Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 9, 1914)
Genspeiling.· Fka Engelik ved Elle-. « -(Fortlat.) XIIL Johanna J fannne Øjeblik som Vogncn standfede, var Al thea ude as den, men hun maatte over hele Guarden for at komme ind i Hospitalet, og hun havde i sit Hast værk ikce en Gang taget Hat paa, mcn tastet et Shawl om fig, iaa nn kom hun, ganske sont hun haode fiddet berhjemme, i en Plydses Slobrok med broget Fo’r og Mc Baand. Johanne fulgte bagefter, idet hun koste-de, san at Compbell maatte ststte t)ende. · J tre-Aar havde hun nu boet i Emnbridgh og utalliae Gange var hun gaaet forbi Addcnbroke Hospis talct, Inen hnn havde aldrig tagt Markte til de lange fmalle Vinduer i den unselige Bygning Nu saa hnn op«til dem med et wngsteligt, spsrgendc Blik og tænkte med Undren paa, bog ved hviltet af alle disie Vindner hnn vel vilde finde Jack. Hun havdc ingen Jde om, at der var et halvt Dnsin Vinduer i hver as Sngestucrne. David lod Athen blive i Forhallett, han tnrde ikke tage hende med ind af Frygt for, at dot allksrcde stnlde vastc for sent, og lnm forftod hart-, ndcn at han brbsvcde at sige noget. Johanne stottedc sig til Ver-Wen og lnkkrdc sman hnn vom-de Mc at lasse Evarct i Donido Ansigt, nam han kom tilbage. Men det vor Marie og ikke David socn vifte fig. »Er hnn lcvcside?« spntgte Althca »Ja, han lever endnu.« Tone-n vor ikke bcroligendc, og i Marics Anfigt var intet at www-. Hun var soa vant til at sc pna Bibel fet og tilbagetrwnge enkioct Sindsbevægelse, at bcndcs Udtrvk bevor-ehe sin kolige Lllvor under alle Forbold. .,Hvok jeg er glad ded, at du kom,« sagdc Marie og dkog Altiwa mod sin. »du ital ftrakö fcm kmxn nt se; Lwaekne ck indc bos ham fok Tit-Mitkn- tncn du tan ventc i mit Vasrelfe saa lcvngc.« Johannes nmattc blive ndenlor i Ilnldrn »Man jca ikke oafaa faa Lov at komme mal-« sputqke hun mild-ach · »Im fkyater nej,« sparede CampbelL »nur trok iste, at nagen anden end hans szler kan saa Lov at raste has hanc. Te faar bam silkert ikke at sc. Mcn vi kan so Denn-, til David komme-r tillsamh for at faa at vide. lwad Lasaerne havde hat« Oa de ventedts i Tavshea Johanna laa del umwende lnlcsnde Vlil i Camp bells sinc, lnm faa, at bans Lasber bemgcde fig, og hnn kunde ikke taqe feil af del roliac, alvoklige lldtmk i hani Anstat. , Endeliq kom.David. . »Hast lenkt-' laade han, »men er udcn Venidsthed. Lasset-ne menek ikkcn at ban vil leve Ratten oner.« »Kan jeg like faa nam at se," klagt-de Johanne «,blot et cnritc Hieblilz hois han er nan Beoidstbcd, kan det ja ille asre ham Rade-« »Ganz ijtek hat endnn ikle let ham,« sagdc Ta vid, »hun er inde i Mal-les Ida-tolle for at Zunne vaste has san-, naae —-——· naar Enden kommer.«« Hans Stemme sfaslvede, og han vendtc flg bott. Gan kunde iske modstaa disse bsnfaldvnde Øincy og da Jahanne nu grob hans Hasnder ag laadc: »Au, David, bed. om icsg maa faa han- at sel« gis han ind til Marie. Den unac Smeplejerllc ltod lamnien Incd Ida-gerne has den laute-de lom laa stille-, aansle stille incd det mamtorhvide Anstat; del mai-le Haar var sammt-Was bet al Moden der endnu llvcdc aennem Forbindingm Mal-te vendtc sia om, da Daten aabnech David vinkede ad banden lnm com hen til bam oa taltc Ewi lkende med hinn etPar Sekunder. Saa vendte hun tilbaae til Sausen »Hoqd,iqkde html-« spukgte Jpzquue weig, ds- Da« vid kam nd af Stigestuelt »Hu-I habe-, at dei var imod Realemenlet, ag bnn hng at det encste, Die kan afte, et at gaa bit-m oa bebe for ham.« »Ja«.«lagde Johanna stillt-. »Im vil Mem-« »De.ltal faa Bad strals i Morgen tid.lia,« iaade Campis-M idet han lnkkede Bogndsren eftcr neube Naspve havde Vognen «imidletttd lat lia i Bevwgelle, fsr Johanna strd Vinduel ned. Tampbell llnndte llg hen til heade. »Im ved Mex« saqde hnn med brudt Sternum »ein· det lunde hjælpe noaetx men vil —- vil De oa Den-s Den hebe iar ham P« De to Øjrttsvldncr til lllntkcn vlcv umringt-do im overvasldedo mod SwrgsnmaL da de lom tilbams til St. Cutlpbekt Alle .·damraves Votum lmvdcs ndvorcst lunn imod denne Mit, crllaskpch nmn: ou lmns Nen qøritmslonc lnmcmmsd, da lnm tom ind for nt tasndr Jld i Kontinen. »Don var en god Herrc,« saade but-, »von qjokdv mig aldtig mete Ulejligbed end hsjst notwendig, og han betalte godt soc Arbeit-ist« Men medens hun sutlcdc og tsktede sine Øjne, bercgncde lmn omlmageltg, lwad vcl hans thderobe kunde vasrc verd, og Sandsynliqhedcn lot-, at hun kundc komme til at awe hanc bcdstcs The-stel. Rengtringslonen var itlc den ein-steh lom qjotde stne Brustringe-: En as de wldke andidatcr hemde længc ventet vaa et Kollegiat Der var itle mange at vcnte etter. men Hatgkave davdc paa Grund at tin Ante-Ue hatt et as de bedfte i St. Cuthbekt. Nu vllde der iandimsligvis bllve et lediat. Og der var en lille, brunsict Pige lanqt ndc paa Londet, tom Vilde bltvc bebt-ost, —- ia, men oataa san glitt-, faa qlad oed at hsre om dette. , David vendte tilbage til sit Pan-elfe- og sit Schnitt Tampbell begyv tig ogtaa til ttt Verelltz men idcst ban trachte ind, tqldt han- Bltk sont altid, naar han lom « hiern, ttrst paa Nat-net over Kamlngeitmtenz og ved Siden at det ttk han Øfe paa et lille Stytke Papik iom hqn hat-de Mtgiokt der. Dei var en Paumindelte om at buske at tale ved et Mitte komme Atten. Don var heller-e bloven bjemme for at genuemgaa sit Pension, men der var intct Balg. Gan the at Stett t den kvlde December-often ·ttl kn lold MMonsth hpor han t nackten en Time ventede, udcn at der kom main tot- at htre vaa hatt-. til Mist gis hats nd paa Etappen oq fang en Sal me tot at htdkolbe Falk tm Mem men da oqtaa M M til tilgen M, Insel-e hcm Mal med et Sus. Muligvis havde man glemt at bekendtgsre Mtdet Hcin git lige hieni, men spnrgte forst i Addenbroke, hvorledes det gik med Hargrave. Hatt stælvede af Kul de, vg den kostbare Tid han havde anvendt til For beredelfe til tin Elsamm var gaaet til Spilde, og han hat-de i den kolde Sal, hvor det trat ind ad Dgre og Bindi-er, hentet fig en grundig Fortslelse Kollegiaterne gives til de graduerede. De, som fnar dem, stal forestna Stiftelfenrnes ydre og indre An liggender og have et aarligt Ztipendinm af srn 2,000 til 10,000 Kronen Allerede for Morgenandagten nceste Dag løb Camp bell over til Addenbrole Han maatte llæde sig paa ved et Tællelys og lobe hele chen frem og tilbage for at være i St· Eutbbert til rette Tid Hon hovde siddet og lceft lige til Midnat og knnde nok have trcengt til endnn en halv Tintes Saum men lian knnde ikte gaa tli Elsaniensbordet uden forst at vide, hvorledes det stod til med Hargrave Unterne, som bnrde svære ved hans Elsmnen, vilde alligevel ikke kunne vige fra Vennen. Men faa tidlig han end naaede Addenbroke, var Johannes der dog fsr han. Hun liade ikte sovet liele Ratten. Da hun kom ltiboqe fra Hospitalet om Aftenen, havde lnsn kostet fis paa Knæ for at bede, bele Ratten hat-de hun ftormet Himlen med Noah og Banner, og da det grcm Dagslys begyndte at bryde Nattern-riet, frod lnm op ou sneg siq nd for at ile til Hospitalet dilattevaagem Sjceleanaft og Grund havde fauledes forandret lJende, at lnm nceppe vor til at gentende, men lnm mødte i den tidliae Morgen ingen andre end en Mutter-Fand paa Gaben. Morie bavde ogiaa oaaget liele Roten og var lige goaet i Sena. do Jonna kom. Den pagthavende Syges plejertte nægtede førft at kalde paa hende, uien Jo hanne vilde ikke tage imod noget Afflag, ou Marie oiite sig omsideiu lidt ntaalinddiq over at blive forstyrret i sin nel fortiente Heile· Hnn haode ingen Medlidenhed med Johanna i det inindste itke den Johannis, lnm tend te fra for: den, lntn san i Tag, lnnde lnm meppe gen lende. san rsd on oplvnlmet vor liendes Rasse, san liovi ne lpendecs Eine on fna skmnsnet det hele bleqe Anligt Hnn iaa nd, fom ont lmn var bleven mve Aar celdre ..Det er snntkt as dig at konttne," saade ltnn ndnmg og gkeb Maries Haand, »de sinkst-, at ban leitet-. Jea bat bedt sur ltatn bele Ratten. Tror du, at Gttd bar hart det? Tkok du, lsan vil spare ltant?« Marie rnstede paa Hovedet. ..Tet katt inaen endnn sige,« svarede hun. »Don et ikke bedro, der er innen Forattdrittg. Det kan veere farbi. nvad Dieblik det skal vaspre Jeg lsar vasret ltos ltant lnsle Natteth on jea ltak sagt, at de sknlde kalde tsaa min, dersont. —- dersotn der sknlde ske noaet. Men nn ntaa dn lade ntsa staa. Det er nsdnettdiat for ntig at saa nagen Sonn« Men Johannes vilde tkke slinpe stendess Oaand, lsttn lostede den til sine waer on knssede den ndmna. Tet var so den Haand, sont bavde plejet Jack. »Aa«, sagde hnn tned en rotende Bøn i Vlikket og i sitt bkndte Stentnte, ,,kan du ikke lade mlg faa bant at se? Jea skal ikke sorstnrre hont, seg vil blot se dont en Gang endntt. Dtt ved ikke, lwad ban var soc- tnig;« on nendes Taarer strentmede mann »:)lej«. saade Marie splitt. »det vidste jea ikke. Jeg vsdste ikse, at dn havde noaet Krav paa hatt-. Det for andrek selosslaelia Sagen« »Im bat- intet Kran,« ttdltrsd Jonna hastig. ntcdens en dnb Rednte aled over det dedblege Anstat. «Men jeg hat« hast ltant saa kter.« »Du kan ikke asre Gavtt ved at kontttte ind til bant,« saade Makie nden ax mildnes as den sntertesnlde Sande-d i Johannes Stemme, «oq du kunde get-e ultodei lig Skade. Hans Liv hænaer i et Haut-. Det vilde ikke ver-te kiatiat, om jea lod dia eller nogen anden end bans Stster kontnte ind. Althea er ltos hant nu. Jeg trot dn blivet nde til at overlade hatn til os; detsont du vitkelig elsker ham, vil dn von-e alad ved at vide bant i deres tdamder. sont vil get-e alt. lwad tnenneskelig Om lnt on, Dngtialted kan gsre sot ham.« , Mal-je vendte slg sor- at staa, og Johanne ltavde in· tet at ssge til saadanne Grunde· Jdet hntt med et Hierte, det- var nasr ved at briste, sont i Blinde vaklede ned ad Trankst-eng msdte lytn Campbell. Han troede, idet ban saa hende, at alt var sorbi, og hans Stennne skaslvedty da hatt spttrgte, hvorledes det stod til. »Don levet endnn,« saqde lmn sorknyt, »aa, De skttlde oide, hvot gerne jea vilde se ham.« Httn slog Hamderne samtnen og brsd ttd i lidenskabelig Graad »Hm- Te set noaen2« spukgte han. ..Ja——a, -— seg hat set ,,S-steren«, —- hende, De kender: » tnen bun vilde ikke lade mig komme lud-« Jontta vidste nasppe, hvad nun selv sonde Tet morin Canmhell Umker onst yor nenne-» m drig Mode lmn tasnkt W, at on musste Nat saalcchsz kun de forvnndlc et Mcnncfka »Nein ist.Øjcl-lik,s' saqdc kmn og fknndtc sia ou for at mlc nusd Maria Lg dct saldt licndc sonst-km- nt siqo nej til hmn end til Jotma »Er Te vis paa, at lmn Mk- vil lave en See-new Hemde hun, »den mindftc Oplndfclsc kan owns skasbn sispan gest for hatti.« »Im vil spare for Rade-« sagt-e Canmbcll aloors qu, »jca or vis paa, at Do san vasre roliq for bende.« · Johanne- var liqblcsa, nusn bcndes merke Øjncz der Inntes isndnn martert- mod det tyvidc Anstat, ’slannned«, idet bun stille nækmede siq dct Skasrmbrædt, der skjultc Jocks Sch. »Hei- rt lmn,« faade Einwle der fwttkde den stælvendc, unm- Pige: »me» Te maa ikkcs give eftetk Hast vom-bei acrlder bans Ljv.« »Im ital ikke aioc cfter,« saadc Jonna :Iu-d et ma Smil oq ask ind baa ved Skætsnbrwdtcst. Oun lagde itke thke til Ruhm- Jom iad ved Faden as Senqen endnu ifsrt den spraglede Slobrok bun fass Inn Joch Gan lan, sont da han faldt, han« — havde ille tsrt siq ssidm Hans Ansigt var allesamt-L hvidore end de bvide Lagcncr og Bindet om bans Ho vesd, — merk- rwdselsfuldt bleqt. Han lianede flet its-s den gamle Jack. can llgnede en smuk, men fsnderbrudt oa fkmnfkændet Statut-· Untier den aabne Stiorte iaas dct drehe, mandiqe Brust: spraeliqft "af alt var dct as sc baut fauledes flaaet ned i sin Ungdoms Kraft, i den music Full-e as Manddomsstvrkc Det var noqet Mc aner end om han havde Mqt fvækket af Svgdom sli let udtmscst of Smghed"oq Athen Johann-.- stod ved Siden as Gengen og faa paa hom, tapi vq still-, fom var bun as Sten, faa beiede Ihm sig sagte pas W for Hi set-re Van- kobe, instin Fingte med sine Lieber Men den lille ,,S-fter« dkog licnde hastig tilbage. »Du maa ikle rote ved l)am,« sagde hun skarpt. Johannes bøjede ydnxyg Hovedet Hun kunde ikte tale, de oprørfke Taarer stod hende atter i Øjnene. »Kotn nu,« fagde »Søsteren«, »du hat vceret her længe nok.« Johanne gif, men førft bøjede hun sig ned, greb Sommen af Sengetæppet og trykkede den til sine Læber. Jngen faa det uden Marie, og det stemte hende ikke mil dere. Hun var faa vant til at se Udbrud as Sorg, athun var nasr ved at blive lidt-haard.« ,,Ko1n«, fagde hun og farte den unge Pige hen til Toren, hvot Campbell ventede Paa hende. Johanne tog bans Arm og fulgte ham blindt fom en Søvngængerske Fskst da hun naaede Forhallen, svigtede den tilkæmpede Fatning Vendez hun vendte sig om mod Døren til Syges vrrrelfet og brsd ud i et hierteslækende: »An, Jockl Jockl« Hvad Trajt kunde Campbell give hende; hun kendte jo itte hom, der sigerz »Som en Moder troster sit Born vil jeg trøfte eder«. Han hasvde intet at fige, han ventede blot dernde paa den kolde Trappe i den bidende Tric vind. indtil hun kom faa meget til sig felv, at hun kun de gaa hiem. — Og imidlertid gik Tiden. Det blev for sent at komme med til Morgenbønnen i Kapelletz han maatte blot skynde sig tilbage til St. Cuthbcrt og se at fan nagen Frokost, for lmn fkulde made til Els amen prlæcis Klokken ni. Medeas han overvejede dette og talte Minutterne, tout Altlw nd af Enge-versteckt Hun var bleg og hens des Haar i Uorden, sont om hun havde vcrket oppe hele Ratten Hendes Øjne var indfunkne, og det tiltagende Tags-los aabenbarede en forbasvsende Mienng Rynker i l)endes Anfigt. Men hcndes Vlik var koldt iom altid og stott, doa var der lagt en Tannper paa Stoltheden. »Vil du fende miq en mere passende Dragt end denne,« saade hun til Johanne, »og forskellige andre Tinm du ved bedst, bvad jeg kan trasnge til. Hvor kan du vente, at jeg can nøjes med denne Kjole2« »An, Altbea,« ndbrød Johanne, »tror du, lian ital dø?« »Dost- lnn sen vide net-« svarede Almen ntaalmos dig. »han kan i Tage oa qur blioe ned at ligch sont lmn limser nn: oq lmn kan do, lnmd Lieblik det sknl owre.« »D, Gndl« Tet led nassten sont et -Skrig, og Campbell san over niod Deren, sont srngtede han sor, at Lyden skulde viere tret-nat ind i Sygeværelset. «Tet aør niia meget ondt,« sagde Jolmnne ydnmgt og tog sig med en Anstrengelse samtnen. »Im vildc enske, du vilde gaa bjem og sende mig, lwad ieg heb-ver, eg ikke komme her og laue Ecener,« sagde Altlsea heftig. . Johannes gik hieni, rnen lnni var saa aldeles uslils let til at gao alene, saa at Campbell beslutfede at folge hende til Newnhmn. Han vidste aldeles bestemt, hvad denne Vandrszig vilde koste hom For det første vilde den koste ham haan Frokost, og for det andet vilde hon komme for sent til Eksamenx og idet han til disse Omstkendigheder søjede al den Sindsbevcegelse, Joeks Ulykke lnwde soroarsaget hom, netop som han frem for alt bnrde vcere rolig og beher sket, vilde den sondsnnligvis koste hani selve hans Kan didativcerdighed Xlx Felde-I igenneml Casnpbell nmatte lebe hele Vejen hsem fra Newns bank, lobe san hurtig; sont Benene knnde biete häm, og dog tnnde lmn ikle noa at net-re der Klokken ni. Hnn sit ingen Frokost, og da Klokken var ti Minutter over ni, sknndte lion sig ind ad den store Port; hed og for virret vor han, og alt det, han i de sidste tre Uger saa samvittighedsfnldt havde san-let sammen i sin Hjerne, var som blasst dort. Medens lsan i »den nwrke Decem ber-morgen sad bsjet over sine Papier-n »vor lmns Tanker langt borte fra dem, og hans Vlik gled hvert Øjeblil nd gennem Vindnerne op mod den skydætte Himmel, niedens bans Lieber beveegede sig, og en stille Klarhed lyste over liaan Ansiat. J Siedet for at samle sin Tanter one den foresmaende Eksainen, bcrd kmn for den nnge Mand, -so1n soa bmt var blevet slnaet ned, og for den sonder lnnste Winde-, ban bavde iørt tilbage til Newnham an lmd Herren oni at velsiqne denne Smerte for dem begge, at den maatte blive til.deres eoige Bel; bad one at den tnaotte blive Midlet til at stelse to dyrekøbte Sjasle bad cnn, at Dommen nmatte blive Parnibjers tighed f « . — . Lst km IMUMI OF lollvllkk -’.U(lllllll(’k, lllcll Ut· llllc doq snaaske ikke spildth skønt det knnde se saaledes nd. Lin Estermiddaaem da Cantpbcll og David kam fra Etsamem snlates de ad til Hospitalet for at se til Fort Marie bavde laat sig for at hvile fig, men en an den Zwei-leierer kam nd og sortalte roli;1, at Hararave fandfynliavig ikke vilde leve Natten over. »,,Frøtenen bat ventet Dem i de sidfte tre Ktmrter«, fagde Piaeth der kom nd on lutkede op for CampbelL da tmn fort efter naaede Newnham for at brinae Jo hannes den sorgelige Efterretning. »Er Or. Hctrarave død?« »Nei, endnu ikke. Hatt lcver endnu!« »Na, Gud viere lovet! Gud vcvre lovet!« udbrød Johanne, sont var ilet ud paa Trappen og bavde hart, hvad ban fande. Hatt sulgte med hetide ind. »Don lever endnu?« fpurgte bun ivria, »oq tmn er itke bleven daarliaere?« »Jo, im er bange for det,« saade Campbell beer vet: »dem lever, men det er alt.« -»cc3n længe der er Liv, er der Haab!« saade hnn næften vildt. »An, sig ikke, at der ikke er Hund« »Nei«, spare-de Campbell alvgrlig, ,,sor Gnd er alle Tina mulineÆ »Ja«, sagde hun heftig, «alle Ting er nmlige. Ved De,« vedblev bun, idet hun talte hurtig med fine marke, fortvivlede Øjne uftavendt fasftcde paa bam, ,,iea bar tænkt, — in, De maa ikte le ad mig, — men jea trot, at Kette er kommet over ham fom —, fom en Straf. . De yed not, han strev en Artikel, —- en skrwkkelig Ar tikel: tror De ikke, at bette kommer over bam til Straf for den?« »Im buckel- den,« fagdc Campbell, mere kunde han ikke faa frem. sz »Den var streben om Dem, — Dem og David Ken bal.- Dan syntes Me, —- tht dem var im trofast og laa ridderlig, —- at det var rigtigt af David at reij II lade sin Sester ene tilbage. Han synteT at hans first og helligfte Pligtet gjaldt l)ende. Og han gjorde al drig noget halvt; da han fkrev, er han gaaet indes-, end han havde tcenkt fig, og bar sagt mete, end hau i Birkeligheden mente. Nu har jeg læst den igen og set - den i et nyt Los. Og jeg er kommen til at tænke paa,« hun bsøjede Hovedet, »ja, De maa ikle kalde mig over troifk; men jeg hat tænkt, at hvissDe og David tunde tilgive han« vilde Gud maaske spare ham. Eller hvis han skulde dø, vilde dette saa ikke blive ham tilregnet.· Hendes Stemme svar kun en Hallen, og hun skjuldk sit Ansigt i sine Hemden »Jeg tilgiver ham af hele mit Hjette,« fagde Camp bell med tililøret Stemme, ,,og jeg er vis paa, at David aør det Lamme-« »Har- De noget imod at kncele ned og sige til Gad, at De hak tilgivet ham 2« spurgte hun bedende, ,,sig hanc det baade paa Dei-es egne og paa Davids Beque. Beut ikke et -Øjeblik, Tiiden er kostbar; knæl nu, straksl« Campbell behøvede ingen yderligere Opfordriiiq, lmn var altid rede til at falde paa Knce Og han fagde til sin Herre, ikke blot, hvok villig han og David svat til at tilgiue Jack, at ban havde skrevet denne kortfynep de Artikel, — han hast-de jo flrevet ud af den Oplysninq, han havde om disse Ting, — men han bad ogfaa, one Gud vilde give den unge Mand det fulde, alt aabens barende Ly«3, fom vil straale for hvert eneste Mennestr paa Jotden Han overgav Jock baade for Liv og Dis til limit, fom alone var i Stand til at frelse bam, es saa reiste han sig op. Da Campbell nieste Dag atter skulde til Eksamen, var han ilte stort bedre forderedt end den fsrfte Dag; ban liasvde erhvervet sig en ftærk Forlølelfe, faa hans Øjne lieb i Band, og bang Noefe var rød og hoven, as hatt liade en Fornemmelfe af en Klump i Hallen, sont forhindrede lmm fra at kunne spise sin Frokoit Hatt sølte fia aldeles kraftesløs og nskikket til alt andet end til at ligae i sin Jena Jkke desto mindre fvøbte han et uldent Tørllcede mn sin Hals og løb over til Adsdenbroke for at høre til Juck, on derfra i fuld Furt nd til Newnham for at for taslle Johanne, at han endnu var i Live. Anden os bedre Efterretning havde han ikke til l)ende. Eiter Etsamen gik ban lige hjem og i Zeug. Dei knnde lmn liqe faa gerne have gjort nogle Timer fir; tin lnin havde Oele Tagen haft en Forneinnielfe af Go mtsrsnlner. fom affnredes inde i bans Hovekn og han« Ler randt, sent lian næppe kunde se, hvasd han felv ikrev. David kknn for at se til hom- oa gik derefter over til Mukie da fortalte liende, kworledes det stod til. Huu fendte en Liege ben til l)am, og denne beordrede hanc til at blive i Sengem indtil hans Tut kom til at Lage sin Elsamen Emnpbell rnftede fmilende paa Hovedet »Det bebøver feg ikke at staa op for,« sagde hau, »jea er fandsynliqvis allerede falden igennem, saa for den Sag-Z Sknld kan ieg godt blive liggende, hvis De trot, det er riqtigst.« Cantpbell hiwde god Tid til at tænke, medens han lcm der alene i de trifte, mørke Decemberdage, og ha tmnkte ineft paa Jock og Johanne. Han var vis paa, at Herren lmvde store Ting for med dem, ikke for intek lmvde ban ført »dem ind i denne Trængsel Det meste as disie enioimne Dage tilbragte Cambell has hom, fom ban elstede bøjest af alle; han havde faa mange kcere Venner at anbefale til den ftore Overhyrde: de, sont laa liam mest paa Hierte, var maafke Jock og Johanne. ou bon svnr altid iikker paa at blive hurt. Tre Tage tilbmgte Cambell i det fnævre, msrke Kollegievasrelfe Da han kom op, fik han at vide, at Do vid bavde iaaet første Karokter, han selv var falden igens nein. »Bei aør mig opiigtiq ondt for Ham,« iagde en nng Mand, fom selv lind-de faaet en ndcnærket Eksamem . »Hast-cis »Syltetøiskrntke!« — Oci de havde alle tmdt af band Men CampbelL fom nu intet mere hat-de at vent paa, gjorde sig straks rede til at reife Da han kom til Addenbroke for at fige Farvel, straalede hans Anstat, san Marie uvilkaarlig maatte gaa hatn i Møde for at snfke bam til Lytta »Er det ikke herligt,« sagde han, ,,David bar faaei første Karakter!« »Da Dc?« cum var lidt atngstcliq for lmm, hun vidste, hvad faadanms Zindsltcsvwgplfer sont de, lian i do sidste Dage liade artmcmaaach kunde foraarfaats. »Ja-ac- « Jeg or foldcn igennett1.« Tor var ikke Spur af Vitttsrliod cllcsr Klage i hans Tone Hclc Momenen havde han sagt til sig solt-, at Nud vidslc, hoad der var bvdft for l)am, og da Marie tm flod for lmm mcd Taarcr, — bis-sc tosfede Tom-eh sont liun ikto kundo lioldts tilbage, — i Øjnene, fagde lmn til limda at lian var fast overbcvist um« at dette stmr bedit for liam »Mo« lau dct ikke lasa age Oindringer i Vejen for Den-I Liv:aertiiiig?« spurgtc hun. «Vil Missionsfelfkas bist ontagc Tom under die-sc OmstasndighederW »Ja, dct aør innen Fotskel,« sagde han opmuntrens de, ,,jcq lot-must til at gaa nd fom Lægmand, det er det Helo. Maaikc Herren ltar en andcn Slagg Arbejde til mig, end jea baode tasnktz der er manae Maader at tjene ham paa. Dct lasgger jeg ganskc rolig i hans Hcender.« Dcrpaa gik lmn, ligcsfom Pallifter havde qjort, rundt til alle Senat-no for at sige Farvel til hver af sde lygr. Sidst kom lmn til Jack. Denms var itke nieget formt drcst, tin-n laa nkolig, som om ·«han var sorpint. Hans Øjnc vari- lukkcde, den indbundne Arm hvilcde paa Seugctwmwt, og lian masrkede ikke ellet anede i al Fall sitt-, lnmd der foreaik omkring hom; ,,Tror Dis, lian staat dct igennem?« spurgte Campi bell med dwnipct Stemmc. Maric koste-de paa Habe-det, idet hun betragtedtsz cht lwide Ansigt paa PudetL s »Gud alone vcd de,« fagde hun. «.dvis han hat en Gerning til "liam, — og det tror jeg,-han hat,,--. f vil lmn kunne aprrise hom. Men jeg txt-risse det vsiss blive den famme Joakim Hat-grade, fom blev bennd i Canibridqe, den begavede Forfatter af hin Umbi » Artikel Deckt-m ban bliver rast, vil hatt were-en biß anden « »De menet dog vel Me, at hatt vtl bitte vertritt« spurgte Samt-hell vasit -