Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 14, 1914)
Z Genspejling. Fra Engelit ved Elle-. Gunst-) san var ifke at beklagt-, nei, paa ingcn Maadc, Nu skulde lmu ket last-c at kende den Glæde, den finde indckligc, uiigcligc Glasde det er at Leve og at arbkjde for«Oerten. Tot maattc hun mangc Gange fis-! til fis fett-, naar det sammt Suk brsd frem, og hun fandt bestandig Traft deri, og deri, at Compbell var izos Ta Vid. Aldrig havdc Maric haft nagen Anclsc ow, at der var saa megct at gørr paa Missiottsftationen Comp bell nndckvntdercde altid sit eget Arbejde, og Æren for, hvad der blev udrettct, over-lob han til andre. Pal Xiftck havde taget fnt med at ovekfwite og turdc under ingen Qmstasndighedek forstytrcsx bund der Var at gøm sknldc altfaa ndspres as hcndc og Joch De indfsdte samledcs omkring Hospitalet, og hun og Joct havde fnldt op at bestille med at forbindc og uddclc Medicin; det var rørcnde at se de stakkels nildcs Taknemmelighed for selv den mindstc Haandsmkning. Lin Eftekmiddngen og indtil Solncdgang besiegte Marie, lcdsagct of Jakob, Oyttcrne i Land-Ebnen Falk ilofkcdes unt drnne sprer hvide Kvindcs, der var set i dissc Egncz og hun vor blot bebt-ver over tun at kunne tale cntclte Okd til dem gennem Tollen· En eneste lillc Scrtning kunde hun sige paa Afri kanemes Spros, og den gentog hun, hvor nun kont frem. Tct var hendcs Prasdikem ·,,Gud ck Kætlighedl« Hondcs mildc Ansigt og et Blit opad frh lsenchs lnfcndc Link- gav disfc faa Ord en holt ny Klang. Mangr af Hcdningerne havdc lwrt dem fut, ncskn forst dem Ernst og dotte Mit sagde dem, lwad ,,.8dcrrlig bed« var. Der er iike nie-gen Kasklighed i Afrika. En Moder Lan icklge sit Born for nogle Perlen En Sen tan jage iine Forældre nd ai sit Has, naar de its-: mere cunne arbcjde for hanc, Venflab og Selnopofrelfe er ukcndt der; der kendes onekljooedet ingen andre surrte Felclier end Had, Hnsmi og Egennytte —- intet Undek sa, at silerliqyedens Evangelium satte-s san sen-. »Und er Kwrlighed!« Tet er onstd at gaa nd i Hedningeverdencn for at fortnnde drtte Budikab, og det tun tun fokknndes paa een Monds-. Den Missionastz sont ikte bringen«-HENN yed med, maa helleke blive dorte. Det er deg, naar alt tennnek til alt, itte Ordene alene, nten Monden — ellek Winden —- ioni ital missioneke Dem- blev Matie klar over. ist hun endnu i en Use Hunde gaaet ud og ind i disie Hinter. Jntet andet end Ftwtlighcd kunde jøke hende derind; nden den vilde hnu viere entkommen under al denne stra- kelige Stank, og al den Elendighed, hnn blev Vidne til. Den enentlige Drivfjeder til-heudes Bei-g i Lands bnen var hendee Lasngiel eftec at komme til dem, iom var for inge eller soage til at lonnne til Hostiitalet on blioe hjulpne Og hun havde nldrig tnnnct tcrnke sin, at der var iaa mange, sont led as gatnle Saat-. Mod gang on Vercietonpeh ist hun nied egne Ler over beviite tin derent. De indssdte klagede ikte og syntes iffe at have megen Medlidenhed med de inge, nied mindre diese da bar betydelige Perionligheder. og i iaa Fald onstillede de strackkdige Sage-fester Ontterne var ins-vie og merke, og Staufen i og ein dem tsak næsten uudholdelig. Der ikulde nage: met-e end Med til at- gaa ud og ind her. Miit naar ln«n latn tilbage til Pallifter, msdte hun hcnn amo wann med sit ikiste Smil, og ingen stulde ane, at hun sennenigit et Martyrtnnu Minder-ne flokkedes alle Vesne om hende og oifte den meft levende Interesse tot-, hoad hun iaretog fis med de inge; eg hvot tust og ivimniel nun end var as Orden, tunde hun nltid tage iig iaa nieset sammem at lnin kunde bringe dem sit satte Evangelium Nu og da talte hnn nogle Ord til dem nennem Jakob, nien for det nieste nejedes hnn med, hvad hnn ielv tunde sitze Dei var iaa ivært tun at tunne ndtale et eneitc fort Vihelotd Ined itammende Zunge, medens hnn lasngtes eiter at bringe Guds fulde Naadses, Frelles og For . lssnings Evangelium til disse stakkels Menneiker: og tun tunde hnn fort-ge at lebe det for dem Hun længtes eiter at fsee dem ti! ,,det Los, iom oplnier bvett Menneikr. der komme-: til Werden-« og hun kunde tun vise dem en soc-g Genspejling ai dets Oerlighcd· XXL Jota-IS Klippe. Jocl lmodc jmidlcktid illc onst-et ledig. Irr Mor gen til Alten lmvdo non Oasndcrnc fuldo wernjnqen i Hospitalct tsolsledo, inedens Campbell var bunt-, mutig paa Grund af den nyc Doltors No, sont furcde oidm otn, laa monar- sngo fm de omliaqendc Land-Honor Sor tes til Barola Med saa faa erolpere Hunde der ogsao tun mod mgcs et indslrænlet Antal Patienter i Hospitalen on, Jocl maatte sont onlwek andon Lasae ask-c fin dagliqe Runde i Bot-n for at sc til sinc- inac. Han lpaodc ijaslden Toll nied: hm glemte aldtig Ist Ord, ban ltavdc hart, og bavdc en vidnndeklia Evne til at gsrc lia lotstaaolig for de spat Jlle for intet havdc ltan to Gange tagct Doktor araden i Cambridge. Naar Joek illc var ndc nos fini snge, akbeidede hon sttængt med Svkogltudiet, Palliftck flod lom en Dest, var oppc ved Daaarn on tumlode med sin Overlættelle indtil Solltegang. Oa forndcn Hirs belsa og Prwdikcner var der meaet andet at non-. En Missionasr i Attila maa værc Tsmmcsrnmnd og Sinkt-, warmer osg Snedler og fskst og frommt-full Jnaknior. Palllltek oak ille iyndeklig stikkct til den Slagcs Arbeij dektil havdo hans Opdraqelle ikke egnet fig; men for Jocl var lntet for below-list Trods Beben og Klimaet sont qjorde enboor sont helft Ansttcnqelie til en Vorde, var disle lange, Mc Dage en moqet lnklelig Tib. Ulttd hat-de Missionærerne en Itlelle as seitens umlddellsare Rærhed og af den usiqellge Glasde at me i han« Beneltez Da latet an det end dem vllde kunne holde Watte oppe i de Inst-le Alten sont namede sta. Indnn var alt IM, alt var sittlich-d og Arbeit-e Det var en Mella Ab for Joch hatt var ille for» in Ooi kommen til Weil-· W oa sit-been der lam meu Inst Moa os W var staut Johann- shovde · istusmnxommWomw« Batndomslegelamtnekatem alt var gletnt unt-tagen det ene, at den lille »Sjster« ardejdede ved hans Side, at eet Metal, een Interesse laa dem begge paa Sinde; at hvilke Fam, de end sknlde wede, saa vilde de være seel les om dem. Helft vilde han have baaret alle Trængss lerne; han vilde gerne have givet sit Liv for at vcerne am Marie, men Marie vilde itke væenes em. Hun vilde ikke staaneö soc nagen as de Møjsommeligl)eder, de andre maatte bætez hun vilde ikke en Gang benntte den BærestoL Joct havde dannet, sor at hun i den kunde bringes op og ned ad Bjekget til sit Arbejde i Lands byen. Hun erklærede dette sor at viere alt«sok mageligt for en Missioncer og holdt saft ved at ville tæmpe sig op og ned i den ftygtelige, tropisle Hebe Det var saa opmuntkende at mærle, at hnn vikkes lig gjotde Gavn, og at de indssdte, Kvindeme i Seer deleshed, imndesaa hendes Besøg med Lcengsel og ivrig lyttede til de korte Bibelsprog, hun state at lwre dem. En Tag lnnde hun mere end sige Bibelsprog, hun lunde synge for dem. Jocl havde oversat: ,,Klippe, dn « sont brast sor mig«, paa SwalJili-Sproget, og hun havde leert den ndenad Det havde ikte vcetet let, iswr itle at saa den rette Udtale, som er endnn mere dar bakist end Staventaadenz men Max-le arbejdede sig triftig igennem Vanstelighederne Ved den fnrfte Tone af Zangen snniledes en tret Stat: omkring Hutten, lwor hnn sang, og da lnm lom udensor, maatte l)un synge den en Gang endnn og for tlare, hvenc den Klippe er, som alene kan slsnle ng frelse en Synder. Tkwste Dng tnantte hnns snnge i nassten hver eneste af de Hinten bun des-gie, og Kvinderne mengte sig sam men am l.ende, medens Taarerne strønnnede ned ad dekes merke Ansigtet. Endelig bar-de hnn fnndet Vejen til deres Vierter-. J Asrika er det ikke let at synge i fri Luft; det er i det hele taqet ikle let at sange. Klimaet tager alle Kreefterne sra Sttnbens Musklek og gøt det vansteligt endog blot at tale eller lasse lsøjt Mai-je felte sig nfigelig tut-t, da hnn den Tag stuls de til at stige on ad Bierget. Det svimlede for hende, og hnn lmvde en Fornennnelse s dederne, som om nun traadte i Lnften Hun kunde nkeppe twnle sig, lworledes hnn sknlde naa tilbage til Missionsstationem det nar, som om Bier-get tom l)ende i Mode, eller som om Him len sanlede sig ned over hende ,Ak, jeg er ved at faa Feder-« sagde nun forknyt, ,,og —— og lwad stulle saa de stakleljs Menneslek ante?« Hnn tasnlte ille paa sig seln, ikte en Gang paa Pal listet og Fort og Hnsholdningem lnm tasntte blot pao de nilde nede i Hytterne endog blot at tale eller lasse liøjt Marie splte sig nfigelig trat da hun den Tag ikuls de til at itige on nd Vier-get. Tet inimlede for hende, og lnin lmvde en Forneinnielfe i Fødderne, lom om Sinn trandte i Lisften Hun kunde ntrppe tasnle fig, lworledes hun fkulde naa tilbagc til Missionsstationeiu det var, lom om Vier-net koin l)ende i Mode, eller sont otn Him len sankede jin ned over hende »Ak, jeg er ved at faa Feder, « sagde hun forknyt, ,,on —- og lwad skulle saa de flokkels Menneslek gere?« Hnn tasnlte ille pan iig felv, ikle en Gang paa Pal listet on Joct og Onsholdningem nun teenkte blot paa de vilde iiede i Hytterne Jocl indhentede Marie, medens hun git op ad Viel-get, og lian san sjeblittelig, at der vor noget i Vejen med l)ende. Han fil hende til at ftøtte fig til liam Reiten of Vejen, og hnn lagde ined en ubesteint Følelfe nf Forundring Mærte til, at hans starrte Arm fkwlvede, idet hnn klyngede sig fast til den« Tet var et heftigt Feheranfald, og det tom san pluds Inm. at sum irre sit·1id tii at sokbekedc sig dckpaa Der var iaa ineget, hun fkulde have udkettet, og lIun niaatte lade det altlammen inte. Hun lunde blot tage sin Hat af og segne om paa Sengem altfor svag og fyg og fvimmel til at toenle pan eller foretage sig nonet som helft« Hnn hiwde ingen Foreftillinq oni, hvor lasnge hun laa dec, men tun et nbeitemt Jndttyt af, at en eller anden bevægede iig omtring lIende og lukkede Dagslyfet ude, af en Hannd, som ordnedc hendes Puder, af en Ve tsring faa til-d on let sin en Kvindexz der ljjalp hende nied c·lt, blind hun trwngte til, hele den lange, skrætkes licIc Nat igennem Da bun vaagnede om Motgenen, var hun alene. Kun en indfsdt Rinde, som var kommen ira Lands bnen efter Medicin, var bleven hos hende for at pleje heade. Mai-je var altfor sung til at tunne staa up den Dag, og om Ratten kein Feberen igen, og nied den det lamme Jndtkyt af en, sont plejede hende og af en mindelmands varlomme Ver-ring. Feheranfaldet var dorte; men da det vur ov ritaaet. var hun san svag, at hun intet tunde foretage sin, itle en Gang lrese: Bogitaverne lsb rundt for heades Ljne, og Bogen nled,hende ud af Hirnderne ned paa Gulvet. Der-sont dette Itulde gaa oftere paa, og man tunde itte vente andet i dette Klima, vilde hun itke vcrre til megen Rotte her, nien vel innrer-e en ny Vorde. Det iagde nun til fig selv nied en smertelig Felelle as at vcere aldeles nnyttig, og det fagde hun til Fort, da hun om Eftermiddageu kravlede ind i det tilstsdende Værelfe, den icelles Dagligstue IX-« him- iffs ni fmi undmvke Dem for Dieblikket,« »Im trot· itte, vt tan uiiooasre kein sur Heuuueh iaade lian ispnnnitrende; »ein et Par Tage tan ni nmas lle netop kiunne til at trwnge til Dein. sea ved ille oin Palliftet eller jea staat iskit for Tink; men Te tnaa blive rast for niin —--- for var Skala Marie. Vi tran aer til alle Teres Arn-sten« Jock lsavde ncrsten talt vroietisl. Nasite Tag lom Pallifter, sont ljidtil liavde ltoldt iig godt, tilbage ira Kiklen og saa aldelesJ averanitrængt nd. Trost, sont lian rar, akbejdedc lmn alliqevel liele Tagen ined sin Overiættelfi«. Hast bat-de naaet det sidfte Kapitel as del Evangelium. lian bavde haft saa travlt nied, oq lian var ganile sebrilst i sin Jver for at iaa det iærdiat Tag aa Nat havde hatt samtnen med den indiødte Laster ira Killia nrbejdet derpaa i de sidste Wer. Der var itke Tale otn, at ltan ont Eiterniiddagen lunde aaa ned i Land-Ihnen oa prckdike: den iudfødte Last-er maatte indtaae aans Plads der. Til lent nd paa Ratten arbejdede Pallister nied Oveklættelsen, og saa lagde ban sig nied Klasdekne paa. Qm Momenen fandt Jokt ham liagende waer over Seligen nted alle Tean paa ftcrrl Feder. «Vi kam til at tmnge til Dein endnu lmrtiaere end jeg bavde tirtilt mia,« iaade lian til Marie, locn hastig var bleven taldt til Palliltersz Vasrelfe »Tet ollde ikke vwre gebt, om De reiste biem iaen. Dekes Livssqernina ligaer klar for Dem her-« Han bavde Ret. Maries Avbeide blev liende tydelig anvilt for mange Dage. Eiter en lang, bvilelps Daa brsd Mkdelfen for Alhor los lien ad Akten Marie blev has Pallilter indtll Ratten, da Jock kam og indtog handes Plads oa flk hende til at gaa og lægge fig. Det gaar ikke i dette Mitm- at lot-de siq lelv altfor meaet, oa bun maatte meget mod litt Villie adlyde. Om Morgens-I var Feder-en alter falden, og da Marie kam lud til Mitetn las han optejst i Sengen eg M httqu paa stu Overlættelse, iom var laa mer nd at W setde day las op. idet hun traadte ind oq United-, til heudr. Dei var M gamle Stall, htm mindedes saa vel fra Cambridge, hnn havde itke set det, siden hun lom til Afrita, men det fsrte hende tilbage til Addenbroke, til hin Tilstaaelse i hendes lille Basrelfe i Hospitalet, for han reiste bott. Han havde aldrig feuere gjort nagen Hentydning dertil, og hun havde glemt det, det var gledet ud af hendes Erindring fotn saa meget andet; men nn, idet hnn saa det ivrige, spændte Udtryk i hans Ansigt, itod det alt saa levende for hende, som var det fsrst stet i Gaar Hnn rødmede mod fin Villie, idet hun nærmede fig »Jeg er nassten fast-ding sagde han hurtig, ,,jeg inaa vasre helt færdig for Solnedgang. Jeg er kommen til det sidste Kapitel« · »Jeg tror ikke, De skal arbejde met-e i Dag.« sagde Marie med et ængfteligt Blik paa hans bin-Elende Kinder. »Jeg tror helft, De maa lægge alt dette til Side til i Morgen, De iorsinler kun Dei-es Helbredelse ved at for søge at arbejde nn.« »Nei, nej,« sagde Palliiter nassten heftig, »jeg inaa tin-re iirrdig i Dag. Lad os bede sammen, at Herren vil give mig Krcefter Alle Ting er mulige for Gud; vi ital tun ttv og tage ham paa Ordet. Vi trænger til mere Vøn « Hans Oer itraalede og der var et Ildtryt ai Be geiiirmg over baan Ansigt; han nsente det aabenbart san alvorlig, at Marie ikte nimm-de at tage Begerne ira band Hnn formaaede blot at knaele ved Siden af hans Jena og bede Gud oin at give ham Ktæiter til at fuldkonnne al hans Villie. Pallister arbejdede ntrættelig paa Oversættelfen indtil Eolnegang Han sled i det, saa han nwppe gas iig Tid til at spise den Mad, der blev bam bragt. Han Var den Eos alle Jokks og Maries kvorestilliiiges«. »Und bar givet niig Tagen i Dag,« sagde limi, da de trirngte ind paa ham for at faa ham til at lckgge Pennen og sage nogen Hoile ,,Denne Tag liar han tilitaeet mig til at herliggøre ham — maaske faar ieg ikte Tagen i Morgen ai liam.« Han arbejdede, indtil Solen gif used, saa ialdt Pen nen nd ai bank- følesløse Hasndetz og l)an oar øjensynlia aldeless oneranftrwngt Federen og Vildelsen vendte til bage am Ratten; Marie l)oldt fast paa at ville blitse oppe den iørite Del as Ratten, Inedens Jock hoilede fig. Hele den ioregaaende Nat dadde denne nemlig vaaget, og Tagen iaennem liavde ban set til de sage eg Dass-set Ha spitalet. Men man kan ikfe nftraiiet inne i Arbejde baade Tag oa Nat i Afrika, og l)an Inaatte tnodstmsbens de lawe iia til at sont-, ester at lmn inwdc iorviiiset sig em, iwarledesd det ftod til med den soge, Straf-:- efter at Sack var aaaet, beayndte Pallister at tale oildt. san talte lntktig niedldasinpeh nlderlig Rost, sont ein imn lJenuendte sia til en bestemt Marie troede, at det var liende eg bejede fig ever baut sur at opiange erene. s Men lsan talte ikte til bende: lians Hierne 1ar fuld af Febekfantasier: han svairede paa et Kaid, sont ingen nden lmn selo knnde losre, ng nndflyldte säg, for-di han ikke tidligete bavde børt efter det. Efterfoin Tinterne gil, bleo hen mere iorig eg oplj.idset, og Vildelfen tiltog. »Kaldet og udvalgtl« gentog lmn den ene Nang eiter den anden »Kaldet!«Kaldet! Kaldet:« »New er taldet-« innrgte Marie beroligende ,..Lwetn? David —- og —— ou jeg, ja, ieg bleo kal det, nien jeg harte ikke efter.« ,.Vleo ingen andre kaldede2« »Jo, Hat-grade Hvem stnlde have tkoet, at han vilde blioe udvalgt2 De —- De lcrste hans Artikler2 Han var den fidste, man stulde tunne tasnke fig det om.« ,,Gnd set ikke paa os, iom Mennestene set paa os,« fagde Marie, oa Taarerne kom hende i Øjnene; »l)an vidfte, lwad der boede i Idol-« Hnn kaldte ham Jock nn fom alle de andre; de havde allesammen glemt hans Titel fra St. Cuthbert. »Ja, og han vidste, hvad der boede 1 mig. Han· vidfte, at jeg tillukkede mine erea Lad de andre gaa —- David og Campbell og alle de andre. Aa ja, farveL farveL Kammer-and Gud med eder til vi fes igen — og al den Stags.« J det fvagt oplyste Vasrelse midt i den tropifke Rats dybe Mut-le lød hans Feberfantafier mere end fasdvani lig alvorsfulde og bedrivelige Marie havde vaaget Hundteder af Gange over Feberpatientet: hun vidste paa det n-ieste, hvotledeö de ikulde behandles. Hun var vant til at trsste og beroligez men Pallister vilde ikke lade sig ttnste »Nei, nej,« vedblev han, fom otn han talte til en eller anden, ,,jeg holdt mig tilbage. Du ved, jeg holdt nciq tildage. Jntet belmvede at ftandse mig, saa ieg ikke stnlde knnne gaa nied de andre: nten iea holdt mig tilbage Hverfor holdt ieq ntia tilbageP Hnersor2 Ovar ist's-' »31i11e« faqde Marie lseroligendm nun beqnndte at blive ovhidfet. nun-Es Ljne Hin-reden on Sangs nrolige, kmilekese »du-»der kmnnnede Lagnerne ,,De holst Dein ifke tillm.·1e: Te kont jo nted de andre-, De nat nrbejdet Inere end nagen nf dein. De nor ndført et sna nendelig starre Tit-beide end deresk De bar naaet det fidste Kapi tel as —— af Tores Evangelium, De hat ikke en Hang seks Vers tilbagc of det.« Lan lod ikke til at here, bvad hnn fagde Han talte med en andm »Deine-for boldt jeg mig tilbagef HvorforP Hvorfor?« vedblev lmn at spat-ge ,,Etafkels, kwre Wen-« fogde bun, medens Taster ne atter bked frem, ,,De holdt Dem ikke til-dage. Die hat udrettet meget godt. Lad miq kniele on fige Herren Tat der-fu« Oun laa endnu paa Knor, da Jock traadte ind i Vwrelfet. san bøjede fig asngftelig over Pallister og spumte, book lcrnge han havde ligqet paa denne Maade Oele Natten,« fagde Marie: »ban bar fantaseret, lige siden De gik. Jkke et Øjeblik hat haft veeret rolia. Hnn toter bele Tiden med en eller anden.« Gan talte nn hurtigt, ivrig, steigende-, ikke altid fanmienbænaende, men med dle Alver, e »Nein talet kmn med?« spnmte Marie bniskende on areben of Ærefktmt « Jock boiede sig over bam for at opfnnae de ba ftig fremførte, utydeliae Ord - »Don taler ikke til os," faade kmn med en under« liq btudt Stemme, fom ellers ikke liqnede hmnx »dem — taler — til sin Herre« XXIL Seit-. Mækkeliqt nok var Pallister liebte nwste Morgen Vilbelfen var epher men havde givet Pladd for en usigelig III-leO Sen var ved falls Bevidfkhed og — smilede, da Marie kom ind til dam. J Daß var hem ali- : for soag til at kunne fkkive, men hanö Blik sagte sen tagne Gange hen til det Bord, hvorpaa hans Boget og Sager laa« Odem talte ikkse meaet, den foregaaende Nat hast-de udtømt alle haus- Krcefterx men han paa Aftenen, da Skodderne blev lukkede op, for at den kølige Luft kun de lonnne ind, fremkaldte en Strom af Duft Minderv fra fokdums Dage. Det var blot Duften af det hjje Græs, sont var blevet flaaet om Dagen, og nn var sitgtigt af Duggen Den mindede ham am Staldene der hjemtne i London; hele den hjeinlige Travlhed rylkede hanc met-; Hestene og Karlene, de bandende og ftridens de, de aabne Stalddøre og de fmaa Beboelseslejligheder oven over og den føde Duft af det nyslagne HI. Pallifter buskede det altsammen; han hnfkede den gainle Mand» for hvem ingen nagen Sinde før havde læst en Salme, og Konen, fom var gaaet baglæms nd af Vindnet og havde flaaet sig ihjel paa Siedet. Alt kom det for ham, som han laa der, med en overnieldende Følelfe af, at han havde forsømt, hvad Gnd havde betroet ham. J næften tolv Maaneder hav de han boet iblandt disfe Mennesker uden at gsre noget for dem. Han fortalte Marie det altfamnteu,. medens l)un sad has hain i Tnsnmrket. Han var faa glad ped at have nogen, til hoem han lunde sige, hoor bedrøvet han oar over at have forfsmt alle de Muligheder, der var lagt paa hans Vej, lige til det var for sent. Ovar ledes skulde han spare fin Herre, naar han fkulde af lcegge Regnfkab for fin Huslwldnings Marie lnaelede ved hans Side og bad Herren om at give sin Tjener Fred, at vise ha1n, at det var ikke det Arbejde, lianudførte ellet det, han havde ladet lia ge, men Jer Krisli Blod alene, fom kunde ndslette Mindest om hans Utroskab, dersom han hade været ntm Det er Herren, ikke Tjeneren, sont skal bedennme det ndførte Arbejde Gud vcere ladet, del er itte Tie nerenl Pallister blev ganske vist roligere, men han fyntes onfna at blive soagere lienitnod Akten; dog kalte han endnu ikle vildt. Sack l«len denne Gang has ham den ferer Del as Ratten oa looede at sende Bud efter Marie, dersnm der « skete nagen strandring. Han nar« en saa onnvnffom on fnsrlin Ennepasser, at lnm ikfe lmnde neger Sam vittinliedszinag at onerlade Pallister til ham alene, sksnt Zeugin-den lod til hastig at :iltage, efterfom Ratten nasrmede sin. J Toren til Zogevierelset standsede hun og saa fig tillmae, ide: lnin betragtede Jack, som bøjede iig frem over Pallisier og glattede Puderne under denness Hort-ed Noget i nun-s Ztilling eller bans Bevcrgelfer mindede hende oin de Niettetz da hun kaflede sig oinkring i Fe bernildelfe, og oin den, der havde vieret hos hende og . berolinet o.,; støttet hende i den soeere Tid. Onn aik, men bun taenkte nied en forvirret Undren paa, oni oel Jock havde ndncevnt fig felo til hendes Enge-nassen niedens hun laa i Vildelse, for derpaa ben snnssfnldt at trkekke fig tilbage, da hnn kam til Be vidftlies. Pallisnsr jun en Tid cui-r lod i det inindste til at sum ein-r at Maric var gaaet, og Jock fad og vaagede over Imm. En iiiiderlig, inzjtidelig Tavsbed hvilede over hole den soiwndc Verden ointring dem, medens han vaagode nor i det fnagt oplyfic Værelse, og atter ogiattcsr finisvedc nasstcn snnliq en niørk Sky lig Dødens Zkyggc non over Pallifters Leie, eftcrsom Lainpelysct stcg csllcr faldt. En Følclie af, at det hele var uoirkeligt og ntæns keimt-, flial iig nnmsrkclig ind over Jack. Var det mu ligt, at lian sad her i Afrikns Ørkcm Tusinder af Mile ira sit gainlc Værelfe i St. CutbbcrtZ Var det ikke blot en Trøim og vilde lian ikke vnaqne og finde fig felv i Addcnbrokcs Sygesiue2 Dct langagtige, lidet nisbletede og lidet oplyste Værelse fvnrede til dcnne Forestilling. Ganske vist var dct kun Kasseiy ikke Sense-, der ftod langs med VES gcne, on ndenfor hørte man Hyænerncs uhyggelige Hyh medcsns de listede sig omkring Hufet Jock Var slet jka sikker paa, at han ikke drsmte, on nicd Trønnnen vendte alle de amiile Minder fra Cmnvridge tilde-ge Det lmggsstiqe Bis-reife i Newns ham og Johanne, sont fang for hani i Mørkningen. Han liørtc hcnch Stennncs Klang og Ordejiie i heu dcsss Sang: .,En Dag! En Tagl« Tet var ikke Jomm, det var Palljiter, jom Iagoe unget. Joek par eiedlikfelig wagen oq bøiksde fig over bmn. »Ja, knsre Ven,« sagde han, ,,er der noqet, du In sker? Er der noget jeq kan get-e for dig?« »Soer nmnqe tomme Pladser var der?« spurgte Pallister med en ejendonnnelin Klang i Stetntnen. »Tomme Plndser?« spnrgte Joek forvirret; »bvilke Pladser mener du?« »Von VkegquU Pan Bangen? Hvilken Væg?« spurgte han for at føje den inne idet han tænkte, at han talte vildt. Witwen i· Mindest-len, husker du den ikke?« ,Mindefnlen?« gentoq Jack: bund vidfte han om Martnrerness Mindesal? »Ja, Navnene paa Vasggenx de var nwsten ndfyldte Hvor manch tomme Pladler Var der tilbage?« Nu forftod Jock dam. »An, min kwre, gamle Ven,« fagde han« id-; han sjk Tom-er i Øinene »der er en Plads til dig. Du vil viere vaa din rette Plads der, Pallifter.« »Der er mere end een,' paaftod den syge, »hvor manne er der? David og du — du —« »Nei, nei, namle Komm-grad ikke til mig. Jeq vilde ikke passe der.« »Der var tre Side om Side,« vedblev Pallifter, idet ban talte med siq selv. »De kan endnu ikke vcere udfyldte « »Der er Plads nok kære Ven, men vi Inster ille at se dit Navn der lige med det famme Du bar endnu , ikke fnldført det Evangelium, du Ved not. « . Pallifter vaandede sig Tom under et Stag. ,,«Nej, saqde ban med et Suk, der liqnede en Staunen: «jeq»F Inder alt usnldført, altfammen spredte Trankst-, —:;-k sptedte Traade « »I« san lagde sia tilbane med en qraa Mage- Mk Anstatt-L on Jock bsiedc sig angstelig over bam M « , Øjne var lullede, men band Mr devcegede sitz, — Joek harte bam mumie »Spredte Traadel — Tt forsplldi — KW LiW .