der schau
Instian
CARL I)
W i DIE Auweh
Qq idet de hver Dag veds
holdeude oq endrægtigt kom
i Heusgdommen og btød
Brtdet hierinne, sit ide de
tes Fsde nie-d Fryd og i
Hiertets Enfold, idet de lo
vede Gud og havde Yndest
hos hele Falten
Ap. G. 2, 46——47.
Læs Kap. 2, 42——47.
Vi fluttede fidst med Beretnixk
gen om de tre Tufinde Zinle der
ved Daab blev »Wer til« den op
rindelige lille Menighed i Jerusa
lern
Det siget fig MU, at disfe 3000
Mennester jkke kan oære bleven un
dervist, inden de blen døbt. Der
staat ,.samme Dag,« og det gasldcr
rimeligvisz ttte alone «Txlfpjnin
gen«, mcn ogsaa Taube-L
Men um de jkke blcv under-wish ist
de blev døbt, san staat her i der
følgmde Vers, at de holst fast oed
Apostlenes Lære; pag En
gelsk er det oversat »teact)ing« (.fke
doctrine), og Prof. Bugge ovcrfwt
ter ogsaa »Apoftlenes Underviss
ning.«
Hoch her ital udtrykkes er sit
kcrt, at Apostlene undernifte de dab
te, og diese holdt fast Ded, lwad
Apoftcene last-te drin. disk-fes Last-e -
den Forstand
Altsaa —- forud for del-es Daav
havde de 3000 hatt Apostclen Pe
ter-Z Prædiken, og fiden tog de imod
og holdt fast ved, hvad Apoftlenss
lærte dem.
Det fvarer godt til, hoc-d Herren
hat-de befalet Apostlene: »Es-Mr
dem til Disciple, idet J dsbc dem.
og idet i leere dem at holde alt det,
som jeg hat befalet eder.«
Sagen er ikke, at der —- i Til
iælde af Vokfendaab —- goar saa
latig ellet grundig Undervisning
fokud for Daaben, men at Daab og
Undervisning fslges ad, og at Asj
W san vel fom Jer egen
Leere fastholdes.
Som noget, de dedte huldt fast
ved, tin-ones videre: Samfundct
Brødets Vrndelse og Bsnnerne
Ved Zamfundct skal fiktert for
ftaas det fammc, fom der siges i
Vers 44z »Die troende holdt sig sam
men«, og i V. 46t .,de kom en
drægtigt samtnen i Hclligdommen«.
Vi et fkabte til Samfund, til at
W is sammeth og det gælder da
sætlig alle de guts-die den nve
Slwgt Jer Dtlciple
Ved Bredets Btydelfe og fenere
»Er-d Brtdet hierinne« peges der
sikkekt paa den hellige Rade-etc ri
meligvig kommen med »Man-« el
ler Kettlighedsmaaltid
Og ved Binner tænkes der for-»
triusvis paa Fellesbsnnerx et Eis-I
empel i faa Henfeende et allerede
umwi, Kap. l, 14; andre Eksems
vler findet vi Kap. 4, 24——31 og
12, s.
Her et peget paa netop de Ting,
hvcti en Kristrns Stytke hefteten
Fastholsden ved Apostlenes
Leere ved at holde Snmfund med
andre troende, Samfundet med Gud
getmem Nadveken og Binnen.
Dei er en Erfaringssag ogsaa ·
dok Tib, at hvvt der holdes fast ved
M Ding, der staat det godt til
med den enkelte Ktiften og i Me
nich-day
Ost sises faa nähere, d de ttoeni
de hcvde alle Aug fælles, at de
folgte detes cjendom og Gods og
delte nd WW alle, eftet hvad en
hvet herbe M til.
sie-wem og Sod- staat iom Udi
ttyk for baade M M Its Efendont
Ist-W is M ompalg as
«waqum
M.
Angaaende dette Fælleseje bsk
her nur-Tes, at det ikke var bragt
i Stand ved noget Bud, men voi
M ftem af fti Metligbed Dei blev
ille ved i Jerusalem og vi set in
tet sm, at llgnende fandt Steh an- (
drp Steheh Iwok der stftedes Me-;
vix-W .
Ren —- det btr ogsaa mærkes ——!
bet var et sinnt Udtryk for ideelt
MenigWiv, for vix-selig og virksl
sum Mlighed der gav sig Udslaai
FAM
Oa M Im- mer-Les: Dette
- We list time til Mel for
fis-sites tät-, f» san sitt, at
« deÆiesiq Be nd fw
,de var siq devidste,
It deees Sndsdyrkekie var den san—
sde FMie af den gamle Pakt-s
Midyekelir. kaa de havde ingeu
Grund til, ikte at komme Heilig
dommen til de sfædvanlige Bedetis
der.
Weg de »Im-d Brødet hjemme«,
formudemlig naar flere tkoende
kom samtnen i Privathufe, hour de
faa ntd et Kærlighedsmaaltid og
sluttede med Rad-veren.
Paa den Monde, fom de levede
og delte med hvetandke baade Can
delig og jimeligt godt, ,,fik de detes
Føde med Fryd og i Hiertets En
fold.«
Dei maa jo sikkert her under
forftaaes, baade at de, der folgte as
deres Gods til Fcellesuddeling, ikke
gjorde sig ejendomslese (thi de skuls
de jo da f. Eis. have Hufe at bo i)
og tillige at de fortfatte deres von
te Arbejde oq Bestcrftigelfe
Her staat saa videre, at »de bavde
Yadost has bele Fokkct«. Der siges
om Jesus som anling, at bcm for
men-des »i Yndest hos Gud og Men
nefket«. (Lu.k 2, 52).
Tot var fo et Undigt Liv. Jesus
levede, men fiden ben blev ban allis
geoel forfulgt, ja indtil at drei-des
vaa Kot-set
Det var ogsaa et nndigt Mc
nigbedsliv, Mekügbeden i Jerusalem
Icsvede. og ber fkal ni mindes, bvad
der stod V. 43: »Der kam Frygt
over enbver Schl, og der skete man
ge Undre og Texan ved Apofflene«.
Det vndige og det maskxtigc virkedc
i Forming til, at Meniabeden i Je
rusalem intelqu havde Fred: mes!
Jesus havde sagt: »Have de forfulgt
mig, stulle de ogsaa sorfslge edet.«
Det gik i Opsnldekse senkre.
Men det fkal mækkcs fom Kendsi
gerningen Jgfu Lin v o r a n d i g t,
faa det var ikke bans Skyld,at
han blev forfulgt Mensgbedcn i
Jehusalem levede et yn d i gt L i v,
san det var ikke dens Skyld,
at den siden blev for-folgt
De tkoende prisede Gub, og han
«fsjede daglig til dem umle. fom
lobe sic- stelfe.«
Jo, de havde Grund til at prise
Gad, cq de viosie det. L; man zi
faa itfe her med de! famme hat
Midlet til bete-S Fremd fom daglig
fsjedzs SH
der tax-ones intet sætligt MiddesL
men anerk, at her stam, at Herren
ftjede dagxig til dem nogle, all
Tfaa ille mange ad Sen Gang som
pas Pisttfedow ice det Ins-es- fou
det er Menighedsliveh Gppstlmed
Iotkyndelie indbefattet), der bat ow
fret M til, at W hvek Dag frei
Istes sogle.
- -----
Hund ital vi bebe ums
As Biitop H.Ostenje1d
i »Am-h. Stf.«
Hoad ital oi bede um's Ja nytxer
det ooerhovedet at bede til Gadd
Blioet BInnen ikke et selvopgivens
de Zuk? Saadanne Spsrgsmaal
tsrer jig i deune Tjd under en el
ler enden Form hos mange Men
nejker, iom fsr hat bedt til Gud
uden at fiele nagen Vanskeltghed
ved det, — ja endog fslt, m det var
Irr-geh fom de site kundc undvæte
Lad mig taki-ge at foare sanfte
tort paa disfc Zpskgsnmall Os«
sprst vil jeg da fige, at Bannen man
stgte paa at komme til Gud few,
og istst j anden Linie paa at faa
en Gave af Gad. »Zum en Moder
trifter sit Baru, saadan vil jeg
trøfte edet,« siger Herren gennem
Profeten i de gamle Dage. Herren
Troste-r iom Moders Trist, men
Moder ttsftet med sig seh-, nam
hun Lager sit grcedende oj fokikræms
Oe Bat-n op pas sit Stil-, hun tri
fter jkke ved noget Middel eller
ved en Gove. Ei Bat-us Dem-en
sdelse til fis Moder vilde, W den
tun havde«Modett Gove i Pauker
og itke ist-d fis om hende fett-, væoe
as Also-It Akt — nej fltft Mo
der fein og jaa Gaben iom Mo
ders Savr. Wen fand-m oqsaa med
Binnen til End, den man figte
paa det flkst at komme isd tiI
GO- me has has-, finde TMhed
de Nile hu beau- og km Oasen
K sc W U- II USE-s d
Mffesocktilctlevew at
detkanbmteiiuskihedoqsews
stæudicheth vs M DIE-II heti
Somit-Nie need von Fall komme
frem med en Bekendelse af vore
Synder og Overtrædelferl Fremde
les maa vor Bsn være for all«
de stakkelø enkelte Mens
neiter paa StagmarkeH
og i Krisen, at Gud vix 1e i Noa
de til alle dem, iom der kidet oq ers
i Vaande. Og endetig maa vi ded-l
den Gut-, sont vi kench jom vor
Ftelies Gut-, at han vix vendskT
der onde til det gode,1aa-j
dan som haa hat gjott jin-, og foml
vi hat sauget det am han« »O hon
ofte hat hans Mast Roser nd as
Tot-te bragt.«
Kan det overhovedet uytte at be
de? Min Zrimodighed i Bjtmcu
hviler itte paa, otn jeg nu kon fix
og forstaa, hvorledes Gud vil sendc
mig den Hjælp, jeg trwnger Ul
men paa om jeg hat Tillcd tilGud
Hur jcg vovet m tage yam pas
»Ordet om Syndeknes Zorladelse og
»ekfaket, at dctte Ord Lande daste
’saa er den Erfaring fa: smstk, at
den itte gaar i Smkkoh jclv um
jeq staat over for en Tel Gnader
Dg ulsfte Spsrgsmaah fom Kris
susntrocn ikke gjocr jig nd for m
kunnc Me. mcn sum den ins-m
beste-: men de bliver for sistigt ikke
mindre for cn nnddn Ljvsanscuclfe
- --
bot-edition
Tot Kapitel der lmr tsvcrcsi.1,n«s:tde»
Titel, er manzus faskdelcii Dei Essen
sm- j de kan, fu« at Ihn-, S-? MI
le udcnad.
Tcrimod fvnos adflilligc r.t sm—
ne Rede paa, lwilke do Ilnrsager k-r,i
der voldcr de Sorflcsllizw Sla,.—:- Ho ’
vcdvasrk. «
Man stunk-r sont san, at Danks-«
»Hm-s er tm man Honedsznc, w,
at den ulvelmqesiqe Nil-is Ver lns
lmndles som Jagdan, fva en selts
Ttmcdia Engdom Lg dstfor er da.
.sølgkrmtigt mangsoldiac Mænd mcn
navnlig Kvindcr. der altid sit-get for
til Etadiglwd at have Puls-er ksllcr
Päller min Hovedpinc wo Lage-.
stadig oed Haanden » — for, an
taget man, et Lade ital mass vcd
Vingebenet i dets Besondclsc Lg
til alt Held er det modcrne Sam
ftmd saa lylfcsligt stillt-t, at der in
gcn Dyrtid berstet daa oikkrkraftigc
Hodedoærksmidler Tet er plentn
as dem· —- Og link-te fordrive Pi
nen·«- Jo vist lau de lan. Men . .
Ja, den Zlags Lindring er der
desthte en Flugs upetlonlig Mem
Ded
Dek er altid en underliggendc
Arn-sag for Hovedsmektet Da den
bsr man forstr efter. Thi den
fjerncs ikke ved llige Midletc Tom-t
imod fowætkes den ofte derved,
faa den ligefremme, natuclige Fil
qe et, at hine Mlet net-w man
M ital-is pas Lager.
ca Los-, her san antages at vi
de Cog sikkert ogslaa vedt lwad hatt
taler ein. siger. at til alt Ubeld Lan
den Stags Mel-sein fass nasstcn alle
Beque. De fleste Mdler mod Ho
vedpine et, stget han, Fremstillet ai
Kultjætspwdukter. En Fasllesei
genstab ved den Masse Medicina
stal ver-, at de ftapper Hiektetg
Moral-ed —- Enhver Smeks
tse foraaklagep ved Trot,
M. W tm altlaa Omb
pinen hldtsrer fka Llodttyk (og
under den rigtigb html-tende- hum
rende Hovedpine kan man ganlte
rigtigt instit-Cz hvorcedes hele Au
M blusler og alsdxk al for-get
Blottillsi til Hovedet), da et det
en Sechs-Itzt, at et Mit-L det- et
i Stand til at Mc Vierteil Funk
tion, vil W tilcigx pas merke
bqr Rande fmaindsid sit-Mel
ad M til. Oq ver-IN Je am
Mc M Melken siebliflcklgt
M W BMMZVQ SC W
W sit W- W k M da
Eind.
,.Dette Middel flol aldrig favan
i mit Husl« Saaledes hat du
maasle felv sagt, gode Ven. Ost ieg
kan soriikre dig om, at denne Sekt
ning lyder som lislig Musik for —
Fabkikantms Art-.
Dei vil utvivlfomt lsnne sig for
enhvet, der plages med hnppig Ho
vedvine, at tænke lidt over den Saa
Sammenbæna·
J Almindeligbed vil det vilt llaa
til, at Fall, der er henvifl til stille
siddmde Urbejde, og da igen ncwns
lig fanden-M lom man arbejde km
ftrengt med Hier-ten, lider mest of
dam- Plase, ldet fo content-beide
sit-ver llvllgi cillsb af Blod til
Wes-Instinkt Alt beim- selvfjls
qells paa, lwor sundt og kraftlgt del
hel- Legeme er. For altiug vil
Duerarbeidemedcpvebetmebs
fire stuppede Nyever oq W, der
da ill- mere Ielv san We Nod-;
W, II M Ue M M III-I
sm. risik- jse ;- Sein
- s m --«
Fskksjdg Hemde-ins ask-ist se Fig-.
J et kyst, lustigt PM, book Tem
peratur-en ikke overstrger 70 Jst-»
kan dobbelt san meqet udtettcs Cog
vel tillige Mbelt saa gody sum et
dunkelt Lokale et »unter-a obscuka«'
book man maa leve pag istfattig
Luft. Nu er det sandt not, at de
flefte Mennestrk To ikke faadan uden
niderc kan skiste Haandvasrk elle
botte Beskcrftigelse for Helbtedets
Styls-. Ren ofte kan en hol Tel
dog gøres for at fokbedre de stcdligc
Forhold, under boilke man daglig
nma vindse Bredet Disfc Linie-c
fkkives ikke for Landmandens Skyld,
thi han er faa ovewkdenlig lykkci
ligt stillet, at han im Morgen til
Akten bat fuldtop af Guds frifkf
Luft Men alle de mongc Tusindcr.
fom entcn med eller mod dkres Vil
Iie er auvist den usnnde FAMILIqu
de er dog alle vokc Meduse-messen
og den-s Livssvilkaar bsk ikke være
os andre liacgnldig —- stsnt dkt in
aenlunde km! ncmtcs. at i det ftorxs
Oele bar dcst ene Somfundslag mis
met rings Interesse for det andetsi
"Velfrrrd. Man bar et ganka raus
mende Otdspwg her til Lands:
»Es-Im man for bimkeli. and the
dwil take the bindmost«. Dei frass
fet läge midt i Samms Kerne, men
dct er ikkis diktercst as sum-Mike
ten-Z ellcr den krisieliqe Eiviliiations
medfslmde Sond, der mildelig Un
kes over de forkomnes book-de Skckbi
ne oq ved de rette Midler Wer at
omfokme beime, at den maa gestalte
sig merk tanleliq.
Naar man uu bat spat at fættk
fig ind i Dom-ne for det meinte-ske
lige Lmemes Beide-findende naak
man da langer Mække til, bvorledes
uhmce Skarer Dag eftek Tag ved der
femme enssotmhm indislltsttede Ar
bede man forme- dc nsdvisndigfte Be
tingelscr for Miit Velvasrcy da un
dkes man ikke over-, at der aives san
tin-gen Hovedpine oq san mange
Midlcr mod dm
Mem cht bgdstcs Middisf as alle. c:
Mider der dokndm intet k;sfter,«5.sr
holder de Elssus sig uforfmacuhis
""«nod chxcntstsbcpasqMir .
sr i ff L ist Wiss diese Lånj »
ttcrijcsr djt Mik, du, der sagtm am
mm lange Tiunsr um« dumme d:
Sude-Werd vksd istiiiforinxq Beim-m
qcslsiy da minn- djg berva en wass
Lufordrinq til i Ins-Ost For a: tj
M ..Etkcctfgnsn« Inn-L Man n
z: ou bin-L lob bot end vix-m to, n
EMZI - N. X Etsch For at TWC j’1"
E Avotokrt ein-r kst Puls-L ne Dis
de däne Ekkjdt und l.1nd!x.«u- Ecken-c
bort sm Vorn-k- Røq og Goal-m nd
kwssr der m- Anndcrum Du anst
ikfe, kqn flet ika bestem hvad dru
vis bzstnde for dikt, sm- du km- aim-:
For-sog der-nett
Leu Howdpinm der folgt-r mo:
stillcsiddende Inbeij lpidtskek ist«
Fta en given Tilftand i Oovcdct
mcn i Fokdsjelsessystrmct Fort
Legemet holdes sna nieset i Stilhed
er der visfe Stoffe-. der under
zordtjelscn tcdskillcs, mkn ikkc ihm
rig: not beforde videm og der-fo·
optages i Systeme-: og da navnlikx
afftcdkommek en Blodfotukening, des
igen er den direkte Aas-sag til Smet
treu-e hiswppe i svcrste Sah
Nu tasnter en og andeu, at naar
Sagen hat sig faalunde, da er de:
Oele jo gkumme simpelt og Tige
fkemt: da ksber de i Siedet for e:
Mit-del mod Hovedpine ganlfe roliq
et AffstingsmiddeL Ja, og det vil
dgfsa hjwlpe. Men hvis du sum
et Middel as den fotcerte Stegs, vii
det hjælpe just paa sama-e Maadt
Iom hint fttfte Middel: hjælpe UT
at fowætre bin Tilftagd Dei ret
te Middel kau faas eftee en form-it
tighedsfuld W Ansisning. Dei
forterte Widdel derimod er sont Ae
get en Wird-. Oq de- et
bemerke fand-h at W man tage.
til den Singt, spatet man Doktor
regt-ingen. Dei et We ogsass
sandt, at det er kua ei Rinde-excl as
de un peottijeeende Lager, der er
paalideligr. -Den Les-e- f. Ill
fom eifon vilfkge til dis:
Je mindre W, da Mee, jo
bedke for dsg! —- oueths san du
M Demut-Its M M at M
ifkks vil tmskke dig op.
Misn der » on onden Stegs
Sovvdvjnc tilbeme at ncnmc Dei
er »den Tvivl den vætfte as hol-.
Fami lien
Der er dem, som trods en nettes
anlcsrcst vammadeh maadcsbolden Ny
dekfc as thspisetz riqelig Brug a?
bedi, kogt Band Morgen og Akten,
daaliq Bevægelse i sei Luft, alllges
vel bar hyvpigK Tilfælde af Hemd
vine og det af flig stri, at de stun
dem blivet helf forsilbedc i Tuns-:
livet, belt »t! i HON«
En fanden Tät-W san assteds
kommes aleue ved Mut as Mc
derjsepasfeztllekisdmtlaf
stiller w M m W Ilse
ve M M W N W
WI, YHIID
Ost-Ist-fv sz
Dritte-. Disk- SOUDLM M
selvfslgelig tilpabfei til M enkekk
Patients Øjnex Dei er äkke her fomi
med s. Eis· et Pat Basses-, der can
ists has Mastandiscren og Jeesks
ges lidt op'·, hvis de et for lange.
Et Ofe, der er næriynct kan intet
stille op need Brillet, der pasfer et
langsynt· Et Hie, hvoki ,,ostigma
tifm«, SynsfejL er til Stede, Inn
unmligt beuge requlaskt flebne
»Glas«, ligcsom ejheller modsnt
Tot or tigtig not, at et Pnt Bril
lcr et et Var Brillerx En Hat er
onsaa en Hat. Men medcns det ic
ke Inn finde Hovedcst as bkuge en
Hat, der er ftot no! »ti! at feile i«,
stiller Tingen sitz anderledes med
Vrilletn
Entwer, der bar lidt af Hoveds
pine pan Grund of forkcrt tilpatfede
Vrillen cnen under en kyndig Øjens
lnsacs Hnand sank Mistigbedcn ret
tet, vil fsle sig vidnndetlig lettet vg.
bofkiet
Aarsagkrnc til de forfkellige Slaqö
Hovedvinc dannor en lang Liste,
Tom ber ikke ikal ovregncö. Lad os
sluttolig blot endnn net-one, at Al
kobol et on fastdeles virkkom Bespr
dker as dennc Sch-. VI mindes;
wes alle, bvorlrdrs man bit-innre gavI
Sindansrnfens Mandnnsfslgck dct
bekennende Navn »T-mmermcknd«.
Wessel vilde vel nndfkylde, at
man nnvendte bans Vers over
Tandvinen onsaa von Hovedpinem
nnat det bedden
»Du Tasndernes als-THE Gipr
Al Roeligbch on Ftiknsds Pest
Du er von Juden Vice- ......
Da balde vix-ne end den andem
Men sin mig, naar du vlane stat,
Hvi fnldet fnsi vna Iniq dit Val«——
N. N.
For natasikofm
Forfatteren Svmd Leopold
hat i »Verl. Tid.« sknsvct ne
denftaaendcs cortt-(1s«c-licxe Ak
tikcsL bvis Moral xii allcl bar
tilegne os:
Vor Samtid oplcvek det sinkst-c
as alt ---— en bistorist Evokes Til
blivenZ J Libet af en Manne-d er
der sat et TidssteL der alle-rede nu
hat kostet et historist chkr over
Perioden fsr Verdenskrigms Uds
tin-d At demw Periode var en
Lplssniimgtid. kan alledee nu fi
acs mrd Zikkerbed.
Kamktetiftifk not, var den fidstc
Etsrooa-Ecstisc1tion ksr Katajttofou
den berkmtede CaillaupPkocds
Paris-. Wittwe-me var endop
dnbt interesse-rede i, hvilken Hat
den probiematifke Mut-berste bat
under Process-fu« Esset Sigende vor
dcst cn Hat, mcd 80 store Zier-A
Sandelig, Beiden bar faaet andet
at talc om fide-U
Te blodige Begipenheden dct nu
ster, vil mqasie uddrive manqe of
de sinc og fertige Knäul-Müh det
Jotden over inficetede Wes-messe
bedm Hoor arm var ikte Luftem
Standalekncs Jasektion havde gen
ncmttmt alt. Stskftedelen as
Preisen levede paa Swiationer.
der mrrmrdc siq del monstniüt Tot
Visigiisph disk tm sein-s- iom Bette-T
uq Marmrssts Land, hvpk besstdlkst
nor dcst jfkcs i en lang Norm-M a?
Verdmäiptcsstsns irnfationcllc As
sløritmcr. Alt dem- intcr Messerde
Entom, oq der var vist ikfe man
m-, der biskmnkcdc sia altfor sporan
out Løveus liistorissc Naadlms oig
emsfmmsndc Kunstsmnlikmot
Lg nu Paris-, sont man i Amsit
san must af den fragte-lim- Werdend
btand Hvilken sog og ormstuffen
Kultur var der ikkc i demn- Mil
lionbn, der gav Tonen an i den
stdftc Ist-draus! Man vm vendt til
boqe til Optisttinqsfasnomenerne
fra Napoleon den Les-dies sidste
Regetingpaau Bekæitdte Moder og
Danse flsokekede, og breiste sig fta
Paris«1td over det læwklligc Euro
pa. Og de Toner, man danicde ef
ter, var langtira faa frier Iom
Offenbachs Kankanoperetter. J Kon
rrrtsalen dykkedks man dm patolos
stille Straub, oq paa Montmartts
ivaslaede man i de seafuelle Tan
gomelodier. al Tonekuasts Profanas
tion. Den gode Smag var paa alle
Dmraader i rivende Redadgaaen
Fransk Scusptur var for Staffe
delen endt i gold Libertinaqe. Sa
lonen var efterbaauden merk wivb
femme Kunstrr end Kunst Ova
laugt var. man ikke kommst fre
Iaul Sud-W tene og Mke Kunst
og sta Hat-klar mandige oa Mill
M WI End Mk sit-Zins W—
Its-W kund- bsde pas
set IMM- Wnkb VI ddd
M Paris Men- ankommt-de
W W But-le- WI M
Vakm op i
h togene
»Im til-WI·«, sag
ah urs. comme.
»Es untog ikke no
sen vilds nosen
sit-de benytte deck
kolde Vuswlse oven
pu. l)et vjldo jo
san-e regt nrimeligt
su koldt og Mys
geligt soai citat via-.
Men un Ak jeg en
Pekfeetioa 0il Hehr
tot-; og un et- det VII-Pel- ljke us hngeligt com
txt-get sodet.«
En Ferkectioa Itsn plus-m hvok Dom heM eh
tm VII-me rinnt-aka- I Ubet It 5 Uivumsk »
stuea vorm.
pEmDECTJON
snoknxnzgågxhznwmns
Dom er solid. tager sig godt nd, N
Icst at rense »s- pssse, but-oder mit-n
Hei-: ellen- Dunst. Den et- sind-tum
dizx pnulideliiL Pius bot Hohe-l- 02
Ismkmmforhnndlcsre alle Vexna Ri
ssftisr »Trpknnton".
ssmmxmn On« Gom PM·
III-usule um«
Den lettk Mo nl Traktor pagfkr just
for ng Form af Mkllkmsiørkelsc
Te Traben-T fom Te hidtil bar tunnet stobe, tmt nun-et HJE
ftoke for Tores Form
Fu Linn-nor den lette ILWLS Mognl Wie-Immu- oq drin
get den ideale Kraft for sntaa og mellemfmre Forme.
»der er de Punkten-, i hvilko den 12-—--25 Trattok msdet Deus-J
man Den vejek mindre end scx Beste, on alligevel udrencr den
Atvejdet af tot-v Dein-. Den er bnnget ester en radikal Im Plan,
Niman entel og deinem til m ndføkc lige san megcc Arbeit-is
jom manqe andre Trostoks as ncek den dobbelte Virgt. Den arbei«
der nked den billigftc og den sordelagtigste Olje. Dei er en Trak
tor for «- Mand, og san pasfes den hele Dag, fra et besiegelt-St
Sache i Storchs-set Den kan mansvknes med femme Lethed fom en«
.Au:omotil, Naat den er fotimiet med vort ane, vikkningsfuldr.
tidct bekoitelige Selvswringwpvarat, faa kan Fluten foklade
Masiinen til enbvek Tib, for at foretage notwendig Regnleking as
Plagen-, oft-.
12—-25 Mem-I er inf: Traktok iok cnhver Faun as Welle-n
imm-esse overalt Lad os meddelr Dem, iwok De kan le en Mogul
lässkxä Skriv til as om Kataloger.
latet-national Eiqu cost-pa- oi M
M !
chcAco USA
cis-si- chs-« Use-s- --I- cis- s
virtuos Ema- til at gute hvidt til
fort og fort til hvidt. Don pulveri«
sen-de Værdierne og viste den be
undrcnde Vordem at M txt-le I
Grund-n ingenting var, Dyd oa
Last, mehdd og Zlcthrd
Hans Tid tut-de numfke nu ver
kc ommek
Naar de state Katastrofot indtrasfs
fer, plejer Boltairerneö Tid at viere
farbi. Men han hat haft fin Betydi
niug, am den bat betet hell-bringen
.de, man fernre Tiber ais-re.
Og nu Berlin, der var endt kom
est prsjfift »Mein-Paris« med et
eurqpoomtalt »Polais de danfc«,
book Mouljn nmms ksfterliancdes
eftek genunan cum-. Qui Verlins
Music-riet gis der Nimm-. Fried
richstmssis var me den tranqu Vpi.
disk som- opad Un bannt Volk-me
vcstden isgte at give Vom det tem
fordærvede Verdensprwg. ca i de
mange Kunstsaionet ofmlignedcs
amn Pol-W sindssch Modepanbit,
Kubidme oq bete den«-arise Maleri
fvindeL Overalt nsd man med ben
rykte Sanft-r Leben-s goldr Musik,
der gis sit uhyggeliqe Scikstog over
bete Europa Lebsrs Balle blen,
ved Skwbnms Ironi, den rette Ind
ledninasmufik til Vetdenskataftwi
sen. Han var Tidens chnbach
Hans urene musikalsle Intentionen
passede til en Kultur-, der gis sin
Tilintetastelle i Msdr.
Runvt am i Tnslland Iad der u
maadelig manqe fmaa Ist-number
det klare-ehe sum Bade-Hatte og
dyrkode Poeter iom Dskat Bild-r
der var endt med at blsve kam-ni
ssket fom litten-e Norm-. Jcke
Mpearr. mai Man-. rat der
arme W Msis Hat-Mode
WOIWII W M dess- der
,W stum- m wo
W is W W
As Standiimtviens kasattete var
det nastmeft de pakisifk inficetede
der var flaacde iqennem fom Mode
fkrjbentrn chnmn Vasms Eiter
abcsrcs bannt-de liaefrem Stola bac
de i Tyfllmtd og i Ofttiq
Karattetistist not var der blevet
Mode at trusktc oaa Sinilebaandet
ad Klassikernc Schiller, «der var
Bedflefokasldkcncs Amt-L dem-ists
nu til Galleriets Publikum M
Heincs Frivolinst fandt Naade, hat«
pakifiste Vid og Stilkunft efterligs
txt-des as alle Presse-IS Mystik-M
—- Hsine, der ai det fertige Glas-gi
led end ille regnedes blaudt M
plmscskmsk —-- -
Tksr san illcs berste Tviol om, at
Perioden k« den storc Werdend
bmnd var en Forscildstid, bvot en ' «
døcsnde oa oversorfinet Kultur var l
isndt i nandcslig Stagnation im mad- «
nnd molk-bed. · (
Men i Qplssninqssfwnomenerne «
liqget Forunrlscsns Spikek aemte. -
J det nne Europa, der nn vil ov· T
staa, mcm on skal Rustdictnes Om
vnrdcsrina finde Steti- Negationeus
stsnmtbatc Ækn vil være endi.
Vaqved Chaos deutet en m) Mor
gens-de, der vi! bllve Luft-i for de
smpr Generation-L
Vi, der tm Mist-, er bleven Vet
denstmaedicng lamtidige. Dver os
roter det Uveir. der ssal virke ten
sende on bewende
Svend Leopold.
W
ovis Tun-aus seit-Ie. Z
-,«.
MDen kendte Betst-Eier Dr Freien-U
Isidor i »Man-n- skkevet I
bei M Immer om Krisen- —
