Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 1, 1914)
Dct andct Has. Harvey I. O’Higgind Da Maria Anton-few chksnt im ,,Delin«-sutor« Tor ,,Danskeren« as Johannes Dnmgnakd, Chimgo, Jll. Hun havde tot nng tilftaaet sin Assty cllcr sin Frygt for Ægtestabsfystemet mellem Mor-«nonerne. Fstft havde hun indttnnnet det holot frygtlomt, fordi en aaben Tilftaaelfe at en taadon Fslelfe vilde have mastket hende som on, der var paa Bei til Kætteti: men kg hovde en ltgnende Fslelte over for det, og «i bavde mange Samtaler otn dette Emne Manne as Minder-ne otnkring os havde store Sorgen Vi stimtede det ofte sksnt det er vort Folks Sasdvane at holde faadanne Ting omthgcligt Mult. J denne Ro var der en Tru fel. tom vi frygtcde maaske knnde komme vokt eget Ltr og alte Ende paa vore Pigedrøinme —- Dei-many hvor Fleckonertet tlle havde Plads. — Men i 1890, netop en Maoned fsr Ruths Anmut-« blev der ndlendt en Ttllendegivelfe mellem Morcnonorne, fom on Anordntng fra Gnd angaaende bans Falls Le della J Birkeltgheden var det en Forordning der« for bsd alle stemtidtqe polygamtfle Ægtestaber, ja fokbod lelv Fortsættelse at faadanne, sont allerede var stiftede. Den Forordning lsftede en ftok Binde fra Nun) oa min oq tuitnde andre Søstre M trat Vejket saa trit sont aldrlg spr. Ruths Lytke var tnldkonnnen »Im hak Einn- hqdct det- sagt-e him, »og dog sknqtcdc jkg nnderttden, det var Synd at note det. Nu er det sit lekt ikke Synd at bade det, siden Gnd selv hat fokbndt det.« —- Ganske vift hvtskedes der blandt noglc af de widre Btsdke ont at Fotordningcn knn var givet for at stille Veeden og for-blinde de Kristntn og at Polygamt vilde blive tndspkt iqen i Guds Time-. Men .,Snsttene« troode alle, at en barmhiertja Inder havde lisrt der-es Smettessrig og fattet Medlidenhed need dem. Efter sit Æqteskab antog Rath den giftts Kones sandte og sortryllcnde Værdigbed Hendcs Stoltbed as da Tiltko til sin Mond var smnk at se. Hele lpendes Lin fyntes at dreje fia om at blibe en qod Huftrn on Medhjaslp for den Mand. bun elskede. J tre Manne det var dekes Lykke fnldkommen. Da plndfelig, »tom et Lnn fra en klar Himmel, kom der Kald til Georgc om at reife til England lom Missionæt for at prwdite Motmonetnes Tro. Saadant et Kald omtales altjd Iotn en Opsordrinq; tnen for den troende Morision loms mer den sont en Besonnt-. Vt let-ter, at Troen ftal wes-dilet- over bete Bot-den tot alle Falk oq Funmmaab laa at alle aode Monat-stet- knn vindes for Sien. Mormonpiger ander Askald Pan der-es Kaskestek Motmoninndre ofnsr den-s Sonnen ou Mokmonkuinchr bistaat deres Masnd for at det state Arbejde Lin vinde Ftentgang. Fsrst vat- de nnge Folks Elendiqlnsd Inednntsockt tende. Den lange Aditillelle tyntes gcnfoxn De to Am- tnntes dem sont to Aarhnndkedok. Men den Vane at adlnde Antokiteten var [twtk; det var den-s Pliat at dringe dette Osser for Rettaionen Og de tieberedte sig saa tappett og taalmodtgt, lotn de fande. Jeg undkede mia over des-es Mod. Min Fortun dring vollede, da der-es Parn. en Mena, dlcv tsdt ins Maaneder efter Geprqu streckte J didse Maanedek, fnlde at Fowentntns oq Mal« vtstr Rath en Stalsstyrkei lotn ten nasppe havde ttoet hende i Stand til. Jea knnde Ie, at lnm hver Dag lænates eftek tin Mond i sine Lideller: og da Smettekne var tot-bi, oq det Ofe dlik kom, da hun med Begetstring holdt ftn Stin- - des tes lille Sen, —- ved sit Bunt. kunde feg le, hun lcrnqs tes ettet at le tnd i stn Monds Oer oq se dem sttnne - at Stolthed oa sendet-. Biengen var et kasst og san-It Bat-n oa Rath levede og nandede tun for Degen, da Faden-n skulde se bam og qlasde siq over ham, fom hun giotde Manne dcskne gis. Til fidst blw Georac udlsst med Ækcn ch faa hom for-end med Huftku oq Bat-n ou Music-, at de nu vor lykkcligc for bric- sit-et Sankt eftck fotlod im Salt Lake Citnx nusn Noth og im vekölrdc leilighodsvis Beet-m oa hvndes Brevc summte-de altid over af Werde Gaume var san kas som nagt-n Sinbc Drcngen voksede oq trivkdes oa soadc og qjordo iaa mange vidundkkliae Tim. Et as Nutbs Breve moldtcs en lille Dattkrs Ankomft til Ver dett og fortging at hun var ntin Navncsaslle Geome- . Ikkm at Doktoan var sin Moder op ad Dom-. »Da du hob-« sitt-v han, .,at det et det bcdftc im Inn fige om Rade-A Indus Bsrn kom til. Oq de blw aktid hilft velkommen til den lille Mcvs og btaqtc altid pas-liq- - Ist-d oq Morde med iig ind i Bei-den. Et lmmt Ovbold sulate i vor Vrewrtglina, oa da Muth sit-ev sam, var im inisfornsivt mod Tons-I i beu dtss Vtev. Der var on Itbestmiiciclta, men tndeliq For cmdrinq at spokcs bog lusndc Tot unr. fom um Vor wen oq Friheden var forfvundest tka dont-es sdenqivew bed, og jeq fryqtede, hun havde tobt Venstabet for miq Da Omftændiqhederne iqu braqte os inmitim bat-bebe ieq at kunne forny vor qamle Fortkolighed. Men ieq sandt Rutb ganlle forandret. Gent-es Falellet tot mig Inntes nforandrede. oq bendes Bellomsthilfen var hintelkm men alle bonI-es Udbrud af Vmcfftking mk forspundnr. Hun var rolia oq mos- Kun naar VII-neue vqk omtrinq bendix eller naar lnm kalte om dem, fyutes ieg at spare lidt at beut-es aainlr Glasde Vtte fyntes fes, hun var tvria efter at tortwllcs mia noaet: men spart trat hun siq tilbaqc i en asch men utorstaaeciq Tavsbed. En Eftermiddaa san kmn blva ou daartiq ud. men var alliaevel meaet livlia. Sinn tote« tlva en as vore fasdvanliae lonac Svadfcketukc til Vier qcne oq taltc, met-eng vi gil, buttiqt og uafbtudt i dcst bun W Sirt-M stiftedc Ema-. Jeq lag-do Mast-te til bet, oa det bebt-bebe mig. Da vt non-de Faden at Die-gene, fattö vi es paa et at vors qnmle Yaslingesteder. Dei-tm kunbe tst se nd over hel- Dalen. List under ob lau Fort Douqlas med sing Tretet-, Offtketernes Hufe- t en Halt-strich de lange Pause-, Kissen oa Mktegaardm med sine toller Gram paa Blei-Wen Were nebe fvntes Byen at hvile tin etter Vase-II trat-Web oq at nyde sttenens Komme W bot-te t dest, Immer- bskte end den stinkende St og de Ums-lau Vierge, ais Seien ned t et Flam mehov. — Jeg tænkte pas de Dage, da vi plejede as komme her for at lasse og tale vg for at dmnme vore alvorlige Ungpigedksnnne. Kanonen dundkede ved Solens Red gang i Stilhedem og de klare Toner'af »The- Star Spangled Banner-« naaede til os fra Fortet Det gamle Flug dalede langsomt ned of Flagftangcn Der var noget i Musikken og i Synet af det store Flag, der formt-sagde mig en pludselig Smcrte og bragtz Taarrr i nnncs sØjmn Jeg fandt Ruths lsdaand og belwldt den i min. Ved min Mksrinq brast lnm i Taarer. ,,Aal), Martic,«.fukkede hun, «ng kan ikke —- jeg kan ikfe holde- det nd langer Jeg maa sige det tij ungen, ellek mit Gerte vil leristc Jeg vil ille være ttolss intod batn —- mod Georgcl Mcn jeg kan ikke tale sclv med lnnn om det. ch — —- ——« »Hu-stri- du sp— da vi plcjesde at komme her, — det var knn ern Tinq i Vordem jcn frogtcdu —- Og søk chg blev aift, blev dct crklasret for ftandsets Flor-to neskiet!" « »Im vil ikke Unsre troløs imod hont, Martia Han -er en god Mand, og jcg elfker ham faa højt som nogen Sinde. Det er Stint-weh der hat sdelagt hmn —-- og mig ou anden Kone med, trok jeg, fknnt jeg ikke tun holde nd at tcmke pag hsnde Jeg er for opfyldt af nnn egen Vitterhed.« »Im bar ikke verret i Stand til at tale til nogcn — Enbver anden Sorg kunde jcg tale ntcd Geotge osn; men ikke denne. Selv han kan ikke hjcrlpe mig.« Inn talte i en auftrasngt og dsd Tone nsed »du-n dernejmnmenknnttede i sit Sksdlog fad i en stiv for pint Stilting. Naat hendes Stemme fviqtede, venteds lnm blat. til nun kunde fortfcette, oq løftedc ikke engang Hirndcrnc jor at oft-Irre Taarernc, der løb hendc ned ad Kindernc. »Du ved, hvor lykkeligt vort Æqteskab var. Du net-. vi pruni-de- paa ikke ot vom-c- cgonkcrrlige i det. Te- to Aar-, George var von Mist-Huttenwede um: et start Offct for os; mon vi lsragte det. Vi qjorde dcst scm villigt og bengivent, vi Lande. « Da Bat-neue kom, modtog vi dem sont fonds o-:» fm Mad, og besluttcde at fotbedre Vordcn visd vort og ved den-es Liv. Im indian, at saa lasnge vi ikkcs blov sclviskc oa ligegyldige over for vorc Pligtcr mod hinan den, var der intet i vor Luka, der kundc mishagc Gud«. »Du net-, at Geoqu hat altid vasret ivria for Ar bejdct i Kir1m, og jeg var glad, do de qjordc bam ti! Vifkcm fordi det Distr, at de anerkcsndtcs Inian Dvatighed og NUM. Im Haku-de ist«-, da det nyks Nrbejde toq san miszust of tman Tib, sksnt ban ofte om Aste-nett nmattI mrr til Etedc vcd Moder og varcstage fine kirkcliacs Pliatcm oa ofte var ban borte m- cllck fire Toer for m udsøkc Kirkcakbejdct i andre Dclc af Stute-L En Aste-n lom ljan hjrm Hm et Mode, der var sam Incsnkaldt m« noalc as Ksirkens Zwei-steh Hon san trwt og bebt-met nd, oq da im prøvedc at online baut, blev lmn pimsliq og unsre mark end spr. Du vcd, book unben knektia lmn cllers cr. Vi hoc aldrig haft Hemmcligheder scsk hinandm Bote Enmtalcr nat-, sum om vi tasnkte højt Jea mærkede den Aste-n, at der var nogct intel lvm ask-. Faa Tage eftcsk fortaltc han min. lwad bist var. Ved Mødet var dkt bctydet ham on noqle faa andre nn ge Mænd i liqnende Stillinger at genindfsre Polugami. Vrodcr R-—. hat-de sagt. at Guds Grundsxkstninchr om Sondhcdcn var ufokandcklige og evige, sum han selv var dist. Og at Grundsætningen otn det himmelske rllek Fltsræqtestabet var ltgo san fand nu som nagen Sinch ca Bruder S. fortsatte med at erklasriy at Gud vilde getiopkerie Frelkoneriet og aabnc en Vci for hans Falk til at udsve det. oq at der saa blev Lejlithd for de her foriamlede unge Music-, og for andre ogsaa, til at eftcrlcvc den Del of del-es Religion. Dcrfom nagen fokstmte det, vildc det blive nsdvcndigt at gste ham ansvatliq for Domstvlen for Forstntmelfe af sine Mig ter. Du Lan forestille dig.« »Du sonder Argumente-nd de vil bange, ou den Munde de vil vide at brnytte sig of Ærgerrighrden hos noglcn ved Løftcr am hsje kirkelige Stillinger. og af Malt-Witwe Tro, med Ljste om Fortjeneste i den kom mende Verdm De iagde Me, naar det fkulde indsøkes igen. De lob det staa hcn i dct nbeftrwte. Men Georgc var besinnt-ed og jea ftlte dc11«hantle Rædfel knuge mit Ofen-. Jeg kunde ille stjule min Fwat for hom, og hatt prsvede at betolige mig og — sig felv. Gan holdt mig i iine Arme og fortalte mig Gang pas Gang, at jeg var den cuestc Hain-u, han mfkede i denne Vordem san vcl sont i Evighcsdm Og jeg prtvede at tto der og at atemme dct ander men feg kunde iste Dur fulatc andre Møder oa lange Samtalisr nusd ncsalo af de asldkc Braun-. Du ord, at Ncarac or sllc tnaaz nnsn han or Mit-tm alvorlia lustmivcsa shau tret den«-i Lock-stets cr Mudd Susdfortrcrdekc paa Jordan on. hat derer Ettllchr rftck bang Villiu og at de kalt-r chd Inspiration aa grauem Aabenbarclflst En Tau faadc han: »Ja-g lpak aldrtg nennst at stulle lwc i Polygami. Mru jksg blov todt i et Ihm-th ttab ag lmr troet paa dct l -!Iem)t1dcllcn. stssm jra an faa den rigtiae Udtmsltc af drt fom alt for streng tot den foaac Mennellcnatur . . . . . Nutbl Im bar al dktq clttct nagen andcn wandle Jca vil aldria . . . . Misn nndetttdcn maa vi britm Otre mod vorr Overbcs visntnact Verlom lldføkrllen as Flcrækxtlsflabet blei genindsprt, og im ttltc det tom min Pliat at aske dat, vildc du da blivc i Stand til at famtykch Mit Hirt-te lautes at ltandle Jca kund-· ilte spare Im bmyndte at grade-. Jea faldt lammm Da — boldt·ban op. « » Men imm- itemfjtte han alle da Grunde, fom du taa aadt sendet-. At det kraft-r vor Sjwl lot Caru tastltahed, at dot atver de mange Wunder-, fom ivriat ventet vaa at laa Adaang til denne Bei-dener Lcilia bed til at komme og leve dennc Del af dates Tilvasrcllc Im vrsvcde at modbwile lmm med mine egne Grunde At det tdelaadc itlc alone Entsnlasrliahden lius Kain derne: men ogsaa Kvinsderne fela Jea fortaltc Imm, at Minderne tlke var saa egenkastliae lam Mændenc, og butlrde bam paa, at windet-ne er lvaaere end Mam dene. Jeg fort-an at Mite, at Polngami gjotdc Mam dene ringt-, eakntasrllae og herstelyae Men det hjalp ille meaet Dei er tllc alone l Tankm jeg «er imod Mark-merk men bei oprjker noaet dybt l min Natur illc Skintvae: men noaet mindre eaenlærllat. Jea vol-, at du vll næppe tro ·mta, naar jea tortcels let, at »der kam en Std, da mit Samtykke blev mla tra vkiltet, ttods mln kramle Miel for det. Jca stal llae Motten-» Jeg kenlfer tkte mla fett-. Jeg fanden en lwet Mut-e vtl site sia til Martyh derbm hun er let bevægeltg oa teilst-T Hindusvtnderne kalter llg paa O deres Mænds Vgl-nah —- vi Momonkvinder tilladet voke Mcend at tage iig en Husttu til. Den sidste Grund, der biev anvendt paa mig, var at hans Samvittighed undertiden forlangte dette Of fer af os fbegge og at hans Dygtighed og Godhed i denne Verden og hans Fortjeneste i Dimmelen afhang af det. Jeg trot, det var Georges Overbevisning. Jeg troede Lejligheden faa Hern, at den maaike flet ikke uildc komme. Til iidit sagde jeg, at derivm den fkuide kommt-, og dersom han anfaa det for fin Pligt at For-! det, vilde jeg ikke modfætte mig det. Fra det Øjebiik hat jea ikke været lykkeiig. Jeg er scjm en Junge, der er dømt til Dødem men ftadig hcmbcr paa Befrielfe. Jeg havde veret lettroende, nu blcv jeg niistwnkson1. Vi blev ligcgyidige overfor hin andeu. George tog en Tut til Mexico for at være til Stesde ved nogle Kirkenwder i vote Kolonier der. Da ban kom tilbage, vidfte jeg af hans Opfsrfel at —---, jeg spurgte hom. Han tilstod det. Hon havde gjsort efter sine foresattes Rand. Han fagde, at han tasnktis det vilde være lettere for mig, naar jeg først ijk dot« at vide bagefter. Modens han bar-de vastet harte-, var jeg her Nat faldet i Søvn med en Vøn for hmn Paa minks chbcty og mcd min Arm vcm Pudcn, bvor lmns kærx Hoch plejcsde at bvilc. Og medcns jeg længtes eftec han«-S Stcmincn ljavde ban aslagt Ægtefkabseden til en anden Kvindcn Og medens jeg lænatcs vfter hat-is Kasrtegm havde hun været i hans Anne. Jeg spurqte om hendcs Navtr Det var Esther Woodward. Hufker du hendes Vi et næften jwvni nldrendo: men hun set nngrss ou friskcre nd end jeg. for-di lmn var fri for Bekymringcr og Syadom Hm - er livlig og tiltraskkenda ch plejcdc at holde af hens de; men i det Øjeblik hadedc jeg heade. .Det var for ite Gang, jeg nagen Sinde hadede nogen. Jer, næstcii iadedc min Mand. chi Lmdede til Fuldkommenhed det System der hcwde tøvet fra mig, lwad der Var mig feist-est i Vordem Jeg vcd ikke, hvad jeg sagdc. ch Var halvt jra Forstanden.. Han prøvedc at iormilde mig. ch vilde ikke lade ham røre mig. Jeg kastede ist Sjal om mig og løb ud af Hufei. Jeg miskcdc at aaa til Biergcnc for at biive Mem-. ch vidste ikke, lwor im gif. for im var demuka — udnmttet nq trcrt Jldm i min Hierne var udbrwndt. Det var nasftcn »Im-ft- ch gis hieni. Jeg maatte gaa hiern. Der var Vor-trink Im vidste itko lwad jeq eilest-S skuldis for-s tnqc mig; nich for dem maattc im iwre umget. Des finidc have Mad, imm- Vad og klasdciks om. llndcrtidm inne-J Bauen stinkt-ri- end noqcst ander, medmindrc disk da ikuide ouer Tode-it Te folgende Tage tmt jea mesten ikke erindre mig. Langt tillsaae j min Hierin-, lmvde jeq den Taute sua stmrt sont mnligt m lag-.- Vørnene ou gen et eller ander Eted l1en. Ten foksvandt øjeblikkelig. Et eller ander Eted. Pludielig scod for mig .Zpørgk;sinnnlet: ,..0oor«.-" Jea hade ingen Zlasgtninge eller Bekendte andre Inder- Hvor lunde jeq time Bauten-.- den«-» Dem bavde merkt dem en qod Judex-. De elfche lmm oq dereS Oft-m Te var lnkkelige Jeq tcrnkte. maoske skal de vedblive at være det. Han bøufaldt mia om at tilqivc dank ch LIng at lum elskede miq over alt andet paa Jorden. Han tigs gebe for min Flasrlighed og Tillid oq lovede at gøre del saa let for mig, fom han Lande-. Jeg var bleven ufølfom on død. Jeg sagde, ieg vilde bwre det san godt, jeg kunde for Børnenes Skyld, ag for-di jeg tro ede, bcm havde lmndlet af cn fokkert s)letfærdigl)eds s-lelfe. Jeg pasfer Bøknene. jeq tager mig pligtopfnl dcnde as Hufen men Fingern-, som for var en For nsielse, er blevet til Pliqtet Jeg laver ikke Steuer-. De vilde kun odclwgge oii bexmez men im lau ikke met-e note de forelfkede, taabeliae og uvilkaarlige Tim. der gjorde os begge lykkelige· Jea modtaqer bang Kos: men tilbyder dem aldrig. Nlmr lmn sommetidet qiver noale Paaskud for at forlade mig- gør ieg aldrig Sporasmaal Undertiden er Paaskuddene maaske crgte nol: men jeq trenker altid, han er hos heade, og mine Tonler plagek mig med at fort-stille mig dem fanmcm Hennneligholdelsen as dette min Monds Flerkoneti bar spat-et mig for een Ting —- mine Vemters og Bekendtes Medlidenbed. Jeq bar wunget mig selv til at scjule det ansammeln Dersom de bar gættet det, bar de været bange for at tale til mig om det. Tag-:- Momen spdte lmn en Emt Hatt er kommen for m lage mine Vorn-I Mediz, som huu lmr taaet min. Aa, im lmr altid elsket Bsrn og Mødrene i der-es Snterteszstid. Men denne Mindel Dette Baml Verden inne-is for lille til at tumme mig og mine Born, oq bei-de on bendes Son. Jeg maa ikke bade — Bat-net. Der er ufknldiqt. Jeg maa ikke hade Usiyld og Hin-spe lsshed. Im link bebst og mine Banner er ika blevcsn be ivurct. L! lwad lan im sum-, MarticP Hvad kmi im usw«-« — Im licwdis lmkt tsitcsr i csn Rasdiel oii Ofaslpcløcslmd der lwldj mm liiusicm nnilmsndt som Orndc, med Aniiiis tot intod Zoll-n, der gis nod oq ligosom ofterlod lieudss i Mam- oii Eli-Miglin —- Jm ilinlte mit Aniigt i Hmidornc m iirckd for licndc Men do liun ilrcw »and ikal im qøm Mond-W vendte lnm iiii imod mig oa kalte blindt Arn-one ud Im dkoii liende til mig, og hun klvnacde siq til mia iom et liulkendc Vani, og im kunde intet ciøre for at trsstc lieuch Hund ikulde im iiarf Hvad ikulde im go te? Sold Døden kunde ikke væro nuer tminstødelisi. Dist var lwndos Lytta der var drasbt —« belade-s Kwtliabcdsboab, —- det bediie i licndcs Liv. Det var foriærdeliqt oq uudholsdeligt. Mm icslv om.hun iorlod bam nusd VII-neue og isndcrrcv alle de Vaand, der bandt dem sammt-n ved Mindot om Glædcsrnc og Satan-ne de bavde baaret samtnen, — icslv om liun undilap Slasatninges oa Ven ncsrs Kran, wilde litin tun taqu Rnineme ai iit Liv Med·fiq. Jm vidite, at bun til Trods ior alt endnu Mike -de bonI, med en forurettet Kvlnch Kærliqlied, idct hun liaefcm lidt kunde bade lmm iom iit met Born. Oa im viditc, at ban irods iin storc Vlindbeh oa Fa natisme ensdnu havde en menneflliq, naturlig Kost-lia bcd til bonI-e Der var intet, im kunde gøre — intet im kunde iiqe.« Jm hol-di hende tavs i mine Arme. — Lniet slukkedes langiomt vaa Himlcm Da hendes An iald ai Graad bavde oplsst liq, ist-rede bun Ein Øjnc og kvsiede mig i en tavs Taf for Medisleliew « Hun iaa Lyiet i Gadetne under os, og iaqde: »Im maa sinndc mig. Ismene vil undre iiå.« —- Vi reiste os hegen Hun venbte fig, lagde sin Arm om min Hals og sagt-U ,,Martie, fynes du, at jegjer Stufen gam- " kasrlig eller flet? »Ur-l Ruth,« kaabte jeg, »du er M modigheden og Godheden felv. Aal jeg nistet-, jca kund hjælpe·« Hun kysfebe mig taknemmeligt igm »Na ved det. Gud alene kan hin-we Tat du kære. Sinkt ten var ved at drwbe mig . . . Du vil ikkefbtyde dia am det, naar jeg ikke lmnger kan usdholde Tavshedm Du vil lade mig tale til dig. ch rystedes af Hulken. Hun fagde, trostcnde: »Saa« kirre, jeg fsler meget be dre. Vær rolig, det er godt nu altsammen.« Og idet hun tappert vcndte tilbage til Byen, harte hun mig ned , ad Bierqet med fin Arm om mit Liv. Blaendet af mine Taster-, faa jcg ikte bendcs Anstat, fsr vi kam til et aplyst Has, lwor Skodderne endnu ikke var trulne for. Familien, en ung Fadcr og Moder, sad mssd dercs smilcsndc Born ved Middagsbotdet. Ryth faa forbi mig paa dem. Jeg beder om, at jeg aldrig stal komme til at kende den Smertc af Længsel og Savn, som pinte lusnda me fagde ikke nagt-L ch Bunde heller ikke stac noget Vi gik tavfe til hendes Dur, der kysfede Leg hende Godnat »Bei-r ikke for haard imod ham i dine Tan ker, fang hun. Det er ikke hom. Det or slet ikke ham.« ch vidfte det. Pg det var det forfcerdelige i det. Jrg ventede og passede hende op paa Gangftiiza til in gon Rotte Hun aabnede Dørcn og ftod med Roggen til mig i csu Rammc af Los-, og saa paa den iille Jud qmms sømeligc Dogge og flog faa, næstcn uoltsomt, Taten i for sin Heminelighed for sin Sorg og for den Skam som hmi var uden Skyld i. O, Utah! hvorlcsdcss skal du bøde til Menaefkes slimten for Elendigheden i saadanne Tilfældek Ovar iledcssI skal du rensis dig fra Skyld i faadanne Mattyrierf Hvorlvdes skal du fone for min ftakkels Rutbs Taarerf Det er til dig, lnm saa fortvinlct rauher: »Hvad stal im gøros O, lwad skal jeg agre?« Udgivcrkns Notitfcr til anden Del: J farstc Dcl Uørte vi Historien otn den fauatiske Monaqu første Huftrn chdegs Lidtslse ved at dele sin Æatofaslle med en anden Kvinde blev Um Inuligt fort-geh Ha hun hørtc om Fødselen as en Søn i dette cmdcst .,Ægtcsknb«. Den Kcndsgcrning, at de: anden Kninch var en Nahm med on pletfri Kommst-, for-gebe knn dct forfasrdelige i Stillingen. · J denne Del fkal vi se den anden Side kif Villedet, nomliq den anden Huftrus grusomme Stillan. Glem itke for det interessante i Hist-orien, at den er sand, og at den er jaa førgclig almidelig i en amerikansk Stat, hvis valgtc Reprwsentanter hat givet deres Emjtidelige Ord paa, at alt Flerkoneri er ophørt. 2. Kapitel. Den andcu Ortstra Rnth havde sagt: »Det er Esther Woodword«. Tot var Esther Woodward, der havde kostet sen Skygge i den swindcs Liv, sont jeg holdt most af i Verdm Da jeg nmdtc Esther Woodward sørste Gang often at jeg kmvdc lzørt Ruths Historie bragtc Synet asf hendc mig til at rødme as Brode. Huu haude on ophøjet og vwrdig Mitte-. Hist-des Skøuhed var as den Slags, man kalder statucagtig. Eit Hovod, med det state Haar lagst i nmge Ringe som en Kronen bar hun srih Hvor stoltl Jeg vendtc mig sra hende, rystende af en Jn dignation, sum ikke kunde skjules. Hun havde stjaalet en andcn Koindcs Lykke og havde dcwed ikke alone sor bmdt sig mod Landet Love men oqscm mod Kirkens. qu oildc have-, at bun skulde lide lädt af, hvasd Ruth led. Im vilde visc bende min Assm Ja; prsvege at se paa hcnde med en Ro, der kun skulde udtrykke over-legen kviudelig Foragt. Dersom hnn forftod det, lod hun sig ikte mærke tin-d det. Hendes mørke Øjne tnsdte roiigt cnine. Henchs klan- lJvide Hud viste intet Tcgn til at rødme. Hondcs Last-er beholdt dereg Udtryk af aloorlig Til bagelwldcnhed og Stoltl)od. Da tmnkte jeg. at jeg i hench fiildstasudigc og rige Skønhetx saa en for-get Selvtilfredshed, og denne Tilfredsstillelse med ftjaalen Blik fyldte niig nicd Afsky. Jeg havde kendt hende sum en stille, religiøs Pige, der holdt sig borte sra vore Tronch og Pigofurnøjelser, og da vi tin-d «naturlig Interesse fordnlnsdc os i ungdommelige Forelfkelier stod hun imfim udonsor det, idct hnn hockte-! snntes at bliuc tiltrukket cllcr øsistcsdc at blive tiltrukket of nogen Vi passiert-de binanden paa vore fælles Veje med en munter LiiIisgiJldighcd Nu faltc im i tniii Bilfsky, at der altid havde været noget fraftødende ved Limbe, no— get mmtnirligt, der havde advarcst os for lieu-die noget. der haudc vasret i Stand til at begaa denn-.- strigende Urvtfasrdiglicd mod Ruth. Esthers og vorc Finnilier liavdc lasngc unstet venfkctbclige Naboer; ums der var itke talt ct Ord oni Esther-S Ægtisfkab intellssin dem. Der er i dist m) Polugami noqet l)emmc-ligt, fein forbys der Fortkolighed mellem gamle Venner, og ftandser al Passiarcm mode-is den davor Nysgerrigheden mellem Faniilicsrnc. Jeg antager, der har vasret nogle af vor Bekendtskabskredd i Nabolagct, der kendto til det fra Fødslisn qi Eitliercs Baru. Men jeg talte ikkc til ungen. onc dist. Im aou ingen Fortlarinq paa min Lljsktx der sit mia til at ooisrfc Esther visd vori- Pola-kennest tnøder oq iusd vori- Sanimenkomftetr til quasi-Nin For bist-fing ,visd lwilkis lmn iacu beqvndtis at isifis ii-1. Im qjordo heller iimcn SpørgsnmaL do hun opliørte at, komm-. Jeg bufkede, at hun faa daarlig ud, da jeg» sidst san bcndc men der var itnet ondt, der kunde vcerc ovcmamst l)cnde, fom fca ikke stinkt-T hun kunde for-" time. Nogisn Tid eftet bragte en Ulykke Dsdsfald i ben dcss Mide »du-T Det blev min Pligt, fom gammel Von og Nahm at bjcelpe og truste. szter Woodward var en Moder i Israel, og jeg beundrede og elskede licndix Dcrfor aik jeg, om end uvillig. Hun havde kendt tin-gen Sorg oq baft mcnen Modgong i Livot men var derigennem tun blevet mere taalm-odig- fsd oa venlia. Hun liavde ofret fig til Barnchierti,chedsats beide i Kirken oa vifte en saa ftor Mehl-tolle der fis o alle til at clfke bende. Pl var tvrige for at hjælpe bende nu, lwis der var noqu Hin-IV mtolia: men fee var bange for, at jea' kun vilde blive en kinzie Tit-ft for hende, derlom knm kendte knine Følelser for Esther. CFottlcettisöJ
