Fee stille Bande
M L. Buddr.
CFWJ -«
Ksnt og tart not kunde Studentens Ansigt i og for
sig felv være, det stulde hun villig indes-nimm men der
var en vis, om man laa tsr kalde det, hedenfl Mangel
paa Snit udbkedt over hom. Det buslede Haar, der
aabenbakt fil Lov til at tumle fig, sont det felv vilde,
det ungdommelige Stieg, der frit tut-de pippe frem over
hele Anfigtet, den noget lavitamtnede Figur og den
sjenfynlige Ligegyldighed for Form, sont Dragten bar
Vidne om, taalte rigtig not ilte noqu Sammenligi
ning med ltendes floh-, elegate Sin, em bang Garst end
var aldrig saa indfedt. Hun vidste ille og kimde ikle
vide, at den iremmede unge Geistlige under dette be
fiel-me Ydte gen-te en bkændende Sjcel, der følte fiq
fuld af onndelig Rigdom es higede efter at bredc den
ud for Verdens Tini-, oa at hatt var kommen tned det
bestemfe Forsast at forbavie Øen med stoke Seiner og
Veltasenltedens Ord. Httn anede ilke, nt den Unde
1ighed, der l)vilede lidt trvllende over hans Vielen, itte
var gnnske fki for at have sin Nod i en Linn-le indre
Sen-selele der.ønslede at foragte det ydre Stiu og doa
ille tunde feig-re sig for dets Mant. Da dog var
der pna Blinden of alt bete neiget iunislendeliqt Gebt
og Votum on da del-int- Madam Putz imsst lmvde
for-reitst fig ved at twnkky at lmn gerne vilde se nd sein
hendes Sen, men ils-: var i Stand dertil, samt demf
uddmget den Flut-time at Stint lotnmer mindre on part
de ydke Vetttmelsek end von natnrlig Bewvelie, scm
fknndte tnm fig kasrliat at lnisle paa, nt lmn var en
Enkesi Ekm ng numile ilke en Nimm lmnde Rand til at
vwre elegant, on det qiokde bendes Velloknithilsen deb
belt inderlig og ern-findt Men linude «Er.surietnsren
rigtig vidst. hvorledes lmn her stod i Wem-ob med at føre
en ildinld Fritnsdgilanmie til iin Ame. san made lmtt
dqu tnnalte ille flet san lijerteiiqt tttstet inne-J Hannd
og ikte ined llet san nlietinziet lsiasitirilied Haut:
»Wenn-muten ital Te Mete. Or. Student, cis-i Tal,
fordi de vilde se en Vending til net Is. Ten er ltin
lille Un simveL men saodnn, sein den er, ftner den til
Teres Ncmdiakied im den ene Ende oq til den miden!«
Ilt Inn-im Eise lnnde viie en jensinntig Und
feelse ved iørite Gang at stlille ltilfe paa fand-inne to
unge Herren mu- end den ene ni dem ltendes Fasttek og
Bitrndomg Flammend det var til at forftan, inen lwad
der gis ai Stole-weiterem da Tut-en ouan lom til liam
at bnde töt. Sinne eeliommen til Len, det var iqen
uliegkilteliae Han, der ellerss Uleiede at viere den meft
veltalende on inwdelotnmende gainle Stolunestek of
Werden, altid tned et venligt Etnil og et godt Ord Linn
rede Demut- for enlmek, lmn stod nu ined ditrende Lieber
for-an den unae fremmede og kunde knn give et leitet
Forli-a pa« at stannne et Pnk afltkndte on niammens
hastig-wide Ord frem. La idet Litlet, ilønt der var mod
Alten, ilnk lmm i Ihrem-, san lmn nmatte blinle der
ved, gis den underline Vetter-gelte der kasvede melletn
Smil og Lauter-, ntter lieu over lmns Trieb lloaatvio
lelig mamte denn-c bons Opisrfel have vakt Kennst-time
hvis itfe Povl stieg-et beteiligt liavde afbkndt Taoglteden
eg betnasrseh
.,(slkjftlighoden trængcr vist ftht til at san noch-f
. at sollt-. Zorn var lidt hoakd vcsd den, men den or as
sammt-l Vikingcflcrat og komme-r sig nol, ina limkt den
hat laaet lidt at fmrlc sia paa.«
En let SICH-stelle ais hcn over Hv. Soanes Anfigt
ved donne- lctlindigc Vemætlning, der qanikc ftencmede
med Paul-s fasdvalige, nat-nette- Forbold ovctfor l1am«
men det var ikte des-to mindre et belasnksomt Wink, der
Bande til Folge, at de faa Minuttcr offer ftod samlcde
l den kmgqelige Daqligitue. Og der blev Glcrde pcm
Goal-dem da Povl mod sin list flydende Tonge- bognndtc
at udtale sig om link Anlkuclicr og Planet.
»Im let-let ilke til Elsamcnl« ytrcdo han, rostcsnde
pas Heu-Doch til Proprietækens omhvgaeligcs Eos-ras
maol om, hvotdan del gi! i den Hensecndo
»Im det, Pole Hvad Voller bestillct du da dek
lnde?« spumle bang Inder med en noqet ovcrrasket oa
bolænkeliq Mine.
»Im lindern-, Fadck!" spat-ehe Povl mod et for
nsjot Smil »Im hart-r aron vaa alt, hoad de Honor
Professor-er hat at siqc mig, mcn icq'aodkendor ikkc
nosqet ude efter en fri, videnskabelia For-Wing. Im
ogter at vake Specialilt, for del er mentziq del mein-,
der et aocust ved i von- Dage. oa im lastcr mig vol
sagtan nof enton over Vkvftel eller over Mann-n tsllcsr
maallo over luqu Delcs paa ern Ganq. Im blimsr
ntdt til at note et lillcs Evip til Frnnlrm, Instle
oq maallc et Var andre Lande pas Vidonskabcsns Braut-,
for vore Holpltalek lier bit-innre ladet oftor min Mensin
Adlkilligt tilbage at Inlle.«
»Ja, misn ist-it Efsan1c11, Povl!« ertlasnsdc Pro
vkietaskem sam fandt drt nodandiat at holde streuat paa
destte Punkt.
»Tai s·on«taa fin! Den ask jea naturli.wis af forstP
ivarcda Paol med en Haandbouwgellc, der »M- kuude
andct and inldstasndig betoliac bang aode Faden Da
der var saadan en Duft as llnadom aa Dust-nnd i ban
Tale, at det virkclig nackten var liac saa godt, sont am
dct altfammm allektsdc var baadcs ajort oa bei-met
Proprietasrms Ansiat straalisdc, Madam Vus lattedc
til med Wie Madaralasda Ele alt-into sin Undfcsclso aa
faa smilendc paa siu aladt·, unae Fastthr. oa Stole-Inc
sterem der m« saa nagt-Mundt- vat blcven fia sela imm,
ans-d sig i Oænderne oa trask ov i sine Flivpcsr af alad oa
kastlia Dkltaaclfa Boot vidt drrimod den nnac Geist
lige ftlte kia liac saa lallt-lia, er et andet Spamtmaal
Man sittlde itkcs have troet, at ban var den Okdcsts
var-me Brandt-en som han doa var, naar man harte
book tunqt oa befaasrliat Svarcsms faldt fm hatt-Z Lasbmn
hart Mana rt Sporasmaal venliat vildc drang baut ind
i Samtalcn. Han bavde som sagt bestem at farbavfc
M, mcn Resultatet vak, at han ftod flov ca undfclh
over for den ved dct fskftc Wide. Gan ærarcde sia
over Povlg Annae, der blev vcd at lsbe Iom Hei-v i et
OiuL ca kunde Mc forftaa, hvorledcs nagen knnde finde
Interesse i faa lette Vater. Men hver Gang Jomfru
Elfei leite Skikkelfe oa fttaalende Smil aled acnnem
Stum, kunde han ikke lade ver-re at lade five Øinc spl
qe heade, on lige faa lädt kunde ban lade vaske mcd dybt
tsdmenbe Kinder at llaa dem ned iqu, hver Gang han
Asche sie fanget deri. Uhu disfe Omstasndiahedek aes
net-ed- det ham even I W, uaar bang Blik Kam til
Im sit-, hwr skelemelteten fmtdtes, ufraviaelig at
We Dass Give hvllende paa sia mtd et Its-made
W W sm. D- m M vWellqt, da der
for var det ogfaa gonlke naturligt, at han begyndte at
innes mindre godt om Stoleineiteren og faa en stille
Miste-nie om, at han muligvis lnirte til den ganile,
aandlsfe Stole.
Tkods alle -sine Fadekglædet, havde dogi ogfao
Proprietæken fine ret gyldige Grunde til at fnle sig en
Sinule pirtelig, idet hon iom Bætt satte iig for Enden
as det velbefatte Bord. Soni Folge of sin fuldblods
Natur havde han nemlig faaet Tilbøjeliglied til Sonn
inelhed og Blodftigninger til Hovedet, i Ljnillen Anleds
ning en nbarmlijektig Læge hovde foreitrevet hani hver
Morgen at dritte en vis Moengde Band paa iastende
Hierte og den vorige Dei as Dagen holde en nogenlunde
streng Diæt. san var netop midt i Kuren og fuld
of retfasrdig Forbittelfe detovek.
»Her- vil tmn fortange,« ndbrød lian med et sei-ger
ligt Vlik paa alle de gode Engel-, hvornnder Bordet bugs
nede, «at man ital nsjes med et lnnipent Æg og en us
fel Vid Franflbmd til lin Aftensmad. Dei er jo hvers
ten til at Ieve eller d- afl Nei, iaa holder jeg pao Sto
leniefterens Kur. Oan raadede mig til at tage et Par
as hans Droaber en Gang imelleni, naar jeg selv syntes,
jeg havde Lust dertil, og for Reiten spise Bøi oa dritte
Pottvin for at faa Krcefteic Hvad siget nu du, Doktor?"
Ved denne Henvendelse ftottede Stoleniefteren lidt
cenqitelig til den unge Liege. Det hin-te nemlig til
Ejendonmnlignederne ved de fleer af lians Kanzel
lian gerne legte at forene det belmgeliqe med det govns
lige, hnilfet i Almindeliglied fandt stort Bifold paa den
nflnldige L, men i dette Lieblil lmnde lmn en lidt pins
lig Foruennnelie ai, nt det doq inmiile ille var nogen
ftrengt videnskabelig FrenmanqOnmnde
,,Hni:; dn link Luft til,« innre-de Doktoren med et
let Einldertmst, »at san diq et apoplettist Lilnfnld en
af Diogene, sna kan du jo gerne spiie Bei og dritte
Partein, on det er en nelsnmgende Munde at faa Apo
pletii paa, det tun jeg itle nirgte Men ellers gør du
bedsc i at holde dig til den nnden Karl«
Stoleinesteren san fortnnt ud oed Linken ons, at
lmn innleoes letsindigt hande, sat Proprietasiens kost
bare Lin i Vom ou denne ielv tog siq wmerliq til
Øret ved at ie, lworledes Fiendelien git lianss Tilbøie
liqlied inmd. Ton var det liani et Tkøft i denne Mod
cmng at lasaqe Mierte til, hour sitter lians Sen allerede
var i fine Engel-. Oq da san-me lmns San, efter ina
ledes at lmne fnldefmjort der Iirnn nun Fast-wh, lmns
Kold ftillede til horn, oven i Kebet sit-als eitek for
mildedes og erllærede, at vi behenede doq itle at tage
det ina itrenqt, fiden det nu nur i Fekictideih samt velvils
lig tilbød at naataae sig Anivaret for nojle imaa llds
fleielser, san entlaredes den lyltelige Indier Aniigt gan
ike, og lmn begnndte med qlad Juer at tage for sig as
Retter-ne.
.,Vidi-nfkaben er ille san streng i note Tage-P til
fsjcde Doktoren nenliqt »Den er frifindet og vil gerne
indrømme Folk snma Fridoder!« «
» »Bitte-titul- oa Frilnsd!« udbrsd her den unge
Geistlizun pludseliu seende sit Init til at heilige fin
Kcrpbeft »Te to lmr not itke san meget med hinan
den at non-. Einsteligt var det, on- et Pult as den
Fkibedsaand, de: er our Tidis Fast-tende, kunde befragte
oqiaa Videnskaben lidt on aim- den ny Liostmst Men
sammelt-aus- Elendrian og Tødbideki —-«
Oan Lde netop i Vogt-el- med at aalme en Tordens
tale mod de anmle Tages Zimdetz og Proprietasren, sum
var en vorm Venndter of disse aamle Tage og flet
ikkc kunde forsone fig med Nutidcns nedbtyvende Ten
destser. havde alle-rede vendt et Par store Ljncn fulde af
vaagnende Mistwnlfomhcd tmod baut, da Stole-nieste
ken, der havde pasfet at komme til at sidde ved bang Si
de, hastig bsjede fis over mod Hr. Sonne og i en derm
pet, nassten ydmyg Tone fagde:
»Der-Es Fader elftede Vidcnskaben ogovar stikket
for den sont faa. Jeg -—— im —« her dir-rede hans
Stemme ltdt, »Im- haft den Lnkke at se hom, da vi
beuge var unget«
Ærqerlig over at blive afbrudt netop, fom han saas
lebe-s havdc begyndt at faa Munde-n lidt paa Gang, fslte
He. Sonne sig ille oplagt til at lade sig cøte af demu
Henvondelfcr til haus- spnlige Falelfer, men standsede
fotvirret og kastede et bittert Blit til Stolemeftereit
Og Povl var ilke sen til at gribe den slupne Tkaad
oq «med et fmukt Udtrnt as Neflqnation i sine ung
dommelige Træk, der tsdmede of Sundbed, fortfrktte:
»Bei er for Reiten vom-e med mig selv. Im bar
nyliq diagnosticeret mig en lille Fttsis ud.«
,,Hvad for en er det, du hat --— lwad for noget«.-«
spumte Proprietasrem fotvirret og dog glad over de
vanskelige Uhu-ob
««)lo, det er ikke ander end en Emule Inst-ingl«
Vlsd diesse er sna Lassen sig otnkring nnsd et
lille velbelmneligt Zuk, men standfede i det famme for
lsløfset oq todte sin interessante Fatnina i en foruirrct
Rot-mein Han lmnde nentlin jlle busket paa, at lmn
ind ved sin Moder-J Side, og dckfor heller ikke bei-Wust
nt lmn ued at uende fig om flnlde mode hendes Øjnth
ftirrende pna bonI, fnlde ns Tnnrer on med dnb Kummer
over en laa foktvivlet Diagnofo Et Lieblil lasmpede
Povl tappekt for at vedligeholdc sin leegevidenskabelige
Illrrdighed, men ved Synet af den sprfte tnngo Innre,
der liftede fin ned over lmns Moders Kind, var det ude
med al Vasrdialwden Han flog fine Arme om lnsndes
Hals, wisse-de bende lige for alle-s Øjne pao en helt nvis
denlkabeliq Munde oa ndbwd med en Mine, der volle
de mellem Sljeelmeri oq Undseeligbed:
»Du slol ille bryde dia noget der-any lille Moder-,
for jeg fknl fige diq, den er san aalilke i sin Begyndelfe,
at det vil vare over bundkede Aar, før den rigtig kan
komme til at ndvikle sin, og faa er jeg jo over den for
lige Alder.«
Noaenlnnde beroliqet ved denne sonnildende For
klnrina, tin-rede Madam Brus- sine Eine og lnnde sor
nnslm med ist Smil alter heimive fis til fin Birkfomhed
fom Vasrtindm niedens Prlmriemsren to.1 Ordet igen
on old-ede
»Det trasffer fia overmaade lpeldigt, ak dn er kom
men netop nu, PovL Sorcn bar faaet en flem Vyld i
Rollen, lom dn kommer til at taae under Behandlitm.
Det er vel en Tim, fom dn for-staat dig paa?« -
«Det er ikke mln Speeiolitet, mon man toger na
tur-liqle oltinq med. Jeq bot desuden iclv en Del
Disposition destill« spart-de Doktoren oq fslte sig forsigs
nat i Nattern men flyndte sig derpaa, belært of sin nyllg
ludvnndne Erlarlng at All-je:
»Bei hat nu lkke noqet at bei-ode, men det et ikki
merk end et qu Doqe siden, at vl flk en Patient lnd
m Idospltalet med en Hals lom en Stut- af lutter But
der-stah«
»Ih, bevares. Hvad gjorde J da ved hem?«
spurgte hans Fader deltagende.
,,Vi skar Foren i Stytker sra det ene Øte og om
til det andetl« svarede Lcegen koldblodigt og satte sin
Kniv med en resolut Mine i en siegt Kylling.
,,Det gjorde da sikkert ondt!« udbrød Proprietceren
bestyrtet.
»Ja, vist gjotde det ondtl Han brølede!« lød Svas
ret med sagmcessigt Velbehag
»Du maa have sat paa Soren endnu i Aften·
Povl!« ertlasrede hans Faden som nu indsaa, at det var
meget nødvendigt at tage hurtige og alvorlige Forholdss
regler.
»Jeg bar Forbindtasken i Lommen, og vi skal
snnrt faa Kerlen i Orden igenl« sonrede Pool til
lidsfuldt, hvorpaa bans Fader lcenede sig tilbage i sin
Stol og strakte Benene fra sig med en Mine soin en
Mand, der bar naaet sit Livs Maul og ser sig selv i en
snldkommen Skikkelse leve op igen i sit Akkom. Og det
var, som han hvistende bemærkede til Slolemefteren,
det rate deroed, at Povl alligevel var saadant et besie
dent nngt Mennesle, der itte var det ringeste vigtig over
sine For-trin.
Denne Mening deltes dog ikle belt og holdent as
den nnge Geistlige der selte, at han sad inde med no
get betydningssuldere og gerne havde givet et og andet
demi til bedste, inen ilke kunde faa et Ord indført paa
Grund of dennk Fortnbelse i Intter materielle Ting
bvorsot lmn begnndte at saa en stasrk Mistanle om, at
det stod ilde til med den anndelige Saus paa Øen Og
derbos imvde ban stadig sin Ærgrelse a7 den siakkels
Stole-weiten Goet- Gcing hon med Møje havde mandet
sig op til en kwk og ainørende Udtnlelse om et eller an
det as Tidens brkendende SpergsmaaL kunde han viere
vis paa at finde denne sin Plageaand med iorig og for
melig wngstelig Hast lisfende sig over iniod hnm for i
en fortroligt hoiskende Tone at asbryde ham mcd alle
hnande SpergsnmaL san om linns Moder, saa om ham
selts, og ferend lmn var bleven hcun koit igen, var det
gnnstige Øieblik ganet tobt, og han sad atter som en
stum og mngtesløs Tillisrer. Hvad bans Fainiliefors
liold kom denne-gamle Enegl ded, hvad det angik hinn,
at ban var en Elngs Sildefødning, kommet til Verden
mange Aar estek sine Forwldres Ægtesknb, og andre ligs
nende Ting, det knnde han ikke for sit Lin begribe lei
lidet nnede non, at den gode Sjasl i velinent Ontlmgges
liglied sor kmm ønskede at iorebngge nbetrenksomme Ub
talelser, som lmn vidste, maatte bekøve hmn deres mrlis
ge og godmodige, men i sine Meninger beitige og paa
staaelige Viert-I Gunst. s
Sanft-net Mnnltjdet Var endt, var det en fand
Foruøjelfe for Proprietceren nt sende Bären op til fin
Sen, Doktoren, kwem lmn gjorde sig en Wasde of at
indrønnne sit Kontor til Konsultationsvcerclfe Ankomi
men her fandt Sol-en det riatiqst at lade Begivenhederi
neks Gang ndoikle siq af sig felv og tage stne Forboldss
reqler bereitet-, tlji han bavde det paa Fornennnelsem at
nn skulde nye Kunfter prøves, oq var til Sjnds at
swtte sejat med feint. Af den Aarko blev ban staa
ende sanfte tnvss oa ftiv foran den unae Beme, sum paa
fin Eide alasdede sig lvierteligt over nu at flulle vise fig
i et nnt og glimrende LusJ for denne sin tidliqe Liges
mond, for ikke at sige Overmand.
»Du ital ikke vcere bange, Sorenl Jeg fkal ikke
gøre diq noget, uden hvad der er til dit eget bedfte!«
Med faadanne trøfteliae Okd opnmntrede Povl sin
gantle Kammer-at km Ungdoms Vejleder til at fkyde
Hiertet op i Ljvet oa vjfe siq som en Mand, og denne
svarede:
»Der er geht, det samme, Povl!«
»Jeg praktiferer ellers ikke endnu uden for min
Familie oa mine Vennerl« bemærkede Povl
»Nei, det ital jo gerne qaa nd over de ncermefte
fsrft!« fvarede Sol-en i en Tone, fom om han var be
redt paa at finde sig i det nundgaaelige.
»Jeg hat imidlertid for sammelt Venfkabö Skyld,
Soren, itle villet opfætte at tase fat paa dette Tilfældel«
hemmte-de PovL fuldkommen bevarende sin Overlegens
bed. »Jeg har anfet det for rigtigt at tage det straks.«
»Ellers kunde det ogsaa gerne have gaaet den«-Ja
konnnet lig as siq feln, Povll« indrønnnede Soren med
et Nil.
Tilfceldet tmsvede en langvnria lindern-gelten der
satte Sorenci surrte Taalmodinlted lidt naa Prøoe on nnd
Ponl Lejlinlnsd til nt ndnikle for nun-, at den nnere
Lasset-nun nande sin Etnkke i Diaqnojem on at denne
med Zitterlnsd tun tnnde jrentqna as en onclnmneliq
illcknnjonlntiom esterfnlat as en urnndiq Etsnmination
J Overensstennnelfe nnsd denne Nrnndsastning spukgte
bar derxmn i en fomstnikmsnmsssig Tone:
»Gut dn lagt Mastte til, Soren, om den lasnge bar
bnft dette spnsndte, let rosenfnroede Udfeende?«
»Nei, jen nor ikke, PonL fortnedelst, at jea bar
innen Ljne i Nottenl« soorede Soren
»Nu, det gar heller ikke videre til Sagen,« sou
«rede Liegen, tog en sirlig Forbindtafke frem, opføgte
den benaer Kniv, han knnde finde deri, vuggede den
kaslende i Hunden og vedblev med en qrublende Mine:
»Vi tunde nn enten fort-ge nogle Snitz eller vi
knnde laskme et godt Trcekplaster derpaa, og, naar det
haode tknttet tilstrwkkeliqt, rive det af for at anbringe
et nnt paa det sauledes forderedte Saarl«
»Lad os droge Puften førft, Povll« sparede Soren
med starre Sinder, end man sknlde have fokmodet un
der san betasnkelige Vilkoar.
,,Vi vil imidlertid ikke gøke nogen af Delene1«
erklærede Doktoren efter et Øjebliks Betænkning og
gemte iqen sin Kniv i Forbindtafkem sont han dog for
en Sicterhedss Sknld beholdt i Haanden
»Skolemefteren plejer nn at beuge en tycmet Mel
nmd ellek en Ktot Gretd!« antndede Soren, der beqyndte
at finde, at lmn trwngte til at lvjnslnes en Sinnle paa
Gled »F« lmn fiaer, at dersotn den ikke konnner nd
saa kan den gerne ana hen og non op i Honedet med
det samme«
,,.sond kangmo op i HonedetW spurgte Povl med
et bøjt Sinil »Mener han Grøde11?«
»Nei, lmn mener Ondskobent« fvarede Soren,
lige saa lidt fotvikret nf Snærten
»Na ja — fom Hnsraad betragtede er de ikte ilde
og mere mao vi io itke for-lange as vor kwre Stolemes
ftert« indrømmede Doktoren i en ovexboerende Tone.
»Det forftcmr sin, Pont, han bebsver ikke at aøre
san lang en Snak om det som en rigtiq Doktor-, for
han kan altid gore det liqe paa Stedett« fvarede Soren
religi. «
Efter en san delikat Paamindelfe hat-de Pon na
Mqvis Mc endet at give end at give fis til at tænke
esse-list over Sagen, og da ban havde apvendt nogls
flutning og erklærede:
»Ved du hvad, Sorenf Jeg troc, vi vil bcive
ende ved Graden» ,
»Eller kaufte ved den tvggede Melmad?« Afle
Soren med det uskyldigste Anfigt af Werden
,,Paa ingen Maade1« svarede Doktoren med alva -
lig Bestemthed. »J dette Tilfælde vil jeg absolut fees
traskke at anvende Grad. Her er en betydelig Ansam
ljng of Pus, og lige overfor den vil selv den bedst ttzgs
gede Melmad vise sig kraftesløs. Graden maa hversk
ken vcere for stiv eller for lind, men have en passendy
Konsiftens. Jeg skal selv hjcvlpe Else at koge den as
første Gang vise dig, hvorledes den bar anbringe5. DR
man øieblikkelig gaa til Sangs, holde dig der et Pak
Tage eller tre, og, faa vidt muligt, ligge paa Siden elle
paa Maven.« «
»Ja se, i Aften kunde jeg jo endda gaa i Sens,
men i Motgen er det jo redelig nok Stank-aus« indveuds
Sorem ,,o··1 den fkulde en vel have et bitte Korn List
af!«
,Jngen Opfcettelfel« fvarede Doktoren strengt
»Ellers indeftaar jeg ikke for Følgernei«
»Ja, fkal jeg, faa skal jegx« iudrømmede Spreu
og kløjede sig wrgerlig bog Stet. «Men det var fleisc
for jeg fkulde have været i Lav med Mikkek i Morgen.«
»Hvod for noget — en Rast-, Soren?« fpurgte den
unge Liege og spidsede pludselig Ører.
»Don bar faaet fig en Oule i Skoven her tæt ved
Gnarden og taaer vel manae af vore Ænder. Derfok
havde im betasnkt at rnge ham ud og se at faa ham ti(
at flntte sia et Korn, men det maa jo nu viere det sam
me!« vedblev Euren med et Udtryt af stille Hengivelle
i fin Skæbne, men tilføjede dog straks med opblusfende
Livljghksdt »Det er bestemt, at han er deri«
»So-I skal jeg fige dig noaet, Sorenl« udbrsd Povh
fnld as Jver fo. Sagen. »Juki ryger du uden videte
Mittel nd i Morgen, og Svane og jeg skyder hamF
»Ja, se det er nu ikke Jagttidenl« indvendte So
ren spaqt
»Det Mr ikke noget!« fvarede Povl og skød alle
Jndnendinaer til Side med sin Forbindtafke ,,Sau
fwiter im Junker for de andre Udaanqe og fanget
Knamten leveude, det er eaentlig oqfaa morsommerh
Men slitmer kmn iaennem san skqder vi ham uden Barm
bjertiabed paa Peser alliqevelP
»Im bavde ogfaa betcenkt, at vi fkulde haft es en
Fistetur!« vedblev Soren ftndia med sin stille Opgivelfe
nf det bele. »Im ded, hvmck der er Fisk ut faa!«
»Du skal vi ogsaa have fat pqa dem, det kan du
fiele paa, Sorenl« udbrød Povl energisk.
«Men det var den Grød!« ytrede Soren fagtmodigt
»Ja det er sandt, det var den forbiftrede Grde
jndrømmedc Povl mismodiat og henfank atter nogle
Lieblikke i dnbe Vetmqtninqer. Men efter at have
grundet lidt, løftede han kcekt sit Hoved, og med lyfere
Miner, i en fortrolig Tone, som den passer mellem
Mnsnd der ved at toge Vordem fom den er, foragtende
dens tomme Skin, udbrød han: »Na fkal jeg fige diq
anget, Sorenl Jeg trot, kerligt talt, ikke, det hat san
synderligt at betyde med den Vyld, men lad det blive
imellem os to. Lad os se det an i et ParDage ellet
tre, oq hvis du saa bar megen Lyft dertil, saa kan du
io gerne lcmgc en Smule tnget Melmad Poa og end
da enge Mikkel nd — Skade kan det i ethvert Tilfcelde
aldria aøre Oa lad san det være en Aftalel«
Dom-dem aaar det? Er J fasrdige?« spurgte Pro
prietasren va stak i det famme et spændt Ansigt ind ad
Deren.
,,Vi fik os endda inakket til rette om det, Hut
boud!« fvarede Sol-en ad forlod Konfultationsvætelfet
med samme Rolighed, fom han var kommen der med.
fFortsættesJ
v---vv--v-vs--v--v-----7
Waf-a--vv-v-s----------"-vv"
Bestil nu !
J ULESTJERNEN
l11(lls»l(l:
Jomkruen:
As Pastor l(’il)ik.(c-ts. lll. us Povl JHHIIgunseu l
skyggem
As N. l’. Madsn1). lll. af l-npliiu JunsseIL
Julea og Julens Forkattor:
As Histms (’· slmvgnunl l’(«tersen. Ill.
al« Ulml stonssmk
skandinavjerens sub-sank .
lct lii(ltil uttzkt l)igt tuf ll (-’ Andersen.
Chr. Richardt
As Histms l. (k. Kall, et l1i(ltil til-rykt l)igt.
Den ny Forbindelsm
Af ankznk Pia-ist Pinsl Kuch. Ill. af A. llou.
Nytsarsaftou
.U lltknny Lin-Amt
Minos-isten
Af Splma Lagerløis Ill. af Bril( llenningsen·
Izu Keiserskæbm.
Af II. l. IT (-’. Muttliiessm.
tin skitso.
As Oll. liimircl lll. ni« Pr. Schwulst-.
Bn Port-kling.
AK Pall( Romu-.
Ali-« vil isisin(lt-·-. nt (l(-ti(s smulclce Bildnile
ji« -- than clisn liislzsilsslixzts l«’nrsy(img. vi kaar
— ins-ist Am- plosjssr ist lilivis nclkiuljzt lustige kgslr
.lnl. Man opfnnlros clmsfms til at bis-stille i god
’l’i(l. Iliisktcit wntos hist-til Mrst i December
Mnn limmel Hixx til Rtndnts PMHSL Hase-ti
Stcstlliqe Aqisnt pllpr direkte til os. Print-U er
Rom alticl .50 Conn
Dlisomplmrir ...... 81 35
s ...... 2.50
12 « ...... 4.50
25 « ...... 8.75
Netto-Domitit
DANISH Imm. Print-. Amte-.
Bliiy Rohr. » ,