Dct anvet Has.
VI
Mut-a Indes-few
Oderfat
fta »Delineator« for »Danstercn«
af Ä
Johannes Dankesqu
Chicago, Jll.
(sortfat.)
»Im tog paa et Bespg hos Georges Moder-. En
Morgen kom hun nervsst ben til mig og fagde: »Rutk1
cr her for at blive bcle Tagen. Hvad fkal vi gnteØ
Jeg tasnkey det vil vwrc pinligt for jcr begge at III-des
Har du Mc Lyst til at gaa ad Vagdmn ind til Ner
trud med Batnct i noqlc Timer?·«
Derfom drt bavdc vasrct mig alenel Mcn vort
Born, hans Varus-Hans Kone og Varnk »Vi var hans
lige saa nieset, Iom hun var.
ch tog Var-net i minc Arme og gis ind i Tag
ligftucn, hvor Rath fad med sinc to Vern. Et Sim
af Rædsel fyldtc beut-es Ansigt, da bnn ina, kmem dct
var, der kom ind. Hun trak sine Varn til sig og lagde
Amme om dem for at brsintte dem for mig. Trent
mod migk Im ftod oa seit-rede pcm drum-.
Moder Eafton kon- ind og traf mig i Ænnct.
Jeg sao paa hende itdcn at forstaa. Da pas en Gang
gis dcst op for miq, at htm badedc mia oq Bann-L Hun
bade-de -os for sin egcn Skyld, fom hnn hadede os for
sine Bømsx Jeg havdc ftjaalet hmn fm heade- — og
fta Vtknencc Jeg Bunde vwrc faldct pkm mine Kna
for at bede om Pilgrim-Hm men bcndcs Ansiat og Lim
forbindrcdc mig. ch ais. Dei var umnligt for mig
at sc paa den Elendighcd, jeg havdc bragt over bei-die
Jeg lundc ikce se hcndc i Ansigtct Im solle, Iom om
im fkulle fortabcs. ch kysscdc Worges Moden Dei
var det sidste FakveL Jeg vildc ikkc fc hende i-,1-m.
Hun vidfte det Me. Jeg fogdc istgentitm. Im toq
Var-stets Tsj og vildc ikkc ventc for cn Vomr ch
vildo ikke lade noget Vndfkab tilbage for Gent-ge sog
stillt-de at forladc Huset oq komme nd of dckcsis Biwas
rclfe for fix-dick
Mist Feder sorge rsot mtms Forusdcsulusdcr Han
bat asslaaet al Hin-m fra Morge. Her leiser vi i
SkjuL for-di Kirkcn nwgtcr at nncktcnde vort Ægtostalx
Te bencmtcr for lxelc Vordem at der cndnu eksisterer
Flertoncti i Utah. Inder Inst-er at bcskytte tin Kirkex
nten det er itte dcrfor, feg foretræklcr Hemmcqulmldcls
fou. Jeg tm- itke sc Nimmt-. Lsm im elstcr ellcr tm
chr hom, vcd jeg itkex men im stolcr iktc paa mia MU.
Tcr er ille mcrc Hoch J Gaar lwkte jeg, at lmn
og Rath for dcrcs crldstcs Vorn, —,—— og for Vordem tmvde
. bona-Steh at han lmvde en ondrn Hufttu. Kisten lmr
tvunget dem til at ger det.«
Hun ftrsg hrn over Duagem idct lmnsglancde en
Feld ud, om og om tgm Jeg satte en Tallertcn for
bende. Hm- laa userstoaende paa den. »Du man spilc
nogct for at blive mit og surrt, for Bann-to Ztyld,«
saqde jeg.
Hun nittcde: »Im maa lkve for hont, levc for ist
fortwllc hmn det. De vil cllcks lyvc for ham.« Lq
hun begyndte at spile, taugt-unt og beste-nd uden et Ord,
med iuttede Oer oq lkælvendc HændeL
»De Jsj alle-samtnen for mig,« fagdc hun en Gang
Jeg ivarede like-. ch fyldtc hendes Glas op med
Mwlt igen og gav det til heut-c Oun tog det, san ncd
paa Tallerkenen og fortlattc sit Mantiss-. Hun man
væke blevet Ikamfultx
Tilsidft lmlede hun stg tilbagc i Stolen pg lutkede
Øjarne Eiter en lang Tavshcd sagde hun: »Im tan
tkte bede mete. Jeg san llet ikte bede mete
Jeg legt-e min Arm omkring braves Lin for at rei
fe heade. Og hun lod mig ist-c ftg til sit Pan-elfr,
hvok jeg sit hende i Sum. —
Da jeq næste Morgen fotlod heade. lovede jeg at
ptsve paa at ovetbevile Rath og faa hendestil at tilgive
oq tmte met-e venligt paa hende. »Da ieq ital komme
fqen,« fagde jeg,.»for at fortællc dlg derom.«
»Nei," spare-de hun, «,jeg vil Mc være han«
»So-Dr tager du heu?«
Hun wftede paa Mel-et »Im ck botto, form-U
ch Miedc hande. Ocndys Lasbet var ganlte
toldr. »Bl! du ftrive til mig7« spurgte jeg.
Hun wftede igen pas Hovedet »Fakvel.«
cum stod i Djken oq lau eitek mig. J Lapgen
vintede jeg et Fakvel til hande, meu hun beivakede det
Me. —
Jeg hat sldriq set hende sidm Det ave Blei-konk
rl, sein« holdes Mutt, hat beqkavet bende. Lebtage-D
tocladt oq hegt-noch —- lkte en Martin-, men etlnvtdeni
de Ossa for en Forbrydelle iremftillet fom hellig. Nam
jeq tænlec paa heade, kcm jeq »flet ikke bebe mete,« Iom
hun laste: »Im lau llet ikte bebe mere.«
Udsivereus Notitsek til tredie Del.
J de to sprfke Pole hat vi fortalt ocn en modernc
Mormons Huftruets Historier »Da var Osre for den
afstyelige og Islovligc Forvrwngninq af Religion Dr
tes Historier viicr den-s Lidelslsr. lom Resultat af rn
Monds Egoisme, der blivek crilcrket for Religion For
at væte luldiud ketiastdige, ikcmsiiller vi i disnnc Dei
Mandeus Side of Foriwllingm Hivordan hans Lin
oqsqa blev ruinmt ved hang- Fisjlgrcb vises knn altioi
mdclig.
Sandlynliqvis finde-g der intet trott, der met-.- nn
dekftkcger di- akuiommis Rer of en LIMI, end demu
Mands Liv.
lll. Kapitel
memnr.
7 Eleudighed er now-L, iom sum-i gut den lidende
ligegyldig. Jeg fortalle Rath om mit Bei-g i V--—.
am Esther-, oq hvad ieg havde set has Elende ch pra
vede at. iaq hsnde til at lokitaa Esthers Elendighed.
Jes fotssgte m forllare heade, at Esther bavde vers-et et
nuslten ligelaa Itslyldiqt Ofier lom lmn ielv. Og stol
lels M prtvede at viere ketfærdig. Dnn gil ind
pas enhver Grund og Undlkyldning, jeq kom med. Da
ieg lagdch at hmI burde tilgive Esther- loarcde bun
,.Jeg Ist dei- fes gtk det. Jeg er dein-wes for Elende
Jeq er ked as bei lot os alle-« Men hun lagde bei med
en trat cleydiqhely der fik det til at Mc liqegyldlM
osdalqlotlobcw- im leg-atm!xttedehendeat
um W sa- u
H. »K« w- »-.L’.· -
so
Ulykken hat-de ikle gjokt hende haqrd, ddttil var
hun af en for fsllom Natur; mett den hat-de gjort heitde
tout. Hatt var-pas enhver Maade mindre veltalende
end hun fsr havde været, —- mere tavs og rolig i sitt
Maade at vile Venlighed paa. Hutt havde ikke haft
Sorg behov for at lære at ellke sine Medtttennesier.
Deus Slag havde knust hende og gjort shende filelfcslså
Den Havde ældet hendes Ægtefælle. Da jeg last-·
te htzm at sende, var hatt lyshaaret og aubenhjksttig, en
Type paa en idealistisk ttttg religiss Mand, ivrig i sitt
frejdigc Begejstrittg, der var tiltalende ved sitt Ægthed.
Da hatt blev ældre, hat-de hatts Held —- Geniets
Held, —- givet ham et Austrag as Tiltro -—- ellet smis
lenbe Selvtillid. Jeg havde altid anfet hatn for en
ren, kermpettde Korallen Men Elendigheden im hatts
polygatttifkc Ægteikab tilintetgjorde min« Tiltro til hom.
Og sont Tidtsn gil, satt jeg, at den havde ttedbrtidt hans
Sclvtillid ogiaa.
J Begyttdclfm holdt hatt fig oppc ttttsd at under
tvingc sin Fkygt og tttcsd en stadig Retftrrdiggørelse al
sig selox ttten efter Estheer Forfvindett fik hatt drt de
spende, fom tstt Mond feur, der anfer sig for stolng
Ved Vordel var hatt tat-s og ttattdsfravasrende. Jaar
vhatt gik patt Gadcn, var det uden sin gamle Spættitigbed.
Ett Momen, da jeg gik forbi Isrftcpmsidentcns Konto
ter, satt jeg George komme ud dctfra, og hatt gil inth
ntig ttdckt at le op, og med et fotvildct lldtryk i Ansigi
tot. Ruth og httn var blevet bragt nasrmcrc til hinan
den ved dercs Dattcrs Sygdottt. Hatt hade vasrtst DI
dcn nast ottt Vintcrcn. Vcd hcndcss Zeug lmvde de i
Von optttittttret og trøftet hinanden i deres Frngt
To den lille var helt udcn for Furc, liavde dc ika
tröstet list liclt tilbttge fra hinattdctt, og det var Ruth.
der istllarede tttig, lioctd der foregik i Gen-ges Sind.
Hatt hat-de fortttlt Grunde-h der satte lmm til at
trgtc Esther Woodtvotd, og lmn var kottmtet til at le sig
ligc satt bedmgtstaf Mormotmrassttsttte, sont Esther Hatt
indian, at ltttn ttldkig vilde lmvc trcttct brttdv »den for
ttt sølgc et Kalt-, sont vistts fiq tut at vasrc en Befaliug
sta disk-sc ovtsrordncdc, sottt hatt litwdc tillzkagt iit del
Liv tut-d at last-c at adlttdc. Og tut ltavdc de flieget
limit. De littde itttct gjott for at hjtvlpe cllct tctsasrs
diggørc hockte-It hat-i eller den Kvlndcn hatt lmvde ode
lngt. Te llitlde bcskytttss tttcd Hfringen afhmts mtdett
Ottstttt oft drt tifkylditjc Bat-it. Te liade anvtsndt ettlwcr
Ovtsrtaltslfc, online-r Leitighcd og Laitc for at opmttutke
til en ultmliq Foknyelsc af Polygamict iblantt bete-J
Foll: og tm ocd den sprftc Fntc for den tutndgaatsligc
Assløtitm, bat-de de lot-get doch Oft-o for at reddc list
lelv.
»Im link-r dia.« lnwde Weome mat, »in nnk mai-:
mine Ljne aabnede.«
Don fknlde iaa dein aalmede endnu mete, iør non
lau im isirleline Tilitand. Hatt lmvde Vastet linjt nniet
i iii Tini-ist. itte blot blandt Monsieur-nun nien i hol-.
iin BekendflnbdtredT Tor var en Ventisnelje oppe for
nt ian linni til at stille iia sont Kniididnt til Fiongresrsiism
og Iliiitli opinnnmsde lmm til at iorføae cit gar-e Kurier
i Politik, iiden lmn linvde niistet sin Kcerliglied tii Kir
teakbeide Den Morgen jen san lmni komme im Stir
kenti eiserne Prassident, lnwde han fanet at Dido at en
lieer oiientliq Smrtiere var lnlket for l)a1n. Haii var
en »M« Polngamist Te titrde illi- vone dist. stirlenö
Autoriteter beiiasater det nn Polygami on tin-de its-:
ndfrette jin for, at en as dens standidatek til Konnte-Tini
ued sit Ægteilab kunde take til en deagelse De sor
bsd hanc at tage Del i Politik. Han flulde iotliolde
fig rolig.
Iidlinetc havde han altid falt, sont oni han hand
lede trit, nnar han adlsd iine fokesattes Rand, og linn
var bebaut-let fom om det var iaaledes. Men denne
Befaling blev givet beim i en based, kold Tone, sont
næppe lkjnlte den underforstaaede Teufel. De fortalte
lmm liae nd, at de havde udlet en anden Mond til No
minationen
san var i detes Magi. De, og tun de, kunde be
fkntte hain mod Folget-ne of hans Bigami, sokdi de kon
ttollekede Statens Meran Da han lagde til Ruth
,,Jeg er ille met-e en fri Mand, jeg er en feig Slnve.«
Seneke fandt hun hani qrcedende og hjælpelss ever et
Btev ita Esther, sont led: »Du beder mig om min Til
qivelie. Maasse ieg engang kan lade dig san den. Men
sieg tun itke tilqive de Motan der beugte benne Slmn
over mia og mit Vorm og over Rath og dig. Der et
ingen Plads for tnig ca inin Meng. Da jeg formt
drede mit Navn til Grav, sknlde jeg have iat Honor
tot-an. Jeg er Sogar oa min Stn er Jsmael Kir
ken. sum jegjclssede og akbejdedc lot-, hat dkevet mig nd
i Orte-nein Gud man hjmlpe cis-«
Jeg begyndte at hske om flete polqunifke Ægtes
siebet-. Pan en Reife i veldædigt Øjenied til den ind
lige Dei as Staten, tilbragte jeg en Nat i Seite-r E—’s
Hieni. Hun er en af vore standinaviite Mormoner
Da vi fad og talte famnnsn efter Mit-dag, sortalte nun
mig, at hendes ældste Dator var giit med Apostel F-,
og hun sattelte det, lom otn hendes Datter havde wgtet
en Ma.
Jisg warnte-, lwokdan dct var gaoet tu, ndcsn nun
nllckede var gift, og Eklluskinam forde lmm m tagc en
Onltru til. Hun betragtcde min, fom om hun Norde
jeg wagte-. Da hun lau, at jcg var alvorlig, lcgdc hun
nch et Bljnt i Sieh »Im ttoede, du vidste, at det tun
var for at spke de ille lroende bag L1)lct. En Dag
insdtc im en of mine Stolekammeratck paa Gaben.
Jm sputgte til hcnde, hvor bun boedc, og out lnm var
gift. Hun fvarcdc lau undvigcsndc og iyntcs at vcrre
pinlcht derart. Hun forlod mig pludlelig og lau uvens
lim, at jeg falte mig ligesaa lautet som onna-fiel
Im lotftod sprt ljendcs Orts-rieb da jeg erfaredc, at
lnm var »m) Polnaamlft« oq bavdc to Vorn, der laldlc
heade- Tmttc, udcn at Dido, at hun var drrrs Moder-.
Jva bezw-wie at for-sma, at Jndfswlfen of Volu
gmui ille var jndflsamlct til Muth Gaston oq Esther
Woodwakds Trost-die Dei var et «Smttf1ntddonde, —
et Ondcy der fll alle os Mormomsr til at lmndlc nrmtigt
imod alle de anderlcdes lwench der bot-de iblendt os.
Da im Inst hjrte Nuths Historie twnkte im tun paa
bendes Sorg. Da leg lau Esther, mische jeg entwcr
enden Taufe of Medlidenhed ntcd heutm
Mcn nu faa ieg Futen lot os alle. Hvad skuldcs
Enden blive paa et laadant organiferet Hykleri og pcm
en faadan foeial ForbrtjdelseP
Fsk bavde felv vors Fjenber haft Tiltto til os og
anlet os lot at være teue, hædetllge oq arbejdslomme i
vorc Sædexn Hvad blev der nu af Hæderlighedm
M var lun lkyldige Farilæere som mlsbrugte Tllliden
der vistes os af vors unverledes troende Nahm-. J
gamle Dag- vat Polyqami l bei mindlte blevet udsvst
W og erklle M M »Ja-« Polygmal var txt-s
Bedrageri,"fuldt af Rædfel og Stam. Jeg Inskcde ikke
at nnfte min Tro, eller udfkille mig fra det Folk, spm
jeg havdc kendt og elstet hele mit Liv; men jeg kunde
i min Tro ingen Retfærdiggørelse finde for denne hem
mclige Udøvelfe af Polygami. som Gud en Gang havde
forbndt· Jeg kunde ikke vcdblive at være en tavs
Medvider, hverken med Fædrene til det eller Ofrene
for det. Jeg prøvede at tro, at Lederne ikke var sikre
paa, hvad der var rigtigt· Jeg prsvede at tro, at der
knaaske var en Fejltagelse fket med Kirkens hemmelige
Anerkendelse af George Eastons og Esther Woodwards
Ægteskab. ch plagedes af Haab og Frygt, Tro og
Mistw, og ktmde ikke Mere nyde Mødcrne og Kitte
arbejdet, sont ellers altid havde været en Fornøjelie
for mig« Jeg kom dertil, at en fnld Viden var bedre
for mig, end denne srygtelige Halvkundfkab.
Jeg befluttede at crfare Sand-heben Jeg havde
Rot til at faa den at vide. Min Oldefader var død for
Trer i Novum og vor Familie var i flere Generationer
anerkendt som de sidste Dages Hellng Jeg havde i
anrevis oftet mine Penge, Tid og Kræftek for Sagen.
Og der var en af de Øverfte, jeg kunde spørge om Sand
hcdksn, sont om han var min Faden Jeg havde ikke
vesglet et Otd mcd ham i lang Tib, mcn jeg hade
kendt hom, fka jeg var ganske Alle-. Han havde vwret
nkin Fadch bcdste Ven.
J min Varndom hovde han vtrret en hyppig Gasst
hjcmmcy og en Dag i Forfølgelfestidcn havde han været
skjult i vokt Has. Hcm var blevet frelst for Lovcns
Hnandlnrvch der søgte at arrefiere ham pao Grund af
nloulmt Flemsgtestad Jeg glemmer aldrig den Følelse
nf Muster-i og Vigtighed, jcg havdc, medens vi sod for
limitde Dørc on tilfkoddede Bindi-eh sont om Hafer var
tomt.
Nu gif jcg til bunt, fuldt oucrbevift osn, at ban vildc
aim- inig et anbcnt Svnr paa mine SpørgsmaaL Jekz
sknl ifke nasvnc hans Nava, blot fige, at Pomgcnniet
kunde ikkcs nnerkendeg ndcn lmns Vidende og Løfte mn
Hemmeligboldclscx
Hatt innre paa tma meo iooekug Vernimm-a og
imimte til »Nein der hjemmc« og anvifte mig on Stol
tat ocsd fig. Toren bit-v laafot eiier os. Jog mindcde
linm om den Tid, lmn oor fljult bos os, og fortaltl-, ltoor
stolt jog lmvdo tut-rot over at lljwlpe on of Vrødrcne nn
oor Forsølgolseii Halt lo oq crindrodo Trask im den
Tib, fclo da jog mod moqou Joor haodo sngon »Im
Vil tut-ro on lillc Morinon «---« Hatt fand-c s.:1ilondo:
»Ja-a lioobor, du er lige saa ivrig en ,,Sidste Tagesr- Oel
lia« nu, fom den Gang.« Jeg soaredo, at icg liaobcds
distjog provede at vwre det. Og san busodo jeg liao nd
fordi jog ika vidste, lwordmi jm skuldc bogyndo »Ist-g
or kommt-l for at san min Tro bestorket pou, at alt staat
qodt til i Sion.« Min Aloor gjordc liam flmlcs al
vorlig oufaa «Hookfor?« saqu ban. »Søstei- Mar
tlm, du or da beste-tut fast i Troen.« »Ja,« sagdc jeg,
»jeg tror Pan Aandcsns Sandbedcr. Mon undertiden
san Falk have Sandhedcn og alligeocl feile-. Jm lmr i
den fidftc Tid liørt noget, sont hat foldt mig nie-d Rædi
llsl.« Han studfede forvirret· Jeg faa nod paa lians
Slrivobord.
»Im lmr altid twnst tro intod tlirkcn og vort
Folk,« sortsntto jog, .,og i gomle Dage, do de nacht
erllaskcdo fig for Pol-mumi, var joq pao den«-J Side
nie-d hole mit Hier-to Jog ord, at de var overboviste og
rede til at taalo Fangenfkab, ja Tode-i for deros Tro·
Mou da Manifostet blev qioot, var jeg glod blmde for
mig solv og Falte-L — det bot-d Frev, en hasdcrlig
Freo Im lmr hart, at m) Matt-findet or indcmaet med
Kirkens Anrrkendelfe, og at oamlc polyqamifkc Æqtes
skober endnu sortlastth Jeg standsede; met onn tat-.
Og da im faa op, var der intet vonligt Bis i lmns
iØje. Dist var koldt og ofvilcsndc »Godt«, habe han,
»in-ad merk- bar du at fixie« »Hvad!« raubte ch »dot er
altsao sandt«. »Hvotfor vil du vidc det? Er del ikke
dig del satmue?«
Den fjcndtlige Tone flog mig. Jeg lvarkde i en
Tone, næften ligesaa hoard, lom hans egen: Wirkens
Ting or mine faavelsom ethvert andet Medic-tust Jeg
Aer en Dei as den Detfom Forpligtelscrnc overfor Na
tionen brydes ——-«.
»Hvor shar du din Underretning fra,« spurqte ban
ch bavde ingen Rot til at fortwlle ham det og
kundi- ilke forraade Rath og George. .
Da du hat intet Bevis. Du bliver let rokket SI
ftct Auderlom derfom du blivor ivrig over Ryater faa
svoge oa utroværdige, fom du ikke kan foktcrlle, hvor
du lim- dem fro. Hat du talt til andie om dem?«
Im sagdch at jog ille havde det. - .
Hang Opsprfel fortnildcdcs. Nu, sc Systcr Mar
tha, dufnnm ikke tobc din Tiltro til Kirkcn og dcns
Øvcrstor lsaa Grund af nogle lsfe Nygtor, sein« er sat
i Linløls of Fjisndcr. Dot ci- sandt, ot Hi cndnu tror
poa Polimamiets Bsercttigclfe; men dets Udøvelfc er op
«ha-vet af Guid, indtil Ver-den og særlig denne Nation
bliver renerc og merc lkikkct til at modtage Sandheden.
ck for ande, og vort Folk for svaqt til at faa dem
til at tnodtage den. Men vi bliver stærkcre. Og naar
Tiden kommen Ikal vi stelle Bei-den med den Lod, fom
de hat forogtet og fors-n·it.«
Men han tilfsjede hurtigt: »Tiden er endnu ikke
kommen. Jeg ved ikIe om noget polygamisk Ægtestob
siden 1890. Dersom nagen of de Hellige har besluttet
at fuldfsre Lovetf om Fletgiste, hat de gjort det pao
eget Anspar.« "
Jeq kunde have grasdt Jeq mone, m imn tm, —
selv for min
»Der er en Tim, jeq vil odvate dig for, oa det er
at ie saa meaet efter andres Fejl i Siedet for at se ef
tek dine mne Vryd diq ikke om dine Brødres og
Søftresi Affasren men pas dine Blinken Adlyd Prieste
fkasbet ou fast dia fremfor alt aldrig op imod de Domme.
der qivess as chs ndxmlgte Hasv aldria din Rost imin
det bislliae Polnaomi. fom din Vedstefader san pliqtops
fnldende ndøvede Dersom du aør det, kostet du Van
rete pcm lmm oq paa dit met Navn oa din Fødfel.«
san reiste siq. Samtalen var ssuttei. Da jeg
gjk ud, faade han med en Stemme, foa det kunde bestes
ud i Ventevcerelfeh »Im baaber innrt at børe fm
dia, at du bavde taaet feil, og at du iqen bat faaet
din Tr0.«
Jeq svarede illa Det var umnliqt at fvure med
den kmnkede Fokfvivlelfe, jeg følte i mit Hierte Nasfte
Daa opaav feg Inin Stilling fom Sekretwr i, »Im
ninqen for unge Minder« Jeg hsrte op med min
Virtfomhed i Morwonernes Diesem-beide Jeq for
Itmte felv at veere til Stede ved Msderne
Jea ovgcw ille Troen paa vor Mtkeg Grundstei
ningek: men jeq stemie ikke weer med den« Jst-ere
oq deres Politik
- 1
Jeg kunde ikke være fand over-for mig felv og des
hjcelpe dem. .
Een Gang om Man-reden bliver hvert Mai-mous
hjem besagt for at se, om alle Medlemmerne udfsrer ds
res religisse Pligter, om de betaler Tiende, om de gqak
til Møderne og holder Von i Lenkt-meet — og Familie
bønner. om de hat noget imod nogle af deres Brier
og Seine-, og endelig om de underftøtter Prcesteskabet
Tidligere havde de ikke taget det saa nøje med disk
Spørgsmaal hos os, fordi de kendte os og vidste, hvors
dan vi lenede Men nu kom de til mig og leg knærkede
strakg en Forandring i deres Opfsrsel Straks jeI
medte dem i Deren, vidfte jeg, at de var kommet for
at bearbejde mig.
Efter et Øjeblils ligegyldig Samtale sagde den
asldfte of Leeres-ne Pastor Matten, —- en tnndlæbet, al
vorlig Mund —- udfordrende: »Jeg hat i den senets
Tid savnet dig til Medernen Søfter Anderson. Hat du
eller nagen i din Familie voeret fyge2« Hans Ledsageh
Brother Crass, en lille Englcender, fad og cullsde met
Tommelfingrene og betragtede mig, idet han trat Vei
xet med en sugende Lyb. Jeg fvarede: »Nei, jeg hat
ika vasret til noget Møde i den sidste Tid.«
»Det forbavfer mig, Søster Anderfon,« fagde han,
»vi troede, du var en af vore bedfte Arbejdere Hat
du pasfet dine PligterZ Jeg antager, du betaler fuld
Tiende?«
Jeg fortalte l)am, at. jeg giorde det
chm spurgte om Lenkammerbønnerne — og Fami
1iebønnerne, og jeg fortalted at de blev ille forspmtek
mit Hieni.
Jan udspurgte mig om mine Følelser for mine
Vrødre ou Søftre Og jeg svarede, at jeg intet person
ligt Fjendskab mrrede mod nogen af dem. Tilsldst
spurgte han, om jeg troede paa og underftøttede Præs
stefkabet sont Guds Tjenere, og om hvordan det stod til
med min Tro. ch svarede: ,,Jeg underftøtter alle de
Dienerin der er tko mod Guds Vefalinger og gør han
Villie Men jeg bar hørt nurrkelige Ting. Og jeg kan
ikke tro, at alle i Præsteskabet er tro Tjenere
Bruder Cum-II standsede siue Totnmelsismer. Han -
lestede fiue Thier og aabnede Munden for at tale;
men Bruder Markt-n indskød l)urtigt: »and er det
fasrqut, du mener?«
»Hm twnkor paa det m) Polyganu.«
Te san paa mig med en sorstilt Forbausikls.-. ,,Men
Polygmui bliver iklc praktisch-i nu.«
»Im lied, at det praktiscrcs nu, —-" at gamle poly
gmnisko TIEkitisskuber fortscvttcs3, og nin Ægteskaber ind
qaaszs. Trt pr imod Manifesust. Tot er imin Loner
on dist er Forrædori imod vore Pligtcr cnod tin-geringem
Bruder Markey spurgte: »Tror du ikkik vaa Po
li)gumi«.- Tror du Mes- det blev aabenbarec for Joseph
Zinith as Gud sclv?«
Bruder Marku),« svarcde jeg, »det gøi znqen For·
stel, um sog tror paa Polygami. Jog tror Jl Joseph
Zmith var oocrbcvisd og at de slestc Falk, sank udsvede
det var tout-. Mcn Manisisstct var en Aabisnbarelse vg
saa, ou dot sorbød Polimmni. Dist sknlle iner lige saa
mildqu sont de andre Aalwnl1arelscr. Dectil gav vi
Rom-ringen vort Ord. Vi sik vore Ejendomme tilbage.
Vi ijk snld Vorgisrret Alt under den Forstimelse, og
med Løstis om at Polygami var opl)ørt.
Bruder Markeys Lasbcr var haardt sammcnpress
sede. «.Hvorsor troer du, at Polygami udsves unt-«
For Eksjenmcl ved du vist lige-saa godt, som jeg.
at Bruder M—s:« andcn Huftru hat hast tre Børn estek
at Manifisstet blev givct. Gør du ikkeP
»Im sonder ikke nogct til bendcs private Sagen
Jen stikfer ikkc nkin Nil-se i Nnbocrncs Ding Hvordan
visd du, de or bcndes? Maaskc lsun bar udopteret dem-«
Distte var altfor øjensynligt urigtigt til at svare
paa. ch sagde: ,,Saa er der den stakkels svenske Sti
stisr Es Hun er polygizmisk Huftni,.og ægteviet til en
Mond sammt-J uok til at vcrre hcndes Vedstesader Da,
Maniscst blesv give-L var hun cndnu ikkc ti Aar giimtnel."
»Men hvorlcdes vcd du, at bun er gift, var du
Inod til Brylliippct?«, sagde Bruder Cross cned Behcens
dighed. ·
»Nej,« snarede jeg, ,,jeg saa heller ikke, at du og
din Kone sblev viet; mscn tror dog, J er giste." Vi blev
alle ophidsede. Bruder Mackey gjordc en Ylnstkengelse
for at tale i en venlig Tone. ,,Men,« sagde han, »jeg
sorstaar ikke, hvad det kan skade dig, selv om det er sandt.
Du skal pas-sc dine Pliqter. Du tror Paa standen Dei
er tilstrækkeligt for hvcr især.«
»Ja,« svaredc jeg; ,,1nen vor Kirkes Grundsætning
er Trocn paa, at vorc Førcre er iilspireredc« og at de
lzar Aabcnbarelset sor Gud til at lede os Sandhed
er sikkert Guds inderste Væsen. Hvorcedes kim vore
Forerc være sande Guds chnere, naar Oe lasror og
udøvcr Vranglasrdomme og soragtcr Aabenbarelsem
som cr givct Prassident WoodrussW
Bruder Mackey raubte vrcdt: »Du er paa Fortu
bclscns Vei. Du sættcr dine svage Don-me imod Gudg
udvalgtcs. Se ind i din Sirt-L om ikke en hemmelig
Synd bar saaet dig til at miste Troen. Det cr Aar
sagen til alle Fortabelser.« Han saa paa mig med kold
Ondskabsfuldbed. Jeg burde have ventet derme Ankla
ge; men jcg gjorde det ikke. Jeg reiste mig for at svas
re msed hole min Selvbeherskelse. »Du hak- aitid ssr
vasret velkommen i mit Has; men nu Insker jeg, at du
gaar og aldrig kommer igen.«
Wkt Tid efter opkom Krav mod Apostle Hmoots
Sirde i Forencde Statcrs Senat.
Ved anget havde vort Folk pkalet af, at en af
Guds Tit-note var valgte oa stulde give infpirerede Jnds
lass i Nationens Sagen Mange lmvde erklæret, at det
var Veanndelfcn til den Triumf, Joseph chith havde
sorudsagt, nt »de sidste Dasei- Helliac« stulde reget-e
de Fort-node Statut Det var kun en forbaosende lille
Futen-Ich Inle nu viste for Sagen.
Kirkeavisen »The- Desert News« offentligqjorte itle
Jndlawetm Den aav tun ombmmrlig tilrettelugte Be
retninacsr out Zagen Dei var i et andet Blad, jeg lee
fte den-I virkeliac Fremgana Der faa ieg af vore egne
Fett-rotfå Vekmsftclser. lwor dybt vi var faldne Jeg Iw
fte om Dnsinvis af Folk i polygamiske Æcstefkabcr. Jeq
lwste Bruder Nevnolds Tilstaaelle af, at bang Dotter
bavde to Vørn »dem at ban vidste, om hmk var gist ellet
ej, Da lmn bavde intet gjort derimod. Jea lasfte om
Maraaret G——, volnaamisk Hustru til en af de rigefte
Mcvnd i Morcnonkirkm Hun reiste til Washington, sad
ovve hole Ratten i et Ventcvætelle, fort-i hun intet M
vidste at gaa. Og faa tog hun Vanære vaa ftg for at
befkntte den asskyelige Usling Gemme i Utah, ved at
sbenæate sit Ægtestab, til trods for sit ustyldtge Bam. .
Ieg sit at vide, at de bedste Mænb t vors Mesioler, —- J
den mormonfke Unqvonu Opdraqew var Ming -