I
Im stille Bande.
If L. Judith
I.
Met- Binden heilt-.
Limsjorden bredte sine stille Bande nd, og Hiinlen
spejlede sig deri, nien Skvggerne legede i Grunden.
Pna et as de Steder, hvor den er bredift, laa en
lille Ø og drømte sine egne Dreinme i en Afstand as
niellem en halv og en hel Mit im de nagne, guck
Strwntey der her tantede Fiordens sydlige Bredder.
Og derfra drog en tolvaars tin-s nied buttede Former
og runde Kinder, nnder Flotte-klang og i Solskinsvejr,
nd i den oide Berden for at finde og vinde Lytten —
det er en gammel Historie, og vi hat allesanmien været
med s. den en Gang. Adstillige Hiennnesedninger blev
tilbage sor nt gna den selvsnmme kedelige Kredsgani1,
de i mangfoldige Aar havde naaet, og Pont, saaledeö "
hed tin-sein nilde itte have byttet ined dem for ineget
godt — det er igen en gaimnel Historie, og vi tonuner
vel sagtensdllesunimen ined i den en Gang! Men det
var en sparte Begiveuhed for -Øen, Meningerne oin
den var i bei Gde delte, og der tunde ans-reg- Grun
de sor enhver as Meningerne.
Det vor i det hele taget en ypperlig is, soa lille
den var-. Den vak, sor san vidt itte Lyngen sprcengte
en Smnle niørkelzrnnt Vemod deri, gis-n og smileni
om Sommer-en, naar Valgerne legede sorglest vaa dens
Vryst i det klare Solslin eller lom on lniistede den alle
knmnde sorelstet Slndder i Ørerne i de milde, derm
reude Aftener —— grau og tnngfindig denan oni Vin
teren, nant Seen spreftede sit bitte, snlte Pluni op over-4
den, m Etertnen sann sine Klagesnnne for den. Men
bande Sommer og Winter var den ns Karakter en fredes
lig I, der levede sit eget stille Liv, havde sine egue stil
le Raume on stille Helteqerninger og tun i fjerne, dann
pede thgeslag mærtede til Utoen nde fka den store
Ver-dem ern hvilten den at og til lod sig fortirlle, at
den inne en fornnderliq vild di asnentnrlig Tiloasrelie
non den nnden Zide ni de ouiiJlte gnle Ztrnnter.
Tenss Figur var derbes iipnatlimisliu, Fra sin
nordligih snintt indad lniede on nirnndede Nrundilade
lob den til beime Zider samtnen i en Epids mod Zud,
og lnsrira sum-de en ejisiideniiiieli,i. fknrvt usitnareu Sti
tin Wut Ud i Norden, over Hutovejen ind uiod Pred
den, Verwende-ihn nnnr Bande-i ilke stin for heit, nd over
dets lislgende SpeiL osi msdt ni en lianende Zti im
det iiiite Land, nden at den dog stedte samtnen dernied.
inen lsb et lille Ztntke nden onl. Man itnlde itte let
immqu cn en fanden Isian tnnde blive Menfmnd for
Vanvnstetsm nien des-unstet anees der Folt onre im
FastlnndeL lom i dereis Jndbildfttied smdiq iiindt en
Fortissieise i at ndsprede løgnngtiqe Rmiter oni den. De
fortalte, nt da ver Hei-re just var i Feerd nied nt ital-e
Verden on havde deanndt helt oppe im Sinnen, item
Uctcv UUUUc stil clllluaclllcl Ul- cu Oanllc Nin IIIUUTU ac
Grause for Lande Okm m Titel on nu vilde txl nt gna
videre, san blev en Alat,son1 var as altior sein en Na
tnk til at fasse sned der entrisse, hemmende bnn esm oed
Im rang zwei, iudkit Tmudcn sit i Sinne-, N min
Kslntlen dncnpede ned i Lintijurden tned Tmnden eitel
sig, on der lnwde den nn luset siden i Buckeln- nf den
ne Emnle TI, beslnndin en lille Milg Ves daqnd sur den
einigt-, frenmdslridende Werden Men del nur« sum
sank, nllsnnnnen Inn les Tale, sont Sen gnnsle roliq
knnde fomnle Den vidsle not selv, hvotdan Stien op
rindeliq var kommen der-, og i speist var den, mente
den, on lserk san lsele den-S Figur den mdclänt na! Med
hold, et Viertel-lud i Limsjokden med Stranselen spani
mcnde pna Vandene et lanst Stntke ud im sis. Os
saaledes laa den« Aar eflek Anr, Das nd as Tag ind,
og brennte am, at den var slet ikte saa tteknnlel en D
endda og megel nodt knnde tin-De sin selv betendt for
den Himmel, der i eplis Bett-Datums hvtelvede sig om
kring den, saavel sokoven sont soc-sieden. ·
Blandl Veboeme ndgjotle Rotte-me den talrigste
as til en vis Grad oasaa den interessantesve Klasse-, for
det var insensnnde disse ask-gerissen stildcnbtune Fyke
med der-es spidse Zauder, langslmkte Kroppe og snndine
Blodsugereunek, som man nuotnstnndet tkæiset over-alt
Dei var de eignen-, gede, sauste-, dansfe, sorle Ratten
med Ennden i Bester og forte, bnttede Formel-, liqes
stenune on glnbsle sont en Wolle-, hoilke sta Akjlds
Tid lud- gennenskodet vort leere Fasdkeland indtil den
nyete Tlds manse Omvekslinger hat satte-Engl ogsaa
dem. Haardt pftvede das Skwbnen as ds- nne Natter
hnvde de her«ontsidet sundel et lykkeligt Tilslugtssted
as en var iske sei sor at vwke lidt slalt as dem som
et Blase scedkelandske Oldsasek. Øvot man end sinn,
havde de del-es Small-allen men der-es Hovedsæde var
en cis kaldet Makel-steiget paa Øens Sydspids· Der
ejede de Hut ved Hul, hdor de lunde fare ud og sure
ind, book de kunde slaas og dibe as saa paa Nov ester
detes samle, semytllge Bann-, og dybt i Dissens hemme
lisbedste Jndee davde uden Tvivl den gamle, pet
vede Nottetange aitee reist sin snntne Trone og indeetlel
sit has sanfte esler ssn eaen Sanais Der svang han
distnok as Hieriens Lysi sii sode Seedien nad en Gang
ifnelletn en os anden blandt de sedesle as sine Unber
saailer, tillod allemaadisse Messen at rede hveeandre,
satn de selv knnde komme oberer-s derent, as slædede sis
i Feed on Silketlsed ever, at der das endnu gaveö ei
sted psaa Juden, hvat dei gede, gamle Resimente
kunde eveetheldes i sin Renhed Jo, Rolterne havde
dirselis al mutig Grund til at vEre slade ved den lille
»I- ca man balde easaa tydelisi here et sotmeligt Les
MOC MM IMM dekes Pibem am den aldrig saa
- mesei kam as Ueeiastah naar den i Aste-Jene Stilhcd
fnldtts Lasten mcd W Himde
Næst oftm- Rotterne tom i Antal Famil-new Zimm
fmmernc, der Mc var for state pcm dkst til at bcfmc et
san aisidcs Stcd ——- Jkisk on Vogfitike, Smer og Zur-r
Dc bangt-de oa bot-de i en lille, durch im laosmmmet
thatka der bona pcm Sideu of Tons liest-sie Punkt
mod Nord, og der kvidkrde de af M Formuc am, at dok
pak lifligt og qodt at bo paa dmne D. for dct immer
Fuglene fotunderligt not alle Vegnc om, og der or no
get ksnt i det
Saalcdes var beqko Øens talria7ic Kloster af«V(
bot-re, shvad raten de ped, ellet de imm, emae om at
prife dkns Yoperliqhed, oq lwad Mennestene augit san
var de ganike vist ikse mange, thi Øcn haväse kun en
eueste Gaard og en god Sarg Hub-, men Fua manaey
fpm de nu var, ftemte de fmukt i med, oq inqcn giotds
M i htiete Grad end Spreu
Dem-e eilige satt —- han var dsbt Ssrem inkn
heb ellsts Spreu —- var mt Ha nnd-Akt her til en
Aldet as tredive Aar og ikke mindre sast bestemt paa
en Gang ogsaa at laegge sine Ben blandt sine Firer
paa det selosamme Sted. Gan var Avlgtarl paa Guar
den, der laa tæt under den omtalte Smule Skov, i Lw
sar de stakpe Vestenvin-de, og est-er hans Overbevisning
var en« Guard, der magelig tunde gsre det nd for ti.
Det var hans usravigelige Mening, at dentie Ø laa mis
agtig ltge midt i Bei-dem estersom der akkurat var lige
langt til alle Kaum-, hvorhen man vilde vende sit Øje,
og den var dersor det natnrlige Midtpunkt, hvorom
Werden Inaatte dreje sig, enten den vilde ellet illa Hatt
var fnldt og sast overbevist om, at Proprietasr Brus
Ejeten as den anselige Guard, var en Jcrddrot af det
rigtige Stags, ivrig, godmodig og snldblods fra Tap til
Tan, og en Mand, der sein snldgyldig Kot«cge«paa sin Ø
var i ssn gode Ret til at trcette paa Rassen ad al den
nyniadens Frihedspassiat og en Gang intellrm snalte
sig san rød i Ansigtet desangaaende, sam han seln hat-de
Lyst til. At den Mond ikte sor lasnge siden var blevcn
Kammerraad eller Kammerherre eller saadant noget der
outtring, knnde Soren jtte sor sit Liv begribe, og det
vatte stundatn en sort Mistanle has hanc otn, at Rang
og Titler itte altid uddeles ester Fartsenesta skønts vi,
der kende bedre til saadanne Ting, jo ded, at det var
en Mistanle, der itke havde noget paa fig. Og srit tur
de Soren give sit Hoved paa, at Madmnmen var saa
suldkommen en Madatnme, sotn Jorden havde at wasse
og at ikle en Gang Dtonningen as Dannt.1kt selv Inve
de bedre Mad til sin Mond eller leverede et proprere .
Sinkke Smsr i sit Mejeti end hun, i ljnilten Ansknelse
han vistnol ogsaa —— Dronningen ellers i al mulig Æte
—- lam Sandheden temtnelig mein Thi Madam Brit-s
var vitkelig en lige saa serm og dygtig Hilf-modern som
sbnn var kasrlig og blid og stilscerdig as Versen, hvillet
Øens Vol-vere, iskkr de Fattigste iblandt dem, vel tunde
bevidne og havde god Grund til at sastte Pris paa.
Størft Veundring nasrede Zoren dog maasle for «
Lens gamle Stolentester, sowie-set onl, at lmn var en
Videnstabsmand, der søgte sin Lige, haade lwad Ann
dens og Hsettetd Egcnstabet angit, og han lnnde ogsaa
for denne Mening give aode Grunde. Stolennssteren
bande nenilig i sine nnge Tage mrret Student, og der
var dem, sont paastod, at ban en Gang haode virret saa
drech, at lsan tnnde regne tned X Men sattig og
enestanende, sont lsan lod til at have verrei, havde et el
ler andet sat liani et u sur hans :, saa lsan lsavde opnivet
dets nendt Ztndcringerne Nyggen og giuet sig til at viere
Skolemefcer ma denne lille L, lwor der mc var groet
Mosk« paa lmm j las-more Bd end en Illlemnsfkealder.
Tet lted jig um hont, at du lmn fsrst var kommen
der til Ten, lnwde der onst-et noqet nroljgt over nam,
en Lust til at stnrte fig udi Sturm og Furt-, fein um der
luden i lnnn lmude onst-et en Imme, der trasngte til at
raste lidt i sine Jasrnslastmer en Gang intellem Hatt
lmvde trnklet jin Ante og spwndt sit Seil omkais med
den raslefle Ihnen og lmn lnwde lmft Ord for at viere
en Lodji, sont det var godt at have om Bord, naar Blas
sten rørte up i de stille Bande, on XBnlmsrne stummede
over Grunde-ne, en Styrmand, link-I Haand jkle ruftedly
da lwics blind ilte blev holden-, um Banden lanfede al-·
drig iaa ustyrligt De qamle tnnde sortaslle oin nmnuen
en lmord Eis, de fault-dek- lmvde ulajet Zide om Side
med isauh im stimmen en ljaude den Gang kostet lidt
vaa Honedet ou mem, at det ile var san riqtig fat
med has-L Men midt i alt dette var der en ydnum
Mildhed beedt nd over Vani, fom uvlllnnrllg qjorde
ham til deres Ven, og alt fom Aarene als-Id, sit de be
dke og bedre Forftand paa, lwiltcn Mond de i hatn
bavde samst- Der var ikte en Sorg eller Wurde iblandt
dem, der itte blev hans saa qodt fom der-es ech, der
kam itle en enefte lille Forlegenlnsd imellem dem, uden
at de leerte at ty til ham med den, og, staut Øens ene
fte Embedsmand, blev han alene lige saa meget værd
sont en hel Flot.
Om Sindagen var hau der-es Prasst, thi Fawandet
der omlking var lidt usillert, og det var ilke umnae
«Ssndage, man tunde komme over til Sognekirlen, der
lnejste med sit Taam paa Kniten lige werfen Men
naar Metellotten tingede iatnmen derovre --— man
runde tiqe netap hsre det pg weh-disk blum- iit Hoved
for den hsjtidsfulde Lyd, fom gammel Stil bsd — saa
lamledes Besolkningen med Proprietckren og Madam
tnen i Epider i et gammelt Kapel om sin Stolemefter,
og laa lcefte ltan Dagens Epistel og Evangelium for
dem og lagde dem ud faa vlst eller faa enioldigt, han«
konstant-da og fang Kingos Salmet for med en Stem
me, der i Begyndelsen band-. vaeret tlangfnld og steckt
siden, alt lom Aldeten tog til, blev mere og mere dir
rende, men altid var til fand Opbyggelle for hans Til
lmkem fordi de nu havde kendt den og holdt as den laa
las-me Dcrncrst var han en Lam, lom altid havde
Raad paa rede Haand for ethvert Tilfælde, og det kun
- de han, fordi han hque en lærd, gammel Bog, lwokefs
ter han lavede nogle Draaber, der var iaa gode sont
et hell Apothek. De vitkede liqe godt og kraftlgt, hvad
enten det gioldt Maven, Bkystnt eller Dom-det, og lmags
te oven »i Mbet aodt s-- havde han beskddet nagen For
. ketningsaand, saa kunde han qjort sitz Lykle paa de
DraabeD men den havde han nu iste. Sau var han
iutidisk Raudgiver og Dokumentstriver, fortrolig i Fa
milieanllggender oq ellerg alt, ·hvad- Falk vilde have
heim til at verte. "
Og doq fandt han, tkods alle digic Munumgcr.
Tid til more site-nat videnikabclige Besfræbclser. Alle
rede i adskillige Aar havdc haaned Ineacn Flidknrbejs
det paa Opfindelfen af et Villcdsproq, disk kundi- lwicg
as alle Falk ndcn Henfnn til Tnnqemaalot, oq havdc nd
arbejzust en ftor Bog, fnld as sirliqt kolorercde Fokspg
demna. Liszt-liebes psnfede ban paa at Mc Ins-cas
nmalet om Cirfclrns Kvadratnr pan Grundton of Hip
vpkratcss's Halcnimancr oq cjode en andesn Vog, fnld
of Tilløb dortih ndcsn at imn doa noqu Sindc annske
fis Vnat der-mod. Disfc lasrdcs Saat-r blisu as Samt
betraqtcde tin-d den ftørftc Ærbødiqbcd on Novum-nnd
lworiniod ban nat en Snntce tvivlmodiq nusd chsyn
til Stolemcstctons Tilbsirlialnsd til at ffrivc Vers oa
fortwlle DER-lind sont forcskorn lnnn at mer nnødvcw
digt sværc at findt- Mcnitmen i. Men, forstnndig, sont
han nar, fslte ban, at man i etbnert Tilfasldc let kunde
bærc over med en enkelt lillc Svaghed has tandem en
Mand, der ydede faa manne værdifnldc Tit-steiler for
en Lsn of halvandet Hundrcde Date-r om Aar-et, lwilket
viftnok heller ikke kunde kaldes nogrn ublu Veialing.
Mcd Rette tunbe altfaa Soren betragfc ham som
en videnskabeliq Ptydelfc for sit Land an prifo detle
Land lykkeligi at do i.
Det var under Iaadanne Velsignelset, at PovL eve
fte Im af Provkietær Brus og Kraut-eins til Den-. vol
fede pp i Seksiab med fin, et Par Aar yssgre Duft-Ie
Glie, der havde faaet sit Hjem i Proprietcerens Dus
fordi heudes Forælsdre var døde, og hun aitfaa ielv intet
hande. Ttofaft underst-ttet, saaoel as hende, iaa vidt
heades Kræfter raste, iom af den forfiandige Stren,
tumlede Povl fig lystigt paa sine indikrænkede Enemoers
ker og nnd sin fædrene Øs Glut-der med et ubekymret
Sind. Han erhvervede sig en ualmindelig Fcerdighed
i at iidde oven paa Odium-T drev det næsten til Fulds
kommenhed i den Kunst at ride Hefte til Bands og var
iaa temmelig forfaren i at ligge paa Fiorden og «fiske,
naar det var Magsvejrs Jkke mindre øoede liau sig
flittigt i at sætte Snarer for alle Slags vilde Dor,
iaasom Rotte-r og Zugle, ja endogsaa vacy skønt disse
sisdste klsgtige Dyr stadig vidfte at tkodie bang Besinn
belier. Dei var navnlig i denne Netning, at liden Eife,
i«lige hsj Grad ved iin Behcendighed, Dpfindsomhed
og Jvetz var i Stand til at yde ham en uvurderlig
Bistand Og hverken han ielv eller nogen ander-, Sis
ren allermindst, drømte om andet, end at en saa lykkes
lig begyndt Løbebane fremdeles fkulde udvikle fiq i det
iammeSpor og paa det samme Sted, men iaa bændte
det ham en Gang, at der pludfelig. skød et Æventyr op
midt i hans fredelige Liv og bragte Forimrrelfe deri·
Det kom flyvende til ham gennem Luften og feilende
til baut over Vandet paa en solklar Foraarssiaftem
Elle on nan sad med Soren oed tSrandeih hnor de
haode vasret nde at fiste —---- det var en Sendag Eiter
middcg —- oq de stille Vande skinnede sont Guld i den
synkende Solglans. Skolemesteren koni vandrende der
ben, lidt krogrygget og lnvslidt, soin ban Pleiede, og in
gen, der san darn, sknlde txt-nich at der fnnde vasre
Æoentnr baa denne salniede Ztitlelse Hoilke Genscerd
as lasnast begranne Drøtnnie og afdøde Forliaabningen
der lnnde listet sig paa bain en laat det Prwg af Ve
inod, der sonime Tider ialdt over lianc, i hans Silnsigt
inens lnm var nandret lang-s Etranden og lJande stirret
i Sollnset nd mod det sietne — det er ikke til at de
gribe, thi saadanne Tina koinnler ad tnsinde Liefe, og
ikke en Gang en mosaroet nanintel Stolemeslcr paa en
ensoni lille L-« kan oide sia silker for dem. Not er det,
at i det sanmie besondre Aftentlotten at ringe onre
sra Kysten, og Tonerne koni sagteliq snaxvende over
Vandet nied en dasnipet on liemntelialiedsiuldt lokkende
Klang, soin liavde de noaet sasrt sninkt at fortwlle din,
book de koin ira. On sein lmn ftod ded de andre-J Side
og lnttede dertil nied sine araa Haar blottede, aik der
et veinodiqt Entil oder Stoleinesterens celdede Trieb
da der toni et Snt oa snldte lians Print Og det our,
sdtn oni Entset, idet det slngtede, leite Ænentnrets
Vingetc Da Ilitenklokkens Toner var iorstnnnnede, on
de atier sad Ined lmerandre paa Stranden, loin det
freni af sia sele, on Eoren var paa innen Munde nden
Lodda Del deri. For det vat? l)am, der først toq Ordet
og bemasrkede, at nu var den Vise ade
»Nej!« lød Stoleinesterens Soar, idet lian nenliat
løstede sit Anstat· »Den er først beaynsdt. Den er aldkig
nde, og det er innen as de Biser, der dner noget!«
,,Hnor er den da bleven as, ined Forloo « snnrgte
Sei-en on saa sin, trods sin Agtelse for Zieleinesterens
Videnscab, otntring Ined en noget vantro M me tl)i det
var blevet sagt i en saa bestemt Tone, at man itke godt
knnde vcere belendt tent nd at siae, at det var noget
Passlar.
»Ni! er Tonerne aaaet nd i Werden til inanafols
dige Stedek«, lød Svaket, ,,oa der begnnder først rigtig
deres Liv. Jeg tender en Historie am noqle Klette
toner —— har— J Lyst til at lnsre dem-«
Var-neue havde strats Lyst dertil, hvorfor de skynsdi
te sig at rykke naerinere lien til l)ani, Zeren gav sit
Samtnkte i Kraft as den aamle Regel, at den, der tier
samt-allen og Stoleniesteren toa sat
»Der sad en Flut nnge Tonek inde nndet« en gam
mel Kirkellokke«, fortalte han, »og gjorde sig mange
Tanter«om, bvad de slnlde blive til i Verden. Rigtiq
not havde de endnu aldrig selv væket ude i den, for de
var cndnu ikke riatig ktsbne nd af Sei-bet, men de
vidste dog aansle god Vesked oni den da længtes en del
Del efter den. Endskøndt de nenilia hande hie-time i
Hsjheden og der fette et stille on tilbagetrnttent Liv i
et lille Hnl oppe i Kirketaarnet uden sunderlig anden
Omgang og Selskadeliglied, end de saadan kunde have
mellem sig selv indbnrdes, saa var der doa en, der var
« liqesaa hsjdaaren som de og af da til bessgte dein —
de var en Smule i Familie med hinanden, tret seg —
oa det var Binden. Og Binden var en bereist Person.
Den bat-de saret fra de varme Lande til Nordpolem og
ska Nordpolen til de varme Lande igen, den kendte
hele Gnds arenne Jokd baade nd og ind ou haode en
ndmasrket Nest til at fortwlle derein, for den havde den
Gove, at den tabte aldrig Vejret«.
»Det er det sidste, man maa meerke sig, socn han
fande, Per Smed, de lovede ham gode Ord oa Beta
linal« ninmlede Soren nied dæinpet Stennne
»Saa sortalte den«. blev Skolemesteren ved, »ein
alle de Riaers oa Landes Herlighed der var til i Vers .
den« Den skildrene, hvor det var prwatigt at sare den
over Land og S- under Gnds blaa lHimmel- men hvor
det oasaa tnnde vcere niorsomt at sinntte ind og sylde
et snasvert Bryst, der trasngte til at vides n-.s, og hoor det
knnde gute en godt ind i Ssaslen at knsse Taaterne dort
af et sorgrkedt Lie, eller i en overaiven Leg at tnmle
lig om et Par stille, røde Kinder, eller rct af Hiertens
Lyst at blaese ad al Verdens indbildte Storhed og dum
me Viatiahed Vildere Historier knnde den inaasle ogsaa
not have meldt onl, nien det var ikke noaet for Born
Mente den, og dertor tav den kloaelisz stille med dem.
Saaledes fortalte den saa laenae, til de nnge Toner be
gnndte at blive ganske urolige og volte af lutter Lcenas
sel, for de sontes, at heller ikke de var stahl-e til altid
at sidde under deres Modets store Forklæde, men til
at svinqe tta seit og steidigt nd over Livet og klinge
med deri. De talte til Klokken derom ng bad den om at
IIIPPI.’ Otlllh lllcll M’ll llllloc lllc llM· Icl 051 MAko Ulc
bvor do fik saadmnus Tand-r fra, for den lntnsde its
eficr hvcr flcmtia Bind, For kam san-trin- oq flndrcd(-.«
»Sc- til mig, Vørn1«« fort-much den· »Im bar al
dria nwrcst udenfor mit Hul oa for-langer heller ikce
at komme det. Jeg bliver, book im cr, m dct er dcst
Anat-sie san ved man, bvordan nmn lmr NEU«
,,D(-t var endclia et fandt Ord!« lnsmærkcde Soren
misd cht ou san ird, som om ban virkelisi nasrodc Ag
telse fyr den gmnle Arke-kloka .
»Du lcm m- alliacvel i Luftcn«, forthttc Skolc
mostercih »at Tone-me blcsv ved at drømme om, book
dan oafaa de bilde fare hen over Land og S-, prøve paa
at fylde et Brny tolle Taarerne from for at stille dem
" ist-n oa lade al Livets Sorg oa Werde klingcs iaenncm
fig. Da efterbaandem som de faadan dr-mte, voksede
de; indtll de var fees-Use til at -flyve ud. Sau hænbte
det sig en Gang, at Klokken todte lin Ligevægt — DI
skete en Gang imellem for den, og det kan ste, Mes
hpor godt man faa holder sig i sit Hul. Den bW
at svinge og gynge, at ryste og skeelve gennem hole Fsk
Legeme, saa den glemte at holde fast paa, hvad den M· ,
de· Da løfte Tonerne sig og fløj ud som en Flok Fugli -
fra Moderens Rede, og Binden Our ftraks ved Haandenss
tog dem tjenstfcerdig paa fin Rng og spredte dem, hoc- f
ad sine Veje, ud over al Verden, lwor alle de Aug
grønnedes og blomftrede, fein de havde fiddet og drumk
om under Klokken Der var en, som med hejtidsfuld
Klang flnj nd over Lan-d og By, og hvor den led, flos
kedes Menneskene om den og fulgje den ind under Kirs
ten-J Hvasleinget Der tog den Volig i en ydmyg es
fattig SjceL og den lever der endnu og get den stete
oq rigere end en Keimes Sjcel Der var en anden, sont
i jnblende Flugt gik hen over et dejligt fmykket Brude
lms, og Vrnd og Brudgont hørte dens Rest og fulgte den
for Alte-ret, og da de Haand i Haand vendte tilbage
men, gemte de den i deres Hierter, og der bliver den
: lsestansdia ved at klinge sont deres Livs ds.jligste Tone.
Og der Var en tredie, som ftandsede over en anbenGrav
oa der klaqu den faa dybt og gribende sorgfuldh at der
var er Par Øfne fom blev fulde nf Tanrer derved Wen
alt, som Jurden faldt tungt nna Kistens Lung, og Gra
ven høfnede sig derovetx fvang Tonen sig soa mægtigi
mod Himlem at Øjnene qlemte deres Taarer og fulgs
te med den deren og fka det Øjeblik var den for et en
sontt Hier-te en Tone fra Himlem der aldrig forftummer.
Eaaledes fandt lmer as dem sin Gerning i Vetden, og
i den ioldede deres Lin sig først rigtiqt nd sMen den af
dinu nur-samtnen som just lmode drømt bøjest oq dri
ftiqst, mens de fnd under Klokken, bleo vejet og fundet
for let, da de kom nd i den store Ver-den Den vilde sig
ind i en lille Vlfkrog af Lioet mellem dagligt Slid og
nlsetmande kedelige SnumtinkL og der blev den beengen
de en kom aldrig videre.«
Lst Lieblik ftansdsede Skelemesteren og sim .1d, sont
em det ninrde lmm lidt ondt for den stakkels Tone, men
Ein-est nikkede Ined en tillidssmld Mine, tog Ordet oC
fande:
»Der tun liasnde fixi, at bun ikke blev dgn ringeste
eiidda. for det nat akkurat ligefandan med det røde Dez
Hnn nur tre Gange oppe for Renionten og blev hvek
Mann nift ned ixien, inen bun blev endda det bedste Ar
liejdsøg, vi har!«
Ekel-einleiteten faa nenlint den paa Surem sont om
kmn var liani taknenimeliq for denne Bemikrkmng, Zwar
nel den numtte siqu snnrere at viere nf en rent prak
tifk Natur end at knnne tiene til nagen enentlig Pynt
pnn et Æventnr, og han svarede sagtmodigt:
»F etlivert Tilsceide klang den der iaa godt, den
knnde Men sonderlig bevendt Var det dlligevel ikke, for
Stein-I faldt daglig paa den og gjorde den ruften og
Invin i Musket, og Luften var lidt tung omkring den, sau.
den liavde ondt ved at beuge sine Vinger. Og nu er det
en quimnel Historie, og den bar ior lcengs fiden vænnet
sin ti! det altfanimen, men en Gang imellem kommst
der en qnnnnel Erindring og lief-mer den i dens Astrog
a« Linet, on saa klinger der femme Tider lidt Vemod
iqennem den gamle Tone-, til den faar gtemt det igen
i sit Siid on fine nnnme Slaas kedelige Stnaating. «
,Men knnde den da flet ikke gøre ch det selv?«
spnrgte lille Else deltngende.
«;so, Elfel« svarede Skolemefteren hurtigt og klap
nede hende paa Kinden. ,,Jeg burde ikke have glemt at
formelle-, at den var faa forfcrngelig og stolt, og san
fmidint bovmodia, at den godc Gud maatte gøre det
sank-des, for at den kunde lcere at blive ydmyg —- det
ved den oqfaa nok selv, naar den er forniiftig.«·
Sack kommer den nok ud, naar den et bleven god
iaen!' ndbrød Elfe med et forhaabningsfnldt lille An
figt.
(Fortsættes.)
Bestjl nu !
JULESTJERNEN
1914 »
IIIJItultL
Jomkruenz
As Demut- l«’iI-ik.«-I«. lll. iu« l’·wl Jmsgksnstsu
skyggem
,H« N. l'. Kind-up lll iu« anlim Jansscsu
Eulen ogs Julens Porkatter:
As Hist-«- (’. Sknvgnisrd l’t-(·«t«stsn. lll.
ist· (·li)(l Art-usw«
skandjnavjorens Julesangc .
M hiclfil nirykt hikst M ll. («. Ändcrssslk
chr. Liebstde
ZU Hishi-s l. (’-. KnlL H. hicltil utrykt l)igt.
Den ny Pokbindelso:
If angisL Prusst (’«I-l K·«sh. lll. nf A. Uml.
Nytaarsskten·
M· Ummy Lanze-L
Artillerjsten
.U" Sohn-I Lag-This lll. itf lsjtsik Helmjugwn
Un Kejsekskæbne.
As H. I, 1«’. (·-. Mutthipnisu
Un stritt-a
As ANY Mem-C lll. its Pi-. Schwur-it
Bn Port-kling.
M« Falk limnstn
Man xil ·-s«sz(II-«-. nl disths snsukkss Juli-hast«
i« Hmis Jus l«—f»xs(l(-!j;z·- l«’«v-ks)«-s1ng. H sum
hnsrt fXssss Isl·-·js-I« sit lslins utlwlgi lnsmzo MI
.l«I. Mein opfunhwis (l(-I·l««1- til nt hisstillp i Izml
’l’i·l. Hat-Hist thss hist-til Mmt i Ihm-Unhol
Mssn lspnnsnclss sjgz til Stmlots Pisa-sit Uns-M
stoscllskzo Agnnt ·sllpr clitscskfis Yil us Print-n »
sum nliiil .50 Oel-Its
IF (l·)k.si(stnpl-n-·-I- «. ... ( Pl Eis
si " ...... 2.50
II « . ...... 4.50
25 » ...... A.75
Nottkkomkrit
DANIRH LUTH PUBL. HOURFK
Mai-c Nishi-.