g as Skovens vilde Der- kaingessrem fra We
langs Stien for at koste fig ever dem« eller de kunde
være fnubledc over det paa der-es Vandrin.1.
Da de naaede Jndhegningerne, laq hele Landsbyen
i Werke, alle Lns var siukkede, og det var et holt Un
dek, at Maries Feier kunde finde Bei mellem Hot
xere nden en ein-sie lebende Lysstraale
Marie var vant til Messen at sknlle ftaa paa Hode
det for at komme gennem Grasstszmtterncs lave Ind
gannsoobniMU lmn vor vant til Urenilighed og ilde
Lugt, men i Nat bavde en nn Ubehaqelighed fort-net
sig med de svkiqe Et Bank var tkrndt tnidt paa
Gulvet, on da der lige saa lidt findes Kammer fom
nagen Fluge Ventilation i den afkikanfke Bnqningss
kunst. var Gotte-n fnld as Rig. Hnn famlede jin frein
til den stakkeld decnde Mindes Leie; men hele Rum
mct vor sna fnldt as Folc, der laa spredte omtrina paa
Gulvet, at bnn fnublede over dem i Halvmsskket
Regen fnldte heades Øjne og den-des Hals, faa at
hun i nogen Tid ikke kunde wie. Den fyge Kvinde
laa vaa et Ttwpc i et Hierin-, oq lpendee Familie pack
, Maattek omkkinq heade. Jkke en of dem forspgte at
stasse hende Lindrinq, Mc san nieset som en Staat
koldt Vand knndc de finde pcm at give hende, skønt
den-des Hals var tsr of Jeden og Nagen for-gebe
hendes Lidelfw Der var ikte meget at asre for Mai-je
fotuden sdet at væde den Wes Last-er on Gane oq læage
en Manne under hendes Hovw Marie knaslede da ved
Siden af Senan og fremsngde de Bildt-liman tmn
knnde von Swabilifvtoaet
Atter oq atter maatte lnm gentage det samme: den
staktels sage brsd sin ille am noaet andet end dette ene:
»Sc- det Gide Lam, sont borttaaer Werden-J Synd«.
Te Minder, der laa omkring paa Gulden nun-nie
de sin da bemnidte at asre liende Spømsmaal M.
bun liadde innen Toll, lnin knnde kun qentaae sine
Vibelsvrag on sonae den Saline2 »Minde· dn, soin
dkast iot inia«. sein liar været saa manae dIendes Trost
oa neaet iar dem vaa Herren Jesus. f
Rassle Morgen sit lnin Vnd ani, at Konen var
dad, aa at liendes Slasatninqe anskede, at lnin itnlde
have en lrisien Ventavelse
fingen paa Elllissiensstatianen nndtagen Marie an
Jakob vislde tnnne lasse Rinialet: den indiadte Unsrer
km Kisba var iulnt nied Joek tilbaae dertil Den ind
ipdte Stolelierek i Barota cimde ille lasse Eimelsl. alt
saa var der ilke andet for Mai-le at nøre end ieln at
begrave den dsde
Linet lslev eaa de indfedtecs siedvanlige Viss ind
swdt i Varkklasder da isrt ev til den lillc Venravelsess
plain-, twor Pallister on de andre Missioncrrer laa.
Marie lasste det slsnne Bearaoelsesritnai. on Jade
« aversatte det sor de siegend-e
Bette var Vennndelsen til Mariests offentliae Em
bedsiorretniimer i Bari-la Lamme Atti-n doldt lnm
Mode i Hirten, onlasste Bannerne an talte til Kollet
ira Prasdilestolens Trin. liacsoni Jael liavde nfort.
Der var innen Tid at wilde-: innen lnnde tilde
bvat snart den lille Meniglied tnnde onst-e adspredt, og
Leilisilpeden til at oidne for dcn var da jarspildt Det
Vudstad tnin liavde at bringe den. inaatte bringe-:
scrald. san niindedee den døende Pallisierg Paar-sin
delse oni aldriq at lade nagen Lejligded Iaa nbennttet
ben.
Oele sit Lin liavde Marie oentet paa denne Lejliai
lied. der san nventet tilbsd siq. Tet ist saa liaeanldige
Falk lyttede nn begasrlig, da de, der ssr tun toin til«
Gudstjenesten sor at spotte, kam nu sor at bede. En
plndleliq Forandrlna var soreaaaet, — Forandrinq
ster altid plisdselig i Afrika, —- og nn, da alle Lærerne
var dorte, og tun en Winde tilbaae, lom de indiadte i «
Statin til Missianskikken sor at here »det Livsens
Ort-«
jMarie tnnde ilke sende dem tomhcrndede dart.
Tage-ne var aldria lange nat til hendes Dann-etc Fra
Solen siod w til Middna traante Follet sig samtnen
Im Despite-let Lin Middagen blev Flaaet tanet ned,
oa lnm ais ned i Landsbnen sor at se til de soge, sotn
like var i Stand til at llatre ap ad Vieraet — Qm Af
tenen lieldt lnm Med- i Messen.
Oele denne angstsulde Tid iaennem holdt bun
Mtde lwet Alten. Marie tunde bedre talc i Kirten
end i sri Lust; det var itle saa anstrengende for ben
des Suman on selve Siedet og de Tantesorbindelser.
det stemlaldte. vat« en tdjaslv for heade. Her var suldt
as Minder oin David oa Palliiter da Joct ua Eanipdell.
Hans fTjeneres Liv vidnede endnu am sderken Jesus
daa dette Sied
De var hans levende Bren, lendte og læste al
Meintest-end Alle l Barokadavde leert as diese Prene
ag hvad de dar-de let-st, Inn-de med deres Villie gredet
dem. Kun Genspejlinger var diese Vidner. nicn de hav
de dog l al der-es Svaghed afsveilet noget as det fulde
Los betoventiL Den Vellngt, der onigav de hvide
Mænds Minde, gjorde met-e set Herrens Sag bei-.
hear de hat-de osret deres Liv, end mange Mars mel
sornnieliqt sit-beide
Drt vak, sum okn Herren plndfetja lmvdc nahm-:
dem Noli-z sofern-r von vid ch oq sinnst Makic at
fortiasttc det Arbejdc, sum var san vcl begnndt
Zonlcdes strcd donnc trangc Tit-, nan at der
sont noact Vnd fra Campbcll ellck Just Luna-n var
snld of Ryatrr otn Muhomcdonrrned chdfclsqcrningck
Tot skønms og fkngtbare Land biniidcs Vicmenc var
nasften foltetonit, og Vakotn oversvsnnnct as Flnatninqcn
Hoer Daa braqtc ny Gran-d til Æimnclfis· No
gen of dc brasndkndc Landsbyrt fnacd tut-knuer ord, on
til Tiber knndc nmn endog Inn-e Laden of Sind-unsers i
det ffkknc Hvert Lieblik knnde nmn neun-. at do w
vckiise Hut-der knnde naa Baron-, fast-te Jld spaa Lands
bven, on dortier de forskmsnnc Jndvaaneko sont Sta
vet, inden de fis Tid til at finste.
Ost i nl denne Angst oa Forvikkinq var des intet
and-It at qsns end at vente taalinodia og onemipc jin
Sag i Guds Hasnder oq bebe ons, at lmns Mai-, —
enten idet faa fknlde sie ved hanc Scndcbnds Liv ellek
Tjd eller ded, at haas Planet og Veie oderqu Men
neftenes. —- dqg ftem for alt Inaqtie faa Fuss-manc- i
Landes« «
Der var intet qndet at gsrc end at bebe on vente.
Der var intet andet at gsre end at for-lade sin vaa
Gub. Oele Pagen iqennem maqtte Mut-se prwdite
’ bitte for M Engftede og ukocige Falk, der lyttodc til
heudei Ord, fom om hun var» en Prof-Linden og bun
Matte, oq det var det vansteliqste, leve det for
dun.
Det var til inqcn Mitte at fette sig ncd og gut-de
over de dtde on fee-se flue Kett-stets i Mngftelle for de
M pq san Use til det Fett sont via-? sttrre Tut-na
fel end «hun, at des-finde flaa sin Lid til Gut-« Hatt
maatte visc det Besen. Alle Rynker maatte glattes i
heudes Ansigt, naar hun vier siq iblandt det for i
Taalmodighed og Hauch at fuldfsre den Gewim. Scr
ten havde lagt iihendes Handels og ovetgive alt andet
til hom.
Mon Gud alene bit-sitz hoad disfe anstrwngende
Dage og angstfulde Nastter kostede hende. Maaske de
bedenfke Kvinsder. der fulgte hendc med Øjncsne, medens
Taakerne lle ned ad der-es marke Ansigtr, havde en
Anelse om noqct af dot. De clskedc hende nn paa
den-s rat-n Vis, og Kastligbeden sommcr altid af For
ftaaelsex «
,sagdr de til lnnsmndny ,()Isn bar talt med
sin Gud og hun bar nogct as bans Los mod fiq.«
XXV.
Eu Geaspejliug.
Eiter adikillige Dank-Si anstrnsnnende Mai-ich i den
-irygteliae, tropiite Bede, naaede det lille Zelilnb, der
var dsit,iet nd for nt spne eiter Cmnpbell. til Mit-Kora,
en Alcid-Ihn tast op til Kislim lief madede Waffen dem
til at vente
Reise-nie var endnu ilke nanede san langt. sinnt
sdet Land, de var dragne igenneni, var tin-riet cii Keinem
Jokl lmvde innen Lnft til nt vente, linn fteinte iot at
trnsnae iremad san linrtig sont n1-iiliq. Men de Intere,
iom liavde ledsaget liam dertil, næntede at gen videke.
Der var da iile andet sei-, end ot lade dein blive lier
i Mit-Korn eg dtage ireinad nlene Wntson til-lind at
non med. men Jock oilde iike niedrequ lians Ledfngelie,
nien led lmm blive tilde-ne lios For-erne, lineni linn paa
lagde nt vente, til han kom iqen Kislm Inn knn en
Ton-:- Neife dorte, og detioni der iike tilimdte lmm no
get. vilde de i Lebet nf sei-S Tone knnne vende tilbnne
til Votum
Joch Ledlngere inlnte lmm nied spminodine Blit
le, idet lmn nlene liegen iin pas Vei neniiein Talen
Hong Hin-ro fnntess dem linableit, set var ikle lanat
im at tin-re Zelinnokdnt zum ndeneebnet line i Arniene
vna Fienden -
E e l v m o sd var det den illi-, tlii tin-We en Tinte
eitek at Jocl biwde iseaivet iin nf Eli-d. blev lmn tagen
til Junge on iørt iot den Ilmberlmndinih idni liavde
sit kaedivartet i Mehr-.
dseldiqniijs ior Joei var non inn nieget iijennne i
Landete Einem at linn mdeliq tnnde iorllare iit Ærini
de. Oendinnen list-te tanlinodiq Wn lmni on niodton
lmns »inne, en kostbar Mun. sont lmn dtoq ni iin
Finger, --«nien linn nilde ille iiille iia sel« blot ned at
qine nean sein lielii Meddelelie ein CnnwvelL on lmn
vilde tin-re nedt til at holde Jocl tillnme, indtil linns
ciiersisodi1m. Fnriien nf sinnli, millim.
IIIianden nnr ille inienlim Juki linode blødgiort
liang Dierte ved sin værdifiilde Garn-, ng nun iørte
limn til iin eaen Hottex lnmk tmn intte ant oner limit.
Tet var en lang, lnnn Dan: niedens Joek ind lier paa
Gulvet i Hinten on ina nd paa den ielliede Torvisiilads,
var det, iom oni alt, hvad der var itet hele liansi Liv
iaennein, qled forlii limit. Mem-t. sont linn ikle linvde
ilnsnlet en Tnnle im den Iid i non-J Bakndoni en fer
ite llimddni, da det sei-mik. loin nn tilbane san ins
levende, sont var det istit iket i »inne«
Endelici var da den lange Don til Ende« oq ved
Aftenetid blev der ilro mnttinn Deltet Juki troede,
at Amberimäten nn toni, nien det viite siq at vceee bang
Viert. iom i en Fæqtnina var bleven faaeet ai en for
giitet Pil on meisten beugt bjem nwsten deende
Jokk alenite i dette Øieblik, at ban vor Range
imn tnsntte blot paa, at Monden liiiert vilde de, lwis
der ilte siebliklelig blev braut ijltt Hatt havde
iin lille LomtnesMedikinkasfe hos sin, og idet lian iksd
de indisdte til Side, anvendte hatt de ngetnidler, iom
pleiede at kunne nicelpe i saadatine Tiliielde
Oele Ratten vaagede lian lios den sankede, medens
dennee Feine vedlinelioldt en unibrndt Øylen ndenfok
Teltit
Ct iii lmn at vide i denne Nat. —-— at Campbell
endnu var i Live. Heddingen vilsde iklc beivake andre
Spøtasmaal end det ene, at Campbell levede on linvde
det qodt: ban vilde ikie sige niere. Fnriten ventedes
lainine Dag, on da vilde den beide Monds Eikeime
blive alljiort
Alle blev evertallede ved ein Mut-neuen at finde
sendinan levende on lielbredet. on en hel Stute inne
on fee-rede blev sitng brngte ben til I.eltet, ior at den
livide Doktor lfnlde helbrede dem. Hsodiitgeih sein
endtiu ilie tnnde ioklade iit Leie, icmttoa bani med itor
Jntetesfr. medens lian forbandt Saat-eile og nddelte
den Medicin. lom netntee i linne lille Vidnndertasse
Senere paa Deinen blev Jokk fett til en anden Hytte
lienqere borte i Landsbnem on Vanten dlev fordoblet
iom em man irnntede iet, at dan ilulde sei-lege nt
ilygte.
Tet var en trang Don tin-der Æiiaitelie oq ttopiit
Bede: fttlt beniinod Aften koni Fyklten
Joek bei-te Lin-m af Hornblnsiere on Tromnieilos
net-, Rat-den eg Onlen ndenfot Hinten, og han otlde
have givet, hvad det linlde være, for at vide. lwad »der
ioeegil: men et Treppe var oplitengt for Dstaabninnem
oq Vaqten passede omlmggelig paa»
Latinen vedblev lndtil længe eitrr Midian Mien
dene dras Pombe og holdt Gilde til taugt nd vaa
Noten. eq Sirigene og Keinskaabene sent-d endnn
lustige. eitek at Oildet var feel-i.
For itkfte Gang begnndte Jokt at tabe Modet, thi
hvad tunde man vel haabe ai denne vilde Hob?
Hvad Udsigt var her til at laa Samt-hell stellt?
Det gierde heim ondt for Marie, eg Trinken paa
hende ist-te lmm ganike naturlig tilbage til Enmbridge.
det gamle Liv og de gainle Antliata-F Athen og Jonna
oq Stumringen i det lvagt ovlylte Vier-elle, oq Johan- -
nes Meriningslang Det var, iom list-te ban heades
Stein-ne udenler Teltet og de veliendte Ord
»En Dagl En Tagl«
den litt-te det annlfe tydeliq, han forlted hvert
Ord aldsles satt
Da klares Bursch fkm im fer,
As innen Styggcr findes mer,
Som mtkkne mcllem dia oq mig·
En Dass En Dag!
Ida-I var iaa sikker wa. at dct var Johannes Stem
mcs, at han reiste sia fra den Maattajworpaa ban kmvs
de fovet oq iad opteift, medens Sveden bis-d frem as
bver Vorm da Tewpet foran Hotten blev trukket til
Sich .
Idnn ventedef formclig at fe Johannen men for
ham stod en vild med et skrcrkindjagende Ydre. Dei
var den Hsvditig, lwis Saat han bavde hell-redet
Monden gjorde Tegn til Tavshod og til at følgd
dann og Jock tog fin Hne og forsoandt . i Namens
Mode Vilde han blive ført from for Fyrstom eller
skulde han honteuse«-? i
»Don var saa fowitred at han en«dnn, niedens han
fulgte den uildo Honding, falte- sig hensat i Drømmes
nes Land. Johannes Stettin-e lsd i bans Tren, on
Haand vinkode hant frcnmd, og i den mørke Skybanke
foron hani var en svag Lysstraale ligcsotn en Vindncs
rude. J et Nu fremkaldte den Mindest om de wimm
Pladfer paa Vasggen i Minsdchallen i Cambridge og
Nnlliflnkå Ord
»Der ertre ved Sidett as hverandte, —- til David
—— til dig, til,« .
Høvdingen afhrød ttlttdselia hatts Overrtejelsen
»Du hat srelst ntit Liv. hvide Mand,« sagde hatt
paa «Swa·hili-Sproget, sont Joct sorstod, ,,og ieg er
ikke tttaknetttmelia. Tersom dtt bliver her til Daggth
vil dtt blive drtebt santttteu med den attdön hvide Mand.
Se, ieg qiver dia din Frihed oa dit Liv. Her er ett
.F-rer, sont vil bringe dia saa langt sont til den nier
ttteste Landsby, dersra ntaa dtt stynde dig til Kttstett
Der er inaett Sikkerhed i Vatoka —4 Jeg har talt.«
Tett vettliasittdede Høvding vilde straks pan Ste
det have settdt hatn hort, ttteit Jock var ikke saadatt at
slittpe as med. Hatt erklterede at hatt havde itke i Ein
de at sorlade Kisha, sør han havde set Campbell. Hatt
var aldeles ttbeoæaelia. Hatt ttilde gaa tilbage til dett
Hutte, hatt havde sorladt: ottt det skulde viere, Dilde hatt
lade sia slaa ihiel nieste Moraett samtnen tned dett tm
dett hoisde Mattdx tttett ltatt vilde ikke taqe itttttd Lin ott
Frihed ttden at have set «ltattt,
Da Hitttdittttett sandt, at Fattttett ikke oilde lade
sitt otnsttale, set-te ltatt ltttttt til sitt eaett Hutte. sottt laa
ved Jndttattaett til Lattdgtttteth og sorsøgte at overhei
vise hattt ottt det taabeliqe i at ttille kaste sit Lin bott.
Fort lttttede til hattss Fotnttitgrttttde ttted et aattdsi
iraoasrettde llidttttc sottt ont hattss Tattker nat tttattge
Mil ltortez hatt tttittdedess sit Leste til Marie, og heni
deiI httide Attsiztt dtttsede srtsttt for hattt. Satt satt to
Kttindeattssigter tttta eett Diana i Mørket, » rllkariess og
ist attdet: et bleztt, ttdtasret, stttertefttldt Anstat, settt
hatt tittstede tstt Hang at hatte set i Gaardttt til St.
Cutitttert Tet nat Catttphellss Mode-U i et Nu stod
hettders Attiiat sitt ltttttt ttted dets sotttsttlde lldtrttk, de
dienende Lieber ttg Tatstertte itatt de indsaldtte Kinder.
Boot-tot- sitt-rede diese to saaledes paa hattt just i dette
Tjeltlitk
»Bist ttil snart viere sor tilde!« sttade lSeitdinttett
advarettde »3ttart vil dtt ikke tttete hatte ttoget
Malt-U «
Jaes tozt sit ilr srettt, - — et itett Ptttsatiat Rette
terttr as Guld, --- og satt, ltttad silolttsn nat-. Lttt ett
Tinte ttilde Tagen ltknde frem. Hatt berekte sont til
sasldia Fseretk og Uret slott. Himdingen sprang ov
sontratttt as ett Pil. tnett Jock beroligede hattt ozt holdt
Uret ttted dets lange, glitnkettde Kasde sont hatt hidtil
havde baret skjttlt’ttttdet- sine Kltedety sttsttt for hans
Lim-.
En Taufe var slaaet tted i hattt.
Hsvdittgett betratttede Uret ttted usordttlat Beun
drittg og en Forbavselse, det- var blandet nted Æres
stvttt, niedens Joct hurtig fortlarede dets Anvettdelse
Han holdt det hett til den vildes Zw, saa detttte
kttnde here det dikke, hatt oiste hant den bevasgelige
Haand, der saa hastig kunde vise Tideu, hatt rørte ved
Fjerett, sont-sit det til at tale, oft til sidst aabttede hatt
Vasrket satt sovdinaen kttttde se dets vidttnderlige Me
kanisnte Den vilde Mandi- Øitte fttttflede as Begier
liahed Dei var lykkedes Joet at vaskke hatts Interesse
»Hei-s dtt vil lade tsia tale alt-ne ttted tnin hvide
Brot-eh medens sdentte Haand bevasgek sig hekira og
dertil,« sagde han og pegede paa et Kvarter vaa Ur
skivem ,,skal.dette vcrre dit, dette og Kæden.«
Hendingens Øjne lnnede, men der gled en Sttt
over hans Ansigt. »Dette qælder tneke end mit Liv,«
sagde hatt sorgntodig oa rttstede paa Heut-det.
»Du er kutt en kort Tid,« saade Juck, »se, hvor
httktig det gaar,« han pegede oaa Viseren, »der er alle
tede aaaet et Minut. Det er ikfe meaet sorlattgt, ttttt
et Pat« Mintttter for — sor at sit-te Fakvel til tnitt
hvide Broder. Vaaterne sever, dtt kan britttte ntia
derhen udett at vaskke dem. Jttaett lieh-ver at iaa det
at vide.«
Endnu koste-de Høvdismen pcm Horn-den
Jock lagde Haanden over Øinentc Fortnltc lnm
iin Horte det altsammem euer søate imn blot at bott
jcws de to bleac Kvindeunsigten Her fmttecs at fiirre
pan hanc gennem :1(’atteti«.
»Ic- vix-Utaan fagde Juck. Hatt berørte Rimsm
oq i samine Lieblik flog Uret iqen.
Tot-J Klang lod til at have mcwwtiif Maxit over
Høodinqem lmn mitede over lnslis Umonst-L sim stinkt
lian harte deu.
»Bist er den ftore Aondcs Nest-« iaqde inm, ,,o«,1
im keu ika sige nei. Dct ist vel vasrd m vom- Livet
for-. Jm vil fors-ae.«
Oøodingen aik oq lod Jock me tilbage i können
Det syntes Joch sont mn imn liavde Vasrct bot-te i Ti
nier, on doa var der kun aamst noqle faa Mitmtter. Ha
ban veudte tilbage oq trinkt-de ad Joch at denne shtldc
folge imm,
»Hm- du bedt til«din Gud2« habe-hat« »Alle
Vogterne er drukne oq"fover, der er inqu Fare for at
komme til at Vwkke dem«
Den Hutte, hvori Campbell fad fasnasleh var ikke
« lmmt bortin ou noale mørke Skikkelser laa drukne oq
sovmde om dend Dortwrfkei Jock vilde være falden
over dem i Mist-tot bois Hondinqen ikke lmvde advin
ret hanc om kit unsre forfiqtiw
Ved Ontens Jndganq ftaisdfedc ban, oa Jock san
cndnu en merk Skikkelch sont ventrde indes-riet Det var
sden Fort-h sum efter det kortc Mode Milde Iedsaqe
bmn til den sicrrmefte Landst.
Ved Drittens Tor toa ban Afskcd tin-d Hmvdingen
og loade den ftraalende Gave i band Hamm. «
Rock nmatte ombmigeliq famle fiq from over Vog
terneci udstratte Legemet, oq han moatte ttæften ftaa
spaa Ovvcdet for at komme ind i Hvtteii Et Treppe
hana ned for Jiidgangem og idet itan etc-a det til
Side, blev hatt overraiket bed at finde Lys dekindc oq
ved at fe- Chmpbell lassende ved et Bord.
Campbell faa ap, da han traadte ind, oq bis-d nd
i et Genkendecfesraab:
»Juki« ·
Pan var nieset medtagen oq udtæret af Feber og
Savnz hatt-var bleven hsj og mager og sshulsjeh og
hanö Anstgt var bedækket med et tyit -"
saa forandret gennem Lidelfer og Fansxnfis
næppe kuude kende ham ian
De«to Mænd greb hinandens Hæstkiderf og TM
andisn ind i Anfägtet, og faa brast Campbell i Es
Jock vilde maofke have gjort det samme, hvii has-«
hat-de ihaft Tid dertil; men han havde ikke Tib. «
»Kasre, gamle Ven,« sagde han, »du hat haft es
skraskkclig Tid.«
»Hnoklodos or du kommen beri« fspurgte Cum-UT :
da ban endelig kunde tale. -
»Am- meget, hvorledeg jeg er kommen her,« sagst
Jock opmuntrende, »jeg er kommen for at hente dis.
Du man fbcsrfra i Nat, nu, —- straks —- og føre Markt
til Kvsten.«
»J« Nat — ieg troede, « —
»Lige mengt, hvad du troede, gainle Ven; en Maus
ventec her ndenfor for at spre dig til den nærmeM
Land-Ihn lwor Wation og flere BarokaiFolk vente pas
dig.«
»Vente paa mig? Jeg tcenkte,« —
»Det er det samme- lnmd dn tcknkte Marie er i
Fore, — Mission-en er i Fore. Du hat ikke Tid til
at tienke, dn maa fkynde dig tilbage, dn maa ingen
Tid spilde paa Vejen. Du maa,« —
«Men Hat-grade, hvad er der, du gør?«
Cmnpbell knnde vel have Grund til at spørge ina
ledes. Jock havde trnkket den simple NorfolksTrakke
af, sont Von altid bar, nn trnk ban ogsaa Gamafcher,
Kinebenklceder on Strøniper af.
»Wind ien den« fagde Jock med et Smil, — fan
dnn et lnst ZiniL —--- Canrpibell inindedes det fra gamle
Tage i Foreningeih ncmr lnni sna op til Galleriet og
lnnqt nd oversdet Nu er der ikle Tid til at iorklura
lnmd ien mir. Dn kan ikke vende tillmge i den Dragt;
dn incm lade den blive ber. Du man gaa filbage i
inine Nil-den« «
»An, inen lnmd niener du, HarnraveZ Hvad et
det, dn mark-«
»Der er innen Tid til Isorklnriiin. kwre Ven. Fi
reren nenter her ndenior. Huert Lieblik kan lnm kom
nie lierind Tn man stdle inm miq.«
Joek tml Cnnmbellgs airilanske Trcnit af liam og
nødte limn til at inne de cheder inm, sont lmn felv
liqe lnwde nfiørt fin. Einnpbell var ikke nnentin til ·at
qøre noget ioin helft Modfmnd linn vnr iin et Born
i Vennenr Blenden
»Kann- Hamrinnn lnmd ffnl dotie liefndeP smd vil
dn zum-? An, dn ned illi-, imin disje Mennefker knnne
inlde una.«
»Im iknl nok klare min, kasre Ven « sagde Joel
iornøien medencsl lnm keitet forsønte at traskke i de Klav
der, Cnnnsbell nn: liaiide bunter ,,Jeg skul nok kom
nie nd ai det, -— siiden fkal fes inødes med dig.«
»Harmoni-, dn indtaaer niin Pladsd Nei, jeg kcm
ifke tillnde dettei Sind ded, iea er ikke bange for as
dø.« «
»Klein taler oin at dø! Tn nor et Arbeide liggenk
de for din. dn flal bringe Marie nd til Kosten Du ssal
adnnre Folkene i Varoka Deksom dn spigter, ville de
alle omkonnne.«
Mendensz lian endnn kalte. traf Jock iine egne Stjvs
ler inm Canipbells inodiirasbende Fødder, knappede Fras
ken um limn on droq den bredikmmede Hat ned over
lmnsrs Ljne
worklwdninqen var i det finnje Los fortræffelig.
Te var faa otntrent af sacnme Høide, og selv en hvid
Mansd vilde lnwe haft svcrrt ved at le Forskel paa dem.
Formndlinaen foregik ikke et Øieblik for tidlig:
endnn medens Jock talte, løftede Føreren nden for en
Flig of Twppet oq vinkede, ax han sknlde komme.
.,Hargrave! Aa, kcere Hargmvei Jeg kan icke mod
tnne dette Ofier.«
»Stille. du vaskker Vaamu dn skal gaa lige intel
lein dein» Dei er for Maries Skyld Tet er den eiter
Monde, kworpaa hun kan blive frelft.«
»Herr-akade! Jeq knn ikke!« —
»wir Maries Slnldi Der er ingen anden UdveL
Gnd velfinne dig. O, Gud velfigne digl«
Joek skød lnnn nd af Hatten san turde ikke en
(siaiik1-tryfke lmnsJ Hnand, tlii i samme Oleblik vilde
Campbell lnwe vendt oin. Den enefte Mulighed for at
· saa liain of Eted, var at ndlevere liain til Føreren og
lade denne bringe liani bott, iør lnni fil· Tid til Tät
tasnie
»Mit-d veliigne dia, Vroder! O, Gnd velsigne digi·
XXVI.
Mcuncm alle Livcts fkiftende Kam-.
Eiter scsln den lasngstc Nat uil dct dog altid blive
Tag Wann. Den Sin. son- nmsrskimqodo Missionen i
Womit-, nur kanttst tncd Eøln Troon nat bleven prsvetz
alnorlia Prønxm ou do Inm- aansnsliqc band-e raadet til
ut Missinnsfmtiotnsn lnslt sknlde tot-Indes De dyrebare
Lin. sont var litt-onl- fcm frit, san nlad bengivne, var
for dot kortiu nnsnsnsifcliqcs Inn netsmttelige Tab; men
sdo var iklc fpjldt(-.
Gnds Visic or 11sporliqc. ncmr lmn vil føre litt
Sag ist-nimm mm nndorfnld Vis: incn han kan spie
den iaennth ug lmn lochr dcs menncfkcslige Lidenfkas
ber, faa de alles nnm til-ne lmns naaderigc Heniigter. «
Nn er der en hloniftrcndc Mission i Kishm Afri- ?
kais Markt-r modnciis til Høftom on pna dette Sted i det
minde or der innen Monat-l inm 91rbejdere.
Canmlnsll var csn af do forsttn der tilbød at vcnde
tillmgcy da der attor Var braut No og Orden til Veje i .
Landot Ln lmn aik ika alone Marie fik sit gamlq
Vnsrclfc ima Missicsnsstationem nten bnn forestod -ikke
lasnarrc Hospitalcst En nng Svncvlejerlke, en hti,
ftatrlia Dann- nnsd inilde Øine lmvch selv ladet bvgge
km indrettks et Hofpital nedcs i Lan-dsbyen, for at de fyge
iklo lknldcs naer nisdtc til at ftigr op ad Bjerget. Hur
felv klatnsr nst ofto derw, naar dendes Pligter tillader
hme at naer dorti- fm Sospitnlet
Hnn er aldriq lvkkeliacsrc, csnd mmr hun sidder oq
for von alle de- Knnststykkcsn Maries lille Var-F, en frilh
tødniosfet Drcng usdførcr, medens ban Daqen iaennem s
tumlcsr nd oa ind af Verandan. De fksnnkste Timer i
Jonnas felvfornwgtende Liv er dem, hun tilbrlnqss
sammt-n med sinc kære Medarbeidere paa Bier-get «
Dct er et nndiqt Syn, naar hnn ved Hjælv af non
le tropiske Vlontstscsr drager Markt-s Born fra Moder-III
Sind ind i sine ndbredte Arme«
Den førfte Reife frq denne sikre Hat-n til J
nos skasrmonde Favn fort-Log ban, medent c « «
ftod og laa til med en buist mærkellg Lange for -
Jn, bcm maattö vel le qennem Tause, .hi doti
Missionsbakn bar Navnet —- Jock
