Genspeslingz
Fra sugelst ved Elle-.
(Fortsat·)
Han lendte dem alle igen, og det var liatn en stor
Opnmntring at se dem, thi han vidste, at i Tag var de
ille kommen sor at spotte. De sidste Tages Begivetthes
dek, de overvældende Esterretninger otn Tabene paa
Missionsmarkem ont Mordene og Brødrenes heltetnos
dige Djd i Astikas Jndte hat-de lagt en Dcentper part
selv de mest letsindige.
Nu havde de samlet sig soc at se disse to Meend,
sont vilde ttdsnlde de tomntc Pladser og san nd paa de
liessarlige Pastet. Og alle de unge Hierter brændte i
denne Ktkcliglted, Brodeksslelse eller" hvad man vil lalde
det, sotn sammenlnytter Landsntcend, hvor de saa end
mode-B over hele den vide Jord. Nu flammt-de de sig
tkke over Eanmbell
Det var aribende at se den Bewegens der gis igeni
nein de unge, idet de lyttede til de forte, jasvne Asstedsi
ord, som udtaltess as disse to, der nu Aar igennem
havde gaaet ud og ind iblandt dem, og hvis Aitsigter
de ester al Sandsynlighed ille ostere flttlde se her vaa
Jst-den. Da Eatnpbell skulde tale, sind hatt op im iin
knrelende Etilling og traadte srem med denne lnsende
Glans over sit Anstat, sont mange ntindedes san vel.
Der var maasle en Asqlans as Mestereits Herliglted
Han betkaatede de nmnge vel kettdte Ansixtter og
undrede sia over at se Jocl iblandt dein. Hatt ande
ilke meaet at siqe
»Don funde ikle sorstaa,« sagde han, ,,ttt Mud inw
de ndvalnt liant. Menneskelig talt vor der mange, iont
bedre vilde være slillede til en saadan Gerninqx inen
Herren bavde valgt ha In. Maasle var det, sordi ltan
bedte end de andre vilde kttnne undvasreå Hut-is ltan
satte Livet til i Afrika, var der ingen, sont eilde txt-nie
at det stutde hatte vasret bedre anvendt: oa ltan var rede
til at fastte det til naar sotn helft. Men ingen. sont gar
Livet lten, sittlde anse det soc spildt, de var ilke Horch
ves gaaede i Tssdem de skttlde ittlde Firstninqsgmven,
saa at andre bedre lttnde lotnnte ind og taae den sit-ekle
Vesasiminq i Oerrensz Navn Tod saa vel sont Lin
ntaaxte lwgaes ind i sit-beiden og so niere Eeloopois
tolle, det kra·uede, des kigere Fenster vilde det lonttne
til at beere. Oan tttlkede End, at Selviumtratelsens
Aand ltavde beanndt sitt Gernina i Viertel-, ltvor ntan
aldrig havde tcenkt sig dens Tilstedevtrrelse. Gnds
Rand bevasgede Masndene til at iotlade sdsent on Hu
smt og Beut for at gaa nd til Lidelser og Mattnkintn,
idet de ille betrautede detes Liv som del-es egne, nien
sont han«-L det- ltavde laldet dem til satt stor en Ære
sont den at lide for ltans Slnld Hans Neptun-tolle ent
den eneite Weinernte-Ha de deltøvede og begirrede Osg alb
ltvad ltan vilde bede dent otn at beim-re i der-cis For
benner, nat-, at Attila-T i lment Lidelse bliver Bel
signelse, Sngdottt Sttndlied on Toden et evigt Liv, —
maatte veere med dent til det sidste·«
Han satte sig ned, on den gamle Dialnn besalede
dem med brudt Stentme til Gndd Varetcrgt: under
bsjtideliq Iavsded blev Velfianelsen udtalr, oq derwe
intcsnerede qulet den flemm vemodiqe Asfledskfalmm
»Gud med Eder«.
Menge blev slddende paa der-es Mader andre lmn
allerede var ved at gan, vendtc tiltiaae og blev staaende
i Gangene, niedens de end-m en Gang med taareblajns
dede Øine befragte-de de to Mel-nd lwig Anligter de
fandlnnligvis ilke mere stulde se her paa Jorden ca
alle sang de, lorn Inn de kunne lynge, lwiis lpele Hierte
er med l Sange-n
Gud med edel-, til vi fes igenl «
Ved sit Naad dan eder lede, ·
Steue, flærmcd stelle, frede
Gud med edel-, til oi les irren!
ca naar Trasngsels Nat vil slrceMU
Han fln Arm om jer vil lwgge,
Emlighedend Banner folde ud,
Dmnme Dsdens Bande ved sit Bud.
Gud med eder, til vi fes igenl
Havde der verret lvært at holde Iaarcrne tilbage
under den lorte AffledstalY laa blev det endnu lvlrri
tere, dav Salnrend gridende Toner tsrte ved de dndeste
Himerned Strenge
En twt Stute Universitetslammerater ftod lamlet
udenfar Mtkedsren for at trytlc Campbells Haand end
nu en Gang; ·og dette var maasfe del allerlverrefte
Godt, at Merket lagde sit Sler over de mange, bem
gede Anllgrer. »
Campdell getilcndte ntange af dem, der trasngte
stg samtnen om dam; daade den, lin hoede nedenundcr
darn, oq fom plejede at spille paa Guitar naar hart
haldt Benuemjdr. og den, fam raadte efter ham vaa
Gaden. Nu raubte de oglaa efter han« han kunde ty
dellg Lende Stemmerne, men de var like riqtia litte. og
derei Klang var laa umlskendellq, at den taldte Taai
kern- frem i han« Cinc
»Fawel, Sylletsiikruksel Famil Gnd velsigne
dis, qamle Kommen-M
»Ist-well Sylmejslrullek
- — XVlL
Den viukeade Hund.
Summe Aften vendtc Cunmbell oa imns Von-Irr
tilbaqc til VII-III. Der ittslde udrcsktes san mmot i d-:
nun-most paasplaende Timcr. at bookt Sie-bitt var kost
bar-L Mein allckfskst umattc de dokt, merkt sont disk var
cndnu en Gang til Addenbwke for at fims Form-l til
Davids Sism- Pallifter fulgte med. Don snmccs al
dcles at have alrmt sit sidstc Msde med den Mo »Is
ster« i bendes Von-elle, ellcsk ogsaa var kmn alt for op
tagen til at tasnke derpaa. Hans bleqe Ansigt var bo
dækket med Nehme, og hans Sim- funllede, mescns han
steg ap ad de velbekendte Tkwpver. Dei var vel Maine
ligt, am Marie tilskeev deune Siadsbevæqelfe en an
ben Aarfaq end den vie-seligen
Hun havde beltqqet i Aftengudstjeneftcm men sum
Eiq bott, medens de fang Stutninqssalmen. Hun kunde
taace nie-Jet, men dette kundc hun ikke male, og hun
Mut-te sig bott, saa at bun naaede Hospitalet fsr de
anste. —
»Dei- gje mlg ondt,« sqade bun ttl Samt-dem .,at
De stol reife spr David. sJeg hope hat-bei saa index
lls, at De kunde have Mutes ad. Nu ital De reife
samtnen med frennnede, De vil ikke have en eneste Ven
hos Dem-«
»Jo, yan vil,« sagde Pallifter. Lyfet stinnede end
nu i hans Øjne, men han iaa ilke paa hendc«.
,,Det var.itte det, jeg mente,« sagde hun lidt utaals
modig, ,,naturligvis ved jeg, at hans bedste Ven altid
vil være has yam, — hat vi itte läge nu overgivet ham
til hans Worein-oh fom er hele Jotdens Herre? Men
jeg mener, at jeq vilde unste, en eller anden leer Ven
her fra Cambridge fulgte med yam, om like for andet
san for at lunne tale med ham om gamle Dage, og
naar Modet fvigter harrt, minde ham om de mange her
som beder for han« .
»Jeg trot, han vil faa en med, sum lan minde ham
bekom, en, fom ielv ofte vil kunne ttcenge til at mindes
derom,« sagde Pallistcr stilfækdig.
Han talte sagte, og hans Ansigt var bortvendt,
men Marie saa Glaner i hans -Øjne.
»De mener dog ikke?« — udbrød hun nandelss.
»Jo, jeg menet miq,« svaredc han paa heades
uudtalte Spsrgsmaah ,,aldriq fsr i Akten hat Kaldet
været mig tydeligt. Men nu lan jeg ilke lage feil. Der
er en Haand, focn vinkek ad mig, og iom jeg man følge
hvor den faa end vil føre tnig "l)en.«
»O, Gud være lovetl Gud være lovetl« udthd
hun og tog bkgge hanS Hænder. En Gang vilde dette
hanc grober ham dybt, nu lagde han ncrppe Mærke
dertiL
Knn nogle Minutter til at lage Affled, og Mem
dene slyndtc sig bott. Marie gil· ud paa Trappogangcn
og stod og saa cfter dens. Campdell ocndte sig om, lmn
sau, al nun fulgte dem med Øjnette og tog Hatten af
Mario nistedc ilke med sit Lonnncwrflædc eller Skasrf
sont Middelaldckens Damm-, nnnr deres Riddere drog
paa Kote-tug; hnn løftede Haanden og pegede opad;
en tava windele Bonn-gelic, og Ccnnpbcll indire, at
hun yande givet hcnn Gud i Vold.
Dewaa gjorde hun nogct for hcnde højst nsasdvans
ligt. Hnn Vendte der dsoe Irr til Zygeplejerflcm som
knødte hcnde ocd Deren for at bede hcnde om sit-als at
komme ind til en Patient; hun gil lige tllbage til sit
echt Vom-lie, lnkkcde Toren i Laus-, faa at ingcn lunde
komme ind til heade, lastede sig ned Ved Sian as sin
Seng og hengav sig til en ubetvingelig, lidenstabelig
Grund.
klarste Morgen git Martin Pallister til Zalisvury
Sonate-. Oele Ratten havde han vceret oppe for at
patte sine Vøger og Papirer ind og udtage, lwad hatt
trenfte sitt, at l)an tunde have Bkng for paa Reisen Da
disse- Forberedelser var tilendebragte, havde hen ltkevet
en liel Bunte IBrene; Vreve til sine Vetmer for at iors
taslle dein sin Bestemmelfe, til sitt Vanlier um Lednin
gen ai iine Pengesager, til fin Prasst for at beaasre As .
sted ira Einvedet oq til et Par gamle Koner i Zognet,
sont lnm tasntte vilde have Wann ai en islfftedåshilfen
Zainnittiaheden lod liam ingen Ro, medenss lian
sad der i det atnende Tagstcer. Easrliq trentte ltan paa
Baggaakdene nied Etaldene Oan liavde dir inødt alle
ninliae Oindrinaer ior sin nel niente Besten-heller og
lmvde til sidit tmaiiiet deni i Jortvidlelse
Men fertige Uae var der sket et lilntkei-tilsaslde,
soin laa ltam tnngt uaa Linden En Kant- var ialden
nd as et ai de iarliae Vindnetz iom nassten alle Veane
finde-J onen over Ztalddekenen Hun havde troet, at
Lugen var lultet, havde njort et Stridt Waltenng Var
stnrtet ned oa dad paa Etedet Og lnm stod paa Listen
blandt dem, ltan italde lmve besagt den falaende Tag.
Alt ined Undtagelfe ai nogle entelte Udftyksaktiks
let var i Orden til hans Reite, da hannu laa tidlig som
mulia beaao lia til Salisbuty Saum-e Tek var itke
Tale am andet end at modtage l)am. Hatt vilde aaa nd
paa fin eaen Vetostning, vilde itle foklange noaet iom
helft til sit llnderhold, men alt, hvad han esterlod fig,
stulde ved bang Tod tilialde Missionen i Afrika.
Da alt var ordnet, og hatt var antagen ai Mis
sionsselstabet, meddelte Pallifter Campbell fin Besluts
ning. -
»Im bin-de ltave besteint niig tidligete,« lagde han
ydinnat, ,.jeg bin-de itke have ventet til nu. Jeg blev
ved at iige til mig felv, at Herren havde itte taldet
mig, at band Befaling var itte kommen klatt og umids
delbart»oa itimodsigelig, og alt intens tilstoppede jeg
mine fIren for intet at harr. Jeg lianade »den dsve
Slange.«
»Lige meget, gamle Ben,« sagde Campbell op
muntrende, »du hat entlider hakt det, og du hat ingen
Iid spildt. Du ast- lotn de kaste Venner fra gamle
Tage, der torlod alt og fulgte liain.«
Hatt laa fig om i Pallisters sinukte Verrelse med
den« kostbare Mehler og fjkkldne Kobberftik, dets Bog
stade og irent ssor alt dets herlige, gamle Poreellren
Hvad oilde han gsre med alt dette2 Maasse tasntte
Catnpbell derpaa, idet han talte om de Billet-h der
strato foklod dekes NaDt og fulgte »Hain«.; de havde itte
nieset at iorlade, og de var vante til Melionnnelighei
der; nten denne ·Tiscipcl, sont havde været faa sen til
at here, var opdkagen i Overdaadighed
Sittett var det, at han itte tunde tage noaet ai
alt dette med fig, yan niaatte give Aftald derpaa sont
paa alt, hvad han hidtil havde sat Priid paa af Bel
være oa Hygaa
Pallifter folgte Retninaen af Campbells Blit.
»Ja«, faade han med et Sant, »Gud ste Lav, jea maa
fotlade det altsaninten. Alt, altl Ligelom hine trete
Manch —- du hat just aivet dem det rette Ravn, thi de
var laa lia du so lea, —- tnaa jeq lade alt blive til
dage. Jea hat ordnet det hete, est-r at jea var anta
gem det et lotbavlende, saa let iliat ladet iig ordne.
Man heb-ver blot at væte tlar over, hvad man vil
laa et alt let-«
,,.Ooorloch lmr du ordnet der-« spnrgtc Camp
bcll. Hatt nor forvcskcdt paa nogct ovcrordrntligt; thi
on Mand, sont uil onnaa den Wir-su- Hasdey got jntct
hale Han tjllmdur jkte iig skslo for at holde sit Eølo
og Wild Allmac
«Tct var let not, del vlcu ordnet Paa fein Mi
nutter. Jeg hat beitilt en Mond til at komme og
heute det l)ele, naar jeg er reist; oq hoad jeg lau faa for
det, flal anvendes til at afholdc Udgifterne ved vor llds
sendelir. Lg jeg anfassen at det bliver ikke saa lille en
StutI·«
Der var hell forbavlende at bste ham tale om at
for-lade alt dette og bringe det under Hammerenx Camp
bell, som vldfte, hvor leert det altfammen var hom, be
tragtede del nackten fom et MirakeL
»Na hat ieg kun et tilbage,« sagde Pallifter og
knappede den sidste Strop l fln Reiserem »jeg stal ned
l Baggaardene med Stall-ene, du ded, der hvok Konen
faldi ud as MIWULW Jes W stiækkellg fotfsmt des
Steh Jeg vil ikke kunne viere glad, hvis jeg ikke faa
derben, ssr jeg tejser bott. Jeg vilde gerne have talt
et Poe Ord med heudes Mand.«
Pallister skyndte sig bort og overlod Omsorgen for
Bagngen til Campbell. Der var ikke et Minut at spilde.
Pallister begav fig ned imellem Staldene, og idet han
standsede foran en Dir, gik han uden at baute paa ind
og klatrede op ad to—tre fnævte Treppen
En gammel Mond laa dsende cpaa en Seng i Væs
relset even over, det var hans Huftru, som var falden
ned og havde slaaet sig ihjeh og hendes pludfelige Dsd
havde rystet ham sauledes, at han blev flogen med
Lan-heb
«Jeg staat i Begreb med at reife bort,« fagdePali
lister og satte sig ved Sengen, idet han tog den stat
kels lammede Haand i sin, ,,men jeg tænkte, De maaski
vilde være glad ved, at jeg kom og sagde Dem et Par
Ltd til Afsked, før jeg reiser.«
»Bliver De længe horte?« spurgte Monden med
svag og rystende Stemme
»Ja, jeg bliver borte for beftandig; jeg mener, jeg
faar Dem vist vnkeppe mere at se her paa Jorden, —
jeg skal først genfe Dem for Tronen.«
»Ja«, sagde hon, og et mat, nasppe synligt Lyss
sfasr brød frem over hans stakkels fordrejede Ansigt,
«for Tronen«.
»Og jeg oilde gez-ne give Dem nogle Ord til
Trøst, før jeg forlader Dem, — unget, De kan have at
tasnke paa, niedens De ligger ber; noget, De san hvile
paa nam- alt her glider bort under Tem«
Te trmtte waet bevkegede sig ivrig og Pallister
bøjede sig over Monden for at here-, hvad ban sagde
»Vil De vasre saa aod at lasse en Salme for mig.«
Uden at nsle fremsagde Pallister med sin klare
alvorlige Stemme de berlige Ord, som bar bragt Trøst
til saa nmnae Teddlejen
Klippe-, du sont brait for mig,
Bad inin skjnle niig i din.
Palliiter irenifagde hele Salmen lige fra det iørfte
til det iidste Vers, og faa vendte lian fig bort for at gan.
«Jeg kan liner den, fra jeg var Dreng,« inng
den gamle Mond stammende og afbrudt, ,,jeg har ber
her ved Staldene i tvve Aar, men aldrig hat nogen
lasst en Solme for mig før i Dag. Jnderlia Tak, Or.
Paftor, Te niaa have mig nndskyldt, men Gnd velsigne
Dem, fordi De lasste den for mig.«
Aifkeden var overitanet, tin-var der ikke niere, fein
fknlde sigekx Kun en eneste havde endnn ikke sagt Far
velz nien bun, — det Var Eampbells Moder, —- vilde
lieller ikke iige det før i sidfte Øjeblik.
Hnn foklod alle fine Kostgcrngere og lod dem skøtte
fig selv for at knnne viere de sidste Par Dage fannnen
med fin Sen On linn koin ikke tomhændet, bun liande
med siq alle de Sparepenge, hun bavde kunnet inmle
af iin rinae Pension, og tilbragte Daaene fsr Ast-essen
ined at nnfkaiie alt, lnmd der manglede i Sonnens
Uditnrelse. Lq der innnglede ikke sna lidt, tni hnns
Garderobe bavde aldrig vwret fasrlig rigelig forsynet,
og lwet Gang han koin lijem i Fern-in blev den onisnet
og iernnet, fnn at den, naar linn vendte tilbnqe til Kol
legiet, faa lielt nn nq irifk nd. Dei nar, sont band-: den
vasret i Verm-hin ined en Trnlleitan, inaasse Ficerlighes
dens.
Hei-eitel- vilde denne Trnllesinv ikke niete knnne naa
hinn, ja, lian vildc ikke en Gann have nogen, der kun
de sn en Knap i for limn Det var weiten det siicereste
ai det bele: on den siakkels utomaniiske lille Moder
faeldede ilere Taarer ved denne Tanke end ved nogen
anden, felv Tanlen oin at give Ailald paa dani.
Han var jo i Herrens Haand Baade i Lin og
Død var han i Guds Varetægt, og hvad der end skulde
ske, faa var denne Adskilelse ikke for evig. Hsjft vilde
den knnne vare nogle Aar. Og Moderkeetlighedens
itærke Baand vilde aldtig knnne brydes. Thi Kærlig
beden er stark sont Dsden og rækker leengere end Ti
—den. Den er det eneste og alt, hvad vi her swtter Pris
paa, soin vil naa:
Til og igennem Dommens Jld
Og vaagne under Englesmil
Paa Jordens nye Paradis.
Havde hun ikke haft denne Forvisning, vilde hun
aldrig have kunnet bære denne Adikillelle. Da Affkedös
sjeblikket koni, var hun stærk og rolig og kunde tasnke
paa alt, livad der sknlde ordnes; inen pludfelig sank linn
sannnen ved den tanlseliae Tantie, at der var ingen, iom
bereitet vilde kunne iioupe lians Sirt-innen Det er sont
oftest det inefi daqliqdagö, fom tager Modet fra os, —
det er den sidfie Draabe, inen ogfaa knn en Traube
Ioin faar Viegcret til at flnde over.
Campbells Moder kæiiipede tappert liele Ugen
igeiiiieni: hnn holdt Taarerne tilbage, indtil alt var 7
Orden, ja, kinn liavde endoa Mod til at følge hani .til
Stationen og se ham reise. Hun vilde have iulgt hani
paa Vef, men han bad hende oin at staune baade sig selv
og ham for den unyttige Lidelie
Ton ljlle Starr Missioncrrer tmadtc ind i diin
tkcdic Masse-:- Jisknbanwogm og der var ikkcs mange,
sont lagdis sasrlig Mast-te til dan De var ikke iklasdtc
nogcsn cgen Uniform, sinnt de var i Konchis chncstc
De iaa nd sont gnusie almindclige Menncskcsr og kun
dc for disn Saus Efle ligcsga godt tasnkecs at tiltræde
en alniindvlig Forrctningsrejfe. De lwctkcn sang Sol
mer ellcr holdt Bønncmødc nun Perronem men de gik
ind i Kupeen cncd rosige, faste Trin. Endnu et tavs
HaandtkyL et Blik opad, og Taget gled bort med dem.
Noglc vinkede, og et entclt Lommetsrklæde viftedcs
til FarveL idet det lange Tog langsomt dampede bort
sra Stationen, og den lillc Stute tilbagcblivende Ven
ner stiltes ad for at gaa hjem
Canmbells Moder var den sidste, sum vcndte siq
bott. Dun niitcsdc nusd sit lillis, vandcs Lonumstørklasde,
san lasnac Tom-i var i Sigie, og da dct var holt for
Ivundrt, sank lnm stimmen
Jngon laade Mcrrke til den lille, taroclige Stif
kelfe i den formt-tm sorte Dtagt, som ftod tilbage der
paa Petri-non oa græb. Saadanne føracligc Optrin er
man saa vant til daglig at fe poa Londons Banc
gaardcr
xvslll
Afrika.
Dei et blevet sagt af en, iom kan tale med Myns
diqbed, at dessem man kan agte og eMe en Mand ester
at have levet samtnen med how i Afrika, er det et Vids
nesbytd om, at han i ikke ringe Grag liesde de edle
ste Egenfkaber. Afrita proper et Wen-reich og den
som san gaa uskadt gennem dcnue Jldpriive, man k
Sandhed være af rcnt Guld. ,
De forer Uger i Afrika var en fvær Tid for Mis
sionasrerim For dem, som yavde vasret der spr, disle
hærdede Vcteraner, fom efter en Tids Orlvv vendte til
bage til deres Arbejdsmark med friske Kræfter, var des
ingen Sag. Det er værd at lægge Mærke til, livor man
ge de er, som frivillig vcnder tilbage til alle deres Savn
og Møjsommeligheder, vol vidende, thd der ligget for
dem. Det er noget af del vidunderligste i Afrikas Mis
sionshiftorie. Herren tilkommer Ærm
Hanningtons Vrev til fin Huftru, da han havde
faaet Tilladelfe af Lcegerne til at vende tilbage til Afri
ka, er betegnende for den Jld, der brænder i dem, Tom
of Gud Er kaldede og udvalgte til den højeste Tjeneste
i hans Rige. Det genlyder af ægte Missionöaand.
»Min kære« —- slriver han —
»Halleluja! Amen.
»Halleluja! Amen. , z
,,.Hallelujal Amen.
Hallelujal «
Halleluqu«
Og atter udbryder jeg: «Hallelujal« « i
Men det er noget lielt andet, naar nye srivilliae
drager nd. Begejstringen lsar daaret dem gennem Af
skedens on leskilielsens svwre Dage. De er rede til alt,
det tror de i lwert Fald, at de er — og san komnier
Efniieliernesjs Tid
Ten kommer for de fleste, san snart de sætter Fo
den pna Jlirikas Jord, sar nogle as dein i samme Øjes
blil sont de forlader den rigt udftyrede Dnmper for at
lseiiiac de indfødtesj Baad, sum skal bringe dem ad langs
med Kosten, on de sineple nf Triestnnnner ndhnlede Ka
noer, sont iører dein ind i den Jndre as Land-et
Palliiier iandt sia ralia i den Uriinlende Mcengde
Kalerlaser, sarte Mnrer on andre smaa nfskyelige Hug
di)r, som befolkede Banden. Han tog sig ikke nier, at
lmn ikke lnnde faa skiftet Minder-, men i to hele Dage
var vnad til Skindet nden nagen Udsigt til at kunne
san Tøi paa. san bar nden Knarren alt dette soruden
Heden en det daarline Braknand, men han kunde ika
finde sin i den Lngt on den skrrekkelige Rande-d, der am
nan de indiødte san knnrrede ingenlunde derovery men
derior var det liam ikke mindre svcert.
En enropkeisk refsende bar ikke lidet at finde sig
i i Ast-ihn og jo mere sowiennet lian liar vceret, des
sneerere nil det blive darn. Der er ika Tale am nt vænne
sia til Mk-isomnieliahederne, man man kunne hæve sks
oder dein, scette sig nd over dem.
Tet maa lwer enkelt as Missioncererne hver pna
sin Vics indøve sin i, medens de arbesder pna Grundlægi
aelsen ai en nn StationI
Tet var et vanskeligt Sied, soin her var vnlgt, on
Veien dertil førte dels aennem en vandløs Ksløst, hvor
Solen nlødede mellem Klipperne, dels ind i et tnet Krnt
bvor Stien manae Gange var belt skjnlt, dels over en
ndtørret Zlett»e, lnior de liøie, slnnke, skygneløse Aka
cietraeer ikte tnnde yde noaen Veskyttelse mod de bræns
dende Soliiraaler «
Lq don niødte innen Unlmindelige Besnærligheder
dem.paa Veien til Varoka Alle reisende i Afrika man
lannpe mod de samme Onder og bøje sig Under de sam
me Trasngsler Og denne lille Starke havde intet andei
eller nasrre at nditaa end alle, sein var nanede sorud for
den.
De benik de samme Tanbeligheder sont andre. I
deres Jver for at san begyndt at arbejde, gik de oste
saa rast sornd for dem, der bar der-es Bngage, og sont
knn knnde aaa i Rcekke ester hverandre nennem en nd
«lmaaet Sti pan tre Knaters Bredde, at de maatte vente
i Tiinevis, iør Folkene kom, og Kokken kunde san ladet
Mad til dem. De havde de samme Bryderier med Last
draaerne, den samme fortærende Heda det samme dank
liae Band (
Tette sidste rat inaaske det verrste as det Hele.
Jntet 11nder, at liele Skaren blev nngreben as Feder-,
niedens den endnu var io Danes Reise sra Stationem
on at adskilliae det vorige Stykke Vej maatte bestes i
Bærestole
Vandet var ikke blot slet, det var aldeles utroliq
slet: innen som helst Filtreren on Kogning kunde gsre
det drikkelint. Det lugtede asskyelig og fordaervede alt
bvad der lilev kont i det. Pan en as Leirspladserne, hvor
det ncaatte lientes srn en annimel Brand, mantte man
lade dei itaa for at bnndinlde, on det efterlod sig da en
ikke ringe Masiigde forraadnede Dyre- og Pplantedele.
Men enlwer, som vil til Afrika, man viere sorbes
redt pan den Slaqs Ubel)ageligl)eder, on dersoni man
itke kan finde sig i dein nden at klage, nør man beer
i at blive lijemme
J de ierste Tage tasnfte Martin Paxlister met-e
end en Mann, nt lian bavde njort bedre i aldrtg at vaer
kennt-en liertil Lin for at gøre Sagen san tneget Umke
blev han an midt under den sidste Tons Marsch: sst
de naaede Varuka
En ai Zelskabet var alle-rede angreben as Felsen
san at nun nmatte basress i en Vasreitol as to Mit-nd,
ntedenss Catnpbell og Pallister gik bag ester. For ssrste
Mann var de i Dag blandt de hageste, ikke sordi derec
Veneiitring paa nogen Maade var kølnet, men de var
beqqe san nsiaelia trætte, og beage var de inge.
Pallister vaagnede den Morgen med en sktækkei
liq Hovedpine, on da man bød bam noget, som Kalten
qan Navn as Kasse, men som ifke en Gang var sort«
snarere arønt as Vandets gennemtrcrngende Farbe,
lwori det var kont, vendte ban sig bort med en Gysen
on benundte Dimens Vandring uden at have nydt unget
Fsele Tagen san ban denne Kov ,,Kasse« for sig
eg tnnsrkede Lugten as den. Feberen bavde arebet barm
men ban fande, det var »Kafsen«. Det var den bedestse
Dan paa bele Reisen, knn liden Skygae var der at sin
de, Jerden var menet uiasvn on hvert Hieblit snublede
de reisende: —- nmnae as dem sandt, at det var svært
nok at komme op iaen Men op Tom man, og videre III ,
det med lsrwndende Hoved og Smerte i alle Lemmeh s
medens man sortæredes as en sdelæqaende Tsrst ,
Canwbell bavde slet innen Lnst til at tale, bonI
Tmme var oasaa alt sor opsvulmet on fort-tret til at
aøre en Samtale ønskelia sor dens ean Skyld; M
nn on da sik ban doa sont et opmuntrende Qrd til Pal
lisier, naar denne knurrede over Kassen.
»Da er intet imod Eddike og Myrrha, kæte Beet-C
saade nan, idet lsan knn med Mtie sit Ordene stock
»det vil vi oasaa en Gang komme til at drikkez M
han agter os vætdiae dertil.«
Mortfættisw