Z Genspejling.
Fra Engelit ved Elle-.
Gunst-)
san var ifke at beklagt-, nei, paa ingcn Maadc,
Nu skulde lmu ket last-c at kende den Glæde, den finde
indckligc, uiigcligc Glasde det er at Leve og at arbkjde
for«Oerten. Tot maattc hun mangc Gange fis-! til fis
fett-, naar det sammt Suk brsd frem, og hun fandt
bestandig Traft deri, og deri, at Compbell var izos Ta
Vid.
Aldrig havdc Maric haft nagen Anclsc ow, at der
var saa megct at gørr paa Missiottsftationen Comp
bell nndckvntdercde altid sit eget Arbejde, og Æren
for, hvad der blev udrettct, over-lob han til andre. Pal
Xiftck havde taget fnt med at ovekfwite og turdc under
ingen Qmstasndighedek forstytrcsx bund der Var at gøm
sknldc altfaa ndspres as hcndc og Joch
De indfsdte samledcs omkring Hospitalet, og hun
og Joct havde fnldt op at bestille med at forbindc og
uddclc Medicin; det var rørcnde at se de stakkels nildcs
Taknemmelighed for selv den mindstc Haandsmkning.
Lin Eftekmiddngen og indtil Solncdgang besiegte
Marie, lcdsagct of Jakob, Oyttcrne i Land-Ebnen Falk
ilofkcdes unt drnne sprer hvide Kvindcs, der var set i
dissc Egncz og hun vor blot bebt-ver over tun at kunne
tale cntclte Okd til dem gennem Tollen·
En eneste lillc Scrtning kunde hun sige paa Afri
kanemes Spros, og den gentog hun, hvor nun kont
frem. Tct var hendcs Prasdikem
·,,Gud ck Kætlighedl«
Hondcs mildc Ansigt og et Blit opad frh lsenchs
lnfcndc Link- gav disfc faa Ord en holt ny Klang.
Mangr af Hcdningerne havdc lwrt dem fut, ncskn forst
dem Ernst og dotte Mit sagde dem, lwad ,,.8dcrrlig
bed« var.
Der er iike nie-gen Kasklighed i Afrika. En Moder
Lan icklge sit Born for nogle Perlen En Sen tan
jage iine Forældre nd ai sit Has, naar de its-: mere
cunne arbcjde for hanc, Venflab og Selnopofrelfe er
ukcndt der; der kendes onekljooedet ingen andre surrte
Felclier end Had, Hnsmi og Egennytte —- intet Undek
sa, at silerliqyedens Evangelium satte-s san sen-.
»Und er Kwrlighed!«
Tet er onstd at gaa nd i Hedningeverdencn for at
fortnnde drtte Budikab, og det tun tun fokknndes paa
een Monds-. Den Missionastz sont ikte bringen«-HENN
yed med, maa helleke blive dorte. Det er deg, naar
alt tennnek til alt, itte Ordene alene, nten Monden —
ellek Winden —- ioni ital missioneke
Dem- blev Matie klar over. ist hun endnu i en
Use Hunde gaaet ud og ind i disie Hinter. Jntet andet
end Ftwtlighcd kunde jøke hende derind; nden den vilde
hnu viere entkommen under al denne stra- kelige Stank,
og al den Elendighed, hnn blev Vidne til.
Den enentlige Drivfjeder til-heudes Bei-g i Lands
bnen var hendee Lasngiel eftec at komme til dem, iom
var for inge eller soage til at lonnne til Hostiitalet on
blioe hjulpne Og hun havde nldrig tnnnct tcrnke sin,
at der var iaa mange, sont led as gatnle Saat-. Mod
gang on Vercietonpeh ist hun nied egne Ler over
beviite tin derent. De indssdte klagede ikte og syntes
iffe at have megen Medlidenhed med de inge, nied
mindre diese da bar betydelige Perionligheder. og i
iaa Fald onstillede de strackkdige Sage-fester
Ontterne var ins-vie og merke, og Staufen i og
ein dem tsak næsten uudholdelig. Der ikulde nage:
met-e end Med til at- gaa ud og ind her. Miit naar
ln«n latn tilbage til Pallifter, msdte hun hcnn amo
wann med sit ikiste Smil, og ingen stulde ane, at hun
sennenigit et Martyrtnnu
Minder-ne flokkedes alle Vesne om hende og oifte
den meft levende Interesse tot-, hoad hun iaretog fis
med de inge; eg hvot tust og ivimniel nun end var
as Orden, tunde hun nltid tage iig iaa nieset sammem
at lnin kunde bringe dem sit satte Evangelium Nu
og da talte hnn nogle Ord til dem nennem Jakob,
nien for det nieste nejedes hnn med, hvad hnn ielv tunde
sitze
Dei var iaa ivært tun at tunne ndtale et eneitc fort
Vihelotd Ined itammende Zunge, medens hnn lasngtes
eiter at bringe Guds fulde Naadses, Frelles og For
. lssnings Evangelium til disse stakkels Menneiker: og
tun tunde hnn fort-ge at lebe det for dem Hun
længtes eiter at fsee dem ti! ,,det Los, iom oplnier
bvett Menneikr. der komme-: til Werden-« og hun kunde
tun vise dem en soc-g Genspejling ai dets Oerlighcd·
XXL
Jota-IS Klippe.
Jocl lmodc jmidlcktid illc onst-et ledig. Irr Mor
gen til Alten lmvdo non Oasndcrnc fuldo wernjnqen i
Hospitalct tsolsledo, inedens Campbell var bunt-, mutig
paa Grund af den nyc Doltors No, sont furcde oidm
otn, laa monar- sngo fm de omliaqendc Land-Honor Sor
tes til Barola
Med saa faa erolpere Hunde der ogsao tun mod
mgcs et indslrænlet Antal Patienter i Hospitalen on,
Jocl maatte sont onlwek andon Lasae ask-c fin dagliqe
Runde i Bot-n for at sc til sinc- inac. Han lpaodc ijaslden
Toll nied: hm glemte aldtig Ist Ord, ban ltavdc hart, og
bavdc en vidnndeklia Evne til at gsrc lia lotstaaolig for
de spat
Jlle for intet havdc ltan to Gange tagct Doktor
araden i Cambridge. Naar Joek illc var ndc nos fini
snge, akbeidede hon sttængt med Svkogltudiet, Palliftck
flod lom en Dest, var oppc ved Daaarn on tumlode med
sin Overlættelle indtil Solltegang. Oa forndcn Hirs
belsa og Prwdikcner var der meaet andet at non-. En
Missionasr i Attila maa værc Tsmmcsrnmnd og Sinkt-,
warmer osg Snedler og fskst og frommt-full Jnaknior.
Palllltek oak ille iyndeklig stikkct til den Slagcs Arbeij
dektil havdo hans Opdraqelle ikke egnet fig; men for
Jocl var lntet for below-list
Trods Beben og Klimaet sont qjorde enboor sont
helft Ansttcnqelie til en Vorde, var disle lange, Mc
Dage en moqet lnklelig Tib. Ulttd hat-de Missionærerne
en Itlelle as seitens umlddellsare Rærhed og af den
usiqellge Glasde at me i han« Beneltez Da latet an
det end dem vllde kunne holde Watte oppe i de Inst-le
Alten sont namede sta.
Indnn var alt IM, alt var sittlich-d og Arbeit-e
Det var en Mella Ab for Joch hatt var ille for» in
Ooi kommen til Weil-· W oa sit-been der lam
meu Inst Moa os W var staut Johann- shovde ·
istusmnxommWomw«
Batndomslegelamtnekatem alt var gletnt unt-tagen det
ene, at den lille »Sjster« ardejdede ved hans Side, at
eet Metal, een Interesse laa dem begge paa Sinde; at
hvilke Fam, de end sknlde wede, saa vilde de være seel
les om dem. Helft vilde han have baaret alle Trængss
lerne; han vilde gerne have givet sit Liv for at vcerne
am Marie, men Marie vilde itke væenes em. Hun
vilde ikke staaneö soc nagen as de Møjsommeligl)eder, de
andre maatte bætez hun vilde ikke en Gang benntte den
BærestoL Joct havde dannet, sor at hun i den kunde
bringes op og ned ad Bjekget til sit Arbejde i Lands
byen. Hun erklærede dette sor at viere alt«sok mageligt
for en Missioncer og holdt saft ved at ville tæmpe sig op
og ned i den ftygtelige, tropisle Hebe
Det var saa opmuntkende at mærle, at hnn vikkes
lig gjotde Gavn, og at de indssdte, Kvindeme i Seer
deleshed, imndesaa hendes Besøg med Lcengsel og ivrig
lyttede til de korte Bibelsprog, hun state at lwre dem.
En Tag lnnde hun mere end sige Bibelsprog, hun
lunde synge for dem. Jocl havde oversat: ,,Klippe, dn
« sont brast sor mig«, paa SwalJili-Sproget, og hun
havde leert den ndenad Det havde ikte vcetet let, iswr
itle at saa den rette Udtale, som er endnn mere dar
bakist end Staventaadenz men Max-le arbejdede sig triftig
igennem Vanstelighederne
Ved den fnrfte Tone af Zangen snniledes en tret
Stat: omkring Hutten, lwor hnn sang, og da lnm lom
udensor, maatte l)un synge den en Gang endnn og for
tlare, hvenc den Klippe er, som alene kan slsnle ng frelse
en Synder.
Tkwste Dng tnantte hnns snnge i nassten hver eneste
af de Hinten bun des-gie, og Kvinderne mengte sig sam
men am l.ende, medens Taarerne strønnnede ned ad
dekes merke Ansigtet. Endelig bar-de hnn fnndet Vejen
til deres Vierter-.
J Asrika er det ikke let at synge i fri Luft; det er
i det hele taqet ikle let at sange. Klimaet tager alle
Kreefterne sra Sttnbens Musklek og gøt det vansteligt
endog blot at tale eller lasse lsøjt
Mai-je felte sig nfigelig tut-t, da hnn den Tag stuls
de til at stige on ad Bierget. Det svimlede for hende, og
hnn lmvde en Fornennnelse s dederne, som om nun
traadte i Lnften Hun kunde nkeppe twnle sig, lworledes
hnn sknlde naa tilbage til Missionsstationem det nar,
som om Bier-get tom l)ende i Mode, eller som om Him
len sanlede sig ned over hende
,Ak, jeg er ved at faa Feder-« sagde nun forknyt,
,,og —— og lwad stulle saa de stakleljs Menneslek ante?«
Hnn tasnlte ille paa sig seln, ikte en Gang paa Pal
listet og Fort og Hnsholdningem lnm tasntte blot pao
de nilde nede i Hytterne
endog blot at tale eller lasse liøjt
Marie splte sig nfigelig trat da hun den Tag ikuls
de til at itige on nd Vier-get. Tet inimlede for hende, og
lnin lmvde en Forneinnielfe i Fødderne, lom om Sinn
trandte i Lisften Hun kunde ntrppe tasnle fig, lworledes
hun fkulde naa tilbagc til Missionsstationeiu det var,
lom om Vier-net koin l)ende i Mode, eller sont otn Him
len sankede jin ned over hende
»Ak, jeg er ved at faa Feder, « sagde hun forknyt,
,,on —- og lwad skulle saa de flokkels Menneslek gere?«
Hnn tasnlte ille pan iig felv, ikle en Gang paa Pal
listet on Joct og Onsholdningem nun teenkte blot paa
de vilde iiede i Hytterne
Jocl indhentede Marie, medens hun git op ad
Viel-get, og lian san sjeblittelig, at der vor noget i
Vejen med l)ende. Han fil hende til at ftøtte fig til
liam Reiten of Vejen, og hnn lagde ined en ubesteint
Følelfe nf Forundring Mærte til, at hans starrte Arm
fkwlvede, idet hnn klyngede sig fast til den«
Tet var et heftigt Feheranfald, og det tom san pluds
Inm. at sum irre sit·1id tii at sokbekedc sig dckpaa
Der var iaa ineget, hun fkulde have udkettet, og lIun
niaatte lade det altlammen inte.
Hun lunde blot tage sin Hat af og segne om paa
Sengem altfor svag og fyg og fvimmel til at toenle pan
eller foretage sig nonet som helft«
Hnn hiwde ingen Foreftillinq oni, hvor lasnge hun
laa dec, men tun et nbeitemt Jndttyt af, at en eller
anden bevægede iig omtring lIende og lukkede Dagslyfet
ude, af en Hannd, som ordnedc hendes Puder, af en Ve
tsring faa til-d on let sin en Kvindexz der ljjalp hende
nied c·lt, blind hun trwngte til, hele den lange, skrætkes
licIc Nat igennem
Da bun vaagnede om Motgenen, var hun alene.
Kun en indfsdt Rinde, som var kommen ira Lands
bnen efter Medicin, var bleven hos hende for at pleje
heade.
Mai-je var altfor sung til at tunne staa up den
Dag, og om Ratten kein Feberen igen, og nied den det
lamme Jndtkyt af en, sont plejede hende og af en
mindelmands varlomme Ver-ring.
Feheranfaldet var dorte; men da det vur ov ritaaet.
var hun san svag, at hun intet tunde foretage sin, itle
en Gang lrese: Bogitaverne lsb rundt for heades Ljne,
og Bogen nled,hende ud af Hirnderne ned paa Gulvet.
Der-sont dette Itulde gaa oftere paa, og man tunde
itte vente andet i dette Klima, vilde hun itke vcrre til
megen Rotte her, nien vel innrer-e en ny Vorde. Det
iagde nun til fig selv nied en smertelig Felelle as at
vcere aldeles nnyttig, og det fagde hun til Fort, da hun
om Eftermiddageu kravlede ind i det tilstsdende Værelfe,
den icelles Dagligstue
IX-« him- iffs ni fmi undmvke Dem for Dieblikket,«
»Im trot· itte, vt tan uiiooasre kein sur Heuuueh
iaade lian ispnnnitrende; »ein et Par Tage tan ni nmas
lle netop kiunne til at trwnge til Dein. sea ved ille
oin Palliftet eller jea staat iskit for Tink; men Te tnaa
blive rast for niin —--- for var Skala Marie. Vi tran
aer til alle Teres Arn-sten«
Jock lsavde ncrsten talt vroietisl. Nasite Tag lom
Pallifter, sont ljidtil liavde ltoldt iig godt, tilbage ira
Kiklen og saa aldelesJ averanitrængt nd. Trost, sont
lian rar, akbejdedc lmn alliqevel liele Tagen ined sin
Overiættelfi«. Hast bat-de naaet det sidfte Kapitel as del
Evangelium. lian bavde haft saa travlt nied, oq lian
var ganile sebrilst i sin Jver for at iaa det iærdiat
Tag aa Nat havde hatt samtnen med den indiødte Laster
ira Killia nrbejdet derpaa i de sidste Wer.
Der var itke Tale otn, at ltan ont Eiterniiddagen
lunde aaa ned i Land-Ihnen oa prckdike: den iudfødte
Last-er maatte indtaae aans Plads der. Til lent nd paa
Ratten arbejdede Pallister nied Oveklættelsen, og saa
lagde ban sig nied Klasdekne paa.
Qm Momenen fandt Jokt ham liagende waer over
Seligen nted alle Tean paa ftcrrl Feder.
«Vi kam til at tmnge til Dein endnu lmrtiaere end
jeg bavde tirtilt mia,« iaade lian til Marie, locn hastig
var bleven taldt til Palliltersz Vasrelfe »Tet ollde ikke
vwre gebt, om De reiste biem iaen. Dekes Livssqernina
ligaer klar for Dem her-«
Han bavde Ret. Maries Avbeide blev liende tydelig
anvilt for mange Dage. Eiter en lang, bvilelps Daa
brsd Mkdelfen for Alhor los lien ad Akten Marie
blev has Pallilter indtll Ratten, da Jock kam og indtog
handes Plads oa flk hende til at gaa og lægge fig. Det
gaar ikke i dette Mitm- at lot-de siq lelv altfor meaet, oa
bun maatte meget mod litt Villie adlyde.
Om Morgens-I var Feder-en alter falden, og da
Marie kam lud til Mitetn las han optejst i Sengen
eg M httqu paa stu Overlættelse, iom var laa mer
nd at W setde day las op. idet hun traadte ind
oq United-, til heudr. Dei var M gamle Stall, htm
mindedes saa vel fra Cambridge, hnn havde itke set det,
siden hun lom til Afrita, men det fsrte hende tilbage til
Addenbroke, til hin Tilstaaelse i hendes lille Basrelfe i
Hospitalet, for han reiste bott. Han havde aldrig feuere
gjort nagen Hentydning dertil, og hun havde glemt det,
det var gledet ud af hendes Erindring fotn saa meget
andet; men nn, idet hnn saa det ivrige, spændte Udtryk
i hans Ansigt, itod det alt saa levende for hende, som
var det fsrst stet i Gaar
Hnn rødmede mod fin Villie, idet hun nærmede fig
»Jeg er nassten fast-ding sagde han hurtig, ,,jeg
inaa vasre helt færdig for Solnedgang. Jeg er kommen
til det sidste Kapitel« ·
»Jeg tror ikke, De skal arbejde met-e i Dag.« sagde
Marie med et ængfteligt Blik paa hans bin-Elende Kinder.
»Jeg tror helft, De maa lægge alt dette til Side til i
Morgen, De iorsinler kun Dei-es Helbredelse ved at for
søge at arbejde nn.«
»Nei, nej,« sagde Palliiter nassten heftig, »jeg inaa
tin-re iirrdig i Dag. Lad os bede sammen, at Herren
vil give mig Krcefter Alle Ting er mulige for Gud;
vi ital tun ttv og tage ham paa Ordet. Vi trænger til
mere Vøn «
Hans Oer itraalede og der var et Ildtryt ai Be
geiiirmg over baan Ansigt; han nsente det aabenbart
san alvorlig, at Marie ikte nimm-de at tage Begerne
ira band Hnn formaaede blot at knaele ved Siden af
hans Jena og bede Gud oin at give ham Ktæiter til
at fuldkonnne al hans Villie.
Pallister arbejdede ntrættelig paa Oversættelfen
indtil Eolnegang Han sled i det, saa han nwppe gas
iig Tid til at spise den Mad, der blev bam bragt. Han
Var den Eos alle Jokks og Maries kvorestilliiiges«.
»Und bar givet niig Tagen i Dag,« sagde limi, da
de trirngte ind paa ham for at faa ham til at lckgge
Pennen og sage nogen Hoile ,,Denne Tag liar han
tilitaeet mig til at herliggøre ham — maaske faar ieg
ikte Tagen i Morgen ai liam.«
Han arbejdede, indtil Solen gif used, saa ialdt Pen
nen nd ai bank- følesløse Hasndetz og l)an oar øjensynlia
aldeless oneranftrwngt Federen og Vildelsen vendte til
bage am Ratten; Marie l)oldt fast paa at ville blitse oppe
den iørite Del as Ratten, Inedens Jock hoilede fig. Hele
den ioregaaende Nat dadde denne nemlig vaaget, og
Tagen iaennem liavde ban set til de sage eg Dass-set Ha
spitalet. Men man kan ikfe nftraiiet inne i Arbejde
baade Tag oa Nat i Afrika, og l)an Inaatte tnodstmsbens
de lawe iia til at sont-, ester at lmn inwdc iorviiiset sig
em, iwarledesd det ftod til med den soge,
Straf-:- efter at Sack var aaaet, beayndte Pallister
at tale oildt. san talte lntktig niedldasinpeh nlderlig
Rost, sont ein imn lJenuendte sia til en bestemt Marie
troede, at det var liende eg bejede fig ever baut sur at
opiange erene. s
Men lsan talte ikte til bende: lians Hierne 1ar fuld
af Febekfantasier: han svairede paa et Kaid, sont ingen
nden lmn selo knnde losre, ng nndflyldte säg, for-di han
ikke tidligete bavde børt efter det. Efterfoin Tinterne
gil, bleo hen mere iorig eg oplj.idset, og Vildelfen tiltog.
»Kaldet og udvalgtl« gentog lmn den ene Nang
eiter den anden »Kaldet!«Kaldet! Kaldet:«
»New er taldet-« innrgte Marie beroligende
,..Lwetn? David —- og —— ou jeg, ja, ieg bleo kal
det, nien jeg harte ikke efter.«
,.Vleo ingen andre kaldede2«
»Jo, Hat-grade Hvem stnlde have tkoet, at han
vilde blioe udvalgt2 De —- De lcrste hans Artikler2
Han var den fidste, man stulde tunne tasnke fig det om.«
,,Gnd set ikke paa os, iom Mennestene set paa os,«
fagde Marie, oa Taarerne kom hende i Øjnene; »l)an
vidfte, lwad der boede i Idol-«
Hnn kaldte ham Jock nn fom alle de andre; de
havde allesammen glemt hans Titel fra St. Cuthbert.
»Ja, og han vidste, hvad der boede 1 mig. Han·
vidfte, at jeg tillukkede mine erea Lad de andre gaa
—- David og Campbell og alle de andre. Aa ja, farveL
farveL Kammer-and Gud med eder til vi fes igen —
og al den Stags.«
J det fvagt oplyste Vasrelse midt i den tropifke Rats
dybe Mut-le lød hans Feberfantafier mere end fasdvani
lig alvorsfulde og bedrivelige Marie havde vaaget
Hundteder af Gange over Feberpatientet: hun vidste paa
det n-ieste, hvotledeö de ikulde behandles. Hun var
vant til at trsste og beroligez men Pallister vilde ikke
lade sig ttnste
»Nei, nej,« vedblev han, fom otn han talte til en
eller anden, ,,jeg holdt mig tilbage. Du ved, jeg holdt
nciq tildage. Jntet belmvede at ftandse mig, saa ieg
ikke stnlde knnne gaa nied de andre: nten iea holdt mig
tilbage Hverfor holdt ieq ntia tilbageP Hnersor2 Ovar
ist's-'
»31i11e« faqde Marie lseroligendm nun beqnndte
at blive ovhidfet. nun-Es Ljne Hin-reden on Sangs nrolige,
kmilekese »du-»der kmnnnede Lagnerne ,,De holst Dein
ifke tillm.·1e: Te kont jo nted de andre-, De nat nrbejdet
Inere end nagen nf dein. De nor ndført et sna nendelig
starre Tit-beide end deresk De bar naaet det fidste Kapi
tel as —— af Tores Evangelium, De hat ikke en Hang
seks Vers tilbagc of det.«
Lan lod ikke til at here, bvad hnn fagde Han talte
med en andm
»Deine-for boldt jeg mig tilbagef HvorforP Hvorfor?«
vedblev lmn at spat-ge
,,Etafkels, kwre Wen-« fogde bun, medens Taster
ne atter bked frem, ,,De holdt Dem ikke til-dage. Die hat
udrettet meget godt. Lad miq kniele on fige Herren Tat
der-fu«
Oun laa endnu paa Knor, da Jock traadte ind i
Vwrelfet. san bøjede fig asngftelig over Pallister og
spumte, book lcrnge han havde ligqet paa denne Maade
Oele Natten,« fagde Marie: »ban bar fantaseret,
lige siden De gik. Jkke et Øjeblik hat haft veeret rolia.
Hnn toter bele Tiden med en eller anden.«
Gan talte nn hurtigt, ivrig, steigende-, ikke altid
fanmienbænaende, men med dle Alver, e
»Nein talet kmn med?« spnmte Marie bniskende
on areben of Ærefktmt «
Jock boiede sig over bam for at opfnnae de ba
ftig fremførte, utydeliae Ord -
»Don taler ikke til os," faade kmn med en under«
liq btudt Stemme, fom ellers ikke liqnede hmnx »dem
— taler — til sin Herre«
XXIL
Seit-.
Mækkeliqt nok var Pallister liebte nwste Morgen
Vilbelfen var epher men havde givet Pladd for en
usigelig III-leO Sen var ved falls Bevidfkhed og
—
smilede, da Marie kom ind til dam. J Daß var hem ali- :
for soag til at kunne fkkive, men hanö Blik sagte sen
tagne Gange hen til det Bord, hvorpaa hans Boget
og Sager laa«
Odem talte ikkse meaet, den foregaaende Nat hast-de
udtømt alle haus- Krcefterx men han paa Aftenen, da
Skodderne blev lukkede op, for at den kølige Luft kun
de lonnne ind, fremkaldte en Strom af Duft Minderv
fra fokdums Dage. Det var blot Duften af det hjje
Græs, sont var blevet flaaet om Dagen, og nn var
sitgtigt af Duggen Den mindede ham am Staldene der
hjemtne i London; hele den hjeinlige Travlhed rylkede
hanc met-; Hestene og Karlene, de bandende og ftridens
de, de aabne Stalddøre og de fmaa Beboelseslejligheder
oven over og den føde Duft af det nyslagne HI.
Pallifter buskede det altsammen; han hnfkede den
gainle Mand» for hvem ingen nagen Sinde før havde
læst en Salme, og Konen, fom var gaaet baglæms nd
af Vindnet og havde flaaet sig ihjel paa Siedet.
Alt kom det for ham, som han laa der, med en
overnieldende Følelfe af, at han havde forsømt, hvad
Gnd havde betroet ham. J næften tolv Maaneder hav
de han boet iblandt disfe Mennesker uden at gsre noget
for dem. Han fortalte Marie det altfamnteu,. medens
l)un sad has hain i Tnsnmrket. Han var faa glad ped
at have nogen, til hoem han lunde sige, hoor bedrøvet
han oar over at have forfsmt alle de Muligheder, der
var lagt paa hans Vej, lige til det var for sent. Ovar
ledes skulde han spare fin Herre, naar han fkulde af
lcegge Regnfkab for fin Huslwldnings
Marie lnaelede ved hans Side og bad Herren om
at give sin Tjener Fred, at vise ha1n, at det var ikke
det Arbejde, lianudførte ellet det, han havde ladet lia
ge, men Jer Krisli Blod alene, fom kunde ndslette
Mindest om hans Utroskab, dersom han hade været
ntm Det er Herren, ikke Tjeneren, sont skal bedennme
det ndførte Arbejde Gud vcere ladet, del er itte Tie
nerenl
Pallister blev ganske vist roligere, men han fyntes
onfna at blive soagere lienitnod Akten; dog kalte han
endnu ikle vildt.
Sack l«len denne Gang has ham den ferer Del as
Ratten oa looede at sende Bud efter Marie, dersnm der «
skete nagen strandring. Han nar« en saa onnvnffom
on fnsrlin Ennepasser, at lnm ikfe lmnde neger Sam
vittinliedszinag at onerlade Pallister til ham alene, sksnt
Zeugin-den lod til hastig at :iltage, efterfom Ratten
nasrmede sin.
J Toren til Zogevierelset standsede hun og saa fig
tillmae, ide: lnin betragtede Jack, som bøjede iig frem
over Pallisier og glattede Puderne under denness Hort-ed
Noget i nun-s Ztilling eller bans Bevcrgelfer mindede
hende oin de Niettetz da hun kaflede sig oinkring i Fe
bernildelfe, og oin den, der havde vieret hos hende og
. berolinet o.,; støttet hende i den soeere Tid.
Onn aik, men bun taenkte nied en forvirret Undren
paa, oni oel Jock havde ndncevnt fig felo til hendes
Enge-nassen niedens hun laa i Vildelse, for derpaa ben
snnssfnldt at trkekke fig tilbage, da hnn kam til Be
vidftlies.
Pallisnsr jun en Tid cui-r lod i det inindste til at
sum ein-r at Maric var gaaet, og Jock fad og vaagede
over Imm. En iiiiderlig, inzjtidelig Tavsbed hvilede
over hole den soiwndc Verden ointring dem, medens
han vaagode nor i det fnagt oplyfic Værelse, og atter
ogiattcsr finisvedc nasstcn snnliq en niørk Sky lig Dødens
Zkyggc non over Pallifters Leie, eftcrsom Lainpelysct
stcg csllcr faldt.
En Følclie af, at det hele var uoirkeligt og ntæns
keimt-, flial iig nnmsrkclig ind over Jack. Var det mu
ligt, at lian sad her i Afrikns Ørkcm Tusinder af Mile
ira sit gainlc Værelfe i St. CutbbcrtZ Var det ikke
blot en Trøim og vilde lian ikke vnaqne og finde fig felv
i Addcnbrokcs Sygesiue2
Dct langagtige, lidet nisbletede og lidet oplyste
Værelse fvnrede til dcnne Forestilling. Ganske vist var
dct kun Kasseiy ikke Sense-, der ftod langs med VES
gcne, on ndenfor hørte man Hyænerncs uhyggelige Hyh
medcsns de listede sig omkring Hufet
Jock Var slet jka sikker paa, at han ikke drsmte,
on nicd Trønnnen vendte alle de amiile Minder fra
Cmnvridge tilde-ge Det lmggsstiqe Bis-reife i Newns
ham og Johanne, sont fang for hani i Mørkningen.
Han liørtc hcnch Stennncs Klang og Ordejiie i heu
dcsss Sang:
.,En Dag! En Tagl«
Tet var ikke Jomm, det var Palljiter, jom Iagoe
unget.
Joek par eiedlikfelig wagen oq bøiksde fig over
bmn.
»Ja, knsre Ven,« sagde han, ,,er der noqet, du In
sker? Er der noget jeq kan get-e for dig?«
»Soer nmnqe tomme Pladser var der?« spurgte
Pallister med en ejendonnnelin Klang i Stetntnen.
»Tomme Plndser?« spnrgte Joek forvirret; »bvilke
Pladser mener du?«
»Von VkegquU
Pan Bangen? Hvilken Væg?« spurgte han for
at føje den inne idet han tænkte, at han talte vildt.
Witwen i· Mindest-len, husker du den ikke?«
,Mindefnlen?« gentoq Jack: bund vidfte han om
Martnrerness Mindesal? »Ja, Navnene paa Vasggenx
de var nwsten ndfyldte Hvor manch tomme Pladler
Var der tilbage?«
Nu forftod Jock dam.
»An, min kwre, gamle Ven,« fagde han« id-; han
sjk Tom-er i Øinene »der er en Plads til dig. Du
vil viere vaa din rette Plads der, Pallifter.«
»Der er mere end een,' paaftod den syge, »hvor
manne er der? David og du — du —«
»Nei, nei, namle Komm-grad ikke til mig. Jeq
vilde ikke passe der.«
»Der var tre Side om Side,« vedblev Pallifter,
idet ban talte med siq selv. »De kan endnu ikke vcere
udfyldte «
»Der er Plads nok kære Ven, men vi Inster ille
at se dit Navn der lige med det famme Du bar endnu ,
ikke fnldført det Evangelium, du Ved not. « .
Pallifter vaandede sig Tom under et Stag. ,,«Nej,
saqde ban med et Suk, der liqnede en Staunen: «jeq»F
Inder alt usnldført, altfammen spredte Trankst-, —:;-k
sptedte Traade « »I«
san lagde sia tilbane med en qraa Mage- Mk
Anstatt-L on Jock bsiedc sig angstelig over bam M «
, Øjne var lullede, men band Mr devcegede sitz, —
Joek harte bam mumie
»Spredte Traadel — Tt forsplldi — KW
LiW .
