man im henbgnde sigf vil man
spsrgz Ja der er ja ikte endet at«
site end at tage dem-, san de er«
vg faa Ine sia F in sigie last fra fast.
—- Men de ftakkclg Feli- fmn loose
pas flig anndclig Nin-Inst Dei-cis
Tal er Legio i vors Dank-.
Man san io nok onst-v csu optici
tig Krisnsn oq cndda lasse Ävifcn
ja man nsdes rndogfnn der-til. csm
man ikke vix blicns en Frennncd for
den Tid og den Ver-den« man lrmsr
i. Men en Kräften vil heller ikkc
qlennne at Mc sin Bibel. og med
den frnn Vefledcr bebt-umk- sig Mo.
jin Tib, og hvad der fter i den«
Inn i Guds Mbenbntsedel
Otd findet man et fast
Ststtepunkt i alle Livets
Fotviklingcr. Distic- Fastde
des-for vgsaa nn under disse RU
ftclset. J Tommerncö Vog l. Kap.
6. Ver-s staat der: »Ok. Jsmels
Bstn gforde ondt for Horte-nd Øj—
no, oa Herren gav dont i Midianits
teknes Haand fnv klein« Tor an
gives Follets Synd som den direk
te Arn-sag til Krigen Men det vil
ja Mc sige, at Herren sendte en di
rekte Befaling til Midianittckne om
ak Felde ind i Luni-et Nef Inder
ne var cndnn Herrens ndvalgte
Falk, og Midianiiterne vor stedso
dilde Hedninger og Rade-banden
Men dei vik sige, at Gnd tillod, at
dissc Rsvserc blev bans Folls Her-rot
for en Tid, for-di dette Folk bavdc
forkasnst ban- som Horn-. Folkcst
blev da fort til Esteftanke,, Inndss
erkendclse os; vaench Nam
det sna atiet i Vod og Von vendte
« sig til bam den-s Rud, san antog
han Fig isten ä Nnode sit Fall Oq
der vor Mc blot i Gideon-I Tid, at
det stets halt-des wen dkt cr, unde
ndvortos Fokandringek og Qmskifs
telfer af de omliagende Landes og
Falle-flugs Politik og Geografi, i
det Unscnllige hole Jadefollets Hi
storie km Ende til andeu. Men der
et noget more ved den Historie, tin
aar Herren mater-es
taadet og ltyrer. lau Hy
tcr han bovediogelig gen
ncm beste-nie anndclige
·og soliske Lode. Knn en en
tle Gang geil-et ban mirnknlsft ind
i Vegivenbedeknes Gang. Helmin
gcme var altid fulde as Rot-Mk og
altid parat til at gribe til, nam
Lciligbed gavckx Oq Israel stah
te seln LofligbcML Dei fotfaldl til
Ifgudori. Mcd Afguderiet fulgle
lau momlsk Forson oq allcslmande
Udlteielscr. Komiker-en Handeln-C
og Kraftcn oeg sra sollst Der
bva indbyrdes Solid mrllcm Stam
mek og Klasser. »wer Morde-, lwad
han bavde Lylt lil", nie-us ban hav
de Mogien, men mod Ovskmagtcu
var han lom oltest Ma. Saales-es
var Mwndcne i Sulot og Pmusl
lsk sei-ge til at bin-loc- drwö mncs
Landsmasud mod den fcrllcs Jst-»die
weben-IT must to Tredirdselis as Nä
deonik Lwr nat zwar-: Im kmm med;
Feighedsmasrkct vaa Zig, ssr Eilet-(
get bcsanndm TM sammt- Mal-;
Elmeminemc vim Jesms Iid ogs
hole Kollet paa Samfons Tin. For»
leigc til at same bete-J Leder. laado
de bam cndog Hindringer i Beim
Mod Trocn Wo Glutv, foundt Amen
vaa Folksts Zag, oa Mosis-n wa.
Inn Vrsvlet Tlev Nil-auch Tckte
bovisisr Wollens natukliqe Anklag.
Der-til Iom saa Tilbaacslmldelle «al
Guds Viktand oa Domain-Ue El
let lqu vi siget en grundlg Minn
gelle vilde von-e den swkftc Vclsiaf
nelle lot dem l Oft-Mittel ---- Men
mon Gut- skulds have somndret sln
Styx-einand- fm da til nu? —- Jeg
menek det Me. —- Sr Man-toller
ferenda-M —- J det vælentliae Me.
Man dytker vel ilte un Baal
Astaeoth, Kansas aller Mach thi
der-til ek man ka oplyst. Nei, men
lau dortek man Mammon i en gan
ste overordenliq Grad has fattig og
rig. Man givxr ham riatignos
W lom Kommst-Mitme, Mo
Cpmist Bord-L Handelsinteresfey
Kode .venlig Belasuellw oo
ies M M- -M, men i Bitt-lis
W es M We Fort-indust
MWD, Iotu um unk- sssuui »H.
Dektil kommet iaa Lysten til cn
herste, til at have dct nqukesm Drd
i international Politik. Herstelyi
ftm er en lige wagt-um Amt-d fom
Mammon, og den san not gaslde for
en modrtno Vaal ekle-r Jupiter
En as Mækkvækdigbedrkms under
benne Kria or io, at sran ikke fyncö
kigtig at kunae komme efter. hvok
Aariagen Nagen eller bvem der bas
ter den stsrfte Skyld. Her tilLands
var man so straks enige om at flim
qe Skyldcn vaa den tolle Kessel-,
lwilket stemmek godt ovcrens med
dct nedarvede danske Ficndskab mod
den overmægtiae Nahm Mrn man
hsk unsre rxtfærdla ielv mod en
Fjende Oq det bliver more og
more Umst- ai den-koste Keller kun
stumme ntbkgt trat Suec-thei, me
, den«- hani Fiender fyues at have
Amt ret villige du«-til ca Uns
it dist, at det var paa Ballauhalvs
sen Gniften total-Les Og det er
quaa vist,« at det var netop, hvad
hejc Entom baode frnatct i lange
Tiber-. Sagen var io, at Tyrken
var qummel og usw-lle og faa kom
»-Spgrastttaalet: Hvem ffæl arve
häm? Man ventek faa ikkkx til han
et dtd, mcn man her-ver lmm hans
riatignol kam-de Vefiddclfek for at
was-to- lmm Tode-L lei Tykkens
Tod vilde jo ein-r nl Sandsnnlighed
vliocs disnirs Vrølx sont fik Held til
at lage Livot as hom. Da der var
Immoble volittllcs, skonomifke oa
um«-Mik- Fordolc forbundnc for en
as Stormaaterne med at beJidde
Vollaphalvjen med dens vigtiae
Okwnobych som so desuden gav
vcdlommrndc Mogt Herredmnmcst
over dct vigttge Streu-de, som der
llillcsr Euroka fra Asien.» Ja del
stiller aeografifL men det give-.- den
letteftc Adaanq til Mien, og det.
- · l
aabncr Von-n til Herredgmmet over;
de gamle bibellke Lande-. Det vildcl
sandeliq dlive en Begivenhed i Ver-l
dens Historie, nanr en europeeist
stiften Nation atter kunde hejfe sit
Flna over det gamle Vozantö: heil
ken Mel-, bvilke Fordelel Der-for
er det intet linder, at den eurer-cri
lke Konkert Inn knnde eneg om at
binde en Knude, ·eller rettere, en
Nackte af Knuder i Form af Sama
ftnter, sum innen rintia Mast ellet
Jndflndelfe knnde fna i Storpolis
kiffen Nu lnn disse Snmaflnter
lin tmet as Este-im lom nilde flnae
Assm Olt de fnn bennttede lin af de
Wunden, de belad, og nnkte Uro i
det meaet lnnnnenfntte Rims, knn
unsnslin jkfe andre san meaet
At Istriq dliner forbittet ved at
le fin Tronfølqer bline drwbt og ved
at nun-le fiendtlia Agitation inden
sur fjne eqne GrcenleD er heller ikle
under-lind jin-r lwis met-e nl lignens
de Akt var at vente fra femme Side.
At anland, sein san kenne hat hast
sine Øine fcestet pna Balkanhalnsem
Elle roligt Innde le Oftrig lluge den
Vid for Wid, er heller Ille noget
nmsrkværdigt At Ins-Tand sont i
Titeln lau iin eneste Ven i den stoxe
entom-like Koncekt (Dissonnns)
itte lnnde lidde rolia on se paa, at
denne Ren blev knnft, er indlnlende.
Wen baade Franlrig og England
syntes je at Unsre bnndne lau fast til
Russland, at de ikke kunde ligge stille
on le paa, at Rnslond iik Bank. Da
san «·1r der je Frankkigg gamle
Nqu med Dann om Revance, on der
out Englands mange on vidtfoks
nkenede Interesse-r oln sendet var
io nteaet heimodinh nt« England
njlde nntaae lig del bicrlpelsse lille
Vol-Inn men det var vist tnere nf
Frygt for nnsrt Nnbofknb med TM
land end af Netfasrdighedsfelelfe
on Menneftekærliglsed Desuden var
det nok bundet i Entenlen fasten-,
end det snsier at vedzgam oz hear-,
sor? Natnrligvis for nt hænnne em
åkke knnle Toftlnnds Maqi.
Hvud knn en Kristen nn laste of
alt ·dette? Han kan le, at der er
Skyld paa meke end et Sted, det er
det fsrfle Dertil kommen at lwis
man sendet noget til evrepwilk Edi
ftorie, san let man, at de evropckijke
Stern-agree nu ligqer indviklet i
Garn, de lelv dar limited oq de for
tnres nf en Jld, de lelv dar wende.
Men san er Krisen jo den-s eget
Vaskh km Vorm Um· Ofsuo Nu ins-.
dcn at sumsc- - Jo, lmn tiilud, at
den k.«-m, nnsdksm Sinn jo bog imme
Zmisxs somit-drei den, Lan, squ bar
al Mkmt oij alle Midlcsr til sin
Raadiqknsd Hnn bar tillad1, m alle
»Bish- itmsbcudxy planmde og bäum
st :I.I«’;-nuc-il(sr lslksis Jan-Hm- i dort-S
Mute Horn oq km virus-I as Jldm
ihc felo tmr tasndt Mon Mc lmns
Musik« er m mäan dems
Mksn san de frcdcsligo Vomcskc nie-d
derei- Huftruer oq Vorn, sont lidcsr
dcrundon meng Sc ikte kmr nomst
unsd Stowolitisken at aste? Ja
det er iandt not, og vor Mcdfsleli
sc- kcttes føkst mod dem. Men bar de
fkm ikke i dcrcss fnma For-hold oa
indskmsnkede Kredfe lcvct for det
sammt-, fom deres New-riner spate
i det state-? Jeg mcner ille blot
der-es Deltanelse i Politik- Mk blot
Forcninqer med politisie oa steno
mifsc Øjetned, men jeq tcrnket mcit
vcm Sindct on hist-d der bevægede
det. Man Mike dcmw Nordens For
dece, dem- Lvst oq den Glanz oa
Gunst. Mcn man aav sann- liden
Ast paa Gud og paa bang Ord.
Gudshusene stod omtkent tomme
manch Siedet-. Mpn her menek im
kiattanob at Pkæstestanden illc bit
gaa Rom farbi. dvor mange Pro
fegfotcr oa Pkæfter bar kkke Poet-set
oa vrædikot Fikofofi l Siedet for
Voloai. Morat i ERde for Om
vendelle til Gub, Mistendom uden
en KristuG Religion uden en M
ist oq steuka uden Gent-set
M Fotfonerf ist-ad Brug san bog
den ten-ne stehest-er km as den
niederm steckt am Rosequ
damals-, euer deu, sw- mai-a
.. ,
«,-« « - »
szdukwiske, -Fakiiæiske, Gnostiike.
kSociansse ofv.) Opfattclfe as Kristi
sPerfon og Gerning? Nc-1, den al
imindelige Mond har hverken Tib,
Evne eller Lyst til jaadanne Spe
knlationer med deres mange indviks
ledc ug modfigcsnde P.Iaftattde, han
cmfkcr nagen tun ftmkci san for
staa og gøre Bkug af. Oq Zum tun
zum- Vrug af Punqe ou Furnsjetftsn
Er der san nogot linder, m han lu
der disk- Hcsrtcr med disrvsrs Team-n
ds; ifka few forituar ellor lmk Sam
mcxtjknm i. sum ozj privditr for di
toiume Ihm-, medcns lmn sucht no
get, der interesse-rot ham merk-?
Jeg met-er det ikkck Qg kommt-r han
f N-d, faa findet hcm tun liden
Hjælp i en fjern og taogct Gad;
Sommer lpan i Sondern-d, hvad hin-l
per faa en Frellcr. fom logisk fet,
tun kan blivc ct tuivlfomt Fokbilles
do, men fom ikke bar Hagel at bydc
en fottobt Immer-? Hund Under da,
at Von vendcr Nonne-n til dct holt-,
nyder Livot, menss Imn kan, og
dsty naar han ikkc can leve lasngcs
re? Men faa fanges han af Scmi
dens, Dødens oq Diasvelcns Garn
og fortan-es af Systeme-s oq Bequ
rinqernes Jld. Jeq mondk, at dcttcs
er i store eller brede Tretsk det kno
dekne faakaldte kristne Sainfnnds
Liv. San dekfor nu den crislneVors
den staa tilskamnie for Hcdninaers
ne, faa er dette ikke felvc Kristeni
dummen-Z Sknld, Inen Skylden frem
aaar of det ndnandcdc Substitut,
man bar Tat i Steer Torined er
ja ikke sagt, at der ikke more findes
ægte Kristmdont Tot betydvr kun,
at der vcd Siden as den fande fin
des atmen fnllk Krsstendom Oa
dct Minder-, at Massen-no kam nur
kamst lidt as Kriffendonmnsns Poli
tnr, sont nmn fnn kaldcr Eivilifw
tian, niedens Kristi Aand manglcr
hos de Neste. Dorfor er det ret be
tennende, at man tvifter am, kwors
vidt det er England ellcr Tnssland,
som nn er Civilifationens For-innrer
De vil beaqe gerne give det Udfeeni
drt af, at dc er det. Men book-i be
staar faa den omtalte Civilifation2
Ja dct fknlde fo væte faadant noact
som Kunst, Videnfknb oq almcn
Dngtigbed Og der et vift ingcn
Tvivl ons, at baade Tnfkland og
England et nok faa frentragcnde
vaa disfe thuader. Der er vift
ingen, Tom ovcmaar dem. Mon for
di de nu staat i Vaabcn mod hin
anden, nnder Englanderne at kalde
Toskane Barbaren oa Tysscrne kal
det Englandernc perfide, dct rr
lumsse oq samt-. Er det da dissfc
Manier og Falk» fom nlndleliqt bar
forandret fin, on paa on Gang er
blcvien noget andet, end de for var?
Ncsj saamænd er dct ej. De disk-r
kun, lwilkensGrnsomhcd og Elens
dighed, den menneskcliqe Egoisinc
Inn finrth fini- Dnrkerc i. Da drt er
Egoismen, fom raadct i Politikkcn
Der-for tog namlc Vilbclm Bock ikkc
menct feil, nam- ban vaastod, at
Diævelen senkrede Pcslitilkism tni
Lin-neckst er Egoismen-fi, Egonkasrs
lianedens Faden »An-d ist Kærliqs
bed, on den« sank blivor i Kskrrliabed
bliver i Wid, og Gud i han« Dim
velen er Egenkwtliglnsd, da den,
Joa- bliver i Egcnkcrclighcd, bkivet
II Lin-nisten oa Tjnsvcslen i
denn. Tet er dc to Stor
tmmtet, Tom kam-vor om Verden
Pna Dommedaq skal det ais-tend
Slag stna mellcm dem. Mm des be
tndcr sandclia Me, at dct er Gud
fom frommt i de. allteredes chkket
mod chrvklen i Tusker-Mk Rækker
sller Andende Det betndek ej hel
ler, at Djasvclen avnncm de fjendti
läge Here nn fører Krig mod sig
sclv i den FORqu Ist tusde
blok, at an isndnn kisr klisr Max
nor-r lllkcntusflmte, H nt denn-s Ucngt
fmrter chnc i Impuls-s Clondiqtnsd
Tot nildv uqfcm naer Um at sknldu
alle de fmrende blnndt de trink-tm
midc Manier for-, at de er Onklcrcs
nnak de nu Inn-r for fiq paaknldm
Gud og beder om Seit-. Dr set knm
for fig, at de er i Nat-, oq de sjnm
kun en Udvcj nd nf Nødcm ncm
lig Seit over Modftandeken Mm
kan kalde dette Kottsym incn de
est Uret at kalde det Onklcri. At Fri
txt-nickt- vil bcnytte fia af fliat fo1
at komme Kkiftendonnncsn til Lin-s
est en Sag for fin. Men dct er Hof
lcri fta Fritnsnkrkirts Side, tbi de
nil drrnusd daslle over detsks rat-I
Zynd i dets Nssddsorstæqtcslfe. Mai
can ikke ventc andet im den Sidcs
Lad os derfot bellcke finis, at drt c
David, som vamm last-er Herren
Ficndek at spotte og dcrfor vil Gut
nu ysdmyae baut. Da ydtmmet c«
man allcrcde blevet poas beuge Sidcr
og man vil blive det cndnu merk
ftk Krisen med al dens Elmdigbc
et til Ende, bvem san fide-n, der qaa
as med Selten. Lad og saa bed
og haabg at valaa begqe Sidet
Ahnung-lieu man lærq at give On«
Ærem Da lud as hoch-, m de vi
toqe ssg hehre i Vate, at den felvist
Politik Mc tat-n fkal ftyrte dem
en liqnende Elendighed Og det er
io alone i Ydmygelfen, at Rednins
gen ligger ifor os faldne Mennefkek,
thi kun i Ydmyqellen laaner vi
Gud vort Øre og giver hat« Dort
Hierte med dets Villie og Tragtm
Tot gwlder ikke Not-de stridende,
mon det gaslder ogfcm dia og mig,
Ven, sont laska vore Aussen og diss
hmsrer, bund de fortasller o-:s.
Da nogle fortalte Jesusk- om de
Galicasere, hvis Blod Pilatus-I lmudc
blaudet med dort-s Lin-, sagdc Js
I·n.-. UND-nor J, at ins-sc Wust-iuer
var Zundcrcs fremfor alle Mammon-,
fordi de have lidt dette? Nod siger
im oder, men dcrfom J ikke anwen
der oder, fkal J alle omkomme ligcs
sauf' wen Formaning gældek us nu
Derovre staat dcn ene Kriftcn tu
stet mod den andeu. oa Vkoder sal
der for Bruders Hat-nd Tet ster,
fordi de sande Kristne er iaa ina,
og fordi den fande Kkiitendom end
nu hat faa liden Jndflydclse paa
demie Verm-us Politik nicd denk
Handel og Wandel Men Herren len
der fine alle Vegne, og han vil la
de Dødcn blive Jndgang til Livet
for lwer den, fom trat-, entiin det
er en Kunlo eller en Syadmsh fom
bringet III-den Og imidlertid uil
han bkttgc faadanne kijftende Begi
venhedek til at vaskke os alle til i
Ydmyghed at betet-de vor Sand for
liatn oq aine lymn out-i Hieran Sau
vil lian for Jesu Skyld iorlade us
vor Lond, regise vore Hinter ned
Trom, oa lasre oc— at le ret paa
Ciriak-ne Da liim vil gere, at vi
faltisr en udelt Tillid til Hain, felv
nam· vi staat over-for det, sai itle
iorstaar. Eaa uil vi for-staa. at vi
lmr on litt-d, iom vendek alt dei
onde til det Sude
At steigen allerede lmr braut
nagte got-c Resultaten det set Vi
detai, at du Kittel-, sum for itod
tumme, mt fyldes ved mange Lcjs
ligliedet Det vilcsty at Alvok inlder
Sindene, og derive vil man mi lyts
te til, livad Gud bar at iige Dette
aiuek ni) Leitmle ior den-, der lmr
lioldt fast paa Guds renc Evange
lium, at bringe Menneflet det ti:
Falle Og det tte vi not forudswtte,
at Tidens Nsd vil bringe nimmt
falitö Mkundsoetninges til Fall-, Kri
sen-I Jld vilitfortasre meget, som
tun var Ho og"3traa, niedens
Guldet vil lutresx Oq Alvoren vil
give Reiten mere Vasgt og imm
Kraft.
Saale-des spat-r icg at klare disse
Tiserss rnitende Beaivenlkeder ior
mit eget Sind, og om sdisse Linier
tut-de viere en og anden crtligchvl
til Ratte-, faa er Heniiaten naaet.
Lm denn-.- eller hin Zide aaar as
ined den endeliae Seit-, del er i oa
for iia uvæsentligt, blot Nuds Rige
maa fcjrc. Og det Mr det uok, to r
Gud kauder.
Im ital endnu til Flut vedisfe
Lincolns Trotlamation ai sillMarts
ist«-Z. Den er god til Liverveielie i
disle Dage:
»Zaaiom, Te iorisncde Steuer-S
Senat, idet det ydmyat gesendet
den almasatiae Sind-Z imerite Mon
dialwd oa retiasrdiae Sinkelie i alle
Mennelkers og Nationers Affen-r
lmr ved en Refulution opfokdret
Pratiidetiteu til at ndpeaeog tilfidcs
lasttelfe en Lag for national Ydmos
gelte og Vøm
»Da iiben vi ved, at ped bans
guddommelige Lov Nationerne fom
Judividerne er i dennc Werden mi
derlailet Tugt oq Simi, man vi
da ikke nu med Rette imme, at Bor
aerkrigens itraskkelige Rmäsletz sont
nu tdelcrgger Landet, er tun eik
Simi, lwbrmed vi liiemques for
vure annmslende Synder, hvis nsd
vcndige Diemed er det Fauste Fall-;
Forbedring, sont Nation betragtctt
»Vi hat modtagct Himlcns bedfti
s Gover. Bi er i disfe mange fere
- goaende Aar bleven bevarede l Frei
og Trivlel Vi et vollet i Tal, Rig
’ dom og Magi, lom ingen anden Nu
" tion er vollen men .vi hat glemj
! Gub. Vi bar glemt den mal-ist
- Mand, iom bevorede os i Fred
1 lom for-gebe og ftyrkede os, eg v
! bar sorge-des indbildt oi i von
- Hieriers Bedkag, at alle ist-se Tini
! var Imgten af- vor emn«hsie—Oi«s
---—U--g
, dnm on Um. Bernh-oc- m uctsoruu
. Nld of vi blovno 08 felv not og
nj kmr alcsmt Nødvondigbeden n
Muts actsiøfeudc ou ouboldcsndc
Ihmdsn ns er blisvnts sur ftolte til a
, Liedc- tjl den Gut-. fom fkabte os
»D(·l bar os der-for at vdmtme os
sur den fort-medic Rud, at bekon
vore- natiotmlc Snndor oa at bed
om Naade oa Tilqivclfc«.
So det er fundc km besindiqe Ord
Tom bar ria Anvrndelfk i dissp Tide
med der-es Veaivenbkchr
J. K Jenseit
Mit-entrommen og im.
Af Prov. G. A. Olfen
i ,,Aoth. Stift3t.«
En indfsdt Kristen i Indien, for
af Missionækerne blev btugt til o
prædite for Sind-arme fagde en
Das til sine Tilhasngcrm ,,J maa
alle blive Kristnel Bis-makes er en
Kriftem Dtonning Viktoria er en
Kristckr. Alle store Foli er Kriftne.
Kan J sen ika for-staa, at det enesto
rigtiqc for oder er at J blivcr
m fu«-TM
Tenno LICENSEUWM sommumsst
o:« komfff jkkc blot for-II oi Ninos-.
at der nmafkc nof knnde justus-I v.
Spørgsnmalstegn vcd Bis-markie
Kriftrndmm nwn Tokdi Hindmsn au
bonbart tfke ancrsm mästen up
bit-isten er to Ting.
Det or det jo imidlcrt:d.
Vi ved alle, at der er stor Farfkel
tnvllcsnh om man er en Kriftcn von
Grund af, at man er fsdt i et kri
ftent Land, disk-h konfjrimeret oft-. el
lcr Om man er en Kriften af Overs
bevisning. Tot sidste vil so ika blot
sinc-, nt im er ovcrbevidft om Kri
stendommrns Sandbed, men at jea
lener fotn en Kristen
Man tager nemlia nansle FejL
dersoin man trot, at man begnnder
at blive overbevift otn Miste-ndin
mens Sandhed og dekefter beflutter
sia til at blive en Kriser tm at leve
lom en Kristen Lige det onmendte
er Tilfkeldet. Man prøver paa at
leve fom en Krifien da derigenneni
bliver man onerbeviii om Kristens
dommens Sandbed.
Den bekendte amerikanske Viel
kellesprwditant Finnen traf enganq
en Mand, der fande: »Im tror ilke,
at der er en Dicevel til«. Firmen
fvarede: »Bei-v paa at flaa bam
imod — laa kan vi fiden takes ved
okn Spøcasinaalet.«
Man beaynder ikle med at blive
overbevift om Gnds Tilmerelfe. Jn
aen Fornnftarund kan overbevile os
derom. Men man beqnnder med at
betro lia til Gnd og renne med hamk
oa deriaennem faar man OverlieviZ-:
nina okn bans Tilvcerelle. Man h
i
aer Kriitns vaa Ordet on bliver
Heriaennem ovekbevist am Kleinen
donnnens Sandbed.
Naar Kräften da Kristen er to
Tina, kommer det af, at Kriftendomi
men lienvender lia ikke til Massen,
men til den enlelte, beiler til, for
iliandlet med oa tilbnder iia til den
enkelte, liaeloni den oqlaa stiller
at taae alle de enkeltes Kmsiter i
Brun.
Nitslerne lkal viere blevne Krifth
vaa folgende Maadet Ezaren besJ
falede dem at made ved Floden Saa
blev der lot Tømmerilaader nd i
Floden fnldte med Mnsnd on dereitgr
Tømmerflaader fnldte med Kein
der· Derpaa døbte man den fsrite
Flaade Jwan den nieste Peter dirs
Denne Maade at kriitne Falk m
er lelvfølgelig aanske nkkiftelig,
Czaren bandlet en gros, men Kri
itendonnnen handler en detail.
Den enkeltes Kriftendont er det
for Saminndets Krcitendnm til
Grund liqqende
Forlmldet mellein Kriitendonnnen
on den enlelte kan lsettantes im
alm- Zider,
I«
httnteuvommcn san Im unvværk mig·
- Drt or en Smmcsnbcd vcd Kri
ftcndnnnnkm at den fwttcsc nendelia
Brig ma min, lnnsnk im end cr.
Kette qcrldvr ikkc om nogcn anden
Religion To flche of de andre
Religioner bmder siq Mc otn Kvins
denn-, noalc regnet ifkc med Vsrs
neue- nndre kaldet knn Wo de riqe
nttcsr andre regnet ika incd Pariar
on kastoløfcn Mcn Kristendomnnsn
tmnmsr til Købmasndenc Haands
mvrkerkcrnc, Laster-ne og Lin-erin
Idomcy Trcnacnc og Pigcnch Koffer
ncs on Instinkt-muten Den bar
Vrnq for Falk i alle Stillinger og
under alle Kam-, oa den Vil cndda
ika vedkcnde sin, at en stiften Koffer
fknlde toer nicre værd end et kri
ftent Fattiglem Den vil ikke en
qana vedkende fig, at dct ftnlde ch
rcs qivet, at en stiften Kejfcr udrcts
nn- og notwendiqu maa udrette
merk as kristelig Vætdi end et kri
I stent Fattiglem.
Den forsikrcr den cnkclte om hans
nendcliac oplmjedc Von-dumm om
kmn or no! san ovcrsct af Mcnneskor.
’ Im er ganka chm Vildspor, der
- sum sog start-, at det mir intct til
« Saat-n, om im er on Kristen cller
T ikko Saa befkrdcsn bar jca ikkc Lov
; til at verko. Ovor ubctydcliq jea
’ Hafen er ---— oa Kristendommon for
lms or ntia ikkcs i mindftcs Maadc at
T ansi- miq splv for den ubctndeligftc
15 alle --— csk der dog en Opqave til
dkslt Inm, oq Kristcndommvn got
Noanina paa, at jm nil Mo den.
— Da der er inacn andem der kan
i mit Sied.
Sviqtcr im, blivcr dennc Ovari
-· no ika last.
Kristcndommen blev indført-i den
qamlc qræskckomcsrske Verdcn af IS
Mit-nd. J Danmark indføktcs der
af een Mand. Historie-n vifer ty
della, at Kristmdommen kan brnqi
den cnkelte, atr Reqning paa ban
im ikke san bestaa udcn bann.
Jeq kan««maaste sum-in at der lig
-——.—-———
get ingen Bægt paa min Person«
Jeg er maaske faa ligegyldig for"
min eg·en sondelige Udvitling, at
im ikke oil ofrc nogct soju helft paa
den. Mcn Kriftepdomuusn oil i san
Txxld lade mig usw-, at im nndgr
out-derer mi« Tkstydning, thi im lmr
set langt vimsreqaaende Ansturz end
Jet, set indsfrcmkcst fia til min caon
Versuch Im lmr usemliq Ansvar
sr also iuiins Onkssirllorx for mino
ihrs-data for mino Land-Inkrde ost
Ein- otlwert Nimm-Ihn im paa nogeng
sum helft Maade kommer i For-bin-!
dclfu med
Kristeudonnucn lawer dctte Au
soar paa mig. Det er den ikke ene
um« Samfundet, Staten, Monde
fkcslusdcn qør det ogsaa, om end i
kaum rikmerc Grad og paa en merc
ndvories Munde.
Og hvis jeg tænker mig am, vil
det være mig umuligt at nægte, at
feg hat det. v
Men Kristendommen tilbydcr mig
oufcm at fwttcs mia i Stand til at
baer detth Ansoar og leise min Op
gam Og Historien viser, at dette
Løfte ikke or tommc Ord. Den
stets-sonst- for os en lang Raskke af
Mund ollcr Kvinder sum fntct vilde
Imm- nasroh bvis de Mc mode nas
ret kristne, og som i Kraft of den-s
Kristcndom bar udfcsrt mindeliac
Bebt-isten lmoruf oi cudnn nndcr
godt
Der-for kalder Kristendommen paa
mig, at jeg skal blive misj mit An
fvar bevidst og tage min Opgavc op.
Jeg kcm ikke undværes.
TWWYV Wika CHOR-MINI- sÆJHÄÆJYJEL WILL-IT JPÄTIY OÄsÄUäVäT
Skriv cftct
Nyt Jnlckataloq
samt Fortcgnclsc ovc r
Izutekort un 1914
EIN-If- Abs-X Xssss --.- --. -. -’.'-:«.«-«-’-.'-7-·«-·-Y- FYW cksck XIV-X J
-L
ZEIT-C »Y- «3-«-i-’4:«-»4 «-«1'-7’.'- sit sk
Nu cr Tidcsn
at arbcidc for Udvrcsscxsc af
Vorc Bladc
Un »H« Im Iklnnrdtsndu JOHN-, sxsin :«-u1.i·k-r UT Ihr : R CAN-R
««1-.·r k« l u D »s! x1 I« «1 : H —:s 111 :I("I11«1.11-. Anna km kri! «- 215 1
JHL Ism- snr ksx Flur-J Womian Ihn-s gkusmuts
.,T«Ins!cr-J:I«,
...8i!rtishlsinst«, »Ti- thue-F Mars u·.1 ,,!!o1«nsun!.1m«1«.
To fast-Dunklle lrlusmlc Nltkmr tmdksii :«lihmmsxmänniur«
DANIsII LUTIIEEAN PUBL. kamst-,
Epime, Nmm
lot-.
WM HEMWMTHS
BLAIR RACKET STORE
han« (’»lls-s.-·s Sind-sing im- juviYNI t» nmkcs um Miit-:
Hss-ir lliusnlqlmrkisrs wlsilis cis-wic.
Was han- « full lin« us Sishmil Huppluss Als-i mitn)
,l nis ist«-it .--«( n·-·-(·H·1Ilinsj Muth Iif c um
A big Line ok Hosiery for Heu and Wonnen
Ista rckskiggos I
PA.5TAKCI(
pskssknm
7 Yoü kjcjimz Es?
fave 3150
By
Byyin .
Direc
- from Our
kactory
TII I A I. s«
. · OWN HOME
You csIm IIIva n lIesIIIItifIII stIIIvIc pitnm III your mI II huan for M IIIIWI free tkisl
without pqzing anything in advance- III III Iislc II- III-II ·I»IIII will III-II- upon um«
IIIIII hist Uns sIIIIIsII IIII ’II·1:II-I Il« III Ili« («II-l IIs IIIIII liIIII IIIII Il« III-l lind it tqu
hILIIIIil ngIIIIs ksusHIIIII Hi tunle IIIIII III III-II sit III-I III III- I I IIIIIk« tlIIII IIIII lIIIIIs Om
«.·.« I»«. H«. ««,««. I .»II »I. II III-III( I II. --.-II»- III sIsIIII II I :«kI- «IIIIII III- IIIU In III-U
·'"'«L W) «II-« H- s II I:-I!!i II«I«I(. This Nun-L l’I;IIIu III-Ist IIIIIkcs Lin-J wItll you
CIIf Hu-» II- Hi sksls «
sue 3150.00 or Man
- We sblp ist«-est tu ysm fu«-n »m- s;-s-l«-r)«. It
Jnlcses Um unn- ymt usw-nah us III-»Im in Use
cost ul Ynuk »in-m. Vu- ms.u·«mtm« I» komisch
you I beut-r nimm su- rpr mimcsy umso »m-« mn
Mko olqowhrm You um sann-il of siissisiviag
- tauschen-U mkeist tout-il Jus-Isl« hika txt-Mo
III-um
Esq Psytsenh
You Imy no nah down. but Inst sc tltys
nf triziL you un list-in payment on th- los
--ut, um«-sc usmss not same-steil by I Ists-so
snunsslscturtsr. Mars-« usnns Its Irr-used to
Mit »wun- («»«n-rnis«nc«ks. unj you mm bny I plsno
sur Juuk honte, without mit-lag Un ums-py
Zssfesk buatantec
III-»z- Mars-R Pia-m few-ir
untmssl im- 25 zwar-. This
stlcmmiw Iw- ssiwk nl it thi
uspsst.sli0n M nn til lag-sub
liulmh Ums-»milon Naho but-Mk
lt mum- Miat ll sJysL
« Free Music Les-ov
Tu New pukvlwusr nl Starr-R
Plane-. wo kin- srms .'»(l Inn-k
lemm. ln one ol the bat
vstumm Ochs-»l- ia Hist-um
«You take this-.- 1Wn «n your
m name. oy ausl.
Lock Hand Burg-an
W-- Ins-- sum-»Mir ssn htmsl I
jun-I- nt »Ist-I- ns — ists-l Ins-til plain-s
«-! III -H!«!;sssl mum( l.-«I.«n In »Y
kshisssms i sit-w H .u X INuimsi .-n-l
l«I.-»s«-« Pia-nass.
froh-. XVIII
steinwsy . .. . .. . . » Bis-Wo
Ema-ou IWOO
Kimbtll NO
stsksk . ...... WWÆ
Smsl sm- ouk thust second-Imm!
has-activ list.
—
- ·
stakck Plsyer-Pssaosl
Hinr- k. l’l«-)--sc-l’laims uns rle
L nssl knil s.s—4y m must-«
fmx w-« bis sit-likhts-(l IM
Uns ins-m N Iniiws III) its-Juli
flsMurH »« Uns-w Wtimltsksul
ums-- wran ums »Im-ed with
»u- niy Um Fried-u
catalosue Free
Smsl Lock-»s- ftk nur Is
bcsautflully illwtrutcstl ein«
tust-o which glas- Zou s rat
sum-unt us link-or out IMM
Iukormutiuw WHts los-y
l P. A. sTARclc PIANO c0..I-ioo stskcle Bunds-IV chicssqulLl
