Det anhet Has.
»Hm-ev STIMMin
Mem Bude-sah
Oversat
sra »Delineator« for »Dansteren«
as
Johannes Dom-Ind,
Chicago, Jll.
CSlutteU .
ch lasste Tilstaaelscn, sont var astvuugct Joseph
Smith, at han, sidon Maniscitet var givct,«ljcwdc- lcvet
med sine sem Hasttucr og cllevc Vorn. Dg dissc Masiid
fom hjcm og Prall-de of, lworleded de havde gjokt docm
chnder somit-rede «
Tot suldtc miq tin-d anmclse og Assth Licht
da hat jcg cndnu more trttkkct«ntiq tilbaqe sm txt-selige
Ktedsir ch betragtcr mig jkfc sont en stasaldcn. Jeg
hak- ikke reist mig sor at befasmpe Faust-us i Tuba-nai
let Maasse sog but-de gsxx det, der-sont im var en
Mand. Jca san lidc at tasnkc at jm durch lwis sog
var en Mand. Men sont Kvindc gnscr jcg tiltmgc for
Osfentlighedm og fra Saturn og Bann-rett, det vilde
bringe over mig og mino nasrmcstks og swnsstkk Hund
godt vildc det ogsoa cum-?
Der var im, sum protestcrrde jun-d, at on of Kir
kcns Ostetstcn sont var Polygmnisy bclsoldt sin Mir
Stillan. Protestonth blrv sokkastrct Hatt led Pen
qewd og social Ostrakismc . «
En mildem --— den bedstc ou doatiaste blank-i dc
ssdste Pages Heilige skrcv en ofscntlia Artikel imod Po
lygami og Wirken-J Dcltagelsc i politiske Forketnnmcr.
Han ongkcb innen Trossnsmitmx men blcv stødt ud as
Hirten sor nkriiuslig DpsørscL ou hat tun-et udm soc
den fide-U. ·
Maasse sank sog jtth wo til at beholdo mit Sfin
as ydrc Neutralitot. Im blinkt nmascc anklagot sur
usriswlig Opførscl Tot-sont im gar det, Djl miu Im
paa vore Grundsastninqck ists ksjasch miss. Im vil da
blioc udstsdt as Wirst-m lwori sen fødtees og lau-de,
stemmed for mini- gmnlc Brunet- oa somgm as denn
Dcst ist Prisctu vi i Utah betatcsr for at man
L, Amerikm Amerika Ftilnsdcusxi Land!
Genspe ling.
Ent. Erbska U, lLL
TM km drkchih TM MJ Nat
» J Inimdms de smnc brat.
L, Imman jun mi- Dm tut
Lq m) dem ud uf Tom-us- Mut.
In Horn-»Es Rand i End og Nord
Kalb from I Jst-in Uniti Zum
Tcn Held-floh disk viru- alt
Rot hat-I, sum hat i Vlod veralt.
Ja, kold dem msm ou send dem ud
M heute Okristi Denkst-s Brud.
At famlc tnd fta Pol til Pol
Te fkclstc om Und-i Raum-stol.
tMissiioimty Hnmnsu
l.
Mit-behagen
Alle Ortgcns Dag or ocd dct bcslrndns ilniockiiici
i Combtidgcy England, en lærlig Heitidgdi1q. Den fei
kes ioin Mindcdag for alle dem, der i di- liciifakne
Tidek hat btagt Herde-r over ilnivcrsiiotci isllcr Unsre-i dcts
Brigaten-, og den fcjkcs nicd stokaktet Pragt i qannncl
Stil. «
Alle Professoren Doktors-r oq Last-de hast«-r paa
disnne Dog Fortidcng Oøjiidcsdmgt, en vrwgtin Star
lagcnslappis; og invmic vil now-n, der hat disliaget i
denne Fest, kunnt- glcnnnc dct cjendommcsliq aribcnde
Jndtkyk, det gør at fes llnivisriiteiisis Kirlin en wid
gcnnnieL miiiiskdiii VimniniL iyldt iil Imsimicl ai ungc
og asldte Standidaten Studente-r oq Zion-drinng Aar
hnndreder igcnncsni inn- YSlasgt ein-r Slwgi dclmqet i
dennc naklig tilvogcsvcndcnde Fest, hat siddct part de
fein-ne Bann-, lyttet til det fannne Livicns Ord, inact
de femme Pamnindelier oq er dkcmnc herfra for mei)
deres Liv at form-Ue den iannne gamle Historie oin
Rede-klug og Ødelæggelie — eller Gud vaste lovet, den
heilige Historie om Seit og Freiiigang.
Ved Seinestrets Begyndelie sit-Immer altid Starcr
qi ime imdekende til Cainbeidge, og Gallctiernc er
ovekiyldtmed die-sc stillt-, ungc Anstatt-V ioin used Jver
og ipændi Forventning appebiek Signalet til Proces
iionens Vmimdclie
Ogiaa seit-send Skib er inldt til iidite Plads; nnsn
de MM ioni lanilcss der, er ai iaftere Stoi end den
bsiellg Ungdom oven over. Oalaa de hat eici det
bltde Ungdomsiind, nusn nn help-ver iile inne noqet
ydre Tegn at mætse dein sum Lin-etc- oa Voiledetes
bar end del-es W miftot den bamliqe Rundiiiq, iaa
hat dc til Gengwld vundei dist, ioni ck met-c værd,
Manddommcns Alvok on Heim-d
En Sie-in ai Toner. bthedc nennt-m Kirlem idci
Orgelei lntonisrede den fis-nie- hsjtidsinldc Sahn-:
»Herr-, du vor Hieelp i lvunden Tib
Du vokt Oaab i Fremtidsdage.«
De stehe Fltidjke sprang op, oq ind ilred alle
Doktoteene i deres Starlagenslapver.
s Oele den uhyre Ferimlinq reiste siq iom een Mand,
da den mmdise Prclat med dei hvide Haak og den
fide Alsdniug langfomt i Svidseu for Procesiionen
vanveede ov ad Metegulvet
Eiter W fuhie Memb, iom bar den stets-, be- »
M Mel, der i im We Zeitpunde er lole
W heim Mlge steilen og fom med een Mit
ltd im de mai-ge Stemmee de alvorsfulde Strafen
Witmensttandietw
WIOICMW
Ja, manch havde Tiden ftrt med fig- Slavt cfter
Slasgt var udgaaede herfra for at foksvinde
Forglemte sont en Drom
Dcr wandt i Morgenng.
Men ilke alle var forglemtc. Hundreder of dem
bvis Mindc er dcts dyrefte Eis-, er opfostrode i Cam
Mit-ge
Med et Blik ud over de tast befatte Viruke oq den
bete Starr kommt-ca opadvendtc Ansigtcsr fremførte Pras
dikauten sit Vidnchnrd. Dei var ikke nogct unt Bud
fkab, hau hade at bringe. Atter og atter er dct for
kyndt for de vckslcsndc Slwqter lige siden Apostlenes Da
ge: mcn sccv om alle do, der hin Allebclgensdag var
famlcde i Universitetokirtcn, bovde hsrt det mange Gan
ge for, bat-de det dog i Dag en ny Klang. For mangc
of dem Var det, fom tmde de aldrig for kcsndt dem-:
»Don fpm ikkcs baskcr sit Kot-S oq kommcst eftesk min, kan
Mc vwkc min Difcipcl.«
Hvem snfkcr iia vel Lidolse, Savn og Sorg? —
Hvem hegen-er ikke helleu- Lykke, Kwrliabcd, Nobelsp
Verdcns Gunst og Smigerens blide Miste-R
Vol lmvdc de flcste of dem, der i det klare Efters
aarsfolskin lnttede til bin Korfets Ord, bidtil bis-et efter
alle de ndrc Moder-, mcn før Prcrdikenen vor Mittei
bavdc nmnae as dem vendt dercs Hinter-Z kangfel mod
nogcst andet og faa smaat begvndt at nynne den Sckrss
sang, der tunc-r qenncm Evangelirt om Selvfornægteli
sc- i Krifii Eftctfslqclfe.
J Mud at ejc intct og dog befidch alt. Udenfor
Gud vie alt oq dog inm. «
Vmsndonde fom Jld acmieumlsdcde dvttc Vud fra
Herren de unm- Hirrtet Prasstens Stemmcs lød dæms
vct og iitdtkwtmmde, Inn-n doa faa tndelia, at den Hunde
bsres iijrkcns fjerncfte Krug.
«Tett, sont ilke ved,'· sande lmn, »in Evnttgeliet er
et nlasdeliat Vndssalt, en at Gltedch intet andet ettd
lsllteda er Frttgtett nf lntert Esset-, sont bringe-Z for stri
fti Sünd, ned endttn intet, lnterken ont Evattqeltet eller
unt Kristtt—:«. Jnnen Velliktnelse san lianess ttted dett at
sonnt-nie fiq selts, innen Fdrbattdelfe saldek tnnnete end
Egemtnttens Forltnttdelse Je txt-tiefe et Mennesket ind
ltnller sitt "t denne somjttede Kennst-. des ntere nil den
bltve lmnt en Pinsel ozt Tod dringende Nesssnssljorte
«Velt·sqnelse er ntere end Lnlkcc J Zelnoltosklse
vil dn finde ikke blos Velsinnelse, nten ett Jubel, en
Inkltz en Glnsdch sont Verdett ltttetlen knn give eller
tune. Der Nn Testntttente et- slrevet as Masnd sent
ltlev ferlmanede on fortnnede nf Jeder on Oedninster.
men det aenlndek sra Eide til Stde ttf Gliede
Mlasde i Herren, chde i den Helliqaand lnlasde i
Inten, nsiqelta on sorlteklint Gliede-, Glasde under umn
ne Triettasfsler lmr altid met-et Kftstendotmnens enestaa
ende on nndersnlde Hennneliglted J Krjfti Tjeneste on
intet nndet Zted findes den sunde Wiede, en Gliede der
lnset nenne-n Fnanslet on over Pinebnsnketn nnderltn,
ltellig on lsenttnelialtedssnld selv for lnnn, sont ejek den«
.-Jöetnt· Herren knlder osJ til nt tortmsnte og selts,
tnner ltnn ilfe sm es en eneste as note natnrline on nssnls
dine Glieder, ltvettett Werden over Naturen, LtvetLY
Lnkse eller en and Gelde-ed nei, lmn aennentstraaler da
soksttetkek detn ved at xsitte detn en nendelin videre Ud
strtelning.
Hatt kaldek i Dun, Tidett lmr diq behen, Menigltes
den bar dig better-, — Herren lmk dig beben
Te gontle Sttidentnsnd sotn ikte lmänere nat-Kurs
ta til st tnodsma Fjendens Aal-b, kaldek din til ijlvt
den-s Don haslder, deres Hierfer er trætte, deres Kraft
svindetz Udslidtnedens oq Alderens ltvide Aste snntlec
stg over der-es Unqdottts Jld De lalder ad din, dn nn
ae, soc at du stal dringe Ungdotntnens Friskhedon Kraft
og Mod ittd i Kantpen tnod Sond, Vantro oa Uvidens
hed Du skal konnne nted friskeee Kilder til Tand nted
et endnu nsvætket Oktob.
Dem- Øieblik, diese Okd tan tnaaske være Her
rens Kald til dig. Ist Aar-et er ontme, knn det lnde
tned endnu klarete Toner. Vil du adlnde?«
Langsotnt siernede Forsttmlinqen sig sta Universi
tetskirletc Sktnt Meengden vat- saa stot, herskede der
dog mindre Uro end sasdvanlig, on ille en Gang de
yngste Studentens kom. som de plejcde, sakende ned ad
Travpente Hellig Stillst-d dtempede selv de ttroligste
Sind. saa de vidste at ans-re siq tned somntelin Alver.
lldtsllmk hilfst-n mittlede helr Sinken on Willkde
indtil—Pra-difantcn under Tun-MS Flurnismsatkorda
jin-d gen-tun JndzmnqLandmann-J Mørfts nd c Eulstins
not. llmlfanrljg blottcdes alle Vom-der for den Ums,
lmdendc Ektkfrlsc mcd M lwidc Haar Du dM bvfde Mit-d
ning. ou Mo den most tnnkcløsp Bimle nmams bøjo fiq
i Drum-it for dick lauft-. nlvorlws Ansmt med dot umd
msnduU lnscndks Ell-L Endnn Inm- csnd seloc Vmsdikcs
non grob dcttc Mit dybt ind i alle Hinter
Zaa stmrt Prasstrn var bot-te- ssnndtc Stadt-mona
fiq lwcr til sit. To imm- Mcnnriker flcntrcdc Arm i
Arm ned ad Waden tut-d Salmebøqcsr i Haandctk
»Du arm-· on »m! Vin og komme-r for fes-It, Pallis
ft(·r,« saadc en, idtst do drcsjcsdc om Gadcljjsrnen
»Halte-! er allen-de ntasmc.«
»Im prasdjkcr ikkc i Dau, Dunst-A fvaredc den
tiltalte med et Sus.
»Warst-Her dn ikke i Dag? Hvad » der i Mij
»Jka nogct fastligt Icg san blot ikke tnle ester
at have hsrt den Prasdiken.«
»Im hat heller ikkc megcu Lust til at tate,« be
masrkedc hans Ledfager ydmygt og betragtcsdc med et
angetgivcut Mit uogle Bctnætkninqcr, han havde neds
strevct paa et Stocke Papir. sont löa gemt i hans Bibel.
»Du ded, jeg crjlle i Befiddelfe af din Vettalcns
hob, man ventek ikke tin-get of mig. Vi kan ikke alle
vast Guld- oq Splvkar. Pallistcr, im er godt tjlskcds
med at vasrc almindcligt Ler, naat tun Herren kan bru
ge mig. Don ved paa dct wie-sich hvod jisq Er, og han
venter Mc at finde-, hvad der TM or i mig. Im er vis
paa, at hatt ttor at trakffe mia i Chefmton i Dag, og
det tror mims saftige med. Gaa bjem oa lasg Sagen
frem for ham, Martin, ban vil give dig det rette Syn
paa den. Tag David med dirs-«
»Das-id? Kan dtz undvxkrc Musik«
«Bedre end din Gerning kan undvære hom. Tag
hqm med oq lud ham svnqe for dis. Dei er «i al Fald
bedre end at iende Folkene bott. Synq et Par Sal
mer med dem og læs et Mitel af Bibelen for dem.
Nu mag jeg as Steh, at jeg Mc fkal komme for sent «
Den mige Mond styndte siq dort med sin ljlle Boa
trykket tust ind til fis
Hans Gaswerk visit stq at vim Mem-send thi
sum nosle enkelte W wo data i den toll-c, fottise
Mission-Las Mr hw wild-holde Mtdr. EVEN M ..
der, og den klamme Zunge, der sneg sig op langs Fled
btedden, gjorde Novemberknlden end more salelig, idet
Solskinnet sorsvandt.
Et Par gamle Kaum-, to’ Mel-nd og trc Vørn sad
spredte paa Bernh-ne og nogle nartige Drenge tumlede
nd og ind ad Døren Det var just ikke hverken form-je- «
ligt ellcr opmuntrende med sin slaaende Modsætning til
den sestlige Kirke og den tætte Menneskexnwngde, den
unge Theolog nnlig lnwde sorladt; der gled et Smil
over bang Ansigt, idet ban onsttllede Sannnenligning
melletn før og nn, niedens ban med sin Bog i Hnanden
gik op qennem den sparsontme Tilhøterkreds til det tar
velige Bord med en Trmstol bog nied, bvor ban hade
sin Plads.
Hcm var innen begavet Taler, paamindede han sig
selv, hans Plads var itke paa Universitetets Lærestole,
bans Plnds var het. »Von var ikke skikket til et stort
Arbeide i Herrens Vingaard, detfor havde Gud betroet
bam et lille —- et ganske lille —- Hjørne as den«
Forsamlingen saa hans Stall, tog det velvilligt som
en Hilsen ng smilede til ham igen. En gammel, gigt·
svan Mond bemwrkede, at Binden Var slaaet uni, og at
der sont Flulde ind.
..(slodt, san lukker vi Essean sang den unge Priv
dikant ownuntrende, idet non tog Plads ved Siden af
Træbokdet: det vil siqe, han kncvlede sørst et Øjeblik med
Ansiqtet stsnlt i slne Hemden inden ban istemte Sal
men.
Tet er ikke svcert at istemcne en Salnte, men det
er nlige svasrere at sqa den sangen, naar Meniglseden
kan twlles paa Fingrene, oq et Var as den-s Medlemtner
oven i Købet hat Astma.
Ennwbell istemte Sohne-m den selvsmnnte, sont nn
lig var bleven snnqen of Tnsinder as ovede Stenmjetn
on sont lnwde genlndt i linan Sjwl hele Tidem medens
kmn vnndrede her ben.
Midas HislqeniloL din Ztrid ist uidt
Lg Kinn-pens- Løn cr vnndcsn
llIielodirn nur im list, Vørnuns kendtc den ists-,
de qantle Man-d fnndc iitc snnqc den, de gantlc swinder
saldt nsed dorrci brudth skirlvisndis Ztcnnncsr ind hin oq
her ndisn at knnms holde lnmrkun Takt ellcr Tone s
Canmlnsll nmatte snnqc nasfnsn Mem-. m lmxiizs Fang
bisswd most i on Vrnnnncn taugt nedcs i B.1-Jscli: nnsn
lmn fang as Mo iit Hirt-te oa saa godt, lian kundin
Hvad vildc linn im have qioet for at have hast sin nnka
Von David sont on Inimiuql visd fin Zier.
En got-must Kom- inldt lnssmndiq ind vcsd Lsiuknw
det: »O, salia Mosk« oq lusiidccs Etpnnnc oik lwcr Gang
i Stoffe-. En Musik«-Mist vilde oner lslcmsn drisncn
til Fortvivlislfcs visd at inm- dcsrpm1. Mcn Innligniss inw
dc de nfotc Tlihønsris hinfidess den skinnisndr Vemsstninkt
ikke san fintiølcndc Tren.
Te nnpqunc Trisnzic bennr vcd Tøren gav sig
til at le, oa on stot, klodscstTmig, som var more frwk
end de andre biildrcdc los nin ot: »Nun paa, Miit
tcsr!« idct isn sinkde qntnnusl Kam nied basvendis Nøft
suldførte den sidite Strafe um det lan Paradis m de
lnkkcliac irclfte oa Oimlrns Hvilcs og Fred Men bun
bin-to bmn nirva tlii Taarcrno sijal sia stille ned ad det
ndtasrcdo Ansiat. liendcs Livbcr fkaslvech og en Tanne
duggcdc for det anndsfmvcrrcndc Vlik i insndos inattc
Øjncn
· William Campbell børte drt not, men ban fang
ufokttødcsm indtil Salmcn var fluttet, faa reiste han
sig oa aik ned til Dritt-it
Drengene troedc, at han vilde bede dem komme in
dcnfor og bawndtc at qng Nat ad band idct et stral
dende Latterkor fnlate efter hver enkelt Vittighcd
Cmnpbell kasmpcsde sig midt ind i Sværniem han
b-d inaen af dem indonfor, men qer en stor Knæat
med et todt Halstøtklcrde oq Blomst i Knapbullet i«
Kronen vaa bans Sandaqstrsje Ktavcn var fnavset,
og Trsjen modbndelig, lige ftem ildclugtende af. daars
lig Tobak, nie-n Campbell boldt ham alliqevel fast en
Stund, inedens bete Flokken tavs og forsærdet saa’ til.
»Du kom«berhen for at aøre Forstvtrelse red MI
det,« faade ban roliq og rystede fotelsbig Futen let,
»du var her oafcm fidstc Sande-g og Smdagen spr; dn
bar allekedc drevct alle de Drenge Umk, som bavde Lyft
til at vwre Ined,s oa drt engste, du viL er at odelckqge
»Lod mia Unsre-« brslcde Drcnacsm »ieg hat inacn
Fortkasd aiort Dem: lad inig kirrte-bunt Dei De kan
ika flaas oidenlia, Te taqer cn ved Kraven oq kvæs
«
Im- pn .
Don sun· nirktslia tin-d sine store, stirnsndo Links on
udsmlisdcs Minder ud, sont om lian var nasr vod at bli
ve lvalt main-n var mansfks nomst link-vor ksllcr Camp
bcll-:s’ Tau noqet monot.
« »Jo, W kmi aodt slaas ordentlig med dia.« scmdc
den niw Mund rolia oq udcn at slimw sit Jasrimnslh
Juni im slcmci ika om Handwan
»Aus ntiq et Øicblik, smi skal De faa at vidcn
om bot or Seitdem cller ej. Lad mig scm Lov at vrøvc
Kmsitcsr tmsd Drin, san skal im law Dem at tage en
skikkclia Fnr i lchivm Jlip miq, lmrcr Dc!«
»Hm-I det ikkcs var Sand-um« saade Emnplwll kolds
blodia, ,,slulde dcst være nqu on Fornøjclsc at lade dia
prøvc paa at soa Bugt paa mig. Men vi trwsses not
iacsn en ondon Dem, min Von, og imidlcrtid vil jeg
ikkc oitcre sc diq her ved Døren for at more Nat ad
Ang, sont du ikkc sotstaak diq paa.«
Campbell var lige ved at tystc hanc til Asstcd, men
ban sandt, at Drenqens Øjne var allen-de tilstmskfcslig
langt ude as haus Hoved og gav ham ct Par gode Ørcs
figcsn i Stechn sor. Sau estertrnkkelich var disscs Øres
siam at de qov Gmlvd helt ncd ad Gadöm og en
Kom- lukkcsde Vinduet op for at se, lwad dcr var paa
Pia-We For Drcnacn Hunde komme sla as sin For
bavsrlsr over donms uvcsntedc Tuatelsr, bade Canmbell
lulkct Don-n til Missionssalrn oa vcndtc tilbagc til sin
Pladg ved Bot-det.
»De: or vildc Knæqte licr,« sagdr en sjaiiiittölxllchiid
bovedrvsicitdc, ,,de hak oldrig lært at lobe-«
»Mein nu skal vi nok lætc dem det,« soaredis Camp
bcll sornsjct og sortsstte Msdet saa rolia, som om denn-:
lille Asbrndclse havde hart med til dets Plan.
ll
All-er den bklsjlige Tib.
Klokketne ringede til Aste-ig!idstjenesie, da Camp
bcll kom tilbaae sra Msdet, og Wirken var messend
almindclig tæt syldt. Lige indensor Dsren saa han
lille Davle rtdcnussede, friske Ansiat, et Var Tom
met as en Mk havdehan saaet at sldde pau, thi han
kam sent, og san state endda nogle as de ældrc onds
«W at passe ham neb·
For tredic Gang i Dog bot-te Campbell« »Guds
Hclgenflok«, og det var t)am, som klang den gamle, sat
tige Kones btudte og bævende Stamme gennem den
fuldtonende Sang af de mangc unadomsstckrkc Rhster.
Fra en ellek anden fkjult Krog as Kapellet eller maaske
fra Market oppe under Hvælvingernc tone de den drein-·
pet og tilslørct gcnnctn Onikuwdm »O, salig Floki«
Dei var den sannne Stemmih eller maaskc Liglieden lau
i Lcrngsclen, sont genlød i Sangeir
Fra Kapellcst ftresnnncde alle de ungc til den store
Spiscsal: de inanqe Gndstienestcr gav dem en udinærs
ket txssppetih oq cftor den forte, latinfke Bordlnin blev «
der en Klirrcn med Skcer og Tallctkcner, som i nogle
Øjeblikke overdøvedc Samtalcn
Canspbcll maatte to Gange kalde waer over Bor
det, før den, han vilde taic med, lagde Mærke dertiL
»Himrdan gik det dia, Pallister?« spnrgte han,
»l)oldt du saa Gitdstjeneste7«
Den unge Mand lige over for rødmede og nølede
nwd Sigm-ist« Han var i Fcerd med at føre en Bid til
Mnndcm mon bctænkte sig og tog nogle kolde Ermit
fagor i Stcdon for, —- Grøntsagerne var for dct nieste
kolde i St. Cutkiberts.
»Vi maattcs jo gøre et eller ande,« sagde han,
»der var saa manch Monncskcsr famledc, flere end jeg
csndnn bar set i Aar, og manne Mel-nd deriblandt «
J?ac1«, afbrød Campbell hain ivrig, »k)vad gjorde
dn saa?«
»Im nIoact,« faqde Martin Pallister nmrkt, »jeg
lasiic et Kapitel, oq David sang on Zahne den samme
som iør i Knian »
»Nu, oq Folkcnck Bilde de synqe Incd?" Camp
bcll tasnfto pna sin online gamle Konk.
»Ja, viit sang do med! Im bar aldrig Hart dem
fynqe sann-des Tot var vidnndtsrlig skønt mellem de
are-ums Einwurf-J
»De- brnne Elnenteis sknlde dn liellere fixie, efters
som di er i Nooeinlnsr,« iaqde en spøqende
»in tulte dn?«
»Nei, iea talte ikke. Det lmude jeq je ikke i Zin
de. Jeq lod tnine Optennelser blive lijennne for ikke at
lade nqu feine dertil. Gner knnde nmn tnle efter den
Prwdifen, ni liavde liørt!«
Canmäsell sinilede ned Tonken oin at have ialt i
sein on tredioe TlIZinntter til den inatnlliae Forfmnling
i Tlliissionssnlen Gan tasnkte iiq Menneskefkarerne sam
lede for at lntte til den Prasdiken se var vani til at
fan, on den«-J anffelfe ved at inmitte aao »den at faa
noget at liøre ·
En iorfpildt Lejliglied vor dette.
,,(·Ilodt, at dn sang den Saln1e,« sagdc l)an, —
,nien nied et Enk
Eiter Maaltidet spredtes de unge, Male for at gaa
til den-E- eune Vierelser og lcvse, andre for at deine og
mesiiare Aftenen bort fannnen med deress Kannnekater.
atter andre for at iamless om Musik og Jan-! Nogle
enkelte nik eudnn en Gang i Ksirke Thi der blioer altid
i Cantbridge lioldt Prasdilener, sont er oserd at here
paa.
Canmlnsll fnlate nted Martin Halliscer til dennes
Vasrelfe
»Du dar iorinodentlia i Sinde at skkelde niig ud,
fordi jeg ikke liat prasdiket i Effenttiddag«« fagde Mar
tin aq kastede sig Ined et Udtmk of den dnbeite Krcenkels
se i en LasneftoL
»Det tasnkte jea doa ikke paa," fogde Canmbell med
et SiniL »ikke for Øfeblikket i det mindste· Jeg taenkte
paa, at dette niaafke knnde vasre det rette Tidspunkt
til at holde det Mode, vi saa ofte bar talt om. Under
Jndtmkket of den Vaskkelfestale vi liar hørt i Dag, vils
de Etudenterne maafke komme, oa det er bedft at smeds
de, niensJ Jnsrnet er nannt. Jeg knnde se paa Ansigs
terne oq liøre paa Stemmerne i Aften, at mange er
qreben sont tnaaske aldrig sein« "
Gan tasnkte naa Geitklangen of den gamle Kones
Stennne i de unge Mwnds Sang.
«Ja«, saade Pallistek og san op Ined et Glimt af
Liv, »det er nmaske den rette Tid nu. Muligvis er
dette iust, bvad vi, —— hde ieg hat ventet paa. M
maa helft se at faa Mødet ftraks, niedens Jan-net er
varint, sont du siaetx Sknlde vi ikke bestemme det til
i Morgen Affen?«
»F Mann-n Atti-ni- Vil dist ikkis Unsre for hurtig?
Ovordnn sknl ni iim Jndlmdislsernis i Stund?«
»Bist iial im iømisf mr dvt vil fini-, im ikal skrive
dom, san hin du niikriins on lnl Dir l, sont du san brin
ncs unt i Moment Tn nnm lnslft splv nslwen dem,
san knn dn nnsd disk fannno fnn Lisilialnsd til at talc med
di nime on indlmde dem til nt konnne «
»Im link Forelass ninacsr liqcs til Klokfsc n tolv i
Momen,« inqch Caiiiplmll lidt modfnldisn
»Au, san dn ikkc for on Ganqu- Sknld foriømme
die-fis Forelassninqcn du Mr nuer Gnle visd at bringe
Jndbndclfisrnis onc.«
»Am-ob kon im ikkcs forsøinnns, lian er san nøjes
rognende nnsn do to andre kau im niulizwis ilivpe for
oa iim bringe Jndbvdelscrne om ganka tidlig i Mor
aen.« -
»M en dn man da iørit strich dein«
»D(-t san im aørcs i Aften isller oqfan itaa noaet
tidligrrc op i Momen«
»Tet or qodt, men dn maa helft skrivo i dct mindite
lialvtredå Tor kommst sikkcrt alligevel ikkc mere end
de lialvc.«
»Ti! blind Tid skal vi indbvde dein« -
»Klokkcsn 8 vil vol ver passende, san kan vi give
dont on Kop Kaise. Mcn vi maa viit helft holde Mi
det lios dia. Jeq kcm ikke ndstaa at bavc mange inm
lcde bos min: de bringet Uorden i inine Sagen og
Knifon knn list make Forswrrelsc, iaa at Renqøringskos
non blivisr nimme Hnn vilde tin-re vrcd i en bel Uge,
livis im fik nnnis Stiin inldil as frciiiinede.«
»Ja, dist vildcs oaiaa vix-re en Skam,« mcnte Camp
bcll oa san iia onk. San maniic Kunst- og Værdis
acniiandis indisboldt drtic VwrcslicU at verfom de stulde
Amtes-. niaatto man mission bavc dem fotogrnferede ist-it .
for at knnnc iwite dem tilbaqe paa de rette Blasier 57
igm Vloat oa lwidt Porcellæn, gamle Nustningerpc
nnvtkeliae Vaabm og Kobberiager fyldte Vægqenr. Ac
le Billedcrne var ira de itore Weiter-es sonnt-, oq bot
one-sie Speil var qamtneldaas, aflanqt mei- en Ørn over
over km Metallanwetter paa Siderne
Rigt foldedo, fort-re Gardiner, et tyrkiik Teppe M
Gulvet og et Tigcrskind foran Kaminen gav et Juk
tryk af Lunhed oa sonach lom fortaedes M de W -
lade-, elegantes Stole oq Smaaiofaer og et lille, M Hi
Bord; der itod midt paa Grill-et- bedættet med «
længiagen Dei maatte were vemsteligt at reift-m
dette og holde bei i Orden