Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 23, 1914)
Det, der besinnt " " ·isiijssoaiismmmij, (a.4o, si Jein Kein-. i If Bester Ward Anrufen, l Essenham i Der et et Spsrgsmaah som i den senkte Tid atter og atter er kommen frem, nemlig Vette: Ovad Mkte Jesus om fig fett-. Der er ikke fau, sont bestrider Kirkens Re: til at kalde Jesus for Guds Ssn i fertig Jst-stand nd fra den Paa stand, at fandanne Tanker havde Je ikke om fig felv. Hvad mente Je sus da om fig sele Ja, vi faar vei bedft Klarheit detover ved at prsoc paa at finde ud af, hvad han krame de med Henfyn til fig selix Den flygtjgste Genuemgang c«i de fire Evangelier viser os, at Je sus ftemsatte adskillige Kra- med Hensyn til sig seh-. Dei er ikke Krav om jotdisk Mag: og Myndighed om Penge eller Jud flydelfe, nei, det er i sprste Række moralske Kran, han stiller; hcm herv der at eje moralfk Autoritet og det i dobbelt Bewdning, neinlig som Slægtens Hei-te og Læter. Hcm satte sig uden videre til Heu-e over Mennefkenes Liv: Fslg mig, siger Van, inart til en Flok unge Masnd TMath 4, 18) —- snatt til enkelte Mcnnesker (Matb. 8, 22. H, m og i alle Tilfceide staat disk-sc Mcniieskcr op og fslger hom: »dc sorlod all: Ting«, ,,de fulgte ham Rats-« staat der-, de tagt-r det som en selvfslaeliq Eing, der er ingen Tale om Mod stand, ellet ogsaa gaat de Tom bin rige unge Mond bedrovede bort med en Brod i Hintet OF bcm gør sia til Mcnmssklss flcmtens Laster: »Zandeliq im fi gcr edel-X fættksr lmn ovimod den gamle Lon: der staat flrevet Men naar et Montieka fremsættck Jaadanne moralka Mad, maa han ndermere kunnc begrundp. bvad der berettiaer bam til at fremfwttc dem og det er just dat, Jesus zsør Den forstis Vearundolfe lich-r i bans Karat-ten Tot efcndommeliacs ved den vat: Aandeliabed samt ubtss grasnfet Kretliqbed til Gud oa Men nefkek oa fss laa dertilt hans moral ske Ovbsietbed oa Pletfribed, lmnsjsl Sundfribed: beri ligqer bans Betst-E tiaelfe til at fremfætte moralka Mal-. Men den næsfte Vegrnadelfe lia-! get i hans Ktav am at ver-re Messs » ass. Jsdernes Religion var io For ventninqeng Religion, som en rsd Ttaad gaar Trinken am Messias gennem fiele det aamle Tritt-male ban er det ywerste Skud paa Jst-a els Stamme, den i hvem Israel naar den hsfefte Udvikling. Jesus» kaldet ganfke vist aldtig sig felv udsi ttnkkelig Messias, fordi Meösias var has Jsdefollet bleven forbunden med Tuscien am verdslig Magt og Jndflydelfe, men det kan ikke ivcm sskjult, at han ftadig jævnfsrer sig selv med Mesfias og troede am fig klo, at han var Messiaä Tag Fristelleshistatiem antydet den ille, at han var noget sætligt, siden han shavde at gennemgaa Fri« stellens Jldprjve lMaklx 4, 1—11) ellet da han holder sin Tiltcædelfesi pkædikeu i Nazareth, slaar han ov paa et Ord, der et talt af Essaias som Messias og stack- J Dag er den ne Strift gaaei i Opfyldelse (Luk. 4, 21), hvem uden Mcssias havdz estek Wes Opfatelle Ret til at fis-, fom Jelus laade i fiu Bierg Wem Jeq et kommen for a: M Laden og Project-tm M. 5,17);da Peter paa Jesus W M« M m et- fvw tmduersrifwt,nwhan dek md Mk da Jesus Mist Pe tsc fis M Ort M. IS, 16). Han bruger ikke om sig selv Mes fiasnavneh men derimod Navnet «Mennefkenes Stu, som de fleste Bi belforstere et enige om i Jesu Mund dæsker Navnet Messing. Men han« chw om at eje moralsk Myndighed gaat endnu dybere, idet han tiltos get stg gnddommelige Fortettighe der. Don tilgiver Synb; da den vætkbrudne bringet til hom; siger han: Sin, svær frimodig, dine Sim der et dig forladtex hvilket frem kaldte en Anklage for Gudsbespottels se blandt Illfkuerne, thi hvem, si ger de, hat Ret til at forlade Syns der uden Gub. MsgaMstgfelmathaner Umnesteflaqtent W: Men nWstnftalkommisiqu M MW mel- siue Inst-, da W Ic- ietaie euhvet esta stne san-Wer Matt-. ta, N) at hau IM stk W M W of Linn-lieu am Brude den state Dort-freue i Mach. Evan gelietg 25. Kapitel. Han ktæver at være Slægtens erlfen hakt set paa Mennesker og tolet om dem som fortabt, og paa den anden Side, at hqm Mennefkes sinnen er kommen for at ssge og frelfe de for-tobte, for at gisve sit Lir »ti! en Geniesningö Vetaling for Zwange. « Gan kalte om, at han havde vceret til, spread han kam til Jordan og det ikke alene i Fortalen til Johan nes Evangeliet, men ogfaa ved sor— stellige andre Lejligheder: han var dct Brod, fom var kommen ned frc Himmelen (Joh 6, 42) og ei andet Sted fandelig siger jeg Edet, fst JAbraham blen, er jeg (Joh 8, 581 Ifamtr Helliggør mig nu Feder med den Herlighed, som jeg bavde bos dia, for Ver-den var CI ob 17, 5). Endelig kalder ban fig felv Guds Son: boss de 3 føkste Evangeliftet udtalet han det knapt faa tndeligt som i Johattnegevangeliet Tag fsrft de mere ubestemte Udtryk Math. 11, 27: Alle Tina er mig overginne as min Faden og ingen kendcr Sonnen uden Faderen, og ingen Faderen uden Sonnen ou den, for hvem Sonnen vil aabenbate hom. Mt 12 T 50: Thi enhver, der gsr min Judex-F Vilje, som er i Himlem han er min Broder og Epfter og Moder-. Muth 18, 10: See til, at J ikke foragte en enefte af disk-se Samen tni jeg siger Eber-, at deres Engle i Himlen set altid min Faders Ansigt, som er i Hitnlen. Men læg oasaa erfs til de me sre bestemw Luk. 2, M: Vidfte J ikke, at jeg bør vasre i min Faden Gewim. Math. T, LI: Jkke en bver fom Tiger til mig Herre, Herrs skal komme ind i Himmkriges Nige Math. 10, 32t cnbvcsr Tom vedkender sig for mig for Mcnneffene, ham vil oqfao jeg vedkende mig for mir Fader, som er i Himlene. Math. 12, 6: endnu en havde han, en el sket Son, ham fendte han tilsidfrti. dem. Aller ftastkeft lyder det hos Johannes-: 5, 25t Sandelig siget je.1 Eder, den Time kommt-, ja er nu da de dsde skal dsre Guds Ssns Rsst og de som hsrer den skal leve s 9,35——37. Jesus sagde: ftot du pao Guds Sau —- baade hat du set hom, on den sorn taler med dig, ham et det. 14, 9, 10: den som, bar set mig, bar set Faderen — trok du ille at jeg er i Feder-sen oq Fadåken i «mia. 17, 21: paa det, de alle maa være et, ligefom Du Feder i smig vg jeg i Dig. --«-. 0--— .—. singend Ykiudr. ,,Kongens Ærinde Lmnde Hast« Saale-des sagde en Gang en troende Mond i et trosfvagt Øjebljk Han vilde redde sit eget Lin ved en Usandhed, men bragte derved Ulykkc Tover det Mennesse, han fette bag vaet Men da denne Monds ædlefte Es tetkommer sendte fine halvfjetdsi indtyve ud i det ftote Missionsass rinde da satte hon dem pas en Trost-rede Han sagde til dem: Meter ikke Pung, ifke Taste, ej heller Sko; og hilfer ingen paa Vejen! Han vilde, at de fkulde forftaa, at Kongens Ærinde bavde dast. Lg dct er dem-, ieg gerne vit; fast-e Lasset-, at du og jeg sial for-! staa. Vi er ikke bleven fwtdiae nusd det state Ærinde endnu. Endnu sendet Herren sine Discivle ud soc at stge: Gut-s Rige er kommst imst til eher. Endnu lodet det, —-- ti dig og til mig: Goar del-for den og gtrer alle Folkeflagene til wink Difciple Det er et Ærinde, lsan sendet is i, og dette Ærinde bar Halt. Vi vil ikke tale om Medlidenhed med de Staller beruhe, der ikke ken der Jesus. Naar det komme-r tä! alt, san er din og niin Medlidenhed ikke saa synderlig stor, at den et vcerd at kegne med. Nei, Jesus, tæte, Jesus havde Medlidenhed; lak at the sagte mn den« vi har. Heller ikke vil vi tale om at brin ge dem vor Kultur, at eivilisere dem. Einilifation san ille gite et Falk lMeligt. Tivilisation alene tun km bringe et Falk længete bort fra Gub, derben, hvor bei ille Many brydek sig am at file sig frem og finde hom. Lad os tale end-m mer« sagte om civilifationm hvot han vil, —- tede til at gaa hanc Ækindz thi det hat Haft. III-et er hu n s Ærinde. Man Ve vidstheden derom hjælpe og gennem disie fattige Linict at ptsve os selv alvorlig, om vi saa er med i Her tens Ærinde, ikke enhver paa sin Munde-, men enhver paa Herren-: Maadc J l. Joh. Z, 17 staat der et Ord. som faa tidt hat ført min Tanke hen paa Hedningemissionm Jeg vcd not, der er Mc faadan direkte Tales om Missionen i dette Vers; meni jeg synes alligevel ikte, at vi kam komme uden om det. Der staat-Fl —« lckg un Werke til der-: »Men; den, som hat Verdens Gods —"j der stam- itfc, set du, »Den, som hats saa og saa meget as Verdens Gods«: ellet »Tu, som bar hundred-e Tal-» lars eller tusinde Toll-Its of Ver-i dens Gods« men, »Den, som hats Verdens Gods« —- Herren lasggerj sin Haand paa det, sont du og jegi hat af Verdcns Eson og Tiger-: »Bei er dia, jeg wenn-« Og hat du iaa lidt cller megcst as Vetdcns Godö 1 læg san Mcerke til, hvad der staat: ! »Og set fin Bruder lide Nsd«. i «Ja«, Tiger du, »men det ck minj Bruder i Herren ellek min Ven el Her Nabo« Nei, kaste, det er ist« sie, der et Tale onl, for de lidcr Ho ika Nod, dem heb-ver du jo 1 fkc ? at dick-Ine: men du hat en «lidendc Lundo". og tmn soc-staat nogct Brodcsr i Palme-mes lidcr Nat-, faa dist lmn lidisr Ausbund set du: .,LA Inl kan ikke hinle fig fclv. og ban kcr sit Hierte sor me.« Jkkcs If nsnc, men Vierter 5or dinc Eine er fo nahm-de for Nødcn der nde. Der stam- alt for megct i vors Bladc om d en til, at du ikkc skuldc have set den. Jo Herren lkal nol sstge for, at Øjnene faar det at se Wetter dorimod tun du km im lukle til. Men »Wer-leises bliver Guds KasrliqbcM san i Dis-. Tot or del underlige ved Evangelirt at fkøm Herren hat givet os det for intet saa bar ban fat den Regel, at den« »fort! ilke vil give det til andre-, ban faar selv miste det igm ! Ilt det bot-d et ftort Liset- at dri ve Mission, det forftod Herrens« NVL Apostle Da Herren Stilledc Betingelien og gav dem den dem stock Forjasttelfc cMattlx si, mi- da »for lode de fttats Garnene tmskeii Livs stillinm og folgte han1«. Text sor fte Tids Kristne forftod dct »D( vandtede om lich til Raiko vgl Mem og Antiokia« lAp Ger ll 1 19): de reiste omkring i Lilleasicsiu og Gartenland og Italien. Apo stelen Paulus forftod det- Han gjokde ikke engang Btug as sin Ret til at leve as Evangelist THAT-. Gei 20, 34; IS, Bl: han giokde fig lelv til Tjenek for alle, for at han kundc vinde des flerex han blev Jsderms som en Jtde og dem uden for Loven lom uden for Laden, hatt blev stri belig for de sit-hellge, alt for alle at han i hvett Feld kunde stelle nag le. Cl. Kot. 9) Wen dette var eis trootdinæke Neu-MAY lom lex-edi i ektttaotdimtre Tiber, figek du« At de var sanfte almindelige Mu nesker, det lau du læfe i Gub- Ord. At Tiberne ven- mere ualmindelige end den Das i Dag, det staat der lagen Steder strevet Ol! de ttoede paa en ftot Gerning ca en ftp-Forl ser, det gjokde dem til unlink-deli ge Menaester. Wen den femme Gerning og den femme Frellee Hur Umsqu Blotatdutwrnokw denoqpaahamtilatoktex Kon HAGO Print-e hat Halt. L I l Og houclodeis er der dienen ofretcsi For nogle Manns-der sidm blco der; strevet over im Japan: »Kann ovcc og hjælp ost« Der trckngtes til Ar bejdere, hande og spart Samjuns dets Spuk, iftlge »Danskeren«, lsd sanledes: »Af Henfyn til de ekstm quifter ..... befluttedes ikke ati udiende steke Akhcjdeke :i1 denn-i Missionsmatk for Næroætende.« Nu, Samfundet tan jo ikke udiende en Mond uden at lsnne hinn, og des can ikke liune hom, naar der ille et Penge i Kassen. Men noget var der i Veer eet Sied. Var der ken, der ille havde lækt at ofte, ille havde faaet at se, at Nonsens Erin de bat Ida-M Men hvotW kan der oftesP Ja, jeg ved i hvert Fqld eet Sied, hvor der blivex often Hocrt For aar udgaar der ska Præstestolen i Blaic eeu eller flere unge Meiji« der hat tilbtagt fyv as deres bedste Aar der for at uddanne sig til Pre stegekningen. · De er ikke W qn’ek, disfe unge Mænd wer kan io være en enkelt iblandt,) meu de fle ste as dem et dygtise Were ellet Sand-umko. Du ves, M en Ostia W im i Lin-du vognspenge, vg, dessem-nd man altid gaa med Mc Mreder. Dei er ikke for at rofe Verirrt-ne at jeg figer alt bette, merk barg for at vise dig, at der la n oft-es Jo, de fle fte af vore Prasster hat oft-et — noget. Og det bedsics as det hole er, at Man bebva ikke at reife paa Stole for at oer Te, hvcsm Herren ikke bar givet Ævnetne eller Kaldet til at væte Prwa kcm alligcsvel faa Lov til at ofre akkurat läge san meget til hanö Riges Fromme, hans Ætinde Og tm vil im gerne figc noget og banden jeg iklc vil blive misfotstaai et. Dei et llsnt og godh at der er bleven sitrvcst om at ofre de Pen ge til Missioncm lom man ellets givcr ud til Tobak, candy, o. l. v Men hvad tun dct blive til? Hvom kan for Reste-n holde Regnlfab med hvad hqn vilde have beugt til slige Lin-gl- Nej, last-s tobolsw gmde Ven, brbold du blot bin Pibe om du kan Am Glasde og Gar-n as den uden at lkade dig few- Mea lære at o f r e, thi Guldct og Solvet bsret Herren til. Kæke will-»spi sende Veninde, lpis du blot candv, lmen lkke Tor meget); M lær a! ofre for Herren-Z Sag af det, der ht ter ham til. Den Small-, vi lan gaa og hatte til Side uden at meer ke, at vi bot .""ret. dct ksn ikle blin til stor Bellhnvlle. Lad os icke lali de laadan must Mission. Nei. lors läg at give as det. .,din Siwl bar Lust til«, oa le bvorlksdes Heu-km kan btuge dot oa velsigne del Aab » kaste, Enkens S.kcktv EnkensSkwrvlj Da A. F. Tichetning under den ist-sie flesvigsfe dirig nat Ktigsmini stet, sendtc Linn tmtte Lpraab nd til Haltet spim bcqyndte paa demu Maade: »Borgen! Fasdrelandet ttænget til Mcknd til Bittens ellerx »Borgen-! Fasdkemndct sta: brugc Heim« cllert »Borgerek Misdrelandci nmngier . . . . IFle oq saa newin Rat-unt ellcr Zum men. Og Fassdrclondot Eif. tumd der fkulde lustige-L ja taugt over For ventniiig. »Ei! Enigkwds og Kru ligheds Amid imde mod sonniderlis Mast grober dcs Tonika twir oa la ve, kige og sattng gamlc og inmv Den gav im Vidncsstmrd i Im Jst bel. iwotmrd man ilgitedcis um Kong Frrdcrik over-alt, book kmn 11i ite fixi, on den Mo iiq Pidncstnrd - de frivillims Linn linormcd man i allk Sanssundsstlnsiist kam Fasde londei til Hin-XVI Fwdkolsmdcts Foksvak er en itiir og hesrliq Mist ning og vaskd at ofrcs for-. Mcn lici er en ftstre Geruhig end Vin. oq der irrt-muss til Lin-. Kotigens Ærin de her Hast. Oa i Konnt-us Ærin de er Hafwætk ikke Laswastl L, at disk kundp mal-es ad tin-d Rost sont as en Besinne-. »Er dei iikc den Fuße-, fom jeg hat Vehaq i — at du dele- dit Brod med den kmn gtige, og at du ladet de elendige o.·. omvankcnde komme i dit Has? naak du sei- en ntgem at du fiæd bam og at du ikke holder dig tikbage fra. dam, Tom er bit eget Sid?« T Rumond ; COE Smiihisui Instit-L Ei P. V. Oc) — »Im Zusitijfonjan Institution« : tmrt Und- H.1:nsd51ud, tmis Norm vol csr d-- ils-ice betendL indtagef on botndnj:1«st-«fuld Plads i Landetså vi denssabelige lldviklina og hifmrifkc Asklorinq. Jnstitutcts Tilblivcslso bannt-r et Mist interessant Kapitel. Som man kan siqe sig felo, var der altsaa en Mond Disd Not-n Smithfom der . . . — Mem hvem var denne Emithsons Hatt fsdtes 1765 og dsde 1829. Faderen var Heringen af Nortbum beklaut-, Mode-ten dekimod bavhs intet Navn —- faadan. Dei var en Miss. Elisabeth Maceix Neian Smithfon havde han eftec sin Inder-, men gik ellers most under Navn Louis Mutw. J sin Skalettd btugs te ban Navnet James Leu-is, men sont Testqtor og Videnftabsmand e hau kendt sum James Smithfon. Hart var et lyst Basel-, i Stand til at drive alvorlige Studier. Sin Tid tilbragte han fomemmelig pag Europa-is Festland. Han dsdc og blev begravet i Italien, mcn senkte fcnttedes band Ben til Amerika (i 1904), hvor un hans Gran findes nett det state Jajtitut, der bærer hans Nava. Sin Fortune sit hart dels efter en dqlpbroder.fta Mode kens Mai-sieh dec« effek en Salv Hter paa ishr-ne Side. Dame Fortune Wer-ehe Dem til en Reh-, med den Proviso, at fwis Re W dsde Wiss, stulde Summen sicnkes til de Form-be W, »sj Campis-se i Wiss at In M ved W .Wns RWL til Its-M M sc Us We M«W·« —- I isztz m- twsz M W s-———— I III Hauen-fah damit-, og M var altsaa Bejea nahen for Famu en at glide til Amerika Men —- Fonnuen var mer bleves hjem1«s, idet vor minstrwætdige Kongrcs debattetede dens Ovektas gelse gcnncm 10 lange Aar. Stuf enedes man da endelig om at mod tage Gar-en og lade den fylde fin Bestemmelle En Komite danne des til at udkaste Planet for Opteti tecer af et Bygningskompleks, der kunde væte Sagen neu-dick Os lad os- het bemerkte, at Gaben ika just var noch Lonsmestilling, men for den Tid cn bewdekig Sum, nems lig 8615,169. Den, der first gaves en lebende Stilling for dette TIer og fom 1846 forfattedc et Program for dcts Nennen-sprosse, vor Joseph Henm Don fort-flog Mgende til »Mind fkabs Formerelse«: 1. Mcknd as Ta lent ansporcs ved en passende Gedi astelfe til at foretage Underisgelfek ester nye Saht-heben 2. En Tot af Jndtckgtrn anvendes aarlig til scrrli.a Forstwian under kyndiqr Masnds Vesilcsduing. —- Til »Mind ssabs lldbtcdelke« anbcfalcde ban: l. Udgivelsen as en Rirkkc Jndbri rotninqek om Landstan Frcmgong i bens forstellige Form-Musen 2 Udgivcslscsn as smssilte Aflmndlinchr som- Emncr as almindclig Interes fe. Med »dem-n Tom Seh-einst wars der sat me Lvrettrlscn as et Biblio t«-k. snmt tilliats et Museum J cht ti- sidstc indlcmmedcs m siwldcn Jomlinq vaa benvod 10,000 Mincz mlier. samlcsde as Smitbson Mo Tenno vækdifulde Samling, vod SFL den as nmngfoldigc andre Not-strich bnmdte under en« Jldlss i Vngninsl am Ists-. 4 Tor roch fat pac- Zwist-mande fokstning paa forstellige Omtaadcr. Blandt ander bleo Etotmene gjort nt Nisus-and for gkundjg UndetsH gelie. Tom Arbeij opkettedc cnj tctmmftik Vejrtjcsmsste, sum jenen-« ndmflcch til Te Fokmcde Inners chrburcau -— en Rogeringsbcdrjst drr nu aatläg flugcsk tncllcm tte og site Lijllxomät TMan og sont fka et praktisi Standpunkt ittc et til Eierneimlktmc ior Mcnjgmand. Dog nmngc Iuiiude ,,chkpkofeter« tmk drcm gode Ums-brav oed dem Bu rmn, da san man oi jo drum-d flcm ais til Tat-Is. Justitmrt udqjver mastig-J Vers-»t ninaer om dct Arbede des i Aa kctsk gøb hat lagt chlag paa Aki bejdsstyrken. En uhykc Zamlina Wer er fault-des dienen til. Eom et fortfenitfuldt Arbede Ansmlten i mangc Aar hat dtevet, Lan nævi ncs de emologiste ·Studier og Un detisgelscr blandt Amerikas India nete, et Arbejde, der hat fasset Loc ovet mangt dg ausget, disfe Falke ftanmusk ocdrskende. Mcn ogsao Uudctspgetsek as felve.Landset hab fundei og findet Sied. Säuledesz sendtes en Ekspedition nd for atI ftiftc Bctcndtskab used Stufen Co lorados masrkelige »Er-and Canon«. Samt mangt og megef of lignende Akt. Ogioa for de vflde Dyr dkoges der Omsotg. Adskillige Arter tru edes mcd total Undergang. Soa tog Anstalten fat paa at opkette en Dyreham hvor navnlig de truede Attet funde added-D Man ändert tede et foreltbigt Marter Tot disfe i Anftaltens umiddelbare NOT-bed. Samlingen voiite Aar for Aar, otz i 1890 Ievilqede Lang-essen M 000 Dollqrs til Ksbei of ea. en Mettion Land-i Wen Wash ington W, hvor faa vort Lands nationqle Drin-have indkettes des, under Institut-s Ledelir. Kett Tid effor, at Professor Longlen bavde overtaact Sestetærs voftem oprettedes et afttosysisi Ob servatorium som ved Sidcn cri sin Del af Hovcdfummen aakligt un derftsttes as Konntesfm Dei hat Jnftrumentet til en Betst-di of sinkt-. 850,000. J 1891 qav en Nyman Thos. G. Boquius· s200,000 til An stalten, bvotaf Halvpartens Nen m sknlde anvendes til Underftgeli for as Atmosfærem Luftm Nat-n lig to engeser Werkstatt-mond, fom Toretog akundiqe Studiek i dem Jag, er bleven hol-must med starke Pia-miet- as desto Fond. J 1889 anerkendtes Amerikanll Osswkisk Association af Kaum-essen der gav Forenkngen Bauch-g om aars liq at indfende en Ravpott til Jn stitutet. Alle denne Formings am fangstige Materials Iom Btger. Manuskripter. Heftm Samlinger. Je» opbevates mestenbels i Insti tuned Anstalt-nd fast- oq rjrlige Ofen dom del-her fis for Use-I til over een Million Voller-. Den Mond der maner Im sma Ceiweft M at site Inst-M M no qeti vix-sollst oq bis-Ast er Mk Nie-pour MM Im nnd Im Hvilken Slags Tændstikker bruger De? Ilvem las-er dems Amt-f ler ils- giktige alle-t- ikkei Er Je »dyppet" sen euer to Ganges Hvillken slsks er bisdst og bvorkorf Et- stikken Ismk og stkklt eile-t- kort os svsgi Wider Hovedet sk, nur ils-a strysess ellek siddek Jst fu« Bis-Puder di- jtskvat eller ilkkef Ithslnvk ngpr If Tit-nd stilckcsr man vix-re interes siert-f i disk-e Amt-gamde Hvor Woge sum besvske to at den-s Der-am Polk ridstc-, Ins-d do bot- vikies, om Tikadstikkcr, sag vilde de kuu bissige- sske Roms Mittel-sey som lsves sk Diamoncl March compaay i ameriksoslr Psbkikkek og ak ameriktnuke Akbejdeke. Vor Opgsve ek" at oplyse Pont 5 Carus- Bnhver handlende.. Nvæn Nin-net 752 2«22-».-.«2e.-!!-72-i. Gy-«7 Hat De fet Vokt uyc Amerikanfk-Standinaviske Flaukoth Sn aldcles ny Jde til Brevkort —- det amerikanike og de ? nokdifke Landes Flug samt et Prospekt fta hvekt Land. Udstrt iom Fakvelithogtafi. antrykt hvert Kaki et ftkste Vers of de respek tive Landes Nationalfange —- Danfk: »Der et et yudigt Land«. Amerika-Ist: »Mi) Coumry Cis of Ihre« o. f. v. Kan faqs form-et ellek et enkelt Lands sætskilt efter Suste Ptifet et 25 cis. set Duft-. 5 Dusis fa- 81.00. En yppeklig Artikel for Foklmndleke og Agenter. Stor W apuaas ved Partikslx Prsve irit pat- Foqungende. Dus- Ltfh. Publ. posit, sinkt-, Rest. Zog Vimslmvt siod soc Adolf-en gen Arm ncksusn tyve Aar. Dei lan sy ncLs en Ward Zieran at han, der anvendte saa niesen Tid og Esaus iindighcd paa at fremftille en mu getescndsLujt Fluvemastine, ituldo da faa Aar, for hans Erhabene at Zlyoning uden Gtaisopdrift var mutig, realisekcch of andre. Hvad han maattr udsma of Haan of For finkrdelfcs over sinc- vidrnilabeliq sor nslte Opsindcslse paa Floveustnitms Omraade, derpaa tasnler vel m- lus saa. Men dissc Ting bidkog not til at forbltte bam Livet vg fu«-. ham i Graveu. Hain Ikyldes den lutttigo lldvillina of Nutideno Hid undetlige Gastnotokcr. fom Mit eqcntlia tunliggjordks Automobiletcs og Flyvemafkinens Frcnistilling. — James Smichfon befsgte al· dtig Amerika, og det vides iste. lwad der bevægede ham til at stern le sin Fokmue til Amerika. Nogle menet at spare Grunden i fjlgendc Udtalelfe, der io klakt nnk anwdet den Uret, der vcd han« uægte Fid lel wnqede bang Sind: »Eure-pag bedlte Blod flydet i mine Waaren Pan festeste Side er ieq en North umberland pas mjdkene Stde et ieg i Slægt med Konser. en det te header mtg tut-t. — Mit Navn stql leve i Menneskets Minde, nam Northumberland oa Werth Tälern er udslettkde og glmte«· Smitbfonien Justitutions MU ninqskomvlekg er holdt S modifice· rot Ruudbuesiil og minder mrd sinr Tinder og Iæstningstaarne om Mid delqlderens Mdderborge Det var-, fom dehnt-L til den-te Anstalt- at Uieodor Rooievelts Jaattwiæet tm Astifu oq Seide-me rika skcknkedes oa nu findez anbren h. Endnu kan Als-seh at Smitbs sen fom Bkdenstabsmand sækliq sysfellstte sig med Kemi og Minera logi. Gan Mel-est- 28 thmdlins get for pet btüisie Mdenstabiwei Geiste-h as hvilkei han var sied lcsm. Des-»den jin-o Izan mange «:IIIIitlc-c Iot laskdc IIdgitrIIter. samt efteklod sig et betydcligx An tal utrykte Manuskripter Prof Langley hat-de vasrct Leu-Ist IMateIImtic ocd det Imtionole SI okademi I Annapolis, Professor I Mtroitomi ved PennsylvanIens U niversitet og foretog Obsekvationer of Salt-II (paa Bjckge I Eolorado oa California), iom hidrog Ineget til Kondssabkt as Solvet-»Im Til lige opfandt han et findeigt Instru ment (Volometek), oess mauler SItaalevarIIIe. — Hang Flewmmx Itine csk I indevwrcnde Aar as Glean Cur-fis blau-II Iat i kaIgbcIk Stand, ocI Wteren bar vIst, at MastIIIeII vitkelia san flyvc —- iksnt den for aarsagede Lanqley saa bitte Stuf Wellen . ) I I ! Studagsstoleloreknes » Arbeide og Unt. JndledIIIngs Forber oed Moos III-M I North-Held Minn. Dcstte Ein-te brbandlcr en itok Sag, iom hat vidtmsksende Betydi ning· Dei er start og betodninqss full-L thi hvic Studagsftolesskbeji dct ikkcs ledes oq itrcs ret, vil dct fide-! kendcs wo Wirkens eller Mr nighodcsns Tilsmnd. J de offcntliak Sinkt-r frasvcss der Dygtiqkusd as den-, der ital uudgrvifa Dei sam me but-de vastc fandt for vol-e Sta daqsstoler, dog maa man der oite nsjes med det, fom er mindre sys tigt, fokdi man Mc hat fapdannk Lækem fom man kunae snsie fig. Den offentlige Stole hat i Sarde leshed med den intellectuelle Side medens Sindaqsstrlen bar med den aqndeliqe Side, med Sirt-ten at stre. Der kunde siges meqsi om Mem men vi um holde os M cametx Lamen- Ictbejde oq IM. M bist It stets II W sum scheide, M M wider Mc blos til-en men We spie-W