Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 2, 1914)
WIRM Fta Engelit ved Esel-. (Fortfat.) »Im taltcs ikkc om dem,« iagdc lan mission heftig, «lwor tuunc de lade ver-re at elfle Osan Im taltc om mig feliz. Jeg hat clilet Dem im den iskite Gang, im saa Dem: hvok tundcs jeg lade Unsre-? Vil De provi at holde lidt ai mig imm, Musik«-« Vil Dr give mig Rot til at vaste Den-s Besinne-h imak David er voan og De et alone.« Der var ikle Spur as et asdclinodiat Tildud i dctte; hont- Steunne var hlsd og inderliq og stælvende as Ve vwmslse Hun harte paa l)am, mode-nd Form-n i han des Kinder blev sum-few men heades Øjnc var roligcs og tolde. — »Ist gar mia ondt,« iagdc lmn stillen idct tnm san ov til Naviust over Kaminqeiimlm mcd csn tin-H Bsn am Hin-m »det ask mig tin-act ondt, at Ti- lim fqgt mig dem-, His. Palliftek. Im havdcs iaa iillckt ban bist i Deut at have m Ven, iiaak David tun- bottc: mcn nu —---- mi« » »Nu", aibwd Pallistek Milde-, »Am im nn ilte blivc Dem siccsrcend on Beut-« »Mit-L iusj, det taki De itlel Im toller Tom for den Tillid, Te lim- viit min: tin-n Ti- tan aldkia lilive meer for mia end on Ven; og citer dcttc vil Te vcl iktc hellt-r brndc Drin um mit Venitab1-« ,.:7«’ri,« smde lmn bittort, ..dct or itlr Tor-»O Vett itab, im lnsaasnsr Visd Te da illa hour jcg link Jst-m last? Im lau.1s(-nte, Mark-, Mitc scm lustige To Dil. ch vil illi-, at Tis ital iurlmstk Tom. Te ital ittis Mit-Es tin-d on Musellmibolisp Nin mixi Von til at komme imm. nanr im lmk sum-! Emdcdih min Neu Priviwnntd oq mit met Zomi Tot vil ittc lslims limme iur Dein at denke da im oil lmms iioqrt nt sit-beide lusn til, lnsjsri im uma komme ist-»F »aus-, im trot tin-. u nat komme igcsn," manc lnin lidt—koldt, »ng vil ilkc lnwc naact andct Evas til Trin. Prasilmaarden oa Etnbcdet vil like Mkc nagen Forandrinq. Te uil itkc lich-ne nostra Ttivkmit i Dis tcås Arbede Hin Pallistcr. De hat Date-.- Hrrro at ar bcidcs lot-. Han tmsnmsr til Mir-tin sont isnioldiq pil oer sig lnslt lot nancs Gcrsiiim, on book er disk issis nunnst at must-! Im troodcs, Dis liavdo snndot Ton-H Kalb, sont im liak fnndrt mit.« Soa toa lmn Aislcd nnsd lmin. Ratstts Tag droq Palliitisr til sit itins«HIi-iii, da noqlis Tagi- cftet mrddisltccs det i Madam-. at han par blandi den-, sont Bisloppen i London liavde ordiniskct Man Jonsim Hat-gravis liøftode Æro oq kliucs for sin Artikel om Disdningrntissianrn Te nnms Piusr i Nimman nirstcsn Hokus-I am dcst Elscinplar as Mai-nebs bladcm lwori den var trnkt, oq Vllthea sit sit met Els mmlat as dct smn ai alt, lmäd lieudeo Brodes lmvdr sktevistsz Oun trat-de iltc tsaa atmet, niisn Jakl musde lmn paa. Johanni- lmvdcs lasst Artislisn aller retuer singt drit, sont lntn slimtis alt, lwad disk sont im Fort-I Pon. Tist haodcs ittc tin-rat noqen beliasuslig Lirszsnjna sor inangv af do singe i Cassilstidms, og dist tundis ilke daste- til Glasdc sot alle dein. dri- tkor. at dct si- Monm lsedrnei mspcrstc Pliat og Fort-et at bringe Enangclnstss Los til Ordninstelanchm Den bcviite tin-d stok Fol geriqtiahcd nd im Forsattckens Jung-punkt, at al Ded ningcinission var et Mist-grob, en kammnasssia Unm linked Den var fuld as Mndsqerninacr og miniledo as statistiskc Verm-singen den indrstnmadc asdsrlinodizt en hkr Tom-ne as nunan Forch den bostted innen Re sultaten-, medgav paa den medgstligste Maadc alt, tnmd Mission-Las inest sanqvinske Fotcasmpctc tnnde sorlans ge. Men niod alt dette items-etl- dcn en lang, lang Liste over Reden-lastend en Lilie over Tal-, Efnsfksllek og Festgreh sont vildc vasre not til at tolle srlo den niest haabcsulde Tro. · quningemissiancns Historie-, sagdc den, var stre vkn i Bladz oa detefter snlato an lang, sagelig Forli-a nelse over alle dem, som hat-de ntistet Livet as Fcbec as andre Spalten-nun ved Oveksald oa Forrwderi Den viste naiaatiit, lika manae Procent as dem, som droa ud i der-es Ungdoms Fylde og Kraft, det- blev the-last oq hvor manch der vendte tilbaae som stattels clendigcy udslidte Vkam ved Syqdom oa Sonnlied ustiktedc til Wert sain holst Ist-beide Med ubarmhjertig Statistik apsummetede Jokk diskpaa Rednltaterne as "alt dcttc Det var en Artikel, sam tunde roch sclv den sastcste Tro. Knn een Stutning knndc blive Ftlgeiu lld fka Mennesketo kortsnnede Standpunkt var al Oedninqcs mission et suldstasndigt Misgreu Nosgle as de unge Piger grasd ved at lasse demu Attikeh andre blegnisde; aldriq havde di- læst nogkt saa beugend-. Althea lloq flink-I en mmisolut out sit Mocnmlar og leiidte Mai-je dei; lnm lmvdr imst- seudi disi til Ta vid valaa, men Jivliaime mindedo lieisde onl, at lian vilde lau det at le i Etiidenterforeninam. Samme- Daa fom Mai-ils sit Blum-b gis lnin til Newnlpain. Hiin namsde del-lieu i Lllottiiingcm ou inn llg var des den bidcnch ikosttolde December-luft, lom beugte ina,imliiiiiidelig flirrt Fakul- i hendro Kinder, at de blueiede med to hemmende-, rede Pletteh da llun imadte ind til Altlim En frisl Uiiltning ocnbslchis heim-, idct hun iued lau-tiqu fast-s Slridt imskmede liq den unge Dame on spumtc: »Hm-klar lendte du mla dct stræltelige BladW Hun aqndede fort, og hendes Øjne funkledk. »Ac, du hat altlaa lasst det?f laqde Alt-hec- med en lidt haonllg Latier. »Die-g llak lasft Insekt eneste Ord. Hvok kunde Joct doq lckive dess« Der klang et Stil i heiides Stein-im ou ins-Ich Last-er basvede »Man-at ved du, at Jocl lmr ltrevet det?« spumtr Althea kolbi. »Um-as leg ved det? Aa, im sendet Jacke Stehn mai-de alt lot godt til ikte at vide, at del ei- lmm thun lkulde ikte tunne narre miq.« »Im virkeligW laade Almen tsrt: »Du ei- en nd mærket Artikel Dei er ikke noqet at lkamme liq over, og den siqu den lkasre Sandhed « . »Jo«, lagde Mai-je med ei Blit, der funkle-de af Harme, »det er det vætlie ved det Hele Dei et landt altlammem og bog vilde leg hellt-re have min htike Haand alt-nagst om im Mdc været i Jovis Sied, end ltkive » jedes mn Mission-III to litt-Umbe »Ja, fra dit Snnspnnkt,« sagde hun godmodich »du staktels,overspæ11dte Vom Jeg hunder, at dn hat vist den til David. « »Nei, det hat jeg paa ingen Maade Jeg har pnttet den i Kakkelotmen.« »Im troede, det var Jock,« sagdes Johanne, som ska det tilstsdende Værelse havde hørt de ivrige Stem mer, oa nn saa ind tned et fpørgende Mik «Nes, han kan ikke viereher endnn,« svarede Al thea ined et Mit paa Utet, »von er nde at prøve den Dest, han fsbtc sokleden Dag. Hvis han ikte sorinden hat brækket Halse-n oil han vasre her Klokken sein« Jonna sandte Marie et lille, koldt, ligegyldigt Nii og tog Plads naa en lau Stnl ved Kontinen. «Det stakkels Born hat kostet Joets Artikel’i Kat kelovnen,« sagde Althea leende. »Hnn er saa vred over den, at hnn ncrften er ulwslig; hun oil ikke en Gang sidde ned. Godh at Jock ikke er her, san vilde det blive et otdentligt Stande-ist« »Nej«, sagde Johanne koldblodin, »jeg tret ikke, der vildc blive Stand-U Jock oilde sølge Ixende hiern, og under Vejs nilde han sur-klare hende, at hnn hnvde taget sejl as det Hele; atthan sont en asate Nidder hande sat sia ind i al denne Statistik ene og alene sor hendes Stvld.« Der nat noget i Tonen Inere end i Ordene, sont knldte en plndselia Radnte freut paa Mariegs Kindes-. Johannes Ztennne kød ikke blot kold og haanlig, men liaesrem fornnskntelim oq Morie tttistdedes, hoad hnn aldkia ssr havde tasnct over-, at hner Gang hnn i den sidste Tid havde voetet i Newnhann havde Altheas Broder snlat hende hieni. Men hnn hartnedesz paa fig selv, for-di hnn jnst nn kam i Tnncer ont dene. Hnn skmnntede sig over, at Johannes ngrnndede Stinfnge knnde tilskkive hende den afskneliqe Artikelcs Franken-sc «Ja«, sande hnn roliq, »Juki hat snlqt mfg hjem nogle Manne- oa fea er nist- vua, at hnis han em- her i Asten, nilde hnn qsre det smnnIe Jea nilde enske, han Var her-: sen nilde gerne tale med hmn om den Aktikc1.« · »Man konnner Worten fein,« simde hlllthem «sket diq ned san lasnge oki dril The Ined os.« »Nei, Tal, sen kan ikte nente pnn lunn. Jeq inm nok en anden Tag Ueiliglied til at tnle ined lnnn. Jeq nmd til Et. Cntlibert for at san at vide, lnnsrledes det gam- Tavid nced non-J Eis-innen« »Hman Elsnnienk Den slennne Trenn, er linn nn ikle snart needqu »Halt slnl up til Entbedsseksznnien,« sagde Marie skornt »Es-nnd er ikle san beneidet sont nmnqe nndrez nnsn jeq mlde itle ønste bam starre Vegavelse, end han link-. Gnd lmr ndrnltet lmni til den Gekninm tmn lmr givet hinn, da sen er nis paa. at han vil ndssre den sont den bedste.« «in blioe kedt on as Knnnibnler til Tal for sin 1lleiltalsed,« saqde Altbea spottende »Im er Ist-J nan, at lworledes David end ital blink Herrens Vidne, enten det nn bliner ned sit Lin eller » ved sin Dad, san vil han itke viku tillmqe Joch-s sm tistisfe Vekmninqer vilde ille noqet Lieblil lnnne holde dank tilbaae Aa, J ved ilte, J Ztakletz lnnllen Gliede det er at tiene Kristan J ved ikke, at livad der for eder ins for liele Werden see nd sont Reden-lind et den onesi afniokte Leier-. Vi bar not i at overlade det til Mnd Han nil en Gang more det tlnrt,«sm1 alle can se det. at itle et eneste Lin er kostet bort til Unntte. Resultate-me vedlonnnet ilte os, vi lmr den »du-til leliq Vefalina: »Nam- nd i nl Ver-den da pmsdile Evan geliet for al Stabningen.« »qu lon ilte weite-m at dn vil svilde dine rOd pcm bende,« laade Johanne iktaalinodia, da Marie var atmet »Hu-I ek helt ianatist. Det bedste, tnm lan aste, er at keise til Afkito tned sin Bruder. Jea trot, —- det foteldnnner niig, -- at jeg bar him, at Kinn det oasaa kan blive ndsendt.« Pia-cis Wollen fern koni Jack. Hans Ansiqt als dkde as den nnlia ovekfiaaede Anstkastmelse, da lian stor tnede ind til de nnne Piger ined en fand Lystiglied sont slet itle var notnrlig for hem. »Hm-riet er De san oplivet i Dank-" sont-site Jo hqnne niistwisb da han tog Plads ved liendes Side. »-Oplivet!« qentog nun anndoiravastende. »Er jeq optivetP Der man net viere Islqen as den Ridetnr. jea lige toinniek fra. Aldtig i niine Tage hat ieg redet paa den Maadc.« - ».Lwotledes gis det nsed den nyts Heft-« spnkgte Althea henne im Thebdtht »Im syneo sækdeles godt oin deng ;’)dke, Inen jeg kundc itte lide deno Øjne. Tror du, den er stilleligW Jokt lo on drac sin The. »Iin it iimde imn im leflede tin-d Theile-den« »den iiitr i ai Rold et ztodt Linn-L Jeq mtitede Mit ftcrndig Herredmttttiet over den, ozi deti tløi med niig sont eii FWL Den stattdsede illa sm- deii Mode lebet sig tmst on himde Etriisiiteti lim- iomn iiq.« »Me« oni det ti« tun-de iiasret deii tiindsatte Weh-« Johannes Ztemme var tilslsret »Ja, lwid det tmiide unstet tied ad Eine-new vilde det tin-We vasre ettdt san forsiisielig. Jen oilde for ntodentlia tum- kotttttien til at tilbrinqe Ratten i Ums-I set. Den ttar allerede et Tkav zum sitt Saitioittiqlied Den var Skyld i, at dend sorriae Hem- miitede sitt Ni detturgt, derfok folgte ltan den for halv Pti5.« Al den friike deme oeg fra Johannes Anstat. »Im oilde itte bebolde saadatt et vildt Den-M sagde nun gutenbe; »von-for hat De doq todt dein-« »De: er den intutkeste Heft i Gunst-twqu saqde Almen iiied funktetide Øjmn »jea kiinde selv have Lust til at tide pcm den. Du matt ride den til til Damen Fort Joltatiue et- ikke uwt faa asngftelim sont hun gi vet fig ud for at viere. Jea er vis paa, at liim tmide ride deti.« »Ist-a vilde ikke genie, at limt ftulde prøve derpaa,« faude Jock ttied et Blik von det itttukke Attsiqt ved sin Side. »Im vilde ttpdia, at Jotum iktslde bringe sitt time-bete Hals i Fate Tor at blive kimskket.« »Motive vil De da ielv lobe Fnre for at knaskke HalsetiW spurate Johannes halt-list Jock to, oa Alt-lieu afbksd Samtalen ved at for taslle om Marie, iom hat-de bkcrndt Maancdsbladet med bans Artikel. »Hei vor det foenufttgste, hun kunde gske ved’ den,« saqde han« »den var ikte ist-even for saadmme ftakkels sinnst- snehvide Sjwle fom heut-es Dei vilde am- miq ondt at derive hende bendes Tro.« »Du hat ingenlunde fotuwliget heude,« Jagda- Al thed, »du-I Mde gaa i Ebde for sitt Tra« « »Ja, jeg trot, detvilde vest- hende en IomtielseXH bade Jchmme heimlich »i al Wald bei-Im et takttetmttess ligt Publikum, som for·Eeksetnpel Jack, var til Stede og kunde se bei-« »Im tror ikke, det vilde vasre hensde en Fornøjelie,« sagde han tankefuld, ·»men jeg er vis paa, at intet fom helft Henfyn til perionlige Lideliek vilde holde hende - tiibage ira, hvad hun troede sig ,,kaldet« til-« Johanne gabede: var han da blot kommen til Newnhain for at ndbrede sig om Maries Fuldkommens hedek2 »Jeg bar endnn ti Minutter,« iagde Jock og saa paa sit Ur. ,,lwis Jonna vil give os en Sang.« Hatt vilde liave tasndt Log paa Klaveret, inen Jo hanne holdt hatn tilbage. »Ist-g holder meft af at fynge i Tusmørke,« sagde bun, og i det dætnpede Los fra Kantine-us blucssende Vrændestnkker tonede hendes riqe, bløde Sternum »Ist-g ved ei, naat ieg ser den Dag.« Joek ftod stattet til Kleiner-It niedens lnin sang, finn bun aldrig liavde funaet før, med en Stennne, der finslvede af undertmkt Bevasgelfex Da tiures Blikteh san jeg fet At innen Zimmer findt-s nier, Soni niørkne nnsllein dia og mig. En Dag, En Dank Sonnen foritnmmede, og Joek sagde Farvel Jo lmnne fnlgte lnnn nd i Forstnen »Um Dem i Tilgt for at ride den sein« sngde hun. »Udsa-t ikke Dem selv for Fare.« san oendte fig om for at spare, og lian iaa, eller twede at se Taster i hendes Øjne. »Im antnger iste, den beliandler niig paa saninie Mcmde sont Ridekniegten,« saade imn leende ,,Men sein oni det nn iknlde ite, hvad sau? Ucnsppe nilde noqen tage iiq det nam« lHans Tone var let, nien der gemte iin Vitterlied under den-Z overfladiike Klang. »Ach Jocl!« ndlirød Johanna .,Vilde Des-« spnrgte lnm mildt. »Li« ieg mide,« fnnde bun, skjnlte Aniigtet i iine Hirnder og sknndte iig tillmae til Tagliastnem niedens Just lnnnfonit nik ned ad Tmnpem idet lian sløjtede LIEelodiem »E» Tan! En Toni« X l l . Aste-titde David lmvdc arlnsjdrt san smmsittiglnsditsiuldt, sum liancs Von Camplnsll uildls tilladis limit; mon trudts all-c iims kllnftmsimelfisk giordis lian tun inma Frismfkridt »Da-i fad omw til lmmt ud lkm Nattern uaar alle lmnH sinninivmtisr forlilsimit nat- i Erim: lian var nnw lustige for Tcmnm og sad an arlnsidisdo ved Lampelnss i den loldr Tecisnibisismomrn, uaar halt-J Risngnrinaöfnnc kom for at tasndis all i halt-J Siakkisloml Oan lmrdis have onst-at tusl iorbisrisdtz tin-n Nin-non for liaii sknldr oli til Efesaniin opdagksdc lmii til siii Eli-ask at lian var nie-txt svaa i Nmsft Tiin Tib, dot- skuldo have nasrcst acinciidt paa di-t arti-steh var anaist nicd til at hin-lut- Palliftor da Camp bell tin-d dmsiz Moder. Meinst liavdc lmu ikkc ndrets tot, imsn dct lmvdis allimsncl dmact Tankcrnc im lians Arbcidc, dct zllrlwidch der mitattcs Unsre bans isgisutligc -Dpaat)i-, nirdrnI lmn var i Caiiibridge. Canmlnsll ftod oni millin isndnn daarliacris end Da vid. san liavdc ladet ap« oa til-d ad Tratmcrne fksr at uddclis Jndlmdclser til Moder i Stcdrn for at aaa Paa Forellsstiinch Hatt hande- uddislt Traktattsk ozi lwldt Taler, lmn lmvdc liaft Vibclklagssek og altid vastcst optas am as ct cllcr andet, sont afvisndte ltansts Opnmsrksomlied fra Stiideriimcsrnis. Nu var det Aftencn, fsr hausi- Eksmnen skiilde be gi)iidc, oq tm dar dist for sent at give sig til at lasse. En rast Tut i den friskc Vintcrluft vilde fordert-de ham bedre til tin-ftp Dass Vegivenhoder end en licl Rats Studium. Hatt tog sin Ovarfrakkc paa og ais lyen til David for at faa ltam mesd nd. Alle Vasrelsernc her er farsynech med to Dim; og naar knu den indcrftc as dem er lukkct, betragtes Vec telscts-Vcboer, sont ,,l)jenmtc«, oq man hat Lov til at bei-ge dam. Naar detimod den ydre Dør ogsaa et lut kct, et der intet mcd Undtagelie af en Revolution, der fkuldc kunno bona-ge nagen til at trænge ind. Man Cunipboll bankede af al Magt paa den oder-fah lukfcdc Dur; on David com ud, megist overanftrwngt og ganka kødøict Han ltavdc fiddcst oppc og lasft liele den forisgaacnde Nat, tilstod ban, oq nu var han i Fasrd med sit ·0c-l1kaisk. ,,:sm, nm M ncvmnns nspnnsP mude Vannmestk »du kosn nd i Eulstinmst!" »Du-n trur ist«-. W tmr Lov nt nun nd,« sunredc Tavjd nnznsrinldn »ja] bar spildt san nnsknsn de i dist sidstc Oalm1nr.« »Mka svildt!« ndbrød Eknnvlnsll kmtttttntreitdo, ,,m-j Mo fptldt. nanle Ven. Tn nur mindet merk-, csnd dn bar tatst e dem- Dnlmmt Rom nn nnsd, del tmr dn tin-get ln·dn- aft »Tror dn".- Tror dn vjrkislikL im lmr bede nf disk-« spnmtc Tnnjd tin-d et laslmselcssnldt Vlif mod Zol ikinnct, der ner fnldt og riqt ind nennt-m lmnci link-, Vindw »Ja, det or im nie- paa. Spitd ikko cst Tit-Mit men kon- sm1kci.« David fnfkch ton fin —Overfrakke, oq Ernst einst spascrcde do to Vcnner broasbnede hvcr nnsd en solid Knortcknsp nd i den klare DecvtstbersAftm Aldrig er Hitnlcngi Form- nnsns dnb blau. end naar den lnnrlvcr W iknfri over do gamlcx qraa Universitcstsbygnitmcr; oq han vcd diska gled Aftcsnrødcns friskcs Straalor ind mcllcin de arønnc Trwer kanns Flodbrcsdchr Kirsctaarno ou Spik alsdcde i Sols-laufen og nd fra den store, straalendc Solknalc lnstr et vormt, rødliqt Skwr over alt on alle-. »Rosen-vom er Unqdonnnens on Haobcts Forum« saqu Ein-whom »lad os tage det sont et qodt Tonn for Tom-n i Momen, David, dn konnt-er nok-1wl inm nem Dn san vwre sikkcsr paa en lille farstc ollcr on god anden Karaktor.«' »Da du?« »Im faldcr fikkcsrt nok, men drt gør inne-n Forfkot Kun maa im saa aaa nd som Lasgnmnd·« »Vert! ikkc saa modfalden, amnle Von, gør dit bed ste, san aaar det no .« « » »Ja, dn kan være vis pha, at jeq fkal aøre mit bedstkx inm« dct er daarliqt not Sc- vao simlem Da vids Deskam den er profctisk, gaar vi en herlia Frem tid i Msdca vi gaar liqe ind i den klare Dag·« « Og Gimlen var vcl værd at fe paa med fin drei-g tige, purpurrtde Solnedganq, fom farvede lwer encste Iille Sky og fortonede stq fom i et Gan af imeltet Guld. Den maatte sikkett vasre prosetisk. De to Studenter var saa sordybet i Betraatningeu as al denne Herlighed, at de ikke lagde Most-fes til en usædvanlig Uro paa Gaben. Mangc Vogne Isrte stem« og tildagc, de sleste -i Retning as Jerubanestationem saa de harte ika den urolige Lam, der opstod, idet en lebsk Hcst so’r srcm og strwtitnsedc Folcenurngden til alle Sider. Med Vindens Fart sløj den sordi dem, lige imod en Voan, der drein-de om Hist-net Et Nu, et Sam ntenstød, og Rytnsren laa bcvidstlss paa Besen. Det kom saa pludselia altsammen; den solklare Himmel mcd de goldne Skyer, Angstraabenc omkring dem; den løbske Heft, der so’r srcm sum en Hvirvelvind, et sryatcligt Fald, og en blødendc, bevidstløs Skikkelse laa ligcs for derei- Fødder. Campbell bøjede sig over dcn saldne og prøvede at standsc Mode-L der strømmede nd as et dybt Saat i Hv ocdet, med sit Lommetørklædc, og David lastede det ligblege Ansigt op sra Stenbrocn. ; s »Ti-t er Hararavel« udbrød Campbell De bar ham til Addcnbroke Hospitalet, i Umg- Nærs hed de lnkkeliavis befandt sigx og Folkemængden, der hastig samlede fia om dem, fulgte med, stille og del tagcndc, sont om den forulykkede kunde vasre en Slægts njna as lwcr enkislt iblandt dem, og ivrig lyttende til alle de sorgeliae Enkeltbcdcr. Illkasnadcn ventech ondnu udcufor Porten, da Da vid oa Cantpbell kom tilbaae sor paa Mai-fes Anmodi uiua at bonu- Altbm Med ivriac Spargsmaal flokkes des man out dont, idct do sknndte sig Jena«-m Staren. «-csvorlvdes bar ban det nu? Er han dad? Kan ban kommt- sia?« lød chx fra alle Kanten Canmlwll rostedo sørancodia paa Hovedset »Har! er endan i Eine-P saach lmn oa aik videre. Oll Astenhimlens rige Glans var forsmmdem og den kam-, araa December-Nat sluttede fig mark og trist om dom, mode-its do sknnder sig at faa fat i en Vogn ozs kxms til Ncwnlmm · Un Ptae mite W, da nunmer nemq ungeni- paa Tørtlotkeik en af de overorduede, sont bebaudlede Stu denterne med en vis afsejende Nedladeitlted Juqu af dem lmvde Usort med, iaa de bad hende om at Ioerbringe Bested, men lmn qlemte det ltalve paa Veiett »Or. Kendal er lier,« saade lmn blot, »ban venter iusdennnder.« »-cwad kan han ville min faade Altltea utaalmos dia: lmn liavde just ordnet alt til en god, rolig Ar bejdsitiims. oa lmn lioldt ikke as at blivc forfmkret. »Hast vil forinodentliq klaae over Joctg Artikel, ban maatte ltellere aaa til lmm felv. Jea bar ikke noaet med den at got-e.« »Halt tør natnrliavjs ikke gaa til Fort 5elo.« sagde Johanne, fom stod med Overtøjet paa for at qaa nd. .,(8"«sid du vilde tale med l)am,« saade Illtliea bon saldende ,..Lwisrs lmn ligtier sin Zotten hat im jlle megen Lust dertil,« saade Joljanne foragteli9. »Ein send liam da op til mig,« snkkede Althea. Jolmnne mumlede Omkoiedet as den Zang, hun lmode snnaet for Joch tuede lnm gik ned ad Trad penz den tonede for ltende liqe siden den soregaaende Aftem «C·n Tim, jeg oed ej lwor, Jeg ned ej, nanr!«' Onn faa fra den ene til den anden af de unge Masiid »Ok. Kendal·.-« spukgte lnm i en liaard, uvenilg Tom-: lmn qjorde aldrig meget Vasien af de mtge Men steiler. »Du maa liellere siae det til hende,« hvifkede Camp bell, ou David bukkede og fulqte den uuge Pige even paa. »Der er Fristen Harataves Vmelse,«' fagde hun og gik stmgende ned ad Iravpen igetL Hendeg Blik faldt paa den unge Mand, der ventede Ved Deren, oa noget i bang lldtryk mindede hende om, hvad han havde hvis sket til David. Gennem den halvaabne Dur saa hun et Glimt af T—rofchen, der holdt udenfor, og det var, fom om en kold Haand standsede l)ende. »Hu-ad lmr De at melde FrokenHargrave ?« fpurgs te lum, og liendeg Stemme skaslvede, skønt hun spgte at behetfte den. »Der er liasudet en Ulykke,« sagde Campbell al Vorlig, »et sbrgeligt Ulykkestilfaslde, og——og——vi er kommen for at heute hende?« » « »For- at liente liendek For at hente Altheal Gud i Himlenl —- lwein er da kommen til Stadt-? Doq ikte ——« du« kundi- Iffc ndmlis Nimm-t, lusnchs Hervor var fim tot-m m liiui blot kiindc liviskis. »Harmoni- isr kommt-n til Zuku« fagde Caciipbelh «tmn-:— Heft lmr kaiust limii ai, og Imii er lsmgt til Ad dciilirokc.« · »Ti! Tilddisnbrokri Er lmn NOT-« »Nei, lmii teuer isndnuk Misn lian er tmardt faas kt"t.«« Dode ou sfaslmsndc sisgnodis Johanns over mod Dort-n, san Caniubisll nmattc aribo lusiidc i finis Arme og sætte liench insd inm on Stol. »Man lmn tout-P« simrgtc tmn mumi- liørliq. »Und alone wd dist,« saadc CampbelL »de: er iimiilizit at iiiiis noact deroin.« J dot seminis blcv dol- llro paa Trajan-in Altbea ilcdc sorvi dem, aikcgraa i Ausfiqtist, mon fast og rolig ou misd tørrc Øinin Hun Iimdis ikkc Mastkc til dem, nie-n satte iig ind i Voqnmx Johanne tog med et ha stigt Udraab Plads ved heudes Side. Rom iiusd,« saade Althm saa bydende, at der ic kc kundi- vaer Tale oin Afslaq, og David sknndte sig ind i Von-wir »Man lmn vaer Wende-, ncmr vi komme-r der?« spurgtis lmn nied liaard, fkurrisndc Stemme. Mvn David kinidc knn svarcn sont Cmnpbell bavde svaret Johanne »(S.5nd alt-m- vcsd det.« ,,Vcd til lmm.« » Dcst var iniicn Bon, men en Befaling. David laqde Haandcn over Øjnene, oq Vokueu fortk- Wtig under dub Tavshed. Altbeas Øjms von ikkc fka den unqe Mand: der var i bendcsi Vlit en bungrende LasngicL ban ikke kund modstaa· Da Lyatcsskinnot en Gang viste heade, at Inn ikko nirw holdt idændernc for Ansigtet, mein stirrede nd i Ratte-h dkev den tavfe Bin og Bebtejdelle i heade Udttyk bam til atter at trtkkke siq tilbage til M M «kammek,.ban alt for inatt havde for-lobt