Det, der besinnt
In can Ort bestu- Micheli-,
Gl- 40, Il «
Maria Magdalenr.
Gan til mine Brødrc og sig
dem: Jeg jarcr pp til min Fa
der og edel-L Faden og til min
Gud og oder-s- Gad.
Joh. 2(), 17.
Lass- Joh. 20, 11—18.
Det et Maria Magdalene, Her
ren beder om at gaa og sige til
hans Brot-re (Tifciplcsncs), at han
fnrcr ou ttl hakt-J Jud-or og den-s
Faden hans Gud og derei- Wid.
BE fkal denne Gang betragtc dun
ne Kvinde noget Inn-more
Eidst lagdis vi erkc til, at lum
kom tkl Graden tidlig den forstc
Dag i Umsa, og da bxm sau, at Ete
nen Var framsltcL løb Oun smka
og fagdcs til Almstlenc »Ernst sog Jo
hanns-A at de tnogens lnwde lmrts
lagst Herren as lslraoxsm ug do
thun m dr andre Klsindcn se Mur.
W, H vidfte ikkcy hoc-r de Empde
last haus.
Her set vi licndc Allmku vcd Osm
vckh lwok hun War III-en Cur U
grasdet Htm er rimelwui illa koch
men tilbagth for Petcr og Johan
nes attcr hat fokladx Hlmocn zu
er gaaet hjcm (V. Im« LIan staut
saa alone Incd fin For-g, Jnn or
overvældet.
Jmidlcrtid kommcr nun Uqu den
Taufe at figka- ind j Numm, W
der set bun san w cctzlc sjdde is
Iwide Klasder. en ved Dovedet on
en ved FOR-me book Zesu Lege
me bar Haku-r
. Vi mindcs her, at Jesu Winw el
Ikk Jsspsts Grav, kwori Jesus var
legt, ikke var en almindcliq Nun-,
men et Gtavkammer, lmgget
ind i Siden af en Klippe
Maria talcr ikke Eørft til Engl-:
ne — manka forstod lmn ich-· lmud
Slagsis Verse-neu dist vor, Zum saus
mcn de taler til brave-: »Komm-!
hvorfor gut-der du«-«
Hun spat-cr- ,.Fordi de have taget
min Hei-re bott, og feg vek its-c,
htm- de hcwe lagt bon1.«
Det et faa fjcsrnt fm bende
Tause, at Jesus Hulde oære staaet
op af Graveu, at hun fom for til
Diseiplene taler am, hoer de hat
Just ham«. Der ek tun den For
stel, at bun fjr shng »oi vide'ik
ke·«, uu figet hun: »jeg ved Use-«
saa vi ser, at nu er bun ene.
Det Mes, fom Maria ikke ven
tet nagen Oplysning fra Englene
em, hvor Jesus er bleven af; hun
« vender stg om og set Jequ staa
det, men vidste Me, at det var Je
Jefus statt til heade: »Minde!
hvprfor gttkdet du? Hvem lebet du
sit-ts«
Ostia geniert-die ikke Jesus, htm
ken of M ellet me Risteu,
Z
bott, da sig mig
hulscthcmspsviljeg
Wer til hom- Denkt detfom du
W
Her tales ikke blot am at have
,,lagi’« bam, men am at have «b a a
ret bam bort« og at ,,tage han«
Hvor det dog giver et lebende
Jndtryk af Stemningen, rimelkgi
vis ikke alene i Maria Magdalenes
men oafaa i andre as Jesu Ven
ners Sind
Paa den ene Side Mangel
paa Tra paa, at bete-S Heu-e og
bedste Ven var opftaaet og var
levende has dem. og paa den
anden Side den dybe Sorg og
en Kerlighed der klamrer fig
ukokkelig fast til selv den døde Her
te·
Saa Maria Magdalenes og de
de andre Jesu Disciples Mangel
paa Tta under disfe Omftændighes
der taalet inaen Sammenligning
med den almindeligr. Ioldr. sorg
ltfe, Muteresserede Vantm
Jesus meet-ker, at Maria ikke ken
der hom, og faa kaldet han hende
M M: «Maria!« Ia fo, han
sandte heute, as un kender hun ogq
swicsuoasiaertilhompmsdes
W: »Mit-han« hvilket betydek
M
solltet Mag der er stet i Ma
rias M, idet Jesus newner heu
- ava, øq hxm i Stedet for
M hsm M ded. »baa
Det er vanskeligt at forstaa den
Begrandelse,« Jesus gibkt for, at
Maria ikke maa rsre ved ham; det.
dkr lynes os rimeligst, et, at baadcs
Marias og Jefu Difciple overhovedet
hat været tjlbsfelige stil at missen
staa. hvad ban forud i fin Afskedss
tale« havdc sagt om Samfundct
med bam eftcr Opftandelsen. Det
stal nu ikle vcksre·leg emligt mcsn
aandeligt, og det stal scrrltg
besonde, efter at ban er farct op
til kssaderen og hat sendt Aanden
i sit Sted.
Dem-ed stemmek det Budftab,
Jesus sendet Maria as Sted med:
»Gaa' til mine Brsdre og sig dem:
Jeg faker op til min Feder og
edel-s Fader og til min Gud oa
eders Gud.«
Det var den Hjemgcmg til Fade
ren, som Jesus i sin Miledstale
ibavde talt laa stwrkt om, der tm var
sforeftaaende, det skulde Maria min
zde Brødtene onn.
« Vi lægaer Man-te til to Ting
her-: Jesus kalder for fsrste Gang
Difcivlene »Btødre«: nu var alt
færdigt til at Vatncforholdet til
Faderen og Vtodetforboldet til Je
sus kunde virlcligaøreås for alle, som
ttoede Vaa baut: og dog siger Je
sus ilke vor Fader og vor
Und men »mi» Inder og edel-E
Fader,« »min Gud og oder-Z (I-311d."
Nud er Jesu Rade-r fm Eviahod.
lmng Tisciochd Ruder soc-d Tun-n
uaa den sørftefødte Proben
Maria kom oq Sorknndtc IMP
lcsmx at lnm lmvdis frt »Im-km N
saqdcy bvad lnm tmde kam til ben
de.
Oun kundc oqsaa glnsdis sig ist-d,
at Jesus imde sagt. Membrer-:
Fachk sog derei- (83ud, mm »weer
Fabel-" o-.1 »Werk« (S«’siu.« Hnn Um
altfaa felv regnet cui-d.
Et og audct fra.Danmqtk.
Im bar nu lxrft Beretningcn om
Samsundetsk Platz-nahe diskoprce og
dist Cør to san, ot man sqak ovljmst
Dankt-me om von Folk oa dctg kir
keligp Arbeij i bist ftore Amerika
Og jcg kom saa txl at tcknke von-.
om jeq kunde meddele lidt bewiein
tue-fra, sont vort Full dekovre tande
lmve lidt Fornsjcslse as at lasse. Nu,z
man kan« not san nogct at strivcj
onl: tbi snart sagt et alt godt i
Rande-« hetbjemmky hvad entcn man
saa tænker vaa det kirlelige Arbei
de eller det nationake eller Politik
ken. Den fidfte er der figtig Lin il
for Tideu. Lampen dreier sig navns
lig om Forandkingek i Grundcoven.
Der er et Jan-flog fromme, der gar-rl
ud pas at spre Grundloven til-i
bage til den aprindelige fra 1849..;
Am dette iættet Wiet sigs
as al Mast inwd. Bande Lands
tinq oq Fisle et nn splist, og
der stal sqa fnart here Genvalg til
bche Türs. Eftetsom det set nd
vil Vensttepattierue Cde staut sam
men i denn- SOO bist-tot seite.
Itendetkmfaavækeuokomdet.
Det vil vel interetjete Kirsefollet
detme mete at bitt lidi Im de
Urkelist III-hold og det kifkelige
Arbeit-e Wiens-m 1
Jeg vil saa beannde mrd at sor
tælle lidt fra Jndrcs Mission-Z Som
mervme sum blcv afboldt i Fre
dericia Ists-Ist Juni. Jeg naactrI
at komme med til det Moden on im
kan altsaa form-lic- fm førsmsaand,
bvad jeg bet- vjl meddele Et fan
dant Msde er jo noget i Ligbed med
Aatsmsdetne betonte Og jeg In
fkede dekfor at komme med, at jeg
kunde kaa est perfonligt Jndblik i
Missionens Arbefde og bele den-s
Gang. Elleks man jeg afbolde mig
fta de længere Reises-, fordi de ko
stet for meget for mig at klare det
Nu angaaende et faadant Msde,
da et der nu den Fotskel paa det
og paa et Kirkefamfunds dee,
at alt, hvad der skal hedde For
handling, qældet tun Missionsbes
styrellen, Missionærerne og andre
som hat optaget et bestemt Arbeit-e
i Missionens Tjeneste. Delegatet
hat Missionen jo ingen Btug for.
Den er jo ikke noget organiferet
Parti, og fslgelig kan de fotskellige
Kredse af Mission-Kenner ikke sen
"dse Deleghter med Tale- og Stem
metet ved Fothandlingerne At det
er fauledes og ikke anderledes, det
for-staat de vist godj, som er kidt
inde i de kirkelige Sage-es Gang.
og over for andre kan det vel væke
tillttælleligt at bemærke, at i en
Fels-Kiese, hvad vi je hat hoc-i
W, Mid- det vel komme til
gt se for Wordrmbe nd, M de
ist-We W Miso-r aller
M pud- hver Tor Ha giv- its
ad ist at W Wie-ed- Cass
PM, M es Dei M Follekiks
som de- selv siget, Virksomhedet, et
Arbejde, osg ilke Panier-, i alt Fald
ikki med nogen kitlelig Myndigs
tolng eller Stykellse. Dem gælder
faa ogsaa Jndre Mission og dens
III-beide Lg ud fta dette holder saa
Missionen sine Aaksttmder og an
dre Moder og øver hele fin Be
drift. Osg baade Missionen felv og
Follekirkcn og det hele er maaike
ogsaa bedst tjcnt med, at det cr,
som det cr, og gear, fom del gaar.
Om Mpdcts ydte Gang hat »Dan
skrren" maaskc haft noget at med
dele fsr dette kommcr til Vlair.
Der-for vil ieg nsjcs med at Aste
nogle faa Vemcrrkninger om den
Side af Moder Det begyndte mcd
en Gudstjcneste i Milaelis Kirsc
vsed hvillcn Provft Zeuthcn chkasst.
Zeuthcn aabnede og indledcdc MI
det, og en Provft Manch prcrdiledc.
Tot Var gode verschade og forma
nende Ord der lod. Rasse Tags
Formiddag blcv der lzoldt Alter
sang, og saa at lige alle tilftedcvass
rcsndc gis til Herrens Vord. Pastok
Ein-. Eskcnicm Ksbenhavm holdt
eriitetalm Sau lasnge den gamlkl
Provst Blume lovcdc. vax de: altid
Mun. der holdt eriftcsmaal og Al
ter-gang. Eiter bang- Tod Um- det»
Vætct Inn-»fort, Her hat staaet soc-T
det vcd Miisiwneuss starre Mein-n
Lq faa awaacndis Mai-wiss fäalaldtc
Eesfioncr er der at We at forudlsn
Vesmkolseng oq Missionwtrrnksi fast
läge Moder lslisn der Zdoldt en Tol
offmnlige. del-I mod almindkslszq
Taler on del-J Moden Emor et cllcr
anbot Eimus Neu mdlkdet og der
mrsst drøftch mmr Ort-ist san nat
frjt for alle, ou tmka csgsaa Elekt
lmvde noch at Wen »Bka Mka
,7ra Staudcrnp indlcdto et as ham
jscslo vgl-U Gunst-, disk bed: »Lm
kTilbagcsgmmC ou dann-d iågtcdcts
Jtil LIIiHsionm Hans Jndlednmg gkf
use-it j Zwrgcitmmlcsfornt Don ,
stets-satte 4 Ewmsmaah leszs Vis
soarclse Lmn month kunde sajtslua,
om Wie-sinnen var Hain-: tildagc ol
ler ei, set im den Erstling, Mie
fioucu indtoq fm Weg-indessen af.
Tjszsr Zimmer-mal Hin-: l- Hat
Order om Kot-set og om Væckcslsc
den sammt- fkemttckdendc Wind-.- i
Indus Mission-—- Forknndclsc gut som
i tidligere Dag? Ei Er der nu den
Jvek og Alvor i di- ttocndcs Vids
neåsbykd og dqgligc Bekexcdcslfc, fom
Tilsasldet var i tidligeske Tom-?
Z) Er de tkoendcs Stilling over-for
den vmmo Werden saa klar nn,
som den hat vastet ist-; eile-c var
man ikte saa snmat bcgyndt at dra
ge i Aug samtnen med den dtdks
Flot? (her nævnede han etsempcls
vis at sidde i et Sogn —- ellec Me
nighedsmad, gaa med til de von
ttos Selfkabelighed og sägt-) 4) Er
Offewilligheden til Guds Rigep
Sag sagdan nu, fom den var i Fid
ligere Dege? Som sagt, Moe satte
M hele hen iom et mesmaab
men man kunde not strntw at han
meint-, der var Titwgemmg og en
Dei Frontfotandriug i Missionm
Og de, der sendet lädt til Moc, ved
je, at hast siksl not fa- det sagt bou
de starpt og kommende hoc-d han
hat at figr. Ei endet Spsrgsnmal
ksn det del im verte- om han altid
kam-net W läge pag Deo-det
st Spirgsmaab man jo osgfao kan
vende imod fis felv need Henfyn til
hvsd mcm selv figet It Max-s Tale
tkke Var et Flog I Lustrn er oij
MAer nos. Eiter alt, lnmd man
Imm- 031 san finde us» hu ist der
vxst en Tcl as dom, fon: ksgsusr im
til Indus Mission, oq namh-: blandt
do muri-, sum spjllcsk M set Melodt
"med Henfon til trifft-läg Kaum ku
krisusliqt at fastus »Ist-R Miso man
«kundc jo san fpsrgex Kan man vens
te det anderledes? Hat cht ikfe al
-tid gaaet saadan, at eftcr en ster
Unstelig Vækkelfe er disk kommen
Bette ynkeliac at qao lidt paa At
kord med det ene og med det anbet
Jeg hast-er fka min tidlige Ungtwnh
at der blev talt faa Inequi hsjt om
en ualmindelig stor Væftclse et Sted
hat-femme Men san bitte jeg ogs
fan, at den gamle Pastor Man tmed
de 400 Fortællingm engang kaml
wo et Bei-g derben. Og ester dem-z
havde han udtalt, at vist var det;
stet en Denkens Gewing paa det
Steh. Wen han hat-de saa ogfaq be
wertet at det var bog vist ikkc
kommen videre med en Del af dc
vakte, og navnlig med en Del un
ge, end at det med der-es stiften
dom not Lande blive til hvad dct
Mulde. Tiden piste ogsaa, at Man
havbe ille M feil Ren fvm jeg
seid IS bitte pag Moes Tale- san
Mike its, at hvokdan man end
set m det,»mau W »Ste1«
well-m tue-He og matt-, lau for
maat hist Wen er euer noqen1
oillet spille cn Rolle, saa hat de
stukket Hovedet samtnen med de von
tto, og san di- meft suldblods. for
at faa fat den-s Kampelpil igennem
Og hvox man basrcr sig saadan ad,
gaar det j Flsjten med det laas
kaldtc Skel Mcn nu bottset im
slige Ktuntspring, san et der det
ved den Tale ont det surrte udvoks
Les Skel og dcsn Epmnding mellem
troende osg wntro, som Moe og an
dre sasttet Erenh at den dar ikle
de nsdvendiqc Forudsastningcr. At
klare dette knnde not jage mauge
Ord, men san Ord kon vel ogiaa
Aste det. Og da et del kott at sige
dem-. Fta den forste Tib, jeg can
mindes, fra Midten af fertige Aar
hundrede, da var der ingen Mangel
paa Stel, dcst var boade langt og
hrcdt· Da knndc en Lcmmand blivcs
fckngflet, blot fotdi ban kalte et
Guds Otd sinkt-lag i Hufeise. Og vi
jandte var tslksiistlsnd for allehaastdc
Spot. lövor vi famledcs til An-l
dagt i et »Oui« iaa bavde vi gerne
en Floh most unge, udensot Vin
duerne, der lavedc Spektakel for at
soksmkte o-:. La det, at faa uogcn
Stett i Rossi-m staat man gik iqcns
nem en Vo. dct harte vgsoo med
dengang: bist var da ikcc for at flaa
os ihjeL ner for Leiers Eknld. Ef
tek at des sur gar-et us Moden a!
kmnpe mei- den Ema-T- Vsmbcm com
den gamlc Cursulgtis Lcmprivdikam
Peter Skmikmnbom Iwn ot beim-.
cn Amst, sen nf de Hoch for svrizm
Qxl Bett-fu« km Fkncsn visus Vom fna
en Del Zeigt-» der var blau-n dem
form-et vis) et Fahnen-ou de havdc
haft. Nun s.:. dot vor je atmet godt,
mente Skr.1-m1cthom: ask-n fom der
lau for tmm nltid at gaa lige paa,
saa fksd tun den Bemærcning udz
..Men W hmdr dog tmve Lyst til
at spat-ge ein J lmr sum-: alt des
for Jcsu Rad-ist« Ekvld? tbi da im
og andre i tidxiqms Tag-:- dwg mu
kring for at forfnnde Hut-:- Ord,
da. jik vj Progl« Ja det nat don
goug, misn nu bar Binden vcgkdt km
nu faak hin-Hm Paftor Moc csllcr
nogen Orden Progl. Eordj do for
knndek »Und-J Ew- NssL Im gut
nlt atmet nlat m still-e ak. tnmd M
engem-. Eom un i. Efsrk at nxkpn
Msdefi Rrisdckiria Tor ver mun
Hundkedc ritt-eisenbe, men Bank-us
faltfaa ogsaa manch JffesMkEsäo:n
solkt var zsilliqc til m muss inm?
des-me States Da give dem Crit Les-IT
km- Ovhold ca Bian Mode mutal
te ogfaa III-des uaa den most aner
kmdmde Maadkn Zan nu at vile
tote mu Hab m For-folgend fta
Vordem- Side, dct vildcs blioc noqct
trivielt ellet vilde bfive »aus-et
forslidt«, som Bisses-den i Eil-en
havu iagde foklodcsn paa et Missio
ncermsde i Slaqelfs angaacndc vis
se gndclige Tab-manch sont man
kunde holde paa med, cfter at den
egemlige Kraft nat aaact as dem.
Nej vi W sink, at an bar vi von
kwnede Dage, brav Fokfslgelfc an—
gam-. . «
Men M et der spng dei at be
tamke, W, der stod for mäa Tan
ke under sses Tal-, at set et vel
sin Sag for Puppen at fette du
sog meqslm Mfeu Ist-d Affen
driug fes set-den« It des Muts f.
Eis-. Iak selbe disk et afholde sitt
Im at lade siq vwlqcs ind i Sonnt
Menialnsdcsmadz tln Iwad san
Vmsshmcy naka de glat vcrk tagt-r
dis ins-It aobmbnrt Dann-o Allen-Ie
sllsr t!l Alters oa gimst de most let
sjndm og vontko Forlovede en Kir
f.—l:i Vielle, tue-d Foksikritm om. at
alt » i Lsden »baade sm- Mud oq
lllesismsskct«, og san tut-get anbet«
? ..r Zusetken itemnusr med Bibel
clllsr med KirkcrituaL da ikke voa
andcn Munde-, end at der man as
rcsi csn Del Kunstet for at faa det
til at fotliges med de og de til-feli
ae og bibelsie Forfkrifter. Og at
ville give sig ind under det. at i en
lovbeslaaet Folcekirce nie-d Konqe
oa Kirkeminilter er en thft nsdt
til at handle, sont han Str: eller
at isn Pnrit i en Fkikikke ogsqa et
toungen til at rette sig efter Flet
tallists We for Mk at faa sin
Mist-d »von graut Papst-« —- det
er bog fet flovt og ktybeagtigt, laa
det man der helft Eies med, Vil
man som Mk blive siddende i en
laadan bsbylonist Forvirklng, lau
er dvt vift weit rigtigt at vedgaa det
sorgt-läge ved det Samtneniutium
man hat laa vel ved Dabefont fom
ved Alterbord og snatt belügen
nem. Og san man man jo ogfaq ie,
om man lau finde Hvile i den Tro,
at det et Guds Billie, at man trods
al Uorden og Fowitting stal biive
Meer-de ved det. Pan den Munde
las jeg sel- m det, mens jeq stod
idetDekvtttstkafdethelevarkab
for faa Aar siden nedlagde sit Sm
bcde og offentligt gcw five Grunde
for det, hvor han blåndt andst gkw
Prassterne of Jndrc Mission at be
»tasnt’,e, om det kunde ges for dem l
Lirngdm at talc, som do Jjotde om
da aalmcs Ekel ou Klsst mellem Ver
Tom osg de billige og scm soer stan
Jg raste Prasstcr for mange af den
ms votttro Bei-dem og ved Daab
Ja Nadvek f. Ess. vcrre bund-u- til
m kalde dem« ,,aode Kristnc« og
»Ist-koste Krisis Brauch Ja, der
lon not være noget at tasnkcs over
dxa disk dog her som i alt gerne Kul
te vwre nogen Summe-mästan no
kuksi Logik Nu for mig staat dsIt
Jagdan, at der or vift innen fix-selig
Retning indrnfot Folkes cllcr States
kitkem fom ben- Grtmd til at toll
laa mcget hsjt om ..dc rrnc Linie-t«
oa »klein- Standvunktssrc Og tut-d
alt dcst lcm det ogsaa verre, at dct
blivcr ich til sna vmmcst med bit
mir Linien ist den Tid kommst-.
at de fand-e Kristne blivesr »udcluli
let of Sniiagogrrne,« og at den Tid
konntin swamp dist er der Jacke end
Vibelen der veget- paa Ja der kun-:
de vaw inm- im del Mode, jegi
kundc lmit Lqu til at form-Ue lidt(
mu. Me» san vilde mit Styllc uukl
lilich im- lanat, san dcst iimr nasse-»
not sur donms Mana. Men jcsg mais-F
doq lmve sagt. at Inde Mission
am- rt lwrt oq qodt Arbejde lust
liiisiiich Rom der lknl tells-Z om ei
mit ltiftcligt Arbvidcst at vasllts
Zniidm og føns dem til Monden-:
Troiiv- da » Missioncsn anbenlmri
drn Nrtning, lom hat link Garn
most abstrakte Da lwad dsrcne To
net om Svnd og Naade einsam-, da
et der ilfe nosact at klom- ovet. Det
tc qasldcr nu nalmlia Missionwtmig
m de wide of tlllislionrnss Prasstoin
Bei-d Zidcsn herai er der lau en
FlsL fis-m liildcsr list ler den itirrc
N(-tiiiim. Zaaoidt im iorimar. lmr
denncs Fløj most fine Tillmsnaetr
blandt den migkc Fliegt Prasster
ozi Lassiolt Men im liak ille end ,
nn hast Leibde til at komme i
nur«-etc Bomring used disle Men
kiicst ils-i im llal derior ikke siac
dier om dein. Ilf et oq imdet
lkksxirikkii Hm Etat list im di- Zile
lynes jeg not at der bar værct en
ng andcn Streng, der knndcs le lidt
oovelig og Maole ogloa lidt cui-J
vilende ud. Men Tiden iaat jo
visi-, bvok de linker lieu. og lwad
der ei vcd dct ny Bis-. lom de vi!
imm- irrm til at Mc lot andre-.
Matt Tid kommu- Naad, iizjcst man,
km laadcm gam- det oalan ais-d ann
Mims Ftrmwniimm at do ladet sia
issisdse lnsdsmmcn ritt-r at de link
instit den-s Vorstelm
Jeg lom til i Forbigaaende at
naimks Visiopmsn i Kobenlmvm M
nn kommeij til at tænle paa ham
igen i en vis Anlcdnim1. Som J
dewvre io not hat fet i Bladeim
er han indbudl as »Den dansie
Kiste« til at komme der-over pas en
Rund-seist Og det ltpet oglaa
paa, at hqn hat spared at hqn vil le,
om han kcm le Ajlighed til at kons
me nieste Sommer. Jeg kommt-r
lau til at make ma, om ikke »Den
fotr. Hirte« kunde faa Ltzst til ag
la at indlfyde hom, hvad so etqu
vilde Fisc. at bque Sau-fand l Fore
aiuq mmäe lsgge Refleplxmen for
hom. Lm faslvcs den Zaa vil sitqu
for min Tot Not Tini-, at im Juno-H
dcst hde daer ksut km usel oasaas
hom- fm Weinwan mu dvt scetktz
Tot burdc nu, for at imsvms wiss
Tel, blivc ljdt men- bsktendt tust-:
bjcmnuy lwad »Don sofe. Kirsc« ist-.
Da hvad Biskoppcn angatx da san
jcg ochy at im bar bot-: lmm to
Gaum-, den rno Gaan von des umson
te Mode i Slagclscn oq nu for nnlig
lssrt lmm prwdikcs i kommka bot-.
Og han er en Mand, der giver et
godt Jndtrys. Han er innen fast
lig Vaskkelfesprasdikant, fanden fom
man nu plefet at forftaa den Ve
nævnelle, men alligevel et der verk
kende Rsst i hvad ban taki-. Men
ellers et der noget rigtigt btzltrtendc
oa opbvqgende ved at hsre hom.
Hon vil vift ikke regnes bestemt til
nagen sit-selig Retning. Don bar
reist en Dei i lldlandene, og det hat
vist bevirkm at han er «- i and
For-stand -— bleven noqet »du-bliese
liq«. Og Jan er han vgsaa as en
Bisp at være meaet falle-liq, iaa
det stive, hsivtasdigef bat han ikke
mcd at gtrr. Da saa ondnu dem-.
Skulde Den fort Mike Inste hans
Bei-m og kunde lide, at hqn Walde
have libt mere Ovlysning om eet og
endet bekame, end man Iaa del tun
site bei ved at fktive, saa siucde jeg
gerne taqe ind og take med hom.
Jeq komme- M pfbmhavn means
Null-m alligevet
Wtdau jeg selv hat det, vil
Maske de Wiss-, fom W fis lidt
om mig. Jo. its her M M
du vll de fic- efdtt W MIWD
qu er tm og da ude her II der for
at W Mit M M Ists W
M miu m Ums
s-"v""
En
halv Million Tændstikker
i Minuttet.
Dist vil taxes onus-out et
Micmt at lasse deune Än
not-ve.
bit-denn Des las-er den. or
dest- blewn qtmgey brugt
og koste-c til sädx ca. yg
Million Tamdstikker alone
her i Damiet.
Dest. giv» Pokentilliag 0m,
brok uuatlvnsrlig Tit-nd
ntikkcsr m- blevksn i dest
auwkikquske" konk- dsinL
ge Div.
Eli-mit de llundkeclek sor
ter Tasndstiklc(-r. smn ka
- brjkisres i U. s. m- ktm
est-n den beding
-
Dein boddisr »Sakk« Home
)latcs.h". Den kalikikcstses
Ak anmoml Mateh com
pimzn Don ists chsmmets
"l’It-n(1stik.
»safi1 llutms Man-him« m
ltst at Ins-gi- « tue-n hel
ler ikkts alt sm- lest —-—·
hisn ssk sjkkms i disk-holt- Fins
sit-Inst
l)(«n H- unlmimlklig sung ng
Mit-Hi Atti-P Sjkkosrlltkck
l)(-n knshsr ikkos misns end un
Jns sing-; schlug mit-Cin- --
for-di hwr tsnsssto »sufee Home .
Mmtsh·’ er wirke-M- e-« Tit-tut
Nil-L disk tusndmt
E MS. Eos alle Uraschima- Porlang dom.
s- BRHT nxcw M
— — —- THE NMPÆENMUSO
LIE-» YOU-N YÅ THOSE Amt-u- CVNNAST IS
wos- Laufs-; JNI 00 MS B DER-D
.« Usjfjäsaosotsss Auc
-Ieu««ths mcrs may
Iwane-c com-w . «
?' IMD W OWW co. «
« TbeBCHtA n« .
-« disp!y s In WMINATES bot-Im m s
» d new vpstd dete- Ckkuot ure
Monostr.c hmphsnsnr uvs- Isoc
Hx - ·
-««V bkmk BWIES Amt-IT- « EMH IMN
,
.Q.
ftavn, molk-m Nasswcd og Wurst-.
Prasstcn i Hannmsk tnnt Trade-foin
lmk mdlmdt mig til at holde Munde
tjcsncsfus i hast-J stim- m Eøndam
naar km konnt-n- dcrinsn. Lg san
ital Im holde Moder drrcmlrrtu en
Ugw Tjd rllct to.
Zao en vesnlm »Oui«-n til dom« d»
wish-r at modmac m hat-an.
J. Podolsk-m
kliusihldu
-0
Fka Hvervsgslivet
sp— a -»-s
Ris des Fatiitp
Fotleden blw en Mond akteitci
ret, der faa nd til at vaste paa en
Omvanceks wol-os) sidite Stadi
um, Watte-D itiddm oq forsultm
Dommeren mnlktetede ham 81000
for Tiggeki. naturligvis med den
Danke-, at Monden stulde tjene dem
as i Fængflet, ttIi der var intet
Hat-b om, at ban Lande betale Mult
ten. Mcn til alles Fokhovfelse tog
Monden fkem en 8100110 Seddel,
gav Dom-nisten den og satte siq ro
lig og deuteln-, til man sit den byti
tot. Da man nu underspgie hom,
fandt man flere af sammt Stags
pac- hmn og tillige en Bankbog paa
flerc Tusinde.
Hvav Nytte havve nu denne
Mund af sin stote Junius-, nam
han ille We Saus not til at bru
»ge deu? Bed at qaa omtring og
time med Lommen fuld as Benge
ssadex han io bem, som as Nil-ven
UShsd mgq tigqe, da han jo qiver
Publikum bei Indus-L at hper Tig
;qer er en Lebtage-.
E St samt samt-r Mdet i bei
jhule tm- drevet as Secvopboldels
»Mit Instinkt- —- W oi ist-Iler
Istvefmstdetharnmseswqe
nck til M. W et TM
Jiitelligctis. Mut cst Mismiestes
stummen-.- isuldr mit-is wxms end
blot at iman Tot link-do vkde, naak
del liavdcs not, ou at Maus hist sam
lcsdis uaa m Mandat Man im- alle
.Mctmcsssck bar det.
Im harte en Hain on Nigmand
form-Ile- at hatt-J itakikss Wust var
at tjems Visimcx ritt-r m haii limide
dem, var der innen sum-» Mlasde
ist-d Mii. Ein-kniste- EanesZ qu
dag, hoc-m nawa at der or noch
lsftksnde, inspircrtsndc : at kasnipc fig
from mod ist fort-im Mani. Dei-ne
Fremstkidtsdriit hat ansporet til de
starsus Vedriitcty vaindelser og
Fremfkridt i Werden og vastet Men
nesseilægten til ubensgnelig Beista
nelfe. Men sont hin Onivanlet, at
tigge »Pennies«, til han knnde iaa
en Oundredollarsseddel at lægge til
de andre oa iaa væte rissest-T det er
’doa et last Maal for at Mennefces
;liv.
Kan vasm Mandens Opdragelie
var Stle deki Maasse haus Om-s
givelfer aldrig hat vætet meint sor
fkelliqc ika dem, han levek i nu, og
han vilde ikte glæde fis ved et an
det oa bedre Liv. com han« for-ge
dv Fortune kunde give bamt Lia
tuiinde andre kunde ban ikkc have
sia over sin Dom-agele
Entrn dct nu er Momen, Kreatu
koctte, Hinlen, Hammerm Hande
len, o. s. v,, den ene Tina hat al
dates Interesse Dei er hece de
res Verliert Naturen med denp
maanoldige Undere oa Sksuhebm
Mem-essen Vid oa citat oq W
Frembringelfer: hele den state M
travle Beiden med den- SM
hedet, ca de forskelliae Meintest-e
med der-« Adolf-H M, san-ev
oq Glieder —- dst Mut may II
snt Abschnittes-IM«
im ri- Medam tic at w sitt
hat«-Ja faa min· W is