Det, der besinnt. In Dust Okd besinnt eviadklis, ((sff. 40, s). Tts qflsfek Tova Nu gis da ogsaa den andeu DiscjpeL sont vor kommen forst til Gram-m ind, og han saa og troede. TM de iorftode end-m ikke Skriften, at han skulde ap staa fka de dpde Joh. LU, 8——ss. Las-s Joh. L, 1——10. Dem Assnit er Begyndelscn m· Johannes Veretning angnaeude chu Opfmndelse. Vi lasgger Masprke til, at Werken Johannes ellcr de andre m- Eva geliftcr fortwllcr, dwricdcis s .- 1 o e Opftandelfen gxk for sig — as den simvlc Grund. at jngcn Dur Vidner del-til. Min do form-Un om Lustirndiqi hedcr ved Zustand-elfen -—— om Fors skilslp, om Syn as Enqle og Englcii Furkyndelfe, om Kviudcsrsk oq Txfcius les Bessg vcd Gram-tu at Etcncn fandtcs franeltht sog Nmucn mu om Jefu Aabcnbarclfc for Eicre o.s.o. Man hat gjort Enangcljstemcs nogct forjkolligc Bksrctning txl Gen stand for Kritik: Di skal ikkc Ver fokføge at udredc berec- jndbyrduis For-hold men anfore en Udmlclsp besangaende as Bist-so Tr. Efaz Rot-dank Ustck m nun gut :7«.1:.s.:. tmho use-r af E1m11x11-l:sxerkxij drin-um fkrisxscsr ban: « .T:-! ksr Halm-me tief, at m Tau mustle Ttldmxxclfc sum sein LU smndkslfo lmr Tat Eindmc j m fan dan Vievasavlsxy at Time «i im seli ubetydeligcs Vjomsmsndiighcder mmw te Skyggen derfor: -Lwris.sdsa.1un Em alle Vor der furtsndcrltms BRUN Budska«b, at den forssasstisdc Jusqu var npsmndmt Mut aniuclicnws Veretnfnxusr Eurem-«- : vorm saure let. J Manian Fonder Abram gis de Hammka Hvindcr im til »Hm vcn. Da do set Eis-non «·m1m"-ltr,st. ilet Marics Llcaqdalcsnc tjlich m meidet dct til Peter Ha Johanniqu dissc lobt-r do fomn bondis dcrud ijdlertid var de andre Minder komne til Graveu, kmnr des sit Englcsbudsfabct om sein Lpstandcsls se. Este-r at de Var bortgangne, kpm Peter oq Johannes derud og lidt sent-re- Magdalene, sont ble: til bage medens de gik bjenL Og bun blev iaaf den firste, for hvem den opstandne Jesus Kristus aqbenbakes de sig.« . Dette mener vi vgl-ga- at selve Frelfetens Opftandelie er den state Gered-sag, hvotom alle er enige: og i Biomstasndighederne er de vel for fkelliqe, men de modsiger ikke hvemnsdrr. Rast de sammenholdes. udfylder de weitauer Bi holder os soc for wrigt her til Juba-Ruck Betetning qlene. Maria Magd-klem- kommet aarle den ftksik Das i qun til Graden og Her W Magen fra Graveu. ' Mskænker hun Med? og hvad M hun? W dkager straks sin Muts-ins- Uden at tage sig Tid til nagen Understgelse libet him til Simon Peter og Johannes og figer til dem: »De have hockte-get Her m If W, og vi vide ikke, lwor - hope rast hom «HM se have lagts ham«, figer MMmerdetfor heade, at der er bunt en ny Forbrydelle baWetdetfta,atl-untrok. et M op. tas- Si«J-hsciesg tsb ud ti: Mk W We end III-« —- MIMM. let, at der w Z- i ski- W M sm wiss-Max g- issi det- M J Johannes kom sprft til Graveu: han Egger ind og set Linllæderne liage det, mrn gaar ikke ind. Der et le ogfaa i bang Sie-L Saa kommst Peter-, com fulgte hom. Hcm vil have nsjere Rede paa Sagen: han gaat ind i Grauen og set Lindklcederne ligge der og W. fonk Jesus havde haft paa sit M, ille liggende vcd Lidklces dem-, men fammentullet vaa et Steh for siq fett-. Dei var en Opdagelfe. Hvad be tydek det? Man Peter ogfaa wivles de? Eller er der ved at vaagne Tro i htm- Ojekte om, at Jesus virkelig» et W lebende og staaet op? Des fis-I W om dei. M II sit ogsaa Johannes, fom III-»Mit first til Grabm, ind » h- eq tin-de staat det. »Du-er Jan mener. at han RAE at Tskklædet laa samtnen mllet for klg klo, blev ham et Be vls, at Jesus var stoaet op. Det er jo et Hovedtrwk gennem hele JomnnesiEvangeliet at eftcrs spore og paaOife Tro; og det vor jo det Ord, vi mærtede os fidst — »-for at ogfaa J fkullc tro« ,—— og foa Spydltitket og den nor Grav, lwori cndnu aldrig nogen var lagt Johannes samlcr nsie samtnen vaa Beviserne for Troen. Dette her, at han gik ind og faa og troedis, —- det ligner denn nsjagi tigt. Læg Mække til, hvokledes f han« strioer i sit sprfte Brem »Det, vi have bitt, det vi have set med vork -Øjne, det, vi fkuede og note M der fslte haa, nemlig om Livets Or .« Jo, det er Tvivlen, der nu bar maattct vige on give Plads. for Troen bos Johannes Tct bedder i det 10. Vers: »An: de forstode endnu ikle Strifterne, atJ han fkulde opftaa fka de dode.« j Evangelisten Lukas sortæller oml de to Difriple, sum Jesus komme-H til pag Beten til Erinnrung-, og figek da. at Jean taltcl fauledes til dem: l »O J morstandiqc og sendjertedex til at tto alt det, fom Profeterne lhave- kalt« « « I Usnklllö Upällslssllsl Wuwr un. at Joqu bcbrcjdcdc de cllciw Don-ZU Vantro sog Merkur-:- saardiwd at di lllxx havde kreist dem fom inwde setz flmm ovftandlsn « l THE-Te Jus-der Her Minnen Inst llmad Johanan Tjsmc at alle de ollcst til at lnsqmldk mud »Er-lade am Je I ltt Llsfmndolh nnd-I lmadc llzsud der var ltrrwst lsls lasrlia Zul. Hi, A. 10. oq E. 58, WI. m lmad lmn 7ornd links-de lastt til dem. Mut dvt inne-Z, Tom sagt, at Jo hanns-ji Nr km form-, der unrkvondt Tod-leih ikslst lmn sau, lmorlcdci Linklasdernc lau. oa Tørtlckdcst vor lnqt sammt-n tot fig sollt Tot vor Orden oq kalte imod, at den dødc Jesui- ssnlde Unsre ftjkmlct Tog. del gjaldt flklort dem allc.nt du Var rede til nt tro; de sit-l fledc je- intct lsellorc und nt vide de res Hex-re oa Melker levende. ! La lwor der er Villiabcd til! » Ztesdcn disk findet Gud Dem Rand til; lot overvinch Hier-tots- Zmdttmtias llnsd til at tro. De fik iske alone Englebud qcsnnem Winnd oz chnvidncrss er om, at Jesus var ovftanden, mcn lmn vilus fig felv for dem m viftc dem link- dcmdek oq sin Side. Ja, lelv Tb o m as. den fværeste Tvivler blandt dem, bialv Jesus til Rette, bialv ban til Tro. Es eveutytlig Stettin-. E- Hist-himm. Af Provsp G. A. Olfm Kätmand Prims bat-de glædet sig til Binsen. the fordi han var te ligis5. Alt del med Gubeligheden var hcm for mange Aar siden fast dig med. « .Ethvett fcrnuftigt Mennelte Lan jo fige sig lett-, at der er slet ikke noget soc-baut til. En Gudk hvot stulde hau være. Der er fo läge frem jagen Plads til ham mete. Himlen er jo dorte, og i det nen delige kolde Rum kan han da vel Mc lockt-e oml · skequb-is havde glædet sig til Pinlm, fotdi M hat-de last en stor artet Plan. Heu vilde toqe i Sko ven. Jlle i Notwender hvor man jo bete flyttet Oft-Mad- nd Pius-M. Ren taugt M: nd t Wis. VI has villse tidlts dek ud, W at hat kaute nyde Ingle M-MIM- Hi dems- Rand som Mute ltn mestr Tid bog Di IM II M W, var en cl ktu If Roma-. »Im vil detud og holde mm Gubstjeneste«, sagde han« »Mode: Natur er den evig unge, udtdelige Gadinde.« » Han svnss selb, det var poetist tænkt. Som bcm gis midt i »Gudgdnt« kelfen«, i den store, store Skov. spl te han sig bagfra akebet of et Pen ftætke Arme Han tænkte, det var en bekendt og cergrede sig alleredr »wer at være bleven forstyret i sine Dtsmmerier. Men en fremmed fande: ,.Din Staffel, du hat Arn-ff « Maven, men nu fkal jeg operere bis-« Primö forstod straft, at det vau en siudstg, han havde for fig. Prims var en ftækk Mand. Men den sindssyge hque en urimelig We og Behkndiihety m fnart ftod Prims banden med Wen til et Its-, oq das sindsfyge harte met MMSXonIgMMMskld M. T — og det var iktc Moder Natur, hast meine. Hast nie-me egemlig tun at han var dsdsens angr. .,Gsud«, fque den sinds-syng »Don er itte her; han et paa Hodpitalet«. «Jo", sagde Primi- og fastholdt Lauten sont en muiig Redning. »Hast et her, og hart set dig, og han bliver vred paa dig, hvis du ikte la det mig gaa i Fted«. ! »Es-vor er han«? spukgte den von vittige og faa sig om.. »Du kan ikke Je ham", fagde Princs, »men you et os ganste ncer. i ham two, ttpes og erc vi«. Med sine egnc Otd tunde Prims ikke talc om Gut-, og saa fom Pfr· nelærdommens Otd op fra Unber bevidftheden. Han fyntcs sein« de lad, fom noget fra en enden Ver-den »Nej«, sagde den vanvitiige, »du loben Han er ille her, for nu hu sset jeg tydelig, at den fidftc Dag jeg var paa Hospitalet, fagdk Petrus us, oq han lyver aldrig, at i Dog fo’r han til Himmels· Og saa san han ikke ver-re han« »Ja, men han csr Minnen igen««. sagde den ulykkelige Bräune »Nam- ban kommt-r igcn, fkal jcg blivcs optaget med hour i Halighcd og itke mere file Zwei-ten i mit Oos ved«, fagde den vanvjttige »Du lover kun, fort-i du Mc vil weiteres Mcn jeg sigck digt sog er Werden-i dvgtigite Lasse. Lg det skal fnart naske gjokx«. »Ach W lnwr ltlc.«' stmmodc »Ur-urs, »Mir lom lzw I Tag I Lwllmakniduu sig der Hm Im Tim klcr sum as Jld Jg sordclte siq zum Plissistlcinx sog de taltsc »Du-It- er t:t due ’.srsk1::!lksdc :I.Icl1n.«1d.c, U der Esspr lw un Taa »Dide thWI Eur lo«. »Hm-II hab-is Im Aklzlplttxznk ,.«-1«:« nnq Jldtuzwrnc", »Ja, lad sum komme last-, uzx link-I dm Uns-: jaa ital zog zum nie-D dixx ug solle du dot,'« foqdc »mus Tcn mnmttjqc Klar Nov-et disk-r. «ka hin-Du Kuh-am N Prims All mud lmm sur m sum til lldlmmsn Da Emde Besinnele Oele Bis-Hm nmattk lmn sortasllr isldckc as Iliwsftlcns blisrnlngvn alt lmasd lmu kundks lmslkc Endclm modte de to nusiomwnsds Versenkt »Amt, er du Ase-. Jokumich lag de den em-, »Vorhin-n- lmk llnmtcizs Hier dix1«. »Hm J let Jldtutixusrttc", spums «tl- den iilldsmc. f »Ja,« sagde den anders. .,lom share med os, laa skal du ogfaa lau dem at se«. «De bar vol snallet gudeligt til ham", hviskedis den enden Vetjcnt til Primsy »fo- faq lan man faa lmm til, lwad man vjl Ellets lmk lian for Reiten en Sils Jde og lan« godt væte fatlig«· Prims visit-de Han lunde ille tale. Betjentene gik med del-es Patient og Prims satte sig pas en Tkæstuh Dem var nein-n almægtig. Neu han foldede five sendet og tatkede Gul fok sin Full-. Nod den-te uftivillis ge Opfrifkninq al Btmelærdommm da det gialdt Livet, var der noqet lommet til Live inden i hom. Hast vidfte Me, om han selv var ved at blive sindsyg, men Gud fotekom bam ml at være den enefte Bitt-lis bed. Han maatle dient Don ilede til Stall-wen og lom of Sted med str ste Tag. « · K hatt var kommen hieni- laudt han sin Mode-g Bibel frem oq lat te lig til at læfr. Gan tmqte til »at vide W m disle W. l »Na-ritt Das gis hmt i Kirch l »Mei- ykim-, hoch »in-e du m Nin af Liveti Stufe-IN fAf X.) Fra en vis Side hat det vckrct hcwdeh at Sandheden ikke altid og alle Vegne er den sammt-, men at i en given Tid givne Ting erkendes som Sandhed medenö man ftr og ef ter den Tid vilde anse disse samm Ting fom alt endet end Sandheb. Og det et ille blot i rent materi el Henkendh dette melden Dgfaa den kristeligckeligisfe Sandhed vil man gtte til et skiftende noget. Ad venttstrme bar sagte-des et Organ» de kaldehPresent Truthessenger — som om den Wende kristelige Sandheb ist for stets-, sen M ist ils-.- M W. Mai hvis det nu i det hele taget var Ast-list at Sktiften kunde sog burde Endres. tilposses ester de stif tendc Ade-, da wr jeg Ftcmiætte den Fonnodning, at det i Stedex for »Vogter eder for dem, der gerne gam i lange Rades-U vilde mcd Estetttysk komme til at tusde »Min- eder for dem, der goar i snasvke Werber-" Thi ncsget mer«- afsindigt end Nu tidens Mindssdmgteflachr iig Mc lot twnke TM det tik nu endda verre, hvad M vilde. med neben bsarj verdsliac Kvinden med Damen der ikkk fasitxsr m Ækk ff fjælelig og legemlig Mund-, hob dem kan man ja ikke egeulu ocntc andet, end at de skulde sitzde mcd det verwlige Livs ftorc, stækkc Strom Men naar kristne Minder ladet iig beim-te der af, nam- Gudifs Das ei more kan hol des trat Hm transfer-obige Tkngter. da begvndcr Det, Mildtsst takt, at sc fort ud. For de tunc er alting rent! Ja, alting unqum dcst umsc. Miteige Detxk ikkc tout sot de teue. Ist er ikke ren: for nimm Her friwa jeg til at Iris-re Jobamses Jst-gen fcsns Ord, n: for de umn- cr dct »re nc rent-—--»-sk. Tot er sandt. dviis for m sanken »Am- sidisn en Kdinde du« sc DiII sig mm offeutlig Nade i est Is·"dk- modmus Stamm-. da skuldc I:.m elletsts bade lmkt m Kasten m Iilusken In Vinduek on Ton-: Jus IIat now-n ten-di Ma am! Der war Mer R. R. i hart Undckskin Tu Fredscsnsk se en aknm, how Indclia bendcss Von og III-le Fakokr mit-r iig IM faadan fkuldc Im MI Ulksrs not voatc mia sur at gaa nd. Oun man da Iser Wortsinde La di m Jud-ad Evadgtrcs pokus-; sdI iig for .-.: eum IId.fandeII - indtill Iscmtm Flor sum-tu Im Mater de iizIH ssuk at gsu »d- .1!2d(·rlc·drs:-. Nu Hang-; Her de all» ammtljxu mIIskjnq i doIJ stum- Uudvrston ] ! Meu J der oil ansldcs for kriimsz xmsändcr. J. der hat im sog much Las Unmi- Jtlvon J. der hat Ærbcpl Idialwd irr Im both-ge Etristt sinntJ Irr bog .«k- at kma flsjsdt s Essai dumm- »Ihr Furt ich ihn-I Mk TM som Unser et Imer- md Mu den oq ««1mu-t men- cnd lerdsmn cc Hund«-n IIIka end Vom-um Eis-I lwdcsn mer« isnd Tidm im umj »Mi mrre end Iman domainin Mode sonstan III-ach im fordmu d III-thut- .Iimndcr, fam Fmatudc Ins Gut-? Som von- Tcmeei kriskms Minder? Rei. Imsn sont der stimme dc sin Kvindch der hob-icon- fiq ti! Gudsimgt, i sammt-lim- Mast-ging med Muse-Wägde m Tciatighcd. iske med Wild ou Verm-. vlltsr Mai-P Nimm-how H. Tim. Z. fu. J Kristcndommmg mmns Tage var Lkdkts For-knapste- ikfc san bau ge for at sooft-, hvad de kaum ums fendc, som i vore Ader-. Tertuls lian og Johannes Goldmmund taltc via-tw- maudiqe Ord, mfaa om Pyntefogr. Om sidstumtc W dkt i en Kitkebistotie bl» a. faul-des: »Da tmn nden Personsaufeetse tagte iede Lasten, sit hqu manae mægtige Fjender. « Keifetiade Endoxim der ogiaa i Dicken mjdte lasset oq m tst, »Im en das-Mist Mond-, ftltc sig krænkckaf hans diætve Ord. i lwiltk tmn ofte matt- qx finde vers ionliae Mduinqek.« —- Det var nett-v Zinsen Dei var den cgeus läge Vanllckished M del endnu er Tilfwldet. De ftm og mægtjgr. de tige, der vsd W Gods og Jud flydelfc habet Affen W, Is- de Walds- jo ZU- getue IUes for Oppe det, for du, kunde de jo gaa den ca mecde fis nd —- og san sah vi elleks net i det. . Immenwdeuusmimn i Uanthed- Md bis s o i Mmsnde Jbsenssc Posqu san formemlig tjene som et lille Brit i Eidon vaa vort Lands Regt-rings form. Villing:Man maa dogjbvert Fald udsve fin Vol-tret Holiten Oqscm de, der mgen Ancho bat om flink-? V 1 lling: anen Anelfe bar? Hund menet De med med det? Samsnndet er som et Stil-. Alle om Bord man hin-we til met- at sinke det. , Halfter-: Pan Landct can det maaitc qua, men om Bord vibdcs man qøkcs onde Erfatinget derived-. . . . Et Sted i gamle Zollqu var en Mormonmidsiomkt i Imd med at sticdre fin Sekts vidjmderlige Fron gang. Særlig ihm-lebe hcm med dyht Vclbchcs og Salvelk ved bei ftatitiskeffaktmm at hans Samfund Imi talte san oq san We hwidtede Just-we ritt-engem de, der med« Lied IWMIW NR MW i Sol-m »Is M trot- Ml V- st ad fom c M de Ue esse its-d o pro-l -G-« Tenno Bondekilososi var ganssts vist ikke of vidcre delikat Natur-, men winte- saa til Gengasld läge midt i Sogens Kerne. Et foadant Argu ment kundcs baade Gasdeand, ( us tnand, Tasffmtand, Raimund Smed og Skonmgcr fokftm og under stot mende Manteer opltftes Mode-t idct Missionærcn fandt drt made ;ligst at sc- sig om eftek et fanden Klima Tot- sig sclv og fiu Last-e Men Jeppe Lotfcns hvadfe Ve «ma·tfning bewirkt-den at ingen Mor monmissiouær fide-n efter kunde faa Fodfwftc i Sogukt . . O For lasnge fidcn levejze der i Rom en Bank-, sont udviklede Lan-en om Alters-is Sakrament derben, at des var en abwng Gentagelfe as Her rens blodige Offet paa Golgata. Dis ban basvdesde, at dette ublodige List-r ikke alone kunde udslette de le vendes Sonder, nmt ogfaa redde Zjælc ad af Skmdildem ja, few vern- til ftor Ratte og Hjcrlv i trat Linn-läg Nod og Libeksr. Dkt var lpmn sorcbragt. at Messcofket havdc fort asdodes omflskkenide Sande-.- til Heile-, at dct hade biulvet hat-are redc Zsfatende frelft i Land, staf fet Junge-r M fra Füngflet samt gjokt underline Nrrningsr. hvot dct anvendtcs mod lcacmlig Smdom Siden den Tid lassrs der da Mille Messer« i Bachs Mike ved bvils Er innen Meinng bedacht at vtrre til Liede-. cg at denne Mrsiotm ftstution er en financicl Basses, der om san man Føle sia fuldt fxfkvisspt Mcn —-- men lud es nu se. J 1892 hatte ieg en Pia-ff i Daumen-! formelle en Historie om en alt-ken dscs stände san fremer denn Das-welsc- kor at bist-, book sprgelia fort-ruhte Jdecr. der san gaa i Svang blandt Follct om Zackamemet Koindcn havdc da budscndt bein. Oan vor derartig tilpas. og scm vilde lnm da get-up tagt-s til Alters. Prak snsn sagte m- ai san Rede paa den menligcs Sinka til, at hun vilde have Sakmmmwt. Lm dun Mir Znndcns Tkyk des-indes —- Rej, i den Rot-sing hat-de knm dct iaagnænd got-L , Ja. men kwad var der da hu i Mien? (for sum var so itce men ljg faus. As »Jotö«, spat-ed- hun, »Im-r 41 fka sei mi Sand, san boaj a sann findt, te di- kn moin va- godt for a- Maw -—— for dc E jo san dycr ma« dI Tsoatekr.« Veto Grase-. Tor liggrr du« min kaste, Nu hat du sundcst Ro. Ei blsd er der djn Pude, Ei lyst et disk dit Bo. Jus-; scr iom Nun din Taan Eksrfnc von din Kind, Ei met dia balde Acade ques vakm oq Lind. Jeg Eilet mine Oændcr Ein-loc- ved den Jo, Der knugefr dig"om sztet Paa Dsdkns vante Vis. Jeg sonst-r ned sowie-et Her ved Bin Mindestens Jeg banker- paa oqjymst — Hvi aabnet du san sen! Der liqqu du, min kaste, Nu hat du fundet Ro. Aa, book mig altid lasnges Jmod dit tavie Bo! Mdsq « II--—!s sc. Islllclsllll om det nye Kinn. London, 251 Juni Mi. Vi. Tr. Morkifon, »Zum-TM tidliqcs n- skonsfpondcm i Pekimi og Pisa-si dent Yaawshickaio mivasnsndc politi fke Naadaiver. der for Tiden opboli der siq i London, bar udtalt siq nicht ovtimiftifk om Situationen i Kinn .,Di-n lmidc Ulv« var qllckcdr for 3 Manne-disk siden blcsvet Nenn-tm i Donati. Heu- denne Bkvasgelse bavde isvs iria ier hatt nagen politisi Komi stet. » J alle- bcstvdelige Vyer i Kinn het ssede No og Frei-. Pkwiidentm havde aldeles ikte til Henfigt at grundlægge et nyt Dyna fttsi hcm havde tillaldi Nandgivercsx og Medatbefdere fra alle Grupperi of det unqkincsifke Parti. ( Statskaadets 70 Mehle-unser te pkæsknterede alle Affkygninget i den berste-we politiske Ovetbevisninq. Der var nu indfttt en geb Gmel -se as Met, og den udiveude Mast Myndighsd var blsvet stykket om ieg m i aus«-a. M Pastor Skjovqaardwen ved Skoismsdet i Gredstrbm Iem ji« hat vaxct u iqle am Kot-. er det, fort-i its derber set www-umsowqupr sesmyeade-«M Wie-M I U U U Hu safe Home Marches i ,,Legemsstørrelse« Ho- sum ils-m. Se- hvur ligis »F start-IN Jo- HH las-g Wink-« til Jcst nmdos M psknishs Ihn-il ..S«2«·- Umne- Miitsshcss" H« Ists-Iri- isml dun. l)«- hjshil lim- litstmt Des ist« hin-I Instit-(- lnmsn giftig-« stuf fesr drum-sc Dir » mitzusp ljgcs mir um Run- dkuliip Hm Js-« i Muttslx«-ti. Als-— cis- us usi- Hnmsl Inn-ih- ist« Ist-um«- j Ahn-H ll·jo-«s, »Seit-« Umne- Klistsshsss" link-»Ju- klurt ssg «j:s-utk. Io- kkm sintnsndssei »kl» WI «--. Ug ils-« csts «l«««n«jn slrss sen-lim- isnci usw«-n isnslisn Sinkt-T Brut- hoslx Just» «j.-- Vsms us smka ils-n M unsin- Vi fur lnngssr jlilcss nnsns sm- «l«-n. csnci lks Minle ihr- :-n«lr« Hut fus m cl-- Hkiil H«I·-, Of Or Nod-» "1’.«-n·l!-fjkkssr. II-- Ums Hr Its-« RUJVYIWJI T Hstluij sy 5 cts. llos alk- Hancllende. Porikmg dem Ti- ziamonx ALTE-(- Ofaxy SYD DAKSTA qu h» til Suljk ftsniztlmrt Mit-mian Drum-«- kim arti-s Als-si i». bis-J- ug FrugL Okz Umkan kn« hol-los Hut-. knisg wx ils-ste Nsisrnsd Pult Markt-C Kjrko sog Skulou Skandnmvmk lculsmi Pris 810 pr. Acre og højekc sitt-its til mjg ujskk Als-UT OMIKSON, PMZRL sOUTll DAKOTA. re end i nqu anbot Land i Ver-« den. . Da ieg pas miu Reise dekovrc spat-me en kig Plaiitaqecjek: »Hu-w er dct merkteliafnu De hat set i Anders-« svakedc hon: »Der m Evmmelieis Mast til at iurvaudlr Mrnttestet«'. LU ban bar Net. Man heb-ver knn at sammt-nimm de elen djgr Pariaet mcd de mus. opvaktc Bim, disk fiddct vaa Vasnkenc g MIssionenI Stola-, for at biivc sor visfet bekom. Koreas Nationalfafvc ck Midi Dtaatmse er twidc Hvidklasdtc gam dc til dercs Römer-ten hvidklædtc fiddck he j der-es Londsbmsk og las set i den-S Abdon Detes hvide Elædek et vol Mk ploifkie cfm von Bestehen men naqk man set dem vaa Asstand, set de siinnende bridxs ad. Unrm or politiss oa socinlt trinkt« li» J do sidsftr 20 Aar Ism- disk kam-: under Inmi, vix-rot icslnftnsndmt « or n« m Provin under Tun-on »Es-k- rcv disk fia los fm Kinn, mm dcst heimste-de Fribkdtsn til Parti kwvl on indrcs Strid, m imms laa Russland oa Japan sont to Natha le on Denn-de paa Lcilialnsd til at koste fia over Vnttcst Tot blev Ja Hpmy fom sik Prism s » Unde dri kinessfkcs Bernh-inmi fandtcs der midt i Dovedftoden Still sto Teiles-, de saokaldte Stattespiler.s heb dem skulde Kinas Udsendinacs medic-ge Koreancrnes Stat. Da Fol ket blev ielvstmidiqh rev des disse« Spicek ned m bquede i Siedet for« on liafbcrngiqbedspork mrn den ; blov sum-i nedkevet af Japaner-te iom misbandlek og haancr Folket i en uthgeliq Grad. Jea but selv fet. hvotledes Japan-tue kan gaal da sparte West-se koreanfkc Min der paa Gaben. Jea M Lejliqhed til at sc den fort-ums Mist-thousa. fom var unum delig pktkgtig. Nu liqqcr Den situ ne small-nanan the oq fotladtx ret et Sindbillsde paa Lande« ulyb kelkge Time-IT J soeial denseende staat Landes Wadeliqt langt tillmgc Detes Astrdnrkninqtmetoder er meqet pri mitive Der var for Mich-et 6 Mgnd tilat baandtete en stor Spalte og Mnene blev trulue as 10 Ost-were J M- de hat Kristall-muten windet III-am Im ins-u W l W M Its-filen- Dose Ivr W Nat W Imxdest its-Y Missionasr til Landes« og nu finedö dcsk ca, IX- Milliou tout-give Küriftmr En foumdcktig Aanchng Vællelscr Den sskfus Grund til den stor Vwikclfc ist ficfckt den, at Korea nrtms i over 100 Aar praktiik kalt bar vætet »den en Gut-. Konfucians igmkn og Vuddhaismcm Naht-land og Fienderncs Reliqioncr visde de Mc have ach at sure-. Den ones-e Gubsdyrkclie, der var lädt af, var Mwndykfelse ,og den vavde en umaadeliq nedbrydende Vikknin pas Holla De gtt alt for at non-te Gaben ellet de onde Minder- Nam de beakavek et Maine-fis knek de altid of Steh med to Mstrh en unmadelia imyf og en mqu Larve ljg. J den termsle lägqer — Li qet. 'Di- trot swamp atte onde Annde vil ploqc den Afdtdr. og fqa mcner de, at de vil squ ham i den sine Kiste Follet var fuldstasndig reliqitst udhuimtet. Leu unn- Nolmmd Lir hast m destoer fort-Wisc- Mrrimm for Fkriftmdonunrm Folkct Imme have noget at tksste fig msd Biblen er blcmsu csn Felseme i Korea mier end noget endet Sted i Vckdcn Missikmusrerms Malt-de i flms Aar tin-d at faa Biblen over fat paa Korea-Ist oa da de var nas sten findiacy opdnqcsde dis, at der i Lande-L for flrre sandte-de Aar si dksn var beugt est megcst «letteke og « sinmlkkc Skriftspkoa, sont var ejpns dommeligt for Korsa. Tsctte Sproq over-satte man iaa Biblon paa, og da dette Skriftsproq var holt glomt blw Biblen fotuden iom Ort-nagel fesbog bringt iom Sproqbcw i Zwil ken man lass-te at lasse det qamle Skriftsprog. Rundt om fm hole Las-M kom mer der nye Kristne fom Deltagete i de- Vibclktikistd, der holdes 2—-—3 Uger et Pat- Steder i Landst. Manne Haar ofte over 50 dansie Mit fot at komme med til disse. Jeq ovewærede engana en Un dervlsninqstime ved et few Kur sus. Da iea vllde goa, mal-te de ester mig: »Fort-w os Me, indes du bar givet os et Guds Ord'·, og de blev ved at toabe, indtil ieq ved Tollen havde sagt list til dem. Det ke Raub et typist for Korea W eneste stiften Mamm- er Mist-meer- Det et atdeles est-ad aihm Mdekanoftsfer W Mer- havde W M at W m stu- W