Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 21, 1914)
E , der bestand ca sus- Do Its-It est-Mis, (M- ws .) « I Beutiden . Alle disse vare endkcegtigt vedholdende i Bønnen · . Skriftens Ord burde op fytdes· Ap. G.1, 14 og 16 Lces Kap. 1, 12—26· Jesus hause givet fine udvalgteY Apostle Befaling om at gaa ud is al Verden og gsre alle Falles flagene tjl hans Disci.pte; men han havdesogsaa sagt kil dem, at de itke straks maatte vige sra Jeru salem, som vi saa sidft, men der o p p e b i e Fadetens Fokicettelse om Kraften fta det hsje Tet er om denne Bieu i Jeru salem og om, hvad Rpostlene og der-es ncermeste Venner foretog sig i Ventetiden, vi læfer i Iet Affnit., vi har for os i Dag. Da Jesus var opsaren til Him melen fra sine kære, vendte de til bage til Jerusalem fra Oliebjerget en Sabbatsrejse, det vil sige en Vejlcengde af ca. 4000 Zod. Og da de kom ind i Byen, gis de op paa den Sal, hoor de plejede at opholde fig, maaske famme Sal, hvori Jesus hade m)dt det sidfte Paafkemaaltid samtnen med sine Disciple Hvilke mærkelige Følelfer diss-: Jesu Venner maa bade været be siælede af i denne Tib! Det Liv. Jesus bavde levct jblandt dem! De Ord, ban havde talt cm Guds RigeS Te Gerninqcr. han havde gfort for der-es Aasyn! Og faa var han bleven borte for dem — i DI-; den! Atter saa de bam tevendeh Og nu var bcm opfaren til Him melen fra dem, cfter at ban bavde givet dem en Befaling, som al drig nogen hat-de faaet Mage til! om at gaa nd i al Verdenl Alt dette maa jo have Jtaaet le bende for dem og fyldt deres Sind og Trinken hvor kunde det være andetk — Men Historie-n tier desangaaende, kun to Ting fortaslles der os Eto denne Ventetid Tet sigesu at alle disfe — de 11 Avoftlin nogle Kvinder. Jer Mo der og bans Brødre —- var endrasgi tiat vedboldende i Binnen. Det er det ene, der meddeles os, at disse Jefu Disciple og Venner var alle baade endrcegtigt og vedi holdende i Bsnnea Vi meetker os her i Forbigaaende at de 11 Apostle her mwneg ved Navn og i noget fotfkellig REM fslge fta andre Siedet (Mt. 10. 2—4; Mk, s, 16—19; LI. 6, 14— 16), og Jesu Moder nævneg her sidste Gang. Og tilllge nasvneg Je fu Brsdre, som tidligere ikke ttoes de paa ham (Joh. 7, 5), men sont nu findet dlandt hans Disciple Tidligere ncevntez Btsdreparrene Peter og Indem-, Jakob oq Jo hannez fammen, nu derimod Peter og Johannes, Jakob og Andreas — videre fsr Filip og Bartholo mæug, Thomas og Matthæug, nu nu Filip og Thomas, Bartholo mæus ag Matthæug. Maasse de vaa deres Vetdens Mission neck meft hat fulgteg ad, Tom de new nes her: f hvert Fald set vi Peter vg Johannes fammem og de er i Up. G. de mest fremeagende blandt de 12, og efter dem Jakob, der neevnes fom den tredie. Wen det, vi synes at være as smlig Mdning her, det ek, at de alle var endet-sägt vedholdende i Bin i deime Versteht-. Det viser. at de havde Tra til detes himmel Me Herre, og ved Bin forbetedte desistilattageimod den-statt fra det blit, der var ladet dem. Det andet, der meddeles os fta Ventetiden, er, at Peter staat frem iblandt Bttdrene og minder om den Plads i deteö Rese, der var ble ven tom ved Fortædeten Judas’ Bortgang til sit eget Steh. Peter mener at Tolvtallet, spa rende til Jstaels 12 Stummen btr væte fuldt, og htm findet i Skrifteu Ietudsigelse um bande, at »Ist-us Bolig bliver Ide« (Sql. 69, ZW, og ,,eu enden faat bang Til stmsgerning« Gol, 109, 8). Hvad han stiller i Spidsen ek: »Bei Stkistrns Ord butde assist des«, og saa handlet de alle ester, im M heiman til dem. et de, fom hat ment, eller M ndtalt en faadan Tan petren felv vilde fylbe den III-, fem Judas hapde M es et Im sie-de det ved « M W. - U W —- W Historie vi h Inst-It is isten-—- btw valqt »F III-.- JIU sitt schau tade « msn det ««ZTZX IF med er ikke sagt, at han skulde have syldt Toll-toller Vl læqger videre Werke til, hvad Peter videre siger: »Diese-r dir en of de Mond, som vare samtnen med os i hele den Tit-, da den Gerte Jesus gil ind og ud hos os, lige fra Johannes’sDaab indtil den Dog, da hnn blev optagen sra os, blive Vidne samtnen med oö om hans Opstnndelse Der vor Betinqelsen, Kvalisilas tionen, der udetinget stilledes sor en Monds Valg til et sylde den tomme Plads, og at hon var en troende DiscipeL en Broder, det forudsættes. Monden stulde være et Ferstehaandsvidne til Jesu Liv,Ger ning, Dtd og Opstandelse. Sau sremstilles der to, Borsabas « med Tilnovn Jusius og Matthias; der er Rimelighed sor, at der var kun disse to Mænd til Siede, som svarede til den stillede Betingelse Da de fto Brjdre sao vor frem stillet, overladet de Balget til Her ren selv, idet d»e beder: »Du Her ke! sorn lender alles Hier-ter, vis os den ene. som du her udvalgt ai disse to til at san denne Tienesies og Apostelgerningg Plads, som Jus «· das sorlod sot at gaa hen til sit eget Sted.« « Sau kostede de Lod i den Tro. at Herren gennem Udfaldet vildc « give dein sin Villie til Kende som de hat-de bedet ham em. Loddet soldt paa Matthias, on han blev regnet med de elleve Apost le. Vi bar endnu et Poe Bemærkniw get at Aste. ; Forst nævnes Apoftlene, nogle s Minder frimeligvis dem eller nog as dem, der set hor tjent Jesus med, lwad de ejede (Ll. 8, 3), og sont vij sandt ved Jesu Grav), Jesu Mode-i og Brod-e: men ved Valget asi ;Matthios til Apostel tltoler Peter de sorsamlede: ,,J Mcend Brsdrel"i osv. Der synes ikke at have dekret? Minder til Siede. . Der nasvnes sau, at der var enJv Skore fammen as omtrent hundreds og tyve Personet Dei var altsacxcv .rimeligvi5 saa mange Mænd. Men faa man Tallet aiDisciple van den Tid have vceret ftsrte cnd betten tmms Kvinderne taltes med. Ders bar ille vasret det femme Ante-U famlet hver Dag i de 9 Dage met-T lem Krifti Himmelfakt og Ann dens Udgydelfe. ; Qg Paulus Tiger jo ogfaa, at? Kristus »blev set af wer fem Hun drede Brsdre vaa een Gang« UKOr 15, 6). Noget bestemt Tal paa Di sciplene i de Dage i Beutetidem forekommet ikkr. Men det er sttnt at wage Maske til den endræstige Bedhols den i Bin, Strer paaSktifs ten og Heugivenheden i Bett-end Billie i Beute tiden. — D- wiss-s f TristendeJ Urolige Hier-te, dæmp dine Slag Vær stille for Almagtens Gad; Hon susker ej Taaretz men at dx hvek Dag Vil leve med Lyft i hans Bud. Tal frit om din erlsen hans Navn glad bekende At dit maa betendes for Faderen WI- . Alting til det gode han Iikkert oil sende, Selv om det nu fynes lidt taaget og trift. (Klagends.) Hvor vilde jeg gerne, men jeg er san fvaa Og flet intet godt jeg formaar. Jeq Herren det lover hvet eneste Dds Neu falder, naar sittest jeg« staat. Jea daglig fass-get oa walks et fatee At kcempe jeq ist-« om freut jeg vil. nat-; Den onde omgiver mig med stue Sma, Om han bog ej kund- til Fang-« mig fan. (Trsstende.) Vær stille, mit Hierir. Herren et nær, Gan kan ikke qlemmes sit Baru, Han vi( dig ftiqjtr. is, feli- om du her Var bund-n med Winde Garn. »Hm ogfaa en Weder Iit Bat-I kund- glemptte Vil jeg, iea Un Ind- des et elem me bis-« ci. U, is. sitt stille- mit M II du stsl set-M · It bett- Cudt w U et syst- m dis. - . UND T Jst-.- lss III tin-so W q J Som volder miq Srna-te og Ve; . Dm bare jes kuude paa hver en Plet Ned Kætligheds Mille kun fe Jeq vilde min Fresser saa gerne bog lyde, Bæte lädt Fenster til Æte for hom Som vilde for min Styld fitBlod Wyde Nen bin-er tun Mode, jeg let det med Stam. : (Tr-stende·) Bær stille,« mit Hierxk, yet findes Trist Tu soc-ge og svajende Sin, De Faun fom mig fther og htm min R-st, Zeg giver det evige Liv«. De skal ej fortabes, o nei, ingeni: lande, Dg ingen skal rive dem ud of min Haand" Joh 10 27 28. Rast stille, mit Hinte, priv- om fdu ej kunde Lovpkife bin Herre, fom gav dig sin Stand. (Klagende.) Ja de. som ham fslge, men g-r jeg det? Plf Skom jeg mit Mit man slaa ned. Zeg ofte i Tanken min Fresser hat set Respbttet mens hon for mig led: Dsg doq vil jeg kluge og knutre og klynke, Nam- nogct bek fvn es at gaa miq imod, Fa, tot-ver endogsaa mkg selv at ynke: ! svor mangler ieq Ydmvghed, Taalss mod og Tro. i kkrøstendM Var stille-. mit Gerte-, vix-r ej sor sagt! Je merk- tscm din Fresser og Gut-! Han. fom med diq indJiF den Man Vogt San gerne din Svnd flettck ud. ..-Gvad du mig beder om, vil im dia aivc". Luk. U, 9. Sau lndcst bans Ord, Hvilkisn Kast liabed stor! Nnar endet kommt ssal bang Okd doq for-bliese, Sau bed kun om alt, thi ban gi’er don, som trot. sLovvkispnde.) O Tak, san-c Frelser. Taf for dit Ord, Som -gi:1ek mig Moo, Haab og Trift, Oa apum-m altjtm, som mig msdet paa Forb, O lad mig blos hste din Rsfi. Tak, Jesus, for Blodet, hvis stel· sende Mast Hat frigiort min Sfæt Pris vætt bit Navnl Jegved,atomkunjegpaaQt-de1 gi«er Ist, Jeq en Gang stal hvile mig trog i bin Fahn. I n n a — -—-—.--— Lunis m Methode-. Een eller anden hat engang sagt ai de state Kunftnere praktisk talt et sindspage Paa sao avdt10m alle Ommader undtagen det cne, hvori de er Mestra Stark Musiker-e siebet sig i det daglige Lin ofte som f.)ktykte, hvad vel . man tilfkrives den nett-MS Hijspænding, de fiedfc er under, og fom netop Retter dem i Stand til at væte, hvad de er — pag dette ene Felt. Det bebt-eh at det qufmeriste Temperament er vanskeligt at am ong-. Bette et del Grundes til, at Ægtestqb mellem mandsiqe og windelige Kunstnere site-then vatet ret lme — in, at bei liqeftem i» Gaswerk-sehst er acmindeliqt holt at undgaq ethenlligt EM os« »Tec- paq Volks ; Beethoven fsdtes den 16. December 1770 i Bonn, Ninprsjfm Faderen, der var Teilst-sangen hav de Hang til Drit, Modeten var en bist-, venlig SjcrL hvem dm bot-m te Sau bevarede i Qkktlig Erin dring. Faderen maa tidlig have op daget, at der ftak et Gini i den til le Ludvig, thi aller-ehe i fireaats Aldeten begyndtes Batnets musi kalsie Uddannelie. Som elleveaatg Kntö lob bang Lærer hmn fanget-e fom Hiælpeotgtmist i Koth-II Kapel og sonst-fang at af denn Dreng vklde der blive »en enden Mozart«. Beethovens Feder var i mange Max-der haari- vs hier«-I mod Drei-gen, og han- til Grund liq gende Taufe W at have met deu, ,at faa W im M nd villet, at bei kunde sites M es W Im et M —- med Wiss us ris- set-os gewer. Subjekxer as He Siedet er som oftest i finaneielle Bausteliqhes der, og flig en yppigt flydende Jud tægtökixde maatte virke elektriserms de paa Johan nun Beethoven Disse Forventninger gis du eq saa delvis i Opfyldelse. Stenng medfsdte Gavet anerkendtes, hvor hcm kom frem. J 1767 gav Kut fyriten ham Penge til en Bienen-ej fe. Der msdte han Mozaki, Tom forundredes over Drengens Evner. En Dag, da den unge Ludvig spit lede for ham saf fri Fantasi), li stede hqn sig ind i det tklsttdende thelse og hviskede til sine lytteni de Beut-en »Bei-g Mance til hom! Hart vil en skøn Lag bevæge Vet den« Fra Vien kaldtes Beethoven hieni til sin Moders Dsdsleje Hendes Tab smertede ham dybt. Han new ner sin Moder som sitt bedfte Ven. Til Trods for Fadekens usisnne Liv formaaede Ludvig at staffe Iig indflydelfeskige Velyndcte. Og bvad bau til daglig i Hjemmet var Vidne til og Genftand for, man have slaaet om og paavirket hans Sind i mod fat Retning. idet han studig merk iagde dyb Aandsdannelie for Da gen. Fadetens Skik var, forud for hver Time i Piano og lein at gi veTrengexthWL Senere skalVeeti boven have jagt om Possmi. at den ne Hunde mre bleven en flor Kom vonist, hvts ban blot sont ung hav de faaei dngtigt med Bank. J 1792 gik bei-wen til Bien, idet Kurfytsten betalte for Ophold og Underoisniikg. Ynglingens Ler kcre var Haydu og Albrechtsberget i Teokii m Komposition, samt Schuppanzigb i Violin. Hemden fvs nes helt m inwe- Imdervuderet den vordende Nie-steh der sage-z, m Hat-du intet Stande laskt bemi Vecthoven tsjste fxmks Tilbsjeligs ,hed til ask lsrnde med gamle Regler og Vedtcmtht Her var en tm, w bcndc Hand, disk brød fig mu- Va nistj En as Vccttmnensk Vcimck Eos-« tasllcr km den Tib. at hcm insd ex Lcsjliabed Hier-de Kontoomstcn mirkksom zum m funnxsntxig Kost Ttruftionksch i C Moll War-teue ädist han« watsemslms ZU sie-reden stem som satbod stim. »Na-L san sk sorlmder den« innre-Te nunman «Modt!.’se«,1tjlladar den« Zum mun- fnndc dst more Ve thoven at spjlle tspilch i to Von-: ningen andre et Bude-. Medisnizi tm vat Sjaslmsomonift bog Knrfurftrn tqu lmn Wd m EisiNixI Umqu Anlcdning til vcd fnild m kunstsnr dig’Modulcition i den Grad at Eck vildc sen as Zangekmx Heller-, as dcnnc get-andre hell i Väldredc us macme bosde inde. Ia der bln kluge-s dcwvck bos Kuriytstcsm hegt veadte deunc siq vcnliqt til Yimlin gen. ikke oftere at -,spjllc« mai Bad-Eh En udptæget Unfhængighedsfsi lelsc sporedes tidligt has den stot Mestrk. Hort ansaa siq ved sit Gen« at værc enhvers List-wand Da has cn Gang spadfekede samtnen met Ost-they msdte de den long-Ischa milir. Giethe dreiede sig galant mod de konsesiqe, liftede Hatten og butkede sink. Jste san Beethoven Don vedblev list frem, klemte Hat ten godt Fast pas Bodedet og wang fauledes de htie Minder til at bilse spka Tit-Iang, da Ausrief »san« foran hans Newn vsd en Misforftaaecfe antogcss for det Mke Abels-stetig fsktk han stn M til Banden dernasst til Vrystet mcd de Ord: »Mit AMICI et htk — IS het«. » Fnrsi Ochse-IM, en of band Hel yudete. gjotde engemg ved es Bisse en «!Ik-1:xmrkninq, fom Beethoven an saa san-. tnk Unidcsnbed« Da Prsven vor E·rbk, for Messe-ten ud i Slotss gaardcn og raubte-: »Mit-l til Lob kovitz! Fi- nf en Lobkovitz!« Lg selvbevidft var han« En Bro dek, Johan, var kommen i Bossiddelfe of Landkri og fslte fiq i den Anled-. ning i den syvende Himmel, Gan aflaqde Brodes-en et Bei-g, men sandt ikke denne hjemmr. hvokfok hcm esmlod sit Visitkort meb Paa strist: »Jaan van Beethoven, Land besiddcsr.« — Da Kunstneren kom bjem og soa Korn-t, scikkede han det ftmfs tilbage, idet han first pas den blanke Side stren: »Ludvig van Beethoven, Aondsbosidder·« Som praktisk Musiker var det nannqu Man-set han etsellerede i. Alle kij Her-findet state ham der fok ivrigt, at bqn spillede ved fest lige Sammentomster. Wen lige me th, bvad Selsiab han var i, alle Banne var han den not-ertruer Nester-: Og han vkdstr at fusdrage sit Spil med Mc Acmdsfutdhtd at alle Give site-lebe Heim-m Saaten stund-m qlwdede has fis ved fus danne Levis-r Yes II Mast Uc andre Aber M MW kei fe III fra W, flaa In M M w to st- «U Wem Ist W, II- tursk.« —- Its han var ikke at Mc ww. Da Hans og en Distipel engang foredwg en Duet Eos en erv Btowne), holdt han med eet inde, og vilde ikke spille en Node mete, saa lidt fein han ztillod Diseiplen at fortlaufe- for Hdek var et Par Zither-ers sont hav de begyndt en Samtale nndetSpils let. Man nil oide, at Beethoven til »daglig var en fast Patron at edler Itvenx Bedft fom han sad i dybe Tan » ker, knnde ban fate nd as Hufet uden Gat, ud i Naturen at sage Inspi ration. Eller han kunde stride »ein og tilbage i Værelset med bilde, lynende Øjne» nnnne, ofte ligefrem beste fmaa Affnit as et nyt Arbei de Gan savnede alt Svor af Sang sttemme). Naar ban sankedes over Ivasldsedes af de mægtige Fslelser. Hunde han gribe Vandkatassen og JVelde Wasser af Band over fine Wandel-, noget« Huseieren felvftb Iaelig gjorde Ophævelfer over, da det jo saa regned pac- dem neden .under. Saadanne Smaating give-de at ban idelig og idelig maatte stifte Logi, faa bang ncisrmesteVenner nu on da knnde bave Vånssclighed ved at finde dam. Stadig spildte han Vlask over Pianer, og alt Potcels kamst-L han rette ved, baode den Uka at gaa i Styller. Tidligt maats te dan opgive felv at dirigete sinc ftore Kompositionen del-Z vaa Grund as den totale THvbed, der voldte ham saa smcktelige Stunden dels Jforniedelft bang Doldaninos-. naat Ilion under Ministean Aandeks Magt »f»1dsnrndiq alt-Mc fig fclv, Gan JOHN-di- cngang von af sinc mus j»ConcertoS«. Ved et «ssok3ando«, "flog han Arme-te san vidt nd, at. bcggc Lyspue txt-g ned nf PianoetE Man fkygtcdis for cn Ase-anyone oIZ anbmqtcs est Par Drengc a: holde-Z knieen-. Udsnldcst var, at non one asj dem vcd nassjc Kraftbcvcrgclfe Fikj Mal et Eis-w over Mundw, at han: Hans Busch nwdisns den anden Instle Nr mijde Vsdke part sit Zust. msd ist bcbcrndiqt Duk und ,-.if Ihm-en - s- kmsn ndfokte sit Pak sim kotitisk. at Forsamliaqssn sik ondt of Itndcktrokt Laien-. Miste-sen ra fcdxn mcu jiet var TM. —- Naar han Athen-den qjurdcs ban Vrug ikke alt-ne as Ufwa mcn unsaa as Ak 1u.s, Ven, belc flwvvm Ved et ..i-j«mäcifimo« qlod lmn gradvis ned bog Pulte-n, indtil imn Zelt for ivandt for Sieh mcdcns ved fet .,cre-Eskendo« bcm awde fteg oa sie-g, indtil hcm med vidt abstrakte Ilrme sprang or i Luften Tom en uimkk Rats-Engl. Akt dctte var jo for atmet af des gebt-, og hqn numttc fon- iagt solt opgwe offenk lia Opttkkdcn (i 1816). Tet hasndte enqang, at Messer-en samtnen med en Von vandkisde i den skic Natur-. Den-te —- Disciplen Ries —- veqtc pas en Hykdedreng der bleksie paa Sinkt-tei. Neu det of kunde Beethovens Eise Me ov sange en Lyb, og da er det gaan op for dam, at han var i Find med at blive ftokdax »Nimm R mggelie«, strev hau i et Bcw OF 6. Okt» 1802), »wer en. der sank ved min Sidej hsrer en Hyrdes Mit-, men jeq intet«. Wen han holdt Moder owe:·,.J-g vil stritt med Steh-Im Den Etat Mk fcks miq andert« —- Sn SCHng tom til, oa dem aniog fett-, m alt var Gordi. TI fmn atm- hm op. sitt-V lmnc »qu Dil, san Jidt multh trodsp min Ein-cum skimt der Vi! mer Lieblikkky da im sfal mu dcsn elendsgfje ni Hhtds Zkabnhmcr ; Mcn ifkk »Wie-Ihm nei, dtst Inn-das im oldriq udbolde«« I Den niendc Symfoni .mr undisrk YArbejdr i manch Aar. Ton opssrs tes i Vicn eftek tun et Pur Prsvcr Da ved Rutningen vor Beaeiftkins gen faa uhyke, at Polittct maattc kaldes til, da man fmgtede llordm Midt under al den vildd Henkylleli se og Latm stod Mefteten og anedk Me, bvilket Jndtwk Svmfonien bavde ajort, spr en Ven sit-te ved bang Haand og betydede ham at se tiwage. Mm da Mkmgden san dette og grobes as det circnde deri, lag Apvlsusen form-et Fakt, og led fagedes nu of Medlidenhedstvatek for den state Uestets hande Streb ne. —- Om et Paris i denne Symb ni— habe Richard Wagner, at der hat Instrumentalka sagt sit sids ste, sit Messe Ort-, og at et Fotfsa pag at que- videke vilde væte at gaa Mbogr. Beethovens Lkv var ingenlunde det allge, Wende man forestsss ker II, m man betagtes hem Æedth hvot han sidder l Melan ker.mchs-ogjkodcklab—elln ved Wut, med Heft-r werde Malt In Bruder, der litte Me betro- hmm ellek samt-is paqlagk denn Omfotseu for siu Sm. M- der heb Mk West-m Ia dektu, m as W M et Musik W h- bei Im In IIqu W et W for W Dring- « International Hntvescr Motorek Gitter Dem den billigstc Kraft Fokjtandige Landmeknd kset International Darm-stets Moto rck —- Mogul eller Titan —- Motokck as MønftersKonstkuktioo med saadanne Egenikabcsk som: Akkurat tilposfcde Collan-Stempel og Stimpeltinga extra ftoke Vcnttler. prompt Vesitgelse as New-ra tiothle atbeider med billtgfte Oljc —- Egenfkaber fom bidragct til at gisre dem de mest holdbare, og i Lamng spat-et de tiefre Pcnga Sorg for, nanr De tjsber Dercs Motor, at det er en J H C Motor, cg De vil vasrc fikker paä at san det bedfte Materiale og den bepfte Konstruktion De fobrikercs sont transportadle pack Hjul stationaste ellek part Irre-Sterben ocktikale eller horifontalc; med Luft-Akasling eller VandsAskjsling og Z Ststrcslfcr Ira 1 ti! 50 chtes Kraft! De akbcider mcd Oljc, fanka as fimpcl spm af sinc re KvaliteL Det er itke has enhvcr lokal Jemand-ten at De Lan se International Hawester Motoren men striv til os om voke in teressante Katalogcr oq fuld llndckketnina, og vi vil ovgi.;e Dem Navnet paa den lokalo Forhandler. som saslger vore Motoren-· htemtionsl Ame-tei- coapmy of Americ M cchAco JSA M M M M -.:.;» —· Ist En morsom Historie-. I Aft(sa, gkrinsk isa Philis delpbia Mand, san jisg nagst morsomt. Jeg and i Rote-l XII c·n« fe. Fu Bot-de- kra mi og unsr.vc«d Vindupt und ev hab-Mundka sakig Mund med ist baka Hi geende. non tug km cigsk op at« Lamms-h bed spidgea ak. stak den i Munde-n og preis-ede- st titsnde den used on Twudstik km Tasndstiltholdskew Twndstikkeu kunslkktsde os hu tax en til, met Viudcv bin-ate- den ad. Med Medic-, Herde — ind til isjette hin-de hin lis ntsnde Flieh-L Dist file-v mig for trmttemle at ne cjssrk)im, hvokkor jeg kik »vor til hsm og takti hum ev »san Roma Match" iclsst jqk uagdm se her-! Pkov ils-muss Dest er en vir Iuslig Tit-häusli llom tevvtite Jen, og til Trotis kot- at dist bin-Sie ind ad Vindnoet bannte-re sind bir, Mk bsu cigsken txt-vät. spiimimulet Mika der-fah llvis eea ,,sske Home Hato " vil udkette Ins-d scslks almindeliso Takt-ände Itek ikhe er i sumd til. lind os- sss den eitle-like Von-di at Ilome sskety Matt-bes- i Rot-hold til such-e Tand-III kekk Mo er ens; men er Vækdien det? - ö Gent-. sshvskhcadlsvds. Isan Nun-L ————.——J men ilde blev hans Omiokg gen gældt. Messeko nægtede sig felv mange Foruwenheder for at kun ne give sin Neue en Jkdcnlig Uds dannelie. Don sandte yam til Uni versität-D bvorfm Degenigten fnart bortviftes. ngoa fra Hast-en ioqes ban verk. oa tilsidst udvistes han fra Wiens By. Et mislyttet For spg pas at undlive sig felv voldte Onklen for-get Sots og Gen-mittel fe over hom. —- Dennc Broderftn sittldc,blive direkte Aaciaa til Bee thovens DIdT Messe-ten reiste if Este-mutet 1826 til Krems for at under-handle med sin velftillede Bro der. Londbesidderem om Karls Fremd Men haa maaite ver-de tilbage med ufverettct Sag. Dei var l December. og de to Dages Zelle hjem i gaben Logik paadrotz hanc den syst-ein« der endte bet bele. J mange. Aar havde han lädt If en Novesygdom, fom nu somet redes. Lungebetasndelle trachte M. Umdst ogsaa Vetters-it Beethoven bedacht In Mänte cesfe til bei Mitte: sennemfm med Gliede· de nye Mr km schu betts damäx llqefm handelt sma lcde Vetter, fom han satte star Pris poa. Kom- Vccmcr st» d v d hontz fidste Leie, S,chubert Hummel, von chttning. Schindler og stets-. Han dsde under en irygtelig Tor denftorm -— thkelige Summen tkæil Dis-me dybr. rigc Rand, bvis Bretter-. hvis Tanker lex-cr, mens Verden staat-: at Naturen skuldc led faqe bang Udgong med fliq over vælbende Umsonst-lud oq han selv ube as Stand til at spote Jud den fragt-sie Foknrwmelfe beruf. Hans sidfte Okd var «J Himlen Hal- jeg bit-est .P. B. A. —-— -— -.·O·.-- — Eil-eint i Bibotg Domtirkr. . us ed P Hausen ! Il. M med ssne blinkende Ruder og tsde es hvide Mute mellem qttnne Os vek Mex- htjt hævet over Bis-org S-. Den er en as Daumku- elen Wellsftc oq alle-the sper en Mindest-is Etw, M M muss I Vier-ne tider sont Glaubt