Det, der besinnt
" " ·isiijssoaiismmmij,
(a.4o, si
Jein Kein-.
i
If Bester Ward Anrufen, l
Essenham
i
Der et et Spsrgsmaah som i
den senkte Tid atter og atter er
kommen frem, nemlig Vette: Ovad
Mkte Jesus om fig fett-. Der er
ikke fau, sont bestrider Kirkens Re:
til at kalde Jesus for Guds Ssn i
fertig Jst-stand nd fra den Paa
stand, at fandanne Tanker havde Je
ikke om fig felv. Hvad mente Je
sus da om fig sele Ja, vi faar vei
bedft Klarheit detover ved at prsoc
paa at finde ud af, hvad han krame
de med Henfyn til fig selix
Den flygtjgste Genuemgang c«i
de fire Evangelier viser os, at Je
sus ftemsatte adskillige Kra- med
Hensyn til sig seh-.
Dei er ikke Krav om jotdisk Mag:
og Myndighed om Penge eller Jud
flydelfe, nei, det er i sprste Række
moralske Kran, han stiller; hcm herv
der at eje moralfk Autoritet og det
i dobbelt Bewdning, neinlig som
Slægtens Hei-te og Læter. Hcm
satte sig uden videre til Heu-e over
Mennefkenes Liv: Fslg mig, siger
Van, inart til en Flok unge Masnd
TMath 4, 18) —- snatt til enkelte
Mcnnesker (Matb. 8, 22. H, m og
i alle Tilfceide staat disk-sc Mcniieskcr
op og fslger hom: »dc sorlod all:
Ting«, ,,de fulgte ham Rats-« staat
der-, de tagt-r det som en selvfslaeliq
Eing, der er ingen Tale om Mod
stand, ellet ogsaa gaat de Tom bin
rige unge Mond bedrovede bort med
en Brod i Hintet
OF bcm gør sia til Mcnmssklss
flcmtens Laster: »Zandeliq im fi
gcr edel-X fættksr lmn ovimod den
gamle Lon: der staat flrevet
Men naar et Montieka fremsættck
Jaadanne moralka Mad, maa han
ndermere kunnc begrundp. bvad der
berettiaer bam til at fremfwttc dem
og det er just dat, Jesus zsør
Den forstis Vearundolfe lich-r i
bans Karat-ten Tot efcndommeliacs
ved den vat: Aandeliabed samt ubtss
grasnfet Kretliqbed til Gud oa Men
nefkek oa fss laa dertilt hans moral
ske Ovbsietbed oa Pletfribed, lmnsjsl
Sundfribed: beri ligqer bans Betst-E
tiaelfe til at fremfætte moralka
Mal-.
Men den næsfte Vegrnadelfe lia-!
get i hans Ktav am at ver-re Messs »
ass. Jsdernes Religion var io For
ventninqeng Religion, som en rsd
Ttaad gaar Trinken am Messias
gennem fiele det aamle Tritt-male
ban er det ywerste Skud paa Jst-a
els Stamme, den i hvem Israel
naar den hsfefte Udvikling. Jesus»
kaldet ganfke vist aldtig sig felv udsi
ttnkkelig Messias, fordi Meösias var
has Jsdefollet bleven forbunden
med Tuscien am verdslig Magt og
Jndflydelfe, men det kan ikke ivcm
sskjult, at han ftadig jævnfsrer sig
selv med Mesfias og troede am fig
klo, at han var Messiaä
Tag Fristelleshistatiem antydet
den ille, at han var noget sætligt,
siden han shavde at gennemgaa Fri«
stellens Jldprjve lMaklx 4, 1—11)
ellet da han holder sin Tiltcædelfesi
pkædikeu i Nazareth, slaar han ov
paa et Ord, der et talt af Essaias
som Messias og stack- J Dag er den
ne Strift gaaei i Opfyldelse (Luk.
4, 21), hvem uden Mcssias havdz
estek Wes Opfatelle Ret til at
fis-, fom Jelus laade i fiu Bierg
Wem Jeq et kommen for a:
M Laden og Project-tm
M. 5,17);da Peter paa Jesus
W M« M m et- fvw
tmduersrifwt,nwhan dek
md Mk da Jesus Mist Pe
tsc fis M Ort M. IS, 16).
Han bruger ikke om sig selv Mes
fiasnavneh men derimod Navnet
«Mennefkenes Stu, som de fleste Bi
belforstere et enige om i Jesu Mund
dæsker Navnet Messing. Men han«
chw om at eje moralsk Myndighed
gaat endnu dybere, idet han tiltos
get stg gnddommelige Fortettighe
der. Don tilgiver Synb; da den
vætkbrudne bringet til hom; siger
han: Sin, svær frimodig, dine Sim
der et dig forladtex hvilket frem
kaldte en Anklage for Gudsbespottels
se blandt Illfkuerne, thi hvem, si
ger de, hat Ret til at forlade Syns
der uden Gub.
MsgaMstgfelmathaner
Umnesteflaqtent W: Men
nWstnftalkommisiqu
M MW mel- siue Inst-, da
W Ic- ietaie euhvet esta stne
san-Wer Matt-. ta, N) at hau
IM stk W M
W of Linn-lieu am Brude
den state Dort-freue i Mach. Evan
gelietg 25. Kapitel.
Han ktæver at være Slægtens
erlfen hakt set paa Mennesker og
tolet om dem som fortabt, og paa
den anden Side, at hqm Mennefkes
sinnen er kommen for at ssge og
frelfe de for-tobte, for at gisve sit Lir
»ti! en Geniesningö Vetaling for
Zwange.
« Gan kalte om, at han havde vceret
til, spread han kam til Jordan og
det ikke alene i Fortalen til Johan
nes Evangeliet, men ogfaa ved sor—
stellige andre Lejligheder: han var
dct Brod, fom var kommen ned frc
Himmelen (Joh 6, 42) og ei andet
Sted fandelig siger jeg Edet, fst
JAbraham blen, er jeg (Joh 8, 581
Ifamtr Helliggør mig nu Feder med
den Herlighed, som jeg bavde bos
dia, for Ver-den var CI ob 17, 5).
Endelig kalder ban fig felv Guds
Son: boss de 3 føkste Evangeliftet
udtalet han det knapt faa tndeligt
som i Johattnegevangeliet Tag fsrft
de mere ubestemte Udtryk Math. 11,
27: Alle Tina er mig overginne as
min Faden og ingen kendcr Sonnen
uden Faderen, og ingen Faderen
uden Sonnen ou den, for hvem
Sonnen vil aabenbate hom. Mt 12 T
50: Thi enhver, der gsr min Judex-F
Vilje, som er i Himlem han er min
Broder og Epfter og Moder-. Muth
18, 10: See til, at J ikke foragte en
enefte af disk-se Samen tni jeg siger
Eber-, at deres Engle i Himlen set
altid min Faders Ansigt, som er i
Hitnlen.
Men læg oasaa erfs til de me
sre bestemw Luk. 2, M: Vidfte J
ikke, at jeg bør vasre i min Faden
Gewim. Math. T, LI: Jkke en
bver fom Tiger til mig Herre, Herrs
skal komme ind i Himmkriges Nige
Math. 10, 32t cnbvcsr Tom vedkender
sig for mig for Mcnneffene, ham
vil oqfao jeg vedkende mig for mir
Fader, som er i Himlene. Math.
12, 6: endnu en havde han, en el
sket Son, ham fendte han tilsidfrti.
dem. Aller ftastkeft lyder det hos
Johannes-: 5, 25t Sandelig siget je.1
Eder, den Time kommt-, ja er nu
da de dsde skal dsre Guds Ssns
Rsst og de som hsrer den skal leve s
9,35——37. Jesus sagde: ftot du pao
Guds Sau —- baade hat du set hom,
on den sorn taler med dig, ham et
det. 14, 9, 10: den som, bar set
mig, bar set Faderen — trok du ille
at jeg er i Feder-sen oq Fadåken i
«mia. 17, 21: paa det, de alle
maa være et, ligefom Du Feder i
smig vg jeg i Dig.
--«-. 0--— .—.
singend Ykiudr.
,,Kongens Ærinde Lmnde Hast«
Saale-des sagde en Gang en troende
Mond i et trosfvagt Øjebljk
Han vilde redde sit eget Lin ved en
Usandhed, men bragte derved Ulykkc
Tover det Mennesse, han fette bag
vaet
Men da denne Monds ædlefte Es
tetkommer sendte fine halvfjetdsi
indtyve ud i det ftote Missionsass
rinde da satte hon dem pas en
Trost-rede Han sagde til dem:
Meter ikke Pung, ifke Taste, ej heller
Sko; og hilfer ingen paa Vejen!
Han vilde, at de fkulde forftaa, at
Kongens Ærinde bavde dast.
Lg dct er dem-, ieg gerne vit;
fast-e Lasset-, at du og jeg sial for-!
staa. Vi er ikke bleven fwtdiae nusd
det state Ærinde endnu. Endnu
sendet Herren sine Discivle ud soc
at stge: Gut-s Rige er kommst imst
til eher. Endnu lodet det, —-- ti
dig og til mig: Goar del-for den
og gtrer alle Folkeflagene til wink
Difciple Det er et Ærinde, lsan
sendet is i, og dette Ærinde
bar Halt.
Vi vil ikke tale om Medlidenhed
med de Staller beruhe, der ikke ken
der Jesus. Naar det komme-r tä!
alt, san er din og niin Medlidenhed
ikke saa synderlig stor, at den et
vcerd at kegne med. Nei, Jesus,
tæte, Jesus havde Medlidenhed; lak
at the sagte mn den« vi har.
Heller ikke vil vi tale om at brin
ge dem vor Kultur, at eivilisere dem.
Einilifation san ille gite et Falk
lMeligt. Tivilisation alene tun
km bringe et Falk længete bort fra
Gub, derben, hvor bei ille Many
brydek sig am at file sig frem og
finde hom. Lad os tale end-m mer«
sagte om civilifationm
hvot han vil, —- tede til at gaa
hanc Ækindz thi det hat Haft.
III-et er hu n s Ærinde. Man Ve
vidstheden derom hjælpe og gennem
disie fattige Linict at ptsve os selv
alvorlig, om vi saa er med i Her
tens Ærinde, ikke enhver paa sin
Munde-, men enhver paa Herren-:
Maadc
J l. Joh. Z, 17 staat der et Ord.
som faa tidt hat ført min Tanke hen
paa Hedningemissionm Jeg vcd
not, der er Mc faadan direkte Tales
om Missionen i dette Vers; meni
jeg synes alligevel ikte, at vi kam
komme uden om det. Der staat-Fl
—« lckg un Werke til der-: »Men;
den, som hat Verdens Gods —"j
der stam- itfc, set du, »Den, som hats
saa og saa meget as Verdens Gods«:
ellet »Tu, som bar hundred-e Tal-»
lars eller tusinde Toll-Its of Ver-i
dens Gods« men, »Den, som hats
Verdens Gods« —- Herren lasggerj
sin Haand paa det, sont du og jegi
hat af Verdcns Eson og Tiger-: »Bei
er dia, jeg wenn-« Og hat du iaa
lidt cller megcst as Vetdcns Godö 1
læg san Mcerke til, hvad der staat: !
»Og set fin Bruder lide Nsd«. i
«Ja«, Tiger du, »men det ck minj
Bruder i Herren ellek min Ven el
Her Nabo« Nei, kaste, det er ist«
sie, der et Tale onl, for de lidcr
Ho ika Nod, dem heb-ver du jo 1
fkc ?
at dick-Ine:
men du hat en
«lidendc
Lundo". og tmn
soc-staat nogct
Brodcsr i Palme-mes
lidcr Nat-, faa dist
lmn lidisr Ausbund set du:
.,LA Inl
kan ikke hinle fig fclv.
og ban
kcr sit Hierte sor me.« Jkkcs If
nsnc, men Vierter 5or dinc
Eine er fo nahm-de for Nødcn der
nde. Der stam- alt for megct i vors
Bladc om d en til, at du ikkc skuldc
have set den. Jo Herren lkal nol
sstge for, at Øjnene faar det at se
Wetter dorimod tun du km im lukle
til. Men »Wer-leises bliver Guds
KasrliqbcM san i Dis-. Tot or del
underlige ved Evangelirt at fkøm
Herren hat givet os det for intet
saa bar ban fat den Regel, at den«
»fort! ilke vil give det til andre-, ban
faar selv miste det igm
! Ilt det bot-d et ftort Liset- at dri
ve Mission, det forftod Herrens«
NVL
Apostle Da Herren Stilledc
Betingelien og gav dem den
dem
stock
Forjasttelfc cMattlx
si, mi- da »for
lode de fttats Garnene tmskeii Livs
stillinm og folgte han1«. Text sor
fte Tids Kristne forftod dct »D(
vandtede om lich til Raiko vgl
Mem og Antiokia« lAp Ger ll 1
19): de reiste omkring i Lilleasicsiu
og Gartenland og Italien. Apo
stelen Paulus forftod det- Han
gjokde ikke engang Btug as sin Ret
til at leve as Evangelist THAT-. Gei
20, 34; IS, Bl: han giokde fig lelv
til Tjenek for alle, for at han kundc
vinde des flerex han blev Jsderms
som en Jtde og dem uden for Loven
lom uden for Laden, hatt blev stri
belig for de sit-hellge, alt for alle
at han i hvett Feld kunde stelle nag
le. Cl. Kot. 9) Wen dette var eis
trootdinæke Neu-MAY lom lex-edi
i ektttaotdimtre Tiber, figek du«
At de var sanfte almindelige Mu
nesker, det lau du læfe i Gub- Ord.
At Tiberne ven- mere ualmindelige
end den Das i Dag, det staat der
lagen Steder strevet Ol! de ttoede
paa en ftot Gerning ca en ftp-Forl
ser, det gjokde dem til unlink-deli
ge Menaester. Wen den femme
Gerning og den femme Frellee Hur
Umsqu Blotatdutwrnokw
denoqpaahamtilatoktex Kon
HAGO Print-e hat Halt. L
I
l
Og houclodeis er der dienen ofretcsi
For nogle Manns-der sidm blco der;
strevet over im Japan: »Kann ovcc
og hjælp ost« Der trckngtes til Ar
bejdere, hande og spart Samjuns
dets Spuk, iftlge »Danskeren«, lsd
sanledes: »Af Henfyn til de ekstm
quifter ..... befluttedes ikke ati
udiende steke Akhcjdeke :i1 denn-i
Missionsmatk for Næroætende.«
Nu, Samfundet tan jo ikke udiende
en Mond uden at lsnne hinn, og des
can ikke liune hom, naar der ille et
Penge i Kassen. Men noget var
der i Veer eet Sied. Var der ken,
der ille havde lækt at ofte, ille
havde faaet at se, at Nonsens Erin
de bat Ida-M
Men hvotW kan der oftesP
Ja, jeg ved i hvert Fqld eet Sied,
hvor der blivex often Hocrt For
aar udgaar der ska Præstestolen i
Blaic eeu eller flere unge Meiji«
der hat tilbtagt fyv as deres bedste
Aar der for at uddanne sig til Pre
stegekningen. · De er ikke W
qn’ek, disfe unge Mænd wer kan io
være en enkelt iblandt,) meu de fle
ste as dem et dygtise Were
ellet Sand-umko. Du ves, M en
Ostia W im i Lin-du
vognspenge, vg, dessem-nd man
altid gaa med Mc Mreder. Dei
er ikke for at rofe Verirrt-ne at jeg
figer alt bette, merk barg for at vise
dig, at der la n oft-es Jo, de fle
fte af vore Prasster hat oft-et —
noget.
Og det bedsics as det hole er, at
Man bebva ikke at reife paa Stole
for at oer Te, hvcsm Herren ikke
bar givet Ævnetne eller Kaldet til
at væte Prwa kcm alligcsvel faa Lov
til at ofre akkurat läge san meget til
hanö Riges Fromme, hans Ætinde
Og tm vil im gerne figc noget og
banden jeg iklc vil blive misfotstaai
et. Dei et llsnt og godh at der
er bleven sitrvcst om at ofre de Pen
ge til Missioncm lom man ellets
givcr ud til Tobak, candy, o. l. v
Men hvad tun dct blive til? Hvom
kan for Reste-n holde Regnlfab med
hvad hqn vilde have beugt
til slige Lin-gl- Nej, last-s tobolsw
gmde Ven, brbold du blot bin Pibe
om du kan Am Glasde og Gar-n as
den uden at lkade dig few- Mea
lære at o f r e, thi Guldct og Solvet
bsret Herren til. Kæke will-»spi
sende Veninde, lpis du blot candv,
lmen lkke Tor meget); M lær a!
ofre for Herren-Z Sag af det, der ht
ter ham til. Den Small-, vi lan
gaa og hatte til Side uden at meer
ke, at vi bot .""ret. dct ksn ikle blin
til stor Bellhnvlle. Lad os icke lali
de laadan must Mission. Nei. lors
läg at give as det. .,din Siwl bar
Lust til«, oa le bvorlksdes Heu-km
kan btuge dot oa velsigne del Aab »
kaste, Enkens S.kcktv EnkensSkwrvlj
Da A. F. Tichetning under den
ist-sie flesvigsfe dirig nat Ktigsmini
stet, sendtc Linn tmtte Lpraab nd
til Haltet spim bcqyndte paa demu
Maade: »Borgen! Fasdrelandet
ttænget til Mcknd til Bittens
ellerx »Borgen-! Fasdkemndct sta:
brugc Heim« cllert »Borgerek
Misdrelandci nmngier . . . . IFle
oq saa newin Rat-unt ellcr Zum
men. Og Fassdrclondot Eif. tumd der
fkulde lustige-L ja taugt over For
ventniiig. »Ei! Enigkwds og Kru
ligheds Amid imde mod sonniderlis
Mast grober dcs Tonika twir oa la
ve, kige og sattng gamlc og inmv
Den gav im Vidncsstmrd i Im Jst
bel. iwotmrd man ilgitedcis um
Kong Frrdcrik over-alt, book kmn 11i
ite fixi, on den Mo iiq Pidncstnrd -
de frivillims Linn linormcd man i
allk Sanssundsstlnsiist kam Fasde
londei til Hin-XVI Fwdkolsmdcts
Foksvak er en itiir og hesrliq Mist
ning og vaskd at ofrcs for-. Mcn lici
er en ftstre Geruhig end Vin. oq der
irrt-muss til Lin-. Kotigens Ærin
de her Hast. Oa i Konnt-us Ærin
de er Hafwætk ikke Laswastl
L, at disk kundp mal-es ad tin-d
Rost sont as en Besinne-. »Er dei iikc
den Fuße-, fom jeg hat Vehaq i —
at du dele- dit Brod med den kmn
gtige, og at du ladet de elendige o.·.
omvankcnde komme i dit Has? naak
du sei- en ntgem at du fiæd bam
og at du ikke holder dig tikbage fra.
dam, Tom er bit eget Sid?« T
Rumond ;
COE
Smiihisui Instit-L
Ei P. V. Oc)
—
»Im Zusitijfonjan Institution« :
tmrt Und- H.1:nsd51ud, tmis Norm
vol csr d-- ils-ice betendL indtagef on
botndnj:1«st-«fuld Plads i Landetså vi
denssabelige lldviklina og hifmrifkc
Asklorinq.
Jnstitutcts Tilblivcslso bannt-r et
Mist interessant Kapitel. Som man
kan siqe sig felo, var der altsaa en
Mond Disd Not-n Smithfom der . . .
— Mem hvem var denne Emithsons
Hatt fsdtes 1765 og dsde 1829.
Faderen var Heringen af Nortbum
beklaut-, Mode-ten dekimod bavhs
intet Navn —- faadan. Dei var en
Miss. Elisabeth Maceix Neian
Smithfon havde han eftec sin Inder-,
men gik ellers most under Navn
Louis Mutw. J sin Skalettd btugs
te ban Navnet James Leu-is, men
sont Testqtor og Videnftabsmand e
hau kendt sum James Smithfon.
Hart var et lyst Basel-, i Stand til
at drive alvorlige Studier. Sin
Tid tilbragte han fomemmelig pag
Europa-is Festland. Han dsdc og
blev begravet i Italien, mcn senkte
fcnttedes band Ben til Amerika (i
1904), hvor un hans Gran findes
nett det state Jajtitut, der bærer
hans Nava. Sin Fortune sit hart
dels efter en dqlpbroder.fta Mode
kens Mai-sieh dec« effek en Salv
Hter paa ishr-ne Side. Dame
Fortune Wer-ehe Dem til en
Reh-, med den Proviso, at fwis Re
W dsde Wiss, stulde Summen
sicnkes til de Form-be W, »sj
Campis-se i Wiss at In
M ved W .Wns RWL
til Its-M M sc Us
We M«W·« —- I
isztz m- twsz M W
s-———— I III
Hauen-fah damit-, og M
var altsaa Bejea nahen for Famu
en at glide til Amerika
Men —- Fonnuen var mer bleves
hjem1«s, idet vor minstrwætdige
Kongrcs debattetede dens Ovektas
gelse gcnncm 10 lange Aar. Stuf
enedes man da endelig om at mod
tage Gar-en og lade den fylde fin
Bestemmelle En Komite danne
des til at udkaste Planet for Opteti
tecer af et Bygningskompleks, der
kunde væte Sagen neu-dick Os
lad os- het bemerkte, at Gaben ika
just var noch Lonsmestilling, men
for den Tid cn bewdekig Sum, nems
lig 8615,169.
Den, der first gaves en lebende
Stilling for dette TIer og fom
1846 forfattedc et Program for dcts
Nennen-sprosse, vor Joseph Henm
Don fort-flog Mgende til »Mind
fkabs Formerelse«: 1. Mcknd as Ta
lent ansporcs ved en passende Gedi
astelfe til at foretage Underisgelfek
ester nye Saht-heben 2. En Tot
af Jndtckgtrn anvendes aarlig til
scrrli.a Forstwian under kyndiqr
Masnds Vesilcsduing. —- Til »Mind
ssabs lldbtcdelke« anbcfalcde ban:
l. Udgivelsen as en Rirkkc Jndbri
rotninqek om Landstan Frcmgong
i bens forstellige Form-Musen 2
Udgivcslscsn as smssilte Aflmndlinchr
som- Emncr as almindclig Interes
fe.
Med »dem-n Tom Seh-einst wars
der sat me Lvrettrlscn as et Biblio
t«-k. snmt tilliats et Museum J cht
ti- sidstc indlcmmedcs m siwldcn
Jomlinq vaa benvod 10,000 Mincz
mlier. samlcsde as Smitbson Mo
Tenno vækdifulde Samling, vod SFL
den as nmngfoldigc andre Not-strich
bnmdte under en« Jldlss i Vngninsl
am Ists-. 4
Tor roch fat pac- Zwist-mande
fokstning paa forstellige Omtaadcr.
Blandt ander bleo Etotmene gjort
nt Nisus-and for gkundjg UndetsH
gelie. Tom Arbeij opkettedc cnj
tctmmftik Vejrtjcsmsste, sum jenen-«
ndmflcch til Te Fokmcde Inners
chrburcau -— en Rogeringsbcdrjst
drr nu aatläg flugcsk tncllcm tte og
site Lijllxomät TMan og sont fka
et praktisi Standpunkt ittc et til
Eierneimlktmc ior Mcnjgmand. Dog
nmngc Iuiiude ,,chkpkofeter« tmk
drcm gode Ums-brav oed dem Bu
rmn, da san man oi jo drum-d flcm
ais til Tat-Is.
Justitmrt udqjver mastig-J Vers-»t
ninaer om dct Arbede des i Aa
kctsk gøb hat lagt chlag paa Aki
bejdsstyrken. En uhykc Zamlina
Wer er fault-des dienen til. Eom
et fortfenitfuldt Arbede Ansmlten
i mangc Aar hat dtevet, Lan nævi
ncs de emologiste ·Studier og Un
detisgelscr blandt Amerikas India
nete, et Arbejde, der hat fasset Loc
ovet mangt dg ausget, disfe Falke
ftanmusk ocdrskende. Mcn ogsao
Uudctspgetsek as felve.Landset hab
fundei og findet Sied. Säuledesz
sendtes en Ekspedition nd for atI
ftiftc Bctcndtskab used Stufen Co
lorados masrkelige »Er-and Canon«.
Samt mangt og megef of lignende
Akt.
Ogioa for de vflde Dyr dkoges
der Omsotg. Adskillige Arter tru
edes mcd total Undergang. Soa
tog Anstalten fat paa at opkette en
Dyreham hvor navnlig de truede
Attet funde added-D Man ändert
tede et foreltbigt Marter Tot disfe
i Anftaltens umiddelbare NOT-bed.
Samlingen voiite Aar for Aar, otz
i 1890 Ievilqede Lang-essen M
000 Dollqrs til Ksbei of ea. en
Mettion Land-i Wen Wash
ington W, hvor faa vort
Lands nationqle Drin-have indkettes
des, under Institut-s Ledelir.
Kett Tid effor, at Professor
Longlen bavde overtaact Sestetærs
voftem oprettedes et afttosysisi Ob
servatorium som ved Sidcn cri sin
Del af Hovcdfummen aakligt un
derftsttes as Konntesfm Dei hat
Jnftrumentet til en Betst-di of sinkt-.
850,000.
J 1891 qav en Nyman Thos.
G. Boquius· s200,000 til An
stalten, bvotaf Halvpartens Nen
m sknlde anvendes til Underftgeli
for as Atmosfærem Luftm Nat-n
lig to engeser Werkstatt-mond,
fom Toretog akundiqe Studiek i
dem Jag, er bleven hol-must med
starke Pia-miet- as desto Fond.
J 1889 anerkendtes Amerikanll
Osswkisk Association af Kaum-essen
der gav Forenkngen Bauch-g om aars
liq at indfende en Ravpott til Jn
stitutet. Alle denne Formings am
fangstige Materials Iom Btger.
Manuskripter. Heftm Samlinger.
Je» opbevates mestenbels i Insti
tuned
Anstalt-nd fast- oq rjrlige Ofen
dom del-her fis for Use-I til over
een Million Voller-.
Den Mond der maner Im sma
Ceiweft M at site Inst-M M no
qeti vix-sollst oq bis-Ast er Mk
Nie-pour MM Im nnd Im
Hvilken Slags Tændstikker
bruger De?
Ilvem las-er dems
Amt-f
ler ils- giktige alle-t- ikkei
Er Je »dyppet" sen euer
to Ganges Hvillken slsks
er bisdst og bvorkorf
Et- stikken Ismk og stkklt
eile-t- kort os svsgi
Wider Hovedet sk, nur
ils-a strysess ellek siddek
Jst fu«
Bis-Puder di- jtskvat eller
ilkkef
Ithslnvk ngpr If Tit-nd
stilckcsr man vix-re interes
siert-f i disk-e Amt-gamde
Hvor Woge sum besvske to
at den-s
Der-am Polk ridstc-, Ins-d
do bot- vikies, om Tikadstikkcr,
sag vilde de kuu bissige- sske
Roms Mittel-sey som lsves sk
Diamoncl March compaay i
ameriksoslr Psbkikkek og ak
ameriktnuke Akbejdeke.
Vor Opgsve ek" at oplyse
Pont
5 Carus- Bnhver handlende.. Nvæn Nin-net
752 2«22-».-.«2e.-!!-72-i. Gy-«7
Hat De fet
Vokt uyc Amerikanfk-Standinaviske
Flaukoth
Sn aldcles ny Jde til Brevkort —- det amerikanike og de ?
nokdifke Landes Flug samt et Prospekt fta hvekt Land. Udstrt iom
Fakvelithogtafi. antrykt hvert Kaki et ftkste Vers of de respek
tive Landes Nationalfange —- Danfk: »Der et et yudigt Land«.
Amerika-Ist: »Mi) Coumry Cis of Ihre« o. f. v. Kan faqs form-et
ellek et enkelt Lands sætskilt efter Suste
Ptifet et 25 cis. set Duft-. 5 Dusis fa- 81.00.
En yppeklig Artikel for Foklmndleke og Agenter. Stor
W apuaas ved Partikslx Prsve irit pat- Foqungende.
Dus- Ltfh. Publ. posit,
sinkt-, Rest.
Zog Vimslmvt siod soc Adolf-en gen
Arm ncksusn tyve Aar. Dei lan sy
ncLs en Ward Zieran at han, der
anvendte saa niesen Tid og Esaus
iindighcd paa at fremftille en mu
getescndsLujt Fluvemastine, ituldo
da faa Aar, for hans Erhabene
at Zlyoning uden Gtaisopdrift var
mutig, realisekcch of andre. Hvad
han maattr udsma of Haan of For
finkrdelfcs over sinc- vidrnilabeliq sor
nslte Opsindcslse paa Floveustnitms
Omraade, derpaa tasnler vel m- lus
saa. Men dissc Ting bidkog not
til at forbltte bam Livet vg fu«-.
ham i Graveu. Hain Ikyldes den
lutttigo lldvillina of Nutideno Hid
undetlige Gastnotokcr. fom Mit
eqcntlia tunliggjordks Automobiletcs
og Flyvemafkinens Frcnistilling.
— James Smichfon befsgte al·
dtig Amerika, og det vides iste.
lwad der bevægede ham til at stern
le sin Fokmue til Amerika. Nogle
menet at spare Grunden i fjlgendc
Udtalelfe, der io klakt nnk anwdet
den Uret, der vcd han« uægte Fid
lel wnqede bang Sind: »Eure-pag
bedlte Blod flydet i mine Waaren
Pan festeste Side er ieq en North
umberland pas mjdkene Stde et
ieg i Slægt med Konser. en det
te header mtg tut-t. — Mit Navn
stql leve i Menneskets Minde, nam
Northumberland oa Werth Tälern
er udslettkde og glmte«·
Smitbfonien Justitutions MU
ninqskomvlekg er holdt S modifice·
rot Ruudbuesiil og minder mrd sinr
Tinder og Iæstningstaarne om Mid
delqlderens Mdderborge
Det var-, fom dehnt-L til den-te
Anstalt- at Uieodor Rooievelts
Jaattwiæet tm Astifu oq Seide-me
rika skcknkedes oa nu findez anbren
h.
Endnu kan Als-seh at Smitbs
sen fom Bkdenstabsmand sækliq
sysfellstte sig med Kemi og Minera
logi. Gan Mel-est- 28 thmdlins
get for pet btüisie Mdenstabiwei
Geiste-h as hvilkei han var sied
lcsm. Des-»den jin-o Izan mange
«:IIIIitlc-c Iot laskdc IIdgitrIIter.
samt efteklod sig et betydcligx An
tal utrykte Manuskripter
Prof Langley hat-de vasrct Leu-Ist
IMateIImtic ocd det Imtionole SI
okademi I Annapolis, Professor I
Mtroitomi ved PennsylvanIens U
niversitet og foretog Obsekvationer
of Salt-II (paa Bjckge I Eolorado
oa California), iom hidrog Ineget
til Kondssabkt as Solvet-»Im Til
lige opfandt han et findeigt Instru
ment (Volometek), oess mauler
SItaalevarIIIe. — Hang Flewmmx
Itine csk I indevwrcnde Aar as Glean
Cur-fis blau-II Iat i kaIgbcIk Stand,
ocI Wteren bar vIst, at MastIIIeII
vitkelia san flyvc —- iksnt den for
aarsagede Lanqley saa bitte Stuf
Wellen .
)
I
I
!
Studagsstoleloreknes »
Arbeide og Unt.
JndledIIIngs Forber oed Moos
III-M I North-Held Minn.
Dcstte Ein-te brbandlcr en itok
Sag, iom hat vidtmsksende Betydi
ning· Dei er start og betodninqss
full-L thi hvic Studagsftolesskbeji
dct ikkcs ledes oq itrcs ret, vil dct
fide-! kendcs wo Wirkens eller Mr
nighodcsns Tilsmnd. J de offcntliak
Sinkt-r frasvcss der Dygtiqkusd as
den-, der ital uudgrvifa Dei sam
me but-de vastc fandt for vol-e Sta
daqsstoler, dog maa man der oite
nsjes med det, fom er mindre sys
tigt, fokdi man Mc hat fapdannk
Lækem fom man kunae snsie fig.
Den offentlige Stole hat i Sarde
leshed med den intellectuelle Side
medens Sindaqsstrlen bar med
den aqndeliqe Side, med Sirt-ten at
stre. Der kunde siges meqsi om
Mem men vi um holde os M
cametx Lamen- Ictbejde oq IM.
M bist It stets II W
sum scheide, M M wider Mc
blos til-en men We spie-W
