Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 30, 1914)
s: Det, der besinnt soc cost Ort besten eiindelig, Es 40, I Deu bleggule Heft. Vi staat oed Kkigens Bogyndelic Jugen ved endnu, book oet bærer den. Men det er kuriert-bellst det vi allerede set. Krig er Mord! er der ojte jagt Men det Ord underlægger man on Vecydning, vi ikke belt Lan under strioe. Vi tot icke uden oideke un derlckgge Soldatens Handlmg i strig der onde Instinkt, sont liggor bog oed det private Livs forbryderii skc Gerninger· Soldaten handlscr etter jin Zyrftes, sin Regerings Lrs dre. Han staat paa Vogt, han gam i Kaum i sit Lands Interesse FU ligcoel kan det jka tin-gies, at Kri gen Udartistr Under Kanmens Ra sen gribes Sol ldatetne few as et in drc Nase-ri. Lidcnskabcrne rwnch i Brand Jkke blot Kansas-me Mu skjngeockrerne, Haubitzcrne gar de tes frogtelige Gerning, men der for-des Myrderier og Stændfeliss genung-Eh som gaar langt ud over Migms ernfer. ag maa fyldc Ven og Fjende med Gru. Tet er tentud forfærdende, hvad man faar at bete og se, selv under det 20d«: Aarlmndredes Krige sdct ciokliserede Aarbun-drede!), shvis man ellrrs tør tto Telegkammeme. Al Jdealitet al Mening er harte, Bkutalitcten alene er tilbage. VlodS Bind! Blodk Og da staat vi over 5or Kriqu sitt-sie Afsnit — Utmret nasrmer sig Jeg lasset i Joh· Aabenbacing det site Kapitel: ,,·Og se en blegs gul Heft, og han, sont fad paa den, band Navn var Dsdem og Dødsris gct fulgte med hom. Og der bless givet dem Magt over Fierdedelen as Jorden til at ihjelslaa medZvasrd og Hunger, Pest og ved Jordenss vilde Dyt.« Tsden og Djdsriget staat der. Det er ikke Enkeltmands Tod, det et ikte et Mandefalid, der ladet sig tælle, det er en Massedsd. Dsdsrii get flam- sine Porte paa old Gab. Million-: oftes paa Krigms Alter. Ovad det betyder af Lidelfer, Zwer ter, Sorget og Nsd rundt omtting paa Stagmatkem Lazaretter og L idjem ladet sig ikke bestrive. Man tjt ligeiom Use dvæle detveit Og bageftet Kring Rodsler fjlaer maafke Revolutioner, indre Stridigi hebe-, Hunger-seid og Pest — den bceggule gktsme Heft er i Frem mqrfch, oq i han- Svor fjlgex knn »Ich vg DIRUAL Dom-til dog KtigenI Er det jkkc nnk med alle de Lidelser, Natur paassrer Mennefkene, er det ilkc tilftrækkeligt, alt det, der komme-r over Mennesker. uden at de selo er den direkte Aatsag. Hvad hell-ver vi mete? La lwilket Vrasngbilledk a? den moderne Kultur oa den ma derne Teknik, naar Kanoner Ost Mi ner, levemafkinet og Undewandss baade kam-es om at sdelæaqe oq I et Nu bortsprænae alt, lwad Men neffer i Aarevis bar opbygget under state Oft-e as Kraft og Klsqt ou Penge Er Krisen ikke dsdsdsmt i link Resultaten eller et det maaske noaet andet, den moderne Kria vil formelle os: En Kultur uden Kri ftendom aer til fidft Lin-It meninasi Mk, sprænget sia felv i Luften, ov lsker alt i Ragnakok oa Nirvana ,,Død og Djdsrige« —— alt dette kor tællek den blegaule Heft. Det er Enden vaaenVetden og en Ver-dens udöikling, der bar fornæatet eller forkastet Gud eller kun brugec Guds hellige Navu sum en forloren Pnnt paa Werts Bedtiftet og en falls Muse-de Fanfate Sau taler ogsaa Kring sidste Uffnit sit manende Sptog »Der blas ging dem Mast over Fiel-Kehlen as set-den« Was M hele Farben. Den wronæisie Iris et endnu ikke Vet dens MERC- se Kap. 6, 12 f, maaste ikte Enden fett-, men Begtms helfen M Enden. Dei et endnu ikke len- m dass et leugmvdigk It Herre, hoor længe! Guds Menighed sukketx Men endnu er det ikke Tjd til at yidkalde Tommens Tag. Tist er snatere Tid til at bcde med for sget Jnderlighed og Kraft For den ktstne Menighed er denne Tjd en Luckringss og Renselfcstid, en Tid til Jførelfe of »den lange-. hvide Klædning" og til ,,.ijlcr endnu en Iiden Tid« —- det vil si gez Stjlheden for Herren og Haabet til Gudk Og for-an drager ogfaa hct »Not teren pas den hvide Heft« —- det er »den hvide Krist, fom ikkun med Himlcns Jld hjemspger Jordenss Lyder —- Evangeliets Forkynder, der kalder Jsder og Muhamedaner Hedninger og »Kristne« til den ftore Omvendelfe. E r i k T h a n in g i ,,Aar.Stiftst.« -—---.s—--— Hssipmditeu. Teka Giv os« i Tag vort dagligc BUT-! Det er Faden vi bedcr om dag ligt Brod. Hvot naturligt for Born at bede Fader om, bvad vi trænger til! Det lætte vi som staat-. Jea vilde engang indpkente dette i en Flok Smaabøm »Hvem gaar J til, naar J trasuger til et PRINT-« spurgtq jeg. »Til For,« lød Svarct fra Flotten. .,J an to my Ma’« lJeg gaar til min Mor), fagde en lille Pige· Heu-des Svak tjente jo blot til at indekliggsre Sandheden i Hierteforholdet Gud er for ok baade Fadet og Moder. Men hvorledes er Gud bleven vor Feika Det er der desværtss mange, fom glemmeim Men det maa vi ikle glemme, heller ikke naar vi bedcr om dagligt Bis-d Ja, det staat i Leere-bogen Men dset er faa lustige, siden man lættc den, og da vi leerte den, gjaldt den for mange meft om at hufke Les-; tieri. Tot var dog hverken vi ellerJ Lækebogen tjent med. Den er ikkisj en blot Hukommelfesbog, den er en nvperlig lille Trosbog, Hiertebog. Men den kan misbruges as Laste ren, og derfor ogsmf of Bat-net Ren deri Jtod det med tydeligc Bogftaver: »Guds leere Bstn et vi itke af Naturen, men ved Je isus Kriftuö, lom hat for-fand ’os med Gub. Dei-for kan vi hel ler ikke bebe med fuld Illid lom km Btw til detes krat,Fnder. uden nagt vi bebst i Jefu Navn.'« »Alt, lwad J bedet vni i mit Nunm« sigec Jesus. Knu i Jesus blivet vi Bim, kuu i Jesu Nat-n kmi vi bebe om daqlithd og blive btnhttt OC det kan vi kun, for-di han hat fotlonet os med Gub: kjbt os med sit Blod fra Syndem Djdens og chveleus Magt, lobt til os den tabte Bin-ne ret. callelujal T Jgen, hvad Jesus hat ksbt til Fuss-, besiddes tun I Tro. Det blev skcmket os i Tauben. da vi var zbitte smaa, o saa hjaslpelsse! Men jboor dlen vj gjort kige! Vi sit sEnndssorladelsmH rige Naade, vi sblev aenfødt, vi blev i Sandhed HVørn med al Vatnets Ret, Net til ;daaliku Brod, on» hoad der sichs suendeligt merk-, Net til des eviae sLivs Vkødk Men bookledeg staat »det siq un med den Ret? Hat du doldt fast paa den i en barnljg Tro? Ellers dar du boerien Ret til at be de om dagligt Bkød ellet noget an det, du hat strenat taget itke Nat til at dgste Sæden paa den Mark, du kalder din« Ja, jeg ved not, du hat Net dertil efter menneskecige og borqerlige Lade, men ikke efter Guds Los, og den gælder i sidstc Jnstans, den er Hsjestetet· It han ladet dig saa og htste til en Tib at han matter dig med godt og fyls der dit Hier-te med Glædr. er tun Naade, ikke Rä, og Naade upaaagi tet gtr Reguskabet tangere, Dom« »mei! svttteke til sidst. vaend dig sog bliv Bat-n igen, saa hat du Ret Htem vel tun as Rande, men du hat Jden ikke destomindte, og den et dig Hver undt — ss Gut-! s Men iap bede- du iet- bxpt til ;d«i n Faden du beder ogsaa til v at ssFader. Sau samt sag et Stylle med disk naar du beder am dagliaiBrtdL Til Gengwld saat du san et Stykkc med, naat sog bedek am mit og saar det. Vi kais altsaa swiie o- til Botds samtnen som Brjdve oq SI sstke as samme Familie. Og saa ai Jvet vi hinan-den det bedste Stalle Jsom vi leerte det as gamle Tann, Jat Moder stulde have den W ldeilvdtl as Mktl —- Ueu Las Los take sagte m det, bist m- Ho Tvedct W, end-ne lädt, oa W sandt? Dog maa vi have det lett thj Tjævelens Varus tydeligste Mast-te er Egentærligheden. »Stal jeg passe min Brodek?" spukgte Kain. Jo, jeg ftal passe dank give bam Mad og Dritte, chr disr og Sto, Hiem og Pleje, o·g lwad der er mete, Kmlighed af et tent Hiertc og as en ufkksmtetTro Men taste, lcrre Vtoder og Spstec lad ,os dog for alting bebe um, at vi maa last-e det, thi vi vilde dog iaa gerne staa ved højre Side pao den state Tag! Nu et dct Tiden at tro« bede, elfke og. handle i Jesu Nava. chn — vi beder til vor Feder i Himlcna Tet vil jo sige til bonI, som bar Mogten og Eonen til at give, hvad vi beder om. Men det er stott, at vi tst kalde ham Feder-, og det er stott, at vi tsk vente Hjælp fra hom, det et stott« at vi faar den —- i Tro. I. Dei er Brodeh vi bedek om i denne Ben. Brod er en Nødoendigi hed for vor jordiske Tilvækelse Uden Bad Ted. Dei-for »giver Und dgligt Brod, oel ogfaa uden vor Bon, cndog til alle ondc Men nefkek," thi at lage »Ist-du fta dem var at afskasre dem Naadetlden Tet gar van Me, fordk »Zum ils-c vil, at nagen slal wundes men at alle skal komme til Lmvendeli ie.« Oh, lwor ftor Guds Langmoi diabed er! Hei-Z Di ret sorimd dej vilde vi bsie as og tilde-de Ter liq aer en del Verden for darn, skabt oed baue Godhed opboldt ved bang Godbed, daglia met-net as hatt-I Hat-nd uden saa meget lom at flag hmu tat! Da des-I bljvet lwt ikle trast af at vedblive Men det lan ikfc blioe ded, der komm-et en Ov qøkelse, Jmidlertid gwlder det for dig og mig, at vi over os i Ven nen. Team-Z Ven. Zeiten-S Pan ask Ende paa alle de unnttiae Veknm einget, fom Mennester plager fi» med. Noale Siedet fremder man for Brit-et og det kan jo vcere me-» get knap. Andre Siedet et det« Overflod, og den misbruges. Rog le Mennesket slidet og slider. og dok fttaekker del ikkc til; andre spekulie »ter og brydek deres Hier-Ic, flider Wer-es Sind, oq dag, felv om d blivek eige, bliver de ikke tilftcdlx og glade J Bauen er der Ovilk for baade fattige og rige Hat han sagt det og ffan lkke gske det; bat han lovet og stulde ikke holde? »Dan. lom ikke sparede sin egen Stu, men gav ham hen for os alle. siulde han ille med ham give a-? alle Sims« Ja visfelig, »Bed, og J sial san-« Det et Mc blos Bri det, vi Int, men bei et det wage milde, bmligr. alade og ftp-ledig Sind lata er faa kiq en Felsignelle dg lom et laa Mentlig for Livets M. Weder o1 om »Ur-disk i Lko, ma modtagek vi det ogicm i Tro. Tot vil nie-d andre Otd Tini-. at san tilfkriver jeg det ikkc min Inmia bed, mine beldiae og klogcs Eve kulationer. ikke Heldet, endnu min dre min Snubcsd, men jeq taaek dist zsom en Gabe-, rast mia of Gnd »Im ist der innen Pladss til Pkal Yder cr innen Plnds til Selvfikker ;hed, misn der blinkt Plads til Tot »Der bliver hellt-r ikke Vrng for »Um-Haben Sunden og Tiequ a nagen Slags, saadant iorcnek ikks mod Tro oq Von, dest er do tun Fa rifasrrnes Tro og Von, og Jesus bat sagt os, at de due-r ikfex mcn der er Brug for Erligt Arbede as druelig Strwben og al menneskelia »Dngtighed. Bannen udelukker jo ikke Akbeidei. og Arbeidet ndeluk ker ikke Vsnnen oa Modtagelsen i Tro. Bsn og Arbede det er omtrent »den fktnneste Oversirifi. der kan Hstaa over et Menneskes Liv. J et Haadant Liv fokudfætter Wnnen strom, og Arbejdet forubfættek Bin znen, og alt dette tiliammen udgtr set Guds Varus Lin paq Jord. iModgang kqn komme, Lampe vil komme, thi sligt htret en Syndens Berden til, og fligt maa til for et Rennestr. som mdnu gaat og slæs bet- paa san wegen Sond og Muld kmnmenhed, men Velfignelfen er der alligeveL thi Kristus er der, on hvot han et, der er Mgnelle M Hufe. Og Arbejdet gaar faa meaet leitete, selv Tab bliver leitete, og Frugten qiver meget merk Gliede Z H V Z k AMIDUWUMMBM des Miso Musen-- mutig Mk Wut-NUM ,W, og Im er den fis-ste, son ;WWM;matt-tliii ZUMIUIMMPW. W www-swme the-meWin 1ls ps- bas Piave-, ku- ms 1 . tro Arbejder er altid sin Fidesværd Der et jo oltid fanden-Ie, iom ikkk tjenek Fideik, men dog saar den (fok Eks. Landftmgercn og Btrsspekus lauten), men vi taler om almindelis ge Folk i almindeligc Fothollx som maa til for Livets Ttivfel og Udfoldelse. Men enten man lever i By ellet paa Land, enten man et tig ellet fattig, enten mgn akbejder med Hoved eller Hasnder eller zned begge, vi er alle afhænqige as Sek den Iom gtor paa Matten. Tetsot er Hsfteu Aarris Ikonomisie Begi venhed. Men den et mete, den er Jordelivets Betingelsr. Moetdms Guldgrubets san ikke opholde e« Mennksteliv csn Ugc, om Vtsdsot syningen Flimm- op. Mislykkes HIften helf i et Land, hvilket jo al d«kig er stet, saa vidt jeg ded, men sont dog kan msnkcs, san vilde ve; nogle faa kigc kunne staffe sig det fern-due for ca Tit-, men det vil de ogfaa blive en nie-get fort Tid og det endda tun naar der sandtes Scrd i et ikko alt for fiætnt stalig aende Land« Handelcn oilde stand 5e, Basiska til Lands og Bands vilde standscx Aktiok vilde sahe der-es Vrwdi. og Ljoet blcv uudholdeligt sclv om dct var mutigt· Gnd gar Mcsnnefkrt Hm Vegyndcslfcn »alle Urtei, fom giver Sasd«, og diss lan vi ikle undvæm Mcnnestelis vcst er tnmm til Sasden under en oller enden Form. Bilde oi lage en Tut fta Nord til End Klodcsn jgen nein, lau sit ni io nmnge interessan te Folc on Rot-hold at se, og vi sik oqiaa at sc, lmad der paa de for skelligste Ztcder udgsk Maine-stets Honednætjngsmidch Hvis vi la fot TM besondre oppe i Grsnland laa vilde Melken onnrent kommt til at le faalcsdcs ud, naar man gaar End til Ækvatort Rin og Hast-eE Vt)g, Horde, Majes Ris. Bilde vi gaa vidersc End paa, lau blkv der omttent sum at gaa tilbage igen. Nogle faa Ell-der lau man levc as Frugmz siges det, men dsst lcoec et sattigt Liv materiell og nandrligt lslud hat Immer Mennesset og Za dcn til Eli-tandem saa den mi- ika kan triocis ndcn den auden Man Menneslel ilkc leoe udcn Eli-Eh iao lan vcm den anan Side Sasden il fe gko udrn Monat-ichs Plcic.; Fumttmscr on Ostseuktct lau levus .i vild Tilftand oku end wrme m udartede, men Sæden file. Den let-ver onthyggelig Pleje, ellers dir den. Teile oil io i Grunde-n figr at Gud bar aioet Mennvflct decsn til Livsoplwld ähde og at Men nesset man til-beide for at sorilaff. lig det daglige Bud- Og dcst er godt, at det erE saqlcdch tln ellekk tog Rossi-ed og Laster Ooekimand endnu mete, end de ask-. Bein-isten Balsam-nd oq alle omftrcifende Fol keftammet et Efsenwlet derma. Zorn M nu er, binchs sen over wir-two Tpl as Misnnostrflasqtcn tji m tnsftksmt Met, fvm ist-d Turkninkx oder hinn det tmqlme Brod. Pan demu- Maade sum lllöenmssfet c-! Hieni, et Fasdnsland, m konnmsr til at tilhøre et Falk. cft Falk or j i Grundcn brflasgtcdr Mcntwsspr, som fmar bvcmndkcs bi, oltfcm ist Dis-m i niderc For-stand La Links i Sinn-net oa Akbcsjdcst der nfqivn dks lnsdftis Vetinarlsek for Monat stets nondeliae Baska oq disk nmthri ellc Frismfkridy for Eivilifntion, out man Hil: jeq vil helle-re sich, for IFtenmaskft mod det auddommeliar sIdml Innden bar vol btagt mes Hat-n erftyrtelfe oq Foroanskning i dctte Form-IT men Grundlinirtnc »et- beharrt til Held for os m« ,mldot bed dei: »Gut-) satte HMvnmsfkct til at dytke og vogte Ha Jven«. Tet vil sige, Gud aav Men Jnesket on Vitkfomhcsd, Tom var af passct cstet dets Dpholdssted saa lvclsom rfter dets egct Versen og No Inn-, Tom igen faldt sammt-n med det guddommelige Idee-L fat for dei; .at estetstkasbr. Aktiede blev saaij Hohes en Glæde og en Vederkvægel Lse for Mennesket, skabt i Guts Bil ledr. Synden jdelagde Gubzbille« det og forftyrrede Grundforholdet hvori Mennestet stod til stn Ska-« bist oq Mad. Men det rette For» hold fsal genoprettes, og GudsbiL lebet skal gensives i .,Kvindrnsz Sædk Med ddtte fot Øie heddet det: »Jaar stal viere forbandei for din qully men Kummer sial du asde deraf alle bit Livs Dage. Og den fkal bære diq Tot-n og TidfeL og du sial The Urtet paa Marien J bit Anssigti Jved stal du æde bit Bud, indttl du bkiver til Jotdi ice-, thi bekaf er du inm: thi du( et Stil-, og du sial IIM til Its-H ist« strhomsfwdovetllaidykä Morden Iom km m tosen os« se. Lg denne Frelscrmmde er san masgtig. at den vendcr baade Adams og Evas Forbandelfe og Straf til Velsignelse sor dem. Saadan er Gndss uudgrundeljgc Rande og evi ge Mulighed, saadan bang vife For fynsstnrclse, og saadan et- den him melfke Faden fom vi vaakaldet i Jefn Norm mcd Jcsu Iro. Dem skalmærmere vaaviscs. »Im-Ue og Tidsler,« det var de sdelæggmde Ktasftcr. Der-til kan fsjcs Brand, Ruft og mangc andre Ideiasggende Planter baadc pas og om Sæden Dettil Ism met Tat-ke. HagL Frost mz andr. edeln-Wende Natur-Messer, som Mennesker staat hjælpelssi over for Her er altsaa sdelwggende Mass tet. Men her er tillige Opfer-dran til at vogte sig for de Krasfteh fom vil Idelægge Sjælen og tsve os dei evige Liv. Her er tillige Opfer dring og Tilsttmdelfe til Bin til hom, fom kan overvinde alt, for san nistet i Zinnen i Gudg Navn selv cft komme og Vinbe. Og i Bluuen Arbejdet og Lampen stytkes Menne stet, hans Evnet vokset, og Seite visit-es Dktte ask-et Mod, Blickes hast-es mod Himlem Haabet grsns nes mcsd Sieben, og Forbandellkn viget for at give Plads for Velfig— nelfr. »L, Dnb af Gudg Nigdom og Visdom og Kundskaw bvor man faaeliae er bans Kommt-, on bank Veso usporlige!« Sau kom Foriættclscn til Noah da ban stod oq bessnede en sdelaqi Vordem «Herefter stol. soa lasnar Jst-den staat-, Sei-d va Host, Kuldc og Hohe, Sommer og Vintcr. Tag on Nat Mc aslade.«« Her kindck den Grundvold, sont vi cndnu kar bvaac paa, tbi den gwlder fo, mens Jokdcsn ftaaic Den ststter Lands nmndcn sit Saal- vaa book Gmm ban vix-irr fin Mark, sam- ssn Swd vor-r sin Gernsna. List oil sicu han kan bngqe vaa den i Tro oa mcsd Bannen: »Ein os i Tag voki daalige Bt-d!« Vi andre tagkr Del i BInnem og san delet vi Br dci med Landmanden, ellet ban de-» let med os, fom man vil fokftem det l Men dele ask vi nu, eller squ vsH sw- Gud uddetck dkt til os. J LII vi et sandclia Mc Stcdbstn bcr i vokt notdliae tempeterede Rom-. Juni-n Jst-der on men- smqt bar Rebensaft inan Siedet merk tiqeliat VII-d, oa inqen Siedet ei mete- ktastiat og dtmtigt Mennkfkei fiv. Gud nurttkr as med den bed ftc Hvede oa aiver os de bedfte Muliqbedet m de berligfte Sma ,vrr. qu as disk-for bede, est-beide oq taktis! : X 11 l. Mut Unschic- 1lnndmsrliglwd in .!·«-r ksiti ksndnn must Tot ist des ernsns U dksrsor tmr im neun jdut til ndft. Jena-:- fiznsrr »Im » LLivistsrs Prod. Ton, com kommst jtil min, ital Mc inner og den« sum tmr ma Inm, fkal nldrig wr sm« Her kalt-r tmn mn vor ndsdes lige Rand-k- Otumcr oq Torft ou om Ewoklkdps disk- fnll(-—5-. Mcsn sons Sinkt or men- rnd Macht san csr Aanden merk csnd Lenkt-tot Isr for knn et Mcnneske own- riat pai jordisk Gods oa doa scm Ins-Idele Initiat. Modfat kan ban inm- sat tia oaa jordifk Gods oq doa faa umdcslia rin, Den riac Vom i Lignelfen var tin vaa Jordcsm men of lwor fottia i Dsdcn Den tim Mnnd, »den for lwis Dur Laien-us lau, var ogfaa ria vaa Joche-m ban fis endogsoa en tin Begrabene men ak, hvor fattia ban var esier Toben i Held-Ida her kunde al bang-: for diske Niqdom Mc ksbc bcnn en Draabe Bands Derimod bleo den saftige Leim-us riq i Abkabams Sksd Bau havde bestandiq ikke noget·at Ijbe for, oq faq fis han dot for intet. Netop saaledez ti mede bei sia med Guds Naade i« MNMQ com io selv bar fortalt Hi storie-n Hvot suldt op end den ti ge havde of Pest-, sna overfaa han. bog det bedfm nemlig Livets Brtd hvor wegen Rigdom, han end havdc hattet faa manglede han dog den ftsrste, det evige Liv. Hvok fattig og syg end Leim-us var, faa ntd» bqn bog doglig konselige Retter-s Himmelbtjd oq Vin; og hvor for tvivlede end han- Udsigtek var sor« en Ftennid het, lau var bqn doq. swing tll et Kongeriar. Men der» er meke i den Historie, end Jesusl flset med Usefrennne Ord Tænc paa de Ren-teilen sont dagllg maaj have set disfe txt Bot denrigei faa man Mod og Helle-net M met Won Neu-bit do Wiss-d Co- den Mia- M nun Tro, »W, taalnwd oq et »Mi, stksalxude M. Den W,M-MW1MW· »dmwadenmskdeoswisssis Asdent m den ander-. VI M, N Der er jagen Eftekglød Ninus »in Sake Hunn T«i-Inhtik Hasses u.l. sit-I »k· Jisu slukt miJ JH «·I."H". lksn ·-1- Hun1«-1i«s kosmisk tTJsistsHIL sit do-« ikkfs kpn LMA Sukss Unmi- TirnijstikkT ssis cskstra lange ne skstm ist«-Nie Rkstm Lin-Lib- Zwiscqu iskJm X»Hts«. chstl -««n Sus« Unmi- "l";s-«(I-tik km mnn thmlss all-« fir lsrusntjere pas tm Gaum-o og (1(-t u(1en M rosikere Pia its-em-. Bkstrs St)·rke hsstyder eks tm Siklwrth Andre Ting like-. san ist- dm svovlstik mindst saftig imm » Its-Isr k(-St. Rufe- Ilnmp Rvovlstik kek er de stu-rkisstp. Bist-sagt Ihn-disk pas en saft- Ilomss Tsssnclstik Det csr nimm-n dummlt sum stort sum Imu niminslssljgo Brock stikkpr. Dist- wrc at den hmsnclssr bssclnx kamst-kr- og Ins-m jin-ist saft- Ilmnss "l’;v-m1.-itikk-,st« er ilcko giftige. Upr u- ins-»so Hirs- vecl at MU- .1·«m i Hu Host. Alls klimmen-le kam Cent- Beken. TIT- zfamonx III-Ä- CMYHCUy der udajorde denne vtkldige Zor skcL var »Livrts Vrsd«. Lad os dcrior jssc glomme, naar vi beben »Ein oszs i TM oort daaligc Brsd2« oasaa at Inwi- dette ind i Van— ums »Stan miq i Tag mcd Livktsk Vradk« Hvor vi ternqcr til at las» re dette oqfcm i vore Tage og i vors riae Land. Vi er altfor tilbsfeligc tif at tin-ne- at vi skasscr os Vrsdei iclo, on de manqe Avifcsn vi lassen starke-r oss more efler mindre i den Tro. Da san er vi Mc tilsrcds »in-d Proben vi oil have »Vie« on Falter-L oq saa vil vi »mde vcimi Iriac vorm-am sainle i Punkt-. TI! ltsil man nan, oq qivkr Gud de-:ff Mc, san taarr man det selv, prøvcr da paa det. Vibelcn lærer od now-: anbet, den viser alle anc Ins-I ti Livets Brod. Dct var den dolu Mcninq med Marman og den irr-! Ørkenvandring med alle dcns Hasn Weiser-. Dei er den tydeliqe Menan Ifremiat I Jesu Lære og regnet i hole Jbans Liv. »Mein-reitet lever ist« Taf Brsd alene, men as wert Ord Jfom ndgaar igenncm Gut-S Mund.« T,.Ssg ikke det, fom er neben til tut-n det, fom er oven til!" »Im first Guds Kiae oa bang Retfcrr »dighed, san ital alle disse Tinq sit-ek Yeder i Tilqift.« »Im er Livets Mal-, den, sont com-net til min, skal ikke himng og den, fom tror vaa mig stac aldrig ist-ste« ow» osp Oq faa forsagede han fer at Rig dom og blev Im fattiq, at ban til fidst ille eiede Klæderne paa Krop psm Qg bog er det hom, der km iaa mange rigr. Den-muss · skotkespoadqukr. Acri-mal Ein-Mus J» C. Christo-Zions Forligsyokflag. Undek de berstet-di- kritkste For hold i Europa, hvor alle Lande af giver Vidnesbyrd om en Enighed, der man væite Glasde, og cn Vort seen fra gamle Etridigheder og Te okiet, var det Danmark fokbei holdt —- eiter en fort Enighedspcws se —- at sonser Partiftridighedek og fortfynet stiegst-s Vtstem og der tut-am- et direkte Zorflag fka en lebende Politik-r til for a: aqbne sfzjncnc hos den Tcl of Befolkuinqcst. der vil se« for dct formaalstjenlige i, at sammelt Naß og ttcrttende Mo logdes ben, og at en Samlinq til et nationalt Midwunkt fokcgik. st. J. S. Christenfcn fkem isttter neinlig i sidste Nummer as sit · Ugeblad »Alten« folgende Opfer dking til de politisie Partien Tet- blæfcs til Sau-Hm blandt Folkene J England iagde man fttaks de irskk Sttidiaheder til Si dcs ved Kräng Vcslyndelic J Mkland gav Socialdesuokraternr Gomit-flog til Reisen-n J Rus Iand standfede Arbeit-erste en itot Strike og gav fig til at synge na tionale Sange. J Frnnkkig hat Pariser-te slutte sig samtnen om e: " nationalt Samlingsministekium J Sport-is et Mike og Venftre i Samling om den store- Refotm as Landets Forivatsoæiesi. Der blcki fes til Samlinq tundt om os Men bei-? Hcm sorbndek os· Io Jer at ar bejde for daaliat BUT tvættimod. bar ban lasrt os at bede om det, in ban btd sine Difkiple at famle sam mcn von-bei ved Leiliqbed. Sirt-nat taqet »Man-do tmn heller ikke imod Rigdom, men kmn advatede mod« dens stærke Tillokkeller oq Forst reller. Oa faa viffe ban os, hvork den rette Riqdom besinnt-. Ja derom er mdnu nendelia meqet me re at Eige, men i Das kun bette: Er Jesus Livets Bis-d for dia? Bedet oq est-beider du i bans Navnf Modtager du i band Navn di! daqlie de med Taksigeife of bank himmelske Fabel-? Huster du at give og at meddele idct du hufker. at las-dannen Oike bebe-get Gab velf Custet du, at et det end Ialigt at tage, Jst-at man modtaqet as Guds Hund, faa et bei endnu fa ligere at give i han« Nat-n oq for han- Mf , Vil du hiælpe mtq med based-s at bede, arber og leve Das for Dass De man iss san Lob at hiel Ye di- der-nett Ost give es Gudl Ame-il J. c. Jenseit Jo, her ist onst-a Tmn til Sam ling. Vi bar must-set dcst paa man ge Mondes boade uaa Rigsdagen og ude i Falter Poe Riqsdagcn er qmnemftrt en Raskkc of Lovgivs ningesoransmlminger. hvoriblandt en betydelig Bevilling til For-spa ret, sont alle Pariser ftemte for, bvilket itte noksom bsr paaskjnnes da micittrrc Venillitmor ikse hidtil hat cannot apnoa en iaadan En stemmiahcsd pna Rigsdagm og do det tust nistc fig, at dct nationale Sindcslaq i alle Pariser ct stinken end alstens Teoriet, man hidtil hat skasndtcs onl. Og ude i FolIet vi sek Samlinastonker da Fsltslfer sig gennem Jndfamlinqek af forstellig Akt, hvokmed man vil komme inv kaldte Spldatet og detks Familie ttl Hin-tu Det et altsammen meget cole men vl man viderr. Der er for o inqen Ist-M em, at der er taugt til bage, inden man kan le til Enden paa den insoweer Origide kundt om ot, og sagen ded, M sie-nähen bringet i sit M for d- Ikiqsiikeade es for os. M forundei det os at bcive Ist-us Krisen. M hocha- M, II vk III nes, at M et "et qodi W i fu« K
