E , der bestand
ca sus- Do Its-It est-Mis,
(M- ws .) «
I Beutiden .
Alle disse vare endkcegtigt
vedholdende i Bønnen · .
Skriftens Ord burde op
fytdes· Ap. G.1, 14 og 16
Lces Kap. 1, 12—26·
Jesus hause givet fine udvalgteY
Apostle Befaling om at gaa ud is
al Verden og gsre alle Falles
flagene tjl hans Disci.pte; men han
havdesogsaa sagt kil dem, at de
itke straks maatte vige sra Jeru
salem, som vi saa sidft, men der
o p p e b i e Fadetens Fokicettelse
om Kraften fta det hsje
Tet er om denne Bieu i Jeru
salem og om, hvad Rpostlene og
der-es ncermeste Venner foretog sig
i Ventetiden, vi læfer i Iet Affnit.,
vi har for os i Dag.
Da Jesus var opsaren til Him
melen fra sine kære, vendte de til
bage til Jerusalem fra Oliebjerget
en Sabbatsrejse, det vil sige en
Vejlcengde af ca. 4000 Zod.
Og da de kom ind i Byen, gis
de op paa den Sal, hoor de plejede
at opholde fig, maaske famme Sal,
hvori Jesus hade m)dt det sidfte
Paafkemaaltid samtnen med sine
Disciple
Hvilke mærkelige Følelfer diss-:
Jesu Venner maa bade været be
siælede af i denne Tib! Det Liv.
Jesus bavde levct jblandt dem! De
Ord, ban havde talt cm Guds
RigeS Te Gerninqcr. han havde
gfort for der-es Aasyn! Og faa var
han bleven borte for dem — i DI-;
den! Atter saa de bam tevendeh
Og nu var bcm opfaren til Him
melen fra dem, cfter at ban bavde
givet dem en Befaling, som al
drig nogen hat-de faaet Mage til!
om at gaa nd i al Verdenl
Alt dette maa jo have Jtaaet le
bende for dem og fyldt deres Sind
og Trinken hvor kunde det være
andetk —
Men Historie-n tier desangaaende,
kun to Ting fortaslles der os Eto
denne Ventetid
Tet sigesu at alle disfe — de 11
Avoftlin nogle Kvinder. Jer Mo
der og bans Brødre —- var endrasgi
tiat vedboldende i Binnen.
Det er det ene, der meddeles os,
at disse Jefu Disciple og Venner
var alle baade endrcegtigt og vedi
holdende i Bsnnea
Vi meetker os her i Forbigaaende
at de 11 Apostle her mwneg ved
Navn og i noget fotfkellig REM
fslge fta andre Siedet (Mt. 10.
2—4; Mk, s, 16—19; LI. 6, 14—
16), og Jesu Moder nævneg her
sidste Gang. Og tilllge nasvneg Je
fu Brsdre, som tidligere ikke ttoes
de paa ham (Joh. 7, 5), men sont
nu findet dlandt hans Disciple
Tidligere ncevntez Btsdreparrene
Peter og Indem-, Jakob oq Jo
hannez fammen, nu derimod Peter
og Johannes, Jakob og Andreas
— videre fsr Filip og Bartholo
mæug, Thomas og Matthæug, nu
nu Filip og Thomas, Bartholo
mæus ag Matthæug. Maasse de
vaa deres Vetdens Mission neck
meft hat fulgteg ad, Tom de new
nes her: f hvert Fald set vi Peter
vg Johannes fammem og de er i
Up. G. de mest fremeagende blandt
de 12, og efter dem Jakob, der
neevnes fom den tredie.
Wen det, vi synes at være as
smlig Mdning her, det ek, at de
alle var endet-sägt vedholdende i
Bin i deime Versteht-. Det viser.
at de havde Tra til detes himmel
Me Herre, og ved Bin forbetedte
desistilattageimod den-statt
fra det blit, der var ladet dem.
Det andet, der meddeles os fta
Ventetiden, er, at Peter staat frem
iblandt Bttdrene og minder om den
Plads i deteö Rese, der var ble
ven tom ved Fortædeten Judas’
Bortgang til sit eget Steh.
Peter mener at Tolvtallet, spa
rende til Jstaels 12 Stummen
btr væte fuldt, og htm findet i
Skrifteu Ietudsigelse um bande, at
»Ist-us Bolig bliver Ide« (Sql. 69,
ZW, og ,,eu enden faat bang Til
stmsgerning« Gol, 109, 8).
Hvad han stiller i Spidsen ek:
»Bei Stkistrns Ord butde assist
des«, og saa handlet de alle ester,
im M heiman til dem.
et de, fom hat ment, eller
M ndtalt en faadan Tan
petren felv vilde fylbe den
III-, fem Judas hapde
M es et Im sie-de det ved
« M W. -
U W —- W Historie vi
h Inst-It is isten-—- btw valqt
»F III-.- JIU sitt schau tade
« msn det
««ZTZX
IF
med er ikke sagt, at han skulde have
syldt Toll-toller
Vl læqger videre Werke til, hvad
Peter videre siger: »Diese-r dir en
of de Mond, som vare samtnen med
os i hele den Tit-, da den Gerte
Jesus gil ind og ud hos os, lige
fra Johannes’sDaab indtil den Dog,
da hnn blev optagen sra os, blive
Vidne samtnen med oö om hans
Opstnndelse
Der vor Betinqelsen, Kvalisilas
tionen, der udetinget stilledes sor
en Monds Valg til et sylde den
tomme Plads, og at hon var en
troende DiscipeL en Broder, det
forudsættes. Monden stulde være et
Ferstehaandsvidne til Jesu Liv,Ger
ning, Dtd og Opstandelse.
Sau sremstilles der to, Borsabas «
med Tilnovn Jusius og Matthias;
der er Rimelighed sor, at der var
kun disse to Mænd til Siede, som
svarede til den stillede Betingelse
Da de fto Brjdre sao vor frem
stillet, overladet de Balget til Her
ren selv, idet d»e beder: »Du Her
ke! sorn lender alles Hier-ter, vis
os den ene. som du her udvalgt ai
disse to til at san denne Tienesies
og Apostelgerningg Plads, som Jus «·
das sorlod sot at gaa hen til sit
eget Sted.« «
Sau kostede de Lod i den Tro.
at Herren gennem Udfaldet vildc «
give dein sin Villie til Kende som
de hat-de bedet ham em.
Loddet soldt paa Matthias, on
han blev regnet med de elleve Apost
le.
Vi bar endnu et Poe Bemærkniw
get at Aste. ;
Forst nævnes Apoftlene, nogle s
Minder frimeligvis dem eller nog
as dem, der set hor tjent Jesus med,
lwad de ejede (Ll. 8, 3), og sont vij
sandt ved Jesu Grav), Jesu Mode-i
og Brod-e: men ved Valget asi
;Matthios til Apostel tltoler Peter
de sorsamlede: ,,J Mcend Brsdrel"i
osv. Der synes ikke at have dekret?
Minder til Siede. .
Der nasvnes sau, at der var enJv
Skore fammen as omtrent hundreds
og tyve Personet Dei var altsacxcv
.rimeligvi5 saa mange Mænd.
Men faa man Tallet aiDisciple van
den Tid have vceret ftsrte cnd betten
tmms Kvinderne taltes med. Ders
bar ille vasret det femme Ante-U
famlet hver Dag i de 9 Dage met-T
lem Krifti Himmelfakt og Ann
dens Udgydelfe. ;
Qg Paulus Tiger jo ogfaa, at?
Kristus »blev set af wer fem Hun
drede Brsdre vaa een Gang« UKOr
15, 6). Noget bestemt Tal paa Di
sciplene i de Dage i Beutetidem
forekommet ikkr.
Men det er sttnt at wage Maske
til den endræstige Bedhols
den i Bin, Strer paaSktifs
ten og Heugivenheden i
Bett-end Billie i Beute
tiden.
—
D- wiss-s
f TristendeJ
Urolige Hier-te, dæmp dine Slag
Vær stille for Almagtens Gad;
Hon susker ej Taaretz men at dx
hvek Dag
Vil leve med Lyft i hans Bud.
Tal frit om din erlsen hans Navn
glad bekende
At dit maa betendes for Faderen
WI- .
Alting til det gode han Iikkert oil
sende,
Selv om det nu fynes lidt taaget
og trift.
(Klagends.)
Hvor vilde jeg gerne, men jeg er san
fvaa
Og flet intet godt jeg formaar.
Jeq Herren det lover hvet eneste
Dds
Neu falder, naar sittest jeg« staat.
Jea daglig fass-get oa walks et
fatee
At kcempe jeq ist-« om freut jeg
vil. nat-;
Den onde omgiver mig med stue
Sma,
Om han bog ej kund- til Fang-« mig
fan.
(Trsstende.)
Vær stille, mit Hierir. Herren et
nær,
Gan kan ikke qlemmes sit Baru,
Han vi( dig ftiqjtr. is, feli- om du
her
Var bund-n med Winde Garn.
»Hm ogfaa en Weder Iit Bat-I
kund- glemptte
Vil jeg, iea Un Ind- des et elem
me bis-« ci. U, is.
sitt stille- mit M II du stsl
set-M ·
It bett- Cudt w U et syst- m
dis. - .
UND T
Jst-.- lss III tin-so W
q J
Som volder miq Srna-te og Ve; .
Dm bare jes kuude paa hver en
Plet
Ned Kætligheds Mille kun fe
Jeq vilde min Fresser saa gerne
bog lyde,
Bæte lädt Fenster til Æte for
hom
Som vilde for min Styld fitBlod
Wyde
Nen bin-er tun Mode, jeg let det
med Stam. :
(Tr-stende·)
Bær stille,« mit Hierxk, yet findes
Trist
Tu soc-ge og svajende Sin,
De Faun fom mig fther og htm
min R-st,
Zeg giver det evige Liv«.
De skal ej fortabes, o nei, ingeni:
lande,
Dg ingen skal rive dem ud of min
Haand" Joh 10 27 28.
Rast stille, mit Hinte, priv- om
fdu ej kunde
Lovpkife bin Herre, fom gav dig
sin Stand.
(Klagende.)
Ja de. som ham fslge, men g-r jeg
det?
Plf Skom jeg mit Mit man slaa
ned.
Zeg ofte i Tanken min Fresser hat
set
Respbttet mens hon for mig led:
Dsg doq vil jeg kluge og knutre og
klynke,
Nam- nogct bek fvn es at gaa miq
imod,
Fa, tot-ver endogsaa mkg selv at
ynke: !
svor mangler ieq Ydmvghed, Taalss
mod og Tro.
i
kkrøstendM
Var stille-. mit Gerte-, vix-r ej sor
sagt!
Je merk- tscm din Fresser og Gut-!
Han. fom med diq indJiF den Man
Vogt
San gerne din Svnd flettck ud.
..-Gvad du mig beder om, vil im dia
aivc". Luk. U, 9.
Sau lndcst bans Ord, Hvilkisn Kast
liabed stor!
Nnar endet kommt ssal bang Okd
doq for-bliese,
Sau bed kun om alt, thi ban gi’er
don, som trot.
sLovvkispnde.)
O Tak, san-c Frelser. Taf for dit
Ord,
Som -gi:1ek mig Moo, Haab og
Trift,
Oa apum-m altjtm, som mig msdet
paa Forb,
O lad mig blos hste din Rsfi.
Tak, Jesus, for Blodet, hvis stel·
sende Mast
Hat frigiort min Sfæt Pris vætt
bit Navnl
Jegved,atomkunjegpaaQt-de1
gi«er Ist,
Jeq en Gang stal hvile mig trog
i bin Fahn.
I n n a —
-—-—.--—
Lunis m Methode-.
Een eller anden hat engang sagt
ai de state Kunftnere praktisk talt
et sindspage Paa sao avdt10m alle
Ommader undtagen det cne, hvori
de er Mestra
Stark Musiker-e siebet sig i det
daglige Lin ofte som f.)ktykte, hvad
vel . man tilfkrives den nett-MS
Hijspænding, de fiedfc er under,
og fom netop Retter dem i Stand
til at væte, hvad de er — pag
dette ene Felt.
Det bebt-eh at det qufmeriste
Temperament er vanskeligt at am
ong-. Bette et del Grundes til,
at Ægtestqb mellem mandsiqe og
windelige Kunstnere site-then vatet
ret lme — in, at bei liqeftem i»
Gaswerk-sehst er acmindeliqt holt
at undgaq ethenlligt EM os«
»Tec- paq Volks ;
Beethoven fsdtes den 16.
December 1770 i Bonn, Ninprsjfm
Faderen, der var Teilst-sangen hav
de Hang til Drit, Modeten var en
bist-, venlig SjcrL hvem dm bot-m
te Sau bevarede i Qkktlig Erin
dring. Faderen maa tidlig have op
daget, at der ftak et Gini i den til
le Ludvig, thi aller-ehe i fireaats
Aldeten begyndtes Batnets musi
kalsie Uddannelie. Som elleveaatg
Kntö lob bang Lærer hmn fanget-e
fom Hiælpeotgtmist i Koth-II
Kapel og sonst-fang at af denn
Dreng vklde der blive »en enden
Mozart«.
Beethovens Feder var i mange
Max-der haari- vs hier«-I mod
Drei-gen, og han- til Grund liq
gende Taufe W at have met
deu, ,at faa W im M nd
villet, at bei kunde sites M
es W Im et M
—- med Wiss us ris- set-os
gewer. Subjekxer as He Siedet er
som oftest i finaneielle Bausteliqhes
der, og flig en yppigt flydende Jud
tægtökixde maatte virke elektriserms
de paa Johan nun Beethoven
Disse Forventninger gis du eq
saa delvis i Opfyldelse. Stenng
medfsdte Gavet anerkendtes, hvor
hcm kom frem. J 1767 gav Kut
fyriten ham Penge til en Bienen-ej
fe. Der msdte han Mozaki, Tom
forundredes over Drengens Evner.
En Dag, da den unge Ludvig spit
lede for ham saf fri Fantasi), li
stede hqn sig ind i det tklsttdende
thelse og hviskede til sine lytteni
de Beut-en »Bei-g Mance til hom!
Hart vil en skøn Lag bevæge Vet
den«
Fra Vien kaldtes Beethoven hieni
til sin Moders Dsdsleje Hendes
Tab smertede ham dybt. Han new
ner sin Moder som sitt bedfte Ven.
Til Trods for Fadekens usisnne
Liv formaaede Ludvig at staffe Iig
indflydelfeskige Velyndcte. Og bvad
bau til daglig i Hjemmet var Vidne
til og Genftand for, man have slaaet
om og paavirket hans Sind i mod
fat Retning. idet han studig merk
iagde dyb Aandsdannelie for Da
gen. Fadetens Skik var, forud for
hver Time i Piano og lein at gi
veTrengexthWL Senere skalVeeti
boven have jagt om Possmi. at den
ne Hunde mre bleven en flor Kom
vonist, hvts ban blot sont ung hav
de faaei dngtigt med Bank.
J 1792 gik bei-wen til Bien,
idet Kurfytsten betalte for Ophold
og Underoisniikg. Ynglingens Ler
kcre var Haydu og Albrechtsberget
i Teokii m Komposition, samt
Schuppanzigb i Violin. Hemden fvs
nes helt m inwe- Imdervuderet den
vordende Nie-steh der sage-z, m
Hat-du intet Stande laskt bemi
Vecthoven tsjste fxmks Tilbsjeligs
,hed til ask lsrnde med gamle Regler
og Vedtcmtht Her var en tm, w
bcndc Hand, disk brød fig mu- Va
nistj En as Vccttmnensk Vcimck Eos-«
tasllcr km den Tib. at hcm insd ex
Lcsjliabed Hier-de Kontoomstcn
mirkksom zum m funnxsntxig Kost
Ttruftionksch i C Moll War-teue
ädist han« watsemslms ZU sie-reden
stem som satbod stim. »Na-L san sk
sorlmder den« innre-Te nunman
«Modt!.’se«,1tjlladar den«
Zum mun- fnndc dst more Ve
thoven at spjlle tspilch i to Von-:
ningen andre et Bude-. Medisnizi tm
vat Sjaslmsomonift bog Knrfurftrn
tqu lmn Wd m EisiNixI Umqu
Anlcdning til vcd fnild m kunstsnr
dig’Modulcition i den Grad at Eck
vildc sen as Zangekmx Heller-, as
dcnnc get-andre hell i Väldredc us
macme bosde inde. Ia der bln
kluge-s dcwvck bos Kuriytstcsm hegt
veadte deunc siq vcnliqt til Yimlin
gen. ikke oftere at -,spjllc« mai
Bad-Eh
En udptæget Unfhængighedsfsi
lelsc sporedes tidligt has den stot
Mestrk. Hort ansaa siq ved sit Gen«
at værc enhvers List-wand Da has
cn Gang spadfekede samtnen met
Ost-they msdte de den long-Ischa
milir. Giethe dreiede sig galant
mod de konsesiqe, liftede Hatten
og butkede sink. Jste san Beethoven
Don vedblev list frem, klemte Hat
ten godt Fast pas Bodedet og wang
fauledes de htie Minder til at
bilse spka
Tit-Iang, da Ausrief »san« foran
hans Newn vsd en Misforftaaecfe
antogcss for det Mke Abels-stetig
fsktk han stn M til Banden
dernasst til Vrystet mcd de Ord:
»Mit AMICI et htk — IS het«.
» Fnrsi Ochse-IM, en of band Hel
yudete. gjotde engemg ved es Bisse
en «!Ik-1:xmrkninq, fom Beethoven an
saa san-. tnk Unidcsnbed« Da Prsven
vor E·rbk, for Messe-ten ud i Slotss
gaardcn og raubte-: »Mit-l til Lob
kovitz! Fi- nf en Lobkovitz!«
Lg selvbevidft var han« En Bro
dek, Johan, var kommen i Bossiddelfe
of Landkri og fslte fiq i den Anled-.
ning i den syvende Himmel, Gan
aflaqde Brodes-en et Bei-g, men
sandt ikke denne hjemmr. hvokfok
hcm esmlod sit Visitkort meb Paa
strist: »Jaan van Beethoven, Land
besiddcsr.« — Da Kunstneren kom
bjem og soa Korn-t, scikkede han det
ftmfs tilbage, idet han first pas
den blanke Side stren: »Ludvig
van Beethoven, Aondsbosidder·«
Som praktisk Musiker var det
nannqu Man-set han etsellerede i.
Alle kij Her-findet state ham der
fok ivrigt, at bqn spillede ved fest
lige Sammentomster. Wen lige me
th, bvad Selsiab han var i, alle
Banne var han den not-ertruer
Nester-: Og han vkdstr at fusdrage
sit Spil med Mc Acmdsfutdhtd at
alle Give site-lebe Heim-m Saaten
stund-m qlwdede has fis ved fus
danne Levis-r Yes II Mast Uc
andre Aber M MW kei
fe III fra W, flaa In M
M w to st- «U Wem
Ist W, II- tursk.« —- Its
han var ikke at Mc ww. Da Hans
og en Distipel engang foredwg en
Duet Eos en erv Btowne), holdt
han med eet inde, og vilde ikke spille
en Node mete, saa lidt fein han
ztillod Diseiplen at fortlaufe- for
Hdek var et Par Zither-ers sont hav
de begyndt en Samtale nndetSpils
let.
Man nil oide, at Beethoven til
»daglig var en fast Patron at edler
Itvenx Bedft fom han sad i dybe Tan
» ker, knnde ban fate nd as Hufet uden
Gat, ud i Naturen at sage Inspi
ration. Eller han kunde stride »ein
og tilbage i Værelset med bilde,
lynende Øjne» nnnne, ofte ligefrem
beste fmaa Affnit as et nyt Arbei
de Gan savnede alt Svor af Sang
sttemme). Naar ban sankedes over
Ivasldsedes af de mægtige Fslelser.
Hunde han gribe Vandkatassen og
JVelde Wasser af Band over fine
Wandel-, noget« Huseieren felvftb
Iaelig gjorde Ophævelfer over, da
det jo saa regned pac- dem neden
.under. Saadanne Smaating give-de
at ban idelig og idelig maatte stifte
Logi, faa bang ncisrmesteVenner nu
on da knnde bave Vånssclighed ved
at finde dam. Stadig spildte han
Vlask over Pianer, og alt Potcels
kamst-L han rette ved, baode den
Uka at gaa i Styller. Tidligt maats
te dan opgive felv at dirigete sinc
ftore Kompositionen del-Z vaa Grund
as den totale THvbed, der voldte
ham saa smcktelige Stunden dels
Jforniedelft bang Doldaninos-. naat
Ilion under Ministean Aandeks Magt
»f»1dsnrndiq alt-Mc fig fclv, Gan
JOHN-di- cngang von af sinc mus
j»ConcertoS«. Ved et «ssok3ando«,
"flog han Arme-te san vidt nd, at.
bcggc Lyspue txt-g ned nf PianoetE
Man fkygtcdis for cn Ase-anyone oIZ
anbmqtcs est Par Drengc a: holde-Z
knieen-. Udsnldcst var, at non one asj
dem vcd nassjc Kraftbcvcrgclfe Fikj
Mal et Eis-w over Mundw, at han:
Hans Busch nwdisns den anden
Instle Nr mijde Vsdke part sit
Zust. msd ist bcbcrndiqt Duk und
,-.if Ihm-en - s- kmsn ndfokte sit Pak
sim kotitisk. at Forsamliaqssn sik ondt
of Itndcktrokt Laien-. Miste-sen ra
fcdxn mcu jiet var TM. —- Naar han
Athen-den qjurdcs ban Vrug ikke
alt-ne as Ufwa mcn unsaa as Ak
1u.s, Ven, belc flwvvm Ved et
..i-j«mäcifimo« qlod lmn gradvis ned
bog Pulte-n, indtil imn Zelt for
ivandt for Sieh mcdcns ved fet
.,cre-Eskendo« bcm awde fteg oa
sie-g, indtil hcm med vidt abstrakte
Ilrme sprang or i Luften Tom en
uimkk Rats-Engl. Akt dctte var jo
for atmet af des gebt-, og hqn
numttc fon- iagt solt opgwe offenk
lia Opttkkdcn (i 1816).
Tet hasndte enqang, at Messer-en
samtnen med en Von vandkisde i den
skic Natur-. Den-te —- Disciplen
Ries —- veqtc pas en Hykdedreng
der bleksie paa Sinkt-tei. Neu det
of kunde Beethovens Eise Me ov
sange en Lyb, og da er det gaan
op for dam, at han var i Find med
at blive ftokdax »Nimm R
mggelie«, strev hau i et Bcw OF
6. Okt» 1802), »wer en. der sank
ved min Sidej hsrer en Hyrdes
Mit-, men jeq intet«. Wen han
holdt Moder owe:·,.J-g vil stritt
med Steh-Im Den Etat Mk fcks
miq andert« —- Sn SCHng tom
til, oa dem aniog fett-, m alt var
Gordi. TI fmn atm- hm op. sitt-V
lmnc »qu Dil, san Jidt multh
trodsp min Ein-cum skimt der Vi!
mer Lieblikkky da im sfal mu
dcsn elendsgfje ni Hhtds Zkabnhmcr ;
Mcn ifkk »Wie-Ihm nei, dtst Inn-das
im oldriq udbolde«« I
Den niendc Symfoni .mr undisrk
YArbejdr i manch Aar. Ton opssrs
tes i Vicn eftek tun et Pur Prsvcr
Da ved Rutningen vor Beaeiftkins
gen faa uhyke, at Polittct maattc
kaldes til, da man fmgtede llordm
Midt under al den vildd Henkylleli
se og Latm stod Mefteten og anedk
Me, bvilket Jndtwk Svmfonien
bavde ajort, spr en Ven sit-te ved
bang Haand og betydede ham at se
tiwage. Mm da Mkmgden san
dette og grobes as det circnde deri,
lag Apvlsusen form-et Fakt, og led
fagedes nu of Medlidenhedstvatek
for den state Uestets hande Streb
ne. —- Om et Paris i denne Symb
ni— habe Richard Wagner, at der
hat Instrumentalka sagt sit sids
ste, sit Messe Ort-, og at et Fotfsa
pag at que- videke vilde væte at
gaa Mbogr.
Beethovens Lkv var ingenlunde
det allge, Wende man forestsss
ker II, m man betagtes hem
Æedth hvot han sidder l Melan
ker.mchs-ogjkodcklab—elln
ved Wut, med Heft-r werde
Malt In Bruder, der litte
Me betro- hmm ellek samt-is
paqlagk denn Omfotseu for siu Sm.
M- der heb Mk West-m Ia
dektu, m as W M et Musik
W h- bei Im In IIqu
W et W for W Dring- «
International Hntvescr Motorek
Gitter Dem den billigstc Kraft
Fokjtandige Landmeknd kset International Darm-stets Moto
rck —- Mogul eller Titan —- Motokck as MønftersKonstkuktioo med
saadanne Egenikabcsk som: Akkurat tilposfcde Collan-Stempel og
Stimpeltinga extra ftoke Vcnttler. prompt Vesitgelse as New-ra
tiothle atbeider med billtgfte Oljc —- Egenfkaber fom bidragct
til at gisre dem de mest holdbare, og i Lamng spat-et de tiefre
Pcnga
Sorg for, nanr De tjsber Dercs Motor, at det er en J H C
Motor, cg De vil vasrc fikker paä at san det bedfte Materiale og
den bepfte Konstruktion De fobrikercs sont transportadle pack Hjul
stationaste ellek part Irre-Sterben ocktikale eller horifontalc; med
Luft-Akasling eller VandsAskjsling og Z Ststrcslfcr Ira 1 ti! 50
chtes Kraft! De akbcider mcd Oljc, fanka as fimpcl spm af sinc
re KvaliteL Det er itke has enhvcr lokal Jemand-ten at De Lan
se International Hawester Motoren men striv til os om voke in
teressante Katalogcr oq fuld llndckketnina, og vi vil ovgi.;e Dem
Navnet paa den lokalo Forhandler. som saslger vore Motoren-·
htemtionsl Ame-tei- coapmy of Americ
M
cchAco JSA
M M M M -.:.;» —· Ist
En morsom Historie-.
I Aft(sa, gkrinsk isa Philis
delpbia Mand, san jisg
nagst morsomt.
Jeg and i Rote-l XII c·n«
fe. Fu Bot-de- kra mi
og unsr.vc«d Vindupt und
ev hab-Mundka sakig
Mund med ist baka Hi
geende.
non tug km cigsk op at«
Lamms-h bed spidgea ak.
stak den i Munde-n og
preis-ede- st titsnde den
used on Twudstik km
Tasndstiltholdskew
Twndstikkeu kunslkktsde
os hu tax en til, met
Viudcv bin-ate- den ad.
Med Medic-, Herde — ind
til isjette hin-de hin lis
ntsnde Flieh-L
Dist file-v mig for trmttemle
at ne cjssrk)im, hvokkor jeg
kik »vor til hsm og takti
hum ev »san Roma Match"
iclsst jqk uagdm se her-!
Pkov ils-muss Dest er en vir
Iuslig Tit-häusli
llom tevvtite Jen, og til
Trotis kot- at dist bin-Sie ind
ad Vindnoet bannte-re sind
bir, Mk bsu cigsken txt-vät.
spiimimulet Mika der-fah
llvis eea ,,sske Home
Hato " vil udkette Ins-d
scslks almindeliso Takt-ände
Itek ikhe er i sumd til. lind
os- sss den eitle-like Von-di
at Ilome sskety Matt-bes- i
Rot-hold til such-e Tand-III
kekk Mo er ens; men er
Vækdien det? -
ö Gent-. sshvskhcadlsvds. Isan Nun-L
————.——J
men ilde blev hans Omiokg gen
gældt. Messeko nægtede sig felv
mange Foruwenheder for at kun
ne give sin Neue en Jkdcnlig Uds
dannelie. Don sandte yam til Uni
versität-D bvorfm Degenigten fnart
bortviftes. ngoa fra Hast-en ioqes
ban verk. oa tilsidst udvistes han
fra Wiens By. Et mislyttet For
spg pas at undlive sig felv voldte
Onklen for-get Sots og Gen-mittel
fe over hom. —- Dennc Broderftn
sittldc,blive direkte Aaciaa til Bee
thovens DIdT Messe-ten reiste if
Este-mutet 1826 til Krems for at
under-handle med sin velftillede Bro
der. Londbesidderem om Karls
Fremd Men haa maaite ver-de
tilbage med ufverettct Sag. Dei
var l December. og de to Dages
Zelle hjem i gaben Logik paadrotz
hanc den syst-ein« der endte bet
bele. J mange. Aar havde han lädt
If en Novesygdom, fom nu somet
redes. Lungebetasndelle trachte M.
Umdst ogsaa Vetters-it
Beethoven bedacht In Mänte
cesfe til bei Mitte: sennemfm med
Gliede· de nye Mr km schu
betts damäx llqefm handelt sma
lcde Vetter, fom han satte star Pris
poa. Kom- Vccmcr st» d v d hontz
fidste Leie, S,chubert Hummel, von
chttning. Schindler og stets-.
Han dsde under en irygtelig Tor
denftorm -— thkelige Summen
tkæil Dis-me dybr. rigc Rand, bvis
Bretter-. hvis Tanker lex-cr, mens
Verden staat-: at Naturen skuldc led
faqe bang Udgong med fliq over
vælbende Umsonst-lud oq han selv
ube as Stand til at spote Jud den
fragt-sie Foknrwmelfe beruf.
Hans sidfte Okd var
«J Himlen Hal- jeg
bit-est
.P. B. A.
—-— -— -.·O·.-- —
Eil-eint i Bibotg Domtirkr.
. us ed P Hausen
!
Il.
M
med ssne blinkende Ruder og tsde
es hvide Mute mellem qttnne Os
vek Mex- htjt hævet over Bis-org
S-. Den er en as Daumku- elen
Wellsftc oq alle-the sper
en Mindest-is Etw, M M
muss I Vier-ne tider sont Glaubt
