Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 29, 1914, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Genspejling.
Fra Engelst ved Ellen.
Martin fulgtc Canwbcsllg Blik nnd en Eier-J losko
1jgc Tilfkedshod J dcst Noch dasnnnsdc Las-meins var
her virkelia nwct nimm-lind og han clfkcdc alle disse
Scmrn sont lmit Imde smnlet i sind sørftc Studenters
dage.
»Du sum-es nltsna wirkt-lich at Vi heller nmn holde
Moder omsr hocs din? Tat ital du hat«-, dcx er Im
glad ded, fna ist den Sag j Orden Im mldc jkko hast
Fred tut-d Kotnsn i bele- ottc Dane, lwiEJ sog havdc ladt
dem komme den«
Compbcsll smilcch da grob sin Hut-.
»Im kan akkurat naa at komme i Kirfcn lwio jcg
loher bclc Vesjrn,« sang bon nnsd ct Vle Pan Um
,.Eo at faa Jndlmdclfcsn fasrdia san lwcch soa ital im
Mino den of. Imak im kommu- tilbage.«
»Nein est DitstsliU Du nma sind min, twad im skal
stinva ·
»An, disk wd dn drdrck Jst-a sknl sc lnsrind, nanr
jrg kommt-r im Kirka Mtsu nn tun im Mc verm- et
kirblik lustigen-. Jcsq njl wdiq undvasns den Prasdjkcn
i Musik«
Drtme Gudstjeneste var ligcsotn drit, der blcv holdt
tidligtsch paa Dank-m as asldte Qprittdclse og slrco sig
sta en Tid, da der like var saa ntange Priester som ntt.
Prasdiletttstt lignede ttirrnusst tstt Forclassnittg vg· holdtes
sok et stkrligt Publikum Mangi- bcrstttte Masttd hat
holdt disse Prcrdilettek, og der var dem, sont opgav
hast-re oq ntcre indslttdelsesrigc Stillittger for her at
ktntdc arbesdc iblandt og mitwirke de unge, der sidcsn
slttldo sure-des Landet over sont Priester Fkttittcn as
en as dissc Prædikanters Virksotnhed er det kirlelige
Missionsselskab, sont bat- ttdscttdt stta tttnngc Mis
siottwket til Indien on til andre as Jokdettg merke
Follcslag.
End-tu stettlndet digse Hiswloittget af den«-I Fodtritt
sont er dragett ttd og as dort-s, sont slctl draac nd. —
ctille, dc lotnttteri
STIntttsrc Entnts sor ctt Prasdiken vaa Alleltelacnss
dag ottd disse Sturm-, sottt havde sat Livct til sor Hek
tsetts Sag, tttndc nasp ppe drittes Ost ttylia var baade
Missiottzvmtntsrnes on Missionasrcrttcs Tro bl von san
alttorlia unmit, at do Dxl alle kttnde tmsnge til ett Paa
mindclse ont like at tabe Mode-t.
Tab csttsk Tal- ltavdo lantntet Arbesdorncg Jst-m
gnng paa dc sscrnts Missionstnakltst oq Ventterncs »or
bvn lust- hinkam-.
Altid ttnc Lister paa dode, matt-ge dnrcbakc Liv
plndsclia nslttttdtts, thnittgtsr om Zygdotttnu on
Tktetmsler. sont ntodtcs ntcd Dritt-mod, on sont Missio
tttrrtstttc sskst i Tødm bttkkcdts under ior. otn Vlkltcsdch
der tun bltsv opgivncs vtsd Arlttssdcrens Ded, indlød ims
lade-lia.
»E» samt-list Hist:trit-,« saztdc den talisnch ,,otn til
snnislodettde Rede-log, en heilig Historie out rniqe
Seite.«.
Ecn Hovedsattdlted lnitdts hatt smlig de. nnae tma
Sindc oa dot var den,«at mission alle disk-sc Missio
netts Helte ltavde ttict sig til Hort-on sttt dctt tidliac Una
dottt as.
Hatt niste, hvad Etttdtsnttsk litttde sum-, ltvorlcdcs
det hsie Kalb billiger selv den kinaoste Gernitta, hvors
ledes de var kaldet Mc til at tsene Mammon cllcr Br
lial, tnctt til at tsette Mennosktssltmtett i Kristi Kætligbelh
kaldtst til at vætc den Her-es Bienen-, lwis Lan her
paa Jordett bliver Savn og Lidelser oii Martykitttn, —
og kaldede til helligcs Arm-del i Unser
Da Campbcll og David sttlgtcs ad nd as Kirlem
ltd endntt m Gang den Samt-, sont de hat-de hskt scta
oste i Das, og carstetts sagt-e
»Det sbtlde ille andre mig, David, ont vi to va
saa stulde væke koldet til en Gang at komme med i
scheust-schuf
-
m.
Izt time-m
c
Tot vak iuacnlunde noaet oummmcndc Arm-ich at
lobe ou oa ned ad de Wange Inn-per oa vaer Positma
Oele Zaudaa Nat liandcs Campbisll fiddct umso iok at ai
llrive Jndbndclsistnc, indkil han ialdt i Stirin acht Isit
Arbede Hast var img oq stastl oa bottom-de illc iau
lidi Eint-,
Men hatt bit-v tilfidft fast-dia, ou alle hast-:- Ind
bydclsisk oar nndclia Mann-, manac as drin omsn i
Itsbet ais-int-itifvt, for at disk itiqvnStcdisk ltuldc mang
lcs en Sirt-a over ei t ellck en Brit over et i. Ovier
ein-sti- ai dc halvtkediindstych Kort var saa let at liess-,
som lundc det vasre mitt.
Mem-l lando liau iflc got-c for sin Dom-, iagdg
ban til sia fclv, meu dist, han kaum-, vildc han gsrc
paa det allerbedsie
Moments-staats maattc han for iskftcs Gang und
væte, hvis han vilde naa at blivcs fækdig, oq Dotation
iom mtdte dank idet han lob ivasks over Irapvcaanqem
betraqtede hanc med en tavs Vebkcidelic i sine mild-.
Oft-a
Der udkrwvedes en Del moralil Mod for at bringe
bit-le Jndbydellcsk tundt til alle de unge Mænds Vas
tellek. Jugen bwd sig om dem, manae ilævede blos
til dem med en Anelie am, hvad de indeholdt, naar
Campbell kom ind oa laadc dem paa Bocdet, og han
vidlte. at en Del vilde le hanc nd for hans Ulejlighed
oa kalte Btevei i Jlden, iaa inakt han var ude ai Direti
Han var aunste ikast af at lobe op og ned ad de
mange Etappen da han stod nicd dct iidlic Kort i Haaw
den oa ovekveiedr. livor han stuldc aflemsns det.
Hans Hirt-te dunkelm da ha« omsidcr tog Mod til
sig oa baute-de paa den Monds Dar, hvcm han haode
tiltcrnkt Bcevet. Adstillige unqe anestcr oak lam
lede til Frokost has Joakim cakaravly da Campbell
traadtc ind: men innen lakmendc Summen ai itsjcnde
Stett-mer hilste hom, tun en dænwet Lyd as behaqelig
og bannet SamtaIr. thi Joalim Dator-wes Gæster htkte
til det most udssgte Gemalt Literatur-, Kunst, Videni
ital- oq Politik bis-siedet her, men Summen ftandscde.
da den unqe Student traadte ind, og han hilflos med
tapfe, fomndrede Bliksr.
Casal-hell »Minde- da dlsle otte Par Oer rette-des
imcd sam; ipwittei man-lebe hqn en Undfkyldning,
lasse sit Jndbvdecsescokt m Vorbei, oq lukkede fkynds
somit Dir-u efter fis wen. dem com i Zenker em, at
Inn W W met bot ou Student- lom beed- m
——-l
Kvistcm ham vildc hcm ovesrbringe en»tnnndtlig Jud
bodelfe og sprang op ad Truppem idet han tog tre Trin
ad Gange-n for faa hurtig fomv mutig at flippe nd as sin
Forlrgcnlzcd. Han Var viss paa, at alle de, der var Gek
stcr lws Hakuraviy lo ad hanc.
Da sum fnlgtcs ncd ad Treppen nch dct unge
Menaeskc, som skulde til Forelæsning, mødte lan utzeni
for Hat-graues Tor en af dem, sum før bade set inde
has denne -
»H! Campbell,« fang Kandidaten, »du-r faa ven
liq at komme indenfor, Hat-grade vil gerne tale med
Dem «
Stoffe-IS Campbcll falte, kworledecs Kncwmc fittens
de flog sammelt under baut
»Du vrd, iexfor en Stimmen-A suqu han, Ha ban
fide-n fortalte Martin dct sonsfaldua ,,j(-q vidftc isten
bvad der nu ffnldc sto, m im Ernste-de dct vasrsuy ———
Lskvrtbisiiiitzt mindst: mm san kom im i Tanfcr om de
Ord: »Bei-murm- Edcr Mr out, knmd cllcsr hvorledes J
ffullc talc,« og foa aik im derind.«
· Men det var flet itte saa strtetteliat Hat-grade
Voldt Brevet aabent i Haandeth og lJavde øjensvnlig
afhandlet dets Jttdltold nted de andre. Jttgen af dent
san nteaet ietfasrdede nd, men en ltentede en Stol og
ttttdte Cantvbell til at stette sitt ved Vordet og spife nted.
Catnnbell vidfte tun-pe, vaa ltvad Maade ban ai
sloa den venlige Jndbvdelfe: ltan ltavde spist for leenge
siden, saqde ltan, og ltan ltavde trault, ltan stulde for
berede alt til Mode-L
Hiertelin alctd var l)an, da ltan atter var ttdett for
Deren on ltotte Santtalens aibrndte Ztrent fortstrttesz
ltan tvtvlede ikke ant, at de alle lo ad ltant on knn ltavde
bedt ham otn at spise ttted for at ltatte ltant til bedste.
Tet var ttnt littefrent Zandlted, da ltan fande, at
ltan ltande travlt Hatt ntaatte met-e fortsekedt paa at
tnedtage i det ntinste to Tkediedele af de indianan oa
de ffnlde alle ltave Stole at stdde paa; ttten i ltans Vas
relfe var fttn Siddepladsek til bsjst en ltelv Sttes Stat
ker. »Halt laante alle de Stole. ltan knnde faa tat paa,
on santlede dem ltos fin.
Martin Pallifter vat- aaaet nd iar at taae fia en
entom Evaseretnt on tasnle over fin Tale. Medet
var ltans, det var kaldet nted ltans Nava. Cantvbell
ndtøtte blot band Vefalittaet, oq Martin, ja Martin
ltoldt Msdet
ForttdenStole flnlde der skafies adstilliae andre
Tina til Vejez Canmbell ejede We en staffetande sont
tnnde rtnnttte over en Weh derfor tnaatte ltan lebe rttndt
ttl alle stne Venenr on laatte staiiekander og Kappe-t-A
Han tnnde flet innen faa til at ltfaslpe sta, alle de tmae
Masnd var til Forelassnina
Ltn Eitertttiddaaen lotn ltlle David aa tilbed sin
Tit-nette, men da var det værfte overstaaet.
David kam ilke alene, ltatt ltavde sitt Leiter met-.
Httn var Ettaeplejersse eaa Addenbtote Dasttitalet on
liztnede Daniel, title, trastth est radtttnssetssatn hatt
nted et aaltent, last Anstat, der itraalede ai Enttdlted, eg
et Sntilelntl. der var nteztet tttlliat til at vise sitt. Tet
kam ou seandt nted ltendess fttnttte, friste Zntil
Httn bar Hospitaledmat on ltendecs brnne Haa
fttnltes af et Hat, sont nat- bttndett under Hatten nted
ltajft tliedeliae. ltvide Vttand Men dette Haar var
ntextet nteaeklitth det tittede fretn ea flap leis trads alle
Oaatnaale on Oastterx i stnttkle, blsde Ktøller gled det
ned ottek ltettdes Bande on over den beede, lnside Krave
og liftede fig nd under Hattettaandene
»Hm-r jea er glad ved, at De kantnter,« sattde Camps
bell,·idet ltan rsdtnede sont en tmtl Bitte, da Davids.
Sein-r tkaadte ind. Hatt kendte bende aodt da bavde
ofte vastet iatnnten ttted ltende i de to Aar, lnnt ltaodt
vastet paa Hospitalet
«Te for-staat alt dette tneaet bedre end jeg. th
De verke faa ged· at sige ntig, atn iea hat alentt noaet.«
Maeie Kendals hurttae Vlik havde fnart otsekset
alle kabetedelferne til Kassedrikninqm Hatt havde
klare, akaa Øfne, der ntsdte een gettnrwtkasttgettde, dog
ille udett et Glitnt as Lnne
» ,.Glemt?« gentog bun. »ja. De ttar glentt Ute
lkeekne oa Samt-et oa De hat- fat alle Kopperne i sor
kekte Wart-tappen oq De vil aldrig kunne lave Kasse i
laa mange Kander. Hvetn lknlde ogsaa vove fig i Kaft
mcd saa kastnpsetnæsilqe Stykket Kugel-«
Davids Saftek trat sine Handfker as og begyndte
at okdne Komm-ne oa skcere Ratten bedre i Stvkker,
medens David lelv ftyndte fig af Sted for at laane
Tit-Ostern
Medensss Marti- itod optaaen as denne Travlned,
traadte Martin Pallistek ind. Han havde lmrt liendesz
Etennne oq Kappe-knei- Naslem ozi lian liande sor
niodentlia Luft til at le, ltvorledeszi det nil nnsd For
liensdelfekne til Mode-L Mulia var nasaa den insti
Nadnns i lianss Ansiat lusmkaldt ai :)lnstra-nqelfen ncd
at itims up ad de manqu steile on snasvre Vindeltrawer,
fom er ejendontntelims for den asldre Dei as .,.Ctollmiet«.
lwor Martin ou lians Von bot-da Tersotn en euer an
den italtels Student Huldi- dø lnsr oppin maatte lian hei
sed ned ika Ianet i Rele tsleiede de unae spoaende at sicut
»Det et last-dates sinnst af Dens, Fristen Kendah
at komme og hin-Uns o-:s, « faade ltan tned den klasdclige
Nod-nen, der ved Inindste Anlehnan fawcde lians Kin
der-. »Im var iorud vig paa, at Canmbell vilde Mem-»
nie des viqtigltc.«
Hans Vlik iulgte Maties Hasnder. sont snslede mel
lem Kappe-me De var Mc bvidcs, men fmaa on stinkt-,
vante til al Slaas ubehageligt Arbejda laadant lom
de fleste Kvindek vildc avle for endoq blot at tale om.
Maria iaa dette Blit: ,,Skeerne«, lagde hnn leende
Omdes Stamme var blsd og klangfnld, og ikkc en
enefte linkkendc Tone blandede lig i hendes harmoniske
Later.
»Hm- han viktelig alenit Theikeerne. Aa, Frsken
KendaL im er faa bange lot-, at alt itke ital vasre kont
plet ved dette lsrfte Mode-: . Ovad inere bar han alenitxsp
»Spøta hellen-, lwad han bar lntfsket,« saade Marie
nutntert, »in-r er baade Kasse oa Kam- oa Ein-haften
en—-to—tre——ia helc fein Slags Thebwdz itte at tale
am Stole oa Kommt-. David fixier, at han har arbeidet
lam en Heft hele Moraenstnnden med at llasbe det sam
tnen. Og faaden en Miraade Kassekander!« ---—
»Det ask mig ondt, at leg ilke hat vastet i Stand
til at hiaslpe ham,« fagde Martin noget ftivt. Hatt
ttvede, at man stiklede til hinn, ban havdzhøje Tanker
om fin eqen Verwiqu ag fandt den«let lautet. Nu
mente han, at Marie vilde bebtejde hats-, «at han havde
overladt en anden sit Arbeitse. »Im hat haft jravlt
med at ifarberede miq til Talen i Akten, den hat were
Getan-klug end alle disle Staaattnw
»Um Eampbelc er kommen atmet-tat fra det, «
sagt-e Marie, »nutukliqvi« var Talen vigtiaere end
doppe- os Neste-« —
»Es-g Kasse-« asbrød Campbcll lustide godmodig, »ja,
alt aflmsngisr af Talen. Og De kan vix-re vis paa,
Frøkcn sicndaL at den blivcr udniasrket Naar Martin
blot lau ma fia arbejdet on til et vist Punkt, river
hatt alle nied fig. De vcd itko lwilkcn ypperlig Taler
Martin cr. Hatt maa iffe spildc jin de med dagligs
dagis Stiiaating, ban maa spare fig selv til et lmjere
Hvetv.s AS dette er netop noget for mig, jcg duer
ikkc til tin-get, lad mig da kun aøre dist, fom de more
bcgavede bør vasrc fritagiie for.«
Hans asrlige Ausigt straalodc af Beimdring for den
Halt, han germ- vildc baue-, at ogsaa MaricI fluldc falde
nrd og tilbach Men David Handels Søfusr bøjcde fig
ilkc for Llftcncns Leder, lmn vaskdiacdc liam itlc en
Gang et Mil· Hun Var nu fasrdig med Okdningen aj
Kot-per oq Rande-r og betragttsde sit Virrt med. et
Kendarblitc
»Ja, nu tror jeg, dist san gaa an,« fagdc lum,
»n« niaa Te blot se at fkaffe en itor Kaffekaudc i
Stedeu for alle disfc fmaa Kunden De vil aldrig faa
Kasse-i klar i dem. Lg hqu faa paa ikkc at skasnkk
Kaum-rin- alt for fiildc.«
Misd den-us Afsledssskormaning trat hnn attcr
Handslrrms paa.
»Im liaader, Deres Tale maa blive rigtig ndniasri
ket,« saade lnni venlig, idet nun sorlod Vierelset. »En
eller anden vil nok strive den ned, at den ikke skal gaa
tabt. David striver hurtig, han knnde optage Hoveds
pnnlterne og De bog ester udsnlde det inanglende Saa
knnde Te ndaive den sam et Flnveskriit.« «
Martin Pallister betragtede hende tvaeks over alle
Kappe-me Hirn var ganske alvorlig; lnin meine-, hvad
lnin iaade an sniilede ikke en Gang.
»Den vil knn viere niat i Sannnenligning nied
den Prasdilem vi liøtre i (slaar,« saade han nied et Ink.
»Ja, det trvr ieg nok,« sagde Marie ved sig selv,
niedenåi lnni løli ned ad TrapperniX Men før lsnn
letiede sit Hjerte ved denne Beitnerkiiina, lsavde lnin givet
beaae de nnae Mit-nd Haanden nied et venligt FarveL
Onn fund-e siae saadan et niildt Farbe-L idet l)iin
var vant til at sige det ved Zenaene i Gespitalet
..-Zaa manae Theskeer dn doa liar faaet iat i,"
ndbrød lnni da standsede David, der koni ov ad Trav
ven, seirsiivlt over at Vende liiem fra sin Plnndrinasdi
iart riat belisiksset nied Vytte »Da livor de er sninkke.
Se en Gaiia disk-se gamle ined Apostlene paa. Oder
liar dn iaaet dem? Hvein tilliører de?«
»Der liar iea itle den sierneste Forestillina vni,«
saade Tavid ninntert, ..jea bar ikle laat Mierke til. at
der var erslel vaa dem, jea dar taaet dein, livvr jeg
knnde finde dein«
...L'81iardan vil dii give dein tilbaae?«
»Te! ved iea its-e. liver inaa sinde sine eller vgsaa
tratke Uod vnt dein, antaaer jea. Det can jo Lueke det
sannne. livici er livi—:s, naar det lilvt altsannnen er Ilse
sfeer.«
Marie var liae tennnen ned ad Travven, da lsens
dek- erder raabte efter liende:
»Hm-I dn vil til Newtlsani, aaar iea med; det
blasser iiasrkr du vil aldria naa derlien alone«
Oeert Vindstød rev de anldne Vlade as Traserne
oa heirvlede dem lieu over Jarden Eiteraaretg rig:
Lavdragt spredtes nd over de fnatiae Strasnter lanas
Flodenz og dette sikaalende Gnld, der liavde vieret saa
frifk i Foraaret, saa skønt i Sominertiden og saa heuti
vende endnn i Goal-. traadtes i Tag i al sin Ynde ned
under Menneskenes Fødden
Soni en taki-S Prcediken talte de saldende Blade om
Ungdannnens Gnldalder, oni Livets mange gtlldne Mu
liqlsederz og niedenå de raste-de, idet de sejedes sannnen
i Dmiaer af Blei-sten, sein Modena-i en Vog rasten
naat man vender dem, vidnede de am Smerten, Savnet
oa Samen over alt, hvad der blev sotssrnt og forspildt.
Men Marie- stred sig frein imod Staunen; nied
Msje holdt lnin sig ved Siden as sin Bruder og wem
pede tappert sar at vinde tilbage til liam iaem hver Gang
Binden ved et Gadelijsrne lsavde dranet dein fta hinan
den Hun havde i Tag ikke Øre sor Naturens alvorss
snlde Rast Hun var lige ved at were med
»Jea hat ingen Medlidenhed med din Ven Canips
bell,« sagde hun, medens de samtnen gik over en Bro
«Han er aldeles latterlig i sin Hengivenhed sor denne
Pallister. Han tror ja nwsten paa hanc sont paa ingen
anden i Ver-den«
»Ja, mon, Mai-ich vi tror alleiannncn pcm lmmk
Volum-r isr ist iidtiiwrket Misnnisth Han er den bedin
Taler i Et. Gunst-ern on cui-d Undtiwslse af Hammve
or imn diin nmwrfte Prasdikant vod Humor-finster Du
stutdis isiut iiørc bang Prasdikcner on lians Bønnisr ved
Bindi-run«
»Im lmr aldrig hart imm,« fagdcs Motiv statist
,,o«1 W er vie inm, at hij im fik hmn at hart-, vildis
im iiic sum-es om i)am.«
»Ti! money at imn er indbildfk, on det mein-r
nimmt-. Misn imn er nndfcliq og overordcntliq fini
sølisndcs, on san tror Folk, at. han or l)ovniodia.«
»Im tror nidislcs ikkc noaet om ham,« sagde Mo
riis fort. »Im fonds blot, at stakkels Campbell san mis
qist træt ud. Hon ladet til at have haft al Uicsjliahcsdcn
nusd at ordins Mødct.«
»Mot! dist ist nctop den Slag5, han holder af.
Hatt findt-r ikke, at idrt er nagen Ulcjlighcd. Han sad
oppe til over Midnat for at strive Jndbydcslscr, og før
TIan var lmn paa Venene igen. Jeg san, hvorledes
ban fløj op og ned ad Trappemcy da icg gik til Fore
Irrt-nian
»Da bim eftct maottc lmn bære alle Stolcsnc ovcn
paa. Ovotfor hjalp du ham ikke, David?« .
.,Dc-t«vildo ich iaa hjettens gerne, mcn der var en
Forelassiiing, im ikke kunde for-samme- Og han holder
vikkclia as den Slags Arbejdch ban er aldrig lykkclig
udisn at have et eile-r andet for, helft imqu sont ingen
andcn holder as at Mus. Han er en iøjerliq IFer
»Im synos ikkcv der er nimet løjerligt vrd bam,«
iaqde Mario: numka det var Vlwiten, fom tog Voer fm
hendch thi hun aandede tot-L
»Im trot, at im n er fintsplcnde, og dct or løjers
liqc Mcnmsssor i Region ikkis.«
«Emupbell, fintiølendei Nei, ban er saa iyklmdei
sont en Elefant Han hat jkke Spor as hsjc Tanker
om fiq selts, det er umnliqt at saure binn. Det cr umn
ligt at tim- -ved det Menneskos Forfamaelighed, sum in
gen bar. Cmnisbell fintspcendci Det var en visperlig
Spøgl«
»Im kan ikke bebe dig fslac nie-d ind,« iaqde Ma
rie, da de havde naaet Kostsfolen for unge Piger, og
David itandiede ved Patien. »Althea er meget anima
uende oq holder Mo af at modtage Maul-, nackt hun ikke
bar indbudt dem. « «
l———
David tog Afsked ved Porten. Newnham Skalen
er en samt, rød Bygning fra Dronning Maries M
med to Fløje, fom foretses ved en overdætket Gang;
den ligger noget fjernct fra Vnen mellem friske, gwan
Planet-. David stod oq saa cftcr sin Stifter, der dreves
freut af Sturme-u sont en chrbold, saa han lwcrt Øjes
blik tmde at bun vilde blive dürft dort. Sclv om hatt
itke havde Lov at gaa med ind. kunde han jo vente paa
bendcn til lnm kom tilbage, dct vilde ikke tnrro sikkert for
lusndc at qcm alone bjcm i denne Storm
Moden-J lmn ksndnn vaudrcsdc udenfor Porten og
stirrode op ad Vogningens smukkc Forfide i Kraft of "
fammc Rot sont dem, hvormed on Kot tøk se paa en Kejs
sor, ovdagedcz lmn plttdfcsliu, at ban blcv iagttaget fra
et af Vasrelscsrnc: Ia, nmn ikke blot iagttog baut, men
giordr uoglc usurftaaeligc Tcgn til bunt, hvis Betyds
ning var lmm aldeles gandefuld.
Hatt blcv blusfcnde rød, rev sin Huc af og lob
dort-an fin Vej, idet han belt glemte Marie.
Dct lmvde udcn Tvivl vwret Althea. Og hun
lmvdr ikkc indbudt hom, og lum vor meget aparte —
lmn løb tilbage til Kollegiet faa hastig, fom Fødderne
runde but-re bank, og Binden tillod bmn at komka frem.
IV.
Dei ,,stakkels Butsu-«
Marie Kendnl gik lntrtiq gennem den aabne, DI
ind i en jtok ForbaL lwor flere nnge Piaer var famlede
oIn et Bord med Breve og Auffor, medens andre fckrdes
des- un on ned ad Mannes-ne Jngen af dem hilfte pas
lllsnda de stirrede blot onerlment efter llende, nogle af
denkmed et lmvnmdigt SmiL idet hnn skmldte sig York-is
dem.
Inn san onko lløjst iniststcvnlelig nd. Binden havde
revet liendess sumka knstaniebrnne Haar op og bragt
det i Norden, san dct sna nd, sont otn det ikke hand
vnsret redt i en llaez hendess nette, asrbare lille Hat
var lslwst of, lnsndecs Kinder blnssede, og llendes Øjnt
sunklede, niedensJ hnn lob ap ad Trappen Hun lignei
de aldeles ikke en ndstadig og værdig Sygeplejerfke.
Tn lnm lmvde naaet sørste Sal, aabnede hun udeu
nt banka paa en as de Inanae Tore i den lange Korridor
on trundle ind i et stott, Tmnkh lnft Vækelse med et
bredt Osørnevindn Alt berindc fvarede til l)inanden,
alt var snmgfnldt og vel ordnet, ikke koldt og videni
skubeliat nten lnnt, blødt og bygacsliqt nted Fløjel og
Puder. Man knnde ikke ønske sia nogvt more fuldkoms
nIent i Retning of Arbejdschrelse·
To nnae Piger. sont begge var her for at lasse, be
boede dette Vwrelse. Den ene stod og fau ud af Vin
dnet, den anden snd maqelig tilbagelænet i en Sto! ved
Kantinen og let-sie i de stnderendes Mannedsblod —
eller gabede i lwert Fuld bog ved det. Don-, flanke og
eleqant klcedte var de begge med smnkke Anstgtstrch og
nlustelin soldninm og idet den ene Vendte siq om fra ·
andnet, ntødte Makie et roligt Vlik fra to smukke,
ntørfe Lincy ooerfknaaede of fine, Inørke Die-Wimper
Hnn var fkøn, denne unge Kvindlu tnen alt for bleg, i
det mindfle for Lieblikket
Med et ntnnlmodiqt Sknlderlmsk vendte bnn sig
atter bort og qav sig til at tromme paa Pindus-D da
lnm sau, lwens den indtrwdende var.·
,,Etakkelsi Vanil« ndbrød Altbea, reiste fig fra sin
Linn-hol og lmldt Marie nd fm sig i Armslængde, »in-or
dan er du doq kommen ud i et saadant Uveij Se paa
l)ende, Jonna, bar du nogenfinde set en faa forstyrret
Skikkelfe?«
,,Aldrig«, sparede Johanne, uden at ophøre med sin
Tronnnen paa Vinduet. - « i :.·;
»Im liolder nieaet af Blassh den feier Spindelvms
vene hort, on David liar fulqt iiiizi liae til Poeten Hatt
vilde gerne liaoe onsret ined ind, nien ieg fagde til hom,
at du lioldt ikle ai at tage iiiiod Mit-nd, foni dn ikke
selv liar indbndt.«
»An, din Gang-! Medlille David er det en anden
Saa. Tet kimde liave inoret mig at se liani. Jeg
faude til Joiina, at linn skulde kalde liani tilbage, nien
linn ffrasininedg blot den stakkels Dreiig.«
»Im ikfe Utalneiniiieliaiied til diiie miriiie Udtider,«
saade den iiiiiie Piiie Ved Vindnet uden at vende fig om,
,jea var nar oed at flan iniiie Knoer i Ztiikter og Vin
diiet nied: iiien Miren var ikke al den lllejlialied værd.«
»Wind dia itle oiic iieiide.« saqde Altliea aodniodig.
,,linn er i daarliat chnniør Jeq vilde viere bleoen nde
ai iiiiq sein ved at here Daa liendes Troiiiiiiei1,kivis du
ikle vor kommen i rette Tid soin en Adspiedk lfe «
»Mit ligiier dn diq selo —— og Davidj iedbleo hun.
da linn liaode faaet »Adfpredelsen« anbragt i en Stol,
ozi det lirnne Haar glatten »Fortasl iniq nn, livad dn liar
soretnaet dia.«
»Jiitet sierligt. -s— knn det kiainle.«
»Tet amnle fiele, nbekmgelige Arbede som du al
deleiz iike er skabt til, og sont du ikte biirde give dig as
med. Tn laster dit Lin bort nielleni alle disfe skrækkes
liqe kliennesker med deres ulivaaeliqe Klager. Du tret-l
ler Tag oq Nat on oirer dine bedste Aar, ——— dine aller
liedsie Aar. Du blisoer aldrig nng og sinnt niere. Jo,
dn er sinnt, det siger Joakim sOa livorfor brin
qer dn alle disse Ofre? Jeq knnde ikke Mre det, og
Jolianne ikte lieller. En skøn Dag, naar det er for sil
de, vil du finde, at det bar altfamnien vasret til ingen
Rotte: iiien saa er Unadomnien dorte, og du er ndslidt.«
»Ja«, saqde Marie oa san taiikefnld ind i Fäden
Paa beaae Sider of den ganile Kantin var smukke
Vimiiialerier, den faniaritanske Koinde i blau oq lwide
Klasder. og de ti spedalske, oa den barmlijertige Sama
ritan: nien de aainle, enfoldiae Malerier passe-de ikke i
det elesiante Vasrelfe De vidnede om auddommelig
Varniliiertialied Karliakied oa Frelfe De var aldeles
ikle vaa deres Plads lier
»Du fkulde liellere oiiciive det, niens Tidserf veds
bleti Altliea ined sin bløde, belierfkende Steinme, ,,opgiv
det oq oend tilbaqe til os. Du bar endnn ikke taget
din Eksaiiieii, oci sdn fortjener at faa den med Ude
kelfe. Korn tilbaqe, Marie, spild ikke din Unqdom mei
at lave Omflaq oa farbinde modbtidelige Saat-. M«
tilbaae for at leve Daniielfens og det gode Selskabs lith
re Liv med as «
»Da fromme paa Vinduet fom Johannes-« soikdc
Marie godmodig, »in-i Takl ch er fuldstændig Mit-H
med min Lod i Livet. Jeg vil ikke hatte den fat -
Verdens Damiette og Behagelighed. Nej ikke en W
for al Verdens Lærdom, ikke en Gans for at blive «
dyqtiq og flog som du og Fauna-«
mai-Wo