Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 5, 1914)
gGenspejlins Fra Engelsl Ved Ellen. (Fortsat.) Der var ingen Spot i heades Tone-, huu talte saa aabcnt og frit fom en Solskinsdag; meu den ungc Pige ved Vinduet vendtc sig om og tilkastrch hende et Wka under-Wende Blik fka sine malt-, funklende Zins-. »Smag og Behag et forslellig,« sagde lmn sor agtclig.. »Ja«, lagde Marie ydtnyg. »Mu! jsg hat wirke lig ille Smag for det. ch asslycr alt modbndcligt lige lau meget lom J; jeq faar ondt og er uask ocd at legne ved alt, hvad jcg maa se pos. Oftc lmk im næch Mod til at befragte dc Operationen jcg ital vasrc Vidnc til og hjælpe til med. Jngcn uncr, book jeg gyfer tilbage fra alt bette, fra Lidclseme og al dcn lkraskkelige Lugt,« — lmn bckvedc, og header- Lasbcsr blcv holde-, medcns Rødmen veg fra hendcski Ansigt, »Gud alone ved, at det er Kasrlighcd og intet andct end Kask ligbed, lom dtlvcr mig dertil.« Althea flirrt-de tavs i Jldeu. »Kætliql)edl« mumlcde Johanns-, men ingcn hom hench sotdi lmn gjorde en srcdsvcnde Lcmn paa PinducsrudtIU ,,3tulkcls Baknl« fugdc Althm uasppc horch »d(-t er til ingcn Nyttc at ftkldes mcd dia, du gam- dinc egne che« »Den rette ch, baner jez1,« svorcde Mai-je med et Stall; »jeg er vis paa, at dct ck den Visi, Herren bar anvift mig. ch ducsr ille til noact ander Im et ilkc bcgavct som J to. Der or kun ern Voa i Vet dcn, ieg brydcr mig om at lasse-, ·— min chre Bibl-l« Mond on fast dia ned lws o-:i,« laade Altbm da Solln-me vcdblcsv at beut-beide Bindi-et »Es-und lau dn le Hm det ledeliac Mude »Am illc noget scrrliat. Jkke andet end de sal dende Blade. Se, nn slyver de igen,« « et heftint Vindswd sendte Løvet som en Inalesvnsrm hen Forbi Vinduet — »Im kan ilke udstaa at se Vladene salde, gid de var linkede til cheerne. Dei minder en ons, at Unadoni, Sksnbed, Talente-L alle end kosteliae Mauer vll salde bort som Bladene sra Tra-erne, Vil weite-I ben og lade en lilbaae. Sammel, blottet da arim Tet er skrcrsleligtl Tet minder om Ende-»F ,.3taa ikce der dg snak, Jonnal« saade Almen skarm, »Ton! og sast dja her ved Jlden sum en and Kristen,« vilde lnm have sagt, men forandrede det til «—Dednina«, og lo; men der var ingcn Klang as Wasde i der karte Latier. Med en Musen, ——- nmaske as Knlde, —-- sorlod Jo hanne sin Plads ved Vinduet on htte sla i- en lav Umne stol. Jldens slalkende Allons aled lsen nner lnsndeH vintsde Male da lnsndess skinnende, marke- Haah Da Vnrmen braale Glad paa bendes bleae Kinder. Ringe-ne paa ltended Heender da bendes juvelbesatte Armbaaad sanftem-: stolt da slsn som hnn vak, malte den urxsns lille Piae ved lscndes Side innen Sannnenliqninq nnsd hende Oa dog lnste Marieis Øjne med en dydere Wans, dog var der et Ekel-r over lsendes milde »An-Tut sont prwgede hende med en Stanle riaete da renere end Johannes »Man nd, Jonna, da tyst alt dette as dla,« saads Max-le med sin Imme, dcrnkpede Stumm-, den, der var saa velgsrende sor en sng at lntte til, »aaa ud i Stor rnen og lad det altsammen blasses dort. Snart, nieset snakt vil vi alle vcere gamlc da grimme og have nnslet alt. hvad vi skattede, as jordiske Godet. Men dersom di ejet de evlqe Stettin vll vi ikke sorge deroveL Jeg ttok tværtimdd, vi vil qlaedes og file ob suldtommen lykteliae ved Jordandlinqen, ved snari at stulle dritte Kot-set sor Kronen, Trasngblen her for Mesterens lin salige Anstat.« Juba-me vendte sig bokt sra hende. »Hm- du npqet tiLThe, Altl)ea?« snurgte lnm utaalmodiq. Atti-en reiste sig mcd en Gaben. Hort enkelt as de unae Piaer maatte selv sage sor Fennheem oq Altlnsa lagde Das paa det lille, runde Bord, me dens Kobderkedlen sang paa Kamlnm Dei gammeldags Poreellmn malet Ined sydlandsle Ingle og Morast-h vilde have henrykt en Lende-s Hier tez og Mike-tue var udmætkede. Just sotn Theen var særdig« hie-Les faste, lmrtiae Fodttin paa Trappem Osten gis op, oq en Mnnd traadte ind. . »Da er Jockl« ndbrsd Alchem medend en dnb Ridme satvede Johannes stotte, blege Anstat. Jltheas Bruder Joch oasaa kaldet Joatim Har arave, Mode slg og hilste paa de nnae Piaer Wange as de unae Minder-, som studerede oq hav de deres Boliq i Newnhatm havde Brtdre ved Univer sitetet, men lagen kunde med saa god Grund sam Althea pære stdlt as sin Bruder. Juck havde altid taget Prmnier. nltid vasret blandt de fes-sie Gan vat- nuksiknlit begavet og itkev Artiklek til Modena Og han var, bvad ikke kmvde mindfc Ve tydnina, den dyqtiqfte Taler blandt alle de ftudckendc. Don vilde vinde sig ct Nat-m han vildc blivc Parlaments medlem alt can bam anheim Akte, Rang, Mugt Mase keliqt var det kun, at han Mc allen-de var naact bei ere op. Joek nærmedc fig, bejedc sia over sin Seiner Stol og kyslede lpendes hvidc Bande-. Don hat-de bende indetlig sen-. san var IM- kraftiq, ille fastlig robust, men med Suadhedens seiske Farve i sit lmukte Anfigt. Hans Trost var stqu oq klare-, noqet hemmt-, bang Leb var lot-met as Reif-tin i Udlandet, og bang Haar krel lede merkt og tret over den lau-, stasrke Bande-. Hans Øjnc var blaagraa fom Autan doa ikke Mde oa finilendk sum heut-es, men med et dobt, varmt Mik. Da Joek fmilede kun ffælden. Nu gled der imidlertid et Sinil over han«-«- Anstat, idet han tvg Plads ved Siden of Johanns oq under holdt iiq livliq med hende. «de let J ask« fpurgte Alma-. »Was hig, Joakim ikal til Bedemede i Afteci?« fagde Juba-tin med et nyt Udbeud of Latter. »Jeq fche Me, at jeg Milde-, im faqde kun, at ieg var bleven indbudt," gibt-d Jokk hende. »Gqu for nagen Tit Cr. Pallistees Rede i Akten f« iagde Watte can-delet. »Er De vieleliq bleven indhudtf« passe-we vendte fis om oq faa paa den tille Syges pleistfsb fom hcm Miit netw- desvde mediqet et Mit »Ist sagte Jan med et Smih idet hcn wünsches at hendes Brot-er ftuderede og sboede pas samt-e Kol legium fom Pallifter. »Ja, de hat virkelig indbudt mig; en fotsktæmt ung Mund bis-d ind til mig, medens jeg iad og spisie Frokoft sammt-n med mine Gut-ster, og da vi--indhentedc ham paa Trappen og bad bam om at fpife med, saa han saa forknyt nd, at jeg troede, han vilde give sig til at Atti-den« »Stakkcls Zwi« fagde Johanns foragtelig, og Althea lo. »Ist-g tror Mes, at han var ved at grcrde,« fngdd Motiv rolig, niedcns hun tog sin Hat paa og bandt de hvidc Vaand under Hagen. Hendes Anfigt var meget alvorligt. »Du heb-ver da ikke at gaa allorcde,« fagde Lilith-»Ich »du kan let bin-sc bott, bvis du er nlene. Er du vir kelig nsdt til at gaa?« »Ja, jcg stal vcrkc tilbage til Motten 6; og irg vil bruge lang Tid til Tun-n, naar jeg bar Vindcn lige imod.« «Maaske Te hat Ret.« fagde Jock med et fornøjet Blink i Øjneneh medens Marie meget bissusmt trat-Hand sker paa. «Mcmit’c hatt tun var undselig over at værc i san stort Senkt-b Cmupbell - ikkc ilde. Kun synes jeg, at tmn pnatagcsr sig met-Ch nd lian heb-bede, og udøchr en storartet Selvfornasgtelse Skal hkm tnle i Affen, eller fkal ban fonae2« »Zum-n af Delene«, iagdc Marie koldt, hun holdt itke of drimc leite Tone og bmsndic nf Lasngsel sitt-r at komme af Stcd. ,,David immer, og Hin Palliftcr talcr.'« »Ei! Slaqs »Moody- og ZonkcysMødc« oltsaa! — David cr Santey og Pallistcr Moodn. Nan, jcg ansker dem god Fornøjelse.« Marsc- qav Almen Haandcn og scndte de andre to It san tsligt Nit, som hnn fornkaaede. De tunde høte hendcss lmrtine Födtrin ned ad Ttappen acunem Gan geu nedctnsnder, og Darm lnttksdcss larmende cstcr ben de, mcdcns Binden sor kmlesnde gennem Msrket »Stakkcls Taube-P mumlede Altbea »Im nma as Sted,« sagdcs Jack, »ng stal bcn iv Fort-nimm Im ttor not, im stal take der i Morgen Atten, men im man dog Unsre vis part det.« »Skri( De arm allercsde,« snkkcsde Johanne, »jeg bavde san tue-net at talcs nthd Tom om i Anlcdning af , Den-s udmærtcdc Artikel Knn De Mc Mutes-« »Nei, Motten er nunme! Farvcl.« For dZ knnde standse baut, Var hatt botto. »Me« Adnutmstortcnc,« ndlwd Johanni- burtiq. Altbm lob nd tma Trathcth sum Jock var alleredc ncdcx Hatt hat-de unlmindclig Hast i Aste-n. »Hast von Adaangskortene til Forlmndlingsnmi det i Morgen« raubte hun estcr bunt »Ja- jn vist!« svarcde han« men han standscdr itkcy og tnm bot-te Daten saldcs i kster ham san indbcntedc Mario tust udcsns for Koststolcn og ledsngedo bcnde nennt-m Etormcsn liqe til Hosvitnl t. V. Soldat-Syltettj. Mødct soklsb s)cldigt, ,.sa-rdcles hcldigt«, erclærcde alle. sont tog Tot i det. thclsct var onctfnldL det vildo have virrcst umuligt at runnne stets-, tbi adstilltge maattc staa i den nabnc Dor, oq nogle samlcdcs cndog udensok paa Trappeassatsen. Aldrig havde St. Cuthbctts Historie meldt om no get saa godt besagt Opbyggclsesmødc Qg dct var heldigt, at Martin Pallistcr itte havde spildt sine Arn-stei- paa Smaating, ikke stænket Kappe og Kager nagen Taufe-, ttte anstrengt sig mcsd at slasbc ·Stose ov ad Trappemc. — Han havde glimret vaa sit Omraade tned den ilds sulde Vettelcnhcd sont kev alle med sig. Aldrig havde dtöse gamlc Mute bitt en san gkibende og veltalende Henvendelse til Menncstek sor at bevæge dem til at vende sig sra Bei-den og give stg ittd under Kristi Faste. J bkændende Ord pegede hatt paa Herrens alvokssulde Kalb til dem alle om at sornægte sig selv, at heilige sig til Herrens Tseneste, og med Guds store hclliae at somgte Vekdens Gunst, Smigerens daarende Rast, Ny delse, Syste, Velvcere og Behagelighed. At slaq derei Ocsguder i Ansigtet. itke at stuttc et sor th og Vcod behageltgt thlig med den verdslige Vanektistendom, men med Nasb og Mst at gaa lss paa Verdens lette, vel anskccvne Religissttet Um or wund-n- Iidcrs belliacs illi- at villcs srcslfe iit Liv, aus-I sur-lade Fahl-r on Moder, Fasdnsland on Lallen at requi- allc Tinq for Blum at vaer i Sam incsntmninn nusd Jst-in Kristi Kastliglmä on linns Time-sie Dei var altlammon flsnt, faarcs sinnt Maiw- as di- mme Mwnd liavch usu- lmkt dct sammt-, misn aldria nat disk sank-des trasnnt ind ima dem aisntimn en as decks mm-. Alle havde de as nanslc Hjcrte istcsmt Zalnthnx ,,(iiudcs Heim-stilile« og nmnae af dem vendtc dnbt grob nc tilbaais til diska can-· Virkclscr for at aaa i fig sclix De glemth allefamnnsn Kassen- oa farst da de flefus var botto, lom Caniplusll i Tantck otn den. Hnn qit nd Paa Traum-n og laldte paa dem. Do trocdc. der flnldc holdes end-m en Tale-, oq ist Par af dism lom Allmac men de ilcfte ltnndtis lig bott, do liavde faaet not at tasnkc paa for i Akten. Marie fis tmspfte Dag Beketninu oni bei Heil-. Hun tom til St. Cutliberts for at bedc Palliftcr naa ind paa Hospitalet og le til en as handcs Patienten Camp bell, lom var inde has David, da bun kom, fortalte hondc ocn Msdet Manar, lom llct itke var indbndne, liavde vasret med. antcst oin dettc Msdc var fløjet over hole Kol Wie-L on splv laadaime, lom ellcrs plcjede at gan- Nat ad alt den Slagö, havdc lamlet liq i Skawvis paa Trappcaanacn on lyttct i dubcfte Odium-klode »Da kunde itke lade vaer lot-staat Dc,« saqdc Eampbcsll tin-d et Anstat, der ftraaledc as Gliede-. ,,Hvis Martin blivek ved paa den Maadc vil lian wide sont Pistol-. Im vildc lun anlko at bang Prasst kundc have hakt Imm- Fok Do bed maaftcn at ban har faacst ilds ncrvnelle sont Medbfaslpek has en Prasst i London on ital indsivttes fsrftc Ssndag i Advent. Vi skal lnart ai med dam, on leg begrier ika lwokloch det ital qaa os uden bonI-« »Die tonimet til at indtage bang Plad5,« lagde Mai-te obmuntrendc »Jeql An De ved ikke, bvilken Stympek ieg cr, Festen Feudal, l Samtnenligning med Martin Jeq er tun stillst til at tale for- gamle Max-nd on Kann-. Der var en halv Snes Styls-r i Theion i Sande-as, oa lau nogle kaade Dringt-. »Oa hvad aiorbe Dei Holdt De Nil-ef« »Ja, vi holst Wide, —- men kmi fort. Og jcq maatte liaas meb Dir-name first-« »Maaske det var Ilse« soa godt som Pallisters,« song Marie, »der er mange Mandel-, hdorpaa vi lau tjene Herren. Vi er tilbøjelige til at sætte Prædicen højest, men jeg synes undertiden, at det maaske hsrer til det ringeste as Arbejdet. Vj glemmer, at det dog kml er Ord. Og det er let at sige mange smukke Mag incn der er svært, aa saa svært at udssre dem. Jeg synes, men jeg tager maaske sejl, at del Evangelium, der levcs, er mere vcerd end det, der blot prædikes.« »Di- tnler as Ersaring,« song Campbell. »Nei, nei, jeg tænker ikke Paa mig selv,« sagde hun hastig. »Im hat aldrig sat mit Arbejde l)øjt, hvor kunde jeg det? Jeg er ikkc egnet til noget som helst ander. thop deune Gerning har Gud givet mlg at gøre, og jeg ved, at jeg lunde ikke udsøre den en eneste Dog, hvis hkm ikke gav mig Mod og Styrke del-til Jeg tasnlte paa saadanne, —- ja, undskyld, at jeg laler saa lige stem, — saadanne unge Mænd, som kan holde de slsnncstc Taler om Selvfornægtelse og Oste, men som anvendcr del-es Tid og drres Penge paa at sylde de rcs Vasrelser med kostbare Snurrepibcrier og Kunstsas ger, som de aldrig slænker et Mik, nam- dc sørst bar saaet dem anbrogte, og deres Boghylde med sjældne Bogen som de aldrig lasset-. Saadanne, som bruchr de res Talent. den-s kostbare Talent,«Rigdom og Begavelsc, som er dem bettoet, kun til at tilstedsstille deres egen sorsincde Snmg, medens de soreholdcr alle andre-, at man ikke bør levc sor sig sclv. Jeg bar ingen Medlidlsnlsed med den Slags Mennesker « chdcss Øjne sunklede, og dle Alvoc bvilede over lmndoks Ansigt, medcus to brwndende røde Plctlcr tmads us srem paa hendes Kinder. »Im er bange sor,«at De moner Pallister,« sagdc Hornplale ,,l)an holder mmct as den Slags Tingx ban san illc gøre sor det, dct stannmsc sm bang deragelsc. Men jm tror virkelig, at De Mr hom Uret. Han er dest most bøfsjndede Mcnneske i Vordem og han elsket de sattiacx Hcm slidcr Tag on Nat i m Plan til at »in-ne Lllasscrne«'. De slal blot se, lwad hcm kan udrettc i Lon don. Don er snld as Jdecr.« Marie smilede »Vi iaar at se,« sagdcl lnin og trat naa Elnldrene. »Ja, Masserne trasnger til at Urwes det liar De Ret i, og der-sont ikte en liel Del af de nnin Mit-nd, som ndvikler derecs slmsiter daa KrieletiPladserne og i Heresalmky snarst lieaynder deriiam oil de liasoc iia sc-ln, iør man ser sia for« Aa, De ved itte, lnmr ine aet de iattiae tmsnaer til Fiasrliglied oa Mediølelfe, set leitet dein bedre end noget ander Jea Stauden Tere-? Ven er ria paa Kcerlialied,« ,,Ja«sa,« saade EambelL »l)an er det niest aud lisertede Meintele man kan tasnke sin, oa san iolsuni, at lian ilke kan iaale at se nagen lide. san var imst- ved at besuitne iorleden Dag, da en Fodboldspiller .iit sin Fod knnst.« »Nej virkeliq,« saade Marie, men lsendes Tone var alt andet end Darm. Hun tasnkte paa, lniorledes det Dil de gaa liende, hvis lnm besviniede, hvet Gang et Men neske blev bragt til Hospitalet med knuste Lein-net Oa det bwiidte ikke saa sscrlden paa bendes Asdelina »Saa tan det vist ikke l)sa-lpe, at jeg beder hani om at se til min Patient,« sagde lnin eiter et Øselilik at baue tasntt sia ani. »Hast runde let besvinnne, lwisz Man den iik et as sine ?lnsald, oa san-dankte ieq to i Steden for een at taae inia ai. Dei aøt niia andt, tln sea tasnkte miq, at naar fian kan tale saa snmtt til en Etat-e Stu denten saa vilde han oasaa kunne tale et Par sit-une, hie-stetige Ord til en stakkelg døende Dei er saa sørges ligt at se paa denne Mand. Han vil itke list-e et Ord as hvad Hospitalsprassten siger, han er aldeles døv da liges ayldia sor alt, hvad der tales til ham oin halt-I Sirt-l og han maa d- —— d- i Møkke og i Vantro. Aa, er det itte sktastkeligt? Kunde han blot taale at se lians Lidels set-, Campbell.« ,,Hvotsor lau Cainpbell ikke selo se til ham2« spurgs te David, som med dyb Sinn-te oq brasndende Kinder havde lnttet til sin Sesters Klagen »He-n passer just ved en Sygesena Dei-sont sea var syg og stulde til at d-, vilde ieg hellere have hani has mia end Pallister. Pallilter er en ndmasrket Taler oa sorstaar at opløste en, men ban sorstaak ikke at være paa det jævne.« David tagede op i Jlden og satte en lille, sott Ke del paa, medens Marie anders-gis hans Madskab og dwlkede Tebordet. »Solbasrsyltetsjl« ndbtød hun, ,,l)ør David, det er den ttedie Kruste, du bar saaet i leiet as det sidste Halt-nat Jea stammt-r mig over digl« oq Marie stem toa alle de tre Krnkken som vidncdc imod bendes Bro det, og satte dein i Raskke paa Bot-det. »Det er godt sor Stemmen,« saade David ndnnizy »inan lan ikle blive ved at synge Salmer i sri Lust nden at taae noaet ind sok sin Stemme· Jeg er saa lices som en Navn svr Mel-listed jeg tænkte sust Paa at saa end nn en Kruste« »Nimm en Flrnklel Dei ladet du vasre nied! Folg sitt-d mig over paa Hofpitalei, saa skal jeg give dia no mst TIriIitststki-r, sont er udmierket for Eli-nimm Du vil da Ille belmoe mere Syltotøj, men kan give mig de Penqu til Vor lille Asdeling i Peshawer. Ved De, »Dr. CamplselL at vi har vor cqen Afdeling paa Hofpitalet i Pefl)mmsr, en as Zenanamisfionens Stationer, de kal dek den AddenbkokesHyttetL Men i Aar er vore Midler lmaa, de gamle Sngeplejerstrr, fom begnndte Arbcjdet, er botto, og der stilles, — aa saa mange, matme For dringer her hjemnun at man vanfkelig saar Folk til at give til noqet lanat dorte. Vi vil vaer tin-get alade vcd at iaa Pengenc for Syltetøjet, David, oa naar du har spist dit Vryftfukker, skal jea fkasse dig mere.« Samtalen afbwdes ved, at Pallister traadte ind. Hans lldtryk bar Prasq af den Befledenhed, der allerede for ud tilbaqevifer den Ros, som er paa alles Lasbek. Thi bvor kunde der i Dag noqen Steds i St. Cuthbert ta les om noaet andet end om bans Tale fra den fortsgaaens de Affen. « »Seid mia ilke afbryde,« sagde ban bestehend jdot ban let rødniende log Plads ved Siden as det Vord bvorpaa Marie ordnede TetøjeL »Di- afbrsd aldeles intet,« sagde Marie, ,,vi talte blot om Davids Syltetøfskrukker oa blev eniae onn, at lmn helle-re maatte wies med Bryftfukker og give de Penae, ban derved spat-eh til Missionen.« »Sei vildc ikke være saa ilde,« sagde Campbell, »ein bver af os aav Afkald paa et eller anbet, Snltetøi, Tobak eller lignende. Vi kunde vift faa en balv Snes Sngeftuer for all det, vi let vllde kunne undvasre.« «Det vilde vare længe,« -saade Pallisier med et Smil, ,,oa desuden vll der altid folge en Tilbageaang eftcr den Slags krampagtige Anftrengelser. Efter kort TM Forlsb vllde man ian taae fat paa Syltcth oa Tobak og glemme Missionslygehufene Hospitalerne vils de kun ltaa lia daarlig ved at være asixenaige af laas danne siebllkkelige Selvfornaegtelser. Bannhjertighedgx bot vcere regelbunden, der gutes mere Stabe end W oed saadanne Stemnlngsudbrud. Nei, min koste David, fpis De kun med god Samvittighed Deres Sylletsj es spat Deres Sclvfornægtelse til en værdigere Unles nmg.« »Nej,« sagde Marie nannt, »David vil begynde med de smaa Ting og begynde straksix Jeg bar taget det j min Haand.« ,,Gid De ogsaa vilde lage mjg ved Haanden, Fri ken Kendal,« fagde Campbell ndmng; ,,jeg vilde vcere uhyre glad ved ogsaa at begynde straks. Man hvad skal jeg gørek Hoor skal jeg begynde? Jeg rygcr ikke og spi ser ikke Syltetøj. Hvad kan jeg give Afkald paa? Man jkke RobertH,« —- Roberts var Kollegiets Overhushovs nie-ster, —--- »vil lade mig vasre fri for Middagsmad.« »Fki for Middagsmad,« udbrød Pallister leende, ,,min kære Ven, du begynder bagvendt; opgive fin Mid dagsmad for fin Næstes Skyldl Som om det ikke var ethvert Menneskes Pligt at blive strerk og fund baade paa Sjasl og Legeme for, naar den Tid kommer«, da han skal tjene sin Slægt, at kunne byde det vedst muligt Nedfkab til Tjeneften. Jkke for lin egen Fornøjelfes Skyld alene tilbringer Ungdommen saa wegen Tid med Zelvtmsnering og sage-r at udmasrke sig i f1lle Slags Sportsøvelset.« »Nei, hør blntl« udbrød Marie overrasket, ,,det er at se alt dette fra et helt nyt Synspunkt. Men De bar inaaske Net. Herefter vil jeg altsaa, naar jeg set Studenterne komme trætte og ophedede hjem fra Fad bold og andre Legeinsøvelfer, kunne sige mig feln, at det er ikke soc deres men, men for deres Medmenneskers og for Verdens Eltle det Hele. Det vil viere skønt at tasnke sin, at de lpengiver sig faa sanwittighedsfuldt til alt dette af Pligtfølelse og aldeles ikke for selv at more fiel-« Martin Pallister redmede soin en Rose Han var kommen for at blioe beundret, og nu var han Genitand sor« Latier Det holdt han ikke af. Han reiste sig stift N tun Afflcd. » Eaadan burde du ikke have talt til ham, Marie,« iaade David, »han holder ikke af at blive giort latters Hil« . .,:ikei«, saade Marie kort, »det holder Falk i Reg len ikle af, i al Fald ikke den Slags Folk, fom har Wie Tanfer otn sig selv.« »Me« Pallifler har inaen høje Tanker om sig seh Tn ifnlde Not hast«-Z hart hani i Ilites tale oin Oer oa Eelniornimtelse.« - ,,':11s’en man maa beannde nied noget, Tit-erd, og san lau man liae san qodt begnnde nied Syltetøjet.« David sukkede. Var det as Lasngiel efter »Ægyp teue- Kødgryder«, ellen var det, sordi hans Seiter var saa nalniindelig praktisk? «Min egen Dreng,« sagde hun, da hun gov ham Brustsnlkeret, »du skal slet ikke bryde dia om de store Ting. Store Ting er for ftvre Mennesker, —- ikke for dig oa mig, David. Hvis vi er villige til at bringe de intaa Dire, lau Herren maaske en Gang ugte os værdige til onsaa at bringe ham de store. Og hnsk frem for alt at idet man ofrer sig for noget stott, ofrer man sig ofte for jin few- Ten Slags Osre kan Passe fatnmen msd saadanne store Evner. sont for Etsenipel Hr Pallister har: det er maaske hang; eneite FeiL nien den kan blive ikasbnesoaimer Nod Not, niin kasre Treng, og hile Paa ilke mere Shlietøi for denne Sinde.« — chedte i Selskabsdragter, barhalfede og med U holde Arme skjulte under Pelsvcerkskaaber kørte Johan ne og Althea imidlertid til St. Cutbbert, hvor der i Af ten skulde holdes Foredrag. Joakim Hargrave var ikke kommen fra Middagen endnu, nien de nnge Dainer mo rede fig, medeng de i hans Værelle ventede paa hom, nied at se sig om. Althea undetføgte sin Broders Papi rer on Brette, Veninden betragtede gennem sine Lorgnet« ter alt, hvad Kandidaten havde samlet om fig. De ydre Ting kan fortaslle noget om det indre Mennesle Joakitn Hargraves Bager var ikke fjceldne og kostbare, heller ikke pragtfuldt indbundne og heu stillede til Befkuelfe og Beundring. De saa noget.for slidte og ikke videre tiltrcekkende ud og var anbragte ltøjst nreaelmcessig omkring paa Hylderne, fmaa vg store, lange og korte imellem hverandrex det iaa nd som om de pnffede hverandre i Siden og faldt ud af Raskkerne paa en Monde, der oilde skære en Bogelsker i Hiertet Johannes aennetnløb alle Titlerue, og det tog Tit-, thi Vasaaene oar skinlte as Voahylder lige fra Lostet til Gnlnet, endoa over Verme, og alle Hylderne var fnldte Jnaen Eteder nndtaaen over Kaminaesimsen var der Plads til Billeder, men her iaas indrammet i mørkt Egetras mod den niørke Vasg et aammelt Olies maleri af Kristus med Tornekronen.« Det lsmde trænge til at renses. J mange Tiber havde det owret anbragt i Kollegiets Vibliothek, og da der fkulde fasttes nye Boghylder paa dets Plads, blev det taget ned oa kostet til Side sum SkrammeL indtil Joatiin Hararave fandt det og gav det Hasderspladfen over sin Kantingestms. Tot var km ttljntndjot as Stein ug lmode paa Grund af Alder oq antighcd tabt sna meget as sin Forum at der ikke var ftort as Villcdet at se. Kun Øjncsnkh do milde, lusdcsndc Tini-. sontcss at sc ud fra den ntørkc ch ou folge cn overalt i Vwrelfet. Dei var cst nbyagcliat Billede, man kunde ikkc slippe bort fra de Øine Johanni- betragtede dist et Øjeblik gcnnem Loka ncttm sna vondto bun sia fra det nie-d en Gyfen Nei, det var ikkc noget lnmgcsliat Bau-elfe, alt der inch var sknnnnclt ou fttmt -— nndtagcn de to unqe Dame-r natnrliavis. Eom Johanni- stod vcsd Vordct i dct dasmpedc Lam lsk«lt)s, Inn og slonk nnsd de renrlmwssiqe Trwk og den stoltc Holdninxp der possede san vol til hendes rige Draat, var b·un mcre end fmuk, hun var dejlig. Utaalmodia qcnnembladedc lznn et Album, og Joa kim Hat-grade sum tmodtc ind og nærmede fig, iagttoq bendcs med ct Stint medcns lmn vendte Blad paa Blad nan at finde andot end Professorer og Studenter os amnlc Kollmickammcmtor. »Wind fnncss Di- om dem?« spurqtc hon, da hun lnkkcch Vom-n on wndte sia fra den. »Im syncs, de er i fuldstændig Samklang med Vasrolfet,« laqde bun med et Stænk af Haan i Zonen. »Da detg Bebocsr,« tilspiede han mere dæmpet og med et Glimt as Lunte i Eine grau Øjmh « » »Ja«, fagde hun utaalmodig, »jeg hat aldrig USE-» ;j rot i et saa kedfommeligt Beet-elfe. Og de Mstutiøjtst sps folget miq alle Vegne og faar mig til at CAN - CFVMEUTIJ