Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 4, 1914)
man im henbgnde sigf vil man spsrgz Ja der er ja ikte endet at« site end at tage dem-, san de er« vg faa Ine sia F in sigie last fra fast. —- Men de ftakkclg Feli- fmn loose pas flig anndclig Nin-Inst Dei-cis Tal er Legio i vors Dank-. Man san io nok onst-v csu optici tig Krisnsn oq cndda lasse Ävifcn ja man nsdes rndogfnn der-til. csm man ikke vix blicns en Frennncd for den Tid og den Ver-den« man lrmsr i. Men en Kräften vil heller ikkc qlennne at Mc sin Bibel. og med den frnn Vefledcr bebt-umk- sig Mo. jin Tib, og hvad der fter i den« Inn i Guds Mbenbntsedel Otd findet man et fast Ststtepunkt i alle Livets Fotviklingcr. Distic- Fastde des-for vgsaa nn under disse RU ftclset. J Tommerncö Vog l. Kap. 6. Ver-s staat der: »Ok. Jsmels Bstn gforde ondt for Horte-nd Øj— no, oa Herren gav dont i Midianits teknes Haand fnv klein« Tor an gives Follets Synd som den direk te Arn-sag til Krigen Men det vil ja Mc sige, at Herren sendte en di rekte Befaling til Midianittckne om ak Felde ind i Luni-et Nef Inder ne var cndnn Herrens ndvalgte Falk, og Midianiiterne vor stedso dilde Hedninger og Rade-banden Men dei vik sige, at Gnd tillod, at dissc Rsvserc blev bans Folls Her-rot for en Tid, for-di dette Folk bavdc forkasnst ban- som Horn-. Folkcst blev da fort til Esteftanke,, Inndss erkendclse os; vaench Nam det sna atiet i Vod og Von vendte « sig til bam den-s Rud, san antog han Fig isten ä Nnode sit Fall Oq der vor Mc blot i Gideon-I Tid, at det stets halt-des wen dkt cr, unde ndvortos Fokandringek og Qmskifs telfer af de omliagende Landes og Falle-flugs Politik og Geografi, i det Unscnllige hole Jadefollets Hi storie km Ende til andeu. Men der et noget more ved den Historie, tin aar Herren mater-es taadet og ltyrer. lau Hy tcr han bovediogelig gen ncm beste-nie anndclige ·og soliske Lode. Knn en en tle Gang geil-et ban mirnknlsft ind i Vegivenbedeknes Gang. Helmin gcme var altid fulde as Rot-Mk og altid parat til at gribe til, nam Lciligbed gavckx Oq Israel stah te seln LofligbcML Dei fotfaldl til Ifgudori. Mcd Afguderiet fulgle lau momlsk Forson oq allcslmande Udlteielscr. Komiker-en Handeln-C og Kraftcn oeg sra sollst Der bva indbyrdes Solid mrllcm Stam mek og Klasser. »wer Morde-, lwad han bavde Lylt lil", nie-us ban hav de Mogien, men mod Ovskmagtcu var han lom oltest Ma. Saales-es var Mwndcne i Sulot og Pmusl lsk sei-ge til at bin-loc- drwö mncs Landsmasud mod den fcrllcs Jst-»die weben-IT must to Tredirdselis as Nä deonik Lwr nat zwar-: Im kmm med; Feighedsmasrkct vaa Zig, ssr Eilet-( get bcsanndm TM sammt- Mal-; Elmeminemc vim Jesms Iid ogs hole Kollet paa Samfons Tin. For» leigc til at same bete-J Leder. laado de bam cndog Hindringer i Beim Mod Trocn Wo Glutv, foundt Amen vaa Folksts Zag, oa Mosis-n wa. Inn Vrsvlet Tlev Nil-auch Tckte bovisisr Wollens natukliqe Anklag. Der-til Iom saa Tilbaacslmldelle «al Guds Viktand oa Domain-Ue El let lqu vi siget en grundlg Minn gelle vilde von-e den swkftc Vclsiaf nelle lot dem l Oft-Mittel ---- Men mon Gut- skulds have somndret sln Styx-einand- fm da til nu? —- Jeg menek det Me. —- Sr Man-toller ferenda-M —- J det vælentliae Me. Man dytker vel ilte un Baal Astaeoth, Kansas aller Mach thi der-til ek man ka oplyst. Nei, men lau dortek man Mammon i en gan ste overordenliq Grad has fattig og rig. Man givxr ham riatignos W lom Kommst-Mitme, Mo Cpmist Bord-L Handelsinteresfey Kode .venlig Belasuellw oo ies M M- -M, men i Bitt-lis W es M We Fort-indust MWD, Iotu um unk- sssuui »H. Dektil kommet iaa Lysten til cn herste, til at have dct nqukesm Drd i international Politik. Herstelyi ftm er en lige wagt-um Amt-d fom Mammon, og den san not gaslde for en modrtno Vaal ekle-r Jupiter En as Mækkvækdigbedrkms under benne Kria or io, at sran ikke fyncö kigtig at kunae komme efter. hvok Aariagen Nagen eller bvem der bas ter den stsrfte Skyld. Her tilLands var man so straks enige om at flim qe Skyldcn vaa den tolle Kessel-, lwilket stemmek godt ovcrens med dct nedarvede danske Ficndskab mod den overmægtiae Nahm Mrn man hsk unsre rxtfærdla ielv mod en Fjende Oq det bliver more og more Umst- ai den-koste Keller kun stumme ntbkgt trat Suec-thei, me , den«- hani Fiender fyues at have Amt ret villige du«-til ca Uns it dist, at det var paa Ballauhalvs sen Gniften total-Les Og det er quaa vist,« at det var netop, hvad hejc Entom baode frnatct i lange Tiber-. Sagen var io, at Tyrken var qummel og usw-lle og faa kom »-Spgrastttaalet: Hvem ffæl arve häm? Man ventek faa ikkkx til han et dtd, mcn man her-ver lmm hans riatignol kam-de Vefiddclfek for at was-to- lmm Tode-L lei Tykkens Tod vilde jo ein-r nl Sandsnnlighed vliocs disnirs Vrølx sont fik Held til at lage Livot as hom. Da der var Immoble volittllcs, skonomifke oa um«-Mik- Fordolc forbundnc for en as Stormaaterne med at beJidde Vollaphalvjen med dens vigtiae Okwnobych som so desuden gav vcdlommrndc Mogt Herredmnmcst over dct vigttge Streu-de, som der llillcsr Euroka fra Asien.» Ja del stiller aeografifL men det give-.- den letteftc Adaanq til Mien, og det. - · l aabncr Von-n til Herredgmmet over; de gamle bibellke Lande-. Det vildcl sandeliq dlive en Begivenhed i Ver-l dens Historie, nanr en europeeist stiften Nation atter kunde hejfe sit Flna over det gamle Vozantö: heil ken Mel-, bvilke Fordelel Der-for er det intet linder, at den eurer-cri lke Konkert Inn knnde eneg om at binde en Knude, ·eller rettere, en Nackte af Knuder i Form af Sama ftnter, sum innen rintia Mast ellet Jndflndelfe knnde fna i Storpolis kiffen Nu lnn disse Snmaflnter lin tmet as Este-im lom nilde flnae Assm Olt de fnn bennttede lin af de Wunden, de belad, og nnkte Uro i det meaet lnnnnenfntte Rims, knn unsnslin jkfe andre san meaet At Istriq dliner forbittet ved at le fin Tronfølqer bline drwbt og ved at nun-le fiendtlia Agitation inden sur fjne eqne GrcenleD er heller ikle under-lind jin-r lwis met-e nl lignens de Akt var at vente fra femme Side. At anland, sein san kenne hat hast sine Øine fcestet pna Balkanhalnsem Elle roligt Innde le Oftrig lluge den Vid for Wid, er heller Ille noget nmsrkværdigt At Ins-Tand sont i Titeln lau iin eneste Ven i den stoxe entom-like Koncekt (Dissonnns) itte lnnde lidde rolia on se paa, at denne Ren blev knnft, er indlnlende. Wen baade Franlrig og England syntes je at Unsre bnndne lau fast til Russland, at de ikke kunde ligge stille on le paa, at Rnslond iik Bank. Da san «·1r der je Frankkigg gamle Nqu med Dann om Revance, on der out Englands mange on vidtfoks nkenede Interesse-r oln sendet var io nteaet heimodinh nt« England njlde nntaae lig del bicrlpelsse lille Vol-Inn men det var vist tnere nf Frygt for nnsrt Nnbofknb med TM land end af Netfasrdighedsfelelfe on Menneftekærliglsed Desuden var det nok bundet i Entenlen fasten-, end det snsier at vedzgam oz hear-, sor? Natnrligvis for nt hænnne em åkke knnle Toftlnnds Maqi. Hvud knn en Kristen nn laste of alt ·dette? Han kan le, at der er Skyld paa meke end et Sted, det er det fsrfle Dertil kommen at lwis man sendet noget til evrepwilk Edi ftorie, san let man, at de evropckijke Stern-agree nu ligqer indviklet i Garn, de lelv dar limited oq de for tnres nf en Jld, de lelv dar wende. Men san er Krisen jo den-s eget Vaskh km Vorm Um· Ofsuo Nu ins-. dcn at sumsc- - Jo, lmn tiilud, at den k.«-m, nnsdksm Sinn jo bog imme Zmisxs somit-drei den, Lan, squ bar al Mkmt oij alle Midlcsr til sin Raadiqknsd Hnn bar tillad1, m alle »Bish- itmsbcudxy planmde og bäum st :I.I«’;-nuc-il(sr lslksis Jan-Hm- i dort-S Mute Horn oq km virus-I as Jldm ihc felo tmr tasndt Mon Mc lmns Musik« er m mäan dems Mksn san de frcdcsligo Vomcskc nie-d derei- Huftruer oq Vorn, sont lidcsr dcrundon meng Sc ikte kmr nomst unsd Stowolitisken at aste? Ja det er iandt not, og vor Mcdfsleli sc- kcttes føkst mod dem. Men bar de fkm ikke i dcrcss fnma For-hold oa indskmsnkede Kredfe lcvct for det sammt-, fom deres New-riner spate i det state-? Jeg mcner ille blot der-es Deltanelse i Politik- Mk blot Forcninqer med politisie oa steno mifsc Øjetned, men jeq tcrnket mcit vcm Sindct on hist-d der bevægede det. Man Mike dcmw Nordens For dece, dem- Lvst oq den Glanz oa Gunst. Mcn man aav sann- liden Ast paa Gud og paa bang Ord. Gudshusene stod omtkent tomme manch Siedet-. Mpn her menek im kiattanob at Pkæstestanden illc bit gaa Rom farbi. dvor mange Pro fegfotcr oa Pkæfter bar kkke Poet-set oa vrædikot Fikofofi l Siedet for Voloai. Morat i ERde for Om vendelle til Gub, Mistendom uden en KristuG Religion uden en M ist oq steuka uden Gent-set M Fotfonerf ist-ad Brug san bog den ten-ne stehest-er km as den niederm steckt am Rosequ damals-, euer deu, sw- mai-a .. , «,-« « - » szdukwiske, -Fakiiæiske, Gnostiike. kSociansse ofv.) Opfattclfe as Kristi sPerfon og Gerning? Nc-1, den al imindelige Mond har hverken Tib, Evne eller Lyst til jaadanne Spe knlationer med deres mange indviks ledc ug modfigcsnde P.Iaftattde, han cmfkcr nagen tun ftmkci san for staa og gøre Bkug af. Oq Zum tun zum- Vrug af Punqe ou Furnsjetftsn Er der san nogot linder, m han lu der disk- Hcsrtcr med disrvsrs Team-n ds; ifka few forituar ellor lmk Sam mcxtjknm i. sum ozj privditr for di toiume Ihm-, medcns lmn sucht no get, der interesse-rot ham merk-? Jeg met-er det ikkck Qg kommt-r han f N-d, faa findet hcm tun liden Hjælp i en fjern og taogct Gad; Sommer lpan i Sondern-d, hvad hin-l per faa en Frellcr. fom logisk fet, tun kan blivc ct tuivlfomt Fokbilles do, men fom ikke bar Hagel at bydc en fottobt Immer-? Hund Under da, at Von vendcr Nonne-n til dct holt-, nyder Livot, menss Imn kan, og dsty naar han ikkc can leve lasngcs re? Men faa fanges han af Scmi dens, Dødens oq Diasvelcns Garn og fortan-es af Systeme-s oq Bequ rinqernes Jld. Jeq mondk, at dcttcs er i store eller brede Tretsk det kno dekne faakaldte kristne Sainfnnds Liv. San dekfor nu den crislneVors den staa tilskamnie for Hcdninaers ne, faa er dette ikke felvc Kristeni dummen-Z Sknld, Inen Skylden frem aaar of det ndnandcdc Substitut, man bar Tat i Steer Torined er ja ikke sagt, at der ikke more findes ægte Kristmdont Tot betydvr kun, at der vcd Siden as den fande fin des atmen fnllk Krsstendom Oa dct Minder-, at Massen-no kam nur kamst lidt as Kriffendonmnsns Poli tnr, sont nmn fnn kaldcr Eivilifw tian, niedens Kristi Aand manglcr hos de Neste. Dorfor er det ret be tennende, at man tvifter am, kwors vidt det er England ellcr Tnssland, som nn er Civilifationens For-innrer De vil beaqe gerne give det Udfeeni drt af, at dc er det. Men book-i be staar faa den omtalte Civilifation2 Ja dct fknlde fo væte faadant noact som Kunst, Videnfknb oq almcn Dngtigbed Og der et vift ingcn Tvivl ons, at baade Tnfkland og England et nok faa frentragcnde vaa disfe thuader. Der er vift ingen, Tom ovcmaar dem. Mon for di de nu staat i Vaabcn mod hin anden, nnder Englanderne at kalde Toskane Barbaren oa Tysscrne kal det Englandernc perfide, dct rr lumsse oq samt-. Er det da dissfc Manier og Falk» fom nlndleliqt bar forandret fin, on paa on Gang er blcvien noget andet, end de for var? Ncsj saamænd er dct ej. De disk-r kun, lwilkensGrnsomhcd og Elens dighed, den menneskcliqe Egoisinc Inn finrth fini- Dnrkerc i. Da drt er Egoismen, fom raadct i Politikkcn Der-for tog namlc Vilbclm Bock ikkc menct feil, nam- ban vaastod, at Diævelen senkrede Pcslitilkism tni Lin-neckst er Egoismen-fi, Egonkasrs lianedens Faden »An-d ist Kærliqs bed, on den« sank blivor i Kskrrliabed bliver i Wid, og Gud i han« Dim velen er Egenkwtliglnsd, da den, Joa- bliver i Egcnkcrclighcd, bkivet II Lin-nisten oa Tjnsvcslen i denn. Tet er dc to Stor tmmtet, Tom kam-vor om Verden Pna Dommedaq skal det ais-tend Slag stna mellcm dem. Mm des be tndcr sandclia Me, at dct er Gud fom frommt i de. allteredes chkket mod chrvklen i Tusker-Mk Rækker sller Andende Det betndek ej hel ler, at Djasvclen avnncm de fjendti läge Here nn fører Krig mod sig sclv i den FORqu Ist tusde blok, at an isndnn kisr klisr Max nor-r lllkcntusflmte, H nt denn-s Ucngt fmrter chnc i Impuls-s Clondiqtnsd Tot nildv uqfcm naer Um at sknldu alle de fmrende blnndt de trink-tm midc Manier for-, at de er Onklcrcs nnak de nu Inn-r for fiq paaknldm Gud og beder om Seit-. Dr set knm for fig, at de er i Nat-, oq de sjnm kun en Udvcj nd nf Nødcm ncm lig Seit over Modftandeken Mm kan kalde dette Kottsym incn de est Uret at kalde det Onklcri. At Fri txt-nickt- vil bcnytte fia af fliat fo1 at komme Kkiftendonnncsn til Lin-s est en Sag for fin. Men dct er Hof lcri fta Fritnsnkrkirts Side, tbi de nil drrnusd daslle over detsks rat-I Zynd i dets Nssddsorstæqtcslfe. Mai can ikke ventc andet im den Sidcs Lad os derfot bellcke finis, at drt c David, som vamm last-er Herren Ficndek at spotte og dcrfor vil Gut nu ysdmyae baut. Da ydtmmet c« man allcrcde blevet poas beuge Sidcr og man vil blive det cndnu merk ftk Krisen med al dens Elmdigbc et til Ende, bvem san fide-n, der qaa as med Selten. Lad og saa bed og haabg at valaa begqe Sidet Ahnung-lieu man lærq at give On« Ærem Da lud as hoch-, m de vi toqe ssg hehre i Vate, at den felvist Politik Mc tat-n fkal ftyrte dem en liqnende Elendighed Og det er io alone i Ydmygelfen, at Rednins gen ligger ifor os faldne Mennefkek, thi kun i Ydmyqellen laaner vi Gud vort Øre og giver hat« Dort Hierte med dets Villie og Tragtm Tot gwlder ikke Not-de stridende, mon det gaslder ogfcm dia og mig, Ven, sont laska vore Aussen og diss hmsrer, bund de fortasller o-:s. Da nogle fortalte Jesusk- om de Galicasere, hvis Blod Pilatus-I lmudc blaudet med dort-s Lin-, sagdc Js I·n.-. UND-nor J, at ins-sc Wust-iuer var Zundcrcs fremfor alle Mammon-, fordi de have lidt dette? Nod siger im oder, men dcrfom J ikke anwen der oder, fkal J alle omkomme ligcs sauf' wen Formaning gældek us nu Derovre staat dcn ene Kriftcn tu stet mod den andeu. oa Vkoder sal der for Bruders Hat-nd Tet ster, fordi de sande Kristne er iaa ina, og fordi den fande Kkiitendom end nu hat faa liden Jndflydclse paa demie Verm-us Politik nicd denk Handel og Wandel Men Herren len der fine alle Vegne, og han vil la de Dødcn blive Jndgang til Livet for lwer den, fom trat-, entiin det er en Kunlo eller en Syadmsh fom bringet III-den Og imidlertid uil han bkttgc faadanne kijftende Begi venhedek til at vaskke os alle til i Ydmyghed at betet-de vor Sand for liatn oq aine lymn out-i Hieran Sau vil lian for Jesu Skyld iorlade us vor Lond, regise vore Hinter ned Trom, oa lasre oc— at le ret paa Ciriak-ne Da liim vil gere, at vi faltisr en udelt Tillid til Hain, felv nam· vi staat over-for det, sai itle iorstaar. Eaa uil vi for-staa. at vi lmr on litt-d, iom vendek alt dei onde til det Sude At steigen allerede lmr braut nagte got-c Resultaten det set Vi detai, at du Kittel-, sum for itod tumme, mt fyldes ved mange Lcjs ligliedet Det vilcsty at Alvok inlder Sindene, og derive vil man mi lyts te til, livad Gud bar at iige Dette aiuek ni) Leitmle ior den-, der lmr lioldt fast paa Guds renc Evange lium, at bringe Menneflet det ti: Falle Og det tte vi not forudswtte, at Tidens Nsd vil bringe nimmt falitö Mkundsoetninges til Fall-, Kri sen-I Jld vilitfortasre meget, som tun var Ho og"3traa, niedens Guldet vil lutresx Oq Alvoren vil give Reiten mere Vasgt og imm Kraft. Saale-des spat-r icg at klare disse Tiserss rnitende Beaivenlkeder ior mit eget Sind, og om sdisse Linier tut-de viere en og anden crtligchvl til Ratte-, faa er Heniiaten naaet. Lm denn-.- eller hin Zide aaar as ined den endeliae Seit-, del er i oa for iia uvæsentligt, blot Nuds Rige maa fcjrc. Og det Mr det uok, to r Gud kauder. Im ital endnu til Flut vedisfe Lincolns Trotlamation ai sillMarts ist«-Z. Den er god til Liverveielie i disle Dage: »Zaaiom, Te iorisncde Steuer-S Senat, idet det ydmyat gesendet den almasatiae Sind-Z imerite Mon dialwd oa retiasrdiae Sinkelie i alle Mennelkers og Nationers Affen-r lmr ved en Refulution opfokdret Pratiidetiteu til at ndpeaeog tilfidcs lasttelfe en Lag for national Ydmos gelte og Vøm »Da iiben vi ved, at ped bans guddommelige Lov Nationerne fom Judividerne er i dennc Werden mi derlailet Tugt oq Simi, man vi da ikke nu med Rette imme, at Bor aerkrigens itraskkelige Rmäsletz sont nu tdelcrgger Landet, er tun eik Simi, lwbrmed vi liiemques for vure annmslende Synder, hvis nsd vcndige Diemed er det Fauste Fall-; Forbedring, sont Nation betragtctt »Vi hat modtagct Himlcns bedfti s Gover. Bi er i disfe mange fere - goaende Aar bleven bevarede l Frei og Trivlel Vi et vollet i Tal, Rig ’ dom og Magi, lom ingen anden Nu " tion er vollen men .vi hat glemj ! Gub. Vi bar glemt den mal-ist - Mand, iom bevorede os i Fred 1 lom for-gebe og ftyrkede os, eg v ! bar sorge-des indbildt oi i von - Hieriers Bedkag, at alle ist-se Tini ! var Imgten af- vor emn«hsie—Oi«s ---—U--g , dnm on Um. Bernh-oc- m uctsoruu . Nld of vi blovno 08 felv not og nj kmr alcsmt Nødvondigbeden n Muts actsiøfeudc ou ouboldcsndc Ihmdsn ns er blisvnts sur ftolte til a , Liedc- tjl den Gut-. fom fkabte os »D(·l bar os der-for at vdmtme os sur den fort-medic Rud, at bekon vore- natiotmlc Snndor oa at bed om Naade oa Tilqivclfc«. So det er fundc km besindiqe Ord Tom bar ria Anvrndelfk i dissp Tide med der-es Veaivenbkchr J. K Jenseit Mit-entrommen og im. Af Prov. G. A. Olfen i ,,Aoth. Stift3t.« En indfsdt Kristen i Indien, for af Missionækerne blev btugt til o prædite for Sind-arme fagde en Das til sine Tilhasngcrm ,,J maa alle blive Kristnel Bis-makes er en Kriftem Dtonning Viktoria er en Kristckr. Alle store Foli er Kriftne. Kan J sen ika for-staa, at det enesto rigtiqc for oder er at J blivcr m fu«-TM Tenno LICENSEUWM sommumsst o:« komfff jkkc blot for-II oi Ninos-. at der nmafkc nof knnde justus-I v. Spørgsnmalstegn vcd Bis-markie Kriftrndmm nwn Tokdi Hindmsn au bonbart tfke ancrsm mästen up bit-isten er to Ting. Det or det jo imidlcrt:d. Vi ved alle, at der er stor Farfkel tnvllcsnh om man er en Kriftcn von Grund af, at man er fsdt i et kri ftent Land, disk-h konfjrimeret oft-. el lcr Om man er en Kriften af Overs bevisning. Tot sidste vil so ika blot sinc-, nt im er ovcrbevidft om Kri stendommrns Sandbed, men at jea lener fotn en Kristen Man tager nemlia nansle FejL dersoin man trot, at man begnnder at blive overbevift otn Miste-ndin mens Sandhed og dekefter beflutter sia til at blive en Kriser tm at leve lom en Kristen Lige det onmendte er Tilfkeldet. Man prøver paa at leve fom en Krifien da derigenneni bliver man onerbeviii om Kristens dommens Sandbed. Den bekendte amerikanske Viel kellesprwditant Finnen traf enganq en Mand, der fande: »Im tror ilke, at der er en Dicevel til«. Firmen fvarede: »Bei-v paa at flaa bam imod — laa kan vi fiden takes ved okn Spøcasinaalet.« Man beaynder ikle med at blive overbevift om Gnds Tilmerelfe. Jn aen Fornnftarund kan overbevile os derom. Men man beqnnder med at betro lia til Gnd og renne med hamk oa deriaennem faar man OverlieviZ-: nina okn bans Tilvcerelle. Man h i aer Kriitns vaa Ordet on bliver Heriaennem ovekbevist am Kleinen donnnens Sandbed. Naar Kräften da Kristen er to Tina, kommer det af, at Kriftendomi men lienvender lia ikke til Massen, men til den enlelte, beiler til, for iliandlet med oa tilbnder iia til den enkelte, liaeloni den oqlaa stiller at taae alle de enkeltes Kmsiter i Brun. Nitslerne lkal viere blevne Krifth vaa folgende Maadet Ezaren besJ falede dem at made ved Floden Saa blev der lot Tømmerilaader nd i Floden fnldte med Mnsnd on dereitgr Tømmerflaader fnldte med Kein der· Derpaa døbte man den fsrite Flaade Jwan den nieste Peter dirs Denne Maade at kriitne Falk m er lelvfølgelig aanske nkkiftelig, Czaren bandlet en gros, men Kri itendonnnen handler en detail. Den enkeltes Kriftendont er det for Saminndets Krcitendnm til Grund liqqende Forlmldet mellein Kriitendonnnen on den enlelte kan lsettantes im alm- Zider, I« httnteuvommcn san Im unvværk mig· - Drt or en Smmcsnbcd vcd Kri ftcndnnnnkm at den fwttcsc nendelia Brig ma min, lnnsnk im end cr. Kette qcrldvr ikkc om nogcn anden Religion To flche of de andre Religioner bmder siq Mc otn Kvins denn-, noalc regnet ifkc med Vsrs neue- nndre kaldet knn Wo de riqe nttcsr andre regnet ika incd Pariar on kastoløfcn Mcn Kristendomnnsn tmnmsr til Købmasndenc Haands mvrkerkcrnc, Laster-ne og Lin-erin Idomcy Trcnacnc og Pigcnch Koffer ncs on Instinkt-muten Den bar Vrnq for Falk i alle Stillinger og under alle Kam-, oa den Vil cndda ika vedkcnde sin, at en stiften Koffer fknlde toer nicre værd end et kri ftent Fattiglem Den vil ikke en qana vedkende fig, at dct ftnlde ch rcs qivet, at en stiften Kejfcr udrcts nn- og notwendiqu maa udrette merk as kristelig Vætdi end et kri I stent Fattiglem. Den forsikrcr den cnkclte om hans nendcliac oplmjedc Von-dumm om kmn or no! san ovcrsct af Mcnneskor. ’ Im er ganka chm Vildspor, der - sum sog start-, at det mir intct til « Saat-n, om im er on Kristen cller T ikko Saa befkrdcsn bar jca ikkc Lov ; til at verko. Ovor ubctydcliq jea ’ Hafen er ---— oa Kristendommon for lms or ntia ikkcs i mindftcs Maadc at T ansi- miq splv for den ubctndeligftc 15 alle --— csk der dog en Opqave til dkslt Inm, oq Kristcndommvn got Noanina paa, at jm nil Mo den. — Da der er inacn andem der kan i mit Sied. Sviqtcr im, blivcr dennc Ovari -· no ika last. Kristcndommen blev indført-i den qamlc qræskckomcsrske Verdcn af IS Mit-nd. J Danmark indføktcs der af een Mand. Historie-n vifer ty della, at Kristmdommen kan brnqi den cnkelte, atr Reqning paa ban im ikke san bestaa udcn bann. Jeq kan««maaste sum-in at der lig -——.—-——— get ingen Bægt paa min Person« Jeg er maaske faa ligegyldig for" min eg·en sondelige Udvitling, at im ikke oil ofrc nogct soju helft paa den. Mcn Kriftepdomuusn oil i san Txxld lade mig usw-, at im nndgr out-derer mi« Tkstydning, thi im lmr set langt vimsreqaaende Ansturz end Jet, set indsfrcmkcst fia til min caon Versuch Im lmr usemliq Ansvar sr also iuiins Onkssirllorx for mino ihrs-data for mino Land-Inkrde ost Ein- otlwert Nimm-Ihn im paa nogeng sum helft Maade kommer i For-bin-! dclfu med Kristeudonnucn lawer dctte Au soar paa mig. Det er den ikke ene um« Samfundet, Staten, Monde fkcslusdcn qør det ogsaa, om end i kaum rikmerc Grad og paa en merc ndvories Munde. Og hvis jeg tænker mig am, vil det være mig umuligt at nægte, at feg hat det. v Men Kristendommen tilbydcr mig oufcm at fwttcs mia i Stand til at baer detth Ansoar og leise min Op gam Og Historien viser, at dette Løfte ikke or tommc Ord. Den stets-sonst- for os en lang Raskke af Mund ollcr Kvinder sum fntct vilde Imm- nasroh bvis de Mc mode nas ret kristne, og som i Kraft of den-s Kristcndom bar udfcsrt mindeliac Bebt-isten lmoruf oi cudnn nndcr godt Der-for kalder Kristendommen paa mig, at jeg skal blive misj mit An fvar bevidst og tage min Opgavc op. Jeg kcm ikke undværes. TWWYV Wika CHOR-MINI- sÆJHÄÆJYJEL WILL-IT JPÄTIY OÄsÄUäVäT Skriv cftct Nyt Jnlckataloq samt Fortcgnclsc ovc r Izutekort un 1914 EIN-If- Abs-X Xssss --.- --. -. -’.'-:«.«-«-’-.'-7-·«-·-Y- FYW cksck XIV-X J -L ZEIT-C »Y- «3-«-i-’4:«-»4 «-«1'-7’.'- sit sk Nu cr Tidcsn at arbcidc for Udvrcsscxsc af Vorc Bladc Un »H« Im Iklnnrdtsndu JOHN-, sxsin :«-u1.i·k-r UT Ihr : R CAN-R ««1-.·r k« l u D »s! x1 I« «1 : H —:s 111 :I("I11«1.11-. Anna km kri! «- 215 1 JHL Ism- snr ksx Flur-J Womian Ihn-s gkusmuts .,T«Ins!cr-J:I«, ...8i!rtishlsinst«, »Ti- thue-F Mars u·.1 ,,!!o1«nsun!.1m«1«. To fast-Dunklle lrlusmlc Nltkmr tmdksii :«lihmmsxmänniur« DANIsII LUTIIEEAN PUBL. kamst-, Epime, Nmm lot-. WM HEMWMTHS BLAIR RACKET STORE han« (’»lls-s.-·s Sind-sing im- juviYNI t» nmkcs um Miit-: Hss-ir lliusnlqlmrkisrs wlsilis cis-wic. Was han- « full lin« us Sishmil Huppluss Als-i mitn) ,l nis ist«-it .--«( n·-·-(·H·1Ilinsj Muth Iif c um A big Line ok Hosiery for Heu and Wonnen Ista rckskiggos I PA.5TAKCI( pskssknm 7 Yoü kjcjimz Es? fave 3150 By Byyin . Direc - from Our kactory TII I A I. s« . · OWN HOME You csIm IIIva n lIesIIIItifIII stIIIvIc pitnm III your mI II huan for M IIIIWI free tkisl without pqzing anything in advance- III III Iislc II- III-II ·I»IIII will III-II- upon um« IIIIII hist Uns sIIIIIsII IIII ’II·1:II-I Il« III Ili« («II-l IIs IIIIII liIIII IIIII Il« III-l lind it tqu hILIIIIil ngIIIIs ksusHIIIII Hi tunle IIIIII III III-II sit III-I III III- I I IIIIIk« tlIIII IIIII lIIIIIs Om «.·.« I»«. H«. ««,««. I .»II »I. II III-III( I II. --.-II»- III sIsIIII II I :«kI- «IIIIII III- IIIU In III-U ·'"'«L W) «II-« H- s II I:-I!!i II«I«I(. This Nun-L l’I;IIIu III-Ist IIIIIkcs Lin-J wItll you CIIf Hu-» II- Hi sksls « sue 3150.00 or Man - We sblp ist«-est tu ysm fu«-n »m- s;-s-l«-r)«. It Jnlcses Um unn- ymt usw-nah us III-»Im in Use cost ul Ynuk »in-m. Vu- ms.u·«mtm« I» komisch you I beut-r nimm su- rpr mimcsy umso »m-« mn Mko olqowhrm You um sann-il of siissisiviag - tauschen-U mkeist tout-il Jus-Isl« hika txt-Mo III-um Esq Psytsenh You Imy no nah down. but Inst sc tltys nf triziL you un list-in payment on th- los --ut, um«-sc usmss not same-steil by I Ists-so snunsslscturtsr. Mars-« usnns Its Irr-used to Mit »wun- («»«n-rnis«nc«ks. unj you mm bny I plsno sur Juuk honte, without mit-lag Un ums-py Zssfesk buatantec III-»z- Mars-R Pia-m few-ir untmssl im- 25 zwar-. This stlcmmiw Iw- ssiwk nl it thi uspsst.sli0n M nn til lag-sub liulmh Ums-»milon Naho but-Mk lt mum- Miat ll sJysL « Free Music Les-ov Tu New pukvlwusr nl Starr-R Plane-. wo kin- srms .'»(l Inn-k lemm. ln one ol the bat vstumm Ochs-»l- ia Hist-um «You take this-.- 1Wn «n your m name. oy ausl. Lock Hand Burg-an W-- Ins-- sum-»Mir ssn htmsl I jun-I- nt »Ist-I- ns — ists-l Ins-til plain-s «-! III -H!«!;sssl mum( l.-«I.«n In »Y kshisssms i sit-w H .u X INuimsi .-n-l l«I.-»s«-« Pia-nass. froh-. XVIII steinwsy . .. . .. . . » Bis-Wo Ema-ou IWOO Kimbtll NO stsksk . ...... WWÆ Smsl sm- ouk thust second-Imm! has-activ list. — - · stakck Plsyer-Pssaosl Hinr- k. l’l«-)--sc-l’laims uns rle L nssl knil s.s—4y m must-« fmx w-« bis sit-likhts-(l IM Uns ins-m N Iniiws III) its-Juli flsMurH »« Uns-w Wtimltsksul ums-- wran ums »Im-ed with »u- niy Um Fried-u catalosue Free Smsl Lock-»s- ftk nur Is bcsautflully illwtrutcstl ein« tust-o which glas- Zou s rat sum-unt us link-or out IMM Iukormutiuw WHts los-y l P. A. sTARclc PIANO c0..I-ioo stskcle Bunds-IV chicssqulLl
