»Yc«1nskeren,"
II W OC OMTCCILSssi
w VI M UMI rot-I
l MO.
Its-ists If
III- lssttefu Pisa-disk Ins-,
Ists-, schau-m
OWIIU ask-u Ost-klug i Ins-r Use.
M pf. Ast-guts
s TM ststsk Il.50. Vcklsndet 8200
M bot-l- i For-kack.
MUMOCDIiangkeuocommäriag etc.
keck Mastixle Of sich-us til VII-list
Iackhplis alte-gekos
VMSI LUTkl IIIML AMICI
Wilh Nein-.
m- sukq u- Mts todt-ou —-«
Lskapomäaoeh Amndlinget og andre
Mikkk — sendet til det- Rest-Mor
A. M. ANDBRSBN. malt-. Nebr.
Uns-fes st Mast Posv um«-·- » wirst-nd
III-s- matten-.
Matt-Mag tatest its-de kamt-a upon
Ist-liessen
! Als-Ieise If. at Z’sdet iklke most-ke
ssolsssssish Wes man klag- til äet
W Post-kostet Skulde dette ilslce
hielt-H Wes man henvoacle cis til
»Einheit-Xb Kontos-.
Nul- lnsseme dem-endet sig til Volk.
su- uikwnssl III-seh entei- fok It
III-e Io- tlem euer for at ft- Oplysulvs
U- det spottet-Mk hedei de sltid cra
Islc, It do tu Avektimmeatet i dem
Isc- Dst vll vste M gen-säh Stint-·
40 Millioner Lutheranete —Ty
skeke Polaller, llngarek, Elaoakter,
Lettety Lithauerc, Rusfere og
Jranfkmænd -— cr ifL »Tk)e «u:l;.«
involoerede i uasroastcndc jrygtvligs
Krig
En stor Zilofof skal have sagt,
at det vitkelige Bevis for vor Eini
lifation er itke vort Fremfkridt
Ade-Utah men vor Ermi- tjl at tun
ne fjddc til Bords og fpisc samtnen
uden at flaas om Moden. — Des
kan Das-re noget i det.
Pan »Den dunskc sixrfe«-:» Aar-J
nmdc vedtoges at sorctaqe sen Indi
samlma til Eøiidcriiidcriie, Da »T
d, K.«s.s Formand Post N. P
Graoengaard, mader til at sorticrt
te denne Jndfanilitig, irrrliq da
Sondetjyderne nu er indes under
Krisens Nædfler, bellere end n u a:
begnnde on Jndfamling til at hjceloe
nsdlidendc i Danmark ldvad der
muliavis kan blivc starre Trang for
;.s-..-. - « « -
s.»-»,» »Dannevirle s Rsz gzzi »l.
gegde Versmknmg til Hmseillingeii:
»Ven:elig vil der blive gjort et For
spg paa at faa udstedt en Opfors
dring ikle blot til Medlcmmet as
Den danste Kitte, men til alle
Danfke i Amerika am at væte med
til at ftttte Sondekjyderne under
de Forhold, de nu er ftpdte i. En
Sag fom denne maatte mer end no
gen anden kunne fanile alle Dan
ske«. —- Vi figet ja dertil: lad Ov
fordringen komme, vi er rede til at
Mdett
»Ftee Poland« er Navnet
paa et Blad, hvotaf 1. Nummer e!
os tilsendt. Dei udgives af »Th:
Polifh National Eouncil of Ames
tim« og skal udkomme to Gange oin
Maaneden. Den polske Nation er
ingen Ubetndelighed, den tceller ca.
25,000,000. ——— Angaaende For-hol
det til de krigsfttende siaer Re
daktionen of Bladetx ,,Polakkerne
san ille fympatifere med nogen as
de Reaekinget, sont er indblandet i
Konflikten hinsides Hat-et De sym
patifeker med Nationerne og
Nella med de slavifke Nationen da
dWe tustet de en fnarlig Einancii
W fra den sejietlige Regering
If Mond ellek Pttfien tilliaemed
Brldremenigheden, der hat sit
Hovedsæde i Herr-thut, Tyflland,
tæller i aTt 44,000 Medlemmer s
lwokaf 100 Menigbeder med 28,000
Mehle-armer her i United States
Am —- dtiver Hedningcmisfionsars
beide paa 14 forfkelligis Missionsi
market med 324 Missionsftationer,
861 holde Missionærer. 100 ind
fsdte Præstw 2000 indspdte Hjcrli
vere· De hat 33,000 Stoleelever
sog 99,700 Hedningekristne i deres
Michel-et Dei hat i længereTid
W vanskeliqt at klare Udgiftetne
ved et fand- umfatteude Missionsar
dehnt i de imere Aar
Tde vilde give Generalfyncxdea Myw
dighed til at overdtage en as derei
Misfionstsmkker til Hermannsburi
get - Missiwisselskabet Dem
Selfkab havde tilbudt at over
tage Umganwesimisiionen i tofk
-Øst-Afrika. Spur-et udeblev ikke.
Qver en Maoned fsr Generalsyno
deus Sammentræden i Herrnhut i
Mai Macmed i Aar var der sumlet
met-e end nok til at redde Umgami
vesimissionm "Mcnighedernc vjldc
ofte dekes Penge, men the asstaa de
reg Missionsmark. Terved blev et
not Arbcjde optaget i Ost-Afrika;
Hormmmsburgernc fandt et nyt
Felt. »Luthcraneten.«
Ter er nu Lil. ,,Kineseren« henved
300,000 Kristne i Korea. Dekaf er
120,000 Kurs-litten Af de protestans
tijke Samfund bar Presbyterianer
ne det ftsrste Tal. De tokeanske
Kriftne er naaet et langt Stykte
fremad baade med Henfysn tilSelvH
zunderhold felv at drive Mission oqI
HQprettclfe af Skoch KirkebygninsI
wart maa de —- med Undtagelse as;l
»de i de store Byer —- selv opftreJ
og af de Belsiy fom i 1913 atmend-s
tes til Stolearbejde, bidwq Koteass
nerne selv TotrediedeL ?
Tautek om Ktig sg Fied. i
Hoetn san i diese Tide lud-II
vaste at mnlke og tule um Krig okIZ
ZeedI Tet skal nj da nellcr MAY
del vtlde raste baade nnatukljgt oJ
—- saa nnsget ander. Les gaslder
blot onl, at rk mnker rigtägt on
dIste Ung.
Mangfoldjge Mennejker bar
den sidfte Mennefkealder dtotnt om
talt og skrevet otn, nrbe1det og
osrct for. ocl ogsaa naahet vaa
Verdensfred, oq san blev vi
Knie med eet dene tii en Ver
denskcig i Etedct. «
Det er sprgclig www-sank at!
lægge Masrke til dem, der er ind
Viklede i dennc Ktig —- ingen a
dem nil have anld for at have be
gyndt den: dermed er der faa s
Grunden fasldet Tom over den«
Vi bat nu vor Mening om, kwemk
der er Sknld i denne Krigs UdsI
btud; men andre mener anderledesg
end vi. Der staat oi ina, og beiI
eneste, vi i Grunden kan være enich
i
I
am, er, at det et en uretfætdig ogj
fkygtetig mig. !
Vi er ikke rede til a: frakende drs
. . . .(
Nationen xom cr Indblandede
Krügen, Kriftendom selv ikke näärs
vi pas-stand at Krigen er uretfasr «
dig Krig og Kristendommen mod
sat.
Men at en soadan Kris med denksi
Rcedslet can finde Sied, det bevifer.j
at de saqkaldte kkifme Nationen-;
itke er gennemtrcengte asj
Kristendommens Rand.
Hvot gerne san ikke enhver fand
Ast-isten Krisen sluttet og erd gen«
oprettetk
Men hvo tir alligevel absolut
bede Gab otn inarlig at tilvejebkins
ge erd?
Krisen et et gyfeligt og qkueligt
Onde: men —- det, der dybest M
ligget til Grund for Krisen, er U
stirre Onde: Egenkætlighed, Hade
syge, Misnndelse, Erstlich-L Ny
dellessyge, Gudsforladthed og mans
ge den-If flcsende Lasters
Krisen aqbendater Pan en grel
Munde Verdens Fordætvelsr. Men
nefkers Fotdæwelfe. Hvor det man
blkve ydmygende for de i Krisen
indblandede Sie-geringen noat -de
Weiter man se tilbaqe paa de
mange get-femme Hat-düngen og
der ikke givez Anledninq for den
ene täl at klare fis ved et velte
W over pas Noth
Vi læier i Bibelen om Krige, fes
om Udryddelseskrige, som Herren
hat befalet, —- toenk i saa Henfeendej
færlig paa Jstaels Jndtagelle as
Konacm under Josvas Ledecse vgl
paa Davids Krise
Vi lwier derom og gruer og
fmdfet, vi forstaat det ikke —- og
dog er det Ilet ille saa ivært at ind
se, at en Stand en Stamme eller
et Falk kan være san aundeligt og
know-Ist fordæwet, at dets Fortset
telse ikke vilde være til Velsignelsc
bvetten for det selv eller for andre. s
Og book beklagelig Krig end er, !
og hvor langt fra vi Menneiker tut
do snfte eller bebe om Kris, san
can en cerlig Jagttager as Histori-»
eng Gang ikke undgaa at fe, at;
mangen Kiqr bar haft ikke aleneI
urykkek og Nsd i vordsom mitten-!
ning, men ogsaa kefotmercsnde vgl
gavnlig Jndflydelie, ja acmzdelig1
zRejsninsH tit Feige
Medens vi belebe- ikke absolut’
eilet ubetinqet M bebe ein-leiss
Sumetjtvitkyqthenvendeos
til den Mc Sud, m itali
Fcket i M, s M m
III III W
W It . sm dem
ps-»
s
E
se
«
b
J
T
scr, at- det i Sandhed tun tjeneY
Falte-ne
Der er noget andet, sont vi er
helt klar over, og det ek, at der gi
ves ingen anden Grund for varig
Fred tncllcm Nimm-steh mellem
Jndivjder san vel fom mellem Na
tioner og Zollestamtner ellet Fol
keraker, end det gamle Guds Ord:
Du still elste diu Neste sein dig
selb.
Der rules om Farcr —- ,,den gulc
Fare«, »den fluviko Feste-U Fare
for den og Fare Eos bin Nation
cllcr Folkestammc. Masrkeligt. at
nun ikkc vendcx Blikkct indad ocz
bliver forskrækket for ,,Egoismens
Fake«!
Dei stemtner flet ille med det
nasvnte Gudsbud at tale oni stige
Form-, og — Futen fkabes mausst
netop ved at give den Navn vg;
talc haft om den. «
Det er i hvekt Fnld kun vetdsss
llig Tale, og Kristne bar andet ais
Faøre end at talc om slige Faust vg;
Haaledes æggc — den ene den an
fdem «
l Om en Familie faale es vildc be·
gynde at talc bsit am Fare for dcn1
fean og den anders-New og demsan
zsig til Tcrndctne imod flige Fam
Zscm blev der fmktt Sjov i den Ga
Ide.
Lad samme- Familie derimod
vwoe at elle disle Naht-ist« tto der
bedftc om dem. twnke on tale vel
sont dem vrd give-n Lefligbcsd » rn
kwcr vol-, det vil virkc bclt ander
ledes.
Dom-for ikke vkaktilere det stimme
mellem Nattoncr og Folkeraceri
Hvorior ikle lade Tillid og Vclvili
lic mode i dirthnatifkc Rot-band
lingkrk Man det vilde net-re farligtf
Nogvt i den Retning man ske,
Jst vi tsr vente Verdenssted tbi
den kein ikkk Stunde-s paa endet
end det samme, som siebet Fred i
Onlet og mellem Nabocrt Elfk den
Nasite lom dig scle
Hund oi Kriftnc drtsor skal act-)
for at modarbejde Krig og bjælpsc
Ver-den stemod imod Maolett Vet
densfred. det er at fokknnde Gut-s
Kærlighed til en falden Vetdets
baadis hjemme og udc, on sorkynde
linns Bud ein« at vi skal slægtc bam
paa, hviz vi vil den-e bang VII-n,
tax-sc Lampen ob i den Kraft, ban
;vil give. imod Egenkætlighedem
Zion pj elslet og agicst mva fin«
Nwste lom lisj Mit s· -·«
Der var noget i det, naak den
for faa Aar fiden saa meget statt-!
Ete Henky Drummond kaldte Kæts
lligheden »Det ftsrste i Beiden-«
Kærlighedem vikkelig Kætlighed,
udfjtt i Wdagslloets Meld
ftore sosm lmaa, i det nationale som
i da private Liv — den er en stir
re Raqj end alle Migshæte oq
Banden
, Nat-r og hvor den kommt til as
»mode, der faar vi Frei-.
s
l
l
Reuter ellek itte Renten
Ia, saa hat vk iendt Ljsusmc ud
lgen i det Haab, at oc alle staj
komme tjlbage til Dort Zamjundszsi
Lasset-er med I der nundsus den pau
lignede Zum paaüsgnct og med
iislgcndc i stuntantcr.
Tor er vleven sagt, at dct ek un
stor Zum, der ftal ud lwcsrt Aar
111 vor Stolcvxrtsomhcd --— for« det
tc Etulmars Lkedtoumtendc s7,.30(.s.
Fta ern Side jet, saa er det jo
rizxtigt nas- ntcn Hm en andcn Zide
betrugm er der Form-L Zet man
fault-des paa den paaljgncdc Zum
fom en Kapital, man bare blivcr
of med udcn at saa hvcsrken Nenn-r
eller Hovedsum tilboge, med andre
Ort-, en sde Kapital, fom intet ydek
og selv et tobt, ja, san er det fot
meget, faa er hoc-r Cent, der gives
ud, for meget. Betrogter man deris
mod den Sum, der ydeg og stulde
eller burde ydes ifslge Zamfunds
bannt-et, fm det Standpunkt, at den
Gam, der gioes til vor Stolen-C
»e: en Kapital, der ikke blot give:
ist-mein men endog meqet htje Ren
Itey hter end de, fvm Furmlandet
og Bylodder give-r, naar de fttgor
alletmest i Pris, san er det forkert
at sige: Det et for stot en aarlig
Sum til vor Skolefag. Ellet hvis
vi nu vil se paa Stole-sagen og
Stolusdbannelfe og de Benge, vi
man yde dettiL som .en Tod, der
kam-, san er det iste for im en
Sum,vigivettrd;thivifmjo
da fom ngel mete, end vi Haar ud.
Nem- J nu, Beamt, raubt sm
skiug i Samqu vil huste m
nagst as det, me Skolet Mlet ef
ta.sg Metell vor Stole i Bleir
1) Me, pg Münste- una
bliver tro mod vor Mike oq vor-il
Jst-, s) at under-sue sc vejcede deu!
iuwsndkmde uugdpm wehe-. ei!
den ikke stal gaa tobt i Materialisss
mens Sumpe eller riveg bott as«
Commercialismcns Hvikvelstrjm.
mcn maa bovates i og for vor Kit
ke og vort Falk, san vil det vist Me«
vasre saa vanfkeligt at ais-Ic, enten
den Kapital, der ydes til Stole
sagen, er for stor eller ej: thi en
Smule stille og fund Ovewejelse
vil klargjre dene, enteu det er en
dsd Kapital, den Gove, di ydet, el
ler det er en Entn, fom i sin TTDH
vil give Reuter og for-ge läg sele
Eom et Himlvcsmiddel til ForstaaU
else i san Henfccnde vilde det vist
more godst at betragte Ver-isten in
denfor vort Zamfund de fidste 18
Aar-.
Setlig vil vi bebe Samfundets
Prasster oocweje denne Sag fm
yet Samknndssstade og dernasst for
Ige for, at Jndfamlingen kommer i
Maus paa du fostcmatisk Munde.
ioq det sag hurtigt som malng at vi
ikke ssal til at betale et Var Hun
Hdrede Voller-Es ad i Reuter-enge
! Der-Tom J, Entbedsbkpdrr. vil ta
Iae sat, san komme-r bete Summen
Hind; men sløjer J af, faa er der
"fleke, der Mart cdets Efsempet
Pan Mrkcrcmdct og Skoletaadets
Beque.
J. Gertsen L. A. Leach-en
chifikszedfeng
Vornehiems Sag.
Der hin vckrct jin-ver og talt
om den Sag Isr, »den at der er
kommen nasvncoasrdiae Resultatcrs
ud of det. For at Zagen dog ika
fkal bvetfcn snafkcsi ihjcl ellct sie-s
Wel, faa tust-tm Jmmnnucls Mc
nighed, Oleander. Lal» at paalasgi
ge Mcnighcdcsngs Prasst og Den-ga
tek at tale Zagen ved dsst kosmncnds
Krebs-mode i Vortlandk sur at dssrt
san blive Iser nd i Virfclxzxäwdkkt
i en nwk Jus-nnd Hisad Nichttun-«
vil blimy er Ho ists san Im at wär
mcn km Tian Vil ZU Mode nth
at figch Bad oc— km en Esset-Hi Mac
fc i Gang for demu- "««-:mi;:,1. L-'
kunde jo til en anndeissc Wns
de Penge i den, fom soj Empde sub
sit-idem til det« Flammng vi its.
fis Susmdiy fao sit vj da en VekaI
ucslsc nd as dist, sum pildc Varc nku
got laancrc end dei, Luforxil de nur
sstbskribcrckc. Zis- DsI ANDRE-IS .’,'
ngeuc rk paa Listen, iaa man v
ocl inne tunnet undvasres dont. Eh
anden Tätig: Bad endeliq Mc- den
cnkcltcs Menmckvcd owns bange Eos
at begnnde i de: fmoa i den Zag:
bemku vor: andre Bdktrsychn or be
gynsdte zmnjke inmatz ljgcledee Ton
danikis Mitte-I Bonn-Mem og Sude-r
domsåhjcm et udsptunqne as en en
kelt Menigheds ivage Bcftrwbelsct
for at vife Barmhjmmhed mod
dem, der trængtc Men Gud vcd
Deut-te Fig Arbejdeh og det svage blcu
blev steckte-m som der kam ans-Kreisf«
tet til.
Korrespondenten blev bebt om at
tale denne Sag i »Dansieten«'. Nu
er det sinkt, og vi hanc-et sau, at
Stster Mepäqhederne vil tænke over
denne Sag pq komme til Kredsmss
det Forbetedte von at faa Sagen
M i Gang cller ogfaa lægge den
net-, fcm den ikke refser fia igen.
Dei et io meningkltlt at blive ved
at tale om en Sag og intet videre
gute. Kote
W
Daumen
im ngt.« as 18. Au»
Datnnurs, mit yndigc Zasdkenei
land,
misd djn Mark, dine Zions, din
chjlige Strand
J— saa lille blandt Rigetnes Stute
könne« as dem er dog km- fom du,
jeg elstek dis, Danmark, det san
jeg first nu,
da jeg l)-rte, at du var i Fore.
Da n m urk, du Eben, iom Herren
os gov,
med den fmilende Kyst ved det
bcaanede dav,
—- hvor yndiq du vat, jeg ej vidste,
spread jtsg htrte den hæslige Lyd
fra Kanonetnes Tot-den deknede mod
Syd
og man sitng vi Bunde dig kniste
Danmart, bewadede Land heri
Nord,
med bin Kitte, hvor alle Als-lautl
fet gror
til Frelfe for tusindk Sie-steh
Odem fkal bog give diq Wen og
For-steh
um Mater lieber om Damm-its
Frei-,
og Sud M vll were Un
pagtetf
Bauwerk II III-Ia Ins M
this
for den Ungdom, Tom du bar Trillct
paa Vogt
din dort-sie Zkat at fotsvarc
Lg var den end fom m Gideonåi
FIOX
men : Støocst for Gnd s-— saa var
der bog not,
og san me der Flct iugcrt Faus
T a n m a rk —-— tin der fkal du Dido
Ecsr Vikt:
c; du Wolfes zscd EIN
— til sstt,
om ej du zum Herren ba?
« Kanoner
Kun lwis m Stark for End er
Tols, ·
Tom AUTOR-g der tmd For sit stridendc
FOU
»or bin Frss vg Bin Fmistid betrug
k gek.
J N. is. Madscxk
!
. --.. ----
Nsar Moses oplsftedc fm
Quanti, da fik Israel
kathaanv.
«..«. Mogi. U, H.
Hin-r ck Bsnncn dog en vcvldin
Magd Kanonernes Tot-den brin
Husr ct ZoLL ti! at skasloc, men VIII-J
Hten san bona-ge selve Himlen —
ja, bevcrge den almægtige Gndsl
Vierte, san han gribet ind. -
Og det er Seit.
Her staat en Guds Mond og rast-T
set sin Hat-nd op Inod Himlem ogl
saa længe han get det, har Israel
Overhaand.
Lg der et jo Mc den enenc Mann
et saadant Under et skct ved troende
Menncikekiis Ben. Nam- Gnds Bvsg
en Hang oplndes, oil Vf not med
Ilndren komme til at ie, lwad en
Rotswrdqus Von havde ndtcttet der.
ins-r vj tkoedc, at Eejrewblev nun
dcn vcd andre Banden — Seiten
band-e for den enkelie og for et
solt
Nu er Europa i Brand. Mil
·:.«n:s»1!·c smar onst-for binandem og
tm ist«-Irr basver for Folgern-: —
1211 sur Dort We Fasdrcland.
ckskmtke N aus de hellsge i Dan·
»Hu-I ten-nn- :!Is’nnsi:s ihn, som ban
k ne m asocnder Illntsen fka
r Wo FULL Lin Infindc as hel
läne Gasnder vor opmkt i Tw til
Gud for vort Land, faa bebst-ede
vi ifke at sfaslve
De helliges Binnet er Danmatks
Frelse
Eftetskrjft: Hvo iblandt as
troende danssc Masud og Minder
delee ikse Damaan Ængitelfe soc
den overbwnacsndc Fore, der Leuen
dks svæver over dort gamle Fasdres
land. Dancnatks Sorg er vor Sorg,
og Damnarks Gliede et vor Glæde
Men ifke alone delek vi Deus
mai-is Ængftcslfe for, bond Fremtis
den fkal bringe-: men vi deler ogiaa
den Teo og det Hast-, iotn ovenfmas
ende Stykke udtaletc Ja, vi tkot
paa —- Fekijsues fom en state
Zwmmgt end Europas Millionhasi
re. Lad oh der-for betonte pqa den
ne Side af Planken —- hvet Don
heic os for Nachens Treue i Bad
og Bin am Danmakts Bevakelle
og om en stoe og gennemgribende
Vettelse til Liv, Kraft og Daub.
i bei hauste Folk, der san den man
asssde en tig Velsignelfe for Dritte
ne i Amerika: »Den dankte Kiefe«
oq »den .forenede danske Kiste-E
Weder-, san ital eher gives.
CH. B. Christianfett
—----W —»
Udttip om Kugka
Folgende er i Liveriasnelse ewko
i JEMTMO Journal« for Fi. Zeus,
d. A.:
«Ehicago, den v. Sept.
Chirong Journale Redaktøri
Som en mit Amckjtanek giver
jeg mit Bifald til Den-s Udtalelset
i Teres Vlad angaaendc Cyskcrncfu
Neblmggelse as Minos i Nordspen
og Bombekastning i AnwerpeW Jeg
for-moder, at De vil indrsmme, at
det Mke Falk staat hsjt i Civilisas
tion, og jeq forsikret Dem om, at
Millionet as det er stanriyldte og
forgfulde for den hele Fremgangss
wende-, Tyssland benkytet sig as i des
Mmede Belgim Naak den rette
Tid vertil kommen vil der frisins
dede Tysiland vife Vordem at des
er ikke det tyske Falk, der et anfvari
list for Beuteler as Belgiens
Nmttalitet, men at Fejlen ligqet
i den prijssske peinigt-Malt fMilis
taki-um lwilken det frisindede TM—
fand Myr
Jngen forstandig Person kam
net-gis at den ossentlige Menan i
de fotjenede Stater i statt Om
fang et i Mcdstand til cymands
Maus-mache i Heloten, hvis
M W braust-, Mllhen for
di de Moore- deka cis-u
J . 1907 under-M Wd
»Ih- M Wis, der sink
at for en Nation at modiisq Ersu
leksen as dens Neun-Lite- fkal ikle
blive qnlet som Kris.
Men Tyfcllmd ktwvce Krigöfkat
af Velgiem lwilket det Mc hat merk
Ret til, end til at kkænlc Paul-ma
lanalens Neutralitet. brcmde vore»
Bycsr og for-lange Ktigsllat ak ot.
Flkndsgerningem loin enhvet fri
sindet Person londer, vifet os, at
Franlkig music-de iklc Kris, at Eng
land suskede heller ikle Mig, o«
cndog Russland Tot-langte as Ltlgs
kland, at dot slnldis afvwrge Mig,
Es oi let hole-des klar-c lwem der
natsagcsds den-le Ekjndflod af
Blodsudgydetse.« — - «
Adolpf L. Magnet-.
J sammc Blad og famme Nr»
som ovcnftaaendc Vrev er taget fra
an eres folgende Udtalelser eftcr en
samt Mk Officer: ;
Krigen gen-, lom man bat ven-j
let, on de Allietedes Ktcrftet ers
omsrordcnttliac. Vi beqvndtsr at bli-?
vc new-sc nngaaende lldfaldex «
Tnllcrned Tab er fotfkrrdeligc,;
ja im sorsrcrdcliac, at chferen hark
koroudt diskcs Offentliggørelle Vo-»
re Mencsraler hat sdslet letferdigt"
med note Soldaten lotn er blcven
mucdc ncd i Tulindvis
Elsnt det er umuligl at fige,
book ftotr vore Tab ek, laa unsers
jcxl dem for at beløbc fig til imclsl
Ic-» Zznmo til 400,000. Dersme
del skal fortsastte paa den Mande,
vil pl blioc ndc of Stand til at Ins
dk Russland med noch Hoch omz
Frvmganq.« l
l
l
l
Overlat og lndsendt nl
J. M. Hansen
»O. «
Ktigeas Aar ag.
csxslarljuc Stiftmdcndisl
J den stokc Ung, der IIII Ital III- Z
qøn Europas stbne for den nas
»Aha-»I. II ... d r, HI sum Inst-In
vIl blIue den Irnqtolianc III-Ich Ver
den hIdIIl nat jet, Imk del Iltc rings
Interesse III nge eftct Aarfugen III,
Horn at Europa I Inangc Aar Var
Itaact I dr- Irbcmatige RIIIIIIIIIgcr.s
Tegm og demæst III, III vix-se Nun-«
IIInger nu endcslig hat give-I IIII det
UdIIazL IoIII alle Iremadiknendc Men
ncsssct IIIIIIac Imr IorIIdIet. »
x DIE-I er da of Bewdning at stark
III-I ch klan, at dIsIc ulykkelige
ForIIold for Europa hat
deres Udfpring fra, III-ad
der skcIei I864. Der vat"
en Ifasbncsoanger Fej1,. Gang-L
land og Frankkia dct Aar bc-"
gif, da de IIl Zkods for Inn-d do
gennem bcsvorne Iraktntcr havde
lovet, lod Prsjfcn og ØIIIIII
sve Vold mod Bauwerk Feld-E
splgelig var dct ikke IIIIassIdIIIL ni,
den gamle ErobketiStaL Armsw
Imv Fig den henfynsIsIc og wemka l
lnIIIIc Junker L I I o IIB I s nij ref.
I Voldx ban nasse-de aodI not til III-II
dct btntalc Prasser-Rqumente MIsn
dcsrsor blev Imn allIgIsch Irr-do al
ForgIIdelsc, Isævnefvangcsr for Inst-«
land. III Voldsdaaden 1864 alt-I
sprang nemlia direkte Beizivcnlicdeps
ne I 1866, do VISIIIIMI Ikke sIeIIIsl
III vidcskc paa Voldodaqdens Bei vrd
at Indlemmc Hannovet og an
dre wiss Irlvftasndigc Statt-I- i VIII
Ien Iom Brot-Weh men ogfaa ndes
IIIko ØIttia as TyIfIanL Do
imn Iaa IIIcIIIe at tnnnc brum
Østriq sont Forbnndssiællc for III»
bohdg Russland I Stab gav han
Lin-III Anvisninq paa ved Anneksi
Zonen aI Boanrn oq Herzegowinn
at faa III-get at siqe pag Bewohnle ,
ten, bljve Ovetzbgrte over de indi·
sie Folkeflag os derigennem faå
Leder-lag for Udelufkelfen as det ty
ske For-bund
I - Tit eigen mka gik øsckig pas
!Limpinden. ·E erbot-ne og derss
Stammcftcknder. Montenegtis
verne, var sclvfslgelig i hsj Grad
Iforbitrede over Ofttiqs Fremfætd.
lSom et Udflag of dette nationale
IHad kom Mordet paa den sstertigs
zskezxxtonjslgey vg dette Mord ble
I der-Met- den tilfasldige Anledning til.
iat Europa bkkbsktukket i Brand.
;.dvok meget man nu end maa be
klage og misbillige Mord, faq san
man dog ikke tilbageholde den Ve
tkaqtuing, at dersom Oftrig havde
ladet Vulkanfoltme passe sig selv,
lsaa var der heller intct Mord stet.
Naar der cngang efter denne
frogtcligc Krig skal fluttes Freit
maa man baabc, at Europa hoc
last-L at den bistorifke Memessg ikke
usttasset ladet sig kirre: Svig og
Trolsshed sank tidligere eller fette
re sin Straf. Dei fkal nok passe
hvad chrik been i sin Tid
streb:
»Mod- brudte Leiter og ivcgne Ord.
med Traktatcks fotrevne Ark,
Med Vrud km i Aar paa Jcr Ed
l sra i Fior,
hvor J gtdet Sistoriens Makk, —
og faa reine-d J onddcy trygge i
Sind.
m Haft as den asdlcsfus Elsas!
LSG nu wim- Jct Sei-d, hvilkcst
, slmnmcnde Stin!
IJ und-es, J rcd Insekten nd ellcst
- ind:
tbi der nasse-r Exiletter for Aksl«
Kæte Y!
Te inne-.- newp at onst-c fastdeles
dtmtig i Vasoerlmsitcn — intod Te
res met Widders-Ha attfaa Hvor
findet man man Anmcrrkning 1
til XI Evar«.- Horn-for ved Te
at :3. Mc hat lasrt Vævcskictf Men
Mo out Z vjrtcliq intct dient-staf
tmr til dem- Fag, hvotdan siulde
dct kunue Inner Tom i m udrrdix
Trauben i Tom-n?
— Saadam »Ur Y. vilde fes
have spart-: Tem, .ois m ikke tun
dc fr, at der i Tores ma Linie-:
som ogiaa i minc, var Trgkfejl«)
To Ord var udcsladte i Nin hoknltse
Oplysning» hvilfct sksd mig en An
qlicisme i Skoemy som jeg endnu
aldrig hat hemmen
Men htt, vi ct ja Nahm-r —- i
Alfabetet Lad os da ist e Stre.
fom Nahm-r ofte gar-eng fom Hund
og Kat. —" Those bands, stiendi
Dei-til heb-des innen Fustolkw
!
DamprOTRotitfet.
United Zum-d" et Meile-i im
Christjansand den sm. ds. tut-d 1043
Was-sauern vm Bord op, ventes til
New York den M. ds., bookka
Ekibcst ottcr vil asfcsjlc den s. Okt.,
two-einst dct nemes til Ein-Minn
fand den is, Lit.
Tit treue-de thatqu Stube-M
dar im i Some-MS Ltb modtageb
Im Evan, Minn: Hans Clausen 83
Luci, Wis» J. L. Malcets til Jng
donii ssj Sakeva Wis» en
nimmst sit-. Musik Colo» Mii.
P. S Haaer 85. J alt 821.00.
Med yjekmig Tat tu Give-us
V.S.Vig.
’) Y var bleven lasst for Z, dek
fra kafeflcpm Rot-«
Taksiselfeisssmt
Amt or oi imst- dcn l. ansdag i Oktober mcd de Moralem
mclmcs Furcningismindcr sm Mintteapolid, Mitm. Til Winde om
Teu somit-de dousic Kjrkcs Stifthfe hat vi lwm Aar den l, Sta
daa i Lttobcr. cllrk en um- paafølqendo Tan, lnqt et Offck paa
von JstdreittissionssAlter.
Mod dmc Lsfcr vil oi udttnksc vor Tasncmmelighed til Her
rg, M has Mede vors Vierter samtnen om den gamle velficp
nedgKorvfanU »Ich-s Kristus eftek Skristerne« oq fauledcs, iom
hatt msdcr os i vor dytebarc ev.·lutl). Mka samt til et chærdigt
Arbejde for vort Falk-.- erlfe. Selv om vi ittc or kommen las
lanat i dcttö Arbejde, sont vi kunde have ver-ret, lwis vi havde m
m more —-- »Na-abends i Aandm«, san hat vi bog manch Aar
fager til Taf og Gliede over Gern-us Grrninq iblandt os og" ved
os fom stärkt-.
Aarene, der et geset, bar vasm til tin-gen Velstgnelse for
monae rnkeltc Individek og udadtil blandt voreLandsmamd i vokt
nye Fasdteneland. Dei lillts Smnrpskorn hat nbfvldrt sia bcwdks
HAL.
M hat sanledes god Grund til at prise oa taste- Htskrcsns store
og hetliqc quu for alle bang Velgerninger mod os Men, Ven
net, lod es se vel til, at vi Mo astaqer med Aas-enc- i Taf on War
de i Herren i ihm-disk Atbcido oq rundbaandet cfservilliqbed, mes!
tyde ttltager.
Meqet i Verden tydcr paa, at Arbeits-Wen ck qu kott. Der
er ingen Tid at wilde Lad os bist-for tilraabe hin-kandw: Frem«
ad, Baum-, til Mk Fremad til VII-, Fort-am III-beide ca Ol
fewilllghedl
Bote Jndkewissiouskapfer, band- Cmnfunddkasien oq Kredi
mW,WMms-dsape.woitageet—
,,Wandstqq«. Las o- indftre den Mut Regel: »Alle give no
get—esteecvneogmchslude«. Medvmsaqmlaiiss
su- pss M. J Messe WO
O. s. Mundwerk-«