Det; der besinnt
Ist W Ottsestasr total-elfs,
(Es. O, I) «
Trer og Auch
Desuden gjorde Jesus man
ge andre Tegn for sine Tsiscis
ples Aasyn, som ikke ere streu
ne i denne Bog. Men dette
er skrevet for at J skulle tro,
at Jesus er Kristus, Gabs
S-n, og sot at J, naar J tro,
skulle have Livet i hans Norm
Joh. 20, 30 og Bl.
Disse to Vers er Zlutningen as
det egentlige Johannes Evangelium
det fremgaar as selve Ordeue. Dei
sidste Kapitel er en senerc Tklssjels
se, men ogsaa as Johannes.
Vi lcrgger Mærke til to Ting i
disse to Vers, l) at Johannes siger.
at Jesus gjorde mange andre Tegn
for sine Disciples Aasyn end dem,
han betetter om (her kan da bl. a
tasnkes paa de aner EwingclisterIH
Betetninget), og 2) at tmud hat-J
hat skrevet, Hist hat Lian skrcoet sor
at lede sine Laster til Tro paa;
Jesus sont Kristuszi og GudsT
S ø n.
Denne Apostelens Hensigt med at?
skrive sit Evangelium --— om den
end ikke sør hat von-et bester-It nd
talt, saa hat den mødt as as og til
helt igetmem Evangeliet.
Vi flal blot minde um et Var Ete
der i Vegm1delsen.
J det Evangelisten Hemmt-L at
»ing egne« ikke toq itnod Imm,
saa skriner kmn sVers 12): »Men
san mange, sont tuae imod sum
dem gav han Magt til at vokde
Guds Vorm dem, sum tro pag tun-J
Navn.«
Det andet Sted er Ver-J U, your
Evangeliften jkriveU »Vi saa bang
Herlighed, en Hekljgl)ed, sum en en
baaren Sen hat den fka jin Faden
fuld af Rande og Zandued."
Det er saa det, Evangelisten de
slitter sig paa helt jgennem —- at
pege paa Jefu Herlighed, som de
hat set den, og at paavise, hvem
der kom til Tro paa dam, og
hvem der indiog det modfatt
Forhold.
Loeg nu Mceeke til Udtrykket ,,for
at J ikulle tro, at Jesus er Kristus.
Guds Serc«
J den gamle Overfcettelse staat
der, «at Jesus er den Kristus, den
Gut-s Sim« og paa Engelst staat
dek: »Am Jesus is the Christ,
the Sen of God.«
Den mgelfke Tetst et en nsjagtig
Gengivekie ccf den groefke, idet den
bruget den bestemte Artikel
»He Christ«t ytp Sen of Hob-«
PMB-Inst Mde det samtlig
Wc W: at Jesus er Kri
sptiew GMMM men hverkea
en W We eller »den
W, den M Stu« er godt
Den-st. Den use Møtelse fal
dek W beste og leitete for den
W W
A W her slei ikke paa« at
Miete sogen If Mcüelfeknr.
wen bat m at fremhæve det, fom
et im must-list at fes udttykk pas
M —- «the Geist the Son
if Ost-«
Naar Evangelisten næoner Jesus
her, saa tmtkcr han paa ham sont
den kendte Profet fra Nazareth;
han var jo almindeltg kendt, saa in-«
gen kunde nægte ham fom saadan
Men hvad tog man ham sor?»
Der er det, Jesus engang spat-get
sine Difciple am: ,,Hvem fige Falk,
at Menneskessnnen er?«
Vi sendet Svaret (Mt. 16, s14).
Men da han faa videre spsrger sine
Difciple: »Mei! J, hvem fige J,
at jeq erf« san et det, Peter sparen
»Du et Mist den levcnde Gudö
Cim«
Denn- Opfattelfe of Jesus ellek
Troen paa ham fom faadam den
kendtes Jesus ded; det et den sam
me Opfattelfe af Jesus, Johannes
qennem stn Bereining vil stadfæftc
ellet stemkaldr.
Der er tun lovet Guds Folk een
Nisus-, Inn eeu Gudö Ssn fom
Meintest-, oq denne eue er Jequ
m Meth- bvis Qetlishsd de hav
de set, oq i Troeu paa hvem de
We Liset.
Der Lande siges langt mere om
Anna-, iom var lapet Gudgfols
Ist i but graute Post, end Pladfen
Ist Weh men vi stal dog Zige;
M It W Itæstrz Profets og
W M freut inwd
M.
Derfdt formede den sande Tro
fis beede« i Petets Mund og i Jo
hannes« Pen iom Troen paa Je us
fom Kristus oq Guds Stu, og det
jkvat den eneste Tro, fom anerkendtes
.for fand og ægte.
Siden fik Trosdekendelsen en
fyldigske Form, »den apostelisixs
Trosbekendelse«, men den sande Tw
hat altid været Trer paa Jesus
(af Nazareth) fom Kristus og Guds
SM.
Lasg Mærke til Leddene i denne
Bekendelses anden Artikel: de pe
ger netop paa dette ene Mennefke
(Udttykkene vil ikke passe paa no
gen anden i hele Historien), der er
Kristus og Guds Sin.
Taget vi f. Ets. ,,Undfange1fen
ved den Helligaand« bott, faa er
Troen fotfalsket, eller faa hat vi slet
ingen Frelser fom Genitand for vor
Tro,« thi da passer Bekendelsm ikke
mere paa denne ene, pag Jesus af
Nazareth.
Og ,,for at J, naar J tro, ikulle
have Livet i bang qun.«
Dette er Johannes understrnne
endelige Maul for sig selv og dem
han skriver for —- ned igennem al
le Tit-en »Dort i hans Mian
Og dette Liv er evigt, faligt Lio
Jkke iawdan at forftaa, at dettc
Lin sptst begyndet efter Dsdm
Nei, det begynder samtidig med
Troen, men det overleocr den le
gemlige Did, og det er et fuldkomi
ment Liv, det ideale Liv, som Men
nofket stabtes til.
O ja, det er Maule: for Frels
sen i Kriftus, og det er Maolet, Jo
hannes vil Este fine Lasset-c til, idet
ban veget- for dem paa Jer Her
lighed for at lede dem til Troen pag
hant,son1 Kristus3, Gudg San.
Rogle Missionstanket.
.,Fred, Fred for sjern og nasr«.
sichs Herr-un (Ef. 57, 1k«.
szxerne rufnsr fis-I til Keim Ton
røde Haue guter i Europa, sum tru
es med at biiw mnspwndt as Kri
sen-: Nil-Visier- og Nalskcxisek Aa.
alt do: VIII. nl den lllnkkis, der be
teaner Krigens Spor! Dog Sind
Itan vende ondt til qodt oq beuge
logfcm Ktigen til at fremme fine
Planet-. »Krig er alle Tings Fa
Ider«, Tiger Herodot
Guds Meniqbed ist-et ogfcm Krisis
men den er ublodig. Dens Keins
sprelse besinnt i at folge den For-steh
som med »det start-e Svmtd i sin
Mund drager from seitende og til
Seit-« for at nnderlægge fig Men
nestehjettetne. Maatte vi vckte med
i denne Mig. Moatte vi i den for.
Kirke blive gkeben af en bellig
Længsel og Lidenfkab ester, at Sim
le man lægges for vor korsfkeftede
og opstandne Auf-vers Fsdder.
Denne heilige Krig nævnet vi «fo
med et Otd Mission, den ydre.
den indre. Man jeg feentholde et
Pat MissionztanketP
Den fskste vil jeg kalde: Adre
»Migsionsforeninger i vo
Jre Kredse Der arbejdes jo vg
foa for den ydre Mission i de for
stellige Krebse, men der txt-enges til
en mere omfattende og Mtematist
Vitksomhed for den Sag, og ved
Guds Rande kan det ske. og vil det
ogfaa ske, dersom blot vi er billige
Der bst holdes flete deet for den
ydre MMom san vil den oqsaa saa
flere Bedienten Japanmissionen
man have met-e i sin Kasse Tars
tnjdet i Greenville fagde nej til Be
gæringen otn en Arbede mete til
Japan. os Acri-gen til Isslaset ver
vel Wen-d Bot Indiana-mig
sion man have mete Tilstud M
san iske deine, at tme fordtinqtljie
is Most- Wet- Post N.
Reisen og W Oustru san bli
atdrase det tut-se Sc- uden
L.
set-spat
stinsmm Mdektil
Men er der mere at soc-? Tænk
blot pao dette ene Eksempeh at en
uindbudt Missionær fta Kina kom
mer til Samfundets Mensgheder og
sam- i en Haandevending en klass
kelig Hjælp til sin Mission Maler
Jo, Hjælpen vjl under Herrens
Velsignelle melde fig, naot vi fsls
get den paulinske Regel: »So-: de
aandelige Gebet og hsst de
t i m e l i g e.«
.Vi maa have mere System i den
Sag: mcn hvordan? Mon ikkis
Fowningen for ydre Mission, son
er i Nord Dakotakreds pe
ger i den rette Retningf Eiter
hvad jeg hat kunnet ingttage pac
Asstand, hat den tvet et godt Arbei
dse og baaret qod Fragt Dei fo
rekommer mig, at der i den same
Tid hat akhejdet sig en Undewfdes
ling ftem i deu, ca det hat maaste
Wheuzmnelleksharden vist
vix-Ist wisse-Rat
Du- Iaa i W dem-e del-winse
beides for Hedningemiös
fionenen i vore Kasse-L
Ttor du Me, at den Tanke er fka
Gud og bar adopteres of alle note
Krebse? Jeg kan ikke tvivle paa det.
Jeg trot, de: vilde biive en Seit for
Guds Rige iblandt os, om vi rundt
om i alle vore Kredse vogfaa fis Ded
ningemissionsforening. Og det Fo
rekommer mig, at den sikrefte og li
geste Vej til det mag være den, at
Samfundefs Formond taget den
Sag med i ssn Jndberetning til
Aarsmsdet, og dette taget de nnd
vcndige Stridt til at Este Sagen vi
dere·
. . .
Tet endet, jeg vil paatale, et
Jsdemisfionen — mon vi
ifke fkulde kalde den Jstaelss
m i ssion en, idet det fstste Navn
can have en Bismag as det for-ag
»telige. J »Mäefamfundets« Tid
lvak der en sum-gen Kasse for denne
åMisfiom og der indkom fom Regel
»,2 a 800 Dollars aakligt i den.
;Mon stittede visi nætmest »Mens
J»foken«mgen« i de not-sie Samfund
;dermed. Jstaelmissionen havde sin
Plods vsed Smnfundets Aavksnmkwh
Det var især Vræsterne M. C. H.
Rohr og J. RisdahL som kalte dens
Sag, og det gjorde de bog-ge tue-d
zVatme og Interesse
; Men san — vist pas et Fokslng
iaf Poster G, V. Christiansen »
Jblev Sagen tagt paa Vorbei og dsdv
Eisen. Og blandt andct inindcssz fes-»
!at afdødis Paitor Rohr iskgedc over
dem Udsold, sotdi kmn elikedcs Mis
sjsoncn blandt Herren-s Joch
Mcsn dersok er det ogfaa Haare
glasdeligt, at netov samme- Mond.
von Samfunds Form-Ind, ·1 Am
har tagt-L mkvntc Mission med i sin
Jndberetning til Aarsmsdct og der
anbefalet den til vor «.chrligbod og
Korb-XI Te: net-sie Sttidt bin-de
bave vætet tacht af Kom. Nr- l
og Aarsmsdet visd at optette est-Jst
kaclsmissionskasfe oå onbefaledefden
til StItte fta Menighedetne Kette
siete dog ille i Aar: misn nmaskc
kommt-r dct ad Ast-ex
Vi staat i altiok stok Gwld ti!
den gen-le Pagts Fall til at vi mckk
god Samvittighed kan tmdlade at
væke med i Arbeitset for dets Frei
se. Luther faade om Jsdenx
Hans Hier-te et kraft-w og djævs
lebaardk Ja, men bis-se Flintei
hiekter kan dog sprng ved Evan
geliets Mast »Det ganske Israel
stal skelf og Jstqelsmigsiouen
er en Forderedelle dertiL Den, der
Wust IsraeL vjl Gud vetsigne
Vi san vel km- forelibigt strtte un
dte Jsrwelsaciäioun med note Sa
vee: mei- det et jo ogsaa at vers
need. F
o
Tot or faa noglc lautet um dis:
fi- to Missicsmsr Und dem bis-Dr
drøftedc i voke Mode Noah- kla
gen at vore Binde er For cnizfokmi
gi-, bringet for ljdt Asmksslinq «- de
res Jndhold: man drøster Mc Erim
simdsfoklmldenc not. Masska er
disk rigtigt. Men fao lad os- provi
paa at bade pcm Monat-Im Tot er
vel nasrmest i »Dnnsketcsn« sandam
fknl jud. Mcn im er nahm-vix- paa.
at dcsn fmar rede sur en WXU Tus
tolle as disfe Mist-Honor cg sur an
def, sont imm- m .·1od Zog t1l Tct
gimsr baade Kwrligkscd m Interess
se for on Sag, at den blivct behand
let paa en sonnanlstjenlig Mm
ch« »Lns over Landist er dist, n:
vil« vor et Motto for nogle i Tan
mark engang. Lod os prsoc at
koste Los over digse Mission» da
andre Samümdsopgovek
Jvar Marias Haufe-n
Aus-. Jo, »Dansketen« er fnldt
rede til at tage imod Disstelfe as
Sagek iom de-ovrnna-vnte.
Den ftkste Sag, sum her nævs
nes, et vi suldtud med paa, bog
med den Bibestemmelle, at Kred
sen felv maa væte Missiongfokc
ningm
Bote Mir man fom Sam
fundsktedie for Moor have
set pas Samftmdets Organen Sm
skilte '-Fokeninget indeu for Kred
sme et udfatte for at Ist-e IMM
re i dekes stiejdr. og vqa samme
Ud, fes-u Mit ifle kan ellet btr
mindes- iaa gælder det doq first
og sammelt am, at Krebsen- som
organiferede Dele as Samfundet ta
ger fat pas de Opgavet, Iom Sam
fuasdet hat vedkenvt sig ca er an
fvctkht for
Den W Danke — en dees
disk-kos- M —- ’et vift oqfaa
sod.«seuvismiohusttm-at
ausgerissen-U
kiuer. Ists-betont
ji«-« ins-si- staf
cllers —- fsrst og fremmest famlede
Krwfter am Zamfundets ABBE-net
Tisis Red
- -s·
Vetdens-Situatioses.
(Af z« Matt i ,,Flkbl.«)
s -
» -——·
» Gennem M fidstc Aors Reife-w
levelier pas den kristne Kirkes vis
tigfte Slagnmrker hat- jeg faqet et
drei-ordentli« stasrkt Jndtwt as,»»at
den sande Kristendoms Stridsmænd
staat lige ouerfok en ufotligneliq
VerdenskSitxmtion i den illesktiftne
Vordern
Den et usorlignclig med Henfyu
til yppetlig Anledning.
Der hat nemlig aldrig i den krist
ne Kikkes iszistorie vætet en sgadtm
Anledning.
Der dar ganffe vist vmet Tideh
da der i ist cllek andet cnkelt Folk
hat været en ligefqa vidundetlig
Anledning til Mission com nu.
Men der bar aldtiiz været etTist
punkt, da Don-ne var sen vidt nob
ne for Kräin Stridsmænd bat-de s
detjurke Jst og i det Hier-ne Best
i Sydasimk i alle Dcle af Afrika.
i de sstindgskc Ogtupper. i mang-:
Egne af det tidliqete sponsie Ame
rika, ja Man i den komerskskatolstc
Dei of Ertraka og den grmstikatol
sie Ver-den«
Simatk.-n-n er Man usw-lich
liq. dvad Jan-r kommen-.
Dette Tlvldrs den Omstmidigbed,
at Ver-den ma Grund of de vcrldigt
forbedtedsk Zamfundsmidlcr blivet
mindre m mindre-. Nationer og
Fokkeslaa kommst derved til at paa
virke og Jenvaavirke bvemndre mcd
m fotbløssrnde Kraft osg Vælde.
Moden er btevet et fquiat Stcd
at bo paa, og intct undet end nd
bredelfe as Kristcndommen i fiu re
nrste Skthsc kan goti- Vcrden til
et ttvat Mem for Slæntut
Udvortct Kenner ei Arm-ins
nimm-r Tinllisr Fugu-n Rolle im di-:
iis Vunit Tri er Liiieiss Tibka
iik iiiciii C-) iit Um Hut-andren M.
steckt-fis demlisc Wunden-innig »J
McmL iiiict audi-: send Qui-Ess
dommen iiiir isifi siii iiiii-.ii;«.i iik -.s«
kiinne ishr-em- dcsiic deiiiidisi-:».ir!
Eitimticiiisii si- Usin ki«.«r1;s.s-·"«
nie-«- Oisiifmi til dicbljfllui Isr
Tettis disk-Wi- 7r.1, at W ieispsp
IFDlMliiii iiisi iiii ci- soiii Sirt :-i
id) Lusr E Thuiünisreiisx Ida-»dri- T «
Evil issu riiidis Inn-i Iid. iiiiin Ist-«
xblivisr tørt Da Mc faii Ums-onus .
i Sidøkzzsnmalcst csr iilkjaik am di
ssk F.iikisstag W tiims stksik : imm
cllisr ifke·krisii-ii Misdssl Kräften
beden alene kqii give Zvcik pmi dei
te cxstrgsmoal
Lii Situation-en stiller et iiikstic
iøjetilikkelia Arno csiid nein-n Sind-«
sor, vists-i disk over Ziele Mk TM
krisiiiis Ver-den qaak isn btiisendis
Flodiislge af vaiignriidc Nationali
tetssølcslfe og Kærlighed til de staiii
iiicsbisswgttdc
J hvert eneftc Land, W bat be
liegt ist jeg hie-von stauet as For.
iziiidriiq over Kraft-n i deime nnr
jLioSbslgr. over, at Nationen bliver
;sia bevidsh at Folco-flog genftdes.
Diiis Kristendommen fokstaar at
gkibe til i Nueh vil disse natioiialc
Rørclsisr hidfsre de allerftstltc Sei
n-. Rot-staat den det Me, da vil
dies-» Nationer og Badensdcle bli
«ise deiis Mel-standen og vil i eii
frimwlig Grad forsiuke Udbkedelle
as Krifti Frei-Medium M Vers
den.
Lg Situationen stiiler fremfor
nogcii Sitzt-e ei Ijeblitkelig Krav
pao Grund gf den Huktighed- book
nied Besten- fwicildte Eivilifatiwi
fu«-der sitt fokdærvende Jndflydels
ie
idvor Wobei er steqei mig i Mu
dekne as Wams-selig eftersom fes
er lile sähst til, at denn- Jub
flydeke im M, de kritisi
iØet og W-— for Mc at
Inn-one fleke Lande«-— oder Its fein
en sollst-W M ils-us disk- ill
foo fast W soll-Im
nd i M
H Eiidnu et For-hold famvirkeis til,
Hat illiirdenösituationen stiller sit sie
Hblillklige Rav. Dette er den it
ch- kristiie Tiviliiatioiik Onisigædcn
Hiiidui or den gamle Kristeiihed Sein
Krwitbvlder og Svedallkhchnuchr
crdkr de sia med hoc-r Das dyberk
ind nnd selbe Kriftenbisdisns Lins
oriiiinciw bringendc Tod-da Elen
diiilipd med fig.
Men Gud væte takket, for-di
Grunden til, at Kristi Dicke staat
Anfigt til Ansigt med den mest
bavfyldte Situation i Arbeitsbi
storien, netop et Miendommens
Sejtr.
Alle Begne hat ieg pas mine sei
fer maattet erlaube, at en apgaaende
Bakge as anndellgt Liv et ved at
We sta
Den theude Meu- insH
dense- Betdenstmäpmrne a i M
M, ist Not i Mceude M W
Mut-, m Hfot W sod
Øsess Syst-Ist -
Verdenshiflotie bar hidtil altid
lun belydet Europas ellek den eure-;
pasifke Felix-frommes Historie IIka
i den allerfcncsfte Tid or man besj
syndt at beflasftige Fig kned de un
dte Bedenk-della Nan Folkestammetl
hat trwngt Fig frent og trasver de-;
tes Pladö i Historie-U den Dag, da«
Europas Stormagter anerkcndtszai
pan fom Stettin-oh idet Gesund-ter
ne sit Ambassadsktitlek, den Das
var i Birkeligheden en of Historiens
Nile-Mele.
Japans Fotmndllng til moder
ne Storstat lndet jok de flesle fom
et rent Eventyk. Pan 30—40 Aar
at soc-andres im en middelaldetlig
Stett til en konstitutionelt styret
Stat, der i full-l Maul deltager i
det internationale Samkoem, er et
Kunststykkr. de fastteste Foll vildc
lunne qsre det eitel-. Sagen cr
at tun Melodei-ne et ændrcdez bog
dem staat Folket mcd del fannne
Tankelast lom fsr og vel at must-le
Ined en tusindnnrig Kultur-, der
lmt lot i Stand til at tilcgne sig
Bein-us Formen
Hvornank dcst japansle Falk er
opslaacM Dido-s illa Japanxrne keg
ner Jinmrwzcnnm der levcde ka.
600 Aar fis-r Krisis-T for del-es spe
slv Kein-L men lelv lnånge eftck hnns
Tid numtte dct japanfke Folk nd
ftaa nmnae Kampc med Rinden-ne
Londets gamle Debatte-, der effek
baondcsn blen imsngtc længete oq
lasngcsre nordpam on af lwilke der
»m- fnn ct noglc faa Nester lacn von
de alles-notdüng Esel-.
« Lmlring 200 Aar offer Kristus
deswnder en m) Tid i Japans Hi
’ftorie, idet en japanfk Heer ans-et
af en Keller-luden erobredc Korea
Hm dertmd lom i Verstina med Ki
nn. J di- folgendes Aatbnndkcdct
indføklrss fcm den kinesifkc Kultur
Japan Voqtrnklarkunlmn Te
sn Elllcuwlcm Tidsresgningen med
more ovcrknrteg til Japan. liaclom
sahn Buddlvicsnwn ssk en fwt Jud
Elndclscn
Essig-r at Forbjndelien ntcd Kan
nor dienen asbrndt under Mange
Hcsrlmkwdøntnwl, begnndte dct i
).’«.usnn en Trunk-läg Iid, idet Landes
Hirtqediss nf Kanmo mellem de state
’:Incg-—iimsqtek. Pan hoc-r Borg lnd
sen Welch-and· on trink-de mkns
»Um-in tmk sig nim- oa nun-c
Indukle
J Zimnincht as des Ni. Aar
ikmudrede tiiwv en Krigcm Hide
zjochi. sig fuldstændig Magre-n on
jfiassede Fred i Minder Hcm for-e
Htog et Tag til Korea for at form
Japans gamlc Herredsmme her og
sHi Tilntwnet Taste Sama, den
thote Hætfstcr Taiio Satt-as Ton
Ihavde den Vetydning for Japan,
;at det dckved attek iom i Ver-ein«
»mei) Omvekdenm Hans Eifers-l
ger ordnede san det japansie Sein-«
fund og fastsloq de Former, Folietj
tevede under i 250 Aar, aushw
Iige til vor Tib
Japan var en middelaldrtlia
ordnet Kam-stat. Øvetft ftod Mita
docn, ijmn Lemnos hellige Aw
taqer, Sinaatsieiierem der iad pas
sit Slot mod sine Prasster. Eiter
han« kom Sbogunem hvis Embede
var blevet aweligt i Toiugawaftæqi
ten. Under hanc ftod Lehnsiyssteks
ne, Daimoerne, alle tilhsrende de
ftsrste Adelsflwgter. Dahn-usan der
fad paa den-s Flotte kundt om i
Provinsem havde atter under sig
Festturnier-ne den state Mængde
almindelige Adelsmænd, der udgfors
de Ktigerkasten ,og endelig fulgie
det alwindelige Foliz Prwstrrnc
Landbkuqerne, Haandvckrkm og
til sidst Mmændenr.
En Zaun-kais fsrste og ngtigfns
Tod er »Mandig1wd«. Hans Qu
dragelse var derjok streng: first oq
fremnsest gjaldt det om at hde den
unae Adelsknand. Han maatte ved
Midnatstide gaa ud til Rette-Me
det for at baste et nshugget Horn-d
hjem oq i det bete tagt-i aslæaae en
Nil-M Priori- pan Mod og Solv
beherfselse; soet blev han i Gom
»naftis og Buefkydning: Mut-let med
zOpdraqelfen var bestandia at aste
Jham til en Krigetc Don lætte, at
JBelsnning i Himlen cr et Besuch
der et opfundet til Trost for de
spage og nvidendcy og at en qod
Wer-sing bester LInnen i sig fett-.
Hans endet stoke Bad er Ov
ofrelfe for Fædrelandet, for Slægs
ten, for Mikaboen Den Ftlelle
af, at alt Weide W og man ude
res for glaubet Iom berstet i
Japan, et udqaaet fra Samurqiem
men hat gennemsyret hele Zeller
Denne absolute Drei-stelle for
Plsqtem for Landst, bar findt fri
ske Sind under den russtfksisptmfke
stic. Den Mc gümrende Om
ftrerr. Karos, Roqi. Vku o. fl«
M M M over help Mu
M alle sont MM for
wrwi M W
W Its-Is- d- m
sig ikke ,Jeg ønslær en
Æske Tændstikker.«
Vilkio Di- gsø ind i ev
Ruf-ist ng träge »Oh- mig
et Stykkis sie-bek»
NOT Ut- riHss tun-ne sal
bvu Fried Nin-n. Do vit
de fort-sage clea Mag-,
oom bedst egnok sis til
Dete- Brug.
läg-ea- med Asdent-en
De vil for-lange det, det
ck meist ansprach og som
Hunger Dem besit.
Gøk ligegan, nam- De nkal
Mbe Tendstiklten Sig
..·leg Fiasko- Sake Konnt
Natchcss".
Dksrsom De- blot tot-law
ges-« »Tu-ndstikkek", m
er det ikke ist At- vido,
hvsil De fast-.
Mm mmr Dis furlnnjkøk Rufe
.
ihm-— Mem-Inspi. Raps kast- Dis
sIOst fpcsdhhz ist-f sinds-S
Iklus »Hm-- « gnintror ikkp
---lir.s-Hi.s- ikkp !-·t s- en
Inst-H Sikkmlusdgmsnclstjh
Sum Lan dryxsz alls- Vogt-e
Nævv dem vod NUM.
5 Cts. Eos alle Rauch-wie koklang dem.
JU- zfamonx EZMA CO» tusy
SYD DAKOTA
stg hin- nl Snlg Tragwan Formlnnih Eupr Linn swless Mist
»s. Mujs og s«’rugt, nq hmrpsm Init- h.-t-!-ski sun. link-g tm ils-sh
errved godt Markt-d, lcjrkcs ug Risan H-.ats(lmavssk Kolom
Per NO pr. Acri- ug its-Here Skru- ttl tmg kli
ALZBZT GUNDBRSON. PMB-BE ZOUTU DAKOTA
MNMOW U IT M WDOUKWL
Bn ny sjh-c«kIu-ulcslluno. Gran-i Trunk Music-U » sinds-. n-: giv» Ast
gut-g til Mich-»- ns lkriiisls columlsiah disk Isiütil ikkcs han« nagt-n Js-sn
hat«-, lle lusdstc Anlodtiingt-t. ringt-n Rinde list-»ule vorm-s- Pau lmn i
Date-m- vetl Frist-I- lliwt us Print-c- Uisok s. Fuss-Sinn ng lkulkisy i Mich-sk
ss »Mit-d culssmlsia. hmk Zutun-n ims- li tout-tagt Juni ssg Minu- uut misc
N Uml. Dom Zum starb-a Ist-gest End-. Ilssis lks wish-r M wiss vix-» um
ils-um« Bat-. kktiv Ja kam enge-lus- tiI: Dos. X»
Wtaoy Luni Co» t. Psal. sum.
RHMAIA
MNWW HEAOHIEYXMOZWMPZ
UNDER cpssfs ÆW W I Fug-R ON
Moos-usi- Auo .O.
MS
« « RUNle MCESWY
Iwkchtc com-or s
. sm- m away-m co. .
WW WGEMUEW CHWI
« TbeBthÄqnmkturalsllorttmimsaP
»I« inwiewnkvsmts how-i »- s
» at wol-s stosdstc essen-take
AUTOHCIlLZ thPLENINT LIVI« USTOCJ
Mo DDMRDÄDIEH Erman- « EEOTL » "
f » VOYS sclicuh ENCMPMSNT
D Reis-singen ,
l
NK .
Umsormcr. denn-do jm Entom,
bmtccr der di- fcnnmo Hzmkr imn
nndek de graute-, jnpaniii Rustnmi
ger, der nu fremoiscs rnndt i En
opas ctnografisce Musen-.
Eu Mond sont General chaoti,
inne- Armee i lustiger-: Iid blrv fulgt
af entopasiste Kotkespondcnten stil
dtes af alle iom en Hanf-stet- Incd
alle de bedfte Soldatercgenskaben
opofccndc, ntrwttelkz, kolig oq
punttlig. Er Kamttektkæt tnaa til
for rigtig at bestem-ne disie Krise
te — deres Natukbegeistking. En
tyst Mastottespondent hat fortalt,
bvillet Jndttyk det gjokdc at ie Of
fieererne, selv under Marthens an
fitengende Sikabadier eller i Sta
gets Tummel, aldrig alemme at
glcede sig over Naturen Den, der
knndc hiemspre en særlia sinnt
blomsttende Gten af et Kirfebasv
trw for at- icktte dvn i Vnnd i sit
Tell, var misundt as allt- dc mindre
beldige Kammerater.
Den san-me Koteespondent for
tællet et lille betmnmde crust frn
Fkkilivet En Ast n traf han en ung
Lsstmmt der ems- te en Uagwatws
wille, oq Inlate Ined Kam hie-m i.
han- telt Officeren havde været
i Akttvitet hele Dogm, us man
ventede i Ulatindelkghed, at Anste
bei pas de russiste Stillinqer bog
Jakyfloden Milde forma- nackte
Qui-, aten umso-eh da Korrespon
deaieu Wurde om Nattern fah
Meerweqlosteientvsisrqms
Zim magst- er all-· N- zum-like
Oriac-m, tun-not sturtcsw«ntocuteu.
Judadtil csk Japans Sodann-m
og Fokoaitning out-ordnet einst eu—
kam-M Maus-en Japans-; Bis-starrt
Makki sto, hat fornmmst at fkabse
en Joriatnjitg, der, felo um den
nmaite Ikse jungen-r fuldt til
fkedssttllendc- iaa bog fixiert er et
fortrinligt Gennemganggled mellem
den gamle Adelsvcclde og en fuldts
modernc Regekingsform Und-zwis
ningen er omdamum og flere Uni
versiteter og andre Læreonitalten
boade for Mast-d og Minder-, et
appettede
Den Japanske Hast og Flaade vi
stc i den itoke kussistjapansteptiq
Vordem hvad den komme-ehe Dei
er intet linder, at Wams Reinl
tater gcw Europa noget at tæuke
paa. Do dcsn japanfke Hast og Flan
dc fejkcde en stor Raskke Trium
sek, visus der iig en stært Reaktion.
»Japancrnc er uooewindellqe«,
bed det. Problemet »den gute Fute«
blev dktftet ivkigere end ite, es
alle ice-site sig Japan spm det Land
hvokfm denne Feste ikutde komme
Den japqnfke Presse, der for meist
for en stoc Del er bebst tax-asterisk
tet fom en samvittighedslss Sen
kiatipugpkesie, flog vgqu tivt m
Ilignende Strenge J et Aas steev
sen japmtst Foksatter cost M ski
Use-» »so-den um im a Was-.
Ins-lau vel Ivm Oele-I er W
