Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 12, 1914, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    » ånskeren,«
s W 00 OMCCMES
M los VII Msss vol-K
1 Mam
W If
Qui- LIM Pallas-I Ists-,
sitt-, schritt-.
Meist-« acht-» Onsdng f VII-» Pre.
Pel- pr. Aas-gang
I Pol-stets- Ststsk itzt-L Ucklsmiet 8200 :
Not heule- i Ponkuct
UfllivpsculiosAdkessosonndking eve. j
— stät-seist- ss Bist-s M Blutes
lass-old Messer-Es- «
pmsll LUTkl PlTHL HOUSS
sitt-. Nah-.
- Its-s tu Mts todt-ou
W, Athamas-er o» andr
Mklst —- Iemlss M »Jet- Redakteu
A. U. ANDRER Malt-. Nebr
sntekoä st- Blsik Post offiess ss seeond
Jus mutter
Ackvektiaing kate- mmlik known upon
Instit-Ums
l Wiss-Iris af. It VII-list ikks most-Ege
fegelmkssijkh hat«-- man kluge til der
stcdlikke Hochmut-L skmädp Jst-Ue ikke«
Posspo bate- num hmwnds sig M
.D0nslk»en"s Kontos-.
Vul- Lisseme honvomipr si- til Noli-.
»Ist svertoksst i Muth-L satt-n kot- It
til-c ho- dem eilt-r for ku- fau Uplysning .
ot- tiet m-et·tefe(lss. hosdpg «li- .ilti(1 ma
stig It de Das Avoriissompntot i doti
Isck Det sit sei-e til genuidig statt-.
1,008 af jamtljge LUS Fang-er
i Pennsylvania ein-e Etatksasngsol
hat, figes det, andern-girrt c: Vkm
fkrift om at faa Triffc-Trk1fifkc11
afffoffet Tone Vønskrtst Vil blizsc
lagt jrem for Legijlmurexh Fan
germsss Vidnesbnrd jigcr at Luftr
tiet var Aar-sag til dcrccs Isaxd ug
Fængfliug.
» Post, P. Jenfon taf T. D( sh.
som opgoo sin Hrrmng 1 Wittwe
Wis., Paa Grund m« ncdbrudt Idol
bred og reiste til Don-stark fidftcj
Eefteraat, meddejer til-g. »m. Eini.« »
«at ban hat hast en qod Vintcr der-l
bjcm-me, og at tmn vjl komme til
bage i Sept, og haaber da atter at
Xunne optage en Gerning j Den:
danfle Kitte.
112 Aar sammt-L Q Gottede
met-beten at Mrs. Elevim Waldton
fri: Marion Co., Ark» nytig hatE
fejtet sin 112 Aar-«- Fødscslsdag : sit;
Hjem ved Sister CreeL hvor bun«
hat boet de sidste 44 Aar. 120 af
hendseö Afkom deltog i Fsdselsdagss
festen, og blandt disse fandtes Bsrw
Birnebtrm Vsrnebørns Born samt;
Bsrnchjms Bøknebtrn Den gam
le Kvinde er Moder til 16 Baru,
If hvilke 11 endnu let-er; hendes
ækdste Sjn er 83 Aar. Hendes Af
kom tæller i alt 723. Mrsx Wald
wn hat qldtig btugt Briller, og
som Basis paa, at hun endnu nyi
der godt Hekbred og et i Vigsr
net-mes, at bun fomme Dage tager
siq en Promenade paa indtil 5»
Mil. -
—- l
Fra og til Katoliktema ,,L«ts?
fra Rom« Bevægelsen er ikke be
gtttaiektil tny OfttiG strivet »The
Qui-", men gtt sig ogsaa golden
de i det tyske Keiserrige To Aar
fiden blev 4,867 rometfkikatolske
Mgm Protest-inter, mqt Luil
ihm-m. Give-i 1898 ha- oval
75,000 forlOt den romerscikatolfke
We »fo! godt«. J Tyskland er
TM romecstskatolske gaaet over
til Protestcmtewe, siden 1908 ille
fækre ead 41,000. Men der er vg
Iaa Tab paa Protestanternes Side.
anitlig er omtrent 1000
Meere gaaet tilkage til M ka
ioste Mike om Oliv-et, og omkking
Msi Mand
The Luther-an« meddeler cfkilgesxndc
Udtalelle as »Univerfaljst Leader«
fmn Bladet mein-L vi gar oel 1 at
mætke os: »Der gsr sig i vor Tid
en Tilbsjeligshed gceldende til at
undewurdete Vetydningen af Teos
logi, og den Meninq, at Verden
mengte mete til Religion end til
Mloqi. er overordentlig populasr
Og dog er Religion uden Teologi
omttent san virkekroftig fom et
benltft Mennelke2 Meget of Nati
dens Religion er stup, fowi den et
hængt paa en flap Teologi. »Det
heil-det- ikke san meget, lJvad du trot,
faa længe dit Liv et, all rigsl)t«,
et en Jemætlning, der hat mere
M end Messing, men den fil
dtttstdsoventøre... Hvadet
M tkor om et anda, heima
Utk W MU- tll dette Metmei
,;Æetpdennestetrorom
III Wer htm- Forhvld til
« H o- Tcp s We tu Flur-sti
« Its-j- ss W, sum er Tau
: s , IW M kan have
an fulde as Teologi. Tom en Sild
et as Ben, men vi pas-let not til
at sætte os i Stand til at itaa ret
op pag vore Fsddek fom Mmtd og
Kompet« —- Jo, ganfle kigtigt
det et et Ord, fom er vasrd at leg
ge Markte til, felv om vor Teolos
gi er vidt forlkellig fra lluiveksalii
fternes.
----i2---·
Stichedsvanvid.
Det er et Ord, fom bar smaet i
Ort-bogen langt forstd for vor Tib.
Dest er Navnet vaa en Sind-sing
donr, fom de state særlig er uds
satte for, dct gmlder baade tmar
Taan er om Personen og naar
den gældet Nationer.
Storbedsvanvid hat haft tunge
og sorgelige Folgen ssrst og frem
mcft for dem, fom led as Sygdoms
men, men dels oafao for andre.
Historiem baade Verdean og Kik
lens Historie-, baade National- og
Personalbistorje indelwlder not til
Bevig for denne Paastand.
anfiet bar-de voksct sig stor,
ogfaa ind i Europa, men saa blev
det grobe-: m· den nævnte Snadom.
der vil sige, det satte retfærdigc
Henfkm over for dem. det reget-edl
over, til Side, og det er Vanvisd
at mone, at en Nation —- vat den
end Werden-J smste og stærfesce —
kqn sætte Retfckrdigsheden ud as Be
traatning.
Tvrketnes Fotfjlgellc as Arme
nierne, Massakrene des-indi- i 1896
book Tusindek as uskyldiae Men
ncsfket blev arusomt nehslaatedey
var et Udflag af dette Vanvid.
La da Bulgarernc i den bal
kcmske Krig for nnlig vandt dc
glimrende Seite, grobes de as no
get, som lignede Storbedsvanvid.
Da var sZstkigks Annektion as
Bosttien oq Herzcgovina. com vi
omtalte sidst, ikke et Udslag ais-Stor
lzedsvanviM J iwert Fald stete
det ifølge den Tankex Vi er store
og ftætke nok til at got-e dyt
scrtlig naor vor ftore og tmrgtiqc
Allierede billige-r vor Handling.
Wen der var mange fletc end
vedkommende Provinfet og Zer
biem fom deuganzi lau von demu
Ostrmszs Handling sum urctikrrdizz
oq et Udflaq as Ewrhedsfslelse
Lg da Iftkig san ger Finste
niordsct foni m :’lnlcdiiiiig til n:
lasttc Scrbion Mulden for« Etru
ben«, til at forlanqe as det, lwad
en felvftasndiq Nation aldkig kun
de gaa ind paa, lmad var der an
der end dcst sicrrc Eturhedsvanvidk
Den serbiste Regt-fing havde Im
timeligvis ille tingritc Andel i
Fykstemokdct, og lwor kunde den
sokbyde sine Underiaatter at tæntc
ftotfetbiike Tonset?
Men lcrg san Matte til del lillc
Serbim lwor det kunde -- rigtigs
nok biftaaet af Russland — give
Øftrig et henstmssiildt og klogt
Evas-. fom vakte Sympati for det
viden om.
Englands Udenrigsminister an
saa sttaks dette Svar for skikket
til at lægge til Grund for Marg
ling mellem de fttidende.
Men Øftrigs Filelie as egen
Stvkhed oq Stoffe forbsd det at
tage Henfyn til dette Spar.
Demed var Reden i Europa
btudt.
Sau ttceder Tystland frem vaa
Scenenz det vil Me gaa med Eng
land ca Frankrig vaa at fotellaa
søsttig Mægling paq Grundlag as
Setbiens Svar paa Øftrigs Ultii
mattuw det var en Stotmagt lom
Tysklands Ållieresde unter-bist
Sau var det Bestrebelierne for
at »lokalifere« Konflikten til Attigs
Ungarn og Serbien. Der var dem
som vilde retfærdiggste en faadan
Lokaliiekins nd sra det Synspunkt,
at Stehlen var den Iyldigez men
W W lovsde jo da at un
derlsgse W Minos-da og
C«M Ide WAR- men det
var like Brig-Ungarn og Mit-nd
its-. '
Sau kom Ruslands og Tosk
lcmds Underbandlinger for at be
vare Freden eller bearwnse Stri
den. Her fordrede den tnfkc Kessel
iaa, at Nusland skulde indftille fin
Mobilifering, faa lckngc Unber
bandlinqerne stod paa, ret som am
ban ille ·boldt sig beredt for entwei
Eventualitet
Det fidfte vanvittige Sktidt,
Inskland Jan tog, var ot
fætte Velgiens Neutralitet ud as
Betragtning. Saadan can Stor
hedsqfsind forregne fig. Belgien var
naturkcgviceu lillle Nation, og
Rot tut-de det vove at nægte Tysks
stand Gennemgcmg til Frankkigl
Det var natutligvis tilsyneladens
de klagt for Tystland at iende en
Hast ind igennem Bckgien til
Frankrig, soc bei kade site fig
fmdigt med denn- gmnle Find-,
ffldetwthstqinwdsusss
lind
seit W form-de fis i
.-s- ’
disk-M Henseendr. Leisten lod sig
itke saadau Mc nd cis Betragkning
sum felvftmndig Nation, og det vils
de da heller Mc lwgge fig ud med
sin Nabo paa den enden Side,
Frankrig. Og England, fom hids
til bavde arbejdet for Jred, Hunde
ikke sc- rolig paa, at Belgiens Neu
tmtitct, sum dct havde værct med
at »Jammere saaledcs krænkedes.
TO Tyskland faa itte vilde fvare
paa Englands Protest imod, at Bel
giensxi Neutralitet krasnkedes, saa
jik det en Ktigscrklasring ogfaa im
England
Lsg Italien — den txt-die Mast
i Trcpel-Allianken —-- vil ikkc vir
te med, idet dct hast-disk at der-es
Alliance kun gasldet Forivarskrig.
Saaledes et Ewig-Ungarn og
Tyfkland kommen til at ftaa enc to
imod san godt sont hole det svrigc
Europa, og vi kan ikke Te kettere,
end dct er Storhedsvauvjd, der hat
fort dem ind i dennc Situation.
Der er begyndt med, as de
store skuldc sprc det storc Okd og
frit Spros, og der et fortsat med
drt samme.
Og da Tyftland tog Slesvig
ska Danmark -s ja det var vel
EtorbcdsiKlogskab, tyi det lykkedes
je, og tænk iaa for en stor Nation
at arrcstere de danskc Redaktører i
Dadekslm san fnart dctme Krig
udbrgd » dct kan man IaldeH bvad
man viL men der var mcd Fsleis
sen its Etorhcd at zum-.
Ida-form Lan tm felv fortfættc med
WOtraktningcr angaacndc Ztorlnsdszss
ommid, mesn Gud fri osJ im
den XIV-dont- Eaa Ist-lich very-c
lille.
Vor Pisfifeiilkttagfr.
Leu invicntliziitc VcslntninzL solic·
fidste Aar-Sinode kam-de i Formle
til note Prastcisnfm mir at »Hei
Niisrrladic til T rijiieisiiukunntc sii at
iW Hinle til Ciikisnu i mirlwld
til det, der koniinrr ind i Kadix-»F
Essni nmn vkl sp, tun-nist- demu
Vesliitniyki um V u l a ii c is :i : sta
fen. Mcn den blcv doa samt sont
Vlarsiiisdctsz Zimr ima m Hisniiil
lina im stomitisun um mnlizwisk at
iorlssøje llndisriwtwlieii as Heninn
»til, at Linsiomgdcnlicsdmic miian
Tsor Euktsrnisis Bisdkonmiisnrse kostet
limer end tidliacris4 Hisniiiitisn nusd
Wähltningsn csr fimlisdeizs iklc lim)
Folgt-« ask den inuluwiis finidc dljvis
at iormindslo Underiwtteliksn of oc
ke Enkcm nie-n hellste at so rh S i c
den, blot vi iaar not i Kas
feu.
Se, det var dist. Vemusr. vi ved
dissc Liniek vilde minde oni oq iaa
venligft sige: fyld os noaet i;
Kassen. Tet er vor Vligt foiiii
Komite at niinde betont Der sidiici
Regnfkabsaar manglcsde der SSLTZZT
i, at Gemme til dem-e Kasse dass-J
kr dens- lldgiftet. Vi hcnftiller der-H
for til Menigiieder oa Rinde-tote
ninger at pktve at vaste lidt more
rundlmandede i Forlmld til demn«
Kasse i Aar.
Send alle Biqu til Prwstceni
Massen til Rev. P P Thisted
New Lisbvm Wis.
Med Tat soc hidtii udvisi Bei !
villie og med Hat-b am kotsgedes
Bidrag i indeværende Aar —- tegsi
net med Ærbjdigbed paa Komitei
ens Vegne
A. M. Anderseih Normand.
Voteslissisustqslek wann-.
—
Ida-re Emhedsbrsdre og Menigbeder.
Rande og Fred i chi- Nava!
Komme Misset- ia, det sitt mac
fke ikke det allerbedfte Jndtkyb
men det dar alligevel en god Side;
thi det et en Appel til vor Küsten
dom, hvis Vielen det er at hjælpe
alle Beque, hvor der et Nsd og
Trans. .
Nøen og Drangen er der nu.
Alle sitecasier — Judrenxitsios
neu-, Judicnstmisfioneui, Japan
missioms os Wissiws Kas
ier er tumme.
Samfundsvennerk ,,vanne Hier
tek -—- varme Ojerter for Herren-s
Sag. Men vorn-e Hinter vifer fiq
i folgende fire staune lldslaq:
J Kastlinbed til Horte-us Sag.
J Forbsn ftadcgvæk for den.
J tut-gen Santtalc om Herrens
Sag.
J ftadig, rundkmandet foervili
lighed.
Send med det Lamme en Offeks
gove, Amen.
J brodetlig· Ærbsdighed
! G.B. Christus-sen
Tsflet af Lims Bevetsiytte
m x)
Det- gst et unbekligt JndtryL
fsrfte Sang man set de kænwestow
Tot-stated Bett oq Quelle- af Oldi
M, W nddtbe Dyremster.
Dei m Im der We.
Den Dyteatt hvis Skolet hyp
pigft findes, er den fapkaldtk Mam
muth Alles-ehe Pausantaä engtæsk
Reisende, der hat eftetladt en me
get vastdifuld Bestrivekfc as sit Fec
dkseland og der-;- Bygningen Monu
menter, Swdxsr og Stikke ftr hans
Tit-, omtaler bis-se Tätig. J den
kristne Tidspisriode antog man til
en Begyndcslfc, at fligcs Ziele-Mk
maatte stumme fta fuldne Engk
og der-for bisgmvedc man dem nn
dcst passende, festlige Cercmonier.
J det atteiidcs Aarhundrede fandt
man i Valentin i Spanien en Kind
tond as Mann-nimm Man mente.
det Var en m« Sankt Kristossvrs
Tcrnder. han. disk jo havde Ry
for Kæmpekmsfter, og ,fkc·mvifte den
i Kirkerne fom Helgcnkelikvie
Der var tidligcscr gfokt Forspa
pao af fundnc Dyroben at kommen
tsmre, Menkwskcfkeslvtter. Saaledes
sbvgqedes must-. Aar 1600 et 10
Meter hsft Ekelet — en Kamm
kakl paa mms end 30 Fods Haide.
Det var da umget, der var vasrd
at tale am Den lcekde Leibnitz
s1646—-171·"-) konstruekedis et be
svnderligt ,mntassskclet uden Von
ben.
Mcsn dct var søkft med Fund-It
of konwlette Essenmlakcr of Mant.
murbdoret e Nordsibcsricns Jst-de
at man kom til Huld Erkcndclfc of
de soc-file Neiner Misning. Her inw
de faadamu Tut siddvt velsorvansdr
nnsd Jud og Haar. Kad, Von m
samt, gctmsm ntaltcs Noth-findest
indcfluttet E Jst-n. Im dc norde
bisrifkcs wolfksranumsk sit Dort-Mann
Dist kussist ..nmmautn« kommst
fra del tartarfke «mammc1« i Jot—
den. Saale-des lnldlk man Toren
idet man nur« at del lwcde i Jor
don som m Muldvakv. oa san
fimrf dist kam for Im? til Dom-fla
dcsm og Solon slånmsdc zum dot, m
det pna Etcht kamst.
En Elsmbcnssomler lau dem
th i Jsflimscmc fou- runden
Lcnnflodrnsks msdrc Wir Tct vor L
l799. FOU- Ilar sont-re bei-gn- lm:«
ottet Siedet To bat-de Flcns m
Vinmtden folgende uswdmnlia mit
de Sonn-e- losan og lmoltcst Ists-«
fsm lxelc den tksormclims Koloii su
var mail-! tusd til Flodlsnsddkss. Js
qcrcn listed-) sia do kostbare Zeit
wendet-, fcm lmn Eil In Nule
for. Tre· Aar lenker kon- kndclig ce
Vidcnflwcsnmnd til Ell-der ZEIT-us
da tmde de indsgdtsr law-ask Einr
Kndet bor: til Joch for dem- Fuss
di Oa Vkldc Tor limde will-: Essen
n.· mus- mddn var M ct Fund
as« nvnkdrrlig Votndnim Pan HI
Lw lmm messe- Bcn mu- o)’ ihn
m. LTa ttis Ficsrdcdclr as« III-sk
Z· ·.»t« vor drklcrdt misd m- srws m
temlig llld, ud em- lIJlfcn n.1.d
lmml, Sorte Hack. klmde Inkrng
Tot Mc- ovbevakcs nu i St. Puck-j
lsoU
. . O
Napoleon fkal lmoe sagt, .I: man
im rt Armut-liess Baxavelle fotit
maa substan Foksmtgelighcden
orz Jndbildlkhcden —- N Juli-net
-.·i! da udgste den virkdiae Last rdl
Ju, det var ikke lau ildr malum
Ort-i lelve Navoleon sama-: au
andc denne Merid- pna lig lle
da Var fotmodentli·1—.det ist,1.sli»(
Storbedquuvidsikogt til Messen
einig kommst i Rind. Oxi da Inw
dc oel ej heller Falls-flach vcd
WJWIM mel- dets Ist-unselle nd
fsesmslle fyldt fin Moos pag Hi
storian Blgdt
Det Inangier alllsu linke —— M
cs:.nalcsr vel egeuiiixt Ikd harrt en
kelt Judivld —- at man Mit var i
Tssnd til at latet-Ju- hin vatrspt ’
tisis mod fis solt-, faa den ikle br
heudx at Ists-fes If ande mon
llq tim- qt man .r und-sc Walde
Ren gkuydiq Soll-Tritt- et en;
liælden Fast
slrjitnc Lasset-, du hat vol work
den Ersatimh at naar du, som bin
Kriswipligt bfd dia. taltc til ver-ds
lich Misnieffer om det oncs samt-due
dn var der Mc fau, fom rent ud
saqu sig at være bedro, end absich
liqcs Wirst-foll- Og uægtes lkal del
icmisnlunde, at jo Kirkens daarliacj
Misdlcmmet lau væte til ftor Hin-i
dring for faadanne udenfokstaaendc,
som bar aqben Saus for Elsempletö
ulwns Jndflndelse.
Men er bei end forstaaeligt, at
mangvn een san ville benytte bin
Doakqubed lom Türk-Inbrude for
den florc Dommet vil denne Melodei
aldtig holde Stik. All-via Tbi ist-!
tet Menneske hat Lov til at sum-l
menligne fig selv med andre, naat
Talen er om at faa det egne Regu
fkqb apgjort, Dei Don-stud, han
fast ud, nagt hqn med andres »Is
tiver« divideket siue saue, regnet
her flet ist med, fordl jet- For
holdet er forkett stinkt
M fasse en M M Peter
dq bei-ne Cato-Ists TM for Som
menlisnecsms M) W vibe Ue
de M appet. W tun vedkom en
anders Apostel: »Wind Wem Its-j
dis? Fslg du usw«
Amor-, Peter-, sbesiit dig kun paa:
dct ene Fotnsdney Wsslgelfem
at den sclv bestandig er i Lande.
Mrn vil Herren intei vide am
Zommenligning blondt fine cgne,
book urndoligt mindre da of dem
udenfor.
Nam- man staat over for et be
mdningsfuldt Mst tut-d em, disk
kan san asgetmdc Vet-)dning paa
ens Instinkt-, ovetlaxmct og over
vcjok man, bvad man vil fige ved’
Antisdningm Lg san, i dct vigtjgr
Oft-but kcm man stundqu holt glom
mc at straff-tin hvod man hande
foresat sig at We
Zank-des- gik dct ogsaa med den
for-todte an i Lignelscn. Det var
Herren selv der fremfatte Ligncli
sen. Men dct er vist ikke rcnt til
fwldigt, at hon lod Sonnen glom
mcs Flut-singen as det, ban vilde
hanc- saat Mcnnestcns Jan Dir-jun
binle der bocdc i Menncssket Hcm
krndtc Menaeskcnaturcn ud og ind.
Selv et ringt-. rcnt mcnncskcsligt
Trask fom bot Imva bar han ifkc
villrt udcloch
»Er-: var formelin da den kod
5onuncliqftc Prwditctk, jeg hat dort
i lmmis Iidrr'«. udbrød en attcnaaks
Tnsim. idct lmn slkkngte fia ned i
Lirmsstolcn ved sjisnikomfusn im
Kirkcsn -
»Im dcst moncr im ausaaA sum
tnktcde hatt-J ganle Bedstcfadcsn
tut-d tmmn lmn den Don bavdc Aiort
stge
»Ja, itkc sandt. Bedstesak!« ivs
rede Ynglingen, glad vcd at hanc
m Lidelfcsfasllc.
»Ist oil stac, ica month du
mcutcs den« rksttcdc den kunnte-.
»Im var biet-trüg alad for den Pras
dåtcm fordi im Tuns-do twwstssist min
Appetit for d1-n. for im lwth sum
H Mirfmt Trrinmd san sm, m nusd
dkz Nr dot lims modsnt.«
..Li«·1c- modfot - boordan Orts-«
»Er-»sic- uatutligt oa liacsfmnt."
fvarcde Vcdftefadctm »F Zucht
for m brrcsd c- Sind og Iantc t«:.«
at tun-c on Prasdikcm flsvrde
du dem ved at fiddc over den bjdi
«·s!J-.s Jst-J- ksn Zinses-fid. Tornast
Tzisxset scir at sjddc risk. tust og or
« Dir-feierten osg sc- mm Pras
k-n"-)r T-.TI«-", fitd du og berg
«"s«:ni E EIN-L sum om dct
butde mmst en ancstoi. book du
kunde slynge Vermu- ap over Armi
stsdet —— og stadig vendtc du Siden
til Pkæsten for link-Horn symbolfk at
ist-trying at bonI-S Ler frit kund-.
pasfekc ind ad det one Este on strafe
detpaa ud as det andet. Jeg hat
mdnu aldkia, san gammel som feg
ex. btkt otn noaen, der var i Stand
»ti! at bat-r m Prasditen okdvnligt
Madam übeln-nis- Ltg men- entmu.
Tit lob ideiig Øjncne flqve omtring
Hi Wirken og nd ad Vinduetnc. Det
qur en flem Mittags-litt Tilligk
spidfede du Ømn da den Hund
Ihm-sich da Automobilet tom innr
risnde for-bi, og da de to Dkenge kom
Ttlsitendc ad Gaben. Du Morde
-kort sagt, dir Vedfte til at være on
tcdsommclig Tithjker. Men det
flam- aldrig feil, at en kedsommclig
Tilhstek gsr felv den bcdfte Predi
ken kedsommelig for fig personlig.
—- Nn bar jeg sagt dig noget, iom
jeg hat-bet, du vic faa Gavn at
Og tilsidft vil jeg heut-Ue til Skrifsz
ten. fom san alvorliqt Gewandt-,
bvet Mkkegasngen »Form«-r hitz
Fod, nan- du aaar til Guds das
oq turt nwr for at bin-P
(Ptkkd. 4, 17.Z.
Vrd et Mode for EkochImsIId fur
ledIIII IIdtaltc IIII Professor bl. II.
fslacnde Vedssnnuslfcs IIf vort Stole-l
ftIerIIII
»Und velsiane den Mai-, der va-·
mer siq vcd at tmsnae IIId i Alas
bkaIsnin Henmwliqbcsdct Dette Etui
dium et ansporligt for, at saa man-I
II» Pisa-I- IIan IIliv as disk kei- Ein-is
Ftelle «
Den msnnemsnitiige Literatuer
rer hat jagen Sle oq kIIII IImadcijI
lig Itzt-stand Dei er Tidsfpilde ais
lade et Vorn studere bos imm- I
ngaa de storc borgekliaiy religissx
k- og volitifke Jntrkessek staat Ist-;
TIvert sandt Fremstkidt hindrende II
Beim ——- Jeg vilde hellere fendej
mit Bakn III IIII Laster, der Midiä
der en Sirt-L end til eeII, der kIIIIT
ärgqu Væat paa, -at Bat-net faIIs
give korrekte Svat paa IIIIIISH
Spemsmaal
Nitiendedel as vor saakaldte Uiz
siedeligheb ladet sig IIdlede of den;
Stude, en fortert Leeremetode vol-i
ber, endnu set Bernene naat deii i(
stolenf ;
Saal-de- veu du«-II- Nemqu !
Han ded, at M hedder Staats-J
men iste, livot den sum-per heuj
Cvab selve den almindellse ameri
ksnsie List-»meine aw, da
et sey je W W is Zwist
of WW Cis-W ft- cui
geringer at W flet- Punktes
i Reh-den« Oe her kaum-er dem-e
Jdivt og fügen at Reguekunstm et
Skyld i unge Pisa-d Fonabelkes
Hat nagen httt Nagen til Opfin
delsef , J
Nei, det er not pag sauste andre
Feltrn Skocn tmkkec Hvis For-»
asldkcne davde fund Foruuft nok M!
at ovdragc derei- Vøkn ordentligt.J
give dem ct fmukt ou vasrdiqt Eis-U
cmtscsl i Die-mutet, Mc Wade den«-T-l
Dstre at Inst-(- Rntädcns oanoittigej
Modvdmgtcn der so aldsslcs aabcns
lust, fom tun-n fern-Mist Mein-mitk
kan fe, er anlegt vaa at bringe us
arme Pigcr til Fald —- oiJ bvis For
wldmus sna tillzgse vildc infisfckc paa,
at Lasten-n og navnlia Lasset-indess
ital sclv afgivc et qodt Eksempel
i san Henseende da san de unge i
Und-J Navn laske at den Abwka
Mitten-mitk, »chadiug, Wkitina and
’Ritfniu-ti(««, den-s Dom-der san Iml
de til.
Metodcn ck saanmsnd· usknldäq
not Men den Schrot as umodi
ne, flanedc Lmrkindcd der ankliqt
flinva los over tmkt Land, dr, oa
ils-c Lcrwmctodm, er Stle i Ska
rrr of Roms tidlige Falk-. Deckt-:
sidste Punktum er im rede til at
for-spare ..k1qainst all conwr5«. En
saadan Lasterinde due-r jo menlia
ksm til m drivcs Kirrrsterier nie-d de
imer Trmme sbvad da oafcm bcviss
liat findet Ztcd i vol mriten enlwcsr
ftøkrc Vin. cg vcd at klm o sia Pan
Mochi, din allersmcsstcs og aller-sor
rnkteftr den bedfte, onsporck Imn Vi
gerne til at aaa ben ou agre- käm-san
szkasmlon von sasdvläg ou relinåss
All-Jot- i Herinan M er mrund
fkndrn - Este kliksanunsmt
—M—s
Kvindkns Stemmetet
Mk Folfcfaq.
As V. M Hannibal
For-Inm- ..7.9 ..lln.«1(- Zank-: Cahm"
En its-met vigtia Ew. »Li,15)cd irr
Wocan or dist. der for Nebraska ins-d
Novcmborvalaot i Aar ssal vom-m
111«.-—:-. om Kvindcsnus nma fna Om
tjl in oaslgc i Lithd misd Musik-d
Ist san del-for mer aodt for alle
m omsrwio Sagen i Zantictcsiiligniim
mod den itoko Rolkolwvcmolso ovor
hole den kiviliietcde Verdm
Estcrfomikvincht doa n- Montie
skck, nmnqe cudoa ovlysustllckemussson
interessiert-de i vor Folkothekiug til
Gtgnst for Stat og Hiern, man dot
vækc os flatt, at Kvindons Stem
meret er i Dennomä med den rette
Folkesmrelse i sin Oel-bod. sit arm
ns Kvindon demn- Rct or derjor «-,:
jametlig llkckfasrdiatxco
Hvem or most imod Winden-s
Volgtrt2 Maasse er der uoglc gis
"dx-. trofkyldigo Uns-Ida sakwol fon
HMasnd imod: mon fremfok alt es
det Folkets chnden s— Ofen-mass
Fjender, de sur-obige inn.:visttgbed-J
»Er Interessen i Handel tue-d Lan
oa Mind, der rk san lmardt inme
Folkekcttighcd oq fwkliq insod swiisi
dens- Valgret. Disfe noli-, M
tkaoende Muster mod den-ed ildc ok
lwcrvedo Milliouot, hat for lustig-.
fidcn iat iiq iniod Folkcts Voller
oa Imago-Im on Rinde-IS Stem
mokct i Smdelesyko Tot Jaktmn
er blottetx oa det bcvidmss as mau
gc sagkyndich, der nu advarck Fols
tot insod det Etwde Vcdmgeti.
Text velkcndte Georgi- Elliott Ho
ward, stsckste Professor af Statt-vi
donffab vod Nobkafkas Universitrt i
sm- 35 Aar, bisaldck Divindcnsj
Etmnnekot fom rokfasrdim og hats
Moden-, at den under nuvcktcudo Ju
dustti og Fokretningssorhoid bchsves
til at bcstytte den fanitcrro Has
holdning, Virneopdragelfe, Morqi
tzq rem-, gode Sasdetu og ot alle de
paalidelige, fagkyndige Myndigho
der et for, modens det ovekalt udJT
Undmarlsp er de enden kovgertiac
Interessen der er imod Kvindenz
Ein-mutet Oboe Kvinder i lasus
am- Tid lmr haft «StcnI-Itctis:, bar
de hemmt-L den til Falls-is Mann.
Knindcns Sie-market ck atmet m
stest frenmd, hvor Fell est bebst ou«
lyst i Damika Notar-, Svertig,
Finlaud, Island on i en halv Sucs
Statt-r bek, hat den vift im fom en]
seit-endi- Falle-sag
« vor Naht-stat, Wyomist two-!
Minder bar hast Stemmetet siden
IMM, oltfaa 45 Aar, bar Jet« Li
nistet-icon enstkmmiqt vednmst ou
folittnina, iworved Knmdens Stem
usetet lovprises og anbefales til
Falk i siter Statet Ligofcdes bi
faldvs den as U. S. Sternum-, Gu
vernimx og anbr- bsitftaaendy Em
bedsmænd
Naak det Wdet: »Im-Ida vix
jkte simme«, san man mm rege
vhen pag de Lande og Statist, hvpr
de stemmer. og We, at de alkiig hat
villet affkasse dtzn Magst-. tm
et derimod blos-tu eu, Wust WILL
M Gavn Tot Hunde W o-; spie-up
-
Er der Kein-des i Niveaka fom
Mk vix stumm-, det stulde Mc hin
dre dem, der geradle have zähen
og Rot til at fromme. Der et jo
ogsaa Mit-nd, Jom ika vil staunt-n
De dar Frilmä Bad Minder jap
femme Erim-d og Rettmbcd. Tor ck
not as xmnmusl Modjmicc. For Eke
csnpeh Rost-der Vor Nim- hie-um«
og passe sin Mad og finc Vorn "«
»Es-vor siujndck J.n.· tii Rai
urt, gaar Hirn-ernst our-J ;«, m Bir
nems til Grunde-R « »J; do gebe-,
malte Taku ais dct jkfks den Vot«
« Einwand Unsere end Lsskttksuah
pas-set Mc for Rutidenss Frecussridh
Kvinder kundc vel faa Heut-r ikte
kørc med Antomobilcr cllet fix-more
wo et Universitct. — ,,Skal thin
der stimmten bot de gan i Arm-«
Saa? To bot Vasmefrio Masnd jo
ikke ffenmur Mot en Halvpaktcn
as drin, der frivjllia meldte fig mod
Eva-rieth sandte-s ndngtkgc. Tasnk
-—-- alle-. der illcs nicldtc siq. Mut
de foar jo Lov at steinme ulligevel
FMnder man nol bemlc Blat, on ad
lndc Lovenz verfin- lwr de dglan have
Strmnnsnst Swindcr er lleft i Kik
lek on Zldllm ntcn Mindrctal i
Forbrydetklosler. Kvinder ynder
Fred og Orden. Fred er bedre end
Krisi. Wonnen et nnvgllgere end
Sværdet.«« Valgledler er bedkc end
Kslsqletc Shsinder vil ltjnslpc til at
afflaffc Krig on lldyd, san vidt sont
muliat, og ved Fljd og Fred vækne
osn del lade Hiern, og del frie Lond·
Dct bliisdk en Zeit-, soc alle Lande
vnsrd m vinde. Tennnfom dg andre
bewintc Roll, loa den Im nnsd Bel
belmg jin-de. Abt-main Lincoln
lmd lslnd om den on glasdede sig vcd
Handel mn den-J fnnrlnns Kommt-.
Don Nr s» Rnknsd da t!1,1hed. udrn
.-;«.cnsnn tsl Amt ellrr Otnlsr Irr
vor Elniwr i node Mem, sont ille
enllode Ha srjx men inmqu bnd sont
Fälle-d La Linmln Nr nilljg til
nt iri dein alle fcln de Inindste as
dissfe Vnsdw Dei nmnle erz
»Mlmt er Nek« fluldc ilke Ewigen
ga«lde: knen der-umd, .,:’?,t T Magi«
Tot n- Oannoni med nnd-J Ning
Eng. slkiltncs lmn for nt mild lri
oc- jm de onde Mann-L san at Vi
llnlde naer xsjrlelia End on lnwe
Esndlpedensss Rand-, Heerrligllcd Was
de, Frei-, —— on del tillocnmer alle
lrsfnsliao Rrelcscnsnner i Sainsund
med den fromme Gud at bede og
vitle for den herlige Seit, for Gnd
og Hiem og alle Lande
Boganmeldcltr.
»Bejleduing til Sankt-let svek Lit
tlpeks Ksnkldmu6«. Ttl Vcls ded
nel eltct Volflevs Lætebog nf Lec
kek N P« Andern-n N. C. Roms
Foklazx 156 Side 60 Cents
indbnnden Fand i Danilh Lutb
Publ. Horch Bleir, Nein-.
Tonne lllle Vog vtl im gerne
Wede Optnæklfomheden paa.
Blaudt de mange Vejledningek og
Fortlarlnger, der findet-, lokeldms
let det mig, at denne daskek Pkllm
Ton est los-: on klar, lnnd dg lam
nnsnlmand lanlefyldig us Winke-.
Og jen holder mig lowjölet din, at
beugt pas rette Mang vil Bogen
lunne vom- en nod Dis-Ill- vcd Un
dewioninacn i Oft-mutet, i Sin
dagiltolen og i Konftrwandsmen
Spntgeon llqer om fine »Sa
nwn Neids-C at Jota vi «spædet«
en Pnnw for at hjælpc den til at
dkage See-muten on fto Bronden",
fault-des header dan, at hans Note
rinqer lqn nde den ftnderende Ptæst
Hin-Ip, lau »Ist-muten- kan komme
til at llydc og san hans Sind og
Taufe lil at nkbejde med lit eget
Fort-and zog trat-, at disle
sejledcnde lldlalt til Forlldking
of Kateliomens og Lærcbog can
site en lignende Tjenelte for dem,
der ital nndewile M i dette
Fug —- et Fas, de W
trænqer til den bedste» klar-eile es
qrundigfte Veilednlng i.
Ved Jndkc Mission-S Laster- oa
Lckrerindemsde i Gebiet-g 1895
bsrte jeg m Tale of Bifkov tsstchze
fm Ritte. J den-te aaak ban nd im
Mai-. Is, 52, om den Zittftlwrdm
der brinqcr um oq qmnmclt from
of sit Oft-rusc- Formad og figer
blandt aner at dr, der skal under
visc Vorn, ital oeiledc dem i »d«
gnmlc« --— de gamle Bibelsproa.
Historie-L Forklorjnqer. Salnieveksz
misn de nma aim- dcttcs kaadan at
»das munte« blivek »n . Pna
en tiltalendtsx tm, frilli lesveude
Munde-, san Undewisningen ikke
stql blivq fedelig men riltkckkkende
for Birne-ne Tet et Ord, fom er
en Bissen værdiq.
Mcn ieg trot, at denne her out
talte ,,Vejledninq«, btugt paa rette
Vi- uuvek Setvqkheihe og Bin m
Gub, Ian hiæspe baabe Fortdde
Merm- Læketinber og streitet lieu
imod at undervife vaa den Rande
Iom BMMIM pcqer m. DIE-il
du im Mo W vækd at sie du«
spat Rat-tut Haufen.