Det, der bestand
M
o Ist Inst Ort bestu- wish-fig,
- Es— 40 «
Ists du mig!
Jesus siger til darn: »Der
som jeg vi1, at han skal blive,
indtjl jeg kommen hoad veds
kommer det dig2 Folg du mig!
Joh. 21, 22.
Læs Joh. 21, les-Enden
Straks efter, at Jesus paa Peters
ttedie Forsicring, at han haode yam
km. havde sagt: ,,Vogt mjne Faar!«
fortfætter han:
»Sandeljg, sandelig figer jeg dis,
da du var yngre, bandt du op om
dig set-v og gis, hvorhen du vildc;
men naar du blivek sammel, skal
du udrcekke dine Hemde-L og csn an
den strIl binde op om dig og førse
dig der-hem, hvor du jkke oil.«
Evangeliften tilføjekt »Men det
te sagde han for at betesgmh med
hvilkcsn Tod han fkulde herliggørs
Gud. Qg da han hcwde sagt det
:e, siger hon til hont: ,,Følg n1ig!«
Jesus betror Peter xkke blot Hur
degetningen Daimy, men han le
ogsaa lade ham wide, lwad der ven
ter bam i Frettttidcsn i dcnnc Nor
nkng.
specek yaooe Deo en noli-»Ich voi
-ligl1ed spurgt Jesus: »Im-! book
fok kan jeg ikke folge dig nu? sog
vil fast-te mit Liv til ior dig« lKap
13, 37,). Men da spare-de Jesus
bam: «Vil du fastte dit Liv til for
mig? Sandelig, fandelig Tiger jeg
dig, Hauen skal ikte gale, før du
bar fornægtet mig tre Gange«
Tot gik fom Jesus lagdlx
Mcn nu, est-er at Peter inm in«
direkte Maade er blechn mindet om
sit tidligere Ønfke om at fslgc Je
sus-, og efter at han saa sksnt et ble
ven genindfat i sit Hyrdekald, nu
faar han at vide, at han man faa
Lov at ftlge Jesus i Liv og i Død
Der var ikke hengoaet mange
Dage —- kort Jst Jesu Lidelse og
Dsd til imellem hans Opftandelfe
og Himmelfart —- men hvad Peter
i disse Dage havde gennemgaaet.
det bavde modnet ham i den Grad,
at Jesus nu kunde fige til hom:
Folg mig! «
At Peter forstod, at dette ««’5slg
miq!« betid ikke blot, at han fkulde
vwre med at fortsætte bans Meming
part Jord, men at ban oglao fkuldc
fslge ham i D-den, det set vi af
Petri-s audet Steti- 1, 14: »Ale
gellen of mit Telt kominer brat,
lautet-es Tom jo vor Heu-e Jesus
Kriftus bar givet mig til Kende.«
Neu Johannes da? Hvad han?
Dei fynes, sum Peter Hemde fætlig
Omlotg lot hom- Dcm let ham
ftlge og fptrger W: »Den-et
men hvotledes stal det gaa denne?«
Brot-den vsi end stal opfatte dette
Pein-O Mast-taub lau staat det
sum et Udtwk for, et Peter i Ste
det for at We Lauten om Jesu
vnd »Es-Ia wiss-« ha- vendt den
udad og hen pag en andeu.
Jesus afvilet da vgl-m Petets
Miene-at fsm det W, pas en
underlig starr Munde: »Der-sont
leg vit, at hatt sinl Mir-, indtil fes
W. M Izedkommee det digtsp
Og nu gentaget han ikke blot sit
Folg mig!" men han sigerr »F-lg
du mig! Du, det er dig,jegtc11er
til og ikke til nagen enden. Du bar
nok i at tænke vaa det Kalb, du bar
faaet
Vi vil her benytte Anledningen
til at give opmærkfom paa, at ow
end det blev Peter, der holdt den
vældige Pinseprædiken, der stak Til
bsrekne i Hier-tei- saa 3000 af dem
blev otnvendt, og han for wrigt blev
Ledeten blandt de 12, saa viser Je
su Ord: »Wi- vedkommet det digk
Filg du miq!« at Peter ikke af
Jesus blev betwet noget særligt
tillynsembede over for de and-re
nein-. ;
Johannes gst apmærkspm pacH
at Jesu Drd til Peter angaaendef
Johannes var bleven missorftaaets
blqndt «Bt-dtene«, fom om Jesus»
havde sagt: »Dann Dijcipel dsr
ist-G Ism- «Detfotn jeg pil, at han
stal bät-, W jog kommen hvad
wde det disk« iagde Jesus.
Der m etDetfom, man Ital
de læquM til. Jesus havde
Wdet intet sagt om Jo
W«s Wh, nien block afslaas
OFW Mist-sal
« M »indtil jeg kom
ANHANG-heil Je
f i
« Der er de, som menkr i Johan
Ms's Rettelfe af den paapegedeMis-»
fotftaaelfe af Jesu Otd ham Organ-J
ende at fe en Grund til, at Johan
nes hat ftjet det fidste Kapitel til.
Maasse, afgsres kan det jo ille.
Men endnu vil vi minde om Jesus
Ord til Peter-: »Hu-ad vedkommer
di- dig? Fslg du mig!« Hvor er
det betydningstldtl
Hoilken BewdniUg det fil for
Peter-, det ved vi ikke; men det hat
rimeligvis fulgt ham Tom en Advai
rer gennem hele Livet, naar han
friftedes til at se ubad til andre i
Stedet for at samle Tanken om det
Kalt-, han felv havde faaet.
Men lwot er den Tillisjelighed
almindelig baade blandt Hyrdet og
andre Kristne at ville le hen til an
dre og spørge: Men denne, hvorledes
skal det gaa bamf
Kære Ven, du, som er kaldet til
at folge Jesus, i hvilken Livsftilling
det end er, du hat ikke Raad til at
spat-ge saaledes. ikke Raad til at bes
fatte Fig laa meget med andre: dit
eget Livskald lider bekundet I
Lad det ltaa fom et advatendg
Ord for og alle: .,Hvad vedlommw
det dia? Fslg du mig!«
Det synes, fom de sidste to Vers
er tilisjet af en anden eller andre
fom et Vidnesbyrd lot Johannes-St
Forfatterskab ak Einmal-lieh særlia
Ordcncsr »Da vi« vide. at bang Vids
nesfsbvrd er sandt« tvdet dekpaa
Maasse tilfsjet ai Ælditcs i Esclus
Meningen at det fidfte Vers er
viitnok, at Ver-den ikle vilde vckte i
Stand til i Vøgcr enlcltvig at tum
me alt det, Jesus bar aiokt: nccn
det llddraq, Johannes bat fkkevet,
det hat ban flievet ior. hvad Zum«
siaer Kav. 20, det fidfte Vers —- at
stabe Tro, og for at de, som tro
maa have Livet i Jcsu Nava.
Ktig deus Aarfag og Folgen
Hvad er Kris? —- Ktig er ordent
kligvis en vasbnet Kamp mellem Fol
lkeslag ellerYStatet Den kan ogfaa
være en væbnet Ramp mellcm ot
ganiserede Partiet inden for-samme
,Stat eller Falk, og den faldes da
Bokgerkrig.
Krig can værexnten Anstebdtrig.
hvok man med Vaabenmagt soger
at undertvinge et Fall og borttagc
dets Selvftamdighed, ellcp det kcm
vcere Fotsvatskrig, hvor et Falk
med Voabcnmagt isger at hasvde sin
Selvstændighed over for en ofte
ovetlegen Fjende. Angrebskrig vi1
i de fleste Tilfælde være utetfærdig
og ufotfvarlig, hvorimod Zotsvarss
krig vistnvk som oftest vil kunne for
sum-es.
Krig er af meget gammel Dato.
Den fstfte Krig blandt Memtefket
omkales i 1. Most Bogs 4. Kapq
M flog sin Brodes Tbel ihjel
M var Angrebökkig, uretfærdig
Kris- og nedkaldte Guds Vkede og
Straf over-Angriberen.
Hutorien paavmsr mange- osg Vlo
Idige Krige i det store; men da Krjg
set det modsatte as Fred, er det Hart,
Hat der har vckret udlasmpet utallis
»ge- Krige i Ver-dem som ikke et og
Title lunde vasre optegnet i Historim
! Vettagter vi den i Europa nu
paagaaende Mig, lan vi vift være
enige om, at del nil blive den star
fte og blodigfte Krig, Ver-den nogen
Sinde har fet. Dei er ja allerede
en Verdenslrigl Vel er llle alle
Lande i aktiv Kamp. men hole Ver
den staat ruftet til Bruder-ne fast
dig til at flaa til, saa luart noget
mistasnkeligt ncermer fig. Saa vidt
jeg kan se, er det den meft uvcerdige
og uretfærdige stig, der nogen
Sinde er fsrt. Dog, hvad ved jeng
Hoad er Krigens Aatlagf —- Der-;
er mange forskellige Meninget omJ
hvad Ins-sagen til den-te nkig er.!
Mange mener, at Mordet paa den
sftrigske Kronprins er Aarsagem
andre mener, sammelt Had: atter
andre wettet-, at Herstelygr. Stat
hedsvanvid er Aarsagen. De har
vist alle samtnen —- til Dels —
men ogfaa tun tilDels Ret; thi alle
disfe og sikkekt mange flere Ting
bar været medvirkende, men tun som
fekondære Aal-sagen Syndey er
Krisens Aarsaql Tag Synden nd af
Mennesteslægtem og Krig ophsrer
El sie Hv
Der hat været arbejdet meaetl
for Verdensfred Der er kalt ogY
strevet meaet lamt udgivet same i»
Masssvis for denne Sag· M»
hole Verdet- ruftede og sfarbetedtej
lig til W, M Itedsvemsernej
dre end nogen Einve; han man gra
ve Reden op, ellerö dir det ikke.
Ligesaa med Vetdensfredem hvod
hjælpet alle Voldgiftss og Fredss
traktaterF Tot er jo kun at hugge
Toppen af Krigstræet og lade Ro
den sidde. Lad os iøge at faa Reden,
Synden, bott, san dst Tkæet, san
ophsrer Krigenl
Hvad er Ktigeps Fjlgerf —-—Jeg
hat ofte hart Folt sige, at oft-er en
Krig blivet Tideme gede. Natur
ligvis, sammenkignet med Ktigens
Tider bliver det gode Tiber ved
Krisen-s «Ophst; men det er da ogfaa
den enefte Sammenligning, ifslge
hvilken de bliver gabe. For en Del
Aar fiden havde jog Lejlighed til
at fætte mig ind i, hvilke Islger
de fidste to Mige hat-de for Dan
mark. J Krisen 1849—’50 sejrede
Domain-h og man but-de jo saa
verne, at det ogfaa oandt anget.
Naturligvis vandt Daumen-f i For
yold til Fjenden, iom tobt-U men
alligevel tabte Danmark mcte end
det vandt, uagtet dct dog vist metal
te figes at We en retfærdig mig.
Krig udpiner Landet, Folket for
armes, Landets Jndtasgtskildser Ide
1ægges, og ofte gaak en lang Stat
ræfke heu, fsr Migcns Folger paa
dem- Ommade ophøker.
Noget ander og vasrre er dene,
at værgelsfe Minder og Bsrn ofte
blfver udsat for Vold og KLEMM
ljng of kaa Soldaten Twnk ogsaa
uaa de mange Hufttucr og Born,
sont vcd Kkjgens Slutuing for-gas
oes Denker paa den elfkede Mond
Jg Fadctk ellct tcrnk poa de mnuge
Fomsldre som For-gewiss vcntok oaa
en cllcr fleke elskede Zaum-n Te
er dorte, fommer aldrig more igen!
Vidste man scm enddn, at allen
Tom dsde i Krigcm var beredtc til
nt da: det uilde vaer en flor Trost
Lug dort-time dcst vasrite Ocd Krigcn
Men dcst er vcl fnatcre soc-, at tun
faa af dem, som dsr i Ktigem er
beredte til at do. Migen appellctcr
«til det laveste i Mennefcen Mord
lvftcn kommt-r from og net-tei- vcd
twcr Tkassnjng, Soldaten deltogck
i. Her er dog Undtageliek, thi ogi
jaa Guds Vorn kan være Soldaten
og de er nok de bei-sie Men alljchs
oel —- ——! Gud alene ved, hvok
mange der ved Krig er gaaet abe
redte ind i Evighedch —- Het bar
vi not den onst-see as Ktigmss Zsls
sekl
Guds Falk! lad os bebe must-ed
lud as bebe for dem, fom er i Mig!
Uad os akbeidc for Fteds »Holdet
Fred med hvet Mand, faa vjdt de!
stock til check-—- En behende og
arbejdende Stute Guds Btrn Ber
den over udgsr den bedsie Fredss
konfetencr.
Port Akbejdes.MaaI man vcete
at faa Rigens Aas-sag, Synden
ttlintetgjokt. Men tagel- oi Syudeus
Udryddelse sum yokt AthejdesMaaL
da blivet vort Arbejde en Kamp
paa Liv og Djd med Dir-beten,
Syndens Ophath samt mod act ondt
baudeiogædenomosisetdemog
den M bit im copy-m iaa
wage Bei-den san-. »Fted, erd
for fjetn og nur« Gads Fred wer
Menaesceflæstsy mag raste dort
Nat-L Qg jo merk trosast og ihm
digt vi arbejdet mod dette Maul,
Ho mete fremfkyndes den Dag, da
bande Krisen og dens Aatfag, Syns
sm- stul sssksffeC
Ehr. Streafem
Dunst lutheift Koleni
i Syd Colotqde.
tElummg im fort Nu
Angaaendc Jordan Mkaffenhed,
da siget de, som hat Forstand paa
de Ding, at den er god. Der blev
gravet ned monge Steder, og de
jorskellige Jotdlag blev maalt og
anders-Ah det opgtavede blev vejet
fslt paa, lustet til, og jog ved Me,
om der blev Imagt paa der ogfaa.
Der er saadan noget som onmeent
et Pat Fod af chotoladebmntMulds
ford, og del-under ,,vael«. J
mine Der faa det hele noget let
og sandet ud, men naar man iaa
faa Ver-isten paa dette samme fan
dede Land, san mindedeö «jeg en
Sætning, jeg hat lceft en Gang:
»Ohne dtops of waret minglct wity
fand, makes a lot of differenee in
the ptize of land.« Colorado i det
hele taget, faa meget com jeg hat
set af det, Costilla Estate ibetegnet,
hat fikkett meget af Sand-. Men
naak den san ogfaa hat de fmaa
Dranbet Band at blanse imellem
Saul-et, san ste- Underei, at diese
elf-cr- njgue Utepper bliver ftodige
Marter. Ilt de hat Wie smaaDraas
her as Band at blaudeLSandet
der, hvor den pqatkentte dqnste
kath. holoni stal hauste-, synet der
illeatvære nasses-Mist sm. Dg des
ee nosck akdet heilige-heb dette
at Jetnbanem i en nasr Fremtid,
fkal komme veränd. Alt et der. Ei
mægtigt th af Band-kaut german
skærer hele Landstrsget Naar du
Lober et Stoffe Land, er Vandet i
de fleste Tilfælde der, fjt du kom
mer med din Plov, ellers fsrgck
Kompaguict for, at Bande-L ledes
til din Mark. J enkelte Tilfælde,
hvoi der kobes Land midt ude i en
Sektion, kan Kaberon komme til
felv atssptge for en Bandledning
den sidste haer Mil. Men dest er
ikke saa stort et Foretagendc, som
vi er tillmjolige til at menc. En der
til indrettet Vlov og en 3 a LSpand
Hefte besorgt-r det saa let, som du
plsjer en Fnre paa din egen Mark;
Oanmmg med, at ou tsver on
Lond, ksbct du Rette-c til at vandc
dette Land. Disse to Ting tan al
dtig stille-is ad. Du kan ikke ksbc
Leutch ndcn at du maa csbc Ret
gcn Is! Band i femme Handel, og
du san aldikg sælge din Bands-et
hoc-n at du samtidig maa sælgc
dit Land. Her Lan altsaa icte va
r.e Tale om nogen fskste, anden el
fcr trche Vandret, som ellets er
faa aimindelig andre Siedet-. og
son-« hat soraarsaget saa mangc Be
svcrtlighcdcn Med Landst, der
tobt-C fslgck en uadskillcdlig Mk
zii Ts Tom-net Band paa bvet Fod
cller hoc-r Akte, paa bete Landsm
raadct for hvcrt Aar. Der crwves
tun Betaliml for Vedligeholdelfs
as Vondlølwr. J Fjok del-b det
sig til 50 Eritis vr. Acke, i Aar M
25 centss ur. Acke. Der et m gi
kset Sum, sont ikke maa over-feiges,
men jeg cr jkke helt sister paa det
nsjagtiac Tal, san jeg tsr ifte net-v
ne Sumin denne Gang. Tssti
nieste of Vandet der for-bruch, tu
gcss direkte fka natukliqe Sie-m
mcs fm Moment-. J det Blick-Ida
at dissc iktr straskces til, er der bog
get en stor Reservoir inde imcllcm
Dingen-e og »Foothills:s«. Esset
Kot-txt at den-me dkrkkcr dmnc ukm
re Beboider over et Akt-at as mel
lcm 5 m 6 Sections-r Laut-. Ca
Armuij cikka 175 Fod hsj m
lige san drrd i Banden-, ck bogzust
poa defsnmlcste Lied mellcm Bier
gene og Iukket kaolcdes af for Van
detes Udlvbf Naar Bands-! «de- im
denne Ss til Landst, Saat det non
i et Ecment Taum, der-Im i In
nel ind under Twmninqcm faa de
er aldrig Fan- jot, at Tossttningcts
sknllek bon, Imm- Vaudct stkonnnrr
over. En andcn Dmusiitm, M:
nasr faa bøj fom drum ists-Z man
næsusn en Mit lang, luffek Von
det inde paa et endet lavt Punkt
Disic Das-unsrigen samt alt det an—
det i Fotbindclse med Vandleduin
gerne sikned at were lavet faa so
lidt sont tut-list Dir fnncs ikke at
have meet Smket pas Pengk ellek
Arbejde for at gsrc det san void
batt sonst muligt
UJUUUUUUUI HNU Jcklllkllls .It'«
ins-»Musi- hcle Laudftreact Tr
Vucr er onluqte langs- nnsd demn
Onnis Sau Acasm er den forsis
Emka Tei- lmt Okommmun fit
Hodedsontor. Der er dumm cn
ti.dissmrendc Statjonsb1wn1m, et
sorsus ulacsses Howi. Stole Biblio
M Luni alle de olmindeljge For
kksjmuqsbygninget Cirko h Mu
snd kw ligger Mosim Tenne- An
ffnlde spaer Centrum sur den dcmsse
leunx Vlmtdt de Byginnger der
111 qkkksdek oS ved at se, man ssrft
namh- en dcjljg Kaki-, bvgget as
.,nmme Stone". Den et moderne
jndrettet og stak have kostet —- jeg
trcsr der var — 5 Tusinde Pollux-T
Vorigen-c er stcknket as en rig Da
me spric« Mond et interesietet
Landet deutet-e- Dkn er givet tix
Ptcsbmcrimwrne, men san lejes us
benytes as Danskerne, indtil de selo
Lan faa bnget iig et Gudslstss.
Sau er der en kummelig toetases
Stolebygning, et Zucker-L book der
udgives en Apis, et Hoteh book dex
er en yppetlig Anledninq for en
danft Familie, som forftaar sig pas
de Fing, da dette Hotel kan lejes for
en ringe Sum per Magnet-. Cn
Bank er der ogfaw samt ellets san
danne Fortetninget, hvok der fast
kflsesz hvad der direr til de daglp
ge Foknsdmheder. J hauste zor
tetningsmcend, der txt-user paa at
flyttr. tag en Tut ned ,og se Stillins
gen eftet danebe, det kunde me
Ulejligheden mit
Dansierne burde made i denne
By. En cirka 7 a 8 Mil længere
Syd ligger Jerusa. Dame By er
Adventiftemes Hmdiæde St
Lands-mund- ek udtaset til dem i
Achedmeddet,hkkerlaqtudsil
Markte M Ihre-stifte- «
der sanfte manse herneh- etc-rede
Der bysges fes Tibm paa, hvad he
W, et Wi- M 10,M Doc.
chmtid. Jmellem Meflta og Ja
wla ligger en enden By —- Saft
dale — fom dog ice nat-es per
Jst-Iwane Denne By hat meet
Centrum for et ftort Normener
Mormonerne hat dog nu fotladt
Vyem og deres Kirkc bruges as Fid
ventisterne., Der i det Stieg lau
jeg den bedfte Smer jeg nogen Sin
de bar let. Nach vi ltftede de
spære Ax, ellek Bibl-eh op, kunde
de naa over mit Her-ed J Fjot
ydede samme- Stykke Jokd 110
Bu. Havre pr. Acke. Dette var
bog uden for det almindelige og var
tun et ganlke lille Stykke Lond.
Jrg tunde laa for Reiten godt
blioe vcd, men man dog vilt hellen
sluttcu dog flol jeg cndnu sige, at
der er lldsigt til, at Kolonien faar
sin cgen«bosiddendc Prasst til For
,aaket. Csiek al Sandlynlighed vil
han slaa sig ncd i Rinde-den of
Mesita. Kompagniet qiver fri Pyg
geplads til Kiste og Prasstebolig,
samt 1000 Dollarg for hvcr to Set
tionek Land, der sælges til danste
Luthetancre Disle Penge tun tun
benyttes til Kirte og Stole Rot
Ebukrb and School putpoleäs).
Landet kostet 035 Dollatäs w.
Arke-, hvokof 10 Tollats-pt. Arke
maa betales, naat Landet tsch
detcfter er der en Anstand vaa 2
Aar, saa nmo der betales en Ottcndci
del al Landet hvekt Aar for 8 Ant.
Reuter-ne as den unfbetaltc Zum et
67c.
Nr gaak wem-non ocmo oen
søtsus og tkcdje Tit-Odem i Lwer Maa
neR Villetten im Omaha, Tut og
Neutr, or sä37.50, indbeiattet »Skr
vcrii'·, »in-e » Wut-J in Tjnjngcar««.
Crit Hotel i Kolonicn samt fri Au
tomobile Ironispoktation nd over
!wh-««Landommadct for ne Tags
al: er indbcsatcst i de 83750
Mode-J der san Land, Malt-r Keins
munjct alle Udgistet; i modfat
Ruld nma inm- lwtalc chmuk Sum.
Lin der tobt-Es Land scumn kaut-s des
en tsbodtgørclscs as de 837.5().
Im opdugcr nn, at jeg jkke hat
jin-net »Um mmmwndc Nimmst
List or dog m vmtia Faktor-. Tet
mk dringt medsnis jcsg var der.
En Vom i Chimqo kobte 500 A
kte-:- disntde. for-di bot var bot-sun
d.-sns Sied, tmn mdnu bavdc fun
dcm og sidcsn kmk tmn ksbt 500
Arn-s merk. Lasten er Zet, Landct
Umst- mcllrm 7 m S Tusinde Fod
uiksk Hain-r En Tel as den-, der
im lw wo Ema-h er kommen der
ucwp of Hxslbrcdsbtsnfnw oa de syn
t.s:- at have Hunde-L hoad de ssgte
Vandrt er udmcrriet Dnbden til
Vancht notiert-n Den dobesteVrsnd,
its-share om. var sit-tu 300 Fod
both Hm- vak paa omfring 130
Fad.
Alt i alt var im meaet glad ved
min Ink derived- oa can unbefale
hvem sont helft, der tænker paa at
»Um-, at toge en Tut der-nett Tu
kcn et Wonne-ne vætd naat Tom helft
Du vil oqsao faa aod Vehandlim
DHo uuge Mem-, der var med os
fom representeket »Ihr Mit JU
vestment Co.«, er »Mutlemen« i
deets fuldeste VetydniIU Land
agenter et som Regel ellets ikke
rat-e at have med at the. Bisse to
Mel-nd ital Mk plqae Livei as dia.
De vil vise dist, hvad Landet cr,
hvad der kcm unles, Vandsyftemet o.
s, v., dsm iaa Ielv om det, lwad du
vit, ksb out du vi1, eller lud Me,
du vil mjde en Hsflighed, som des
vækte et ved at blive lädt fjælden i
vore Dage.
Hiler til de Heu-et Iowa-forme
re« der var nnd m Turm Tat
for godt Mal-. Jeq flulde ikke
have nagst tmod at msdes med Edet
igen i TM Istatr. -
Bank-s dilleu
M. th· Jenseit,
Fremd-M Mr
"
Hvokfot itan de?
Af Redaktn Bettel Fualsang
i »An ngl.«
Hvorfor slaas de? Ja, der et vir
kelig Grund til at Nyng siden
Europa Its-weh med vuctcmfk Gen
lyd paa den anden Side Moden, i
det vulkqnfte Japan.
Er det for et enkelt Menitefkeo
Skyld, iot en Students Stolz-, sor
di en bosnill Student afsykede to
Stud, der unægtelig kamtc saa fik
kert, at de dmbte Hittigsuagarns
Tronfslget oq hans Gemalinde. Er
bei dersot2 Tilsynesladende med Rot
kunde man fo paaftaa det: thi of
den Grund — kunde man hævde —
fendte jo Dobbeltmonarkiet Scrbien
sit Ultimatum, og iaa rullede Ve
givenhedetne videre som en Lavine:
san erklærebe ABC-Ungarn Serbis
en Kris, saa mobilllerede Ausland
im erslæteWand Ruslandsrisp
derm- Frapktig präg, sag mai-r
te W Luxemlmrs oq schien
W, lau M NM M
fand M, Wird-Ungarn UUIM
' s
«
« I
Den blæser ikke ;
let ud. I
...«.·....·- »Oui«-. -.«.. .
De vil hurtig bewoer
at Sake kleine Klatehes
toaler wegen Most
Flamme Mkkek kamt-lis
vis, men den guts ikke
ad.
Tut-et et kuldstusvdiß
tsiki. Det er en at Grun
kleae, hvokkok sske klome
Klntcbes er beste end al
le andre. Zu and-m ·
Grund er den, at Flore
det » aslmindelis statt-L
Vi ksn — udea at lne
— sägt-, at tm sefe
Heime Man-MS ges-s Fee-unem
saitlig lige sag stot- Nytte
soZa its-n almivdelige svovls
geil-ker
sake Home- Matches er holt
kri kot- Gikt. Alt-ni- st den
Grund hurde de beoyttos i
ethvert Iljem i haucht
5 MS. Eos alle Haucht-JO. Tot-lang dem.
?
ts«
II
Hat De set
Vokt nye AmkkitunibZkandinavifkc
Flagkorts
En aldetes m) Jdis til Vrevtort -— dkt machtener og de 3
nordifke Landes Flog samt et Prospekt ska hoc-n Land. Udfsrt fom
Fakvc!ithogkaii. Paatrytt hvett Acri ct fisrktc Vier of de respek
tive Landes Nationalfange —- Donfkt »Der or et rindigt Laut-",
Amerika-Inst »My Conntky As of Ther« o. s. v. Lan inas sannst
cllcr et enkelt Lands fast-still ester Ønske
Ptifea er 25 Crit. yet Dust-u 5 Dufm for sl.00.
En oppktlig Artikel for Forbandlcte og klar-net Stor
Rat-at opnaag vcd Partikel-. Pksve ftit vaa Fotlanqcndc
Dauish Lust-. Publ. Dotie,
Bleib Rein-.
Mig, endclig Moment-Her Lstzii
Ungarn Kris.
Var dcttc nn altfannnen For Etu
denterskudchnes Zinle Mi. Sinn
san oftc i Sinkt gasldcr dest om ikfc
at forvekssle Anklage-r on Null-dum
nen Studenten-J Stab nnd ille den
egentlige Aar-sag, tun en Llnlcdninsz
«- dek san gut-s faa singe ioin til
et Paaitud oq san ftot sont til en
Anledningsaarfag — til, at en Rast
ke dybereliggende Anklage-r udlsfts
sig i Vikkning cller Virklomhed, idet
en Traube — — selv en lille cn blandt
de manni- andke Deo-Ober ellct Aar
sagcsr. dersor Anledningsaarsaq —
bkagte Basgeret til at llyde over.
Te manqe Der-aber var Lampen
oin Magtbclaneem ikke alone i Eu—
ropo, men baade i Europa og de
europæisie Kolonier.
Vi hat iaa ofte kalt om den ento
pasilke Magtbalance; men for oglaa
at nasvne den overltilkr. iaa er det
jo nu tsbet, at Tyiklond gerne vildc
have Franktigb Idol-mich maasse
oslaa hele belglfk Konnt-, oq hvem
san ikfe le, at Japan kster livligt
pas llq for at faa den udmættede ty
ste Koloni Mautfchou i Maus
Her-til kom, at det for Iyikheden i
baade qukland og Osteig itillcdc
iig wundes-, at den troedc at kunnt
somme til at krempe just nu under
de hcldigst mulige Kam-. Iysfhcden
bar vasret den aktivt kkiqserklasrkns
de: det nat Glmgcklngatm som et
klænsde Sctbien Kkig og fenete ek
llærede Ausland Kris, det var Tusk
land, iom crklætede Rudland smg
og festere- Fkanlcig Mig, ou sum
vaaisrte Luxembutg oq Brlgicsn
mig.
Forudbekegningetne for demIeOps
fmden san man nu -«- i statt Lys
si, hvad dex senkte et lket —- lasse
iig til i de lebende tylke Vlade kot
ud for Krigsetklasringemq l Artik
lek fta Juli Wonned.
Tysiheden kegnede for det ftkiie
med, at Ausland ikfe vile blivc
dkaqet med ind i en Kria til Gunst
for Serbiem fördi Unledningen til
søstrigs ,,Afbanining« of Sei-list
var et Miste-noch og et iaadant for-Z
mentlig vilde væte Waren lerliq
Mkyeligt Ilion W Verismus-J
M
laavel fom næitcn alle de andre,
flog lejl: Panflavitmen var laa
jun-k, at den ille tillod Setbien at
staa altem-.
Iosthedcn tegncde for det andet
med, at Ausland sl den Grund ille
vilde lade-illa dtage med ind, fordi
del endnu ilke — first i 1917 —
et suldt militastt rede. Forudfæts
uingcn er der rigttg: Ausland er il
le nat lau rede, lom det vilde vix-te
i 1917; men det er alligcvel stre
det til Kris, og vaslctitlig lun her
holder en toll Verm-ihm stil: at
hvis Ausland endelig flka til Kris,
var del lctletc nu end nagen Siude
at bescjre det. Hvadenteij del be
feitcs cllcst Mc- ck Paafchndcn om
det henholdsvis leitete ou lværere
rigtisp
Infkhedcn rmmsde for det tkedic
mod, at Vatinnbolvcrrf for knssisse
ellck nmigexmansic matt-suchka
Interessen som Triplccnusnten var
i Fcrrd Ined at fcneddr ved Ruslands
vellytsede Foritg paa at sie-me Ru
masnien fra Iriplealliancen og faa
det over til Itiplecntentcn finst
Czorens nnliqt foretagne Bei-g ved
Nuntænekhosset), at dette Bocvckrk
---— hvortil oqsaa Graskenlqnd ht
m- ved sin allen-de futdbyrdcde Hiel
ding til Tripleententen —- kunde
flaas i SMM vcsd en fnakligKrig,«
men itte senkte-. Fremtiden vil visi
Voreaningens Verrdix Sandfynligs
heden talet for, at Rumæniem iom
i Balfankrigem vil gaa med den
start-feste oa histe Profit uden store
Anstraaneller.
For dest fiede mente thedem
at Rustands Strwben after Kon
stantin-wol bedst knnde hindres nu
da den tyfte Geneml Linmn v.
Sande-s er Rcorganisatok as Tyr
kiets Gan-, deduden as flere andre
Grunde Og unt-stetig hat Tyr
kiot nu mobillietet hele sin, Mo gle
ne Hast, men ogfaa quade nied den
Jne nævnte Gknernc fein Mtkoms
manderende —- ogiaa M Stil
For det femte mente·tyftheden, ei
den seansse Senats-t- Merts M
lltringer of, at IXM »M
havdpsestr ellet PM« M CI
ren, at san-Ieise vor »W
