Pisis
Fire Veninder.
Fu Eli-seist nd Sigm
«
(Fortiat). ·
Natutligvis vaktes Euries angercighrd ritt-r at
fe, dvad Bog hun let-ste, ug detfot bøjede hun sig udcu
videre frem for at knnnc sc Bogens Titel; men mu:
tmk sig fnart tilbagc; thi det var en —- Bibel.
For en Stand hetikede nu en dødligende Tavshed
blandt dem, der sad neermeft Forb-jningen, indtil en
gammel Dame lcrnede sig kcekligt mod jin Sonnespn
og sagt-H .
»Er i fein Minutter paa Talerstolen Frank, san
vil du kaa de jarenede Staters Ptæsident at fe.«
»Tet et i hvert Zald en lille Opmuntriug«
den unge Mond qodmodigt bvorpaa alle de
siddende, som var foa trwtte aj at denje, at de sum-ci
iil at le ellet grade-, ligesom Lejlighed SreIIIUIkIT LI
dkast i en lydelig Lotter, sont naaede til de Yo m »He
Rastter og lekkede dem til at le med, endstønt jeq er Dis
paa, at itfe tyve vids1c, lwotaf de lo.
To blev der pludielig Uto paa Fs-sr!)ajttingen,
ide: Pastor Vincent befteg Talerftolen esq sagch
«Et Telegmm til Fru C No Hmmnond masrkeh
»Tsd«. « , « -
En deltagende Minuten gik gemmn bele im stor
Fkrsmnling, fom flyttede sig og gjorde manae mmsliqc
Ting Tor at staff-: Vej til demu- Tame, sm- hvem
Prkrsjdcsnten pludselig var bleven uden Betnd1122m.
J det femme com Negerforet den utaalmodige For
iamliyg til Okle da intet kundc bedre opmnntre og
meth- end deres prwatiqe Sang. Te fang .t Tigt.
fom var strevet ene og alene til denne erlighcd Da
indevet for at hilfe Prassidenten mcd det mnr ban
kom. Tis: se Vers lsd med en unde rliq M nat U ngt
under Træcrnes Kronen det vor Tanne Ord. Ist-ori
gexmcm Lesenet for Ehanmummnmdet skitinedss.
q
,»0ild bat-if Millionen
Pkis band fiqn baut!
Omflut ham med Von!«
»Man sum gar fia start Mille-n Velfijnclfe bot c!
at mre omsluttet as Vanner.'« faade Damm nnd iji
len, jdet tmn vendte siq am mod vor-e Vcnindkm som
bavde rast bendes Opmasktsotnhed
»Der-n er Mary Latinean spnrgtc Ein-ie, da
nun san. bvem der bavde ftrevet Tigtet. »Hm-m nun
faa end er, et lmn en iidtiiwrkrt Tintetc Jeg tvivler
am. at Prwsidenten noaen Sinde ssr bar faaet en saa
pecstisk -·dnldest.«
»Tet er den Dame derbenne med de blaa Ler on
He Krollen fern tmner Villedet til det nndrliae lille
Borsteblad sont nddeles han« fortlatede Flosfn meaet
vigtäat »Im bar alemt Nat-net naa Waden men
Villedeme er i siq feer smaa Diate.«
»Mein tmner dem, de bfaa Ler ellcr de lnfe
Kollet-V spumte Marion alnotligtx og de fire dumme
Piaer braft i en nftandseltg Sattel-.
Vmsidenten kom ftadia Me, og Forsamlingm hav
de nn tat tin Taaltnodighed oa sit gode Humor til, saa
at gnavne Anstatt-V sure Miner oa ludeliq Knarren be
gnndte at faa Lvektaaet Quale- bviskede kssjt onl, at
ban kam maaste flet iste, og bans Antomft var tun
beugt fom en Reklame til at trække Falk til Mode.
Der var bog tugen, Iom troede denne Paastand, felo
om detes Humm- ttwsten sagde det tnodfatt(s.
»Jet; hat Mc etLieblik troet, at ban kom,« saade
en hof. mtkt Herre. bsit not til at blive hakt af de
neennefte Næller for-an. »Im tror flet itte vaa saai
danne opsigtsvættende Veqivrnbedet. Hvad bmder vi
os, om Prwiidenten komme-r her-til? Hvem btndek sia
am at sehamP Jeg holder ikte af, at et religisst Mode
endet med et saadaut Rellamevæsen.«
Nu huftet vi not, at voi Veranda Marion, havde
faaet en ualminpeliq klar Stemme og en itarp Zunge-.
Iwoxsor hnn tog Ordet og spurgte sine Veränder
«Naar han icte holder as det og itte bkndek sig
ont at ie Prassidentem bvokfok trat J taa, at ban hat
tiddet her i site Tinte-r aa optaget en as de bedstsi Mad
setLZ Snnes J iste, at det er eaentwrligt?«
Bisse Leb vakte selvfslgelig stormende Lotter, saa
langt de hattes, oa betoq aanfte den mtkke Hern- Mod
til at sige meet-.
Mut-kenne Ventetid blev tilsidst alt andet end
Syst-. Der var mange, manku Mennestet til Stede, og
felv om de tndtil nu hat-de forboldt iia monfteeoasrdige
i dereö Lpttasdem tukde man Mc vente, at de alle var
i Besiddelse as lige wegen Takt og Damiette- Paftor
Vincent starbe, hvad han Bunde: hoc-r Gang der kom
Telegtammer og Deneicher. sagt-e han, bvad Nyhedet
bitte staate· Men hvad andct san et dsdeiigt Manne
tke gier, fom hat bedet Fell om at komme- end vent
t Taalmodiqhed med oa for dem?
Nu kom han atter op paa Tales-holen ikte med et
Telegram i stn Hat-nd inen med et Budttab, sont Inste
nd as hanc Øjne, acnnemsttsnnnedse hvet Ante i hani
Legeme og klang tgennem band mæqtige Ritt. Oa
dette var hans Budskaln
xxx
qujptte Srna-maul
»Kwte Vennrri Min Eunwittialnsd vile blwe Inia
altior mus, hvis im Mc- i Tag komm-w og fortnndcr
edck drt somit-, gamle Bndssalx
Oder bei Tell, sont de forencdes States Profit-cui
ffal bebo under sit Ophold bot- i Elmutmmnm stam
dctte me Ord, bundet as Efenbladec «Hvil(s!«
To jeg gis forbi bette, blcv im windet um« en
enden og vidt fotfkellts Hvälef Hvilen sm knhvet
Vorde, fom lau knuge dlg til Jordeih fta enhver Som
fom vtesfet Mater-ne item i dit Eie. Hvile im cnhvet
Sorg, Jom kqn knuge og tkykke dis, fra enhver Synly
Iom kam plne oq befinde dsg. Der kommst en Dag,
da des-ne store Sim, fsm er samlet het, stal staa oq
vente paa Magens Komm-. Ja, deute pas sonst-wes
sauget Om nu« denne Don var i Dag, hvem er faa te
del sendet J hem- Maqtf sendet J han« Raube? Ken
der J han« Heiligde Immedekst vor heitre-, Jefu
Krisis Djd og Verstand-ts- kan enhvek as edet slaa
dems- soygetnes Lunge til stets Jedes-, oq jeg bar 1
Das faaet den Full-must at Btlmje hver enefke as edst - ,
benne Zahl-Welle »Kommet hid til mig alle, lom
arbejde og et below-ehe og leg vil give ede- Nile-«
Vil J kommt-? — —- Ja, undfkyld denne Aibtydelse,
og bog vil jeg ilke undskylde; thi det er ingep Afbrydels
se at bringe gode Eftertetninger fta en Konge til hans
Undetlaattæ Men jeg lkal ilke ttætte eder med en s
lang Tale, jeg hat tun dette But-steh J er alle ind
budt til at komme til den Her-re Jesus KristuT hvorved
J lan blive stellt fra enhver Synd, og J Wjomme
nu i Dag. Tetefter vil jeg bcde Negerkoret om at
lynge en as mine Yndlingssangc:
»End er der Num i Krugcns Hsjtidshail
Herlighcd oinler sra Lan-S lyse Salz
Num, Rum, cndnu Rum!
L, kom til Kongens Fest.
Gasst eftcc Gcrst i Hallen trwder ind,
Frcd tun og Glcrdc fylder Sjæl og Sind.
Plads swd betet-L for hvert og en, lom kom,
Tin staat der oglach lnd den ej ftaa tonl.
Se, Naadens Port Vidt aabcn monne staa,
- End er dct Iid lot dig din Plads at nan.
Meu spread Nat skal Porten lukkes i,
Kam ei du spr, da er alt Hand farbi;
Rum, Rum. intet Num,
Ia Fluch met Tor dig.«
Illdtig er er sent disle blenen sungen med tneke
FIIelte og lldtml, og aldkig bar de nactet til mere al
votlige og ltille Tillwrere Det Evangelium, sont
istst Paftor Vincent bragte, og sont bereitet-til Udtrnt
i den lille Fortg, mmte mange Hinter, og der var
mange i den siore Forlaniling, sont førit nn fokstod,"
at Jndbndelfen eqiaa asaldt dein.
»Einn] san »Meine-i en Kriiten,« sagde Posior
Vincent, oq hans Stennne skwloeth da han ina, hvillen
Ver-Welten Sonnen tmde iketnkaldt.
Oele Forimnlingen beanstdte at synge med, ja lelv
rote Veninder, unt-tagen Ein-ie- Ved Beanndelsen af
Sonnen:
Minnen en Kriiten.« —- csnd liar jeg Tidl
.,Lidet der inttesA — ieq tonnner bit-!
Ren nilyni Enndkn nd.
Folne tnin Senek- Bud.
Blive en sein Brud
Men ej i Ton!
vendte Fleäsfn iin ein tnod Enrie, sont var nnsrved at
fomna ni Latei- osscsr en- xmminel Monds nbeldigr For
iøg non at innne med. ea·lmn lwiltede bedrøvet til Nutln
»Ein-its link end ille laa tneqcn Interesse-, at lnin
lnn viere alvorlig under Zangen«
Jndtmtlet on Virlninnen ni bnade Taan en San
ncn seen-des todt-lind ieln eiter at Vastdr Vincent var
nnnet ncd ai Taler-stunk tlti innen tnnkrede tnere over
'den lanne Ventcstid, en innen var edle-at til at spoge
m le. Te ice-ane. enioldige Drd bar littert Fenster-,
sent nmede nd ever Tidem
Men onlaa denne lsinligs Ventetid til otniidet En
de. Vaa een Wann beanndte Kloster-ne at einge. Mu
tiltonek led. Jubelkaab hortes, oq ist den store Slnre
egentlin ret vidste det, stod den Anfint til Jlnimt med
der-es Nations See-erste «
» »Ja-a lnmber. at det nil totdne fra Forsanslingem
naat Prassidenten visek tin her paa Forbsiningen,« hav
de Paitor Vincent sagt ilere Tinier i Fort-Jen.
Ln der var ingen Ende paa anelen, da han visie
fig, saa iea banden at ban var tilfreds deemed Der
eftek kunacde Vellunltfangen nennsnder Trwernes Kro
net nted den bedfte Gave for Prassidentem »Omllut hatn
nied B-n.«
Eiter Zangen oa en fort Tale as Ptcesidentcn solt-.
holdt Paltot Fole tm Chicano Vellomsttalem og han .
begyndte lot-lebet
«Den Gewim. fom ieg egentlia ikulde gere, er
allerede giort at bele Forlamlingen, sont ved lin Hul
deit bar bndt Prassidenten vellotnnten.«
« Gennent hele lntns Tale git ita fsrft til fidft en
Genlnd as Eva-mutet- ,,.Koni!« Selo til Ptcksidentem
til Nationens ist-ersten vidlte han itle at sige neiget be
dre, men lmn fluttede tned en kastlig, alnorlig Opfer
dkina til Prcelidenten otn at hvile hos lamme Frelier«
at gere Tieneste under samme Banner-, og være tro
ntod samtne Herre, lotn de alle var kommen iamnten
tot at time ,
,,Ai ganlte Hjette,« slnttede Paitor Fotvler, Jota
en Mand, der anerkender Gud i Himlen fein den ever
ste Styrer. lom Kotigernes Konse, byder jza Dem vels
kommen, on vi vil tun Deres Bel: tlii Herren hat talt
aodt otn Israel«
Stallels Entiet Det var et dantligt Stett, hur
lnwde valgt, naak lnm itte ·vilde here met-e Præditen
qud var alt dette andet end Præditenek, den ene efter
den anden, indeklige og kærlige Formqningek til at
vere tto mod Hmstarerneg Gut-? Og den lelgendez
Later, Posten Deems, var heller ilte den Mand, lom
aletnte Konnt-rules Kenge soc en iordilt Øvtighed.
»qu min til Slutning,« iagde han, Jan Lestit
at ganlte Hier-te at tale et Poe Ord til Dem og hele
denne Iorlamltng. Pl fu«-des maafte neeppe niere, ist
vi staat vmtring den state Trank l Hin-lett Ansigt til
Anftqt med Mikarernes Gad. Skulde vi itte alle
leette hinonden Stævne der? Heer Dag beder vi for
vor Urteilt-end og vi html-er at stnlle msde Dem i Him
len, hvor met-e veltalende Junge-e Ikal dnde Dem vels
kommen-«
Kunde der findes en bedre Slntning pua dette
Wide. end at Negertoret lang» en Slutningslang med
levædets « «
l
»Im er frclst
Tvasttcst tm i mencts Mod.«
»Ich bratibct Mc, kwnd der blev of alle de mil
frcdse Mennestcr,« sagdk Marion, da de jene-Je taltc ,
fmnmcn out den lange Ventcstid. »Dc blrv qjort grun
digt til Stamme. Og jeg kunde have Lyst ttl at fe
hvor man Bunde faa en bebt-c og more hiertelig Pras
dikem end vi hat bitt i Ettermiddag. Er du fern-fest
meb bit heldiqc Valg as dine Forujieller, lille Eurief
Du hallet veL at du ttoede bis fis-r for at Prædiken,
naar du overvskede Præsidentens Nehmen-W
»Im behøver ikke at sige akt, hvad jeg tænker,«
sparede Eurie og forfvandt ude mellem Træerncn
For at fige Sandheden havde Eutie hirt nega,
fom hun ikke Kunde lobe fra. Pastor Bincents Ord:
»J er allx indbudt til at komme til den Gerte Jesus
Kriftus, hvorved J kan blive frelst sra enhver Synd, og
J kan komme nu, i Das-« lød stadig i hendes Siren
Tcr havde ikke vceret noget, Tom kunde udvifke dette
Jndtryk; mcn det var snarere blevet mere rodfæstet, og
den Tatcke, fom talte højest til hendes uroligrsjerth
var den, som cummedcs i Ordene:
,,:kæsteu m Krisusn — Tiden er kort!«
Hun Tot-floh at det var hcnde solt-, og ligc over
for denne uomftødcligc Kcndsgcrning blsv do sidfte
Drd enduu merk alvorlige:
,,:Zæften« cj frcslfcr dig,
»watku« kun fvigter dig,
.,chsten tun findet dig
Enqcmg fortabt.«
Kort sagt, alene under detavfe Tut-er forstod
Cur-im at nn var Iiden kommen for hende, da Spergss
maalet maatte engeres-, enten for eller iInod, asgøres i
Tag. «
Hvilken herlig Sendag Morgen i Chmitanqnal
Jngen es de Tusinder, som tilbragte Sendag den lö.
August 1875 paa dette hellige Sied, vil glennne detl
Overalt var ftraalende Solfkiin og Seen glinsede i en
nkendt Pragt og Skønhed Naturen-Z Gnd smklede til
Chautanqna hin Søndag.
Vore Veninder var ogfaa as den Messing, at en
san Inldkonnnen sken Tag fort-rede en juldkommen che
dedragi. en det var meerkeligt. at de alle valgte en sints
pel, lwid Kiste, nden andet Pynt eller Smnkke end
nogle Blotnster, som de splukkede under Vefs og an
bmgfe i Bester Udvortes set var de rolige on sat
tede, men i Hiertet var der Uro og Ufred, i det mindste
boiks Marien Wilbur,
Hnn begnndte Tagen nnd et Innqt Sierts Der
Vor ingen Spat met-e i det, og Banner Var ved nt
blive beseiret, lworimod den-is Plads indtogesks as en
evervaIldendm frngteliq llvissbed Lq chktselen kom
med Oele bendeiks tidliqere Lin og alle liendeås Sxmder an
lagde denne centnertnnae Vaszxt paa hendeiks spagc Zkuls
der, san n: tnm var mer ved at bnkke under-. Des-for Log
hnn den Veslntning ikke at eitle ann til Widsjzieneften
for ifke ot note Binden endnn tnngere, Enm nidne jo al
lerede not: men Floefn bad nende ein at Jan .ued: tlpi
Muth og Enrie var qaaet for noget siden, on sanledes
blen hendeis Veslmninq sorandret.
Farsnnet lwer med en Feltftol banede de fig Vej;
thi hele Menigheden var nllerede kommen. Marien
anbmgte fin Stol sankedes, at knm lwerken knnde se
Taler eller TalerswL men dog fauledes, at lnm kund-.
børe, og bengcm sig til sine Nur-, merke Tanke7, indtil
de ferne Salmer og Messen var sarbi oa Prwften fagde
sin Tekst: »Sei Sted, sont kaldes Golgatlm«.
Tönn lnttede og Mitte over, lwis Stennne det var;
tln den forekoni hende betend-n on da lnm ikke knnde
komme paa det, sorføgte lnm at vende tilbaae til sit
Hiertes unyttiae Spømsnmc11: men oafaa d.-tte nor for
meins-. Hun kunde ikke væte dtv oversor Veltalenbed.
og hvem nu end Tale-en var, var der noget i hanc- Led,
sont interesse-rede bende on boldt spenden fanget-. Hvad
ban end Jagd-« enten det var noget, fom bande noget
at gsre med bende eller ej, biev nun nødt til at bere,
felv om hun stadig var i Uvidenbed om, hvem Taleren
var. Men dwfhan fande:
»Kom bek til os ved ChantananasSøem dn Gnds
San, du Guds Latnl Da den gamle Profet sagde:
»Im-di bans Sfcel bar haft Mein fkal han se det. book
ved ban sko mætte8,« faa han Aarhundreder fran og
saa den vwldige Skare her, lom lige hat fanget. »For
tcel det gnmle Bndfkabl« «anket,gamle Vudfkab2
Bndscabet om det Sied, fom knldes Golgatha,« da
spnrgte Marion fin Nabe
«Er def ikke Paftor Terms-«
»Jo,« lød det begejftrede Some
Lg Marien lcenede sig tilbage og lnttede. En
nndetlig Prwdiken Hun fotføgte at strive den ned:
men det var, ligefom om hun havde forfsgt at gengine
Bplgernes Rullen i det atlantiske Han, bnn maatte
nøies tned at here. Da pludselig vaktes bendes Inte
resse met-e, da Paftor Deems efter Jndledningen inddels
te fin Prerdiken i »Guds Tanke am Synden«, og ,,Guds.
Tanke om Batmhiertiabed«. Endskent det var meget
voran den Morgen, gnfte lnm as Knlch og fvøbte sit
Sjal tcrttere om fig. ,,Gnds Taufe om Synden!«
Hnn farnod i fuldt Maul, bvilken frygtelig Tanke det
maatte merk-.
»Amt« Lager Hunden let,« saqdc Prasstm
Tot hade lmn jo Ajort
»Amt« ital ui law, lmad Nud taner uns Eun
dcn·.-« lød dct Isidor-c »Von Simi? Mi. Tor kalte
Wid qcnncm Tordcn m Lunild, indtil Its-sem- rnstede
oa ski1slvcdc. Lq lmad gjordr de vcsd Vjorqotk Ind?
Tansrdc omkrina Mitlvkalvcsn Im siarr »du-, at tun
paa Golqatlm san vi ler Nudå Taufe om Snndcn at
kvndin Tbi paa Grund af Smtden lod Gud Fwer fin
egcn Søn korsfæstc pao Golgatlm, ovemnv bam til
Gudsforladtbcdens og Syndens Kvach og paa Golqai
tba døde Guds Son« Vil Gnd nogmsinch tilgive
Sond? Kette Spargsnmal bar mangc gaact mcd i
dctcs Einst indtil de kom til Golcmtkm og sau, at Nnd
ch fin Søn for Monncskers Sind«
Nu san man nok forstaa, bvorfot Marien ikke
kundcs sxrioch book-for lmn ikke more tmnktc hvcrkcn pcm
Volmlrnbed oa fmukke Former; tbi her fik bun so pcm
on Gang Svar paa dct SvømsmaaL som var blrvet
det viqtiaste for bendc. Jeg kan ich sigo unsre om
denne Prwdikm og jeg tvivler onl, at Marion Wilbur
kundcs aive«diq uoqcn tilfredsftillcndc Vereininq om
Slntninaen. ca dag, da bun reiste fiq fra sin Felt
ftoL qlødcde hendeO Kindern og bendcs Øine var fuqtige
as Taarcn mcn der hvilede ogfaa ct Smil paa bcndes
wacrz tbi nu kunde hun befvare Spømsmaakct:
»Vi! Gud tilqive Synd2«
Tor or ct Stcd, bvor But-den rullcsr bott, neinlia
vaa det Sie-d, som kalt-es Golqatbcn Hun vidste det,
— bun trat-de det, — bun bavde erfarrt det. Hun hav
de felv i Sandhed verret der hin Sommer-morgen
Hvats der ellers skete under dette Mkde var som«
en Dmn for Marion, baude Bannen og Zungen; det
wesse. Tom sasftpde sig i bendeg Sjæl og Hukommeslle,
var Ort-um «
- ---- -W
,,Ved erfetg Fod bog Jesus
Der har mit Hierte Frei-,
Og aldrig meresvil jeg gaa
Fra dette sikre Sied. -
Hund Verden end san byde mig,
ch ogter alt for Tant,
Men jeg roser mig of Kristi Kors,
Hvor Fred med Gud jeg fandtl«
Saaledes var det for hende Dagen igennem. Oliv
gil til Eftermiddagsgudstjenesten; hun harte paa Pa
ftor Fowlers Prædiken, som hun aldrig ftr havde her
paa en Prasdiketn idet denne var den firste titshende
felv. Naar Mennefker begynder at here for sia selv i
Siedet for for andre, bliver derForfkel paa deresUdbytte
af,«hvad de herein Marien fik Kraft og Mod til at
leve sit Liv gennem Ordet, og hun fang med, lom huu
aldrig før hat-de fanget med: men nu sang lnm jo aq
saa om sin FrelseL
,,Jeg gaar itke til Mode i Aften,« fagde hun til
Veninderne om Aftenen, »jeg kan ikke tun-me mere i
Tag.«.
»Hm- dn faaet nok as Prcedikener?« drillede Entke
,,Skal du sktive dine Referater til Aviiernef Hvis jeg
var i dit Sted, Marion, vilde jeg ikte skrive i Afters
jeg vilde gaa til Mode, og det gør jeg ogfaa.«
»Im fkal ikke skrive,« svarede Marien og fmiledr.
Det vilde io Viere nndetligt for hende at tilbringe
denne Sendaa Aften med at fkrive Referateic Hun
havde allerede fpildt nltfor mange paa den Munde
»Im er belt glad over-, at det er sidste Dag i
Morgen-« saade lnm og faldt tilbage i sin Stol. «Jeg
lcenges eiter at komme liieni.« «
Lg Fuss-so ug Rutli saa paa lJinanden og sukkede.
Te ierstod liinandenss Tanler og Mening. Hvorfot
kunne Mennesker ilke viere aabne og tale faaledes, at
de altid knnne ioriiaa binanden?
Lni nn Marien liavde sagt:
»Im ital ikte strive Reserater, men jeg vil have
en stille Tinte og bede.«
Lin lntn liaede sagt: ,
»Im lieuqu eiter at komme hiem for at bringe
min Tru og Kriftendom nd i Hocrdagslivel «
XXL
. Begyndelfcn pua Enden.
Hele Mandag Morgen hart-de vore Venindet travlt
nied at parte deres Kufferter og Taffet-, levere deres
Mehle-r tilbaae, fige Teltet af eg betale for det og del-·
Iigez med andre Ord bryde op fta deres Tut-Lin es
tsende tilbage til den civiliserede Verden Flossy oq
Nutli aigiorde deres Jndpatning paa Hotellet i May
ville, liisorefter de to«g over til Chantanqna for at hjæli
pe de andre. Og niedens de pakkede ind, drøftede de
Mødet
»Hm-ji vi ljavde Været iurnnftige,« sngde Marion
,,Var ei gaaede til Bibellæisning i Siedet for at blive
ltjennne og passe vore Kufserter.«
,,Men dn Vilde jo ikte gaa til Mede« indvendte
Ruth. ,,Huster du ikke, at du erklwrede, at det ear alt
for nsegei lig Ell-Weide og at du ikke vilde leere noget
i din Ferie?«
»Na Jo,« svarede Marien, ,,jeg har sagt mang
Ting, som jeg nu vilde einste nsagt.«
Ved at de alle var flittige, og den ene hjalp den
anden, naaede de at bline fadrdige med Flytningen til
Middag, saa at de kunde komme til Møde om Esters
niiddagen, lnnlket de hver for sig længtes efter Da de
imidlertid kom hen til Mødestedet, saa de sig forbavset
em. «
»Ei- blot, de fleste er allerede rejst,« sagde Flas
iy. »Der er saa niange tonnne Pladser.«
Marien lo.
»ij lige faa mange, sont er optagne,« sagde hun
»du hat vasret faa nant til at tcelle Tilhörerne i tu
siiidtiies, mit Bat-n, at lit- eller 1700 Mennesker fere
konnner diq at nasre en ren Bagatel Og dog ttor jeg
at her er over 2()00.«
Let niwde nn umso mindre at sige for Vore Benin
der, om beeme iim eller nimme, knn de selo innde Lei
linned til at Mre der og here Pnslor Tonriee
Tet nur fiialedesji med eure fire Veninidetz at de to
as dem lnwde Herren givet sekrlige Gaver og Evner.
ent de end ikke sein nogen Linde lmvde tienkt paa, at
sandmme Mauer var sra Herren, og derfor var det de
res Plint at bruqe dein i lmnci Tjeneite.
Ter var nn sørst Nntli Erstine, sont var tnnfikalfk
liqe til Fingerspidferne: ja hendeö Musik vilde have
lienrnft selv Englene and hnn med denne Gavef
Nassten i11tet. Hnn lmdede de nmnge nbetydeligeSmaas
sange, fein med Musik til fandtes paa Pianoet i en
hver Taaliqstne Hun kenn itfe i Kredit-, lnøor der sat
tes Priss pau sin tlassfiss Musik, on derfor lod hun den
ne Nove, dette Pund linge nbrugt ben.
Og fna var der Marien Wilbnr. sont Munde en
priisgtig, meqet kraftiq Emmfwnnne Hvorledegs havde
hnn bennttet den? J gamle Tage sang lnin for den
inne Faden oni hvem Mindest og Erindrinaen var ster
1ig friert netop i Dog: men siden havde knm neeften al
driq fnnaet Jngen vidste, at hnn knnde synge; thi hnn
lwldt ikke of at fnnae naa Skalen, og bnn kom, ellers
ingen Steigen bvor der vor Lejlighed der-til Dei var
sanledes tun de fire Vasnge i bendes lille Bærelie, fom
tnnde bevidne, at lnm havde ct ftort Talent i den Ret
ning. «
Lin Pastor Tonrjee reiste fra Voston til Chan
tonqnn ndelnkkende for at opdraqe disfe to, ved jeg
ikke. Jeg tror ikke entgang, at ban kendte noget til detec
Tilveetelfe eller Nærveerelse ved Mit-eh men det ask-'
innen For-steh Foredranet gjorde stn Gerning, on Rath
begnndte ftrats at lcegge Planet for seist, hvad hatt
kn n d e mite, og derefter hvad hun vilde gtre W ;
dens Marien paa den anden Ende at Beenken lagst .
aanske de fannne Planet uden at twnke paa, at disk -
famme ,,Planer« vilde fette dem meqet samtnen ossp
bringe mange andre med i sit Feige. Men det et net-f
den Munde, bvorvaa Livet ovetalt aaar; hvem W
paa, at det, fom jeg Morde i Guar. ferek min M
til at handle fom ban bar i Dag? -
Mem-U