Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 29, 1914)
Genspejling. Fra Engelst ved Ellen. Martin fulgtc Canwbcsllg Blik nnd en Eier-J losko 1jgc Tilfkedshod J dcst Noch dasnnnsdc Las-meins var her virkelia nwct nimm-lind og han clfkcdc alle disse Scmrn sont lmit Imde smnlet i sind sørftc Studenters dage. »Du sum-es nltsna wirkt-lich at Vi heller nmn holde Moder omsr hocs din? Tat ital du hat«-, dcx er Im glad ded, fna ist den Sag j Orden Im mldc jkko hast Fred tut-d Kotnsn i bele- ottc Dane, lwiEJ sog havdc ladt dem komme den« Compbcsll smilcch da grob sin Hut-. »Im kan akkurat naa at komme i Kirfcn lwio jcg loher bclc Vesjrn,« sang bon nnsd ct Vle Pan Um ,.Eo at faa Jndlmdclfcsn fasrdia san lwcch soa ital im Mino den of. Imak im kommu- tilbage.« »Nein est DitstsliU Du nma sind min, twad im skal stinva · »An, disk wd dn drdrck Jst-a sknl sc lnsrind, nanr jrg kommt-r im Kirka Mtsu nn tun im Mc verm- et kirblik lustigen-. Jcsq njl wdiq undvasns den Prasdjkcn i Musik« Drtme Gudstjeneste var ligcsotn drit, der blcv holdt tidligtsch paa Dank-m as asldte Qprittdclse og slrco sig sta en Tid, da der like var saa ntange Priester som ntt. Prasdiletttstt lignede ttirrnusst tstt Forclassnittg vg· holdtes sok et stkrligt Publikum Mangi- bcrstttte Masttd hat holdt disse Prcrdilettek, og der var dem, sont opgav hast-re oq ntcre indslttdelsesrigc Stillittger for her at ktntdc arbesdc iblandt og mitwirke de unge, der sidcsn slttldo sure-des Landet over sont Priester Fkttittcn as en as dissc Prædikanters Virksotnhed er det kirlelige Missionsselskab, sont bat- ttdscttdt stta tttnngc Mis siottwket til Indien on til andre as Jokdettg merke Follcslag. End-tu stettlndet digse Hiswloittget af den«-I Fodtritt sont er dragett ttd og as dort-s, sont slctl draac nd. — ctille, dc lotnttteri STIntttsrc Entnts sor ctt Prasdiken vaa Alleltelacnss dag ottd disse Sturm-, sottt havde sat Livct til sor Hek tsetts Sag, tttndc nasp ppe drittes Ost ttylia var baade Missiottzvmtntsrnes on Missionasrcrttcs Tro bl von san alttorlia unmit, at do Dxl alle kttnde tmsnge til ett Paa mindclse ont like at tabe Mode-t. Tab csttsk Tal- ltavdo lantntet Arbesdorncg Jst-m gnng paa dc sscrnts Missionstnakltst oq Ventterncs »or bvn lust- hinkam-. Altid ttnc Lister paa dode, matt-ge dnrcbakc Liv plndsclia nslttttdtts, thnittgtsr om Zygdotttnu on Tktetmsler. sont ntodtcs ntcd Dritt-mod, on sont Missio tttrrtstttc sskst i Tødm bttkkcdts under ior. otn Vlkltcsdch der tun bltsv opgivncs vtsd Arlttssdcrens Ded, indlød ims lade-lia. »E» samt-list Hist:trit-,« saztdc den talisnch ,,otn til snnislodettde Rede-log, en heilig Historie out rniqe Seite.«. Ecn Hovedsattdlted lnitdts hatt smlig de. nnae tma Sindc oa dot var den,«at mission alle disk-sc Missio netts Helte ltavde ttict sig til Hort-on sttt dctt tidliac Una dottt as. Hatt niste, hvad Etttdtsnttsk litttde sum-, ltvorlcdcs det hsie Kalb billiger selv den kinaoste Gernitta, hvors ledes de var kaldet Mc til at tsene Mammon cllcr Br lial, tnctt til at tsette Mennosktssltmtett i Kristi Kætligbelh kaldtst til at vætc den Her-es Bienen-, lwis Lan her paa Jordett bliver Savn og Lidelser oii Martykitttn, — og kaldede til helligcs Arm-del i Unser Da Campbcll og David sttlgtcs ad nd as Kirlem ltd endntt m Gang den Samt-, sont de hat-de hskt scta oste i Das, og carstetts sagt-e »Det sbtlde ille andre mig, David, ont vi to va saa stulde væke koldet til en Gang at komme med i scheust-schuf - m. Izt time-m c Tot vak iuacnlunde noaet oummmcndc Arm-ich at lobe ou oa ned ad de Wange Inn-per oa vaer Positma Oele Zaudaa Nat liandcs Campbisll fiddct umso iok at ai llrive Jndbndclsistnc, indkil han ialdt i Stirin acht Isit Arbede Hast var img oq stastl oa bottom-de illc iau lidi Eint-, Men hatt bit-v tilfidft fast-dia, ou alle hast-:- Ind bydclsisk oar nndclia Mann-, manac as drin omsn i Itsbet ais-int-itifvt, for at disk itiqvnStcdisk ltuldc mang lcs en Sirt-a over ei t ellck en Brit over et i. Ovier ein-sti- ai dc halvtkediindstych Kort var saa let at liess-, som lundc det vasre mitt. Mem-l lando liau iflc got-c for sin Dom-, iagdg ban til sia fclv, meu dist, han kaum-, vildc han gsrc paa det allerbedsie Moments-staats maattc han for iskftcs Gang und væte, hvis han vilde naa at blivcs fækdig, oq Dotation iom mtdte dank idet han lob ivasks over Irapvcaanqem betraqtede hanc med en tavs Vebkcidelic i sine mild-. Oft-a Der udkrwvedes en Del moralil Mod for at bringe bit-le Jndbydellcsk tundt til alle de unge Mænds Vas tellek. Jugen bwd sig om dem, manae ilævede blos til dem med en Anelie am, hvad de indeholdt, naar Campbell kom ind oa laadc dem paa Bocdet, og han vidlte. at en Del vilde le hanc nd for hans Ulejlighed oa kalte Btevei i Jlden, iaa inakt han var ude ai Direti Han var aunste ikast af at lobe op og ned ad de mange Etappen da han stod nicd dct iidlic Kort i Haaw den oa ovekveiedr. livor han stuldc aflemsns det. Hans Hirt-te dunkelm da ha« omsidcr tog Mod til sig oa baute-de paa den Monds Dar, hvcm han haode tiltcrnkt Bcevet. Adstillige unqe anestcr oak lam lede til Frokost has Joakim cakaravly da Campbell traadtc ind: men innen lakmendc Summen ai itsjcnde Stett-mer hilste hom, tun en dænwet Lyd as behaqelig og bannet SamtaIr. thi Joalim Dator-wes Gæster htkte til det most udssgte Gemalt Literatur-, Kunst, Videni ital- oq Politik bis-siedet her, men Summen ftandscde. da den unqe Student traadte ind, og han hilflos med tapfe, fomndrede Bliksr. Casal-hell »Minde- da dlsle otte Par Oer rette-des imcd sam; ipwittei man-lebe hqn en Undfkyldning, lasse sit Jndbvdecsescokt m Vorbei, oq lukkede fkynds somit Dir-u efter fis wen. dem com i Zenker em, at Inn W W met bot ou Student- lom beed- m ——-l Kvistcm ham vildc hcm ovesrbringe en»tnnndtlig Jud bodelfe og sprang op ad Truppem idet han tog tre Trin ad Gange-n for faa hurtig fomv mutig at flippe nd as sin Forlrgcnlzcd. Han Var viss paa, at alle de, der var Gek stcr lws Hakuraviy lo ad hanc. Da sum fnlgtcs ncd ad Treppen nch dct unge Menaeskc, som skulde til Forelæsning, mødte lan utzeni for Hat-graues Tor en af dem, sum før bade set inde has denne - »H! Campbell,« fang Kandidaten, »du-r faa ven liq at komme indenfor, Hat-grade vil gerne tale med Dem « Stoffe-IS Campbcll falte, kworledecs Kncwmc fittens de flog sammelt under baut »Du vrd, iexfor en Stimmen-A suqu han, Ha ban fide-n fortalte Martin dct sonsfaldua ,,j(-q vidftc isten bvad der nu ffnldc sto, m im Ernste-de dct vasrsuy ——— Lskvrtbisiiiitzt mindst: mm san kom im i Tanfcr om de Ord: »Bei-murm- Edcr Mr out, knmd cllcsr hvorledes J ffullc talc,« og foa aik im derind.« · Men det var flet itte saa strtetteliat Hat-grade Voldt Brevet aabent i Haandeth og lJavde øjensvnlig afhandlet dets Jttdltold nted de andre. Jttgen af dent san nteaet ietfasrdede nd, men en ltentede en Stol og ttttdte Cantvbell til at stette sitt ved Vordet og spife nted. Catnnbell vidfte tun-pe, vaa ltvad Maade ban ai sloa den venlige Jndbvdelfe: ltan ltavde spist for leenge siden, saqde ltan, og ltan ltavde trault, ltan stulde for berede alt til Mode-L Hiertelin alctd var l)an, da ltan atter var ttdett for Deren on ltotte Santtalens aibrndte Ztrent fortstrttesz ltan tvtvlede ikke ant, at de alle lo ad ltant on knn ltavde bedt ham otn at spise ttted for at ltatte ltant til bedste. Tet var ttnt littefrent Zandlted, da ltan fande, at ltan ltande travlt Hatt ntaatte met-e fortsekedt paa at tnedtage i det ntinste to Tkediedele af de indianan oa de ffnlde alle ltave Stole at stdde paa; ttten i ltans Vas relfe var fttn Siddepladsek til bsjst en ltelv Sttes Stat ker. »Halt laante alle de Stole. ltan knnde faa tat paa, on santlede dem ltos fin. Martin Pallifter vat- aaaet nd iar at taae fia en entom Evaseretnt on tasnle over fin Tale. Medet var ltans, det var kaldet nted ltans Nava. Cantvbell ndtøtte blot band Vefalittaet, oq Martin, ja Martin ltoldt Msdet ForttdenStole flnlde der skafies adstilliae andre Tina til Vejez Canmbell ejede We en staffetande sont tnnde rtnnttte over en Weh derfor tnaatte ltan lebe rttndt ttl alle stne Venenr on laatte staiiekander og Kappe-t-A Han tnnde flet innen faa til at ltfaslpe sta, alle de tmae Masnd var til Forelassnina Ltn Eitertttiddaaen lotn ltlle David aa tilbed sin Tit-nette, men da var det værfte overstaaet. David kam ilke alene, ltatt ltavde sitt Leiter met-. Httn var Ettaeplejersse eaa Addenbtote Dasttitalet on liztnede Daniel, title, trastth est radtttnssetssatn hatt nted et aaltent, last Anstat, der itraalede ai Enttdlted, eg et Sntilelntl. der var nteztet tttlliat til at vise sitt. Tet kam ou seandt nted ltendess fttnttte, friste Zntil Httn bar Hospitaledmat on ltendecs brnne Haa fttnltes af et Hat, sont nat- bttndett under Hatten nted ltajft tliedeliae. ltvide Vttand Men dette Haar var ntextet nteaeklitth det tittede fretn ea flap leis trads alle Oaatnaale on Oastterx i stnttkle, blsde Ktøller gled det ned ottek ltettdes Bande on over den beede, lnside Krave og liftede fig nd under Hattettaandene »Hm-r jea er glad ved, at De kantnter,« sattde Camps bell,·idet ltan rsdtnede sont en tmtl Bitte, da Davids. Sein-r tkaadte ind. Hatt kendte bende aodt da bavde ofte vastet iatnnten ttted ltende i de to Aar, lnnt ltaodt vastet paa Hospitalet «Te for-staat alt dette tneaet bedre end jeg. th De verke faa ged· at sige ntig, atn iea hat alentt noaet.« Maeie Kendals hurttae Vlik havde fnart otsekset alle kabetedelferne til Kassedrikninqm Hatt havde klare, akaa Øfne, der ntsdte een gettnrwtkasttgettde, dog ille udett et Glitnt as Lnne » ,.Glemt?« gentog bun. »ja. De ttar glentt Ute lkeekne oa Samt-et oa De hat- fat alle Kopperne i sor kekte Wart-tappen oq De vil aldrig kunne lave Kasse i laa mange Kander. Hvetn lknlde ogsaa vove fig i Kaft mcd saa kastnpsetnæsilqe Stykket Kugel-« Davids Saftek trat sine Handfker as og begyndte at okdne Komm-ne oa skcere Ratten bedre i Stvkker, medens David lelv ftyndte fig af Sted for at laane Tit-Ostern Medensss Marti- itod optaaen as denne Travlned, traadte Martin Pallistek ind. Han havde lmrt liendesz Etennne oq Kappe-knei- Naslem ozi lian liande sor niodentlia Luft til at le, ltvorledeszi det nil nnsd For liensdelfekne til Mode-L Mulia var nasaa den insti Nadnns i lianss Ansiat lusmkaldt ai :)lnstra-nqelfen ncd at itims up ad de manqu steile on snasvre Vindeltrawer, fom er ejendontntelims for den asldre Dei as .,.Ctollmiet«. lwor Martin ou lians Von bot-da Tersotn en euer an den italtels Student Huldi- dø lnsr oppin maatte lian hei sed ned ika Ianet i Rele tsleiede de unae spoaende at sicut »Det et last-dates sinnst af Dens, Fristen Kendah at komme og hin-Uns o-:s, « faade ltan tned den klasdclige Nod-nen, der ved Inindste Anlehnan fawcde lians Kin der-. »Im var iorud vig paa, at Canmbell vilde Mem-» nie des viqtigltc.« Hans Vlik iulgte Maties Hasnder. sont snslede mel lem Kappe-me De var Mc bvidcs, men fmaa on stinkt-, vante til al Slaas ubehageligt Arbejda laadant lom de fleste Kvindek vildc avle for endoq blot at tale om. Maria iaa dette Blit: ,,Skeerne«, lagde hnn leende Omdes Stamme var blsd og klangfnld, og ikkc en enefte linkkendc Tone blandede lig i hendes harmoniske Later. »Hm- han viktelig alenit Theikeerne. Aa, Frsken KendaL im er faa bange lot-, at alt itke ital vasre kont plet ved dette lsrfte Mode-: . Ovad inere bar han alenitxsp »Spøta hellen-, lwad han bar lntfsket,« saade Marie nutntert, »in-r er baade Kasse oa Kam- oa Ein-haften en—-to—tre——ia helc fein Slags Thebwdz itte at tale am Stole oa Kommt-. David fixier, at han har arbeidet lam en Heft hele Moraenstnnden med at llasbe det sam tnen. Og faaden en Miraade Kassekander!« ---— »Det ask mig ondt, at leg ilke hat vastet i Stand til at hiaslpe ham,« fagde Martin noget ftivt. Hatt ttvede, at man stiklede til hinn, ban havdzhøje Tanker om fin eqen Verwiqu ag fandt den«let lautet. Nu mente han, at Marie vilde bebtejde hats-, «at han havde overladt en anden sit Arbeitse. »Im hat haft jravlt med at ifarberede miq til Talen i Akten, den hat were Getan-klug end alle disle Staaattnw »Um Eampbelc er kommen atmet-tat fra det, « sagt-e Marie, »nutukliqvi« var Talen vigtiaere end doppe- os Neste-« — »Es-g Kasse-« asbrød Campbcll lustide godmodig, »ja, alt aflmsngisr af Talen. Og De kan vix-re vis paa, Frøkcn sicndaL at den blivcr udniasrket Naar Martin blot lau ma fia arbejdet on til et vist Punkt, river hatt alle nied fig. De vcd itko lwilkcn ypperlig Taler Martin cr. Hatt maa iffe spildc jin de med dagligs dagis Stiiaating, ban maa spare fig selv til et lmjere Hvetv.s AS dette er netop noget for mig, jcg duer ikkc til tin-get, lad mig da kun aøre dist, fom de more bcgavede bør vasrc fritagiie for.« Hans asrlige Ausigt straalodc af Beimdring for den Halt, han germ- vildc baue-, at ogsaa MaricI fluldc falde nrd og tilbach Men David Handels Søfusr bøjcde fig ilkc for Llftcncns Leder, lmn vaskdiacdc liam itlc en Gang et Mil· Hun Var nu fasrdig med Okdningen aj Kot-per oq Rande-r og betragttsde sit Virrt med. et Kendarblitc »Ja, nu tror jeg, dist san gaa an,« fagdc lum, »n« niaa Te blot se at fkaffe en itor Kaffekaudc i Stedeu for alle disfc fmaa Kunden De vil aldrig faa Kasse-i klar i dem. Lg hqu faa paa ikkc at skasnkk Kaum-rin- alt for fiildc.« Misd den-us Afsledssskormaning trat hnn attcr Handslrrms paa. »Im liaader, Deres Tale maa blive rigtig ndniasri ket,« saade lnni venlig, idet nun sorlod Vierelset. »En eller anden vil nok strive den ned, at den ikke skal gaa tabt. David striver hurtig, han knnde optage Hoveds pnnlterne og De bog ester udsnlde det inanglende Saa knnde Te ndaive den sam et Flnveskriit.« « Martin Pallister betragtede hende tvaeks over alle Kappe-me Hirn var ganske alvorlig; lnin meine-, hvad lnin iaade an sniilede ikke en Gang. »Den vil knn viere niat i Sannnenligning nied den Prasdilem vi liøtre i (slaar,« saade han nied et Ink. »Ja, det trvr ieg nok,« sagde Marie ved sig selv, niedenåi lnni løli ned ad TrapperniX Men før lsnn letiede sit Hjerte ved denne Beitnerkiiina, lsavde lnin givet beaae de nnae Mit-nd Haanden nied et venligt FarveL Onn fund-e siae saadan et niildt Farbe-L idet l)iin var vant til at sige det ved Zenaene i Gespitalet ..-Zaa manae Theskeer dn doa liar faaet iat i," ndbrød lnni da standsede David, der koni ov ad Trav ven, seirsiivlt over at Vende liiem fra sin Plnndrinasdi iart riat belisiksset nied Vytte »Da livor de er sninkke. Se en Gaiia disk-se gamle ined Apostlene paa. Oder liar dn iaaet dem? Hvein tilliører de?« »Der liar iea itle den sierneste Forestillina vni,« saade Tavid ninntert, ..jea bar ikle laat Mierke til. at der var erslel vaa dem, jea dar taaet dein, livvr jeg knnde finde dein« ...L'81iardan vil dii give dein tilbaae?« »Te! ved iea its-e. liver inaa sinde sine eller vgsaa tratke Uod vnt dein, antaaer jea. Det can jo Lueke det sannne. livici er livi—:s, naar det lilvt altsannnen er Ilse sfeer.« Marie var liae tennnen ned ad Travven, da lsens dek- erder raabte efter liende: »Hm-I dn vil til Newtlsani, aaar iea med; det blasser iiasrkr du vil aldria naa derlien alone« Oeert Vindstød rev de anldne Vlade as Traserne oa heirvlede dem lieu over Jarden Eiteraaretg rig: Lavdragt spredtes nd over de fnatiae Strasnter lanas Flodenz og dette sikaalende Gnld, der liavde vieret saa frifk i Foraaret, saa skønt i Sominertiden og saa heuti vende endnn i Goal-. traadtes i Tag i al sin Ynde ned under Menneskenes Fødden Soni en taki-S Prcediken talte de saldende Blade om Ungdannnens Gnldalder, oni Livets mange gtlldne Mu liqlsederz og niedenå de raste-de, idet de sejedes sannnen i Dmiaer af Blei-sten, sein Modena-i en Vog rasten naat man vender dem, vidnede de am Smerten, Savnet oa Samen over alt, hvad der blev sotssrnt og forspildt. Men Marie- stred sig frein imod Staunen; nied Msje holdt lnin sig ved Siden as sin Bruder og wem pede tappert sar at vinde tilbage til liam iaem hver Gang Binden ved et Gadelijsrne lsavde dranet dein fta hinan den Hun havde i Tag ikke Øre sor Naturens alvorss snlde Rast Hun var lige ved at were med »Jea hat ingen Medlidenhed med din Ven Canips bell,« sagde hun, medens de samtnen gik over en Bro «Han er aldeles latterlig i sin Hengivenhed sor denne Pallister. Han tror ja nwsten paa hanc sont paa ingen anden i Ver-den« »Ja, mon, Mai-ich vi tror alleiannncn pcm lmmk Volum-r isr ist iidtiiwrket Misnnisth Han er den bedin Taler i Et. Gunst-ern on cui-d Undtiwslse af Hammve or imn diin nmwrfte Prasdikant vod Humor-finster Du stutdis isiut iiørc bang Prasdikcner on lians Bønnisr ved Bindi-run« »Im lmr aldrig hart imm,« fagdcs Motiv statist ,,o«1 W er vie inm, at hij im fik hmn at hart-, vildis im iiic sum-es om i)am.« »Ti! money at imn er indbildfk, on det mein-r nimmt-. Misn imn er nndfcliq og overordcntliq fini sølisndcs, on san tror Folk, at. han or l)ovniodia.« »Im tror nidislcs ikkc noaet om ham,« sagde Mo riis fort. »Im fonds blot, at stakkels Campbell san mis qist træt ud. Hon ladet til at have haft al Uicsjliahcsdcn nusd at ordins Mødct.« »Mot! dist ist nctop den Slag5, han holder af. Hatt findt-r ikke, at idrt er nagen Ulcjlighcd. Han sad oppe til over Midnat for at strive Jndbydcslscr, og før TIan var lmn paa Venene igen. Jeg san, hvorledes ban fløj op og ned ad Trappemcy da icg gik til Fore Irrt-nian »Da bim eftct maottc lmn bære alle Stolcsnc ovcn paa. Ovotfor hjalp du ham ikke, David?« . .,Dc-t«vildo ich iaa hjettens gerne, mcn der var en Forelassiiing, im ikke kunde for-samme- Og han holder vikkclia as den Slags Arbejdch ban er aldrig lykkclig udisn at have et eile-r andet for, helft imqu sont ingen andcn holder as at Mus. Han er en iøjerliq IFer »Im synos ikkcv der er nimet løjerligt vrd bam,« iaqde Mario: numka det var Vlwiten, fom tog Voer fm hendch thi hun aandede tot-L »Im trot, at im n er fintsplcnde, og dct or løjers liqc Mcnmsssor i Region ikkis.« «Emupbell, fintiølendei Nei, ban er saa iyklmdei sont en Elefant Han hat jkke Spor as hsjc Tanker om fiq selts, det er umnliqt at saure binn. Det cr umn ligt at tim- -ved det Menneskos Forfamaelighed, sum in gen bar. Cmnisbell fintspcendci Det var en visperlig Spøgl« »Im kan ikke bebe dig fslac nie-d ind,« iaqde Ma rie, da de havde naaet Kostsfolen for unge Piger, og David itandiede ved Patien. »Althea er meget anima uende oq holder Mo af at modtage Maul-, nackt hun ikke bar indbudt dem. « « l——— David tog Afsked ved Porten. Newnham Skalen er en samt, rød Bygning fra Dronning Maries M med to Fløje, fom foretses ved en overdætket Gang; den ligger noget fjernct fra Vnen mellem friske, gwan Planet-. David stod oq saa cftcr sin Stifter, der dreves freut af Sturme-u sont en chrbold, saa han lwcrt Øjes blik tmde at bun vilde blive dürft dort. Sclv om hatt itke havde Lov at gaa med ind. kunde han jo vente paa bendcn til lnm kom tilbage, dct vilde ikke tnrro sikkert for lusndc at qcm alone bjcm i denne Storm Moden-J lmn ksndnn vaudrcsdc udenfor Porten og stirrode op ad Vogningens smukkc Forfide i Kraft of " fammc Rot sont dem, hvormed on Kot tøk se paa en Kejs sor, ovdagedcz lmn plttdfcsliu, at ban blcv iagttaget fra et af Vasrelscsrnc: Ia, nmn ikke blot iagttog baut, men giordr uoglc usurftaaeligc Tcgn til bunt, hvis Betyds ning var lmm aldeles gandefuld. Hatt blcv blusfcnde rød, rev sin Huc af og lob dort-an fin Vej, idet han belt glemte Marie. Dct lmvde udcn Tvivl vwret Althea. Og hun lmvdr ikkc indbudt hom, og lum vor meget aparte — lmn løb tilbage til Kollegiet faa hastig, fom Fødderne runde but-re bank, og Binden tillod bmn at komka frem. IV. Dei ,,stakkels Butsu-« Marie Kendnl gik lntrtiq gennem den aabne, DI ind i en jtok ForbaL lwor flere nnge Piaer var famlede oIn et Bord med Breve og Auffor, medens andre fckrdes des- un on ned ad Mannes-ne Jngen af dem hilfte pas lllsnda de stirrede blot onerlment efter llende, nogle af denkmed et lmvnmdigt SmiL idet hnn skmldte sig York-is dem. Inn san onko lløjst iniststcvnlelig nd. Binden havde revet liendess sumka knstaniebrnne Haar op og bragt det i Norden, san dct sna nd, sont otn det ikke hand vnsret redt i en llaez hendess nette, asrbare lille Hat var lslwst of, lnsndecs Kinder blnssede, og llendes Øjnt sunklede, niedensJ hnn lob ap ad Trappen Hun lignei de aldeles ikke en ndstadig og værdig Sygeplejerfke. Tn lnm lmvde naaet sørste Sal, aabnede hun udeu nt banka paa en as de Inanae Tore i den lange Korridor on trundle ind i et stott, Tmnkh lnft Vækelse med et bredt Osørnevindn Alt berindc fvarede til l)inanden, alt var snmgfnldt og vel ordnet, ikke koldt og videni skubeliat nten lnnt, blødt og bygacsliqt nted Fløjel og Puder. Man knnde ikke ønske sia nogvt more fuldkoms nIent i Retning of Arbejdschrelse· To nnae Piger. sont begge var her for at lasse, be boede dette Vwrelse. Den ene stod og fau ud af Vin dnet, den anden snd maqelig tilbagelænet i en Sto! ved Kantinen og let-sie i de stnderendes Mannedsblod — eller gabede i lwert Fuld bog ved det. Don-, flanke og eleqant klcedte var de begge med smnkke Anstgtstrch og nlustelin soldninm og idet den ene Vendte siq om fra · andnet, ntødte Makie et roligt Vlik fra to smukke, ntørfe Lincy ooerfknaaede of fine, Inørke Die-Wimper Hnn var fkøn, denne unge Kvindlu tnen alt for bleg, i det mindfle for Lieblikket Med et ntnnlmodiqt Sknlderlmsk vendte bnn sig atter bort og qav sig til at tromme paa Pindus-D da lnm sau, lwens den indtrwdende var.· ,,Etakkelsi Vanil« ndbrød Altbea, reiste fig fra sin Linn-hol og lmldt Marie nd fm sig i Armslængde, »in-or dan er du doq kommen ud i et saadant Uveij Se paa l)ende, Jonna, bar du nogenfinde set en faa forstyrret Skikkelfe?« ,,Aldrig«, sparede Johanne, uden at ophøre med sin Tronnnen paa Vinduet. - « i :.·; »Im liolder nieaet af Blassh den feier Spindelvms vene hort, on David liar fulqt iiiizi liae til Poeten Hatt vilde gerne liaoe onsret ined ind, nien ieg fagde til hom, at du lioldt ikle ai at tage iiiiod Mit-nd, foni dn ikke selv liar indbndt.« »An, din Gang-! Medlille David er det en anden Saa. Tet kimde liave inoret mig at se liani. Jeg faude til Joiina, at linn skulde kalde liani tilbage, nien linn ffrasininedg blot den stakkels Dreiig.« »Im ikfe Utalneiniiieliaiied til diiie miriiie Udtider,« saade den iiiiiie Piiie Ved Vindnet uden at vende fig om, ,jea var nar oed at flan iniiie Knoer i Ztiikter og Vin diiet nied: iiien Miren var ikke al den lllejlialied værd.« »Wind dia itle oiic iieiide.« saqde Altliea aodniodig. ,,linn er i daarliat chnniør Jeq vilde viere bleoen nde ai iiiiq sein ved at here Daa liendes Troiiiiiiei1,kivis du ikle vor kommen i rette Tid soin en Adspiedk lfe « »Mit ligiier dn diq selo —— og Davidj iedbleo hun. da linn liaode faaet »Adfpredelsen« anbragt i en Stol, ozi det lirnne Haar glatten »Fortasl iniq nn, livad dn liar soretnaet dia.« »Jiitet sierligt. -s— knn det kiainle.« »Tet amnle fiele, nbekmgelige Arbede som du al deleiz iike er skabt til, og sont du ikte biirde give dig as med. Tn laster dit Lin bort nielleni alle disfe skrækkes liqe kliennesker med deres ulivaaeliqe Klager. Du tret-l ler Tag oq Nat on oirer dine bedste Aar, ——— dine aller liedsie Aar. Du blisoer aldrig nng og sinnt niere. Jo, dn er sinnt, det siger Joakim sOa livorfor brin qer dn alle disse Ofre? Jeq knnde ikke Mre det, og Jolianne ikte lieller. En skøn Dag, naar det er for sil de, vil du finde, at det bar altfamnien vasret til ingen Rotte: iiien saa er Unadomnien dorte, og du er ndslidt.« »Ja«, saqde Marie oa san taiikefnld ind i Fäden Paa beaae Sider of den ganile Kantin var smukke Vimiiialerier, den faniaritanske Koinde i blau oq lwide Klasder. og de ti spedalske, oa den barmlijertige Sama ritan: nien de aainle, enfoldiae Malerier passe-de ikke i det elesiante Vasrelfe De vidnede om auddommelig Varniliiertialied Karliakied oa Frelfe De var aldeles ikle vaa deres Plads lier »Du fkulde liellere oiiciive det, niens Tidserf veds bleti Altliea ined sin bløde, belierfkende Steinme, ,,opgiv det oq oend tilbaqe til os. Du bar endnn ikke taget din Eksaiiieii, oci sdn fortjener at faa den med Ude kelfe. Korn tilbaqe, Marie, spild ikke din Unqdom mei at lave Omflaq oa farbinde modbtidelige Saat-. M« tilbaae for at leve Daniielfens og det gode Selskabs lith re Liv med as « »Da fromme paa Vinduet fom Johannes-« soikdc Marie godmodig, »in-i Takl ch er fuldstændig Mit-H med min Lod i Livet. Jeg vil ikke hatte den fat - Verdens Damiette og Behagelighed. Nej ikke en W for al Verdens Lærdom, ikke en Gans for at blive « dyqtiq og flog som du og Fauna-« mai-Wo