvivl oin Fortrceffeligdeden af den Orden
on Mande, lwotpaa den nn i lau mangfoldige Aar var
toregcmet, on alcrdede llg l lit stille Sind diertelint ved
Trinken om at lkulle vile den fkennnede imge Geistlige,
at man heller Me lier paa Øen levede laa gnnske nden
Kristendom oa Firleiorfatning
, Og ltulde han dein-ne eiter den Sinn of gode
Tinier. den hat-de itænlet lnnn og inange andre, san
hat-de han vlslellg heller lkke Uret deri. Thl det et
innligt, at Hsjtldeliqheden i Blrkellglteden kunde lade
adltilligt tilbage at jnlke for et mere opladt Sth men
iikkert er det, at havde han« dierte i viele mange Aar
meet lldt tuned laa var det altid blevet letters verriet-,
bat-de der tagt lla en ltlle Skn at Mismodlqvkk ihgms
Sind, laa slnwde ds gamle Salmers Klang fortenet den
og We der flydt laa monet fom en, Drache ondtPlod
l Ian- gsam, on det nndgaat is feli- ikke den We
. Mund-Indem lmellenHaameden Neunde
Matten l MerWi Sie-sales ved de Des dont since ,
«Wdcvdettltlwlc2lm Abstand-han«
lært at elfke dem medå alt, hvad der bitte dem til, og
det var gaaet flere som hum
Befjælet af saadanne FIlelfer nærmede han sig
venligt EHr. Svane, takte ham med sit meft forekommens
de Versen Psalmebogen og bemærkede: ,
«Der er circa tyve Psalmen som vi plejer at syn
ge ved vore smaa Forsamlinger, og De vil i Registret
finde dem betegnede ved en rød Streg. Vi hat jo rig
tignok for Skik at fynge dem efter Tur, dels for en
Ordens Skyld, som altid er en god Ting, og dels, fordi
de alle-samtnen er os lige gode og lige kære. Men skulde
der nu være noch iblandt dem, sont De i Særdeleshcd
kunde nnske at Unre, faa ital det være os en stor For
nnjelfe at fange den i Dag, ogfaa udenfor Orde::en.«
Ved disse Okd san han op med et tillidsfuldt og
indbydende Blik Paa de betegnede Nummere og ndbrød
der-paa, fuld af Nidkærhed:
»Mcn du gode Gud, paa den Maade lade-r De jo
ihr-le vor kostbare Psalm-May den rigeste, noget Land i
Verdcsn riet-, Menighedcns Lin og Aand, ligge død og
unytctl«
Et Udtryk af Forlkrætkelle jløj hurtigt over den
ftakkels Stolemesters Ansigt, idet han nndfkyldende
stammt-de:
»Det — det er en gammel Stil, lære He. Sonne.
Og — ja rent nd sagt, saa kan vi ille fynge andre
her paa sØen.«
Der dirrede en hemmelia Vøn om Quertnerelse paa
Banden ai Stolemefterens Stein-ne men man knnde il
ke med Billighed forlanne, at Hin Sonne i dette Lie
blik slnlde have Saus derive Thi han nierede i sin
unne Ein-l en brwndende ther nwd al nan.1nel Sien
drian on Tødbideri. laa ftedie Ined Daagent Lje paa
Lur derefter og var med altid kmnpiasrdig Beqejstring
rede til at icelde dem, lmor lmn traf dem. Hart var sae.
inderlin overlnsnift am, at ban nn ltod i Beareb tned at
tilføre denne staklels forlømte FZ det første Spor ai en
nn, aandelin Religion, an am hau saa oalaa onskede selv
at vcere den, der braale den on erlwervede fi·,; Kuw paa
Fens- Talnetnligbed, faa Var del jo en saare undfknlde
lig Tinn. Tetior lkyndte lian iia at spare:
»Im bar nonle Etseinvlnrer as en iottrceiieljg lils
le Samlina ai Vore nyere on kraitiqfte Psalmen Jej
bar tanet dem med min for det Tiliældes Stnld. at de
ille fkulde vwre lendte herunte, on det skal mer-e mig et
Øjeblils Sau at liente dem. Hois De Vil lmne den
Godlyed at dele dem rundt til Meninliedem san skal det
viere min en Fern-jene laa lasnne jen er ber, at fange
en oa anden al dem for —- noget vil der dog altid knns
ne opretteg i den Tid!«
Det var dir-selig laa smnkt og ædelrnodigt et Til
bnd, at He. Svane meget vel lunde forstaa, at Stole-ne
fteren itte liavde ander at nøre end med taos Taknemi ,
lighed at·modtage det ag, fulgt af fin lille Menighed
skynde fig ind i Kapellet for saa hurtig lom ntnligt at
draae Fordel deraf, mens han lelv, inld af Travlhed
on Begejftring, forlvandt og kom igen. Og mange
Minntter var ilke iorlebne, ferend alting var i Orden.
Men ilde maatte det ganske vift ftaa til med det
kirkelige Liv paa Hen, tbi da den kraitige nye Pfalme
var valgt on oven i Kehet blev sunget for med iaa klar
on ren en lille Stemme, iom det ikke laenge var hørt
der paa Siedet, da var der ikke en, iom stemte i med.
Proprietæren studlede og laa sig misbilligende oms
lring, Madam Brus saa ulyklelia nd, Elle bejede red
mende sit Hoved, og hver enefte af de andre stottede
bjcelpelsst op til den arme Skolemefter. sont vilde de an
taabe sham om en Biftand, han itke var i Stand til at
yde. Om det laa var Soren lelv, laa tabte han i det
fakfte Øjeblil rent Fatningen og stitrede forvirret nd
for fig, thl aldrig havde ban trenkt sig Muligheden af,
at den llret fknlde kunne times nagen af de gamle Pfal
« mer, at den ikle lknlde blive sangen efter sie tetmasssis
ge Orden on Tur. Nceppe var det imidlertid blevet
ham fuldsteendia klart, hvorocn det gjaldt, før han i en
Fart samlede fig lammen igen on med Aandsncerveereli
le ialdt ind i den nye Psalme paa den namle Melodi, fein
egentlia burde være fanget, on det med en Kraft, der
bragte den unne For-langer til Fortvivlelle Det bjalp
ikke, lyvor ivrint han anftreennte iin Stemne og flog
Takt med sit Hoved, thi Vorlierre bavde give-i Seren et
godt Bernh an han bebøvede ille at lortraslke saa me
get lom en Mine i sit roliae Aniint for til Fuldkommeni
shed at werd-ne lin Medbeilers ilnere og blodere Rest
Soren gjorde laaledes cerliat, bvad han lande, men
lwor vidt lian med alle line Anftrcennelser eaentli««
fremmede Opbnnnellen eller staffede ltlenstanden for sin
ovrintine Venndring on Heiantelie den Oprejsninn, lian
tilligtedeksvar ct helt andet Sperasmaal Man lkulde
ikhs tro dist, Imm· man lsotmqtcdis Jsoltsmeftcron sein
Et Ildtmk as inderlia Eint-riefqu Hin-r lmnei mnkcdc
Anfigt, og dolnsns oq doluer wicde nun sit Honor-, mcns
Saum-n site-d fresnmd i stuman Tislmrnwai oq For
virrikm. Enndhcdm nur, at dnbt i sit Wertes Stillst-D
tmvdc tmn en Full-Isc, fom om Besmittelfvn var kom
mrt til at ftaa paa bans belliqfte Sted og cmvde plet
tct kmns roncsfte Werde-, den, ban mindft as alle kundc
nusnnc at so drum-i ind i smimlsia Ztrid og Inmittqu
Da da lmn reiste sig oq begnndtc at lasse Dazu-ni- Epi
ftpl: »Dctfor ydnmaor Edcr under Herrens vasldiqsg
Hoand —«, do dirtede bans Stemmc pna en aanskc an
dcn Munde-, end den plejede, helc hans Skikkelfe sank
samtnen fom under Ydmyaclfens men, vwldigc Hannd,
og kun i afbmdtcn stammendr Ord knnde ban fremførc
de Betraafninacsr, der cllcsrs, midt i al den-s Simpellnsd
oa Enfoldigk)cd, plejedc at fttømme saa hjcrtcsliat oq
frojdiqt out-r bang Lasbctx Mcn tilsidft folde de tmn sinc
Hasndrr og bad san inderliat, sum aldrig noaisn før bav
de hørt baut bede:
»Hei-m vi ved detl Dei var kun Smuler fm dit
tim- Vokd, der faldt paa por fattige LL Men lasr up at
ndnnmcs os« under din vasldiae Gomit-, at vor-o Wetter
doq nma qlnsdcsg derved, on vore Sicrle mættes dems!«
Da da var der over den gamle Monds haft-do Skiks
seist- noaek san rent og ufknldiqt, sfaa blidt on ndmnglz
at bvcsr et Spot- of ikurrende Toner blev borte deri, oa
der blev bolliat dorinde kam
Hin Svane qlemte et Øfeblik ganer baade sin find-k
ke lsillcs Stomme on de nnc, kraftiac Psalmist, oq sørmd
shan lmvdc faaet Tid til at sattek stq imm, bovdc Soren
staaot Sons- eaen Psalmcbog osp oa istemt den rigtiae
gamle Psalme, bvis Tut nu var kommen, og det klang,
Iaa bot gav Gcnlyd:
»Mit Hinte, Xwi græmmer Du Dig,
»Bei-»der Dig san straclia
»For: Berbmi ttmellg Ntdf
»An Trost fast til Din Herr- og Gub,
»Zum stahte Altkng med sit But-»
GMWJ
HBøgek til Jalou. -
NYI CÄVZZLBLDL
Alle as det danske Bibelselskabs Udssvo
min Ny Testamente i Uy Oversættelse wen
med liue ug huldbare Specielt kot- os udkørto
Indlii11dingek.
hibol i stn-r1(, bøjeligt Chagkin med Gold-mit
ug 1-m«l·- Hjørn(-r. Pris S3.00.
Nr. Jst-A Den almjndelige Konkirmsnds
lpihskl i lmmmefmsmat. sppcicdl Indbinding i
iinf, Mjisligt Chagkin med Guldsnit. Pri
P1.40.
Ni-. 24-—B. samme som Nr. 24—A meu
metl run(1(- Hjømer. Pris 81.60.
Nr. 27-----A. Lommpbjbol pas chdinpapir.
Eint blødt 0verfaldsbind. Guldsuit og run
de Hjcirnmc Pris 83.00.
Nr. 27---B. Kamme Bibel Som Nr. 27—-A
ins-n tin-d midnu five-re og stivrkero 1adbiu
ding. Pris W.50.
Put- «n(1re- lsjhlksr si« Vor Portegnelse Nr.l.
sÄLMBBØCBB.
Mwl spHeicslt for us i l?(llxm(1(-t udføkte Ind
lsjn«ijn;x·«r, smnkkp ug hol(1bnke.
I. . Roskilde Konvents salmebog
Ins-d bis-gis- «l’ill:1-g ug TeksteL V(:ksi«orm.
Gutiskp ’l’yper.
Ni-. 29 -1(. Hort (")hagrin, Guldtznit 81.60
! XI-. FO- K. Brustle højeligt Bind, Guld
snit P2.00.
! n. samt-bog kok Kikks og niem.
H then ny salmoh()g).
Ulin "1’plc.s4t,«st-.. Vorsfurn1. Latjnske Typus.
! Ny-. 20 V. Sutst Uhagrjm Guldsuit 85150
I Nr. LZ()-—V· stsisrlg luijoligt Bind, Guld
H Mit PlNL
Put- innltsn Saltnehøgpr se vor Bogkortegs
! nislsis Nr· L uwr Sohne-ngr og sgngbøgen
Nr. 16——A. Almindelig 8vo. storstilet Eus
I
sANGBØCBR.
sauget-ist« l«ommef·ormat, Sokt bøjeligt
Und-»Wind ug PodomL Pris 60 Deuts.
Ditt» mssd Gnldsnit 80 Deuts
kagesrcsn mod Noder, Shirting 81.20. Dit
t», Hm Lnsdmshind med Guldsnjt 82.00.
lsmpls Sange med Noder, shjrting 85
Gent-it l)itt0. Lasderbind og Guldsnjt 81.50.
Hvangelj Harpe med Noder, Shirting
WILL I)itt0. Linde-Wind og Guldsnit 82.00.
Prydcstmuir 1., 2. og 3. Del inclbundeu
V3.50.
Mislodicsr til Hjemlandstoner 83.00.
Umnnkspks Melodie-IF Brslevs Udgst Kak
tuunenst P1.00.
PRÆDIKBNBØCEL
A. schack .......................... 8220
Busch ;- Vidnesbyrd km Frue Kkrkcs 2.80
Villi. Beek —- Paa Livets Vej ........ 2.80
Vi1h. Bock --— Nyt og Gammelt ........ 2.20
C. Moc- —- Naaden og sandbeden 2.20
II. Ussing —— Troeus Gode Strid ...... 2.20
Fredens Ve·j, (Nordslesngske Priester-) 150
ANDACTSZØCIL
Bist-Im skatkiste .................... 82·70
Mem-d s— Tag og bit-s .............. LZO
Lys pkm ijpn — I. Morgentimer. II·
Aftontimesr ....................... LZZ
Kristeslig Porglem-mig-ej ...... O
Madam-S llusandagtsbog. Guldsojt .. 2.40
Matthias-Rom stile og styrke ....... 2.50
MISSIONZLÆSNINC
M»tt- nu- «rg,1"kem1k2 Time-, mai-. ...... smo
Thomlcms li. W. l«unt: Islams sværd, ib. 1.10
Artlnns U. smitln China Vaagnerl Omsl 1.00
Hing-Im Älwskdtsn for Kl«jstus, jnckb.. . . . 1.50’
KI»I(1i·-i·ns- Kinn-V OmsL .............. .60
Tun-It nun-t- hinan i11(1b. ............ 1.60
Morgen-Stji«-non «iudl). ................ 1.60
En M(««tne,-«hust1·ns Historie, 0msl. .20
Pssjngs Missionshisturie .............. 3.00
l’ssi1uzs Missionshistukie for Bøtsn ..... .40
IcRIsTBLlCB FOKTÆLLINCZR.
»Alle j11(1bnndne).
lc()x)- ............................... Eil-W
Icsfwr list-il ......................... .80
llnnl (I·-t· stunk hagved ............ 1.00
Fyrshsn ist« Davids Uns .............. 1.50
Maus 400 l«’·n·t«sllingt-Is .............. 1.50
Titus. m Norm-m Nil-Uf- ............ .80
Hort-Hm Horninger ................. .50
Rnlnsrt ............. «· ............... .50
Trss Mtsnnssskphmsn .................. .80
Davids Trun-- ....................... 1.25
Änitn .............................. 1.10
AP KRlsTBLICT POLKDZIZUOTIL
For-met 7!.j : 5 kommen shjrtivgsbivC
G. Nimmt-r- Mmsitss Julegave ......... s .65
ng slsssfmn l Knmpcsns Rulder ........ .65
lcxzkxlssstonx Vorm-us Endo ............ .50
N. Misi(«r: Hm Tut-net ug i Vingaarden .65
lcimlmrh Nimmt-s l«· unst ............ .65
Xtuzusfnss I «k( nclt Ism· ............... .65
Ist-»Hm- l)ssn htslligts ktig ........... .65
Runymn Uns obs Numlts ............. .65
Ginlish Rifiislsko shsdims I. ............ .65
sinds-t- Ribolnke Studier Il. ........ .. .65
A. I«. O. Pl- Hnmlds Hustru ......... . 65
l’-·:c-st,(-;znatsdssv i Harz-In og i lndjon 1.00
Mtsnst(sss: Af Gucls Nimde ............ so
Hoff-ihm Dis gnmle Prinstekolk Es
klomm : Eins-d» km polkstivet . . . . . . .60
Rnlph cannot-: Himmollodscn ..... »... As
Annie swime Under Eis-must- Uskt 1.
okIL ................ .......«.. Iccssz
onus-c namens-We W