Det, der bestand
soc satt Ort Min- must-lis,
(cf. O, I) ·
Tllbageblik .
Da vi begyndte med Betragtnim
get over JohattncsiEvakIgeliet her
i Bladet, var det med Lnsket om at
give et derag til Lægfolks for
ftaaende Læsning as vor bedjte Bog
«- Bibelen.
Der bar været os en fand Glic
de at forberede og skrive disse Be
tragtninget, en af voke kærestc Sys
selsættelser -
For nu til Slutming at give
dem af vorc Lasset-en sont har sulgt
med i disfe Betragtningm et lillo
Mer til et Helhcdisssndtryk af
JohanttesEisangeliet meddeles sol
gende korte Tilbageblik pllcr Overs
blit.
Som Læserne vil mindes, flatte
de Johannes sit egentlige Evan
gelium med disse Ord: »Deine er
sktevet, for at J skulle tro, at Je-«
sus er Kriftus, Guds Son, og for
at J, naak J tro, skulle have Li
vet i hans Navn.«
Tisfe Dtd vifcr os klart og ty
deligt schauner Henfjgt med a:
skrioe sit Evangelium: men vi ml
tillige benvise til nogle er i Jndi
ledningen
Johannes skriver der: »Don kon
til sit eget. men hakt-Z egne togsk
ikkc imod Imm. Men saa mange.
som toac imod band dem gcw bon
Mem til at vordc Wids Vorn,
dem, som tro vaa bans Norm
-(.Ksap. l, Il. 12).
BIOETS Ilkkllck lsull, Ist's-J li
»O-g Ordet blev Kod Da txde Volk-J
iblandt os, oq vi san bans Hei-liq
bed, en Herligbod, sum en enbaarcn
Ssn hat den sra sin Faden-, suld
as Naade og Sandhcsd.«
Man læqge Mckrke til, at i de an
ssrte Ord omtales Kristus, det
ksdblevne Ord, Faderens en
baakne Son, bans Serligbed
Tiser Paa bam og Liveti
bans Navn saa vel Tom Tro«
cns Modsastninq: Vantro.
Forkastelse
Johannes, bans Madavoftle on
andre baode set Jesu H e r l i a b et
en Herliqbed, som en enbaarenSsv
bar den as sin Faden og de tro
ede paa ham som den Fædresni
Iovede Messias eller Kristus
Men- Johannes klagen »Ha
kam til sit eget, og bang egne tog(
ikke imod ham.« Saadan Vantrc
havde Johannes vier-et Vidne til
allerede i Begyndelsen i Jerusalem
Cse bl. a. Ap. G. 4, 1—3 og z,
17——18), og nu sEvangeliet anses
for skrevet 80 a 90 Aar e. Kr.)
msder han lignende Vantto og
Modstand inde i Lilleasien. Han
fkrivec i sit flrste Bret« »Hm) et
Lsgneten uden den, som nægteh
at Jesus er Krisis-OF (2, 22) ag:
»Man Lende J M Land: en
hvet Tand-, der bekendet W som
seist-IT kommen i·M, er as Gud
(4, 2).
Sah-muss msdte altsaa sue-danne
som Wiede, at Jesus as Nazareth
var Mist og at Kristus var kom
men som d virkeligt Menneske.
Stige Bildsarelser. der vilde stre
but sta Troen og dermed sra
Livet qjaldt det for Johannes
am at vern- Meuiaiheden its-ed
Derspt We hau, vejledet as
W M, sent-ern hvad hcm per
sonlis kendie til Jesus at sortælle
W, som ikte var sortalt as d
audre tre Evangelistey og som kun
de herlisaste Jesus som
W og Gut-s Ssn sor sine
Las-re
Jndholdet as Johannes-Evange
liet kcm samles under tre Sons
punkter: I) Kap. 1——4 —- Begon
dende Tro paa det kadvlevne Ord,
Pan Jesus af Nazareth som EIN-Mus
Guds Sin, 2) Kap. 5-—12 —
antm Mosdstand mod og For
kastelle af Jesus som Kristus, og Z)
Kap. 13—21 —- Troens Seit og
Jesu Haliggswlle Tom Kristus oq
Guds SIn ved sin »Bortgang"
genmm Libele Djd og Opstcmdeb
- se.
J det ftrste Afsnit lægger
vi Markte til: DIberen Johannes’s
flerfoldiqe Vidnesbytd om Jesus.
frei-läg til hans Pogen pac- ham fom
Gudslmnmet, der better Verdens
M- —- til Kaldelfev of Jesu str
fte fem Difciplhjom vidner. at de
hat W Ratsins, Kristug Gen-.
V
M MUW i Kam-, Same-a
IUI W W sitt Müs
den ßelfende Kobbserflange i Or
kenen, oq videre Ordene: »An-leises
elsiedse Gud Bude-w at han gav sin
Ssn den mal-anmefo at hver den,
fom trat paa hom« oft-. forekommer:
og til not et Vidneshykd as Abs-!
ten fætlig til Slutningsordene:
»Den fom tror paa Simnem dar
et evigt Liv; men den, fom ikke
vil tro Sønnem stal ikke se Lij
men Guds Vkede bliver over ham.«
(Kap. 8). —
Videre til Jefu Samtale med
den famaritansle Minde, heades
Tro »og Vidnesbyrd, Markttag der
er lwide til ijtem nemlig Folkes
ne i Sohn-, der stuttelig owner-:
«Vi tro nu ikke længete for din Ta
les Skyld; thi vi have lelv bitt,
og vi vides at denne et landeng
Verdeng Frelfer.« (Lceg Mærke til
Udttykket ,,Verdens Frelfer« i So
matitanernes Mund, altlaa ikke blot
Jøderncs Messias). Endelig tichl
bredelsen af den kongelige Monds
Son, bans, der ,,troede lelo og bele
hans Huö« (Kap. 4).
J andet Affnit (Kap. Z—
12) lægger vi Mække til : Jesu Hel
btedelse af den lyge ved Betbess
da Dom paa en Sabbat. J Samtas
len desangaaende kaldek Jesus-Gut
sin Judex-, og Jede-tue ssger at flach»
Jesus ihjeL »for«di hon ikke alone?
brød Sabbatten, men ngsaa krier
Gud fin egen Fader og gjorde lig
selv Gud lig« Man 5).
Til Bespisningen af de 5000,
hvot mange Dilciple forarges, tm
der tilbage og vandrer ikke merk
med Jesus, da han ikke vil lade
sig kaute til jordisl Konge men ta
let til dem om Livets Btsd, lom
lmn selv er (Ksap. 6). —
JOHN Fdllükck Ulc Ach WHUHN
i Juba-a Tot-di Joderms Egger m
slaa ham ihch Hans Brødrc trssr
ikkc ma Imm- Tjsputtcsn »Im tmm
ma Lavsalsscsskekt vayriwvmsitcks
ne og Farifwcme sonder Tjenprr
nd for at slrxbc tmmz mvn die-si- saar
et saadunt Judtkyk of bang- Tale
nt de- itke kan. Nikodemus soc-Wa
rcsr Jequ LKau TI.
J Kav. di fortfkksttcr Jesus s:n
Tale vod Løojalsscstcn —- efter
deskudclfcn af Form-Magen um
Kvindcm der var streben i Hor—
hvor Jødeme kalder Jesus beset, og
ban taler tout nd til dem og kaldcr
dem Tsjasvclens Warn, og de sagt-r
at freue hom.
J Kap. 9 fortwlles om Jesu Hul
bredelfe as den blindfcdte« ogsoa
paa en Sabbat, og blinde for den
store Velgerning sagt-r Jsdernc
vaany at lægge Jesus for Had, og
de ftpder eadog den helbtedede ud
af Synagogem da han ikke vil kal
de Jesus en Sonder.
Jesu Taler og Samtaler i Kap.
10 synes at vcere en Fortsættelse as
Kop. 9 i Anledning af den blind
fidtes Helbtedelie, og of lasgger
Merkke til, at Jesus vidnet om sig
felv fom den gode Hyrde og sin
Enhed med Faderen — «jeg og
Faderem vi ete ert« (B. 30), og
deetne tager qttet Stene op for
at steile hom· Wange trot.doq pas
hum
J Kap.11, twor der fort-Ale- am
Jesu Opvækkelfe as Last-tus, set vi
Jsdekne fammenkalde Randet for at
finde paa Rand til at faa Jesus as
Befest, og Kaisers Tiger som Appet
fteprwft, at ,,det er gavnligt, at eet
Nenn-sie dir for sollst, at ikke
det hele Folk stal gas til Grunde.«
Sidft under dette Assnit lægget
vi Markte til, at Jssderne wdog vil
slaa den M Lazarus Mel
fotdi mauge for baut Mlb gis
hen oq tkoede pas Jesus. Jesus sal
ved i PM, ridet End i Jerusa
lem, og M Wes Hab sont
Baggrtmd faler hqu om km fere
staaende Melfe es M, samt for
mamt imod Bantw og til tro
W« M.
Lunte Annkt tan m min
menfatte mere end de forudgaaende
Kap. 13—-—17 set vi Jequ alt-ne
samtnen med sine Disciple; han to!
detes Fsdder og talek om Judas-?
Forræderi, taler oqfaa om sin Her
liqgsrelse Sau holder han den def
lige Triftetale for dem om sanorts
gang fom Hjemgang til Faderen
for at betede ogsaa dem Sied, oa
kworfta han faa vil sende dem Tals
manden, den Heiliger-nd Sandheds
Rand. Talen slutter med Bsnnen
som vi bat i det 17. Kap» en Vsn
om fin Berliggsrelfe nq om sinc
Difciples Bevor-Elle i Ver-dem
J de fslgende to Kaptlet set vi
hvorledes baade Jsdemes Hab og
Jesu Kmliqhod kulnüneret, idet II
dekne Zimmer Jesus fra Livet og
ovetgiver ham til Pilatus for at
koriftcstes, oq Jesus felv W sit
Lin til »fot Wege« for at tag
det kom.
sagt, og saa viset sig flere Gange
for sine Disciple til personlig Trsst
for dem og til Bestyrkelse for dem
til den Verdensmissiom hvortil han
havde kaldet og forderst-: dem. —
Om der fidstc Kap. hat vi nylig uds
talt os.
Tet endte scm med Seit for Ink
en paa Jesus som Krifmä Guds
Eøn ochrdcnsFrelser. GidPet maa
ende der-used for dig, kære Lasset!
— med Tioens Seit og Livef i Je
su Nara
COOOO —-—-—
Nsstrk —- Rsstem
Vox popnli. vor, kei, ,,Foltets;s
Nest er wuds Nest, figer et gam
melt latinlk Ord. »Majoriteten ran
der«, liger mode-me Wulst-T Tet
bliver saa noget nett det samme.
Men der er et nudet sannnelt Ord
lom Inder fanledes3: »En lnedlstnd
det er Majoriteten.« Wen hvetn er
faa denne ene? Ja, det nat Men
nesker i Reglen soært ved at finde
Rede paa, on det fest san megen
Anftrengelse at give läg as med det
lockre. Derfok gaak de «leste irden
om del lockre og folget Flotte-n, tln
det et mesget netnmere. Ja, det er
nennnere, det oil fige til en Tid,
sor det bliver ikke ved at vlrre n:mt.
Dei er ogfaa lettere at lme tu
finde Rsftek end nt dsre en enkelt
Rest, lettere at linke Bannen end
at bøke »den stille jagte Lod« Men
nefketå Sind lignet Elektticitetetn
den fsplger sent bekendt den Linn-.
der got mindst Modstand Lg det
er saa tart ikke at Itsle naa Mod
stand Men der er Modftand ein
»Modftand. Vor Ver-den er nn blossen
HEaaledeiJ indtettet, at den, som njl
nndgcm illodftnnd, lteder nl sidst
non en uovekstigeläg Mur, lwilket
io vil sige, uovervindelin Modstand
Zagen er nemlia den, at der er
Modstand, lom kan overvjndes, og
der er Modstand, sinn ikke tan over
vindes: der et stter. sotn kan over
døves. og der er en Nest, fern :kke
knn ovisrdevek. Te tttssnde Rainer
san og vjl blivesnverdønen tnen
»den stille saqde Und« kan ikfe over
døvesz tln den dar Etsixwedginatne
i fig, —- jeg' nnsnet »Am-ten sta den
gode Horde« Ton pro-net nmn at
overdooe den ogsaa i vore Dage
oq, sont sagt, det lnness at lnttes «
til en Tid Jeg flal foriøae nt ma
vile de Rahel-, sont vil owed-ne den
gode Hut-des Nssh flent det lnnde
synes overslpdign da vi alle tmct
dem hnet Tag. Men det Dr een Linn
at hske en Rost, on en enden at
kende den; det et een Linn at sal
ge en Ruft, og det er en anden
Ting at Eide, hvor den ferek den.
——— Stale nan, det er altfaa den gatnle
Snnk am Himmel og Helvedr. Fre
le og For-tadele Velfignelfe «og
Forbandelfe, Did, Dis-n og SvovL
du vil opvarte med? —- Ja, del
vor noget i den Retning, idet jeg
gam· nd fra, at Wen du ellet
nagen enden san vedblive at gan
uden om disle Sing, du man en
Gang lW met dem, enten du vil
eller illr. Oa fna var det bedft at
ode, hvotledeö du Inn undgaa den
not-erstlng Mut og finde den
mbne Die. Fels de tusinde Nester
eg du sites läge mod Musen: ftlg
den gode ihn-des Mi, og du ledes
läge mol- Dtren Du san lelv weige,
ise fordi. du et laa klag, elle- din
Mllie san statt bild dig like det
ind, men fokdl du fkal veelge Der
et ern, lom bar sagt, du stal verl
ehsqdeteelmmdetplejetatbei
holde des M Ord. Ren des M
sw disfe W.
Fremod, Freund, Freiiillridt!—
Kenchr du den Nost? s-« Fremnd til
lwad? Fremsiridt til lot-ad? « Ja
til Milde-d til Oplnsning, til en
liebe-Hm lvkkeliq oq sløn Tilværels
fe, til faadant bar cnkmer Ret. Hvad
udgjr lau denne skstme Tilvætelfe2
— Ja html-, ja — man man jo da
ha noget at leoe af, man man jo
da se at skafle lig noch, oq —- ——.
Ja- iu, jeg forftaar. sinkka sig noget
—S«kafse sig nagt-t, sinffe sig noqet,
Rasse sig nagt-L det et Rissen fka
de tufiniden actb lad os sige Mil
lioner af Munde, —- og lau hat
man en Werden-Mc —- Ver-dens
kriq, hvod bar den med dct at a
re? — Jo, det er lige til, Wtria
vikde Waffe sig noget, Serbien dil
de staffe sia mach Ausland vil
flaffe fia noget, Tyfkland vil lkaffe
sig noget, Franttig vil staffe sig
nagst Englandvil skaffe sig veget
alle hat de villet, vilde, vil stoffl
sig veget. Vg san traf del sin, at
flereafdemvikdestassesigdet
W txt-geh aller at den, ene vit
de Mc stg umt- lom den enden
besch,elletatdeneneikkew
taalr. at den enden staff-de sig no
get, som hau felv ifle kunde sea
og fsa —- puh, Guistety M. M
em- sit-, Staat, M og Elends-i
hedlSeJct Mkmderudwhatde
vib- Me stg M. De fis do
Gib-ski- M nost- sitt-ple- dst» va
As
knapste jtke just det, de vemede eller
snskede.— Var det del, de vildek
—- »Ja, del var det, du bilde, min
Meng,« iagde Moder-en til sin Sin,
da han lom med et blank Die, en
blodig Næse og en mad Kind, ,,jeg
fagde dig jo, at dn slnlde lade Na
boens Streu og hans Kaftaniek vees
He i Fred.« — Ja, men derovre i
Europa, det xr date Wilhelm og Jo
sef og Jst-gen (George) og Peter-,
lad dem om det, de but-de ielv flaas
ern det, og ilke stnrte de nlykkelige
Fell ud i det, mens de felv fidder
djemme —- Jm den Historie hat
Socialisterne sortalt for lrenge fide-L
men —- dnek den nogets — Nej
saamænd get den ej. Bag ved
Josef staat en del Flol as Ksbtnænd
og Ncekingsjsdkivensde, sont vil staffe
«fig nogetz der er en hel Tiel Inn
«lete, Grever og For-steh sont vil
Iskasse sig unget; og foa et der en
hel Masse Vøndet og en del Mas
Ife Arbeit-etc flnn ogsaa vil skaffk
Lsig anget. Lg hvad vil de saa staf
fe fig? — lldkontmel, dagligtBrsM
—- Det lnn sonnt-end gerne verre,
at dette et knapt nol for mange of
dem, isæk as de sidste to Klgssen
men del er ilke den hele Historie,
nei, de vil helft staffe sig alt,
hvad de lnn fau. Det er Sagen
Saadant er der i Ostrig og laadant
et det i Serbiem Ausland Frank
tig og England M men saadnn er
del ogsaa : Italien, Graslenlond
ankiet, DnnnarL Notar, Enerrig.
og saadan er det i Amerika Maasse
ikke altid läge cneget eller lige stwtkt
ntcn dog i tslrnnden del sammt-. Da
saa man nn on da nogen as dem
brwnde denks- Finqre paa de bede
anmnier. Jn, fandnnt er del na
mtlige Mennesles Eind, on der
sor bennttet den ene Nabo fia as
den anden 1 Hand l on Wandel der
for dannek man Akdefdstlverfore
ninger og Atbejdsforeninaer. Ttnsts
foreninger m Fagsoreninger« del-fet
Lockmxter og Sttilexn der-for politifle
Pattier on Portigrnvver nden Tal.
Det vil med andre Lkd sinc, at der
ovetali i del nn)ldrende, mild-tend-l
Verdensliv nnslder een Regel nos
nsj og lan, rig og sinng, netnlig
drum-: Zorn for dlg selv on tag·
doad du san san! Men i al«
dcne Nimm-. Tmollnsd Digeth Ja
gen og Lann loder Reiten km den
gode kade: Giv! giv smnkor als
Mlighed eg giv kned den Penns
Wodey Arn-it Anna-Welle on Ill
beide. in qin Linet den! Tct nicer
ban in fett-. Brüllen ForilelS Gen
nein Verdenslivet lieber Rein-n
Grib alt, III-ad du lan! men fr:
Horden lydet det: Giv all. lwnt
du kaut
J
Mm Icm Pf Der m nimm nat
?Iiøsk, fsm ludksr nd sm Mai-senk
som sägt-U Nod alt, Inmd du
kan! Den bjoms Vesiddclic cr f-.
doq san Iold ou tor. At jamlc Prn
ais virkcr som et drika Einwand
man tsxmcr mer«- og mms wrfm
alt wem-us man singt-r for at sluki
sc Tksrstesh Lg san spat-c man m
nndku man fverlgck i Nndclfmcdscr
girr. Hom- meget man under-, M
aflmsimisk tiest af, book tin-get man
san Umn- Lnstm til at famch mcd
Los-ou til at noch Moden-s- dcsr doq
er denn det, sont den fortnbtc Son,
set-tust alt ind von at unde. Ja,
imn mdtc in med at nnde -—- nei«
»der staat virkelig Mc at han tut-.
men at han længies effer Soinw
fode! Lg man vil ande. Den nnge
vil imm- Fornsjeller, og den gamle
vil lmve gode Dage. Der et blot
den sage ved det, at des saa inart
kan Um on Ende beadc mcd For
nsielfeme og de gode Dage. Dtden
kommer Iaa sit og monge Gange
bog paa en. J Kristtid kommst
den maoske for-im haa en modig
Soldat, Inen den qtr da Ende pao
bang Rom-jener i Dsdem ca den
gar Endi- paa band Faders og Mo
der-, Sssteti og Probe-h Hufen-S
ellet Forli-pedes Fern-jenen M
Delp- ibvekt M. Jeg ved ic not
at den kmes M Me faa user altid
ask Ende vaa Syst-n til Fern-jener
J gomle Dage drak man jo Grad-L
og det var vilt elleri Forntieliqt
mik- Og det san vel W entmu,
Jst man M des-Ochse Wer-en
lillcs Juni-D ielv om man IM, Vom
noale as vote Fokfædre, ved den
Lejliabcsd taget sig en lillr Iowa
om kllcsr maafle en Spar. Ja book
doq on Sile-PG en Soinqom og en
Spur bar en vældia Tiltkælningss
kraft pas mange Mennesket. De ht
rer jo oqlaa til de »ufknldige For
nsjelset,« og jeg vil gerne todt-m
me, at der gives dem, der er verre.
Men Hagen ved Sagen er, at netop
bisle ofte ftrer til det vertre. J
jin-ist er galt, verre, værst flemt
not alt lammeth og et Liv hvig
lttkste Tilttceknina beftaar t Nydels
se, selv om det et Nydelsen as Mad
og Dritte, er et tomt og indholdslsfi
Av. Vetter var Jesus vis, da lml
M: »Mit Nod et at gir- heut
Alls-, san M tut-«- M bit et
der vix-selig Jndhold oq Fylde l
Og staat-« han flog-: »Den fsvxn vil
være min DllcipeL lzan man fokladt
alle Ting og Lage Kot-let op og fil
qe mig«, lau bestemte han den hsjes
sie Livsvisdom. Men det kalter im
alle, kun den, bvem det er givet Dog11
er det sandt, thi- del bringet et Lin-«
med Jus-hold i, og er der end.ikk«(
Plads til saa mange Zorn-jenen og
slct ilke Plads til ej Lin for For
nøjcller, san er der doq Plads til
Glccde, og det figer mere end For
nsjelser. Men de klostc lyttek til
Ristekne om Foru·jelferne, og same
helft uden om Rassen om Fotfagelsc
Dei san dog ikle siges om dem, al
de bar valqt den gode Tel.· sont iklel
skal tages fta dem. Men atssslgei
dem vidcke vilde lage for megcn
Pladss og Tib, og da bcqge Dclc ct
kostbare i von- Tage lna flal im
omtale en enden Rast.
Der er Reiten om at gsrc sig gasli
den-den Hvis man ille gsr sig gwl
dcndc i vort- Dogc, lau blivet nmn
findt i Flieg. La dcst er jo ille snn
mrt at inm i en Mog, bvot ingcn
lan si- kkn Tot bar jo Wdl, al
man knu- trnlkot csn og ask-den imn
ui Ursein-in sanfom Jason Sanl
Atiibmsins i Mailand, Luther ijeg
nnsnncr bis-im Fordi du ille blot Var
Mnd nien sagsan Menneilen sons
tml drin ironi- mcn inadant llrr lau
sitt-Ident. Ln da dct sllsk saa list-l
dent, san csr der ocl innen Udligt til
at del vil Fle nicd mig, ozi loa er del
more iillcrt lsclv at trirnsus sin imn
LI det lnlles io til Tiber lnslt godt
Tor er noqet niit imponcsrende Ved
un Person, der lmk Mod m Enequ
not til at trwnqe iig ironi. Bau
lmk da more lldligt til at fcm Prin
sei-irri, end den, der fiddcr i Kronen
M.sn, nnsn -- der er csn rinnt-n
Erste-rit- Tscr er nn limi. sont lnn
kan otdncs i dct stille. Der er del
at iaa iat vaa Fräsen i Jesus m
Block-Es- siildcsptinn i lmnn del naai
lnn i det stillt-. Its-i vcd nol at i
Not-et pna den writi- Pinlodaq, blcsr
Junkastnnalcl nnlt lwsJ tre Tiiiiiidis:
»Wind skal vi sie-g) goes-« Mcis
im nnd lim- foa sikkcrt at iok at ins
Forholdet til Jesusk- i den tem- na
riae Orden, san Innattc lnnsr cneits
-.s;·. ni bis-sc ind j den Firm, loin lind
"«s r zsxsnlnnnnsrtm on disk tales i En
nnn mod silnd Og der ist nimm
ins-m ieg lied, oq det er, at dr, der
blcv til virkelia Vclsiqnclfcs i Ver
den, det Var Unten denn disk bler
lnsnnst nd ai Lanfimimercsh iord
nmn tmsngtks til dein, cllek dxm
drin, der blind drein-i ub of Inn-liq
-ln-sd til Jesus fort-net nie-d Kaki-list
lnsd til Monat-lieh Men del var ol
dria den-, disk tkaantc lig frem, for
di de nu vilde ironi. »Den, iom sit
blivc not iblansdt oder, ban ital von-·
csdergs Tieiietz oq den, lom vil vasrc
disn nvpcritc iblandt edel-, lzan ital
onst-c edeks Tat-L« siger Jesus Dei
er attet den stille Rast fra den godr
Onrdcu lom dog indess-lde den hti
ein- Livwisdoni, —- Mkn synes du
laa ims, at du tret-nan- til at gan
lidt ind i Linkammetet lot at wet
vejcs et laadant Ode Jeg hat do
niaattet qske del iaen og imm, on
doq inne-s ieg iklc, at im rigtig bar
lcrrt det endmk Mkn im bar da
lau-t, on lot-staat dct oqsaa i noaen
Mund-, at det et den bsieste Livgvisi
dom. — Men for-staat du det ogs
lot-? — Ell-es man du helft Mkka
dig ind i Linkannnetet og Crunde
over det, til du sank nogen Klar.
hed i det. Bliver du old-les udcsn
Mai-heb het, lau lan du not ttængc
dig ikem og alte Latin. oq des san
endoqlaa verre, at du can vinde
Prinleslein lom yet-der Applans —
M Daan Wdeft — men til Bel
signese blinkt du Me. Dei hliver
du tun ved at Me til og lau fjlge
den gode Mk Rslt Ost le, del
er Wen ved Linkmnmekeh at
Lachens man l Latinen on Wen
Ze- ude ikke kan htre Mc Obst
fordetiTusindetasnudke,MM
mannmdendeyhimnmueum
sit-IM- DIWIMannaTis
M den Me- lelv un den er
lau en lüs- M Loh mellem all
W· VI M s Mk fM H
rek M. «
Alt deckte hat ellets en audcn sont
tut-get kortere og Ineget kaum-re rnd
jeg hat kannst sige det, nemlig
then Johannes: »Stil« illi
Vetden, ille heller de Tinkt, lom et
i Vordem detlom nagen elflcr Ver
dcsn, er Faden-nä- Kwrliqhod itlc i
hom. Tbl alt det, sont er i Ver-den
stets Lust oa Øjnenes Lylt oq Li
vets Hoflærdighed, et ikke at Fade
kem men as Vordem Oq Baden
sorge-at oq dens Lyltz men den
lom gsr Gut-s Vlllie, blivet til evtq
Ad« Se det var den qode Hm
des AM, der talte laa stritt oq ind
trængende« gennem lln gamle ellledc
ijets Mund. oq det er alllgevel
den Wie at alle Ritter-. Den elene
san tale tkl vott Hier-te im M flu
basied pdpndeteroqlaadm
Rslt atme, der kan qlve os Kraft
sake Home Hatcbes
er mageløst billige
l—
En chjztig UMnstrkssr
kmmäcs ums-like lunz san
mange- Sakex lltmw Mat
ehms j en bei Das-. sum
IN- kutI. kjslm for 5
Ost-tax ng Sols um lmn
Runde-. HM wild-« Js- ikkss
unn- ak Ums For-m Amt
rsslsis us Styx-like
Russ- Umnss M;It(-h«ssi Inn-s
pnii Jlinliinisr —- i Mil
liunskis ---- jin-I- Uns-.
This-? Ums-»Hm ist-: til-Jus
I««-H. Einst-nu- wkwsi »
J) Hmh —--- Missismnwt
J Ins-s Ist-klin
susss Ilmnss Matt-bog kostet
ilckp misns mil dun, De- Isid
M lim- lpruszt. Knn kem
Pol-N fin· m stor ils-Um
f U l cl k u m m- Termslgtikketn
Umrknr fulsikmnmslf Por
Ji des ikkos -«1« Hilf-Ist For
tli d« ikkos JOHN-r Uninter
Fiinli ti-- iklm k11:I-kker,
mun« clis ktxgpsi Pisnli Ho
wtlpt ikkos sahst-r Af. Pol
slj« (li- Ist-wink» sitt-d ji«-n
Humm-: los-Hi ilss ikkts IM
(l·-r-. csfhsr ut il» ist« Uns-I mi.
Alle sandlevde. kam ceats Æskem
TI-· ztämonce »Na-HÄ- Ums-asz
Dust Satan-rinnt fu- Tckjsgsspgr.
Tenne- Ansmlts Maal ist at staffc jage Land-Inland et Eisd, lpvor de
ndcn at ndscrms for Lsptmskkcri lau noch godt as der Mit-, Ums Kuma.
der hat teddct m forlcrnact san nimmt et Misnnusfclin - Oncilasgcne re
mlmassäigchsspq or til Patienten-J skibemnWlsu Der er clksktkjst Uns oa
Mutter i allt- Vaskclfct oq Tritt-. Bade, Zolmnslsist m Ligqolmh Mikro
WIL Nebulixcr oft-. or til Randiaimä -—— Priscn » im 7411 m Douaks
pr. Use ofter Bætelfe og betales i Inn-stud- — For »in-more Dplysninger
ollek Fokespsrgsler med Henfyn til Syaefokening, Nodfasttdlse i Pkis ellcr
Frimods nimde enshver venliast out at tilftkive Eben-Ext, Busch Eil-.
til at leve et Liv, sont cc vasrd a:
lau-, og at leve det i nogcn Maa?
dc, sont des ital jenes. Dcriot
kaste, Ind doq alle de Rosm- dek
udc but-du- og kaum-, for der vi!
dc mi. indtil Dsdcsn ellck en anden
Ulsnkke ais Endi- pan denn, oq lnt
dn til den aode Hin-des Rast. Den
vil lnde hsjt nok en Gang, jeg nie
net nun Domntedaq, thi faa ital
Mo dsde note den· Mcn naat tm
ist binden kcndt med den her net-E
under bit Livs manqe Dinskiftclscsn
baade naak den syntes at tau- site-nat
on bydendcy og naar den tnlte iaa
ucndeliqt niildt,skwkligt og twftende,
san stossdn vist ikke forikrwkkes for
den vaa Dommedag. Wen ne dem,
sont aldrig bar villct give den Ors·
her nedel Bliv du Mc en as dem!
J. K. Jenseit-.
..M --·—
Nimm-der i Kansas City.
(Sluttet.)
Vcd Andagten Lsrdug Morgen
talte Pastok L. O. stllek over Or
det i Joh. R, 21—--36. «
Referatet fka de fortkdqnaende
Moder qodkendtes. Telegaten sm
Kansas City, Ver-derser bad am
Vlladelfe til at tate. Han vilde km
gerne paa Meniqbedens oq ekgns
Veqnc udtale en vierte-Ha Tal ti(
Nebr. Krebs-, for lwad den bande;
ajokt for Kansas City Sau tolle-de
Kreuen for den Kærliatzed, de hav
de vætet Genitaisd for fra Vegyns
dellen as oa hele Tiden i de wund
ne Aar, takkede, soc-di vi vilde kom
me oq holdemedsmsde iblandt dem
De vilde faa gerne vfie dekes Paa
sttnnese imod os, Don bad Kred
sen om fremdem at mfaite dem
med Kerliqhed oq Farbe-L Den
finaneiele Oiælp haabede de· i en
mer Feemttd at kimde klqu fis
W.
En Citseu fra Mist A. M. In
detsen es Den Fermate Dieses
For-stand Pastok G. B. Christianietx
bragtes Msdct.
» Revisionskomitcen kapwkterede, at
Hist-Eisschran chnstaber var i Or
»dcn, ou Msdet godkendtp Rappe
tm.
; Kwiitccm drt Milde qenncmgaa
Formandeng Jndberetning kappors
tende
Fscgendc For-flog vedtoges:
i. Dei henstilles til Kredsmjdei
at merkte sig Fortuna-dass Paar-rin
dvlfc angaaende Skolesageth og ikke
mindft Stolen i Blaitz at Skvlen
med dens Leu-m onsfattes med Met
lighcdend Fort-tm og at Vidraactii
sterne til Stole-is Dritt itte overies
eller tmqu til Side, mon at hvet
Meniqhsd va met vises Trosiab l
den-s For-hold til denne den vigtigs
M of alle vore Missioncr.
2. Mkd Henknn til Missimwmcn
sont Fort-sonsten umfahn-, lltaimtiss
sinnt-n, Judianmnicssioncm oq Ja
wmuissiiomsih vamnindchz vi pa
sha bist om: at fromme og bedan
Trostab imod bis-sc Missioner. saa
Jnteresfekne nma famles om Som
fundpts der bmnndte Gcmth
Lad meter og Missioaæker ans-.
dcst sur tust-es Pliat at paaminde og
oplnscs Meinigbcdemc, at den-s ijlp
heb-wes paa disie Siebe-, at innen
und-mark siq fka Herrens Gerning.
J. To Vannlvjektialvcdcns Gek
nina i VrItM Colo» bar været
manar snae oq gamle til Gavn oq
Ostede faa lob oasaa denne Ger
ninq fremde-les bcive oquttet med
Forbsn og Gavek i Fremtiden.
4. At Stvkellen faat Bemyndis
aelse til at anfætte en Papst i Lau
teL Nebr» sum-est mutigt.
5. M Pastet- C Wilhelmsen ov
sordkes til at beqyude et Mission-s
til-beide i Mut Miy, No» oq at
Mk Lin Wes fschties M 100
Dol. müs.
Were MS schenke us
Styx-sent Falles M IM.
i. seminis-et ndfaler In We