Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 5, 1914)
Det, der bestand sit M Ort beste-c eviudelig, ( Et 40 II Moments Udfendelfr. Jesus sang da attcr til dcmx »erd væke med cdcsrl Ligesom Fadercn hat udfmdt mig, jau ledes sendet ogsoa jcg eder.« Joh. 20, 21. Lass- Joh. 20, 19-—23. Der cemtale i dem Afsnit anfer vi Jesu Udfendelse of sinc Ilpostle for at Um. Mm « paa Grund as Aposklcs nes For-hold siden Jesus blev gre ben of Fjendehaand derude i Gem femanc Habe-, maatte der nødocns digt gaa nogct forud for seloe M sendelsen Jesus bavdc ollekede i sin Von (Kap. 17) sagt til Faden-m »Li gefom du hat udscndt mig til Ver den, san hat ogfaa jeg udscsndt dem til Ver-den (V. 17). De clleves Avoftelkald var faule dcs klart nok udtalt før nu; men dcttc, at de var flyct sra dort-s Heu-e og Mester, da dct gjaldt, at de havde tvivlet om, hvad Lim vidnet havde fortalt ocn hans Op standelse (Mk. 16, 14), alt dette tillammen maatte natutligt faa dem til at tvivle om der-es Apostelkald. Saadcm Tviol maattc Jesus først Ein-ne fsr han attek taltc til dem om detes Udsendelse eller den Verdensmissiom han havde foer tedt dem til. Tettc Mr han« idet ban um Af tenen paa fin vatandcslsesdag stil ler sig midt iblondt dem der, book de er samlede bog lukkede Date as ngt for Jadcsmcz og figert Insd vcere med edel-W idet lmn viser dem sine Hændcr og sin Side. Snnet of Jer spendet og Side 'har nok for Disciplenc hast den dich-» belte Betydning at minde dem am. hvad Jequ var nillig til at lisde, trods de misfotstod ham og flyedc fra hom, og tilforladcsliqt at bevisr. at den« der ftod levmde midt jblandt, var dekes Herre, fom led og døde paa Kot-set Og saa Hilsenem »Ist-ed væte med ederl« maatte jo overbevije dem am, at hanc Kcerlighed til dem var uforandret, og at dercs Uttoflabmodbam vorsor ladt Eftet at Jesus fauledes hat vist sig for Disciplene og fanledes til talt dem, siger hcm atter: »Fred væs te .med oder» lom Jndledning til del-es Udfendellr. JDW siget maaende Jer ftrfte Welle af denne Hiler og W as han- dænder og stu Side: »Im hieb Disde gla , deine bade un W- Hilfe-ten au WM hvilken Fowisning machet ils- hqpe W dem vm M, san de med Gerte of Its-d og Glæde kunde gaa nd poa dere- Ilssionl Eiter M Saus at have udtalt L s« P ZEIT saaledes udsender jeg edet.« Hvad vi her scerlig vil sætte Fin ger-en paa, det er L i g h ed en mel lem Gud Fahrt-J Udsendelse of sin Sen til Verdon og san Ssnnens Ub sendelse as sine Apostle til Ver-den Apostlenes Mission og ester dem den kristne Kirkes Mission, eller Jesu Disciples Mission, i Ver-den er Guds Mission. Det giver den kristne Mission Vogt og Betydning. Sau fslget der to Ting efter Jesu Udsendelsesord. Det ene et, at Jesus acmder pag Diskiplene og siger til dem: »Mod taget den Helligaandl« Dei endet er, at han siger til dem: »me J foklade Syndekne, dem ere de sotladte, og hvem J umg te Forschele dem er den nægtet.« Her er to Ding, svm volder For tollerne Banskelighedx det ene er den UaMeddelelse som her ow iales, i Forbald til Aandsmeddelels sen paa Pinsedag, og det andet et, hvem det et, Jesus qiver Magt til at sorfqde og ise sorlade Syri der Det staat for vg, som begqe dis se Spirgsmaal klares ved at lægge Sagt-a Ast-W poa den Seltsam-nd Jesus siqeu »Viel-tagt- den Del lismdP men der staat ikke abso lut at be da modtog Landen i sæts lis M. De m ist uden Oel W Mino str, m sj-gsdquudinuthe MI- W fasse-m W --W M m Wes es s. »in Syst settsans til sa ·" tin-ON Is V- als-p W M "t«,Q.-,sj,·,s.c»»tu es Mk paa Tiber-, og det var pas Pin fedsm de blcv ifstte Kraften fra det H-je", fom Jesus bavde sagt til dem, ist de lkulde vente ester i Je rusalem (Luk. 24, 49). Og angaaende det andet Punkt lceggek vi ogloa Eftertryklct paa den Helligaand eller Modtageligbedcn for ham . » Her var, som Fortolkeke gar ovsj mckrklom paa, llere til Stede end de elleve, (fot Resten manglede her jo een of dem — Thomas), hvad der fremgaar as Luk. 24, 33; men den Full-magst her gives til at for-lade og ikke for-lade Snnder, maa dog vol nwrmest les i Forbindelle med Udlendellen, fom er nasvnt forud. Udsendelfen og Fuldmagten gekl der sillert de samme. Men dersom disle nu absolut stuli de gaslde Avoftlene alene. lom den katolske Kitke beenden hvorledes i standbringer man faa Overgangen fra dem til bestes Tilciple og Elter følgere —- — uden paa kunftig Munde-? Nej: lad os dog jtke tcwe Dom-o sngcsn as Eiate ved at bcrnge os fast i Biting. Oa Hovedlaaen er absolut. m Gud hat givet Memnssler en sem dan Fuldmaqt til at sorladc Sond, at bon lislv vil len d e S d e r v e d. Og det er Guds Villiey at all Mennefker flulde lmve Stmdsfokln dem-: men vil noqrn have den udenH germem Jesus Kristlts, uan ved Tro? vaa bans Livs oa Tøds Foktjencsstc.» faa ssal en saadan n er q t c- si Fonds-» forladelse, ou dcst Dil Gud ogsnn« lendes ved. Men dct er all-ne den Solligaand der kan give Fuldmogt til sauledes at lese og binde, til faaledes at los lade eller ifke lot-lade Sond. Altsam Fuldmagton Folge-r med Modmaeliabechn for den Bellin sand. Tit Rinde via Jst-ges Sinnqu i Busch Col-. J Dag fik vj Meddelelfe fra Pa stot A. S. Nielsem Brule Colo» at Istgen Simonsen døde den Zit. Ju li. Da vi harte om dctte Tødiss iald, udbryd min Huftru og jeg: O, Gud fke Lovl Og hvotfotk As to Grunde: Gan hat- vætet lidende f lang Tib, og han var en as Jesu sande Vennet Mk. Simonfen kom fta Drachin Hsom Minn» til Brust-, for en 7 a 8 Aar fide-n for at spge Hjaslp mod ;Luugefyge. Menge af vott Falk i »og omkking Brush er kommen af Januar Versag, og ikke faa hat fun dea, M de stgtr. J Begyndelsen blev Since-Im be die, wen da han var as en met Mem Natur, begyndte hart at at hejde, det hlev ham til Stab-. Nu gifdeiftsdis,ommdmegetlangi samt ned ad Balle. · Ja, laussomt gikdet qukfotsslarsidenkom kül Brust- on leg for first- M JmGte hav, fagde jeg til miu Haku-u ,,Siawnfes hat ikke lang Tid tilde ge.« Wie anede vi, at hatt end nu stulde lcve i 6 Nat til Hans mange og lange Erde-net var han med Taalmodighed, som kun den kan, der avka sig i dcsglig at si aez Horn-, sie din Villjcs. Paa min Hjemrejfe fra Aarsnmdet i Gast-n ville san jeg hom for sidste Gang her Dem JordetL On da vi fngde binanden Form-L og jeg gjorde den Beim-rinan at ncksste Gang Vi mad tes, vilde det nok vtkre under andre Forholde, kunde ban its-· med Ord udtrykke fine Inteler men det Haandtryb ban gav mig, og de Øji ne» hvormed ban faa paa mig, kalte bedte end Ord. Mk. Simonsen var gift 2 Gange-. J hans firste Ægteskab havde han en Dater — Amte-T Tom nu er nassen. J hans sidste Ægteskab fsdtes der bam ogfaa en Daten Dem-, der nu et Z Aar. Hans tro fqste Hustru og hans Dotter Agnes plejede ham til det fidste med en be undkingsværdig Omhu og Tro stab, met, sont de aldkig vil kom me til at forttyde. Han var’ i Sandhed en tm og omlorgsfuld Fa der og Ægtefællr. Nat-r han en enkelt Gang talte til mig om sine Bskn og sin Hustrm flattede hatt gerne med at siget Jeg vilde jo get tte, der kunde være lidi til dem, nat-r jeg a- gaaet; men ellers er det min Bin, at vi man samles i Himmelm Bande Tom Menneske og føm en Brodet i Herren baldt jeg nieset af» hasti, og ja mere man Weh-m ai« M,Wmetekommantilqtel « Hvor var ban glad ded- mhvet lille Fremgang i Guds RigessAts beide baade i indtes og ydre Mis sionm Med levende Interesse fulgs tc ban med vort Mensghedsarbejdc i Brust-. Hatte bam om dt Men neske, der begnndtc at spotge om Vejen til Fressen glædede ban sig som et Vom J Gut-s Bøkns dete stilte han sig kigtig biemmin — Oftc omtaltcs ban den lykkelige Tid i Hutchinson Menighed under den ftore Vaskkelfe i Pastot L. Mcitbiafens Tib, og det forekom mig, at ban selv kom til Fred med End unde dcnne Vækkels se Lykkelige Brot-eh nu er din Strid cndt og Kronen hundert Gud glas de din Sle i Himmerigl Herren slnnge fine Nasdearme om eders J tre kære, som den afdpde el skede saa bsjt og bad scm meget for, at J man naa samme Maal. J. Th. Land. - ----- - Fm Hvetdagstivet —a-— Ret —- Fted. ( To Mit-nd bavde en Process tmde hinanden, der vorede i 25 Aar-J Der aqudt jkke san itore Tim —-g kun at vindc —, oq da Tommenj faldt, havde de- begge tobt del-es For ; mite. Monden, som kommen aikk imed, kmvde inte: m betalsc denj Efadeserfmtninq med, der biet- til-s fendt den enden Men denn-e fik; TO N c t. z llnderliat, at Ret kmt Restes san fusjt as Motiveka Jkke g e r e ket « -E det esster monae inte: sor, ikke tin-T sang en Taute. Nei,- men »Aus-s Rotf« .,have Ret!« Hvad man nuz Im fin Side tænker og menet atszs vcere Ret, bvilket moaste for en uii Den-Mk Domftol slet ikke vjlde kendes for Ret det vil manae ofste alt; vor Pcm Grund of dette Methode-. ri er Verden fno fuld as Irrt-ne Zttid og Vitterhed Mem scrtte - Kannst mod bemde besvarek Skwldsi ; ord med Skælsord, Trnfel med Truj sel, Uret med Urst. faa en lidenx Mist snart blivet til en qabende Ihr-und Ogsoa blandt Krifme berstet der« ofte den dsde Lon: »Sie for Lje oa Tand for Tand-« Man vil have Ret. lisemeget bvad det kostet-. On Fted on Kastlighed skal ofrtes. om bei foraatfager tnfinde Saat i an dres og i ens eget Hier-te og bringet Forbitttelse, Hod, Nid as Vogt-ad skelse, det gsk ingenting. Sau Lager man med me og fedelig Haar-d pag Ting, som tun Lan behandles rette lig m nandelig Bis og med Sagt mvdighed, og splitter. Haut-et, ide lægget i Siedet for at lage og for AndeJ thi man vil have Net. Og femme Fell fast qltid Ret: endog me de bevidligt bar gjort andre Uretz thi, Ewig yet-kommende kleget ovet Utetten, faa forimt de pas inedig Bis at vende Alten-e mod data vg am ham til Forbtydeken. fea de selv bciver fri for at etkende dere- Ueet. Neu Frei-en —- nei Fwdeus Bei sendet de iklel Den ene fte Why du M holde Fred med den Elaas Fels ma, er, ncmt du bliver spat-ket, da at sinkst «Und5knld, at jeg var i Voij for din Rot-IV Som Born lassus jeg i Bibclbistos rien den Iillc Tildmgclsc - du bu fkcst den oqscm —- om Abmkmm og Tut ug Mkcksquuamc m Hindernis Oa Turm-n Og Abralmmcs Afgorels se as demu-. Quer-strikten er »Aka hams Fredfommelighed«. Den For taslling gjorde et dva Jndttyk paa mig. Maasse for-di det ogsaa blandt os- Born var faa qængs at oille »bü ve Ret«, og hos Abrabam gjokde no ert helt andet siq Akt-Wende « Der var jo Monden han kunde .ordnet denne Tkwite paa: han var »ja den ældre: hon bavde Rettem .guddommelig Net til Luni-et san "det vilde flet ingen Græsgang ver-» re for Lot, hvis Abt-nimm ikke i Ly-; dighed mod Herren var gaaet til? Kannen. san kunde ttmnfet sinj Billie igennem —- hcm var io der Weste —- og sagt: »Ur-at er Ret. Nu hat ieq bque Dele, derfor Lager ieg first, Im faar du finde dig i at nsjes med Messen-« Ren Mahom var en Freven- Naud —- han vilde have Fred —- og Lot bavde jo intet gjort for at We Juden og vilde sapvsyutigvis me gis-et Mich-m Ret, men fortsat Striden. Satt vælger Abtaham at fide Ilret, for Fadens Skyldl Og Lot hat »Hu Hovedet as stn Mghedch fu« han uden Makel can lade Madam lide Unt, Mk san htw felv fm III-del bewi. J, M hcu siehe Wen UIW tw, esse hau- sunftmd met sub. - »Den, der bonI-et met M, sk Tit g? II Z blandt andre Mennefkun Da et der ikke mete Tgle om at spille den sto re Herre, men man vil gerne være den Uns-esse Da hedder det ikke at »das-e Ret« mcn at »Es-te Ret« i guddommelig JOHN-nd Da vil man ikkc have Net, hvis det bringet andre Stadt-. ou slet illa hvis Ret ten fkal wir-ges frem. En frem tvungen Net fkabcr aldrig Fred, dek for bedder dct mellem Kriftne at »give Ret« til how-andre Men det for-staat tun Frodcns Van. Det var Wer denne Episodc, as Herren kaldtc Abrabam udenfor Tel M og fagdcx »Da-l Stigma-nd Saat-an ssal dän Afkom blähe« Han tabte asltfon intct ved at vckre en Ftcdens Mand. Lot derimod san jagen Stier-sen saavidt pi ded. Saaledes lcrggct Gud det ved sitk Helligaand ind i Hiektetne paa sine Bsrth der vimdrck i nætt Samfund med hom: Helle-re lide Uret end miftc Hjettefteden i Zamfund med hom. Dkt et Rest ! wddommclig For-stand Det et det v,:isddormneligcs Sindeloq Var det Mich om at gsrc at »have Ret« vaa mennelkelig Viö da laa del ilde nd for Dis-. Men, naat ban vil have »Jde vcm Jord« og i Menncs Michan faa figet hcm Mo Mel foka san san vi Siden se efter Fre den og K«1-rlialieden.« Pan den Munde vildo der aldrig blevct et Medeas Essanqelium at forknndc Gud tvinger lmerken Not eller Fted frem. Men tmn lider Unst, lmn of sket alt! Jskn J. M, i lin Kætllqbed til os for Vor erds Skold Da naar vi forlsgte med lmm ved Im paa bang Kasrliabedsolser stam- for bam med Eredfyldt Hirt-tin da siaek vi med T.«.ksjd: »Du lim- Net, cmar du dtmmer!« Da give-r vi bam Ret oa taget villäa Ursein-m Saale-des er det Gudss Villir. at vi Menneffes lkal handle mod lmetandke Tet er ikle Indem-few men evangelilk Kri ftendom Tet bringet baade Mel km Jst-ed —- lkm gnddommelia Mome. To Bredre band-e ä numng Aar trwtct mm Elitmnden Tet Eurfmt rede Biene-Reden- Endeliq lsler den cne lrwt og bad lin Brodes um. Tilalvelle »Der let J." lagde den-« ne til Nabeemstn »mi» Brodes lmisde llret!« . Eli-: ikkr lcm liklerx enddn' Men holt vidle »lmve Fred", den anden vijde »dem-) Rel«. läge til de sidftc Paaitooeligbed san faa Net. do de fleer Full blivrk ten-ne as Stråsd men erd Hjektesred ejer dei ikke, oq den befotdket heller ill( Fredm blnndt Menuesler, Liter- du latet for Reden-.- ZMD Ta saak du den sei l Eil-. Irr-den donate-T ved ndmysu Sind It vsndte paa Gerte-us Befe. i o · ds- tis Tit. Gent-g Brandes, den danike For fanet, bat deckt-et Amerika med li Vefsa, og lieu W at Amerikanetne hat for Wen Hefwcrrh at der et for means Fett i» olting betonte Dcnne Ejmdommeliqhed hos Ameri fanerne bar Mel Untalt ist-. bqade rasende og dadlensde Men at vor Edle Gcsst menet del alvvtligt med fin Beim-Welle as os, aller hans mon Handlcmnade Don sum for m qnns m: i Landct et indtmsimcnde Etixd.:1:!s, for at iaa non Fmtdskab til alle Vikkfomhedcsr mu Industri (-n:—, minsth ou Littcmtukencs Lin madcsn og at undetspge Kollet-J in toliisknuslce Standpunkt samt den-s Frigmskridts Maul. Andre kunde brnzu Hastvcktk til alt dems, meu cht ajxrde Brandes- ifkts« »Don atmend— te hole tte llger til desttc Arbeit-L jun und-re nnsgcsrtigc Udlændingc et blemsn sandige med paa mindre end me Doge — eller brugt m Aar til! I . I Stil-missen Tot var dog ikke alting her i Landen at Gevrg Brandes fynteg, der var for wegen Furt i. can In skede fleke Stilsmisferi thlge »New York Sun,« stal han have sagt: »Gud give oö flece Stils-nis set!« Og videte: «For mig er der i hele Werden innen Titstand faa modbydells Inn bei wungne Sam liv mellem to mennestelige Væsener. der hat W med at inste at le ve samtnen, oq for hvem alle Be ttkingspunkter, baade i Sind og Skind hat aphjkt It holde Ægij tesiabsbaandet for uopljseligt fomi i Italien, staat for miq fom en For-( brydelse J Amerika kommer J nett-neu den mennesieligk Rette-cr dighed, oq Lunens her give-.- Haab for statt-II wenn-stetige Verteuer i det mindste et Gaul-I Dei er nu hanc Mann-. Am Ielv en Georg Brandes er is Mc nfejlbar. Andre, lom bat bedre sendstnb ttlIokhtheriWoset fanden M M Liveb fes bett mod pas de We Stils-nist- Iom etOnde-—ILMMMMC at bei M W Wsos Mus- ÆISJ Vetter Utwgc If . Skilsmisfer —- 1500 i et Tonnttzs Ovilken Elendizhed llgger ille bsq ved disfe Toll Vierter oq Hieni» ssnderregmh og Birne-ne sent ud-ii Bei-dem her-dedi- Hjemmets og For-? ældrenes Jndflydelse — 400,000i det fidste Aar-; og 38 Procent af disse endtc paa »Sie-form sehst-If mcdens andre fik Ophold i private Hjem ellek paa BIknehjem Foræls drene Wende «Lykken« i nyt regte siabeligt Ævcutyr. Saadanne Frag tcr vokfer kun pao et ondt Trek, og vi kan ikke være med at bede: Gud give os flere of dem! Der gives pg faa alvotlige Forspg paa at hindre del-te Onde fra at taqe Overbaand felv Prokuratoterne i nogle Stater spget at indgaa i Fokbund, hvot de; lovcst Mc at fsre Stilsmisfefagek for Domfwlene. Hvad nyttct det heller at hohe op Rigdommc og uds vikle Landcts Næångskilder. naak Grundvolden for Nationens materi elle Lykkc — Hjemmct — langsomf undekgraves og fmuldrer ben! Firer Ægtcsiabcr, fasttc Stils misseri Dkt Haar vi, nackt det bli mst flaact fast, at kun Dødcn kcm lsfc Vnandct. Ei Loch Paa Livstid giver man ikke til den Ostfte Per son mcd et behagt-Hat Ydrcy man mode-c Tot tax-ver Moor on Be tkknkning. Mcn tun en Dommvr lsset en fm Lastet om en Magnet-, og Fqlks Omdsmme oq Samvits tigbeden kalder det soc Rot -s-- ozq bøic af for Ret spger kun faa H da cr det m andcn Sag. Da ek dct intist Untier-. at Letsind oa Fjollcsts lieb san krvkkc h7nmtdcn Hoanden m fiddcs til Hsjbords paa Bmls luvsdagenx Jeg not-. nt alle Æqtcskabcr Tau klassificeres i tre Gruppen l. De letfindige og tankelssc J denne Gruppe kommen De romanuike Ægtcstabet, — Vom-r du? CI date you) Ægtcfkabckne — stc lebst ellcr lsbe bort nun-a way) Ægtessabeme —— Vorstehe (just for sun) og —- Ptave —--— for 6 Manne-der cllet et Aar-Windsto berne Der ex maafke stete, fom jeg ikke hat htrt am. Saa hat vi 2) de spekulative ollet betegnendc. Man Mut sig For m faa et Hjem --—— krum- cn god Ettlling, ellct Her-: dclifolx Im diese w Grupper kommst alic Stilsmissctnc Gud give os iasrke - « smdkg fast-re as disse Ægs teskaberi m De gamiedagsc Dei cr, book »Ægtcskabs:skætlighed bindct Butter ms sammt-it Tist vil fisc, den imm Ine Kasrlighed, som Str, at man san Ihcimioe sig med Sjæl oq Degeme til et ander Mem-esse oq finde Bel belxag i at me has dene Mennesic lide mcd oq for det U- finde Glasde i at tjeuc dem Menneife ——— merk end alte andre Menneitek —— ind tjl Dsden stiller edet ad.« Man in fkek jagen Stils-wisse og den, DI den bringet-, blivet tunc —- Iaa tung at beste. Sud give es flere of den Slagö Matt-stoben sen vil Stils-umwu det ikke beide-te os Ssu sg Faden-. Hkslks Werden vi-d, at m Butter heb-onst im Moder; mm der sum-: at vaer en Del Uklarhrd ug Tribu acäioldcnbcd ovcrfot Sporgisnmnlvt ons, mmrnjdt en Tmm studiq br hkmer jin Judex-. Menge-n Fadek mener viftnok, at naar hcm Nessus ftsr Fade, Huslm mit-den Stole gnug og nogle Lonnueffillinqcsn san hat han suldtud opfnldt finr Fokpljgtrlser mod jin Sm. Men en Dreng heb-ver Optintntring, Til skyndelse, Selstab og qodt Eise-n pel as sin Faden der ikke few hat glemt. at han engang vor Faders Son. Der vilde blive few-e Fejltrim imre Sluffelfek, fasrkc fouderknustr Moderhjerter, mindre Lidelfe og. fette idelagte og ruinerede Nenne fkeliv, hvis Fadeken var sin Stns «Kammerat« og forblev hans Hier tes foricolige san længe sum tunlich men i alt Fald faa lænqe Sinnen bot under Die-anm- Tag. Der er ofte ei gabendc Smlg mellem Fadet og Sin» et Svælg der et stetpihotdt ded, at Faden-n hat sine Jatetesser andre Siedet hat ingen Tid for Menge-m ille for-stam- hans Livsmaal og Ideale-r ellek hans stægqrundr. Men her bin Sinnen Mc komme over vaa Iadekens Standpunkt med eet. Dei kommer tun med Alderm Fadeken maa blive Dteng —- illc drenseags rig, ikke ones-legen, Mc sporty«, men bat-Eis med og for sit Born og komme ham til Cjælp med iin Livb visdom og crfariaq. M Ursei de lau ikke overladei til Stolen el lee Westen ellet Doktoren elle Moleur. des Alls-m W oq Fahnen UM Mit som No deren sinnen lieh-ve- en W cis-im M sont Wes ich-· ver as siedet Rotter ædcr iklie safe Home Matehes Xmus u» ---— sum-. is inmsu wid. Lust-Huf- - lkskssn «I-—-tm(l, Hm Hans-r »Hm Itzt-L ist ils-f His« HHHHH sun- gtmnsilss «l";--ts··i.«-Hkki—r. ON vil di- ju. sism du III-ist Lun lcs-H«s.-- zip-www ski-« »He-fi nxsnss Ums-Ins «. Um (·;IIH« »so-In skks !:I Ost Hist --- k-« kf liz k.:z Hsrssi Nun-. »so-ke- Kome Mute-bes« or la vcst at stofketx com sauste jkke syves om, end-Mut de ih- · ke er giftige. »sake Uome Man-bes» er let It stryge. nie-n ikke lor Iet. De er Sikker i dobbelt Rotz-d - hing. Den ess- nalmintlcslig lang og stuskk -—— Atti-r sikkerbeds« sie-dyn- , DIE-n er Mo Ljftjg -—— Lll sto For-del Drin Rost-»t- ikckcs mors- end an dre. —- l Virkcsligbksithu min dre, da Inst-r »Ur-sti- Tosudstik i List-m virkcslig Tit-knien — v s MI. Eos Cnhver Handlemic For-lang dem. Dominikus- ltoktcipottdankr. Hvok 4. Juli-Tagen seit-des J de jidsto l Flor lmr Forstw Dcr Llc Etcvncs zum mucifcl Dis-I ffolo tscd Fnsdtsrflislmvn inmlct chin uscnansudcs Dunst-Ammlnncns zum Stolen ttl Oojlmulmnuldctjc oI Al mckilaci Erim-disde Ttljlutnjngcu til bis-sc Moder lmk ousrct txt-out fu gcnde s— sra 15 dct forsus Flor til H-« l Aar. Kvisscl Osttolc er von-tust i 1875 og ledcchs i Begyndelscn as Castd. All-arm 1 1892 folgte-s Sto len til Laster Hast-akti, og d. ZE-, Oktober llISW lplcv den unveran Forstander Olc Eteous Eier af den. S. er itdt paa Stcvns i lhiifx ester et Ophold paa Vallekildc Hsjs skole reiste han cn Dkl ontlking ou flog fis i I892 ned i Amerika: der frewenterede han Ell Horn Colle-ge i Iowa og blev laa Acri-kritisi- Eier of Danebod Osjfkole i Mindre-som. lwot han regte-de en as Lasrckinderue Frist-u Dokotlusa Rai-tandem Ole Eil-nnd oa haus Hufttn vit kede saa her i 5 Aar, bot-trittst do flyttede til Des Meint-D sum de ef tek et Ast-S Forli-b lot-lob soc at flatte til Damian-L two- dc lobt Kvisfcl Hijskoch sont de eftek en Tel Vonsteliqhedek dtrv frwn til et kespcktabelt Ell-mutet S· ck nn For-stand for den danfkis Asdeling as »Dan» Folcoiainfund«. -— com nævnl hat-de Msdct i Aar lamlet et halvt hundreds Del tagete fra Amerika iorudcn et stir re Antal as Omcgnens Bebt-eke. Fotltqndek Stevns holdt en fmuk og gribende Beltomsttale og ontxals Oe be hauste Studetjydeks Mr for at bevqte dere- Danikhed; vors Landsmtknd i Amerika sandt Reiten til at me Dunste l Ly of den sto te Z. Juli-Das i l776. Eiter at Samen «Dancbroa oq Stjetkietmnner« var assunmst talte Past. P. Jenseit fm Wisconsin. Don tatst-de for det Velkommcm DansseiAmnikanens liavde modtaget paa Knie-set Mindcdcs dereinst Mastian im 1776, lwis Gerninq erkalten-de i, at Amerika nu var et skit Land paa omttmt 100 Mil lioncr Mennesiet og med en vasldig" Fremüd —-- en Daad i VerdcsnslpistoL käm Amerikas Historie er not korr,« mcsn den et rig pcm «Jndlpold«« sagde Paftot Jenseit, oa bcm Hut-« fede: »Das es i Don lade en venlig« Danke gaa til dem derovre og suskeL« at de maa holde Fest pas en ver-« dig Mond-. Og lad os her-himme« se ret paa Danmarkx thi Raub-f med Beiden er lille, men Maule-i med hier-set et start « Under Mit-et kahl-h der nagte Oiljnet fra Dunste i Amerika, der ibcandt en versisimet fm Bester D. Hanscjn Visd Prasstcstolm 1 Des LIMncsc«, For Tit-en j Drum-tust Post V c s t c r g a a r d, Gäng forhen Forimndet i Les Weines, bod ogsau Volk-Musen wo Eqnen og inddschsltngrme I Mødct til Gudss timeer om Epitdagcn : Elling Kit te. Han gcw dereinst m satt malen de Efildrmg af naturfkmnus Egnei desygscl og opfordrcdc Americas Danskc til at sc- ftg godt om i dekes LFwdrclund under Bei-got bekam-c I Post M- ller fra Omnpton Takte-de Or. og Fku Etwas for de I rev Arbede for at udbrede Forstw Eelfcs of de Dunste-s Stilling i Ame Trikaz han stunk-de med at henche : paa det Fast-um at hoc-r sjette Dau iker bot i Amerika. Lake- Ptasstholnk Kvisieh Idruckte DanstsAmetilaneme en Tat « for deres Bei-sog omtalte de Dan Pstc i Argentinm spm vi heller ikce wankte glemmr. — Effekt at Forstondek Stevns og hans Eli-ver hat-de fanget dunst zFolkcoich on uoglsFanueke fra Besten havde foktqlt chkk fra Livet sog Arbeit-et derovm iluttede Zier Idcjuliseftem oa Deltagecne spredtsi iomkkinq til den-o respektive Vers-iet Jblandt Egncns Zoll I Den nasftc Tag for-staats en Uds itugt til Flade Voller og til Band "vætket ved erderikshavm bvot Do Ygen fort-b undu- fefttigp og hyqqes lläge Former-. Da san tog den of Pa "stok A. Bobjcrg ledcsde Fætleskejfe Iin Bronndelie Spore· --—— — M « Osflttdnh X. ( Hainde er uu for Damit-en i vote Eqne, andre Siedet er den sorlcrngst fotbi. Pan den iydlige Halvkuglc brav-Idol- nmn mutig vis nu at tjlboredc Jordesn til Sac ning, da Vintekcn allen-de 1 nord lige Lande begyiider at vige for Forum-ist« Dei inne-s for as en bogvendt Ida-jenes Ordcsn. og bog nma den jo forrsommc hine Egnes Beiwerk lisjcs san naturlcg og selvs sslquiq iom von- Aar-Inder for-» konnucsk os. Men vor Opfattclie er i Regt-ten faa fammenvokset og afgrænset as M tilvante, at alt an dct fyncz ob under-list om itke umn ligt. Vi hat vel i vor Bakndom alle moret os kostelig pas den MI kels Italieners Vesostning, som, do « han kam til vore Cum-, og da han blev forfulst of en nærgaaende Haut-, sont han vilde dcive tin-ag med en Sten, men var bit-weiss da Steuen var Miit-Mem nd btttn »Gut-i tosset Land, Mk man hindu- Gtenene og ladet dun dene ga« Mel-· Wer vi W Mast-de Waden-Im et W m Dom-act Med Im, da hun san en Ostsee-« MI .»—.
