Genspejling.
Fra Engelik vcd Ellen.
(Fortlat.)
»Jo, hans Sjcel vil vasre groben, men itke af,
hvad Te twnker paa. Jeg itor, at Herren vil styre demu
Sngdem, san den bliner til lmns Aste-. Vi man give
ham i Gnds Heu-nd; og jeg trot, at lmn i denne Tjd be
redet ham til det, ban lmr beredt for hant.«
Campbell kmrlede ve Siden af Zeugen og over
gav den fygc i Guds Verein-Ah Hatt bad »den storsk
Liege-« om at helbrede og optejse denne stakfeld sonder
bkudte og spuderstødte Sonder, at hcm maam bljve en
Gettfpeilitm, der knnde udstraale Gab-Z Herlighed Og
fkelsende Rande-. Lg Marie, som stod ved Sich af,
sogdcz ,,Amen!«
Ved Lydeu of hendcs Stein-ne flog Jock Lincne
op. Te var tunge og matte, men der var et nmistens
deligt Glimt af Venidftbed i dem, og haus- Lasbor be
vasgede fig.
Campbell bsjede sig over hnm for at luste, lmad
san sagt-e
»Hast talcr i Vildelfe,« fagde ,,3østcren«.
»Nei, jeg trok iste, han er vild,« spare-de Camp
belL De nmtte Lasber qentog hous sidfte Led: »Ei!
Genspejlinq.«
IV.
J St. Anthoqu
Martin Pallifter begundtc at iøle lig lsjeinnie i sit
nne Liv, —- Livet fom keiiderende Kapellan i London.
Don havde ndnallet og ordnet alle fine Herliglieder i
sit nye Hieni, nien lian innattc iiøre det oni iqen ire
Gange-, fsk han fandt sig tilfreds nied sttillingeih eg
det tog liain iaa lang Tib, at ban itle fil riqtig be
gnndi pna Akbejdet i fin Menialied, for ester Jul« LI
iaa iiiorde lnm den Opdmielie, at dette Arbeide slet Eile
var noget for hom.
Han havde tasnkt iiq en ndvalgt Londmierinenigs
hed as dannede og ietvasnnede Mennesler. foin aandelest
vilde lntte til bang Forknndelse Lg lian vilde liolde
ovekerdentlig veltolende Prasdiieneu han liavde allereds
en balv Ein-s iasrdig udarbeidede Linn uilde taiie
London, —« det dannede London, — ined Etemt
Men alt dette blev ilke til neiget- Haii ilnlde lnn
prædile een Mann om Ssndagem og det ein Eiter-nnd
dagen, da hans Tilliskerlredss indilkmilede iig til en
Flok Vorn oa Tjeneitefolk oq de oniliggende Nasiiqives
riets Ejekmwnd.
Hans iniaginlde Prasdikenet nat aldeles lpildt inm
dem, Vernene vor nrolige, Tieneftefolkene lioiilede liele
Siden, og de svtiae sen fei- Størsledelen Kirlen var
ikke della-, ioin lian hovde twnkt fig, fyldt til TrieaneL
den lille Fotianilina ontog lnn de iekreite Ztolisrasller.
alle de ein-ich var komme- aldeless nomine-.
fkDIE-g lille fein Fotianilinqen var, blen« den«niindre
nieste Sondaq, bereitet bestandiq mindre-, indtil der til
sidit var saa sna Mennester til Siede, at del nasiwe inn
tes Umagen vcetd at vrcedile for dem. ,
Hvek Das hellstes Morgen- og Aftenandaqt, eg to
Gange om Ugen Msde i Kirkem men det var oaloa de
enefte Lejliqheder, hvek Pallilter knnde udfoxde den
qlimrende Vettelenhed, foni havde heuer de leitifle
Studenter i Tambridge.
Dette var til at lobe Modet over, san langt var del
ira, hvad han hat-de lenkt fig. Men havde lian end
ikke Anledning til at udmcrrke iig paa Prasdileftolem
iaa var der sit-beide nok i Sognet. Al, og her ventede
kam endnu starke Stusselier. Der var aldeles inqen
sattige at se til. Gan havde væket vant til Barnivells
og Theitertons merke og sinmle Stræder. og«lian liavde
altid vætet sikkek paa at finde en venlig Modtagelie
has Scippere eg Renneringsloner og alle dem, fom
bavde nnderokdnet Akbejde at ndisrc paa Kollegieriiis.
Wen i St. Anthonn’s Sogn var der innen Stip
, Mie, og ,,Rengsringstonerne« var et ganlke aiiderledes
ophsjet Folleiærd end dem. lian havde vieret vant til i
Emnbridge De boede ikle i »Halt-r« oq var loni Regel
ikle forlynede nied vate og Stunde-, lnea iig ikle lieller
ioebi hqm med en iyldt Kuw stjult under Slmwlet
NciL i St»Antlionn boede de i imnlle Huie med Kob
berdsrhammeke eg Pletiri Ttappeqange, og i Almins
seligbed ltod der i Vindnerne en Bekendtqøtelle otn
»Lejlighedek.«
»U- nonsiooo me ,,szm-nstn-r«, mon »Von-sinnen
Kopcllnncn qjordc For-san von at qcrftc bist-sc- Lei·
Ughi-der J Vognndelscn sont han tidlm von Fornndi
vagen; mcn da nmn fandt nd, at lmn ikke søqtc Vejliqs
bed, ikke var Gas- eller Vandmcstcr kllcst Shtteonkrnss
ver, men tun Prasst, lnkkodc nmn sinnst-it lnsn Ton-n
for Neffen af hom·
Saa pksvcdc han at komme om Estmniddoqmn
mrn hans Ringen blev inatt sendh tbi hnn rinnt-de
nalmindclia ftilfwrdig. Man koni da vod non Traum
Sange-m stimsde paa ham og rnstede Pan Hovedet ad
ham fom nd en, der bydek noqet til Sahs
an qjokdo Iorspa Pan at folgt-s mcd Masticsnmni
den, og naar Masken skulde wohinqu var Dskrn aabcm
san des tolle-des hmn von denne Mandc noalo Manne
at komme ind paa Maatten, oa man san Mi- sprc nieste-n
anndclig Saintale paa en Dotmaatte i en handequ
Ttasb on med en qvilliq Alb-ten Dei var et ftrwnat
og Inn lädt innnende Art-ehe «
Eftksk nonlc Uaers Forlle bcev Martin Pullisnsk
Ied of dem-. Gan stammede sia over Gang ein-r Gan-I
at blive M ubenfok Folks Dfle, fom om lqu var m
Finger-. Dg faa begyndte han at tænke pa-- Afrika.
J Afrlka var der ingm ulasteliqe Stenttappor. m
der vilde ille væte Tale om at blive htrt fra cn Pra«
Mewa fotdi der innen var.
David oq Empbell nrbejdede ftrængt pqa den-T
Uddannelle. David stulde ordineres i stkt af Som
meten; Tampbell vilde has nd fom Læamand, on idet
hcm opgav alle Junker om ,vræsteliq Amt-sahen kastede
han sig med Lin m Siæl ind i Midenstabm Gan
gis paa hofpitolerna kam ogiaa nn og da og des-gis
Its-often i St. Amäonv og for-lob ham acht-in ndcsn at
have visqu ham noget as sin Beqesstvings Fid
W kund- kkke lade vtkke med at draqe Sam
menllgninger niesen- stq felv og den upetdige Student,
der onst fachen ZW m Atome-the hovde fortavt
Cambridge, bedcekket med velfortjent Stand Hans egen
Lebebane ved Universitetet havde været glimrende. Han
havde allen-de udrettet state Ding, og man ventede state
Ting as hatnz og nn maatte han gaa omkring med
Mcelkenmnden blot for at finde Jndgang, og han maats
te prædike For Tjeneftefolk og Gceftgiver. Dei var
saate ydmygendel
Til Trods for alle disse utilfredsstillende Enkeli
heder gjokde Pallister dog sin Pligt. Han vrcrdikede,
—- meget fort, ganfke visi, thi det gik aldeles over Ho
vedet paa band lille Tilhsrerkreds, —- han lasste Mor
genbsnnetne Ined en faadan Tydelighed, at de kunde
høres til den fjcerneste Krog af den store Kirke Trods
gentagne Bortvisninger gjorde han samvittighedssuldt
Das-bequ to Timer hver enefte Ugedagss Eftermiddag,
og note-rede i sin lille Lonnnebog sine genstridiae Sog
ne bekns Navne med smaa, vedføjedc Vemcerkninger.
J tre Maamder bavde han saaledes arbejdet i St.
Antbony nden at modtage den ringeste Opmnntring.
Aldrig havde nagen sendt Bud efter ham i Sorgen-z og
Sygdonnnens Tider. Der havde vasret icke saa lidt
baade af Sygdom og Ded, men ingen hapde henvendt
sig til ham om aandelig HjæUx
Hasvde ban væreti VatnwelL vilde han ikke have
ventet, til man fendte Bad efter han1. Uden at betænke
sig vilde han verret klattet op ad de snwvre Trapper i
de saftige Hufe, og aldrig vilde han have fotladt noget
Sngevierelse nden at have bedt med og for de lidende
. og cenaftede Zlckatninge
Men i London var det en anden Saa. Hart knnde
ikkc komme ind nden at danke paa, og felv om han vo
vede at danke eller ringe, havde man alt for travlt til
at lasgge Mast-te til hanc. Han kunde lige saa gerne
vasre bleven i Cambridge, ingen savnede hasti, og ingen
trcenate til ham her.
Da lmsndte det en Aften, at en Mund kingede paa
band Der og bad om at moatte tale med hom. Ende
liq vjste der fig da en Mulighed for at komme i Ar
beide.
Monden pndfede fin Rasse meget lodelig bg fkjulte
sit Ilnsiat i sit Lommeterklasde, da Pallifter kom ud
for at tale med hom.
»Ja, undsknld,« lnade lmn med bkudt Stemme,
,,jea lmr vers-et her for to Timer fiden for at bede Dem
om at komme og se til min Huftrty fom var ved at da;
men da vor Te ilke hjemme Hnn blev san sknffet,« da
feg kom tilbage nden Dem. Hun bar hørt Dem regel
nmssssig bande Zettdaae og Søqnednge Hun vilde
ikle for alt i Ver-den nndocere en of Der-es Prædikener,
lnm alwdede siq til dem hele llgen igetntettt.«
»An«, faade Pollifter, »hvor bot gsr mig ondt, at
fea ikke vnk binnme Lnd mig straks arm ben til ben
de,« lmn qreb slyndfomft efter sin Hat.
»Na er det ingen Rotte til, He· Pasior,« sagde
Monden oq fnnk lyelt fommeth ,,det er for sent: lnm er
botte.«
»Ic! mener da ikke, nt Tores Hufttu er dad?«
spumte Pnlliftek dnbt beweget
»Am bade liqe eltety at jen var kommen tilbnge;
habt-, idet tmn lnldtc pna Tem og klahede user-, nt De
aldkia onr kommen for at se til l)ende.«
Nef, Pnlljfter lmode ille set til lwnde Da Man
den one me fin Adresse, mindedes han, at lmn aldrig
haodc vasret i diese Vaaqanrde
»Den Mr mig meqet ondt, at feg ikke er kommen,«
fagde lmn ydmog. »Havde De blot lidt fsr henvendt
Dem til mig, vilde jeg strals have let til Der-es Hultrn
Jea Lan folge med nn, hvis De snfker det, eller komme
i Morgen tidlig.«
»Holt- De oilde vasre san venlig at se ind til as i
Momen, oilde jeg viere ndnmgit talnesticnelig, He. Pa
stor,« sagde Monden on bleo ftaaendc i en web-dsg, af
ventende Stilling.
»Ka» jeg ellers note noget for Dem?« spukgte
Pollifter. isdet han lngde Mætke til den andens Tsvem
»jeg ved, der er mange Udgifter ved en saadan Lei
liqhed."
Marthens Ansiat opklaredes.
»Ja-g vilde ikke vmse faa dristig at bede Dem om
det, He Paftor,« fngde hon, »Im-n jeg bar manttet af
fende Telegrammet til min Huftrns Slwgtningu og
naar jea dertil Mer Udgifterne vod hendeö Sygdom,
bat jeg flet ingen Penge fsr i Morgen Aften, naar
jeg fqar min Lin. Jeg bar heller ikke faaet Kisten be
ftllt.«
Pallisters Haand var allen-de i Lommen.
»He-or Isteaet?« sunmte dan aandeløstz ban nar saa
alad ned doa at knnne aøke noaet.
»Jen- Fcroner,« vilde Monden have sam; tnen idet
bans taarefnlpdte Mit bvilede paa den nnae Pmssis
?lcssi,1t. sorvandledes de sein til: ,,ti«.
»Er ti Mauer no!2—« spnmte Pallister. »Man
Te ikke hellen- faa tune, Inn-:- Te skal betale naaet
san-d paa ----- naa Kisten?«
»demast Tak, Or. Pastor,« saade Monden, idet
ban toa inwd Gnldsmkket og gemte sit Lonunetørklasde
i sin Lamms-. Saa aik ban, oa Pallister lovede at kom
me oa se til bam nasste Dan.
Oele Mienen tasnkte lmn Pan den ftakfelcs Kona
sont bavde vasret saa alad ved bans Prasdikener. Alt
saa bat-de bans Arbeide her ikke vieret soraasveå san
sov ind under denne trustende Fordisnina oa ait tfdlia
nasste Formiddaa nd sor at se til den stakkels Enkeinand
Men ban ssgte oa smte, bankede paa alle Huset8,
ja durften alle Gadens Don-, oa maatte til sidste opaive
Haabet otn at finde den suraende Ægtesælle og den as
d-de, som bavde vasret saa alad ved hans Prasdikener.
Tet hele havde været en Opdiatelse, — et Vedras
geti sor at take band Hjekte oa erbverve sia sein —
eller II dette Tilscelde tnve Kronen-.
Pallister brød sia ikke saa nseaet otn Tabet J Ven
aene, sont otn .,Kanen, der bavde bietet saa alad ved
bans Pkcedikener«. Dette sidsce var skraskkelig ndnmi
sende
Tidlia om Moraenen bavde ban msdt Soaneptass
sten oa havde med Taarer i Øsnene sortalt bam det
Hele. Nu maatte han til-In eaen Vesiasmmelse meddes
le, at det altsammen havde vwret Opspind
Men helt uden Ratte var denne Sknsselse doa illa
Pallister havde sundet Bei til disse Vaaaaarde, hvor ban
aldria stk havde vætet. da ban bessate dem sra nn as
teaelmæssiq.
Noale Daae ester sik han Des-a as CampbelL og
ester at have meddelt sin Ven den hole Historie, toa
ban ham med paa en Tut til-Baaaaardene.
Her var manae staldse da manae rasende, dris
tende oa bandende Staldknakam tin her bog-de en swr
Del as Marter-it Dies-schiffe Neu medens comp
iell stod da lyttkdeyttl TM vg Skwlvderkmm qltd
der et klart Lys over hans Ansigt; thi dette Ansigt var
faa genuemsigtigt, at det altid overstraaledes of og gen
spejlede det Sys, der skinnedc i hans Hier-te.
«Naa«, sagde Pallister mørkt, ,,hvad mener du am
alt dette?«
Han fandt intet fasrlig opmuntrende i disfe uhygs
gelige Omgivelser.
,,Mener?« fvarede Campbell, »jeg mener ikke no
gct. Jeg fyncs blot, at det er klart, at Herren hat aabs
net dig en Abgang her. Han hat givet alle disfc Men
nesker i din Haand, — der er, fom du selv figer, ingen
auden til at tage sig as dem. Dig har han givet dem,
og as dig vil hatt træve dem. Dette er din Gcrning.
Pallifter. Du behøver ikke længere at kluge over, at
du intct hat at gøre; her er fuldt op at tage fat i.«
Men det var ikke faadant Arbejdh Pallistcr havde
ønfket fig. Lin han havde føgt hole London ist-unem
kundc han ikke have fnndet en Hjord, for hvilken han
havde mindre Lyst til at værc Hyrde.
xVL
Fort-et
Altbea tilbrngte den kirte Ferie i Newnham sur at
net-re i Naerheden as ssn Brod-er. Jonna vilde onsaa
Helft viere bleven, men hnn nmatte ifke Hun rejste iste
før nun var aldeles nødt til det, og saa kam hun til Ad
denbroke for at siae Formel
Jock bavde genvundet sin Bevidsthed; hans Helbrei
delse var endnu langt fra sikret, nten han gik dog frem
ad. Venbrnddene var lkegte, og det nhyggeliae Saar i
bank- Hoved bedtedes.
Altbea var aldrig lasnge harte fra dam; nun var
stinsng paa enhver, som kunde qøre noget for l)am, og
dog macute hnn sidde ganske stille og se paa, at Inge
plejerskekne passsede hant saa aodt, at der intet, aldeles
intet blev tilbage for hende at gøre for dann undtagen
at sidde stille og se paa hom·
Hnn var taknemmelia for dog at have Lea til dette,
og tsendes Utrastteljghed vakte alles VenndrnnL llfras
vigelig sad bnn ved hans Seng baade Nat oa Tag; in
gen nden Marie forstod bende, oa denne holdt sin sorge
lige Viden for sig selv, indtil Johanne kom sor at sige
Rat-net
»Hvor det er Inageløs smnkt as dig at Lonnne nn,«
sagde Jock med svag Sternum da den unge Pige stod
ved Zeugen Det var sørste Gang, han talte til hende,
men det var oasaa sørste Gang, han havde kendt l)ende,
siden Ulykken stete. Hans Stennne og hele banin Uds
seende var sorandret. Det smnkke Haar var klippet as,
nein-Z Ecken var nokset, oa Kinder-ne indsaldne. Kun
Linene var de sammt-, og doq var der et Glimt i dem,
som Jonna aldrig fsr havde set. Det havde nagen Lisz
bed med bans Vlik den Asten, da ban sidst tnlte i Fore
ninaen, men nn saa det langt nd over alle Gallerier,
lanqt bort i det sjerne.
»Im banden-, nt Te bar det bedre,« sagde bnn
mildt, »jeg er saa alnd ved atter at børe Dem tale.«
Beweis Etennne skaslvedn on nun nnnde Taater i
Ljnenn san saa lidt sokbavset paa hende oq raste
Haanden nd inted c)ende; den var san kwid og san nd
tasret, endnu mere ndtasret end bang Ansigt. san tryks
kede den set, og ssr hnn knnde sorlsindte det, saldt ben
des Taarer paa de hvisde Fingre .
,,Johanne, jeg er ikke disse vierd,« saade han lang
somt on mat, medens en svaq Nødme sarvede hans An
sigt, ,,jeg er ikke al denne Omsorg værd Gud ded,
bvorsor jeg konnner mig.« .
»Te kotnmer Dein altsaa virkelig, Jack! Ja, De
skal se, Te vil vcere aldeles rast og ster naar jea kom
iner tilbage Sau vil De ille mere ligge her, men vcere
Dem selv iaen.« «
Hnn talte hurtig, oq heades hinde, dcempede Stein
me skwlvede as en Bevægelse, hun ikke knnde lieber-sie
»Ja«, sagde han med et Sus, »jeg vil ikke ligge
her: men mig selv bliver seg aldrig mete. Jeg blioer
nldrig andet end et brndt Ran«
,.Hvad cnener hanY spurgte Janna og vendte sia
til Althea, som holdt Vogt ved Hovedgcerdet as Zenaen
»Hast taler vildt,« sagde Althea askgerlig, »og du
bar været her sor længe Han bliver altjd vild, naar
nogen bar talt mere end et Minnt med bank. Gid du
vilde ana, Janua. Det aavner hverken dig eller bist
nied denne Tagen Assked."
Allen Julmnne fnnde anel »den at brnde siq om
Almen Onn til-jede sm ned uq trnkfede sine Lnsber tnod
den ndstmlte Haand
»Und nelsigne Dem, Joel,« simdl lmn mildt. idet
hun nendte fig bott.
Don-J Lasber bemegede sin. og lmn vilde have lmrt
hatt-Es Asskedstsokd, lwis Althea ikke hovde trulket hende
dort.
»T« skal qaa nu, Johanne, du skal virkelia um«
Mnkie fnlgte med den unge Pincn «
»Im lmr lnms Hiler til diq,« sagde bun, ,,jex1
tasnkte min, at du gerne vilde børe hans Affkedslnlfen.«
»Don-I Hilfen!« ndbtød Jolmnne ivria.
Ten var meaet fort, knn to Ord: »Von Gens1)n«.
»Jn«, faqde Johanne, idet bendes Ell-W lyfte gen
nenc Tom-erne, »Und værc lovetl Guis im oldriq mere
set lnnn levende, ved jeg, at vj fkal mødes »en Tag —
esn Doq.«
»Im vilde Anste, at Althea tog det paa smnme
Maode,« saade Marie.
»Det er san føraeligt at fe, hvorledes bnn klunger
sig til lmm, sont om der intet var ndover hont, aldeles
intet.«
»Da det mener hun endnn cfter —- efter alt, lmad
der er flet?«
Jolmnne spnmte med store, forlmufende Øiner Øvor
lunde Altlsea gaa usotandret nenne-m alle disse Adel
lens Tage og Nættetf
Da Hin-lett var klar, og ingen Sknggc lagdc fig
over heudes Ves, havde hun falt det lamme; men umn
ge Nastters Graad on Bsn bavde næsten ndvifket selve
Erindkinqen om, bvorledes lmn den Gang var til Mode.
»Da ban?M spnmte hun halv wantelig, idet hens
des Stennne blev til nasften en Hvilken
»Man han vilde have sendt dig den Hilfe-n, lwis
han endnu bar fom fstf« spurgte Marie, idet bun san
paa den nnge Pige med en tavs Bebrejdelfe i fer alt-ori
lige Øjne »Det er Hat-beis, ikke Fortvivlelseng Bud.
Dei er alt, lyvad de frennneste lblandt os hat tilbage
issskedens Stund, o- det er alt, hvad vi heb-ver: —
»Da Mutw- ,
Johanne gil, og da hun kam ud i Forhallem op
dagede hun, at hun havde tabt sit Lommetørklæde; hu
gik ikke tilbage for at søge efter det, og hun vilde heller
ikke have fundet det. Flere Timet after lagde Syges
plcjersken Mast-te til, at Jock havde noget i sin Haanäs
fotn han ikke vilde give Slip paa.
,,Nej«, fagde han, da lJun vilde tage- det fra hom:
»Jeg vil beholde det, til Løbet er farbi; jcg liber hedre
med noget i Haanden.«
. «Saa, nu tacht han vildt igcn,« klagrde Althea,
,,Jobanne·5 Beføg har værvt for meget for ham.«
Johannc tog ikke meger feil, da hun fagde, at
Joakim Hargrave vilde oære holt rasc, naar hun kom
tilbage. Thi hendes« kære blev faa forskrækkede over
den Forandring, der var foregaaet med hende, da hun
kam hicm den Juleferio, at hnn skyndfomst blev feudk4
til Sydftankrig for Reiten af Vinterm
Førft benimod Paafketid var Jock i Stand til at
for-lade Hospitalet. Da Faren var sorbi, flyttede Al
thcsa tilbaisie Newnham, og Marie plejede ham alene
under fiele den lange, trættende Reconvalefcenttid.
Masrkisljgt var det, saa fuldstasndig han syntes at tabe
Interessen for alt og alle omkring fig. Han kund
liqgc i Tinievis go ftirre hen for sig med det aandss
smværende Blit, sont vidnede ons, at hans Danke-r var
langt dorte: og naar den lille ,,Søster« afbrød han«
vaagne Drømme nie-d en eller anden profaifk Bemærks -
ning ellor den cndnu more prosaiske Mad, tog han sia
sammt-n Imsd et Suk og Vendte tilbage til den fynliges
Ver-den nnsd et svagt Udtruk af Fortmdring i sine milde,
graablaa Line og et Smil spillende om Lirbernc.
Marie yande aldrig Ioin i disfe lange Dage, da
lnin Var eins nied l)atn, lagt Mastix- til, ljvor tnilde diss
Ljne knndc oære llndertidcn, naar hun Inente, hcm
tnnde male det, let-sie hun lidt højt for «l)anc, og naar
lntn forlod l)mn, lod l)nn altid en Boc- — en nieset
slidt, gannnel Vog mærket med Navnct ,,.lddenbroke«,
— liaae saa ncrr ned baut, at lian icslv tnndc naa den.
En Mana, da Altliea koin for at se til l)ani, havde
lnin noqle Lluiser og det nveste Maanedsblad med; men
Marie ijornedc det altfannnen faa hurtig foin ninlig.
»Du nil dog vcl ikke med alt dette foraarsage et
Tillnmeiald ua nedbrnde alt, lmad vi bar opnaaet?« sag
de lnin allmrliq.
»Nei, ikte for alt i Verden,« ndbrød Althea yds
ninat og jun Vladene med sig tilbage til Neu-schaun
Noaist læfte Jock dog, nenilia alle Davids Breve
til lian—;— Existeanan fil alt at vidc mn Missionsanstals
ten, Da lmnrledesås de nnge Mit-nd der blev uddannede
til dort-is iremtidige Gewinn. Han haode altid betrag
tet dein sont noqle Stakler, men iiølqe Davids- Befkris
vislse var do de privatigsle Mennesker, lian nogen Sinde
lmvde unstet samtnen med. Seer Litften, man indaans
doch var aenneintrwngt af Helliglnsd Tot nur som en
Forlial til Hiinlen
Jock smilede ofte, naar lyan lasste diss-l Udbrud as
Visaejnriiia, de anndede sotn en irisk Luftning fra Bier
gene ind over den fønderbrndte Verdensntand De var
faa alvotlig niente Tlii David itod i den førfte Kærsv
lialnsdsri zilødendc Var-me
Atti-r oq attisr acnneinlirste Jock diese aabenhjers
tige Brauch oa lian knnde liaqe i Timeuis ined dem
sannnenlwllede i Haandem liaesom en Gang mcd Jou
na: «onnnetørklirde.
»Im loher bedro,« sagdc han til Marie nied et
SmiL .,nnar im lmr nacht i Haanden Jeg maa have
noqet at lioldc fast i.«
Da lian forlod ledenbroke, — ointrent famtidig
med, at Ztndentcrne begyndte at komme tilbage, —
bod lian om at maatte tage den flidte Bog nied sig
fra Hospitalet
Altliea blev hos ham lige til den fidste Dag. Oele
den lange, tnnqe Tid liavdc lnin lievaret fin Selvbehers
skelie, nnsn nu, da Spwndinqen var iorbi, oa Jock vir
kelig var bedro, fvigtede Kræsterne heade.
»Du kwre, koere Parn, « ndbrsd lnm oa kastede sig
hnlkende otn Mark-s Hals; — nn kaldte hun hende ikke
mete, ,det statkels Vatii«-— —, ,,-l)vorledes fkal jeg nagen
Sindc kunne takke diq nok, fordi du hat givet mig Jock
tilbaae. san fkylder diq sit Liv. Uden din Omforg dil
de ban viere dad.61)orledes stal jeg kunne belsime dig,
lworledes nagen Sindc rot faa takket dig?«
Et almindcliat Menneske vilde have-EIN »Gud
velfiane diq:« men Althea var intet almindeligt Men
nasse.
J lang Tid lnwde Illtlnsa glnsdet fig til det Sie
blik, da linn flnlde lnwe Rock for lia selu on Unsre cne
uns nt Uleie han« nien nlieldiqvis ertlasrede Joch at nu
mengte linn ikke niere til Plejcx Førft ved Pansketid
vendte non tillnme til St. Eittlilierts. On lian var ikke
den enefte, der kom dertil i Fornnret Catnnbell vendte
nldelecs innsntet tilbaae til Skneplndfen for finc Stuf
felser on !1c’oderlnq. Men lmn kom ikke for at opleve
dicsfe Nedcrlaq for anan Monat lmn var færdig med
alle Mit-annim.
san wilde nn fixie Fawel En frvnteliq Ulykke —
eller retten- iimen Ulnfke, inen en Trosprøne, — havde
efter Wind-J niatteline Rand faaet Lov at lijenisøge Mis
sionen i Afrika. To Missionasrer vnr blevne myrdede
af de indsødte, on tre var døde af Felder Pan en Rest
til det indre. Et ftærlt Raab oin Hjcrlp naaede lijcm til
England med Vøn mu, at nye Krasfter niaatte blive
sendte nd for at indtaae de bortgnngncs Plndfer.
Tenno Vøn sont faa pludfelig 041 nventet og faa
indtrwngende, om Missionens Arbeide i dct Hele fkulde
lnnne fortlwttcs, at stre Mcrnd lknndsomft blesv udtags
ne of den lille Stark-, der ftod rede, for straks at drage
til Afrila. En ni disfe tre var Cainpboll Nu kom han
til Emnbridae for at fine For-vol til sine Vennet der.
on et lmllia ordnet Afskedsmøde blev beste-unt til at af
lwldeizs i Trinitntislirfeth --—- den selvsnnnne Kirsc, hvor
han lnwde inodtaget sit Kalb.
Pallister var til Stede, David ligeledes, fksnt hau
førft slnlde drane nd til Este-mutet Eiter en fort, be
vasget Aflkedsprasditen stod begge de ungc Mænd, lom »F
llnlde dragc bott, on on talte nogsle Ord til Farvel
Hirten var ivldt til Trasngseh oq Campbell las
manae lendte Anligter. Han saa adlkilliqe af dem, law «
havde chrct med til at gøre Nat ad ham, naar hatt «
løb op oq neld ad Kollegiets 4Trapper med Jndbydellqk
til Model: lmn loa oglaa nogle as dem, fam plejede Ok- -
ofbrnde og forswrre Moderne, og as dem, lom findt-di
overlegent ad hans Alvor og Nibkærhed ellec bM
hanc og lpottede bam. Ja. der var endog nogle af M
til Stodcy lom havde lukket dere- Vindnet spop og seen
,,Svltetsjskrnkkel« ester hatt-, naar han gis tyd ab-,
den.