Dit, ver bestand
soc Cad- OII besin- symbolis,
Ef. co, si
J skulle vom mine Bitmen
Men J skullc faa Krust,
naar den Helligaand kom
mer over ederx og J skullc
Vasrp mine Vidncr baade H
Jerusalem og i bele Zuman
og i Samaria og jndtil Jor
dens Ende. Ap. G. l, 8.
Læs Kap. I, I-—1l.
l
l
?
Forfatteren af Apoftlenesi Ger-;
ninger er, som vi fer of første Ver-Z J
den samme, som par skkevet det tre-’
die Evangelium, og Bogen et such
til den samme, som dette Evange-l
lium var ftilet til, nemlig Fotsats
tetens Ven Theofilus.
Alle de gamles Vidnesbyrd stem
mer overens om, at det er Lckgen
Lukas, fom omtales i flete as
Paulus Vreve Gol. 4, M; 2 Tim»
4, Il; Filemon V. 24), der er disz ’
se to Bagers For-sinnst !
As nækvcerende Bogs 16 10 o·1’
Here Eteder i det folgende Mannes
at Lukas var Pauli Ledfagcr ftst
den Tib, da Paulus bin-te RøsIenJ
»Man over til Makedonicn og
hjwlp os!« og helt ind til Rom
(28, 16).
Lukas begynder m stritt: »Hm
welke Bog strev jeg, i: lecsasilussk
om alt det, som Jesus begnndte haa
de at gne og leere« alv.
Naar man hat læft dissc indlc
dende Ord, venter man, at han
vildc Tige, lwad ban nu i den an
den Brig cilde fkrive ant, —- nogek
i Retning as, at nu vildc lmn stri
ve am, lwad Jesus fortfatte med at
gest-c gennem finc udvalgto Apost
le.
Men i Siedet Tor saalcdes Foru)
at sige, hvad han oil skrive ant.
gaar ban sttaks i Vers tre over
til at fortælle ud fra Slutningen
as sit Evangelium om Jer Aa
benbarelser estet jin Opstandelse.
om hatt-s Himmelfakt, og hole Bo
gen bliver saa Svaret paa, hvad
han denne Gang vil sitive.
k
Hsvad Jesus begyndte baade a:
qske og lære — fauleoes uds
ttykker Lukas Jesu Geming paa
Jord·
Vi werter as nd deriva, at Je
sus ikke blat var en ,,Lærer,, kom
men fra Gud,« men en Gitter-.
Ost-ad Jesus leerte onz Guds Rige.
vilbe ingenlunde alene have frelst
es.
Jesus var hele sit Lio ijennem
en Wen- Gtrer. og ikte mindst
sum-m siu Wie, Dkv oa Opstaw
delfe var han Gewingens Mand.
Bed sit lydige Liv opfyldte Je
sus Loven i Synderes Sied, ved sin
Lidelse oa Dtd lonede han for
von Wlfek og Royalty og
ved fm Wie beiejrede hast
me Ijeudet da can as Abgang til
Lis- oq MW.
Dei W W Waldes sam
« men· M M Jesus lætte, og
hvad han gjotde.
Lg naar Lukas længere h7-n nam
ner, at Jesus besalede sine Tisciple.
at de skulde vcere hans Vids
net, saa er her alletede Inkom
hvad de skulde oidne om, nemlig
hvad han lærte og gjorch indtil
den Tag, da han blev optaxen
Men der gaar nogct imdoendjgt
forud for Apostlenes ijneqerning
Jesus fremstillede Fig ksfter sin
Opftandelse levende ved manqe Be
viser for dem, idet han oifte jig
for dem i fyrretyve Dage, hvorom
baade Lukas og denndre Evange
lifter i Slutningen af deres Evan
selier hat fette-It
Dei var absolut nsdvendigt for
Jer ftrste Bänder-, at de person
list havde set der-es Herre, der di
de pag Miet, levende ved
mange Bevifer.
Og han talte med· dem om de
Ung, der hjrer til Guds Rige, —
strng vsd vi, at hatt i den Tid gav
dem Veiakms anaaaende den-s Ver
bot-mission es indstiftede Dauben
til den wenige Gad- Mwn (Mt.
W, 16——20;; LI. 24, 46——48;
Joh. W, 21-28).
Og endelig Muld- de oppebie Fa
den-II Forij am sont-Idea
list is W m u cis-. mit
cui-W «- ssem M;
ftem imod 74Macilet og iade alt det
mellemliggende ude as Mugtning.
T. Jesus soarer dem, at dei tilkom
ikke dem at Lende Tiber eller Timer,.
hvilke Faderen hat i sin egens
Magi; man —- — »
»F skulle faa Kraft, naar den
Heilige-and kommer over edey og
J skulle vaste mine Vidnet.« Tores
Spsrgsmaal viste, at de manglcde
Kraftem men den vilde Jesus spr—
ge for, at de fik, og det der saa
skulde ligge dem paa Hjeitr. del
var at være haus Viduer.
Med Hensyn til almindelig Vids
nepligt vil vi naevne, hvad vi for
mange Aar siden harte en troende
Jyde sige hjemme i Daumen-k
»A ka et taal, men a ka bei og
vidn let.«
Vi san og skal ikke væte Vidner
i samme For-stand som Apostlene
var det, de optindelige Ljeni og
Ørenvidner, men det fkal ligge et
hvert Gudsbarn paa Hier-te at vidne
i Forhold til det, han hat oplevet,
og til den Kraft, der et ham givet.
Og saa det: ,,J Jerusalem og i
hele Judæa ag i Samaria og ind
til Jordenså Ende.« Saadan begnndi
te Apostlcne, og de naaede lang:
længere, end til Samaria, men —
Her er to Ting, vi maa mærte
os:1),,"Jordens Ende« er ikke naact
endnu, derfor gældek Vidnepligten
os, der hat taget Atv eftek Apost
lene. 2) MenNetningen er her
givet for al Mission —- isrst hiern
me, sqa i den ncetmesie Lmegn og
senkte saa langt ud, som Herren
givet os Kraft til.
, Sau sortælles der sluttelig i vort
Assuit am Jesu Optagelse, en Skn
tog ham bort fra deres Eine.
De stod og stirrede m- imod Him
melen —- uiorftaaende, længselssub
de, men Gud havde istget sor, as
,,to Mænd i kwide REM« sagdc
til dem. at Jesus skulde kommsigem
ligesom de bavde set harrt fake til
Himmelen«. og hvordan var det?
Jo, Lukas fortæller i sit Evange«
lium, at Jesus oplastede sitt Hern
der og velsigndde dem, og i det sam
me blev ban ovisitet til Himmelen
Saaledes altsaa skal han komme
igcn.
»Don-s mon san klingede stckrkeft
i Tisciplenes Tren, der om Jes»
Hsscnkomft cllek det, Eva-! Ipavde sagtv
TJ skulde vaske mine Vidnser2
At de førft blev Ema-S Vidner,
det oed vi.
—--—---- · w - »s
Oibelea i Vihorg Domtiktr.
As H. P. Hause-.
Da en Bande fra Vendspssel for
nogle Aar siden kam til Vibotg og
san Kunltmaleren Joafim Skorp
gaards smukke Billeder i Domkiri
ten, udthd han:
»Na hat jeg aldrig nagen Sin
de set faa sktnne Bill-ever i en
Kittel«
Og nogle Studage eftek msdte
han igen og havde da med sig et
fttrre Selstab as Naboet og Ben
net, Tom da de hovde hjks hanc
Besktivelfe, fik Lyst til at site den
lange Reife til Viborg og se de vib
underlige Billeder.
Men· kan man i Danmark taie
am, at det er en lang Rejie at af
lcegge et Bei-g i Vibotg Domkirkr.
er det uden Sammenliqning en
endnu længere Reise-, Dunste :
Amerika maa forcmgc for at sp
,,Bibcslen i Biber-g Domkirke«, ozk
man kan ikke oenth at nogen skal
qøre den for den Saus Skyld alene
Mcsn hvor monqe Dunst-Amerika
nere er der ikke kwert Aar fom gre
fter det garnle Land. Til disse man
ge Hundreder siger vi: Gcem ende
lig ikke at se Joakim Skovgaatds
Billeder i den gamle Domkiric. De
vil modtage et varrigt Jndtryk as
Jyllands oift celdste oq ejendommes
ligste By og dens i Flere Henseens
der saa historisk undettige og na
tuksksnne Omegn, men first og
fremtnest modtage en stor aandes
lig Berigelse ved et Besjg i Dom
kitken.
Ost-, hvad en of danik Billeds
kunsts kyndigste Rand, Aunftkendes
ten Karl Mal-few Tiger:
Kitten er ved denne Dekoration
blevcsn en anden Kitte, Viborg er
blevet en anden By, Vqlfaktsstedet
med det mætkeligfte, det vcvgttgste
Bin-L nyere daan Malerin-Ist hat
Muth
Jlle blot for at tilstynde Dansts
Ameritanere, der bei-get det qamle
Land, til at Sage bit-Je Billeder. i
Mys, man ogsaa for at give de
as »Dosten-As We, der We
fette Lejüghed hektik lidt muntre
Mskttb til M SIW
Stordaad vllde jts gerne W
’ -Da mkm i gamle Dage fasldedc
Sinne-n der da Mede dct nieste
of Jnlland, kom den’bakske Besten
vind farende og hærgede Landet,
iaa Jorden .,sprang i Lyng« og
blev til den golde Hebe, som den
indske Digter Steen Stensen Blicher
synger onu:
Stille og knsrkladen er vel min Hede,
dog under Lyngtasppet Vlomsteret
grot,
Lserken bog Gravhsje byggck sin
Rede «
og sine Trillek i Orte-ten staat-.
Heden er Lyngens og Hugormens
Rige, et Rige as en egen ftokladen
Zkønhed, gribendc oed sin golde
Faitigdocm en Plet, Mcnnefkehæni
der lod ursrt, et Sied, hvor Lovens
Rost ikke naaede heu, og fom der-for
blen et Hjem for Tastere,ngjek og
Natmandsfolk, Skuepladfen for Bli
chers gribende Fortællinger. "
Men Heden er ifke olot «Lnngcns
og Hagen-mens, men ogfaa Sang«
lærkens Rige.
Hist og her bar Hedcboen reist
sit Banner midt nde i den goldn
Lsedc for ved Slid og Udboldenhed
at fravriste Lyngen den Plet, lwok
den nu i Aarbundredck hat haft
Herredstnmet Fka alle Sidek witek
Hebt-banden frem med Baft og
Brand, med Hatte og Spade: han
ssjtdcrbkydkr den stcnlnarde Al og
vindek omfidet Zeit over Lvngcsn
Plantager dntker from som grsnne
Ler i Lyngbovct, og Qanaler skoder
sig from som blanfkc Klingcr og
ist-get Lungen og Hugokmen paa
Flngt Lnngbakkekne er maan Ste
dcr bleven til btlgende Koknmarch
og Sumpenk blcsvcn Enge
Den Tid kan komme, da man
fkal ftnndc W« bvis man vil se den
anske Hedes Prmm sont den udfols
disk sig en stille solt
Tag;
— om spie klar
Hoden Tom on Korrmmrk Funk
Misn endnn Eindeik riet Eidcn as
Emdiqe Amte og Enge sottc Lynqs
lmkfcr mod lnft Egvvnk mellrm rin
dcsnde Lock og trcwlc Baskkxx End
ljggerHedcn og vasmsr i nl Ase-unmün
brd von den brnnis Vlomstcrklwdning,
den isørcsk fig, naar Mark oq Enk
1nsgcht Eomnnstskjolen. til Zidc.
l Men mesgncn as Nimmt er issc
blot naturscøn men oafaa disco
r ifk masrkværdikk Et ftort Ztyk
ke as Tanmarfs Historie immer sig
til Viborg og den net-aneile Omcgn
Mod Ist bar vi Tovbedm mod
Pest Finder-un twor Kongemorder
ne hin msrke Sommernat Inede saa
blodig en Tand, mod Nord-it dct
gamle Herresæde Tjele og mod Syd
den historiske Borg Halb, hvor Nielså
Busge fad tkygt bog Volde og Gra
ve
Faa danste Nidderborge hat haft
faa stor Betydning i dankt Historie
som Sold, maafke heller ingen anan
bot sitt en san ttuet Zum-tolle i
det mindfte hat de ikke i hsjere Grad
vwret Genitand for Omskiftelie,
sFald og Genesis-sing end denne gam
le Stentolos. Borge222 Historie hat
Jst fis riqe Spok i Landitabet Der
yfindes ikke mindre end site tydelige
jRefter af sotskellige Vorge. As ster
Elig Interesse er Voldstedet med den
kstore Taarnruin«
I · Jngea Plet i Jylland et stimme
Ecnd Egnen ved Huld. Den stoke S
juied Hexe-et og Mk- med Rai-m
osg ngefttnh udfttakte EINon
Skrænter og mægtige Lyngbakkey
f. Els. Dolletup Butter, beligqende
mellem gtsnne Date og vix-under
llaeslisisckdetssteetafen stu
W·Sktnhed — alt W et
W, der M fine stor- Liniet
es vide Udsigter er præget af beta
Ieude stel- os Sterben
.-·.
Missiousatbejdr.
Som Fuglen aniks hat d«n gam
le Hsjskole ved Ashland, Mich» at
ter rejst sig of sin Aste. Og det et
gaaet fauledes til —- ja« hvem hat
Kusdstalh quttghed vg Mod til at
besitive denne Begivenhcd Men den,
der lasset »Dannevirke«, hat der
haft Lcjligbed til at sølge Udviklitp
gen samt Livet, fouledes som bist
gestaltet sig pas Afhland Tbi Post
Peter Rasmuöfem der —- bust det
—— bot i Afbland oa er Stole-us
Fotftander, er en flittig Fortasller E
»annev«irke.«
J ncevnte Blads quave as 30.
Sept. dette scat for-W Past. R·
atter op. Stykket er« en Slags Nap
port uden nagen bestemt Adresse til
Hosen. Der meddeles bl. a» at a«
voksne Clever hat der i afvigteSko
lleaurvæket75ogchsm. Dei fid
Jstedolbsbvervatgistewss
;——Bm basan Mk om Judbydellen
Etil W Huld W M W
M W W Indus met M
-
gifte Held date-de, ecet hvor mange
af de 75, des indbefaxtcdz such
ikke. Men det synes fcm Past. N
er bange for, at .,Mennester« hat
faaet det Jndtryt, »at Stolen for
giste Minder itte blev til noget'«.
Saadanne kan hat- ba berolige med,
at det sidfte Hold tmr Jan Jirkeliqt
fom alt andet«. (Illt endet er ja
ellers ikke i alle Tilfælde vitkeliqt
som f. Efo Past. R, og jeg). Om
Tilslutningen til det gifte Hold bed
der det: »Bei var der ikke mange
udenbys Kvindcr msdte, men fau»
kom Kvindernc her Ved Ashlandj
godt med til de daglige Fortsde «
der felvfslgelig holdtes of Forstw
deren, dog i dette Tilfælde assistes
ret as Past. A. V. Andetken, Chiro
»go, der ogsao hovde sin Familie med.
JSaa vor der vel da i det mindste
ecn»udenbys«sK-onc og eudda enPrwi
strkone. Dei sont-s mig. at den, der
Tid exter andm lasset Meddelelfers
ne fra Ashland, bot sunne komme
til det Resultat: »Jo, jeg set not,
at Peter Rai-mission er en ganske
.betydelig Mond«.
J nieste Assnit as femme Jndbci
retning give-E der en Rapport af.
bvad der nmafke rigtigst kan kal
dc—:—: «Peter Nasmusfens ydre
Missionsarbetjdk Der for
"tælles nemlig om Missionsrciser
Htil Montmlm Eo. Men her forekoms
lmer det os, at Past. R. form-Uri-4
sSagcr, der ist tme for as pag denj
Monde, at vi san ingen Lid fasftej
Jtil dem. ist vi faor naskmere For-i
klating Post R pao sine Reisen
ifortælleh at tmn bl. a. Siedet vg
sfaa bar holdt Fokedmg oq Pisa-di !
ken i Greenville. Jeg hat nu boct
bet i Gteen i lle i over 6 Aar Mcn"
jeg tilstaar: hat Pask N. ver-m
her i den Tid Tor at soredmge da
er dist aldelos undgaact min Op
masrksomhed kund åm dog foneås
umuligt Hunde ske. Vi ved io godt
—- hvad Past. N. da ogscm sein
foktællå i et Var viftnok iudsfudi
te Sa·tni1mer. at han var her i
Sommer ogsboldt csn Fesnale
Anledning a7 Post Ambses slls
Aar-k- Juhikasumz mcn del » an
benbatt Me- hmd der resetsresis tät
i Missioncsrwwrthn cg at Post
R. bar sordkagct euer primiti:
i en of Post Ambles seer r, dkt es
ogsoa Vclbckendt, mcn den Kirs.
ligget ikkc i chcnojlliy um- Jt ?
Mil ude uaa Landst. Man beim
ver jo saa cllcrss icke at was denn-«
Rappan used den Zank-, at Ists
Milmsn Inn-de tu Hemmt in nnisrc
tnkt paa. Man san M i. Etsc«
tasnte fig, at Famaficii ist- lslsm e
mcd Psortasllcsrenv »den has mer
disk sur-I at virus NUUU Laufs-.er ;
ankalm Co» og von Eølkr Vasa
ten as dettc at nat-r alles Emldnkr
og san planlasizch der en Reisi
til Grmwille, for disk tkasngct d«
alletiiccst til Hin-tu Lg sum Frau
cisso Villa faa sig selv at lwäde Jus
i Mexico City sidstc Jul, og sont
Toskerne for fort Tid sidcn sama
ierede sig finaendc sum Seit-better
i Paris — sooledes hat moastr
Past. R. fotftillet sig siaqende her
i erenoille og foredraget for
Danstrkne Jmidlettid san Fantasi
blive til Vittelighed. Og det stal
ikje korndkr. om del ster i dptte Til
fælbe, lad os huste det.
Eudnidete card Heniyn til Mis
sionsakbejde paa disie Egne udtalet
Post. N. en Beklagelse, der for svs
rigt hin- et Anftrjg as Bebtefdelse
til — - vismok —- ,.Den danite Kir
ke«. Han minder em, at Past. Am
ble hat nu qtbejdet her i 40 Aar-"
Og i samme Tidsrum hat bat-de
vort Samfund og »Den spren. Kir
kt« arbeitet blundt Mitte i
J
Montcalm Eo. Men mcdens Leu
formt Kirte bar ttc Pisa-steh san
indskmnkcs vokt Zomfunds Birk
somhed sjg til, at jeg komme-r det
over site Gange autligt". Men
sac- ntckkk: »ka vi, at vott Syn
paa Firistendom vg. Folceliahed er
det kiqefte og·bedste, kan vi iaa for
fvare noget faadant«? Herth er for
det fsrste at bemerkte-, at For-stan
den-n paa Ashland er vist tkke ret
ftiv i den hauste Kitkehiftorie i
Mich. Vel prædikede grundtvigks
anste Prcestrt her m disfe Egne
for en Del Aar siden, ja, efter hvad
nogle endnu san godt hallet —
prædikedcs lejlighedsvis Omvendelscs
eftet Tode-n faa det fsg eftuc Men
for mange Aar, indtil Bosggaatd
kom her wer, var det kun Den
form Kikkes Præstey der forkyndi
te Ordet m disse Ganz Borg
gaakds Navn stod da for Neffen os
saa i D· f. Mrkes Akkord, da hqn
kam ttl Mich. Brot hqn ellers
stob, og thd Retniug han ellers
staat i er maaste ikke Jan let at
vide. Wen hast gierve det hauste
W
fle« Og i Winkel-ne af dette
Borsgasards Brett et dkt dist, at
Past. R. hat sit Rygstslz naar han
gsr Missionsrejier til Montealtn
Co. Olt han saa used det femme
sit-beider blandt andre,«det et vel
met-e end faniynligt
Men i Bettagtning as den Sen-s
ftilling, de to dansle Kitlcfamjunds
Fokmcend udsendte til Prwftet ogl
Menighedcr da er det et Zpsrgs
maal for os om, hvilfe Motive-:
der bevæger Past. R, l det altsami
men. Hund bcvægcr Post R. til
at strive: »New-us Post. Amble og
Mensghed bekedvilliqt aabner derei
Kittck for mig, saa et det modfatte
Tiifasldet med det« ander Satnfund«.
Der hsrcr tre Kjrlcr til Gteenville
Præstekald, mcn vi ved Me, at Pa
styr R. nogen Binde hat tjlstillet oö
Iner am, at vi fkuldc aalmc vore
Kitter for hom. ,Eller meinst han
virlelig, at vi stulde sende Bud til
hom, at vote Mrket staat aalme for
hast-! Man »Den f. Kirle«s Præs
ster stiller det Lusle ttl det andet
Zamfund, at man aabnek sine Kir
fot for dem. Jeg oed bot-Ette.
Det cneste, jeg for ncrtockrendc
sinkt, der fluch beim-ge as til at
aabne vor-s Ritter for Past. R., er
Vette, om der skulde vasre noget i
den Paaftand, at »von Syn pao
Kristendom og Follelighed er det
rigcste og bedste«. Hooc mange Pa
swr R. indbcfancr i dctte ,.vi'«,
sendet matt iklc, men dct skulde un
dre oc-, um Elle den ,,Tauskc Kirsc«
vjl lade dcnne Udtalelle sum for
»Was-or sz egcn chning. Zaa
vidt jeg ved, saa bar Ten sorml
Kirch Prasser i Mich» saaoel fomf
andre Ztcdcr. det samt-sc Zyn paa;
Uristenduimncn sont Kkiftu:-«, bang-sä
Apoftlcx Luther og alle nirleiigc
Littlwtanerc hak. Og dct jastlwli
der m 1 hockt Halb mdttl where
at det er det ,,rigcsfte og bedfw
Syn«. Mcn saa kidcr Post. N. den
gamle Traver om «Zolkelighed«:«
Lmad disk i Nruuden cr, bar jegi
k-.s..)"ic Jldria tjlsuldc Forstaact.»
Mm nnd-J demus mnlige Mangel
zsil vi tro, jndtjf vj Haar nsjctc
Furtttiriiw at vi oder von Fels dcst
rikusstc oa lnsdfte i kristolig Heusch
dk-, Zwad Vi onan Wider vokt Rost
W. C. Niclfcn.
——.o-.-os. -
Fta Medeas-der i Iowa Krebs-.
Iowa Mast nfholdt sit 10. Aar-S
nnsde i Nazareth Menighed, Bot-es
ford, S· Tak, i Tag-sue 18.——20.
Em. ji«-U.
De klein· af Krcdfcns Pariser oa
Mensghedcnuscs Zendmucrnd havde
laxmt at reife i Aar, da Beresford
Liqacsr i dr: oberste as det Not-Zweit
djørms as Kredit-In Jkkc desto
mindre var der en not saa wo Ri
mtsientation fta Medic-L As Kred
üsnes 23 Ptæstek var der 17 time-de
nemlig: J. P· Christianscn, N. P
Elemmenfem Chr. Solch J. Gert
fen, E. A. Hjoktsvang, F. C. M.
Hausen, Th. N. Jetsild, C. E.
Kloth, J. Knudfem J, A. Lotsen.
A.M.Nielsen, Fr. Petri-few Innres
C. Peter-few P. Rasmusfem J. Sic,
A. L. J« Stholm oq under-Witwe
15 Neniqhedidelegaten Ehtis Nel
fom Rolfc, Iowa: Louis Haufen.
Willens-en H. P. Rasnsusfem Au
dubonz Thomas Petetsen Weit
Bmuch: Audrcw Daume Councsl
Musik-; M. Jolmfom Scmnwnx
Hans Pein-few Eli Honig sen-:
Larscn, Bistegford Damit-I Ecken
scm Ringskedx T. C, Peter-fett, Nisu
la: Peter Johnsem Moorhmd; P.
Mikkolspm Atlantiex Peter Mauer
Mgtcus, cg Hans Motiv-usw« Lns
cntzx samt Krediens Eins-sent Mr.
Peter Bande-, Weiten, Jema. Juli
33 stemmcberettigedr Medic-»Wer
Fort-den denne Tclmmwn var der
en Del flerc fromme-de Den-agree
Dei blev mig formlt at der onr 80
fremmede Deltagere indtncldt. Frei
Nabomenighederne var ogsaa en Trl
til Siede, fasrlig om Sindagm Da
var Menighedens nye, rummelige
Kiste ogscm fyldt til Trwngjel
Hver Middag og Aften var der
Fellesswsning i Kittel-s »Gese
ment". Om Sindag Middaq blev
der bespist 300 Mennester.
Mtdet beqyndte med Hsjmesfei
gudstjenefte Fredag Forsksiddaq.
Kredsformanden Pastor A. M, Mel«
sen tjenie ved Alter-et, og Post-It J.
A. Lotsen prædikedc over Luc. 9,
51—56.: »Ich-s Wer Hexbpkge«.
— Jesus feudte sine Disciple for
ud, for at berede ham Herberge
Des-a i disfe Daqe under dette
Krebs-tilde sendet Jesus Bad for
stq qennem sit Ord ves- sine Die-me
for at berede ham Herberge Je
sus Wer Herberge i Dag, man han
ital fsqe fotqævesf — Jesus til
Wet Ia old-is Adam: hu tu
stet bm frW Gesteh EN
International Harvcftkt Motoks
To Stags — Mognl og Titan
»Oui«-en Mafcine stal jeg kjjbe?«
Tersom De er i Tvivl otn dette Spsrgsmaah saa vil en Sm
Te omkmggclig Jagttagelfc og Undctspgelfe visiv at Internation
Harvester Motorer er de mest tilfredsftillcnde. Der vil ikke bliv
sevnet nogen Tvivl has Dem, naar fordecagtigc Punkten-, fom de
sslgende smar tlart for Dem: Extra store- Tilfsrscltzi og Udlads
ningssBkntiler. passende Bægtsssordeling, Cylinderi og Stempel
Konstruktiom omhyggeligt udfsrt Ist-beide, prompt Vestgelfe as
NeparatkonsDele, etc.
Sperg de Mann-, sont bar brngt J H C Mater-m det er der
bcdfte Ptsve De vil fortællc Dem ont den ovcrlegne J H C Kon
struktion, Enkelthed, Inn-te og Vorhin-L «
Te kan few nnderspge Motorerne has den mrrmefte For
szandler. fern scrlger International Harveiter Motoren Ts fabri
kerrs i alle Modeller og varietek i cille Stsrrelfer fra 1 til 50
Oeftes Kran De arbeider mcd Oljc, saavel af siknvel fom af fi
nete Kvulitch
Stein ener vore interessante og instruktch Kataloger. og
naur vi sendet disse, vil vi famtidig opqive Dem, bvor Mrtorerne·
san fees.
Et Brot-fort er tilstrækkeligt«
! - ..-«.L Tag-fester carry-anz- of Americ
. («1- Wis, . » Ä
U- « I
c. , ·«-·«’ IN XII-Gen · « - —
LJ ,
«.« « -.«.
P·.OII Mk
IUL Iow
mu
tsdo-«(o,
Hvillæ køber De?
Dssr H« cis-n Klissrkwpnligs
lud vsscl ’l«n«ntlHtSl-:2-:rsr.
Dis (1«ut·1is.-st·« » iks dyres
gis-.
Pmn cis-its »- Ent: ma!
Umin Pris Fms P« Jus-ko
svmslistilclustn
Pen- k’·-Iu(·’««ttts stun- Des »I
.1·Isks« islminskslims Inn-l
Sfikkssr t«Ilo-l« »Ian Hi
«-7·Iskss »Aust- II(-nn« Mut
(.-he-8".
Puder via-zi- Amstnwlik
Instit-I- lion almjnc1c«ligks
storlstikkssr m-» »was-!
ksrlism
Puder alle f)m«tusn(1ighe(lesr
» Rgfik llmne Man-lie- d»
siknsstis i Vordem De csk
ais-Mut ikkts giftige
l)c- malt-r 300 Graden Var
inis nilm at Urkunde-H me
«lo-Im J-- almimlelige svori
Milch-r unt-knüpft vesl 150
Grads-In
Di- slmus sagt-u anscek
Tut-est »t- Stisitslct og kmkklceg
jkke list
nvmms sus- W Im
l Ti- zfamoywe AMA Ost-any
—-1
di- Kredssnmmndcn Iowa Krebs-«
«1U. Aarsmsde aabnet i den necin
ge Guds Rom-. Han mindede os
out Ordet has Sat »j, b: ,,Jkte vcd
Magt og itke ved Stytfe, men ved
LnIIn Rand, sigek den Heere Zeboi
ath«. Stehets Puka Piser J
Knudseth takkede vaa Mensghedens
Veinef de tiltejsende, sordi Je vjlde
komme og være Ined i diöfe Dage,
og btd alle bit-stetig Velkommen
med Orden »Vert- velfignet ag vær
en Bclsiqnekse.«
Fredag Estermiddag dpgyudtc
Indiens Fortetningsmsde med en
kocht Andagt lebet as Post-It E. A
Hjorisvaag Navnelisten paa MI
dets stemmebetettigede Medic-mum
bliev optaget hvitket, fom foran
nasvnt, udaxoroe Za. uteosiormaoi
den aplæitc sin JndberemiML sont
den-stet- blov antaget og ovokgimst
til en Jndbercstningskomite paa S
Medlemmcr. Som Mcdlommcr pas
dem-e Komite valgtes Prwftcrnc N.
P. Clemmensen vix J. Gertjen oc;
Delegat Louiö Haufen Callender.
Nvgle Uddtag of denne Jndbcs
reininq stal her ans-wö: »Der-for
mit-e Bad-z bliver laste, ukokkes
ligr. altid rige i Gerte-II Semina,
vidende at eders Arbeide et ille for
goeves i Herauf i. Kor. lö, ös.
Med dette Herrn-us Okd vil ri hille
hverandre vcd Begyndelfen as vori
Kredsmsda Iowa Krebs san so il
ke regt-es til »de mindfte blandt Ju
das Steh-M — Der er 40 Wenig
bedet i Mel-sen med et Ueblemsmts
tal af mindst 5,000, der cr intedts
omktiug paa fokikelligc Irr-m, og,
som vi haabcr ligger »jom Ztadcn
paa Biergct der ikte lan stjulcs«.
J de 36 Kiefer famlcs Mesnucskcr
paa Herren-Z Das i itsrke og mindre
Starek om Ordet og Satkancenters
ne. —- Dcc er ikke store, isjnesaldew
de Zins-, her san bereuei vix-. Men
san vi end ikke tale om itokc Land
oindinger. san er Landets Mænfer
holdt, hvad ikte isger iaa Iidt i dis
fc Kampens Tiber·
Da Paitor V. W. Bondo efter et
fleraqrigt qodt Oft-beide opsugde sin
Gewinq, iom Kredit-us Missions
prassh faldt det i Krediftykrelfens
Lod at kqldc en anden Pkcst i han«
Sied. Styrelfeu i Fokening med
Mevtgnederne i Davenport og Mo
lin kaldtcs iaa Inmwtcsnde P-;stor F
C M. Hanwa til at fortfættc det
panbcqyndte Arbejdc der. Paftor
Hausen blcv indfat den «- Juni.
Denne Mission vil i det kommend-.
Aat beim-e en Ststte fra Krkdsen af
cika 8600 — J Hat-lau ksar Ar
bcidet i det ydke gaoet godt fremad
Fort-den Meniqhedsdaunelss· med
Tilflutning til dkn for. Ritte, bar
Menighebrn bestnttet at bygge en
Kitte. De bar i deckte Mem-d sam
let omkrlng 87,000; da Mkkebygs
ningsarbeidet er allerede var-he
qyndt Paftot Peterieu betfener til
Use M ca Ideen, og ikke saa
faq samt-s pas diss- Sdeöer am
W Ord. Dems- Womhed, der
W If Mfen met elka flöd