Fra stille Vandc.
As L. But-der
Guttat-)
,,Maallel Vor Heere ved detl« lsd Stole-nelterens
Svac »Men det hat heller itke lynderligt at Wyde
«for inde under Motten fidder Tusinder oa Zulinder ai
nye Tone-r oq lasnges og voller ligelotn de, jeg nn Var
lortaltidny til Binden faar lollet dein nd. Gan lter nd
i Morgen Alten, da i Oeertnorgen Altert, og lwer Af
ten, den cne elter den anden, laa ital J laa at here.
tnwrdan de lvinaer lig nd i den lmnlte Ver-den, Slæat
eltcr Sie-sat, da hvem vil laa brnde lig om en entelt
Tone, der dlivek boete i detl«
Ved disie Otd laa Stolemefteren op med iit let-d
vanliae, venliae ög muntre aatnle Anstat, on det var
lom en lille Sky gled bort derlra ag· forlnandt. Bernene
lnntes oglaa, at den Tale tnnde der were nagen Nimes
liqbed i, lworlor de bellnttede at lade den Tone ilnve
oq holde lia til de andre, met-e fornsjeliae Men Soren
reiste lia oa laade i en alllnttende Tone:"
»Den er nn min Tro, at Motten bar rinaet for at
lottkelle os altelainmem at det er Tid til at aaa dient
da liae nor Hern- qu for, lwad aodt han liat nndt en
der hietnnce, da det render der innen lorlert i.«
Tertned intte ban fia i Gan.t, ou de andre inlate
nam, men Vorm-ne troede baut dog ille riatia. Te stoles
de ntere naa Stolemeiterem da det lan man itle for
twnle dein i. De knnde itle alemme Tonernes Æventnr
on bavde en Fornetninelie, sont ont det var nollet on ntidt
i der-es eaet Lin «
Fra den Stand sit de Lnit til at lntntte ned ned
Stranden mod Soltledaana da lastte lig iek at lntte ef
ter Fllotletlanacnsz lierne, dasnwede Toner paa deres
Flnat nd i Verden lvr at finde dens Niadom on Werde-.
ca naar de harte rtzitia elter, laa knnde de tndelia for
nemtne. at det var en Sejrssnna ont Flimten im inten
re on tranae Steder nd til Frided da Lnlle. oni en lang
og ftraalendeDaiL der laa gentt bag Aftenens Ztnaaet
Klanaen .blen itnnllere da ltnnllere, tnete on niere lol
tende. jo lkenaere den ioandt bott, og den lidite, sagte
deende Tone lautes tun at love ind for at drennne otn
andre eltdsnslntnllere oa blidere Da naar den knr bor
te, ten de lnnanden ved Haanden da all dient for at
dran-nie sont den Men Teilen, der var vlevet lmrte oa
llavde kornildet lia ind i en Aste-da ai Linet tun-te de
ille ndaet til — — den all iin eaen ledeliae Gang oa
lotn dem ille ned
J Las-laden lan det itnidlertid ille aanikc tiliredisi
stille en laaledes at linke Blasat eiter Eli-rat at lnlles
liae Toner- fninae sig nd i Verden ior at lief-ne alle
dents Herlialleder. mens- nmn selv sidder indelntlet lmn
de lannne Ell-new evindeline Henn. Lidt eiter lidt be
anndte Bot-! at bline lnsittet ai Tonerneg llco on iandt
ilte lasnget den lannne tidliictdede Tilikedsinllelle sont
for i at liode even nna Ositlth ride Seite tEl Bands,
ligae paa Fierden on iiite eller lastte Snarer tot nilde
Dok, book aodt on intneieliat det end i oq for lia leln
luttde onst-e En nnadotnntelia Lasnalel elter Landet
paa den anden Side ai Seen, ntndelige Trnnnne ein
ntendte Glieder-, lotn der ventede hann begnndte itadis
aere ea itadiaere at mein- lians nnge Sind. on Elle vids
ite han ltrals at vlnde ior Zagen ved at lone liende, at
dan en Gang nilde komme tilbage og qifte list ined
dende lor at like liende nd til Guid og akstine Slove
Det rat sama-ves, at Soren ioreholdt hatn alt,
bnad der loknuitiavis kunde loteholdes hanc i den An
ledning. lod falde Vinl om alle de Savn »Ja Beim-rüg
deder, der nentede han« og laadie itte Delgcsmaal paa
at han daede htrt for eilt, der aaves Steder i Ver-dem
lnm man hvetten tlt Grunde-d, Bekennen-in eller Silv
twillet var treDelr. et Mennelle itke i Las-rasen lnnde
nndvasre Foraasves edittllede lian det rede szla lom
et advarende Essentpel daa ltnllet Ærawrriglted —-- den
toslede Molletlang hat-de nu en Gang iaaet Magt
, over Povls Sind da ajort ham dtv ior niere sornnitige
oa praktille Anllneller.
z Under disle Omftændtghedet var det tun en lik
qelia Triuml for Soren at le ilne merke Anelier med
· Henan til Stolemelterens Vers og Æventnr gna iaa
iuldstcendiqt i Opfnldelle samt tnrde bande, at den gam
le Hædetscnand nu dalaa ler vilde indlc det og for
Fremtidem naar han endelig llulde i Lav med laadant
noaet, holde lia til Nisler oa Hsjfoll og andre laadans
ne Versenkt-, der tilhtrer det virtelige Liv og ikte latet
Werden rnndt sont Narre, men dliver falte venijem
inets Grund. Men tll han« Overrallelle viste Stole
inelteren, den Stjcrlny laa liden Angel-, at lian tvasrt
Einwd llea iig vaa Fjendens Parti da talte Povls Saa
med Verme. Da rnftede Sei-en paa Hovedet og falte
at det blev nsdvendiat at lade Werden aaa lin eaen lkæs
ve Gang. . ·
Saaledes randt omlider den Sommerniorgen op,
da Banden ltsdte lra Land lot at fjre Povl dort til
den las-de Stole i den ljernt liaaende Stad Wall-org
da aabne ham Poeten til Videnltadens«.dtjlale. Oa
jnlt, lom Sejlet flsi on, oq Banden gled nd, heayndte
Metell-Neu at ringe Verzeihn-. der-even og del ltd
kpk Pevls Operaanltr. loni am den lang
»KoIII, som! Kont, kom!
Teils-It bog at foldc IId
Ringen, iom III III as GIIds
Kom, kont! Kom, kam-I
VIII-den likwsk vid Im Inn-,
Lytta-nd MoIIIfI diskIIdIs III-Urk«
Men vaa Øcns Brod stod MadaIII VIII-s — — Pro
pkietasren var Mo IIIIsd i Baadm for III fIms VIII-l ind
i VII-Ist -— IIII brIIIItc afockileudc III LIIIIIIIIrIIIIIlasde til
at viftcs med oII Iil III III-re sinc- Ikofafus VIII-en Eøjms
til adfkilliac ligIIeIIdc der IIka Mde i Wust-II Music-It
oII Mate- Ined baIII IIIIcI Besen sum IIIIInlIxIIs EIIIIls IIIIOI
haII selv Iaa læmäelsfuldt hiakdc bokt im den-: dnöc
kam-, aldriq Iviqtendr Mlde Elie tittcde III-III bnavcd
III-ade- oq qiotdø et kaum-II lillk Fokspa ma III IIIIile oa
se qlad nd men midt under SIIIIM, btait .IIIII pludiislia
I Graad og fkiIIlte AIIIIIIIet I Iin Innres Molc. Mcn
Seien Itod ved Süden III dem, va, Iser as Im I« « s
Sorg, yttede haII I en halv mitmodiq, lIalo Imsixssw
Tone: «
»Modnmmen Ital MI- amde, for det san bIIde Isa
III de tat-fem- Povl oII sendet haIZI hiem igem ligciom
be qioeve ved det ktdeØcI VII Iaa laII deI blive aodI
Mda for des rtde US flog oqiaa bacI nd. spread IIIIII
blev IIIMI.«
III SkoZW lasde fIII bound m den sm
dcnde Modus Arm og sagde med lin vcnlige, trohjers
tige S:tennne
»Mkkellotlen ringer ham paa Vei, Madam Brus,
og dkt beladen at vor Hatte er med, hol-c han samt-«
Ved disle Ord tskrede hun for lidlle Gang sine
Øjne og oiltcde endnu en Gang Ined lit Lomtnetøtklæ- «
de, inden hun gjemte det, og laa gik de all-samtnen hjem
igen til deres stille Liv, mens Povl forsvandt ad Ævens
toter-s lolbcfllnncde Beic. Barte var han, og vortc dlev
han, thi Sorens stille Forhaadningek aik heller .ikle
denne Gang i Opfyldclfe -— l)an blev hvericn lasse
tvt ellcr iendt lpjem iacn
Sonn sagt, da nu omlnmaeliat udvillct, hvilkcn
af Parterne der egentlig var bebst Taten, derom var
Meningerne delte, og det qiordc itle Sagen klar-ere,
at Retter-ne holdt med Sorem nion Fnalme med Skale
mesterm Dei bedstc var imidlcrtid at Tiden, lotn
alene kundcs give fnld Oplysuing derma, all iin Gang
uden at brndc iig det minditc ocn dg delte Meninaer.
Den kom, og den gil, oq Povl lont oa aik med den, lang
somt, men litten vol-jede i holde oa uden Tvivl oglaa
i Last-dem on Forstand, men bevarende line buttede
Former og runde Kinder, ikle ulig csn Puppe, der stadigs
fvulmedc nun-mer fia det forønlkedr Øjeblitd za den fkal
brifte. Jo længere Tiden alk, dclta livliaeke Felder flog
ban under sit Hvlsteh oa sont en laadan forltaalinings
luld Pupae droa lpan cftcr sets Anre- Fort-b til Goveds
fladen lotn Olttdisnt
Paa famme Tid ndvillcde oalaa lidon—Ello lia saa
aodt, lon- det i bendcss indllmsnchdis chds lod fia
aste, og blan fom man limde dont-J, ualmindclia
ferns, faatsel i Mein-i lom i Madlavning. Proprietkrren
lelv berønnnede til Madam Arn-IS lwmmelige Stoll
lusd manae Manne hailndt lpendrki Ovdraaellc lom stem
nusndc ntcd male, follde Prinrivvek, on naar Soren
lmaate di- Pandrlaacsr. lnm baatcx lovedc nan lia mcaet
as lwndcsks Frcmtid Tat-links blvv lmn lanasttalt af Fi
gur oa visto en ftærl Bild-seligle til at vollk- nvdcsn nd
as :Tne Maler-. Man naar Ylstvncsn var final oa"ftille,
bolhx lnm fremdle as at fiddcs vcd Strande-I oa lntte
til Klolloklanaen dorovre fra, indtil den forspandt i den
Malta for-underline Verdiin over S- oa Volaa ca na
laa for brndrs Ører Jana Klollctomsknc
»Kom, kont! Kom, kont!
Dejliqt doa at solde nd
Ringen, sont Vi sit as Mad!
»Kom, kom! Kom, kom!
Lasnailen bar to Vinner fmaa,
De kan over Seen Ima!«
Der laa bendes Wertes stille, demnseliae Land
ined listige Zonen-, der nienne sia baa Zangen oa med
detBnd, der sknlde komme, men sam nun selo endnn ikke
sen-statt Tidt on manae Gange trivpede bendes lette
Fødder over Stien nd i Fiorden on standfede ikke for
ved det nderfte Punkt as den, for der var Tonekne kla
rere og Landes nun-niere- Men ikke fjcrlden sad ogfaa
den qamle Skaletnefter ved bendes Side, og var lmns
Stemme end lidt klanalss on ruften, faa lnttede bendes
nnge Hier-te dog gerne dektil, oa as oa .il, naar den
, flog en stille, deltaaende Strena nn, sit den Roserne til
at springe nd vad hendes Kinder og hendes Øjne til at
tindre omkap med den innkende Sol.
Men naar saa hver var qaaet til sit, og Ratten-Z
Dunkelheit havde hyllet aktiin i sit Slsr. faa kom,
blandt tnange andre glemte Sagen den nannte-, jarvildes
de Tone fretn oa sang fin eqem nasniede Sang:
Nam- Natten speilet tnvs sin Vorg.
Rnndt am de dybe Strande,
Da ftiaer der en gammel Sorg
Op af de stille Bande!
Der hat den hvilet dnlgt og glemt
Baa Dagens travle Irr-Imme,
Der hat den iiddet tavs og gjemx
Paa ntine spundne Trommel
Der bar den voatet naa den Stat,
Som jeq en Gang hat unstet,
Da leiser i den stile Nat
Tit Haut-, der las-mit er bristetl
. QI dtager jeg knn fattin hen
Jgennem Daaens chennfel,
Dver Nat den bringet tro igen
Mm Riadoni og nnn Lasngselt
M fanget den et Taarefkcer
Fm Maanen i det hsje,
Q; staat den Synd og Stnerte Mer,
Dkg glæder den mit Øjet
« Den feiger i en sagte Sang
- Son- Blotnft as Nattens Haue
Og ledek mia dog vist en Gang
Tfsl Oimlen ska det lave.««
Il.
Nam- det luster.
Der tout en Luft-sing og iløj den ovka Llsiifjordcns
stille Vanle Frische-d vor der i den, og det Morde godt,
mcn lidt ufmdig af iig var den tilliqc, da Muth-us
klare, roligc Billcdc pas Blinden blov liqefom lidt for
plumrrt dem-d oq lom san sum-n ud as smc Mulden
JLet var on samt Stækfommvmftcm qodt og vol
fnv Aar iidcn hin Forlmkssaficm da Kikklslloflvlc tmde
Finqcl til est um Uiv for Polsl Aamus tmde ils-c qjort
inndctlig Fokaudkinq pua Den, tlli dct liøkte io mcd
til dcns Stilllng lom Verdend Bildunka at den bau
de en bel Dcl naturllq Tilbøicliahcd til at ftaa stille.
Men desto rasten- havdc dcu vorige Ver-den dreiet lin
uden om den, oa Nat oftek Nat var Stier-norm- aaaede
rundt om den og havde med dct lammcs llille Smil set
ned paa, lwud Ver-den kaldte stott, on« hvad den kaldtcs
lnmar. -
Da lsd Aftenklokken ichs. Tons Toncr havde
midt i der-es Firrnhed en vis iublendr Klang, lom om
de ringedc ttl Fest, og del aiorde de oqfaa. Thi ude
lra den vidc Bei-den fjrtcs Luft-singen on Band mod
Brei-den« og· det var iqu en aparte Beqivenhed for
Øen Baaden bar Pon og has Lykke hiern, mens Sko
lemesteren og adlthge andre Hjemmeftdnlnger ilod ved
Waden for at modtaae hom, oq heller lkse denn
Gang pildc Pool have byttct med dem for tin-get
godt.
Øpn havdc værct nysgcrrig, og Gaakden levet i
Spænding adskillige Tage spr denne Begivenhed, og dct
var saa ganske natur-Hat Thi førft stulde jo Povl
komme hjem, efterat han i et holt Aar havde iuget den
ssde Hunnan af al Hovedftadcns Lærdom, Glans og
Yndc, og dcrnasst fkuldcs han ikke en Gang komme ale·
ne. Han var kommen til at bo has Enken after en be
kendt og udmasrketsVideskabsmand, der for lasngc fide-n
var dsd i sin traftigstc Manddomsalder og bavde ef—
terladt sin Hustru og deres spæde Sen i trangc Kam-,
fom det ika faa fjcklden hasnder di- ftakkcls Vidtsnfkabss
masnfx Demu- Søn sprte Povl nn hjem med sig, ef
terfom ban havde sluttcst Venfkab med ham trodci, ellet
maaske netop paa Grund af. dates Forskcllighcd, faai
ledes fom det klart fremgik af hans Brod drsangaaende.
»Min Ven, tfwoloaisk Student Somit-C havde han
streuen «or saadan en ivriq acjstlia Sjash der vjl gen
føde det gale Norden i den krifteligc Nutid. Jeg hat
den allcrftørste Aatelse for hans Dydighed, for ban fid
dcsr altid biemmc on tasnker paa Landctss Vedfte og Fol
tets Latre, naar Iea aaar nd ior at more nim. Bi
liar to Meninaer om enhver Tina oa foritaar iaa nd
maskket at ikcendes am dem, at vi er de bedste Venner
ai Werden Da til Syvende og Sidit holder jeg virkes
lia meaet af hom, iordi han ·er·en aod oa dygtia Far,
da en lasrlia Sen da troiait Stette ior iin Moder.«
Mere lovende Oplysninger knnde ikke let vasre ble
vet aiuet Madam ths bavde følt mean Gliede ved
at erfare, at liendes Povl liavde iaadant et rart stifte
liat Menneike til itadia Ostiaang, Provrietceren var
avermaade tilireds med at ikulle modtage en iaa tnerdig
liienitand for iin Geestfrihed oa den ikikkeliae Ø var gan
ike beansrlia efter en Gang at komme til at ie en riatig
Jndiødt fra denne Æventnreneijs ijerne Stad.
Soren var den, der meit liande taaet Sagen med
Ro, da inditrnsniet iia til ved Leilialied at lade falde
noale tølende Oentndninaer til et blisiet Øn- dee nylig
liande ailnit det rede da var konnnet et Sted Voller i
Bald dernde fra, tnen icnn inaenlnnde llande eiit sia at«
inare til Fnrventningerne, lnmr mean Vliest der end
var lsleven niOrt at dens lapiede Ydre Men Propriei
tasren tiande vasret iaa fnlddlods»at lian iiinnede iaen.
Et Var Daae fee Veaivenlieden var lian standiet iumn
Sol-en nnder Paaiknd ai at vekcsle et Par Otd med liatn
om Arbeidetss Nam, men i Virteliglieden for at lette
iit Werte en Zmnle for detss oneritremmeade Fett-l
ier. Han liande allerede dreiet iia for at ana, men vends
te fiq plttdielia, iom kam dan i Tanier sit Noaeh om
iaen da ipnmte lienlaitende: «
»Bei er iandt, Sol-en! Du bar nel hat-t, at ncin
Sen ital komme hietn i Ovekmomen assi bringet en
— Ven med sind-«
»Ja ist-l, Httsbond!« ivarede Soren
,,Tet er en Kobenliavner ai en ijcelden ndnnrrket
Familie: lian bedder Hin Svane da ituderer til Prieftl«
vedblev Pwprietasren med Velbellaa. »Men nn maa vi
viie, at vi eaiaa liar lidt Lenemaade liekoyrm on derior
kommer dn til at talde liam for Studenten oa fortnane
de andre Falk til at aøre det iamme.«
»Vil Eins-band vasre iaa aod at iiae det een Gang
til?« bad Soren med Hovedet lidt paa Siden
»3tudenten, Sorenl His. Studenten ital du kalde
klam!« Konten Proprietasren med itatite Farnøjelie
»Tet ital ien, Husdond!« nittede Sol-en
»Du ilnlde vel itle tilfasldiavics liaoe hart, am der
er nagen Sngdom eller iaadant noaet Pilleri der Paa
—Øe11?« innrate Ptoprietasren
«Jt·ke andet, end at fea trot, ieg liar en and i
Nakkem for det er iarliat, iom det iaaetz og del er arovt
fiom det er itort!« ivarede Soren
»Ja-a ital tale til min Sen Paul dem-ist« ntrede
Propsietastem itinlia tilireds. »For· du tied vel not
Sol-ein at lian er godt paa Vei til at blioe Doktor.
Men det er vel itie nedoendiat at kalde bam detior end
nn, ior han er det io eaentlia itke riatiat cndnu.«
.Det lan iea foritaa, Husbond Den Del» En
ikte ek, den ital man heller ·il«te kalde En fort« ivarede
Soren bifaldende.
»Ja, jea vaalasaaer dig inaen Inang, Soren!"
ialdt Propisietæren buttiat ind. »Du maa gerne lal
de dam, iom du hat Luftl«
»Im iiaer Tak, Hinsbondl Saa vil jea lalde liam
Povl iom jener vant til, det ialder ogiaa bedst!« ivas
rede Sagen. hoorpaa Proprietasten aiorde Als-or ai det,
-vendte iia otn og aik, men med en Mine, iatn am lian
doa itle var inldlammen tilfreds med Sorcns Vereds
villialled
Lu der mir kommcst Poesi ovizr dr- suvbvidc Lagcner,
sont Madam Brit-T bkcsdte over sin Musik-kommerst-nach
oq i di- dnitondis Retter, linn tmde tmvlt med i sit
Koth-ji« en Poesi, der ika blot kastist sit intklarcnde
Ein-r imisr ltcndissz »Mein-, modisrlixns Ansiqt, misn end
oasan, den Skiaslnh ioksørte insiide til at time siq ad
stilligis pinstiskc simm Fribisdctx sont bun under more
irdrncslisns Ditistwtidigbrdcr vilde hanc anth sor fulds
kommen milladelisus i adstadiqc og mit Uisaktiske Tim.
Een Mann maatth lnm ssribc sig solv i møisommoligt at
vwve nun at stomw csn Ovrkdyne i ist sinnskc lille Pude
vnar, sont det var lattcrliat at antmscs bestunt dersim
oq en andm Gang qsorde bnn et sortvivlcst Forsøa paa
at rnstcs Pein-r nd as Vimden nna vacrbøsscm andren
dcs sia over, lworfor det tosscde Pisbcr ikkc Vilde til at
komme-, indtil inm opdaaedc sit Misqrcsb vod at finde
Eise inattaaendcs disse Bestrwbclscr med et skfwlmsk
lille Smil om waerne.· Da nmattc Madam Vrus mcd
Stamme sasnke sin Pebcrbsssc, idet Hun, balvt lccnde,
both mrd Taaker i Øjnonch oa holt tncd en una Piqoss
Undsovlse, lustendth
»Im alwder mia san usiqcliat til at sc min Drum
ist-n Er dcst sna tosscst as min, Else?«
»Nei, lillc Tantci Du vod itke sclv, lwor smnkt
det klcrdor dikti« sknndte Eise sia at svarcy laach til on
Vokrnsitclsc sin Arm om bendcs Hals oq knssrch bcsnde
bserttsliat Madam Vrns san smilendo mm ist-»di- oq
visdblcv tantcsiuldt:
»Ja, er det ikke underligt, Elsof Im sum-s, jea
holde-r endnn men- as set allesammm Inn-r Gang im
tænker pna hom. Jca or saa indcrliq alad oq toknemi
melia sor mit stillt-, vvlsiqnede Hieni, oq jea irr-ums
aller most estcr PovL mmr sen ser, bvor du er blevcn
tman on ssd ou sinnt min essen kwro Eise-W
Dei er nu noqctsPassiar. lillc Tonm« svarede
Else on rødmcde stritt-it- idet knthknsscdc hendc nok en
Gang, men Madam Pius hat-de Rest alligevel Thi
Troldmandons Stan, der i on deilia Skasrsotnmerstund
hedækker tornesulde oq vildt vol-ne Rosenbuske med al
pndtghedens Flor, bavde just i denne Skærsommer nas
et ogiaa til liden Elle og blidelig rørt bende, selv i XVI
beikedne Enfomhed, hvor hun boedej Der var tw«
Finhed og Ynde i Blomsterftøvet paa bendes Kinde-ej
den langstrakte, lidt kantede Bigur bande pludfelig rus
det sig i bløde Former, og den ftmnpede Kjold foenket
sig jomfrneligt ned over de lette Føddet En Sol-·
ftraale var lmn i den prolaiske gamle Guard, lmad enteu
hendes yndefnlde Skikkelse, rank og vel)w:1dig, smuttede
genuem Kellen og Stner, eller en hemmelig Drsm liste
de sin stille Glans over hendes klare Øjne i en ubevog-«
tet Stund. Da dette Sidfte var netop nok saa lmppiat
son- ellers Tilfasldet i de sidste Dage, hvoraf der var
Grund til at flatte, at Jomfrn Elle — det var komniet
ganske af fiq lelv, at alle Zeus Veboere nu kaldte bende
saaledes —— havde sin Del af Laansaen oq Fowisntnino
neu san godt loin nagen.
- At del kunde viere Tilfkeldet med et laa ungt vg«
baabefuldt Gerte lod sig vistnok nden Vanskelighed
forklare, men bvad der gik af den gamle Stolemelter.
var ikke faa let at forstaa. Fra det Øjeblik, han hav
de lasft Povls Btev om det dobbelte Veløg, var det, sont
hin Troldmnnds Stav havde rørt oalaa hans grauende
Stil-Felle Der var kommet et Liv, fotn man kunde
fristes til at kalde federagtigt, over bans rynlede Trieb
nsen om det var Smil eller Grund, der spillede bagved
dem, det var nmnliat at afaøre Hang Rya, der nu
vnr blevet en Kende mere kroget, end den havde været
for lnv Aar liden, beavndte formelia at rette fig, og
lmns Draat, der maafke var blevet nok faa luvflidt, fik
Vlndlelia et nmiskendeliat Prwg af Pillenhed og Om
bn Der Var en urolia Jver oa Vevasaeliabed over hanc
soldnina on Gang: naar fmn tmvl nq blnsfende trippe
de omkrina for at fortaslle anieden over den ganlke Ø,
oq de stioe Fadermordeke, bvorned ban ellers knn vleies
de at ndmcerke fia om Søndagen ved Gndstjenesten i
Kavellet, var Ved famme Lejliabed blevet til en Overs
dagspmdelfe Korn der en Duft iaen og bilste lmm fra
bans eaen Unadoms visnede Vlomltetz areb liam en
vsndselia Lieanel efter iaen at møde et Glimt im den
Vordem ban lmvde foranet, eller lanmtes lian kun, som
de andre, ntaalnwdiat efter Pole Vift var det, at Sko
letnefteren var blevet fom tyve Aar nnqre ai Spasnding
on Foruentnim, oq doq blnndede der sia i det altfannnen
noaet nnderlig Vemodiat, oa nasston Frvatsomt
Heller ikke blev nl denne Foroentning skuffet, da
Banden onlsider bavde lnqt siq til Land, ou Ponl i,1in.
offer et belt Aars Forløb, Inmde den fasdrene Jnrd under
sine Føddm Puppen var bristet, ou Zommerfualen
bande fnldet fiq broget oq glimrende nd. Gan var som
med eet Slaq blevet et belt Honed Wien-, de buttede
Former lmvde findt fia mnkt ou fjrligt ud, de runde
ftruttende Kinder var blevet snmllere oq band-e antaget
et let, brnnligt Skjasn der minder ont det, sont bviler
euer den nyligt bedunede Fersken, det hienmkegjorte
Snit pcm Draqten bavde taaet et elegant Sving, han
lmvde Snor om Kofketten og en Uendelighed af Ung
dotn oa Friskbed. Han band-: jo vwret Student i et
Am- og gaaet paa Hospitalet i næften en Maaned, faa
lmn kosn used baade almindelig og nalmindelig 11dvi«k
lim. baade med klassifk Dannelse og Fagdannelfe.
Proprietasren navde al muliq Grund til nted Glæde at
bnde lmm Velkommen sont fin Son, Doktoren, og med
Villigned umatte det holdes- Mndmn Bruss moderlige
Følelser til Wodch at fmn ikke kunde undertrykke lädt
benunelig Stolthed ved at lcmge Meerke til, at ikke en
Gang den riatige kobenbavnfke Student teg sig faa ko
benlmvnfk nd sent bendes egen Paul
(Fortsceites.)
Bestjl nu!
J ULESTJERNEN
---1914
lmHlultL
Jomfruem
M« Pastms l«’jl)«1g(sr. lll. ni« l’·-xsl Junge-men
skyggem
As N. l’. Nod-citat lll. as l«nplin« Jan-men.
Juli-u og Julens Port-irren
Äf Histms (’. Hiiuvgimnl Frist-Neu Ul
Uf Und SnsnssuIL
skavdjnavierevs Nile-sank .
M liicltil uttsykt Digt af ll. (’. Anderes-Du
Chr. Rialto-tät
As Pest-it- l. (’. Kall, ist, hitltil utrykt l.)igt.
Den ny korbjndelse:
As UNan Pisa-Hi Nil-! Nikel-. Ul. nf A. Hon.
Nytaarsakteu
M lltsnny l«m-s»«.
Attilleristen
As Hohn-« Leim-plus llljxtf l«II-ili llenningsoc
In Kojsorskæbm.
M II. I. P. (!. Mkittlticsgssn
Bn skitse.
M· (Hi". Mem-il Ul. ni« l«’--. Sselsthtstz.
km Fortæling.
.H« Ins-Hi Rmnnn
»Hu-i xsjl (-I-·««h-·«. est J«H« smnkko Juli-lupf
lis trinls iltsn Io--t»x(l»li-,k« l«’·-I«.s«)·csntkk. vi sum
lsnsrt Ant- sslpjpr ni lsliw nilwigt las-Ums km
.Inl. Man npsunlnss this-kos- til nt last-stille i gmä
"l’i(l. Ilnsfhst winpr l«-1-ti1 Misst i Oper-Inmit
Mnn hcsmsssnslts Sizz til Rimlpts l’c«:s«si. lluspts
Hfmlligo Agisnt tsllisr dirs-ka til W Print-n H
Hinn -lIi.i(1 .50 sent-s
33 lclcscsnthnresr ...... XIV-TM
Nettkkoriotrit
DANISH LIWH PUBL. IIOUSB,
Mast-. Nah-.