- Dct andet Has.
Duwky kaOGissius
Mai-tu osgludnsluh
chrfat
im ,.Delineator« for »Danskeren«
us
Johannes Damsqatd,
Chicago, Jll.
(Fprtlat.)
Jeg var glad, da im fandt ud, at Esther ittc nor
hjemmez men hvis Ssster Woodward var ittistæittsoIIt
oversot min ijrlp, vtfte bun dct file-. Hun bar sin
Sorg tappert og uden at klagt-, fvm hun bade bnarct
faa meget i sit lange Liv. Hun var taknemlig sor, lwad
jeg gjordcu Jeg vor ovcrmftcst og rørt over bruch
Tiltro og Hongivetfshed til mig oq ansieht-, at im title
lig lunde gøre noget for at bjwlpc og troff-: besude. Hun
fad saa taalmodig vcd sit Viuduc, sna modig under Li
delferne, mrd sit stottels gmnle Hochh. der tun va
lidt bsjct, on sit lcrre make-de Ansigt Jra long min
Arm om lwndcs Hals, lmjcde mia ned og sonder »Er
der intet, flet inm, jeg lcm gørc for blas-«
Hun var tun-J, men jeg følte on lille Bedo-gelic
Iom om hun vildc tote-, on bondes luyttcdc Haand i
stdct nahm-de og lulkelu1 sia new-Ist Til sidktcs fand-s
bun: ,,Maktlm! Teriom du vildc ——- Tcr er en Ting
jkg klar Inflct at tale om: mon jeg lmr iltxs lnnncm
Du net-, der findcs Sorgen der er merkte end Tødm
Tot er haakdcre at sc sit Vorn lide hvisr Tin. end at
giisc dem til vor bittitttelstks Inder ——— til Fred ou. HutchAb
Joa mdet-, lnmd lnm mcsnm ou jcg man lmve
knickt-L miq lidt tjllmgc im lnsndch for sum reiste fis-oft
grob med sims tyndc Oændcr om min-1 Filum »Du csr
mjn Esther ——— min stalkc Bisse-. Dsu vrd iklin lnw
tnm iidcr. thun er stolt tönt-. vildc aldrsq Inst om
Mcdlidcsnhcds mcn lmn lieb-wer den« Htm Hut-salu- miq
en Mang, at du ille vilde talc til Milde-, oq at der san
tedc brndc, sclv out lmn um«-di- at skfnlp dest. —- lclo
for min. Hnn ck on qod Pisto, Mnrtlml Hzm or on
qod Pius-. Tit Ahn-de alt, lwnd du lusde fxsr mit døde
Vorn, krst du ittc —«
Ocle min Hengtmsnlwd for Rath kam lia i. nat
Hierw· Im saa sorbi de taaaede oa ioriac Ihm-S Van.
Jca saadct »Du Upd- at im illa for alt l Ast-den pil
saarc dia; Invn du Ded, ljrar let jcg elslor Rund
Onn ist den sorssrottcsda Te lundc bcgge have dir-m
lnlkclige Esther knnde bang asgtot en anden Hnn er
snml — og da sinkt-, inm m- aod. O, Rom-for Unldc
dct vawe Rutle Mand. Im lautes Inig seer antfonn
da im laa lpendcs Taarcr. oa troode hnn Vildc wende lia
fta nna i Vrcde; nnsn lmn bavdc lwrt at bit-re chrtc.
»Tai, kaste, last-TO grasd lum, »du forftaar cht illa
Jkg bar lidt oa set andre lidcs for, bvad vi thust Var
Ret. Esther lidcr saaledcs nu —- for fin Senat-sittsa
bpds Wald, sont alle de auer Din Vedktesachr a1k
i MaaseL for-di ban trocdcn at Polnaami bar m m
praktisarksdc dist. vSonn anscr du For en Gelt. Karl-,
det var din Vedftesadw der braqtc os ind i Kirch
Im bar altid holdt as Folk, der bat fett-s Nur-n Ter
sor vil im illc have. at du ital forntette Esther i dit
Hier-te Du elfket Ruth, Inen du fkal vaste rellmdh
drei-for Esther Jeg vilde Instc, du vilde bei-als bcnda
Jea Insletz du skal bsre Saat-beben om hende.««
Jea var liae ved at siae, iea er ilke Eltlnsrs Dam
mes; mkn fslte mig skyldia over-for mia leln Jea bars
de dsmi hende abset. Jea lovedc Ssster Woodward
at bei-ne hendes Datu
Hun fortaltc mig, at Esther lcvede i B —, bvor
bcndes Bat-n var lsdt, og hvor bun kendieg under Nav
net Sister Gran. Hun og hcndes Mond Ost-arge Eoston
bavde vætet bange for at lade bendo blive i Salt Lal:
City, lwor hun var kendt as fromme-de saa vol sont as
vort eqet Fall
Han tut-de ikke bcstytte hende Ined sit Navn, oq lit
Piqenavn knnde hun ilke bmge, da Bat-net var kom
mst. Saa vendte hnn tilde-de til V—-, lwot alle var
Morinoner. Vsss var can nogle faa Mil fka Salt Las-!
City og et en frsnadftrwbende lillc Landst. Eiter
vor Maalestol i det nn Besten, er den gannnel for dcns
Bei-vers Plantager var blandt de ist-ste, Bank-brach
Mann-de Dr ilcste Hase ct byaaede i en Stil, der var
almindelig i de farste Dage. De er bangt-de as raat
tillsugne Canontsten clldk solbtændte Muritcsn Om
Fort-am prangt-r Frugthaverne nsed dckes gnle oa Ewi
d·e Blomstet Om Sammet-en er Haderac livlige nicd
» gmnmeldaas Vlomstek og Bin-unten der ilynger sig op
ad Manne Men jcg reiste der-nett en sen November
dag. Alle Blomster var harte; Treu-tue var want-, Ja
de bkune Vlnranker klynaede sig fortvivlct til de gam
le grimme og daaklige Dase, der raste-des af den koldik
Mem-ind- lom iejede igennem Gabean Jeg var
blasen valqt ttl at des-ge vort cjwlpekokps i B—: oa
var i Islqe med to af de asldre Sjstre fka Salt Lake
cito hernely Wen under Midernr. Binnerne oa SI
strenes Mädelige Foriællinqek og under den paalsls
qende Synlng for de sittlich tænkte jea stadig paa, at
Esther var l Wen, ca at jeg havde lovet braves Moder
at del-ge heade
Msdet sluttede sent om Eiter-niddagm. Flcsus af
Stitkene indbsd os til at spilc til Alten og tilbtjngc
denne hoö dem i den-s Hieni. Mino Fasllcsr toq imod«
Jndbydellmz mcsn im taklcde oq ajokde miuc Undlknlds
ninger og qu om at bljvc vist til Graus Mem- HuM
blw mig abvequ oq jeg gil den itnod det, idct im un
dtede paa, bvad Esther og jcg vol lunnc lige til Trost
og Hjælp lot hinanden.
Dct var et ltlle, lmudsiggmat Has. To im tom
til Laugen, var jeq uvillig til at qoa ind og Unsinn me
dens jeq ssyldbetynaet san paa Vinduekmn ..:lc’«oqen
lau ud. Jeg gik langsomt from paa den lnwvns Sti
der var hwolset med Mrudt, og lan, at bct vor Esther
tom ltod fidelasns vcsd Vinduet oa laa mrd Roma-n til
mig over fin Skulder mod Bier-gene. Hun bar noqct
i line Arme og laq mlq Me. Jeg banlede paa Daten
Hun mänede den lelv. Det var Bat-net, hnn holdt·
Jeg Mc ftr tamkt hun laa lng ud. Nu laa
jeq Man-lerne at mere end en legemliq Ein-erte- Den
sine Hub under hendez Hine laa lyqelig ud og havde
en nacht-läg Forde.
Udtrykket am heudes Mund«havde ltiltet tra Statt
heb ttl Minonpreslehed Hun senkendte mig med
en kluge contes-alle der gll over til en tavs For-vent
Mus.
—
,,Estbert··, fagde jeg: »Dir! Moder bad mig an
at lief-ge dis, og jeg lovede det.«
Hun aabnede Diren noget hsjeæ for at jeg kun
ne komme ind: mcn da hun trak sig tilbage, knugede
hnn Bat-net tættere ind, til fig. Jeg ttaadte ind i
Frontvasrclset —- der var ingen Entre, —- og Esther lut
kede Døren med Skulderen og stod alvorlig, tavs og
uægstfri.
Jcsg fagdet »Der-Tom du ikke bryder dig am at se
mig ...... «
Hun trat Sjalet, der var glcdet ned af Skuldrene
op, og sang, uden at forcmdre sit stirrende Blik og
gansse langsomt, at bun bavde snsket at se mig, osI
opsordredc mig til at siddc ucd. Efter at hun bavde set
mig sit-Ue mig i en gammel GyngestoL gik bun ben til
Vindurt og faa ud.
Jeg falle Vasrelsets Tomhed, uden at se mig out,
ligesom jeg pcudselig føltc Tomheden i hendes Liv, uden
færlig at tænkc paa det. Vegge Dele gjorde mig be
klcmt og jung om sie-riet
»Nu da du er her, ved jeg snart ika, hvad der
er at.fige,« fagde Esther.
Im bit-steh at hun altid havde været glad ved VI
ger oq Billeder: nien der var ille en Bog, felv paa
Bordet, hvor der kun laa noget SytsL en Arbisidskuw
oa on Staat med en Sie i. Der var ikke et Billede
paa ngaene, kun det falmede Papir. hvok Manftrcne
var labet ud. Dest var altfammen saa forskxslligt fm
bendes Moder-s byggelige oa beMmme Hjcm —- selv i
Some-us Tid —- at det bragte de Ord, im vslde have
sagt, om hendcs Moder-S Resignation, til Tavshed.
»Der » Somm- vwrrc end Dødcsn.« Nu crfarede im
dot.
Hnn liavde vendt sia om on sonder ,,Jeg vol-, at
du dadlcr niin nasstcn liaesaa liaardt som Ruth asi.
Jea bar vrovet paa illc at brnde niin oni dot; men sog
knnde itke lade det verre. Da im gjorde, lwad jea an
saa for Net, troedc sea, at iea knndc ndboldc alt: Miss
ioritaaelser, Lnsnasel oq alt anbot »Men«, — lmn
saa nisd paa Var-net i sine Arme og slnttede nied et
lanat Stil — »jm lau ilke ndboldc det.«
Jen indilettrde liastiat: »Der-sont sen liar beaaaet
en liketicvtdialied iniod dia, er jeg menet b.«dr-Vet.«
Linn saa op vludsclia soni til en liuttia lldiordkiiig.
Pan det Blik svarede im: »Mcn ien sorstaar itko licht
lodcss dn kan retsasrdiqaøre dia sein« Det var inmd
Kirkenss Lade saavel sont mod Landets Love. Og du
odelande bele Nutlis Liv.« »Da mit,« raalite butt,
»win iiaer du oni niit?« Hun ordncde iaen noget
ved Einlet on kastcde Hovedet tilbaae: »Nei, dcst mir
ille noaet im- min Slnld: nien im san itle balde dgst
nd ior Bat-net Du inaa for-klare —lieiide. —- Hnn maa
Jen- . . . . ·!«
»Amt« NUM«
Hirn sank arcrdende ncd i en Stol, der stod baavcsd ,
bench rsa sonde: .,De inaa ikkc bade niin lille Drena
Dei-sont der skulde bwiide mia nagt-t, uil de lnve for
bain san vil komme til at bade mia on lasre at dadlc
min. Im niaa iaa dem til at iorstaa det. Mit Var-n.
mit Musik« Bat-net beanndte at itriac ved liendes Ar
mes- Triil. Jeg ail lien til liende af Medlidenlwd
»Wie liani til niia. Tin Graad nor baut banke. Lad
niiq iaa inmi. iiimsd int iste. Nin liam til mig.«
Inn tmredc lians lille tade, fotvrcdne Aniigt nie-d
det em- Hiori at iit Sial Jen toa liain For at be
roliae lundcn saade irg: »Amt« lian doa er en itasrl og
sinnt Troan that lian linnet dia! Hvor ineaet noin
ban?« Oun svarede niia nich-et Init SmiL der stin
ncdc nennt-in Taaterne Da niedens im pusiedc nie-d
liam, kalte lnm om lians Solln-ed oa barnliae Puder-, —
at lian tun stren. naar lian var sulton, at lian sov san
aodt oni Ratten, at hun maatte vaskke imm, for at lmn
lundc iaa nonet at spise, oa at ban i Timevis lunde lia
acs oa sc lisitidcligt op paa hande. Hendes Ai.iiat var
bleven mildt. Jeq bande, uden at vide det, fundisn Vei
en til bcndes Hierte oa Tillid « ·
»Don sbak soraarianet en stor Fomndring bos
miq,« sagde hun. »Jet- tkor undertiden like-, jeg var
natiirlia, ssr han kom. Pleicde du ikke ogsoa at tren
le, at jeg var anderledcs end andre Pisa-? Hun be
tragtede mig fiele Tiden singt-samt Jeg sad ned on
lod Drengen hvile i mit Sind, Xwor ha laa og taa med
Interesse paa det sremmede Ansiat over sta. »Im syn
tes, du var alvorligere oa were reliaiss end vi andre,"
ivatedc iea. »Selv da J var unge,'« sagde hun. »lide
J edets Ida-reiten ikke sandt? Jen tror aldrig, jeg tasnks
te paa Kastlighed eller Æqteskab. Moder plejede at
vaste ted at det. Hun vilde hat-e, at ieg stulde aaa
til Seltkaber. Hun talte, som om hun ltge selv band
actinrmgaaet dct altsammen, fordi det var blevet aiort
levende ved bendes entommc og lcrnqselsfulde Tanker
Hun talte til mig om GifterniaaL Jeg kunde ikke lidc
det rller Tanken oin det. Jea vilde leve hos hende bele
mit Liv, oa —- ja, ieq var religiss. Jegs var det, lige
fra ieg var Parn. Jeg antaaek, det var det, der giors
de det. Jeg plesede at være saa lyllelig ved ot snnge i
Tabernaklet, at jea lunde akæde. De plejede at privdikc
« om Verdenö Sletbed oa Sorgen og teg ftlte niig udens
for alt dette. Jeq trenkte, jeg maaste stulde vom Hu
stku i Eviabeden og first vies til en ellrt anden god
Mond i Himmelen Men bar du noqu Sinde trenkt,
at Ægteskabet var en Del as Verdens Sorge-r oa Dud
ital-W
Jca späte-de med nogle alnrindcsliqe muntre Ve
mkrrkninaok om Æqtrikabet sont en Wudes ster Lyk
ke. Jea følte, Tom om im bcfvakcde en mm Piges spr
ste Swmsmaal til siq felv.
,.Jc1!« fagde bun, »det saqdc Moder ogfaa Dei
var mig, der var nuderlig.« Hendes Ansigt form-rie
des nie-d Taufe-nun »Dc fande, at jcg bin-de aifte mig
for Printipcts Sh)ld, sclo om im Mc bis-d mig out
det. Det var ikkc Moder! Stifter N——- fasde det
sen-sie Gang - da im var med lusndc paa en Tut- fra --t
tfusd til ct midcst for at aim- Kirkmtboide Lsun sag
»Hm- du ikkc tasnkt pos, at du Lande tjcnc Kirken
bist-re ved at qiftc dig·.-" Du Ist-d, vi tror ikkc sank Katos
like-nun at voke Pigcsr ssal vcrtc Nonner.« Og san sag
dc bun; »Da er en Skanh at du ikke levcdc for noglsk
faa Aar siden. Du vkldc have vmrct en udmcrkkct Hu
stru i et Sturmwind Du kunde have ster Mkken
ved at via-we at opretholde det guddommelim Ægtes
skabssnftem«. Hun havde lasnket Stemmen for at gen
tnae de Ord, der foraarfagede den ssrite lille Friftclse.
Hnn ftitrede nd for sig, idet hun miöfornsjet traf
sine sorte Ofenbryn sammt-n
Dei var blevet mjrkt og jeg sad i Skygacn med
det sovende Born M mine Aue
Hun sortiætter med, nærmest for sig fett-, at samle
Sttfse for Swllr. Narfaqerne til sit Beltram i en jasvn
tankesuld og ubevidst aabenhjertig Tone. »Seit-, en
Sandag Asften talte en af Brsdtene om Polygami ved
et af Vore Bestyrelsesmsden Gan iagde, at han fdlte
fikkert, at Gud igen vilde ind-fin- det blandt vort Falk,
og at »de sidfte Dageg Hellige« derigennem fkulde red
de hele Ver-den for Ondfkab og Fordærvelse. Han for
talte, hvor rene og uegennyttige Menneskene blev gen
nem de polygamiske Slwgtskaber. Hon sagde, atKviw
deme, fom havde levet i Polygami og dem, der fkuldc
levc i det, var Trosheltinder, og at de af Gud var be
stemt til at blive Msdre til de ædlefte blandt de Aandet,
som vcntede paa at komme ind i Ver-dem Den næste
Taler var George. Jeg bar kendt hom, fra vi var
Vøm men aldrig fortroligt. Jeg hat aldrig sør hørt
lmm tale ved noget Mødcx Im snntes alt-rissen jeg
nagen Sinde havde hart- nogen tale saulech med »Gut-s
Aand Hans Stamme lød saa ttovædig. Hans Ansigt
sontes at Me, da han frembar sin Overbevisning om
Troens Sandheder. Og da lmn tnlte om vorn Fædrcss
Oft-e for deres Tro, —- scerlig deres Tro til og Udøvelfe
as Palme-ind —- om, lworledeö Kvindeme havde taalt
Bord-Ins Foragt, lom landflygtige fka deres Hiern, og
bvorledcs Mændene heller-e var goaede i Fæanesl end
forthate Sandheden, brændte mit Hjette of Kærlighed
til dissscs Martnresr, on Tnarcsrnis lob miq ned ad Anfiatct
Siden den Tid hat jeg ier tcknkt mig Georg? Enston
lom en af de andre Masnd ch sammenlignode bam
med Sankt Paulus og tænkte lidt eftvr lidt kun pan
lmm under dctte Navn. Jeg saa ham hyppigeie Vi
var tit samtnen til Sandagsskolearbefde Og jeg be
mmdte at tasnke mig bestemt for ham for Tiden efter
donne. Til sidst fortalte jeg Moder, og hun tnlte til
Rade-r om det, og han nævnedc dist for Bist-appeti
»Als Vcll lllc- IJUUcllcUl Nil lllcl’l"lcoc, cll Kpcllkgc
vidite det,« saade hun iaa alvorligt, sont en unq Kam-,
der qenkalder iig sln Forelslelses Dazu-. »Jeg trat-, jeg
niettede det nf lians Opførsel oversor mig. Oste, nun-:
Dort Arbeide qkw hatn Leiliqbed til det, kalte lmn til miu
em nor Trois Sandlied on Ekønlied En Lliten fnlqte
lmn mig ltjem efter et Seindnasfiolelcerermøde Vi spnds
ierede lnanomt under Trwerne Plndfelig sa.:de ban
«Eiter, du er en asdel Pine f Du er beitemt til at more
store Tina lier og fcm en liøj Løn bereitet Du vil
ifinne som en klar LEdelsten i en god Monds keinesfa
beline Konaeriae Jeg vilde ønske, jea selv var merdizi
til at regte dia.« Jeg blev bange for den Wer-de, der
kein over mig, »s- oa Tvivlen Jeg satte liam liøjere,
end ieq linvde tret-L jeg knnde fastte nonen Mand. Men
jeg var bange ior at tienke —- for at sporne min fein,
om der var noqet mere end Antelie for lmtn. Den Nat
lind ien Nud viie mia min Ljnsoei. Ekuloe -en elikig
net on intenes i Evinbeden Eller —«?«
Hiin knnnede lidenilnbelint sine Ort-»der nide sit
Brust. »L, lworledesfi ffulde im oide stierledeiks still
de jen vide, livad det betød Hund vnr im ved at ne
re! Jea lim· aldriq før elsket neuen Mond nndtnnen
min Inder og tnine Buser Jeg kendte der ist«-. Jexi
forstod ikke.« )
Linn syntes at winge et Skrig as Forteixlelie on
Angel- tilbage ved at presse Hasnderne hnardt imod
Bruitet Eiter et dnbt Anndedrnst, iik lmn iin Zelvs
bederikelie iaen Hun lod Scrnderne snute ein fort
intte i en monoton Stemme: »Im døde Sein-r E—
Hnn døde pludselin. Før Begravelfen lod de alle os,
der lmvde staaet hende nier, vide, at lnm havde været
en udvalgt og viet Guds Prasftinde, en Dronning ;
Evigbeden, —- en polygamifk Hnstm Jeg havde be
undeet hende san meaei. Hun havde været et ai mine
Jdealer. Oun var en god Kvinde For mig fyntes
hun at viere en Engel Begravelsen i Kirken er den
fnmkkeste, jeg nogen Sinde hat iet. Nogle af os, der
kendte hendes Hemmelighed, var hvidklædte og iad am
krinq bendes lwide Flpjelökifte med itore Brudebukketter
i Hænderne og lang Sionssangene. Fra Pulpituret saa
Kikkens Apostle og Profeter ned paa os. Broder Smitb
talte om hendes Livs Renhed og om heades sikee Op
standelse blandt de fidste Dages Heilige Han fagde,
at hnn linvde valgt den gode Del, og at liendes Lan
vilde blive finstre end nagen mennefkelin Zunge Rinde
udfine, — ftørre end den menneftelige Forstmn ·unde
ioritam eller ncennefkeliqt Hoch kunde satte. Linn sag
de, at Spiter Em, for Jorden blev skabt af End, var
isestemt til at lifielipe en Proiet til at genoprette den
frelfende Regel Hun var blevet frelst on bavde fanet
en lief Plndcs i Eviqshedeu for fin Hengivelse Hun
ilutde for euia rege-re iom en Tronnina ved Faderens
helft-e Damit-, oa Minder med mindre Berlinbed iknlde
vasre lieudes nndergivne, nden Masnd og Var-L Vi,
der iad onskking Kisten, vidste, hvad lmn mente Oan
kundniorde Flercegteslabets Helligihed on Nødnendins
bed. Tet inntes mia sont en Vefalitm, da han« idet
hfan inn ned pan os, raubte med sin slnrpe Stennne:
,«J Kriiti Sein-e on Døtte aaa nu hen og aør lines
ina«. « Jeg syntes, at dersom jeg itke adlød. vile
jea ioktabeg.
Tot var et Kald for distte Lin. Ich skuldis ttte
vento oq iørst blivc Gent-ges Huflru eitcr Tksdom c
Evialnsdrtt Im skulde trodsc alle tiictiiwskeliqis Lom
og Werden-is Fordømmclse sur at bctmdc den Sti, der
bavdc iøkt Søsthr E til Hellighed.
Vkoder Smivh kom ncsd fta Pnlpiturct. mode-us- vi
endnn sad oni Kisten. Hatt tryikede os hoc-r isasr i
HaanchL Da hatt t1aaedcs«niig, «blev jcg bit-a. san
lwiskisdex »Es-stets Woodwakd, er du rede til at adwch
ch kundc iklc spart-. Jca saa paa lmm. san sor
stod og trykkedc min Hamm.
Hun stkakte Arme-ne i Vejret oq lod dem stille
faldc ncd igm Jeg lunde ikkc se hendcs Anstat, cht
var tun en bleg Plet i Mørket
Kort estcr sik jcg at vide, at de havdc talt om
det, oa at Geomc med Tilfredshed bavdc antoget mit
Tilbud. Jngcsn sagde det til mig; nicin jca forstod
,dct as den sørgmodige Monde, bvormcsd Fadcr san
paa min. ch sorstod det as Modcrs underline Op
sørsel Tkt undrede mig, at Georgc ikke lom til mig
ch vcsntcde og deute-da Jeg ventede i en Slaas
Bedøvcslse. Im undrede lwad der vilde ske med nqu
De var allt- saa vcnlige.
Engona, da jeg msdte Brodcr Smitb, san han paa
mig med en triumserende Anerkendelse, saa at mit
Hierte svulmede ved Tonlen onl, at Gud lmvde udpski
get mia til on srellsende Præftinde. Og im ventede
Moder saadc en Dag: »Nogle as Saftrems resser
til Mexico til noale Msdetc Gent-ge Unster, at du
flal tage med· Aa! mit Parn, jcg bebe-r am: at du
maa blivc lykleliq. Du gar Gut-s Villic, da han vil
vlde at velsigne dig.« Men mln Fader tog mig i sine
Arme, og sagt-U ,,Min ltlle Pige, vil du virkelig tage
Es Steh. Fort-El bin Feder det. Det et ille for sent
endnu. Dersom du«kun siger et Ord, stal jeg stM
det hele. Ver-r nu ikke bange. Sau længe jcg lebet
fkal ingen være uvenlig imod dig.«
Jeg kunde intet sige. Og thd skulde jeg vol
have sagt. At jeg ikke ønskede at blive Georges Hu
stru her og for evigt, — det vilde være Usandhed. M
feg ikke vilde adlyde Gut-, —- det vilde være Gudsbes
spann-lie
Tilsidst sagde jeg: ,,Fader, det er godt, fom det
er, jeg ved, hvor god og venliq du er; men jeg In
fkor at tage hen til George.« Han flasp mig og vendte
sig bott. Jeg undrede mig over ham og undredes
endnu, da han om Aftenen bad højt: «Q, Gut-, led
din unge chnetinde med din store Visdom gør du al
Ting klart for hende og lad hende ikke ledes paa Afveje
af nogcn forkert tcvnkende Raadgiver —.« Jeg for
stod ham cndnu ikke.
Hans Bøn og Suk, da jeg afilog hans Hjcelp var
den cneste Advarscl jeg fik. Men Gud sagde intet.
Hun gentog med en dyb, bws og tom Stemmc
»Gnd talte ikke.«
Hun lasnede sig med Armcne paa Stolen, hvori
smn fad og støttede Hovedet i sine Hekuba "det hun
furchte Fingkcne omkring Tindingcrne. Hun fortsatte
mission mcd Selufomgt i en død Tom-: ,.Zøstor G
7ulgtik med mig til Mexico. Hun over-sk- mig ftadig
mcsd sine Lokønskninger. Hun kysfede mig Morgen as
Aftem — og naar hun prassenterede mig for nogle
Vrødre eller Søstre, gjorde hun det paa en unaturliz
Mande, chd soc megen Hvisken og med en ejendommei
liq Mino. Qg lnm vilde knn tale om Polygami, den
belligo Forordning. Hun tog sig flere Friheder med
mjn kostbare Hemincslighed, end min egen Moder havde
Ajort
Lwis uoqcst kunde have standset mig -—; men nei.
Im var paa Vcsj til jordisk Lykke og himmclsk Op
højclse·
Da jeg middle George i Colonia Dias, var hau
rolia ug bleg. Hnn heute-de mig fra Biskoppens Sus
Vi spndferede lidt udenfor Settlementet, lwor vi mod
te en Apostel Jeg lovede nldrig at furtælle hans
Nonn. Nu er ljan disk-. Gnd maa døtntne bank.
»Don bad mig« give George min bøjre Hausw
Tereiter gnv lmn mig til Geome, — for Tiden og
Euiqbeden —«, med den Magt Gud hade tildelt hom.
Jeg gik tilbaqe til Biskoppens Hus fom Georges
Huftrm lmns anden Hnstrn og som en Præstinde for
Stud.
Ter fnlnte en lang Zank-bed. Jeg viofte m hun
med. Sau sagde bnn i en afbrndt Hvifken »Jeg var
lx)kkelin. Hnor vi gik var alle san gode itnod mig. De
fnntee nlle at nide det, nden nt det Var dem fortan-.
Jnnen spnmte Jngen advarede mig. Mid! Jeg
var san lukkelig!«
Hnn snldt Pan Knæ paa Gnlvet. Jeg lcgde Bar
net pkm en Stnl og fandt bende, efter at W : Mstket
lmvde famlet Inig derover, i et Anfald af Bilde-He oq
sen trnede lmn var bleven vannittig: da feq for-stud
lmnd lnln l)oiskede. Jeg —
Tet er nng mnnligt at skrive ont det Hatt vilde
ikle here paa mig, on jeg lunde ikke reife lnsnde Dei
var Var-Iet, Her gjorde det. Hnn benyndte at klynke,
da jen lagde lmm paa Stolen, og nu skreg hatt hsjt
Jeq toll bmn og gcw ham til l)ende. Hun kæmpede for
at reife jin, greb lmm on sank san ned igen paa Kneeerne
on trøstede lmm nch somit-rede Kærtegn. Dei fyntes
mig, som var vi alle tre blesvne vanvitttge i dette
Mist-le
Im lnrfker ikke, hvordan jeg nogen ande fandt
Tasndstikker og sik Lampen tasndt. Ved Lcyfet saa jeg
bende sidde Vaa Gulvet med det sultnc Vorn ved Brys
stet. Haltet-et havdc hnn lagt paa et Stolesasde og ben
desrs Haar, vnadt as Taarer, shong ned over hiendes Hinz
Jeg liialp bende op at sidde, tørrede hendes stakkels hvide
Anfigt og ordnede hendes Haar; da jeg derefter sys
fede l)ende, saa hnn paa mig med en begyndmde Til
bagevenden af Forftanden og lulkede faa Øjnene igen.
Jeg tog tnin Hat og mit Overstykke af og gik for at
finde Køkkenet Jeg vilde finde noget at spife for
hende og derefter faa hendc i Seng. Det fyntes mis
det bedste, jeg kunde aste. X
Køkkenet lsavde det samme uhyggelige Pkæg fom
Dagligstuen Der var ingen Gardiner for Vinduerne,
knn noale gmnle grønne Rullegardiner bundet op med
Sejlqarn Køkkentøjet fyldte ikke een Hylde Dvnen
var rnsten: non den bang noget af Barnets Tøj til
Tørritm. Alt var rent; men faa hart, og der var slet
jntet Tenn lnm en Husmoders kwrliae Hannd
Sen knnde tasnke min. lworledes hun metanifk
qit omlring og.qjorde Arbeit-et i sine førgmooige Tan
ker. Det bnabløsc Trnk as det altsantmen Linn pludfes
liq over min, on im man-fede, at jeg blev fnn un svims
mel.
qu daskkedc Vordct og sit Jldcn til at bin-Sie op
imsnx most hole Tidcn lød dkst indcni Iniq knn og om
mon: »Bist csr sorfasrdolqu Tot er forfa-1«drli«»;t! Dei
or forfasrdcligt!«
Dis var beuge qincst liao store Ofrc ——— bun og
Ruth. Jeg lmrtc bcndc laszmo Vabycn til Zeugs i det
tut-erste Vasrclch og im faade til mig sehn at nu mast
tc lnm ikte san Lov at talc more. Men da hun tavs
kom ind mod et Anstat, lwori den most forwivlede No
var www-t- sorstod jeg, at dct vildc vix-tuI til ingen
Nyttty at tvingc lusnde til at være stille.
Hain sagdkn »Fortasl Nutb, at jeg førft begyndte
nt forstna, hvad vi havde ajort, eftcr at George var
vcndt tilbaae fra Mexico. Da lasste jeq noget i hans
Øic out dot. Sainvittigbedsnag; vi splte os begge styls
Mai-. Han var asdel imod mig, men ikke den famme
sont før. Joa vor for stolt til at syst-ach oa ban fagde
intet Im tasnktcn dct vilde gaa over «igen.«
»Tal ika om dot nu«, indflettede jeg. Hun ryftei
de paa Oovodet »Du man faa Rutsh til at forstaa det.
Jca trocsdcy det vildo blivc godt med Tiden. Og da
Varnet blev født, og Georae knælcde ned ved min Seng
oa bod for os alle, troedc jeg, at Gud hart-: det, og
vaaqedc over os, —- oa at ban vilde hjælpe os.
Varnet blcv født her i dette Hule Jeg holdt
dist fkjult, tm da vi blev i Stand til at gaa ad, vifte
Gent-ge sig aldriq samtnen med os. Undertiden var der
Dach imellcm, at ban kom herned· Jeg begnndte at
fr, bvordan mit Liv maatte blink, —-—— uden Hjem og
Æqtefcvlle," tun en Slaqs hellig Ophøjelfc med mang
Ofre. Hun haandterede new-It Pandcn, i hvilten sog
varmcde noglc tsrre Stykker Kad. Jeg tog Gassim
fra bende oq bad hende scrtte sig ved Bord-Eh Hun ed
lsd mig mekanisk -
(FOMEUVO.)