Det, der besinnt
sit Guts Ort seßack acad-lik,
(Ei« 40, s)
»Du er fuldbkagt.«
Da Jesus nu havde ragst
Eddikem sngdc baut »Der er
fuldbtagt;« m ban bøjcde Ho
vedet og opgav Anndm Joh.
19, 30 ;
Læs Joh 19, 23-—3( T
Johannes fortasller ijk førfk hour !
ledes Stridsmændene Evidatcmcss
for-holder fig straks cfter, at de Inn-z
korsfwstet Jesus
Der er to Ting vcd dcnne tilfnne ;
ladende Biomftændighed, fon: Ruban-z
nes vil heult-de Opmwrksanmcdent
paa· .
TM ene cr, at Strifthm Foude «
sigelfer om Fressen-n i den Grabs
et gaaet i Opfuldelsu at ogfaal
Strde masndcsnc qjordey bond der var«
somde oa fcrudfagc ;
Txt ander er diIsc Bødleris Huld-.
og Ligegyldighed under saa alvorlii
ge, ja gribende OmftmIdigbeder.
der er betegncnde, at Johannes flin
ter denne Del af sin Vcretning faci
W: -Dette gjorde da Stridsmænil
dene.« ,
Ja, disse Strxdskimasndis Telpn Je
fu chvder og Knswn Lob om bans
Klasdisbon flknderklasdning), mcsdeukfs
Jesus Paa Korset lider de arm-Halte
Smertct oq taler de most lsctndmp
de Ord, skal til Tidcmcs Ende Ema
i den hellige Historik- fnm ist Udtrnk
for. book rinae Tankc km Ovmmrks
sombed en Maandc Mermiska skier
ker det alvorliqstc, der fkcsr omkrinxx
dem. Ak, du letsindige Bord-exkl
Johannes meddcler cis tr-.1 s1s du snv
·Ord, fom Jesus talte im Korsset
Det fsrste er dot Ord. smn talcr
til sin Moder og Tisciolcn Johan
nes: .,Kvinde! le, det cr dirs Eøn.«
ogt »Se, det er din Moder.«
Vi lægqer Mast-te tizc m Jesui- Her
tiltaler sin Moder-: Kvindek Dct
· er ikke Moderforboldet. der bcr ttæi
der i Forgrundcn, mcn derimod det
kvindeligch dot flrøbeliacs, Tmngm
til en stcktk Søn til Ztøtie ved Tin
Side.
Jesus hat verret bende en saadan
Sin, nu forlader han dette Liv, og
faa trcenger hun til en i bans Sied,
og bun stal bereitet betragte den
DiscipeL hvem Jesus (i fætegen
For-stand) elskede, som sin SM, og
Disciplen stal hetefter betragte Jefu
Moder som sin Moder-.
Dei væfentligfte i dette Ord fynes
os dog dette at væte, at Jesus ikke
selv under de svætefte Lidelset glems
mer Omsorqen for heade, hvig Hier
te Cum-del Un gennemtrængte (Luk.
2, W, og spm herefter ellerz vilde
bllve eue stillst i Bei-dem
Oslaa dette Træk besier at Je
sus pag Los-set ikke blot er den li
dende, meu wimtlig den hand
leude Falles-, at han Me her
klemmt Kerktghedeus Kran.
Fm den Umst, striver Johannes
toq Mist heude hjem til sit.
CDet underfotstaaez, et Josef alle
tche for Ums-re Tid siden maa ha
UNM«st-ttdetilleetoms
MU. .
Dei næstr Ord, Johannes meddei
ler, er bette: »Jeg tststet,« og han
It Mem m- at ogsau ved
W Wir Haar eanrudsigelle om
Frelferm i Opfyldelse. fBaade det
"t«e Ord og Sttidsmæwdenes Delen
Jefu Mel-eh vifek heu til Sal. 22.
is. og II. Berg)
Der stod et Kot fuldt af Eddikex
UMwmgvmwfuldafEds
Rhone-Mel og holdtden
M W M
Det var legemlig Tarse, Jesus
ganfke naturlig led under Lidelscsns
Kvalet paa Kot-set, fkønt man vg
saa dermed kan forbinde Tanken
am hang Tat-it eller Længiel efter
It Use W as sin Lidelse —
Syndetes Frelse.
Eddikem fom de gav hom, oar en
Slags sur Vin, der var en sædvam
lig Drik blandt de lcwete Messer
bog deerue og navnlig blandt de
romerske Soldater (Gerlach)«
Jesus tog Edditem og da han
hque taget den, sagde han: »Det
et full-drast« ·
Dette Melige Ord hat der væs
ret fsrt og sites der Strid om, idet
nogle vil have det til blot at betyde:
Dei hat Ende, Lidelfen er operstaaet.
De. der givet denne Forllating,
et facht-nah fom vil forringc Betydi
Musen of Jesu fotfonende
Adels- pg Did.
Der er bog flet ingen Grund til
It Most W Jesu Udsagn fom et
W suk over, at han« Adel
talte fka Kot-fet, lag behaftet den
Orten-tells at Jesus her erkle
t», at Maulet for bang Gerning
pag Jatden et naaet, bang Frelsers
værk er fuldbtagt
De Ord, Jesus taler ita Kot-set
set nemlig ikke Klageraab, men Ord
der udttyAey at han ogsaa paa Kot
set væsentlig er den handlende
Frelfen
Læg saaledes Mærke til hans Bin
for sine Fjendet: »Fader, fotlad
dem« o. s. v., Ordet til Raveren vcd
hans baer Side: ,,J Dag ital du
være med mig i Patadiö«, det an
sørte Ord til tin Moder og ier
mindft det sidste: »Fader, i dine
Hcknder beialer jeg min Aand.«
Dct fjekde Ord er vel et Klage
raab, men ingenlunde over den Li
delse Mennesier tilfsjer han, over· -
havedet itke over tin leqemlige Li-;
delie man over, at Gnd bar for
ladt ham.
Skulde noget ai de lnv Ord væs
re et Klageudbrud, taa skulde detj
væke det nysanfsrte: «Jeg tsrltet«, j
dag, dette heb-ver heller ich at op
fattes fault-des Johannes tillasgger
det jo Vetydning Tom Opfvldelse as
en Forudfigelse
Der staat saa tun dct ene tilbas
ge, dette: »Det er fuldbragt.«
Ja, det er fuldbkagi, hvad Guds
Ssn kom til Jorden og blev Men
neste fak.
Vor Fokioning er iuldbtagt -——
Jesus bar levet i vort Sie-d til Fa
detens Belbehag, ban bar betalt
Sondens Sold for as ved fin« Li
delse og Dad, den ban lin qaar ind
i, opgivende sin Rand.
Nu er der aaben Abgang til Fa
deren, Barnekaar og Akverei er til
vejebragt for alle rede til at gribes
i Tto af enbver lom helft. der vil
,,Det er fuldbragtl « Tot ital staa
fast til Trost ior enbver. som hat
Brug for det.
.- .O.---— «
Vor Tillid til Bibklm
J Anlcduiug as »Der daafke
Bibelfelfkab«s 100 Am Jsbilæum
FDLI CYXNHATZL
—--·
I
Tilljden tkti Mian grundcr fin
n.1turlIgvi-L·« i Tilljd til Gid, som
bar gjvct es Bibckseik Den befun
kcss igenncm Lolcvrlsw jeg ersnrer
atter og arm-, at den«-;- er holdes
Stit i mit Liv.
Men oqsaa i en enden Henfeens
de swkkes Tilliden til Bibelen. Jegs
tænker pas dens pfykologiskc Treks
sikkekhed paa dens mange smcml
overtaskcnde TilfældighedsttæL som
i san htj Grad bærer Opcevclfens
Prceg og vidnet om, at fault-des
maa det netop vcere gaaet til. Da.
Kette fremhæves fjældneke, sial jeg?
her fremføre nogle Esseawlet. ’
— Uom bekendt bereitet Josua-J
neg, at det strste Tagn, Jesus gjotsi
It- vak at fowandle Band til Bin
ved en landlig Bryllupsfest Man
hat kaldt Dei et Lukfudunden et detl
ikke Liegenden, sont fette-: faadannes
Tryllektæftet i Gang i faa ligegylii
digt et Anliggendef Bed fjtfte Øjes
Inst kunde det maasie synes fau.
Wen læg sao for det firste Werke
til, at hatt gjorde det paa fin Mo
ders VIII. Læg fremdeles Messe
til, at beut gjorde det halvt modvils
ligt og soa bessedent og ubemastket
fom muligt: end Me Stoffe-en blkv
klar over, hvod her var stet, og kun
de faa Jndiviede Iaa hans Berlin
glimte ftem het. Se, faa sam- det
heke statks Trovækdighed. Segen
den vilde utvikaomt lade en Kilde
straale from used petlsude Bin, san
use W og ptiste dam.
Ellet tænk yaa de Imaa, malendc
Trock, som udmærker slere as de
Epifoder der betettes eftet Herrens;
vatandelfe Te to Apostlet liber;
om Kap til Graden. Johannes com
mer ssrst — og ftandfer udensor,
hvad nu Grunden er. Vil han ven
te paa Verwen, der kommer pustende
nede paa Vejen2 J faa Fald faar
han kun ringe Tak for sin Zenit-us
fuldhed, thi Peter stormet läge for
bi ham ind i den aalme Grav. Eller
et det noget andei, et det dette, at
han ligsesom taqer sig til Hiertet og
befindet fig: hvad ital jeg nu ie, er
det min Sjasls Goal-, der ital op
fyldes, eller stal Drmmen for evigt
fvinde2. . . . Og se dem Tau i det
næfte Kapitel oppe i Galllahy hvot
de gaat og ikke rigtig bed, hvor de
stal gste as sig selv, deck er ifke fau
dan at vende tilbage til Fässde
naar man hat vætet Apostel: »Jet;
gaar hen og sisker«. »Ja-; nahm«
. . . J den tidlige Morgen set de
en Riflelle ind- paa Stranden. En
kender ham fix-akz- det er Herreni J
femme Øjedlik lydet der et Plast
Peiek er aller-de m Bei Its-muten
de i M for It date den first-,
der kindi- hm. O- saadqnne sum
Akt-:- M M disk-des
Ist-iso- Mde Im den matt
W IIII, W iu- ttk at
tage Eine Folk paa Kornet og i gan
ste sca, men til en Gar-d kommend-c
Liniet at trække detes Karaktereks
Kammer ov: fe nu de to sztre i
Betania, som Lukas og Johannes
omtaler: ikke blot des-es faa Redli
ker, men endogsaa dekes Vevægelse
er fault-des ttufne. at vi straks gen
’kender dem, og det, ssønt Stämm
gen er faa vidt forskelligt hos Lu
kas en dagligdags Sirene, hvor SI
strene fmaastwndes, fom let kan ske
naar akan altid goat fammen og
tænker. det stal blive saadan ved:
fbos Johannes i dyb Sorg, hvor Sa
skendekæden netop er blevcn brudt.
Man kommer til at tcrnke paa, bvors
dan Heut-it Jbsen affendte sine Per
soners Repliker eftetx om det var om
Morgens-n eller om Aste-tm Akten
tosnktes at foregaa Men saadcm uds
spekuletet Wust kendtes ikke i det
første Aarhundrede To blev Bille
det saa trwffende, fotdi man brugtc
levende Model.
Tag faa det malende og over-bedi
kende Optrin i Apostelgermngcrnes
12. Kapitel —- da Peter et bleven
fængslet. og Menigheden et fmnlet
vcd Midnatstid i Mark-s Hus E
V-» shk bang udskiem chm vit
de fopsinde en Person Tom Tjenes
ftevigen Rode, som lukfer ov, da det
banker, va, do Peter staat der ude i
men Person, —- i sin Befippelfe
sum-Fee Deren i for Wasserhof ham
oq lebet ind og meldet: det er Pe
Peteri Og after, vilde nagen digte.
at da de Krjftne Fam- Bud out, at
det, de bar bedt om, et stet, ———
trsr de dtst Effe. mcn fixier: Tkt mmx
Mer Inn-Is- Ekmelk lsssom Arn lkvert
Mut-tolle Embde en Engel, og Tom
sont desmc Engel Milde sc- wjoqti.l
nd sxssm der Meinufo Iw- cr dM
Ist-l kmmrreIIL Mm fligt er Unless-et
Tot smmnc man man Ew- Im
Zlutningsssrdet j drt beisawa Llsss
trin. da Jofuk- qcmr md ins-d do
Oktroi-de Venucr 931 de mkrmcfns E«
Pest lkllc Pmcs Zwist-Immer ag msls
ils-r hunde ev as Tode Eis-n. EIllt
der hmdc man fithe. Mcn lmcsm
niide silidc mir m Nase der Erd
wausk der-No talrtt Tot er ikkc en
Kommuka ika heller et dnbsindiqt
er um Um sog Tod. Nes. imn fixiert
JMD lvendc noget at link-« Tot bar
ban Tagt. Roger sandam Zersto-«
Vjsrnlon Ists-« chit- cstvn da Inn i
sit ,.Taalamnst« band-: spukt-: vi
vaa Angsmtcs Vmcbevnt Irr-ed all)
ksfr lialkibmskkende Tjndcllavriw
got -- aniliens mum- Medlems
mer der hat den lckkc Mauer-, a:
mmr de blichr umc- med de gut-Ile
faa gioer de sia til at krnbc on ad
et nackten lodret Zitle —, um« men
da de ssa mdelig naor velbeholdnc
derop og bliver gode Bemer fao
kuude der Oele io passende end-.
med et eller endet symbolfl eller
stele eller smt Ord. Men nei, —
»Im skal J faa Kasse«, Tasva sal
det. Ja, det er omtrent sont i Jak—
kuks Has. »Es-o hende noget at
Nie-c Sjcklelægen tasnkek ogfaa paa
det Mist-, pg tm gaac vi igen over
til Dogge-denen Neu set man stie,
at fta dem fanddru Otd leidet der
Birkelighedsqus over hele Begi
nachede
Man steck vgl-Ia viere en Psylolog
fom Lukas for at kunne ikrive en
Linie sont denne, da den ovltaudne
nu hat vift siq for sine Verm-r og
med Dtd og Tegn hat ovekbevisi
dem am, at del virkelsig et hart-:
»Es Glæde turde de eudnu ill
«tro«-. Sand-tunc hat de sslt det.
Og lige fanden det, at da Jesus vor
fqret til Himmels og de bestob
dkue var Witin Asskety un stuldt
de Mc se heim her messe: san veudtev
de We Jst-d ftot Stett-L Me
med Bauch aller M, men used
stot State. »Ju, Mem hsk De
filt det; meu dem-e der- Wie
Wot M. borgt- sot das
Mc Blumeka Birke
W
Der et da ogsaa oftete gjokt op
mærksom paa, hvokledes Vurndomss
Eva:1geliet, fom der ogfaa er sat et
ftort Spsrgsmaalstegn ved i vors
Dage, Gang paa Gang tsber sin
Kilde og dermeb sin Ægthed ved de
tilsyneladende ganske henkaftede og
overfcsdige Bemætkningeh sont flere
Gange vender tilbage, om Maries
Sindsttlstand under de fortalte Be
givenheder: hvorlebes hun andres
eller ovewejer det eller gen-mer de
i sin SjceL Hvad betyder bette
undtagen at vi hat Refleset fom
hine Ovtrin kastede i hendes Sieh
det er fra bende, vi ved bette. Den
flittige Jnterviewet Lukas bar haft
Forbindeller med Hoffens Moder
aller nagen, der stod hende net, oa
faaet sine Oplysninget fta dem. VI
ved, at han een Nat ovemttede i
Jakobs, den selbst-e as Herrens Huld-;
Ist-dies ou- ’
Gnaden stinnek bei Man ftadigx
igemum i RMCnscliet, of
betder her fetten-, first et set
med Vaters Cis-. Traditionen vil
sitt-« Mit-Isi- M M
Toll. Dei-as de frisie Iowa i -
te Evanqeliunu da Sturme les
lejrede paa Stetten i Gent-per oq
ventede paa at blive befpift, mindedc
de om en Kasmpetmve med en hel
Del spraglede Vlomfterbed Dette
er set. Og denne lille Jagttagelfe
givcr stkaks den hele underfulde Be
givenhed Tiltm Dei et i det sam
mc Evangelium. vi Gang efter Gang
bat en Hentndning til Jesu PM
Hvor forsiaaeligt og hvot rsrendr.
naar man mindes, at den, der sea
ledes fulgte fin Herres og Vens
Blik som en trosaft Hund, i sit Livs
mest skæbnesoangre Øjeblik netop
fik sin Rednäng ved at III-de Jefu
Mik, da han i famme Nu blev fskt
over Gaardm Da readede ban
hom med sit Tie: de kalte i det bele
det sisnneite Siespkog, M Peter
Morde nu disk-engste der vor at Aste,
sog det bedste, ban kund-e gsre, ban
Ebrast i en bitter-läg Gras-d Og net
ov bcm ladet as sc- Jefu Mik, naar
den unge, rige Mond staat over-for
kann ellet Mcdfmndeme luer von
bans Ord m Faskd
For ikke at tale om Gethsemanc
Hvilkcn Mntbc vilde fortaslle os om
en Mudesscu fem vridrr fiq i Gras-s
sct fom en er og trygler sin Fa
den om der äkke er et Udenom bek.
—- og ikke har, bvad han bedet om.
Bette et hørt. dette er den fmatt-liq
fte Virteliglsisd
Lg fonds-Unk- Tmst er Jst-isten
fnld af. Zorfzarclscn paa Vjekgct er
enestaaende og saslsow men Drom
mesløket fwdcrrives af den brave,
plumpe stand sont tilbyder at ville
kamt-c fmaa Butter til Herren og de
bsje Freien-»Ich Da Ægttmdcn er
used drt hin-m Hin-r Lvtkimrct nge
der-after mcd den alt-Etrusc manns
iunc Dican cr nalmjnchigt som alls
de andre Undene Mcn tmilke Ti
fciplc vildc Iute m Historie om des
rcs cgen Asnmgh etidssiac lasggis des-ci
Mcftcr et Erd 1 Man-den« spm mdcr
um en essislissclu Lisetmldrispr
»Don lcknge ital jcsg male irrt-"
List Ins upxsr inle Zotten Fand
Lieds-May Euer Snmd ital nun sich
mn del Lxskrm M Jofue Mk sjdstk
Rat i sit sædmnhae sLHllksdsisr.szz.
sum ldan :!:.- stumm denn-. dk Ists-un
varizlcr d.:: sonst-wende Lamm-N
mcd di· err ..Mcn Im IHT »
Ind den, sont Mc- er ins-Jst Ekssrd
saslzus Ein DUOW oxx keins fix c:!'
N de komm-st- urrhsliq N Unrsxnti
nsr Mm 1.- Umk- El«1.1s-.1.1rf
Hast-: ,,.«Tn«rrc’ Her » to Evas-N«
Echte-Herniku san nuisrcds, at tin
vernode Inn-L iwdrnnsd Ican ev
gav vidrrc Foetmrittq, ums lmuid er
oq dcst del-c Optrjn ist stasrkt But-!
of Virkcsliglusd, »Der er not«, sag
de Jesus-L Lg disk bönkastedks Ltd
uden al doaumtist rilcr frei-todm
sendc Betvdink aimst i Feindin-d
den beli- Tildmaelfc et ovewasldm
de Saktdhedsvkasq. Men disk- Ov
tkin ist kededc tret oq midfkilliat
Jfamnw Fta disfe Jesus-nd Mdrt
;der ogsoa Los over Begivenbedetnc
fsk oa often
T »To: et nok«. Lad dettc ogsan
Ida-te not M at antyde den pfui-vio
«gisie Ekawied i Evangeliebetetniw
gerne Hg derived detes uimodsigeligc
Tkovcrrdighed. Der Bunde nasvnes
man-ge steue. Jeg nsjesmed at le
de Lassen-en W Spottet at bqn iclv
tun fortMe ad deune Vej. Med
det dansse Bibelfelsicbö 100 Ists
Jubilasum i Taufe Milde Zeg med
disfe Vin! opmuutte til at give fis
triftig i Las msed et Selbst-riskant of
det ny Watte-. Dei et ikke en
Tryllcbog med Jan-e Saum man da
grkber effek, meu en Riqu om
M — Wedel-, neb
sktevet JMW elltt M Ie
xes munvtsge Mantiss
Hund Vækd hat det at blive
en KrisieuT
Klar-has Stiftstidende«.
VI Dilde gerne heulede vore LE
feteå fæ rli g e Opmækkiomhed
paa denne Artikel. Naak vore ke
ligisse Artiklet almiudeligvis er
strevnc af Pkckftet ellek andre Deo
loger, hat vi jkwnlig hsrt den Be
mæth1ing: ja — det et ja kun time
ligt, at d e Fell stritten fom de ask,
de » jo Kristne af Professiom san
at fige.
Forsatteren til nebenstaaende Ar
tikel er Lage, en of Hovedstadeuss
meft ansete Læger og Dr. med.
Paa ham passer Indvrndingen
mod de andre Forsattcre altfaa Me
Læs da, hvad denne Jllesweolog
mener om Kristendommen.
Red.
Som Spitgsmaacet er somet
gm det West paa den entstie
Men first vil jeq bog five nagte
Qtd am, hvad der vindes for Garn-«
further Eilet rat-re vilde kamt- sin
deg, hvii san arme Insect- blev
Drum-, at M i wesentli- Gradj
kpm til at presse W Liv«
Des m M W, at Wj
hvor et Minder er levende Krisi
ne, er Samfundet altid i nocet vi
dete We met-e eller mindre paa
virtet af Mmtdommens Rand
Det et af denne Grund ofte dunste
ligt at faa tigtig Øje paa os fnldt
retfætdigt dsmme om Mistendoüv
mcns Vætd for den mkeltcy fordi
alle her bog er i nogen Grad
under deas Jndflydelse, lelv dens
melt algjoktc Modstandetr.
Hvad vindes der for Samfundst
-ved at blivc kristent ellet dog gen
lnesmsyret as Kräftendommenf
« Maasse det er wivllomd am Ben
«jamin Kidd belt bar Ret, naar ban
money at alle foeiale kanstridt, al
Udvikling i libekal Neuling lkyldes
Mistendommen direkte eller indirek
te, idet det vilde have vasret let for
de konservative Interesse-r at hindre
disse ved de ovcrvældende Magi
midler de altid hat siddet inde med
les ille de var boldt ttlbage og
lammedc i Anvendclfen of dislc ved
dct Fand as alttuisle Falelfcr. fom
ijsusndonnnen lmr Tat ind i Meimos
skeflægtcns lldvikling, og sont lmk
nødfaget dem til frivilligt at opgive
Modstanden.
Der er i fwcrt Feld siklert meget
landt i dcnne Betragtning.
Innres-! lan der maaflc mcd Hen
blik paa, bvad der er soreaaakt i
Fortidm Vrnths Jndveudinger. naap
det f. Els. as Jamcs Beile Mode-T
at lmisti Ver-den var kristcth vilde
der Mi- Mre nagt-n Ktia ollcsr nogcu -
Trang til Kris. Don er dcttc srlv-"
sslaclig kigtigt, bvics Werde-n Arke-»
lig blev kristm
La We mindre. at det socialc
Ewmsnmol da pflde vcrsrc last. men»
Das-m Ser da, thi »Ist ist intcsk
ndcn on Tro vaa Gttds Fadckligg
lwd og IIEVimcsskcsncs Samfund med
tmm og i limit. sont can san oc« til
at sc ma andre som Brod-re o-:1«
lnskmndlcs dem sont saadmmc« (J,
Thus-. Mem lwor Mrnneskcr blinkt
mrink · ndir dctte Stett
E.L-. Lum- disk Mk naas Iaa vidt,
skjt don. M. at de Krifme got iia
aus«-Werde i TM ofspntlige Liv, nob
scikd .1: aäms im lldslog i en Hilf
stsisn es den offcmliacs Moral og i
Kreis-feinsten as rctscksrdige Lode
zu. muss fu«-r .1w«taltninger m« Im
m n Natur CL anubjekttgbcdäigetnin
wi, sont ou bar sit Udfvting fta
»r.5:k·"-ds.-nnnon m hemm- fin bedin
Lmst Inst-Zur «
Tut or strisusndommcm Her lwrck
sägt Tilhasnzxem at iblandt dem man»
Icnnsn pure sont den, disk tienetH
Tu, Mo for Udviklitmm af Vi
dssnskuls og Kultur ck Kristmdoms
mean Rast-d Mc let at iættc for
cum Im minder .om Emil Du
:boj:--Ris1mconds Udtalelfk, at »den»
modmus Namwidensiab —- bvor pa
radomli det end Inder —- fwldet
Kristmdomnken sin Tilblivelse.«
Ovad Kkiftendommrn betodet for
et Falk i mole Kraft og del-for
oafcm i Evnc til at vinde frem. san
dog i noakn Munde M ved en Sam
mcnliqniag mellem England og
Frankrig.
Mm for enhvet as os. et det
mcfi bewdningsfulde ved vort Emnc
io dog dettr. hvad der vindes for
den enteltc ved at blive Miste-L
cikftesssuneu os« des Ethik-.
Der er et del-holt For-hoch En-;
keüvis cen for sen man vi bisw;
Mist-se Vi hat her til Lands
faaet des grundigt indskcrpet axj
Siren Methgaqtlh hvad den Eis-I
rette vetydek i demie Winden-. !
Oq kun for fqa IM den eukelte
bliver stiften i stund og Saul-heb
ten der Give Tale em, at nagst as
det kan wann-, Tom er omtall i des
forsgaaendr. , i
Pan den anocn seine er onst umwo
Hsiaeligt at tun ved Kristcndommen
faar det enkelte Mcnneskeliv og dcsn
rnkelte Menneskesjasl den vikkklige
»Vctydning, som et noget vætd, stil
»lc-8« den cnkelte Perionlighed paa
«den Plnds, der tilkommer den.
I For at beqynde cned noget inere
;udvortes, san er der for mig jagen
ITvivl am, at bot at blive en fand
Kristen giver et Mcnneste Stenhed
og Zaum-Ue Det præger han vg
faa i det sent Ahn-, i Ansigtsudtmk
og ifæt saadanne, iom ille ellers er
i Besiddelle as dannet Optreeden.k
Og dette hat ofte forekommet migj
saa flaaende paafaxdende, at iqu
ligefkem bar funbet et Bevis for!
1
Mistendommens Saan her-H
Mennesker som flet ikke af Natur«-us
et fmufkcy san faa cst faadant Pceckgl
of Stand og Renhed og Karliqhed,
san ddt Mer ud of dem, at de er
Mistnr. Med nagen Welle og Er
faring can man ogsaa ofte se del pag
Menaesier. at de et Mistw
Os sont det nasite vil Leg ans-w
at man ved at blive stiften opumr
at faa Menan i Bild-stellen rem
intellektuell. Der er i Dichtigk
Misowmämvejttlathns
desistilsettemedflnMN di
Senkt-ins sub as M Mit-m- Den
.-.«-«- O
gamke Historie out, at man man »in
ge Fotftanden fangen« lot at tro.
set neu-läg en Nivethkstorir. Pau
stus sigek met bekam i 2. Koth-ther
Ihrelx TvættimQ neu-most lige bot
medic-tin Dei foretommer mlg faa
indlyfende, hvod Positur bing at
der i Uendelighedens Boot-eh fom in
gen lau komme udenom, ligget me
re overnatutligt end i alle den aq
benbarede Religiong Mit-allen Og
det er san langt fra, at jeg nsaa gilt
Vold pack min Forstand for at knnne
We Mistem at jeg meget met-e kun
saaledes er i Stand til at komme til
Rette med den. Jeg Lan for-sons
mig med Trinken om en personlig
Gut-, hvis Versen er Mllghed, som
Ovhav til alle Sing. Men jeg tun
ille faa mig ielv til at tro, at Ver
den mrd bele dens vidunderlige
Mangfoldighed, Hensigtsmæssighcd
og Harmoni hat iidvlklet iiq of sia
selv. Vogt-ide, kan jeg lige scm lidt
det ene som det anbet. Mcn Begejs
stringen for »den frie Tonle« diin
er dog vilt oqiaa i det belc nu om
Tage vcd at fort-anwe.
Hvad der fremfsrtsssita moniitifk
Side, forelommer mig ofte at ver-re
dct tenc Afsind og at kkæve en iaadan
Tilsongeiagelie af For-standen under
Trocns Lndiqbed, at alt, lwad der
ira Kristendommens Sidc kundi- va
rc Anleduinq til i denne Sile-minn
ganske blegner ved Siden dckaf.
F· Eis. naak Jen- Kollcxrits be
lastet os um« at alt i Verdenäsaltct
let-ek, boade uokgonifl og omastisi,
Livct rk simpelthcn en leinistiiniilaljl
Reaktion oa andkt desliae Nonsens
Men Forstanden et nu ilke des
visgtiaite i Sinkt Tot er von ans
dre Ommach at diriiwndommen
lmr lin ftsrftc Bindi for ei Mcnncs
ske. Og cht beror dumm« at bei
at blivc tsn Krisme er iklc at an
mac scm og san mange Lasrekastninget
ellck lluge de og de Ubegribeligbcdek
Nei. dri cr at komme i ei assolut
Aflnrnaialiedss og Tillidsforlmld til
Muth at ovemivc sia mcd liclcs iil
Rasse-m Falk-Ue oa Viljcs iil Jesus
Richts
Tcsrvcd fkmr man ist holt um Jud-»
hold i sit Liv, et annsko wir-drei Eva
psm sizx Mo ou den Vnsrdi. der san
mika Climene Man faar et
nennele Manl og on klhgdom as
qummr For fin Etmsbcn o-: Birken
sllktsrdim as on Tjng fes ostc lnsdft
visd m am Aar von dcngi Not-last
ninq, La im san illks last find-:
nogct lvcsdte Udtrnl for dem end ved
igen at ans-re en Udtalcliss of No
lIIcIllc-.««.
—— Geome Jolm Nomanccx Fsdt
1848 oa dad »Gl, var en Difcivisl
og Von of Tom-in, en onst-c Natur
forfkck, og iukig Tillurnatsk as Epo
lntionslasrcnx sitt-läg interessant er
hans reliaisse lldvilling. « Hin-.
Tiger-. at ,.Qllcnnessets Iilsmnd udeu
Gud hell incancm er cimdikp mrn
nong Menneflck er siq like Grunde-:
til denne Elendigbed bevidst Dis fle
ite skjuler dem Faktnm lau gbdt
fom muligt for sig felv vcd at be
skkrftige den-s Sind med Selssab,
Spott, Letfækdighed af al Zugs
rller lwis de er intellektuell anlegte
mcd Videnssab, Kunst, Literatur,
Fortetning oft-. Im sendet af Ek
lating de intellektuellh Adlpkcdeller.
com old-asiang Underssgolfe, iiloi
Mist Tænkning, knnlmetiske Nydeli
set frembydet. Men jcg er oglaa
del vidende em, at felv naat all dettc
let-goes samtnen og sites las vellmcv
grade fom muligt med Henhlik paa
Mersplgende Zufalls Mldler. lo
cial Stilllng '.,ofv er den hel- Sam
menbygnlng bcoi fom fint Salter
godt for et Munesir. der et itdhuas
gut
Alt dette vilet et Bat-ums i Men
nestets Sjæl, fom intct kan tnldc
udrn Troen paa Gad.
Men Tomhedem Jntetheden,Haal-s
lsshedeih det hole-Z totale Meningss
lsshed er fo endda Me det værste
ved at leve uden Gub.
Fslelicn as full-kommen Atmagt
oa Hjælpelsshed er tung at biete.
Og tkods alle hsjtklingende Freier
og Ovcrmennesieteokier er vi bog
benviite til dem, naak vi tun hat os
felv at stole paa
Men værrc oq tangere er Fslekicn
qf Synd og Skold og Nag, focdi vi
maa tilskkive es selv vor Elendigi
hed.« Det er Samvittighedem fom
anklaget os og holder listed, og for
dem, fom hat faaet nagst as distth
oq detigcnnem er fsrt til Gut-, for
heim hat Kristendommen nabenbarcst
nogle as sine htjeste Pan-biet i Sjæs
lens Fred og Fowisntngen am, at
al harrt Synd er tilgivet, at Styld
er udllettet. Jesu Mitt, Guds
Stu- Blpd renfet tm at Sinn-.
Den, fom var taugt dort-, udentor
Mit-tus, uden Haus og uden Gud i
Bei-dem han er un kommt nær til
Sud og ved thi Mod, idet hqn
hat unstet vott Geld-brei- titsvp
sit
M et bet spMMunkt Kor
Teil Gnade, Kot-seit Jubel, W
Ired Deri er Hvilem Minia
qen es Kraft-n Oe tun den sont
has wievet dette, ved heit, hmä Kri
stendommen er, og hvad Beet-di M
hat at blive en Kräften.
P. D. K o ch, Dr. med.
-M
Eu snlsom Historie.
Ooeksats m Engelsl.
(»Modet5maalcts Sittdagsblud.«
—
En Biutcmften for snart ti Aar
siden hæiidte dennc sandscrrdige og
man-selige- Histotie. Jeg var bleven
kaldt sm min Praxis i London for
at delmge i m sarlig Operation paa
en ung choinde nede i Egnen ved
Beth, og da Operationen Mkelig
var over-stauen anstede jeg snatest
at komme hieni, da mine Patiente
i London doarljg tunde undvæte
dates gamle Professor-.
Dei var inudlmid, som sagt, hest
ude paa Lande-L cig der var Sagen
Tossokbindklsc mrd Howdftaden ssk
nasste Tag. Meu min Bastt fonds
en Udvcj. Han stod i Foxbiktdelse
tin-IS Direktor-met for Hornhaut-w
og pr. Tcslcson blev dist ordnet
sank-dess, at Etwa-stong fra Plis
mouth skusdis holde et Øjeblik ved
en lille Landsthom lmok jeg san
Lande komme med. Bette- Program
blev Hemmnier zsg ved Ellcvetiden
om Affen-In stm W, Professor Wil
liam Bellaitixy ixid i en sørste Mas
seg Kurs-O Tom netov var win.
Den vor tom, Tiger W, og dog
sonskom den mia zum en underlig
Munde «uvm«·ust«. Tor our som en
Duft as mismwskelsg Lin ved den,
blandet med m sum Tust as Biolcsc
Im bar-do en Embij og absolut Is
lelsc af, m im Mc var ene, men
im menuy m den anstmmcnch Ope
ration manskc bavdc sorjtnkrct mit
ellcts san sikns Nervosnsnsim saa jrg
flog mig M No mcd den Taufe-.
ou for m adspnsdc um sog im en
Vog og gar »Im til at lasse
Men den cjendonmtelmo Form-m
mclsr slav ieg äkke Fra. Im qav mig
mt til at nndersøge Kam-en met-e
Im Luft-» tculquek
.«Iik., tr-: US nur .k«.
» -. ; » s » v- k
«ilt.skkk s. «H«.«!( .-.x1«1
sx Jlds «s·. «,«.::.s-.1« - «;. « 1-E.
’.-r««is.:1;«- « -: : t; ll s: Ha Ins,
LI« L k! s Ihn- Un
H« :-"- r Jst- Ps
Klar-Urst,
M ««-.n:.1 Js:
. . he Statt
Is- mettj u.
s- «1" Is!
» · s se F-« t
Vusp l- Ist Art sq «m mck .
M '« Bisses-) for Ha Is
N - 7 « s: . -.: ’
II ,s- iw
IN «-««s us«!»»-r »nur
AUWI III-s- dvesk onst
s- ftp-ad I-, II. ku-« I
Mit-, »Hu III zsn ’
- - si« Cum-«- U
«.. « « .
,, .
!
« , « J .·v ’·!’«:’»;
t.’. i- —
.,.
W. V. BZNNZ'1"1’«
see Kleis»
OMAILL NMM
v
Dunst Latetiadr.
Plads snskcss fom Lasrckitkde i en
danfk Sommer-steile Striv til
Mifs Helga Ihn-dien,
Okpban Home, Bett-it Ja.
eller in rote of Rev JKUUUM
Bei-Sind S. D.
Prof. R. I. Weib-sen Zum-Max
Eller Lasten om Kristi chlfergev
nim, haft-rot paa Luthatdts og
Krauths Pan-set 169 Sider.
Shiktingsbind Udgiuest as Wart
butg Publ. Houfcn Esiicaga Pris
nettv 75 Cis-. .
Denne Boa dnnnek Mc Bind of
Dr. Weidneks Itore dogmatiike
Vase-c »A System of Dogncaties".
Foreliggcnde Bog san vol Iom
Vckrkets forudgaaende Bind fass
qennem Dan. Luth. Publ Hause
Blair. Nebr.
R. P. Rasse-s OW.
Fllgende Skriftet af Past. I
P. Mader et nu attet you Leser
esse- for m tib at have via-et nd
folqt hob os: «
Paul » « .. .20
Pan Flugs .. .20
Ole » » « .W
Sud san « .. .40
Miibos, ib. sQOC
» met W 240
VIII LIE- M M
