Ists-:
· Fire Veniitden
In Essklst ved clsa.
sSllltteU .
Luther fagdm »Werft ekle-r Uologien ptiser jeg
hellig Musik.« Tisle Dtd gav Auledning til m del
tm Tonlcrwile bos Ruth. og lpercftrt fis hun at vide,
hvotlcdcs hun skulde arbcjdc. Marion føqte lcaeledes
at foa nne Tonlei- for sit Arbejde, og saalcdes blev del
en vclslgnct Eftetmjddag for disfe to. Dogge sit de
nne Idee-r og Zaum-, lom de allerer1 lasngtes cftcr at
bringe i Udsprclle og de saa ogfaa llatt, lworlrdes ds
kimde udlare den-.
To Moder var forbi. Jg Forsamlingm Jit byer
ttl sit. gkeb en underlig Føleslle af Eørglrodiglwd oq
Ensomhed mange, og overalt kunde man hpte Bemerkt
ningct som disse:
.,.sdvot er Pastet- Fowlcr·.-«
»Halt reiste i Mut-ges«
»Dum- cr den Millcrskr Fatnjlic'-«
.,D(s reiste for nogle Tage fidcn.«
»New reiste Prcrsidentcn her-frac-«
»Hm ck alle Vcd at rhjch hng Entkl-, »Er blot
hvor der rk mange. sont flulde med IMMEle M er
ksm neigie enkkltcs for17ildkde, fom komme-r tfllmgc Hin-m
slnldc have must- at man kunde komme til at äle sig
soa knme Tcl var godL at W ikte var sur-) lIl Vi
brllwsmnqm i Womiqu tlsi jca er ist-:- PmL at Fig mldt
bar-c amdt of Oft-time Lnd Dis gaa lnsn til Pola-stille
fle fldllc NOqu
Tcttc Fotslag blev ldilst nusd Wasdc, m du demle
jin Ums-:- lssan Vol Monm- mldns Sulgtc here-J Eies-sm
pcl cllcr Om- chnchr fulqu de andre-Z. Hr Ramm
nm llctdt i tnklill Trost fsrlc an og forklmcde de for
slclljgc Ell-dor, iom lmn var ioa sortroliq med. Verc
fjre Venjnder stin i Nærhedcn af ham ved Genczareth
St og høkte paa bang Affkedsokd og bans Haab om,
at de alle maaue modes paa den enden Side Jordan
Trt rat næsten umuligt at holde Tasterne tilde-le
zks sent-g unt-er vom-ne tauche Hemmnis Lop
nq im over til Libanon: de belsgte Ccesatæa og tom
stutmäg til Joppe Hin Noberts bavde der sluttct sig
til dem, ca han oa Flossn gis for-an de andre. Te tat
tc sagt-e sammt-m men der-s Samtaleemne var, citat
den«- Jlnfigter at dsmma ganstc almindeligt Tcwaa
gjk de Zion tot at spiic til Aftcn for fidste Gang i Chan
tauqua. Nu var der ingen at dem, sont tlagcde over
nogct, de Var inarrre enige okn. at Moden havdc vætet
kigtig goti, sterlig de sidite Dage, og at det var mittle
ligt, at saa mange Mennester lunde vckte blcvcn betjcnt
faa gth og dasliqt Det var dog holt underligt at have
and Plads i Astcm og at le Opvartetne gaa langiomt
op m ticsd ad Teltct. udcn at nagen as Gastekne vcntede
Da de reiste sig sta Bot-det, gis en Herr-.- tot-bi:
de darde set liam lwer Tag i den sidste Ugez men dc
bavde itte kaaet hans Navn at vide,.og ban tendtc ligei
faa lidt til drin: wen lian ftandfede bog for-In dem,
raste dem Haanden og song
»Farvcl: jeg haabcr. at vi ital sit-des sitt Sammet
Trc:u·.«
..Fawe1,« fagde de, og hoek at vote Venindet tak
te dam Oaanden
anm ai dem lo. ingcn candt det mattcligh lksnt
de old-tin par ptæientcstcdo iok binandcn Tot var
Vtodctssabsksfslclsan i Chantanana Men ckter to Ugers
Erfurjnq vat- drt timuligt at vide endet end man
maatte stondc sig bcn til Modena-et lwis nun-. vildg
bade Stddcsvlad8, oa drrfor skvndtc de fig til Mode, -
bvor de aictdc den nms Erim-ina- at de var blandt de
ssrstk tnvcs Tilliøtrte.
»Tilbsrernc vil slet iktc inne nogat i Aitcn part
dissc lange tomme Stoletcktker,« ytkede Flog-in vormitt
lct Mammon man tkle til at isle fis iokfasrdclig en
ism7·«
Ti- iattc iiq ned, og lidt eftet kotn Fristen Ridetk
Hun satte sig vcd stated og de Melodien lmn spillcde
var wilde og til-de
»Dort- Noda limäom start Fatvcl,« sagdc Rath med
et Sul.
J det iantme tasndtes der Lys i Lampcrnc paa MI
destedct, on staut det almindrligt antoges, at de ileste
var reist, kom der doq itoke Starr-.- tka alle Stdn
»Hu-ad ttor du, Marion, at Paltor Hart-is vildc
Mir til en laadan Menighedsm sputgte Gut-ja »Da
kunde vift illa tummes i hans KitteW
Da entoqu detes Optnaskksomhed ganike us San
gem »So-n en Drsm et disse Daqe tvttndne« Ja, de
var qaaet instit-It- disle fiottm Dage: mrn hvor havde
de ikkc thet indholdstiget Under den vaafslgende Bin
bist-des alle Hoveder. og en dle Bat-sind paatulgte
Dereinst talte Paftor Vincent
,.Nu staat vi ved Stutninqen af vort MIde,«' fang
han, »oa her et met-. sollst end her bar været far:
thi mange satte llnsiater og Säkkeller. fom t stet at
de sidste to Uaet bar opholdt fis under disic Trank-, cr
keift. Amt iaa Unter til, oq vi et alle reift hersta,
tun faa cimet til, os her et stille oa sdc i Chautans
atra-«
»Gut-riet ital dan plaqe os med faadanne Melis
canket7« tauml-de Gurt-.
,,Stille,« hofftede Mart-m og tskredc uvtltaarliqt
en Taare at tin M.
Den næfte Wet- Pastor Brett-ty, stuttede Inkd at
minde om dem, Itnn hat-de været med Aaret i Fortunen
tnen sont nu Itod i den stete, bvidllædte Stute ist- Lam
tnets Inne, hvotita de aldktq vil bltve kaldt bott
cereftet lsd Nein-taten pkæattge Stemmer nd over
Fortsmkinsenzoa lttkckest lsd de i Ductus-den
»Nun hom, lton hom
Oimleyi Kot-seitw
»Skal vi le eller qkæde7" ipukgte Curio idet de al
le like faa pag hinanden nch Taster i Eine-ne og Smil
om Wunden.
Den mäte Taler var Pastor Deems, og det var let
at her-, at Alls-den laa ham taugt paa Sinde
Don var for« mit, fogde han, til at holde en lort
Tale. Da engang nosen lpurgte Waltek See-it hvorfor
han ilke udgave en af stne Btgn l et eneste Bind i Ste
det lot i fem, laqde han, at han hat-de ille Tib. Dei
vilde Lage jem qur at fordetede en Tale paa tre Minut
ter. "
Augen her tale liqegyldigt eller lotagteligt om
Manniun lagde han: »Ist der et all lot mange,
lqm fes-riet Im Ptls pas det.« «
Seldfslgeligt kendte hen ikle neget til rere Benin
der, hvermegen Sæd der i diese Uger var iaaet eg plan
tet i der-es Hiertetz eg hvermeget der elletede havde
ilaeet Nod eg begyndte at spire frem.
»Dein Mede.« iagde han videte, «vil silkert veere
Redilabet til negle of ver Slcegts itekfte Mænds Om
vendelie. De kein hertil uden negen persenlig Erfa
ting es Interesse fer den Magi, sem bkev menge her
til, de bandtes samtnen med risse ved et fcelles Beand
i bis-se fjerten Tage-« eg dette Medes Alvek eg Miti
deligbed vil gere et iaedant Jndttyk paa dem, at de vil
faa Øjnene ep iet, at vi ejer mere end de selv.
Lg nu vil jeg, set vi stilles alter lade Jndbydel— «
ien til Syndete udgam Kein med es, du, fein ilke ielv
for-staat denne Sag. Gen med es, vi vil gere ier eig.
bvad ei limite- Ville J, sein er uemvendte. gin bjem
i Wien eg lage den Beilutning, sem faar Guds Engli
til at glæde iigP De bar alt lagt Haand paa Howe
sttengen og vente kun paa edets Seer. Trætte belyms
rede, unge, og gamle, kom, kein nu.«
Med straalende Blik iaa Marien iig em, Eutie
sah ved Siden ai hende, ganske religeg ubevcegeligz
der var ikke Speis ei Lauter i hendes Blit, iem heilede
pas Taleren.
»Es-et gsr ikle negei,« iagde Marien til sig ielv,
eg hun leite en uitneditaaelig Lyst til at get-e neget o-;
allerede begynde at arbejde. Og folgende en pludielig
Jndfkndelie heissede hun til Einsie:
»Vi! du ikke femme til Jesus, leere Enkie?«
Hun lettede ipcendt eiter Venindens Seer, da
hun rettede iine stere, grau Ler med Marien eg feg
de fast eg religt:
»Den Beiluming teg jeg i Lerdagiz Her du eg
sank-«
XXXll
Enden pas Oegyndelsetr.
Moder var nassten sotbi. Pastor Teems sluttede
sin Tale, og alle sont en var af den Mening, at der
ikte bebewedes at siges niere. cg doq hilstes Frank
Beard næste Øjeblit ined udelt Glæde, og alle1 vate
beredte til at liste, lwad lian haodc at siqe: tbi tmn var
Chatitauquas ertlærede Yitdlinq.
Frank Beard ltaode taqet stiele sit Hierte nie-d til
Eliantanqua, men lian esterlod sjensynlig en Tel as det
s der. Den tørende lille Historie om hans Team otn
hans Moder iil Taster til at petle i ntangt et Lie.
Lg naar hatt ecisoldigt som et Bat-n og tillidsssuldt sont
en sit-isten sagde sit Fatvel og talte otn sit Hand oni
at medes med hele Fotsamlingen paa den stote evige
Momen, lagde en absolut Stillied sig over alle Til
betet-ne
Ter sandes sue-get til Elutning, san kotn en for
at sige FaroeL saa en anden sot at sige raa Genstm
maaste nasste Aar. tnaaste der hvor der aldrig flal si
qes Farvel Til sidst Dom Pastor Vincent iaen, bang
Zteinnie basvede as Bevcegelsa idet ban sagde:
»Na inaa vi slilles sor Alver, san-e Von-ten jea
ded, at det et vansleligt at stilles, vi bar manch Gan
ge for slitttet diese Moden Der er stadigt sagt et sidste
Ord, jeg selv liar ogsaa taget Llssked, og her tonintet
qu men. Men nn Vil vi slutte med at souge en Zang,
oq nasfte Aar vil oi hemmt-a bvor oi slntter i Aar.«
Men lmn sluttede alliaevcl illa og ingen as Til
liskekne ønslede dist, at han skulde holde op, indtil stut
telig en gennenittckngende Flsiten eilst-d hatt-. Tet var
ska »L«bekst Phillivs,« det sidste Skib til Mayville den
Atten, on i det samme maattecbantauanas Kloster
singe til Lobend »
Bote Veninder saa vaa binanden oq begyndte at
tejse sin. Te vilde blive Ratten over i«Manville on
tage tidlig as Sted nasste Morgen, oq mange andre
havde lagt san-me Plan. Besen ned til Asgangsbroen
tilbagelagdeg i dyb Tanzbod: Mannen skinnede, oa
Seen li)ste sont Silv.
Da de ais, satte Aftenvinden mangen en Linie as
Afstedosangen ned til dem, nien Lyden blev soagem
esterlsaanden sont de naaedc Stil-et, og da de var koni
ne ont Bord, Dsde den sidste Tone bott. Selv oni nu
mange Mennester all samtne Vei, mod sainnie Maul,
var doa innen as dent oplaqte til at tale. Da de stod
naa S·i-bets Dass, greb Marien Eukies Hatnd og
sagde:
»Da var en velsignet Querraslelse, jeg sik i As
ten, jeg havde aldkig tænlt paa sligt. Sporsor hat du
ille sortalt mig'det, Gut-few
»Du kan ikte blive tnere ovettasket end jeg « svas
rede Entse. »Im tkoede, at du var Mile bot-te sra
noget saadant. Ovarsot hat du ikke sortalt mig din Er
satt-ist«
Nutli oq Flosfo stod vcd Landgangsbroen og Haa
paa de mange, der gik om Bord.
Month-des gaar det de to andre?« spurgth Euria
og saa henimvd dem.
Marien sukkedc
Muth er cndnu langt botte,« fvarede bun, »du
im sidst taltcs Ined licnde om denne Sag, tendte hun
ille more til Kkiftenlivet end en Hcdning.«
»Nein var det?«
»For- en Uge siden.«
»Am-lustige siden er det, at du Mv er blevcn klar
over din egen Stilling?««
»Ist-it i Gaat«·· svaxede Marien rsdmisndc
»Da iea bar ftaaet paa Derkens Side fra i Ost-·
dags,« soc-rede Entse. »Der san sie state Ting i Lo
bet at en Ilge.«
J cht femme Iom Rath tolig og alvorlig den til
dem. —
»Du er ligetom det er et helt Aar sich vi kom
hertil,« fagde hun, ,,jc·g hat i hvckt Feld gjort rt holt
Aaks Erim-Um i dcimo Tib. Jm lmr uogct at foitcrlle
« oder-; min chsigt var at neun-, indtil vi com bjcnn
mcn nu hat jcg beiluttct at sigc dct i Aftm og jeg ck
bebt-pet, soc-di jeg itte hat sagt det for. Kan du hafte
Marion, hvilten Taabes jeg var torrige LIrdag, da jcg
talte om noget, fom jeg flet ikke havde For-stand paa?
Jsa fort-etc at bevise dis, at der var et stkkert Stedx
men nu ved ieg af egen Erfaring, at dct er sikkert; tht
iva hat felv prsvet dette Sied, og jeg vilde sqa gerne
have, sit-J to stulde gute fom ists-«
»Im sendet Stedet,« spat-ehe Marien og grob
Ruths Hausw- .,dets qun et Golqathaz det er et sit
tekt Steh, og der et Plads for os alle. Ruth, vi tre
et et i LIMI
Dvad de nu for en Stand talte med hinanben om
tzk fbetagt-for dem ishr-, og Jeg hii hknexe satte-re Im
om deres Gliede.
Flossy stod me og lænede sig ud overNælingen
medens Marien vendte sig mod hende og sagde:
»Ja-Cz trat ikke, at vor lille Flosssy vil forstaa meget
of vor Eriating; hun er et start Born endnu, og bog
syneö jeg under-Mem at hun hat met-e Forftand, end
vi tiltro hende.«
»Seid os foktælle hende vor Oplevelfe,« foreslog
Cum-, ,,det kon maaske blive til Velsignelfe for bende.
Hvis vi ikke hat-de vcetet saa forfærdelig bange for
binanden i de sidste Dage, kunde vi have hjulpet hinan
den med mangt og meget.«
Rath saa hurtig op med et underligt Smil paa
sit AnsigtJ hun vilde til at fige noget; men hun sotes
traf at kalde vaa Flosfy fein og da denne var kommen,
sagde bun: «
«Kcete Flosfy, Marien og Eurie havde gjort lam
me Erfaking fom vi to, ·og de ville gerne vide, lwor
lcenge fide-n det er, at du begyndte at tcenke over denn:
Sag.«
Flosly saa paa Marien med sine store, blaa
Live
.,Samme Aften vi kom hertiL Marion,« fagde hun.
»in-flet- du, at du tog mig med til Mode i Regnvejret2
Da list-te jeg noget, som ikke gav mig No, før jeg for
ftod det. Men jeg var uvidende og dum, og jeg gik
omkring i Merke i hele tte Dage: san først sandt Jesus
min, og jeg hat iiden erfaret, lwad det vil iige at leve
j Lyset.«
.,Altsaa ti Tages Erfaring fom Kristen,« fagde
Cum-, som naturligvis var den førfte der kom fig af
den almindelige Overrafkelfe.
»Er det· ikle underlig?« udbrød Marion pludses
läg Ved Trinken ont det nye Baand, fom for Fremtiden
Dilde binde dem samtnen- ,,«Hvad tro J, at de Vilde
Eine i Cbmitauqna, hvis de vidste, hvorledes det et gaaet
:s fiel-? Jeg kunde nisten have Lnst til at gaa til
baqe og foktælle det. Teknk. bvilken Gleede Zet vilde
være for Pastor Vincent, Pnftor Teems, ja, for alle
Tale-me- Er det ikke undeisigt at tænke peo, hvor
gcdt vi kende dem, medens de slet ikke lende os?«
»Im tror illa-, at Zoll ville blive praksenterede for
hinanden naar de kommer i Himlen,« mente Curio
«Tet ital vasre noget af der ferne, som je1 ger, naar
jeg kommer der, at finde nogle as de Menncller, vi
bar ltnsset her.«
Disse- er gav Flossy en m) Taufe
»Er-e vi Dirkelig alle paa Vej til Hinilen?« sputgte
him.
»An etc uge ma owns ocrpan, Vom om m nuereoe
Var dek. Knnnc J Entste, book vi udmalcch os det
sent non-It prkvntth at fknllc tjlbkmgc to Ugct hm
Montana-Ia m san twnk paa at ni fknllc samtnen i al
Evigbcd.«
Mcn denncs Tanke. som fnldte Flosfys Hinric- med
anel og lolkede et Smil frcm vaa hcndes søden lillis
Anfigt, nat faa stor og overvcrldcnde for Marion, at
den var lige vcd at tnge Vesret fra hcndo. derfur reiste
Imn siq on gik over von den enden Side af Ekibct for
at vaer one med sind Danke-r
Jtnjdlcsrtid var alle Passagorkrne lomne oin Vord,
Ig Zkibcst begnndtc at scrttc lin i Vevcrgelse. Alle Pas
snncrne stimchch samtnen for at knnncs se Chamauaun
fnalasnnc sum muligt, og plndfclia bcanndte nogcn at
sonne
»3«külde vi vel alle mødcs
Hist bag Jotdanslodcns Brus,
Med de«frelste findcs Bolig
Evig i vor Faders Has.
Mode-Z vi, mødrs vi,
Paa den andcsn Side Floden,
Tot-, book Jordcns Nod og Storme
Er til cvig Tid sorbi?«
Før de fskfte Linier var til Ende, fang alle med,
spm pna nagen Maade kund-n Og for førfte Gang i
manch Aar lod"Marjon sin prasgiige Stcmme over
dsve de andres, faa Ruth forbavset vendte fig· om mod
hende, on hnn fil i dct famme den Tonle, at Musik og
Sang i Forcning vildcs nok lunde gøre en Gerning i
Herrens Vingaatd.
Esterhaanden fom Stil-et gled langsomt hen over
del splvklarc Band, kom den heftige- Kaptajn rundt for
at faa Billetetne, og til de mange, som stadig havdk
seilet mellem Mayville og Chautauqua, sagde hon:
«Vi villc komme til at savnc dem, »Obcrft Phil
lipps« kmr Virtelstolt over at fsrc Dan filkcsrt from
og tilbaae.« «
Hvortil han fik til Evakt
»Im lmabcsr. Kaptajm at vi alle stulle komme fik
kert ind i EvigbcdenssHavn.«
Knptajncsn nikkcde fom Zum-, han var for chwgct
til at sige noget.
To Chautauaua forsvandt for de bottdtagcndes
Blit, og Lysene et eftet et slukledes, lsd Ordens:
»Ist-l vi mode Herren Jesus,
Naar han heuter hfem sin Brud,
Skal vi sluttes i hans Arme
Lg·for evigt pnfc Gut-W
ud over Spen, oq Omkvædet gentoges og gentoges, ind
ttl Skibet lagde til vcd Manville v
»Auch Ebmttauqua,« fagde Mation og kastede et
fidste Blik over Seen, hun fmilede, men hendes Læber
skwlvcde as Bewegt-He
»Vi skulle Ins-des paa den anden Side Floden,«
fagde Fuss-im og bun var ligeledes her-reget
»Vi man dog arbejde nteget, for at dette Mode
san bljve saa stott fom muligt,« fagde den Horte-, som
hande- begyndt at fynge, idet ban takte dem Haanden
for at sige Juwel, hvorved vore Veninder san, at det
vor Or. Roberts, nogct, fom Flossy havde vidst hole
Tiden.
»Vi ville alle forfsge at gsre nogct,« sagde Eurie
»Im bar fundet den rette Vej til Vetbania, fide-n jeg
faa Tem, Ok. Noberts, og vi ville alle forføae at von-.
dte paa den.« .
Han faqde Farvcl til Flosfy, medens Curio sagde
bette, bvorpaa han wande
,,Det er en god Nybed. Der er Arbejde ist-k, der
for er det godt, at Cbautauqua hat samlet negle nyp
Atbcjdete Neste Aar kommer chOtil Ton-S By, san
stal jcg bjaslpe Dem. Fort-ell«
Det anvei Has;
of
Horch- J. ccdiiggius
IS
Mam- Anderscn
chrsat
sm .,T«cinn«:ator« for »Tauskcsrcn«
as
Johannes Darm-card
thing-L Jll.
For-nd
Maria Anderscn er Mormon og har fortnlt fine
Erfnringcr til Forfattemt.
« Nonne osz Steder sann Enfplthoder. fom Ict vilde
gcnkcndes, er sorandrcdcs: men ellcrs or Kendsgcrninger
ne frcmstillet i deres nøgnc Sandbed og vifer os For
kwldcnc under dct mormonsku Florkoneri.
I. Kapitel
Don fstftc Huftru.
««««1d«.«1·«-.s "Zm1t Lake City — :Vcormonern.l :- Sigm
—— ksr ligc og brcdc mcd skngqofnlde Træer og Annales
nusd Hart Lchsrgvand, der fsorfrifkcr Lfet paa ftøvede
anmudnqi m onlincr x Vanan Ved den-s kølige
Mut-Ihn Undor Trwornc wo en af de fumffcfto og
toliqftk Rad-er lixucr et ljllk III isun paa on aka Plum
-.sr stem, sum man vil sindc dem overalt i Amerika ikke
skcrt m prnlettdp, mon smukt ou mdbydende med Vin
mnfisr112n der Hunger fig over VernudacIL oq Blomsters
ne. du« Nran paa bmqp Eidcr of Nemasticu
L te om Estmniddnaon knn du se en Kviuch sidd«
H. Irr-« mn Lscmndam chmr kmn løftcsr sit Vlik fra
L am km( sum sc N Mo Ja bmnc Vierqu kmod den
scnnnkrblnn ostlims Sinnle
IZIHI san sc Klmm til KmmmL gontwm bvilken
kssz :- Hader i et Vognth nf lldmndrore. kom ind —
:an d n sum- Dnlss grwsrims Zlcttuc mef borte i
Eis-: tm sum so den storo Initfo blinko i dvt blnsndende
II
S Un Tat ist-d fes- Mornmntcmplets ska« Spir
MZHUM TULPILWPUULL
Von det fu«-feste as dem Haar Englen Morcsni paa
fin vixldfnale N udlmsnnerer Mormonernes Tro.
Men dersmn lnm fer op, Mr bun det tavs og meä
Wilh-k- Tine. fom om lntn ikke bwd sig om at vende
tjlbnae til sit met Dir sm den Roman bun bar taget
iin Tilthmt til. Terfom bnu Vender Hovedet for at
inqttm e Romena fom leger wo Plastik-m fer buu paa
dem zned en sømnmdia sog vorm Lmhedz men der er
Medlidenhed i hendes Kcerlighed
vcwdesz Jlnsiqtstrask er fine, siaslfulde nq sulde af
en anhed, der er fortlaret qennem Lidelfer. Hendes
Zimer smn nasften er pigeagtiq sncalle, er allerede
lidt dessem-.
Roreftiller dn disk alle Mormontninder som udan«
ncde ca unmende Im lmr mmme Verm-er .,ud: i Ver
den«, sont vi siger i Utah; men deuue uuge mermonskks
Moder minl Veninde Ruth, er i entmer Heitseendc·, bau
dc ins-nd :’lnud, Lednmelse m Lptrasden nimmt-, set-es
Ur,1e5ullede. Oan snntes sødt til at were inkkelig on til
at Here andre lutfeljge Im les-er tmn Un freriig umk
kelja. under en tung Sorg, jem hnerken bun, Vgrnene
euer Ægtriaslleik gennem Inn-m de kom. Lan nndflip
pe. Dur bar mrret nmnge Iianende Trogedier i Utah:
men im har ikke Ueetet inde i dem, sont ieq er i l)endes.
Selv for niin skjulte lum det i Flere Aar, skønt vi hat
vasret sont Fester fra Barnsben. E» its UT
Lende-; koindelige Iilbagefwldenbed og hendes
Troiasthed mod fin Æqtefwllc giordiy at bnn skiulte det
Ta til sidst lJendes Elendighed tiltvaug fiq et Ub
brud og nedbrød alle Skranfer for at finde Sympati i
Vensknbet, skattede jeg hendes Tavshed, fom jeg stritte
de hendes Sorg. Im vilde ikke afsløre hendes Hemmes
ligbed, selv med forandrede Nonne-, dersom jeg ikke
havde hench Tilladelse. Hun fagde: »Maaike en an
den Koindcn ja, maasteen af mine Søstre, kan reddes
ved at børe min Ulnkke Det kan muligvis gøti noget
godt. Jeg syntes lernen-, at jeg itke kunde endet end
skjule det. Men faadmme Ting trives felv om de holdes .
hemmelige Fortwl du kun! Fortcell «
Im hat« kondt Rnth i tyve Aar. Vi var Studente
imnnusn md Dort Ztatszsnnjncrsitct. Jm ønskcty jea kun
dc lnssfrims hcndiu sont hun Var den Gang. Tiltmskkcns
de m stahl til at elfka Mr min. med on Jurclligcnce -
m cum-den« der var uswdxmnlig bog-— Morumnpjgcr.
Minos- Mndrr hande samt en for-nun Lpdragolsc oa
havdks sorladt et forfinot Oft-m for »Um-»H« »Huld
og lmvdo qcnncm tidliqms Tages lumrdt Arlnsjdo og
:!Is’«.sd31kmq hemmt en dumm Kvinch Optmdcn. Musik
k(sn, Eattsmlcrne og Vom-me i den-s Wem qjordo Ti
mmuu im tilbmqth der, til do brdstks i mit Liv. Ruth
sag juq la"5tc gnmle Riddcrfortasllhmcr on Stank-, Dic
ken-I km Tinan Ronmnor fmnmm Da med Mc- vor
Uxmdoinszs følfonmus Fantaii lochdc ou aandcdc vi i dem.
kdionmucr blivcr iktc vcnliqt betraatcst i ortodokfe
Tvkormmtluicnk Det, nmaskcs laante ct ikkc ubcltageligt
Ein-r as Æventur til Lassuinqm -
Mrd al sjn Romantif og Føliomtusd var Rath
lmmtfra at owns en melantolsk Pisa Hun var koste-liq
glad oq fortwsmitmsfuld. Og huu symes aldrig at win
le om, at lmn lsosJ en anden vikde finde do sammks ædle
Reh-ich der varmedc hcndcs egct Hierin
Tot var under vort UniversiietskurfuT hun mødtse
Use-arge EustmL Allx1 fyntos aodt out Hain — Lcrrerne
for lmnsts Ejaslssmrkc ou alvorlims Arm-ide, hems Kam-s
tin-roter for hast-I Fristl)cds, choistringd oq Gewinn
tetszs Einm. Tiltmskninchn mellcm Rutli og liam vor uns
snsn en Forelskclfe msd forsns Etw. Geomc var saa ivs
riq oq fortstskeh at den«-J Forlovclfc sulqtc cftcr faa
Manncdkt
Mino Erindrinqer out dcrco Fotlovelfcdtid er hell
iqrnncm olfkclige oq sumkch For mig fyntes de at lcve
i on anldcn Tyaao af Lytta der boldt dem iciulx for en
kwor arufom, mørk oa uswrliq Tinq i Ver-den·
De boldt lelup om Eftctaarct, ikke blot »ti!
Toben adskiller«, mcn acmwm Evigbcden, fom vor Tro
listed Te kcndtki ikke meact til Vordem Te begnndte de
rcs Æatcssab mod on mmct maadcholden Novelle as
drmus Nordens Gotter. Mcn Nutbs Tillid til bendes
Monds qutigbed var ikøn at fe, saa stin, Iottf han«
Tro paa, at ban med bondes Ansparelfo kunds W, s-;
enbvcsr Ting, der knnde aøre hende lykkelig. — "«
Guts-NO