Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 10, 1914)
LIM Firc Veninder. « Fu Engelfk ved lea. (Foctsat). ,,Etal dn paa Museet?« spnrgte Floszin »Vi! du iaa itke tned det fannne gøre ntig den Tjenefte at ksbe en as Santeys Sangbøger til mig, leg vil gerne have en. før de bliver udfolgt. J sinlde ogsaa kebe en med dient, det er virtelia kenne Sange.« »Im holder ikte as denI,« indvcndte atter Entfe; »An jeg lan itte lide at lwre de Sange blive jungen of en ganste almindelig Zunan sont He Bliss felv bar sunget med sin nuegtiae Etennne Hund er der bleven as haia?« . »Hast blev pludselig taldet dient, var der nagen, sein fortalte nsig« fvakede Marion; »nur-n lkan fanget pnegtigt, ikte sandt? Naar jeg lwrte ham imme, var det, fein om Zangen lastede nqu op sta Jorden og fette ntiq langt dort, jeg ved itke selv lworhen En Dem gis Leg ned ad Hafen, J ved nenne ved Pol-kunst og vlndselig begnndte han at junge-. ieg standsede strats for at here, og jeq tnnde lmre lwert Ord lige san tydeligt, sont jeg nu kan here-, lwad J figer.« »Bist vil jeg godt tro, Marion,« afhmd Ein-ie ,,jeg lknlde llet ilke viere bleer Text-wisset over, om Beboerne i Manville knnde have lmrt hanc fnnge, det er ferwrigt ogsaa det, sont lwek Tag bringet de ftore States bertil Hat J noaen Linde-. noget Eteds set saa mange Mennesker til Mode sont bei-Z« »qu er nu ikke as san-me Menlng fon- dn, Eurie,« fagde Flussm idet lnm ntter benledte Talen paa Zang begerne »Der et mange Sange, fom vilde lnde aedt, ielv em de blen innan as sanfte almindeliae Stem nnm f. Ets. »Im lagde alt Paa Jesus-« eller »Der er en Vort, sont auben staat«. Der er noaet i disfe Sonne, sont itle der-des dens, selv om det er en tar velig Sternum -sem fnngek dem, og Sangboqen er fnld as nmnge andre Sange og Lintvcrd, sont er let at form-« »Mit-Hin refser not biem og indsorer Santenks Zan qe i sin Kirsc« fagde Eurie lidt spndiqt »De: tasnter jeg ikke vaa,« svarede Rlosssn red nnsnch .,1nen det var jo ikte unmlint. at de tnnde bliee indsert der. Vase nn fotelsbia faa sed at stunk mia et Par Essenmlarer. Eurie.« Diskussionen om Morgenstnedet endte med, at de site Beninder delte sia i site Partien-. Nntl), sent var taqet tidlia fra Manville lot at komme til Mode, var npdt til at lasaae fig og lwile sin: thi lnm var faa trust, at lntn ikke knnde qaa med· Da Eurie nasqtede ded vatende haardnatket at gaa til Mede, idet hnn fernste de de andre, at lnm var vis paa. at Postens Teems var lige saa ter oq kedeliq fom alle Priester sra New York var det. Saaledes blev der ikke ondet tot, end at Flas sn on Marien maatte aaa ene, Marien farsynet med en Notitssbog i Haab om at tjene nogle Penge ved at strive til sin Avis on lende Manuskriptet med Posten am Es ternndongen Te lont temmelia sent ljen til Modenem H »m aan nasften fortvivlede at fna noqu as Talen m hoch lndtll Marien fil den lnse Tonle at lmne im Vei til Forlwfningen og steile siq bnq oed Tale-ren. Talen var alle-rede beanndt J Veayndellen lmrte Marien med den liaegnldiqe Mine, lom et Ansigt oltid antaqer. naar dets Eier-stand nodvendigvis begynder midt i neqet oq lfnl vente lcenae, for hcnt klatia ded, lwad der ollerede er sagt. Marion kom dog ille til at oeme længe Lidt efter straalede hendes Eine-, og bendes Kinder glodede; tbi bnn var en lidenllobelig Veundret of Veltalenljed og vislelig llnlde tnon ogfaa lede lnsnae ester en niere vels talende Prasdilem hvoraf hvert er var met-e werd end Dianmnter, end den, sont holdtes for Tnfinder as Til hstete hin Fredaa Morgen i Clmntauqna. Dei varede lnn san Minuttet, for Marion togfsin Blnont frem og nedslrev «sslgende, lom aldeles betog hende: Forli Lus, laa Orden i naives-seh Vandet lot lia og Jorden lot fig, og endelig Grase og Urter. book elter Gud horte op med sit Stabe-waer oq san paa, lwad ban havde liebt, og le, det var-innre godt. Tand lwor det maa have met-et nnderliqt, der var knn store, nfotnseliqe Klippemasler. da Gud lod Jorden blive be neidet Men ltkals kom der en underlig Mast over Jordem Livet liaelrem pnllerede i dens Anker-. det lot-sie frisch Grasg llod frem, og den klivppfnlde Jord « stod lnmllet i del sine, aronne Strud, lau at Gud eitek den Tags Staberværl lunde liaeI Nyttigl og lnmlU To Talen-en kom ind paa Lætdotitnten um Opstani dellen, lagde Marien lin Blyant fka sia oq lcrnede flg frem for oni muligt at lunne le hans Anstat. Tbi netop dene ftod for hendeö lvivlende Hierte som den man-leugnen mest nbegrnndede oq baablole as Kräften doinmens Lætdocnme, og paa hendes Anligt ltod ille olene Interesse at let-le, men oqiaa en dyb Angst. For ssrsle Gans i sit Liv maatle hun hin Morgen lolde ils lelv en virleliq Ivivler. Hun havde indbildt llg lelo, at hun ttoede all, hvorom den-des Fornnft var oval-wish men hun nmatte nu til lln Forbavlelle oq Ærgrclfe indttmme, at san rodfæftet var Bonn-ven bleven i hende, at del lögeftem var umuliqt for hendc ot ryste den as lig, og at hnn behsvede at overbevifes og ovetbeviles om igem thi Tvivlen Tom op l heudes edler te ved de mindfte Tlng og pinte hende uden Bat-wofer tlahed· . Mcdcns hun fad og hin-te paa dettc for hcndc faa underligkom Opstandelfen—-qik et Imdcsrtrnkt Entfl ct spottcndc Smil over hendcs Ansigt. Thi fimpcslt og fuldftasndiq ubesvarligt var dct Ekgcsmpcl fra Naturen. sont Talen-n items-rie. Da eftcr at Paftor Treus-: lmvde sagt: »Ein mig, hvorledcö den bslgendo Kornmart et opstaaet of de smaa Kærncn iom lwggks i Jordksm ina fkal icg sige hig, hvorlechs et lille Vorn i Gudss Rige blivcr en Ench fagde Marion saa l)-jt, at lillc Ilosftj tydeligt kunde hsre det »Ovillen en Dunkel« Mcn des var not Marien felv og iskc Post-or · Terms, fom var en Danke. »Ist Maul, hvorestek et Mcnncske betragth, er MS Tro,« vedblev Paftor Dems. Dei iøtftc, fin et mennesteligt Versen kqn aste, er ikke at granste-, ikke at fammenlignr. slle at kritiiem men at tr o.« · Qq attek maatts Maxion imile: thi hvis det var sandt, hvad her blev sagt, da var hun io met-e dun- og tapbelig, end hun havde trer om fis fett-. »Spild frem for alt ikke Tiden mcd at fokene Vi denstaben og Biblen,« sagde Pastor Deems videre.; »tl)i Videnftabens Henfigt var like at leere Religion og Biblens Hensigt ikle at leere Videnskab; men der, hvor disfe to Ting her-ver hinanden, stennner de overens. Gud sendet sine Dienen-, — det vil sige Videnfkabs nnendene —- nd omkring i Verdcn og Naturen for at satnle Kcndsgetninger og Bevifer, sont tjener til at illustrere Bibelcns Sandhedet.« Marien begyndte atter at skrive, men det var tun spredte Satainger hist on her, itke fordi hun ille harte, hvad lnm gerne vilde; nten bun lunde ikke nedskrivc det; thi den ene Smtning fulgte fom en Ztmn ester den anden, saa at hnn lige naaede at faa sttevet dette: .,Mcd sin Alnmgts Pen skrev Gud den store Na turens Bog, og mcd sin nendelige Keerliglieds Pen flrev han Vibelen, og al fin Magt hat han bevift for at bringe os ind under sin ftore Kcerligbed Tcenk blot at lwile i disfe Atme? Er de ikke stcerle nok til at basre os alle?« J det sum-ne lutkede Marion sin Vog og gemte Vlnanten i jin Lounne, hnn kunde ikke flrive more. Lg alt niedens hendes Sjæls inderste gennemrystedes ved de folgende mægtige Zwininger, og hun førtes til Oøjdepnnktet af Begejstring, da de mange Stemmer forenede fig til en, da alle Tilhørerne samtnen med Taleren sluttede med erene1 »Veliignelse og Ære on Bis-dont og Tat og Magt og Stnrle Mre vor Gnd i Eil Evigbed! Atnen!« Hnn give-de ikke noget videte For-sog paa at strim lwad httn lmvde hort, dertil var ljendes Hierte for fnldt, og dette Raub lud findin for neube: ..Tn-nl lslot, at bvile i disse Arme-I« Te var i Zandbed surrte not. Forøvrigt Var nn liendess Tnivl brant til Tk1o—:«ned; tni Inn-In andre kunde have flabt Naturen end Wind, og Naturen-S Gnd var Viblenss Und. Hendes Zornnst nor ogsaa ftillet til-. freds. tnen der lød ftndia im hendes Ojertednb dette lanafelcsfnlde Raub: »Zum blot at lwilc i oiisie :Ilr1nc!« La Flosin iagdis itkc notht til liciidts om det iikru Hoiltsitcd, som lmn folv liaudc iimdct Tot Var like fordi dct ilte lJaodc beviit fia at net-re sittcrt oa trust, likllcr ittr iordi liim ilkc onskedty at lusiides Vonindc sittlde komme til at lioilc dor; imsii fordi lmn iagde til sia solls: »T» liiaslpcr itlc at sich noaet til lieude.« Hmi liaodc io med canc Ort-n liort Marions bidende Euot omsrior de nanaribcliac Waisen der oar Vlcven fremiort Jst-a taii itkc wide-, lwor oftts oi bitter os ad paa sammc :lI·’aade, lioor ofte oi vcndcr os bort ira Marter-un som er lividc til Hostrii, fordi vi antaer det for Spot, oni er en oocrbcviit Zjasls lldtmtt Lm i««steniiiddagtsn var Rath attcr kommen til Krasfthr og rede til at aaa til Mode-. For at iige Zaud— then, var dct lieudcss iiroligc Hier-no iom liavdcs gjokt, at licndrss Legt-me blev ooertmt og trasngtc til Hvile Him liaod nemlig bgmidt at tcrnlc over dcimc Opgaotw En Kriitcns Arbede Msdet Aste-neu i Foroeicn og froinfor alt Pastor Nilcs Tale liavde tasndt en brcrns dcndc Lasugfcl bos heiidc eiter at gng noqet for Frec scrrn. Moll lwad Hunde liim geru- Aitcncn fort-d band-.- liuti oa Flog-so talt lustige om det, cftct at de var kommen ov paa dort-s Vasrcslfc i Hotcl Maul-illa ja de taltc til langt nd paa Ratten betont »Im ved ikle noaet iasrliat, jcg tan wun« fagde Flossm »Da maa stole paa, at den ubcvidsth Jtidjlydels sc, fom jisg udsvcr. vil gske en Gcrning for HerernA »Jamm! let du, Flossy,« svarcde Riitli ivrigt, »die Manne-steh lwis ubcvidftc Jndflydelfc virlcslig udretter unget, er dog i Grundcn dem, sont fort-get at goti noget Du harte not, at Paftor Niles talte niegct out, at vi maattc have nogct at agre« »Gutes du saa ittc um liam as den Grund, Rutl)?« »Jo,« svarcde Rath oa ocndtc sin Hovedpudcn »i vildc gerne hats liam on Gang til, om dct skulde var-, endftmit lmn aiokdc mia nimct urolia oa uttlsrcds nie-d mia ielv, og det staat aanslc tlart for miq, at ich maa finde noaet, im tan asrc for Herren. ch bar jo wegen spildt Tid at. indheiite. Nu ital jea iiae dia noget, Flosiy, jeg vilde anste, at jcg lunde got-e noget for Macion oa Eurip. Er dct ikke mærkeliAD at de flct itle er betort af Ordct?« »Jo, det er underligt,« fvarcde Zlossy saa beste-at, sont om lmn tunde se liac ind i den-s Hierin-. »Im spat-S eiidda, at Maria-i er bleven vasmy end ljmi liar været, og hvad Curio annual-, faa vil hun end itkie aaa mcd til Msdorne.« »Hm deducrmn ca Im tasntcr omna ma, at in Bilde maaskc knn aim- Incskc Ekadc vrd nt sich nagst til dein. Mcn bund knnne ni san mark-? Du vorn hour flart Pnftor Niles fretnlmsvcda at der var et fast-link Arbcjdo for lwert cnkcslt troonde Mutmsssc.« Eaalcdrs kalte de lasnac from on tilbanc otn den vigtigc EwmsisnumL nan at komme til nogrt Resultat mcdcns de tun følte sin sont nnyttiac oa nimmter Figentrascr i Vingaardsnmndens Haue-, indtil Flossn endcslig fort-flog: »Na ital im sich dig nogct, Nntl), Vi nma bode om noch Arbeij om dot saa blichr det allersintplostc oq kinqcfte, og fort-often maa vi lukkc vore Lim- godt ov for at se cfter det. Jeg Vcd nieset som jcsg kan usw« ncmr ieq komme-r bjcnI.« »Bei ved jeg ogfaa,« fagdxs Ruth; ,,ntcn im vil helft beqynde nked det Jamme« Tet- var nn nogle Minutters Tavsslnsd sont Flosfy imidlerttd thd ved at spsrge: »Hm- du skrevet til Or. Wonne-, Rutl)?« »ij,« spare-de Noth on blcv kod, »ja-g fkrcv et langt Vrcv til binn, fsr im blw onivettdt, men san brcrndte im det, oq jbq er qlad dckfor.« Dorn-ed bot-te dcnncs Zamtalc op; incn dmss Lnskc om at now noact for Herren ndvifkcdcs itsc mcd Dann-J Frucht-nd Flog-in var ondog msd i detyghcd at fiae noch til Marion: mon lntn stadtrs tilbaqxs as Iscndois bidcndcs Spot, sont vi lwrtc om far. Og mode-us Nuth hvilede siq, bad cum Inangcsn en alvorliq Bau hcrom on gik til Eftcrmiddaqsnwdct nie-d den fasse Beitntnina at lutke sinc Øjne godt op og sc sig riatia um Eftetmiddagens Tiltrcrkningswmkt var en Diskus sion for Ssndaqsskolcarbejdem Bote Venindekk hnvdc bver sin Iætlige Yndling blandt Lebt-me Nnth var faaledcs mrget interesseret i, hvad Frn Elark faqdc Marien satte stg ·tiltrukken baadc of Frn Knox og Fra ken Mortis, oq bet var vanffeilgt for hende at fige, hvem hnn Iynics bebst om. Ser Curio vilde qaa med. Hun havde Mc kunnet friqsre fig, hvor gerne lnm cllets vilde, for det JndtryL Wen Rider havde gfort paa bende, medens Mossy var bleven aldeles fortryllet af Fru Partridges magnettfke Stemme oq siue Vor-few «Hun get mig aldeles begeisttct,« fagde Moser idet hun føgte at sorklare Rath denne Begejstring, »den des Jver og Nidkærhed meddcler sig til mig og ger, at jeg kommt-« til at længes efter at blive ligesaa varm for denne Sag og faa den samme Magt, fom huu har oder de mange forfømte Bem« Lg Ruth laa ned paa den lille, spdc Flosfy vcd sin Side, medms hun ikke kunde lade vcrre med at tem le paa hendes elegante Hjcm og hcndcs elegantes Moder og paa den sløvendc og fvækkcnde Jndslydelse, fom BU livct bande paa l)ende· Flusfo Shiplcy havde kun lidt tilfwlles med det Arbejde, hvorforthu Partridge havde begejftret hende. Tonne sammc Flasle blev sit Forfæt tro og luk· kcde sine Ljne godt op, dalum gik ud, -og det varcde da heller ikke lcengc, før hun opdagede en as fine Tren ge, som hun kaldtc de to Fyre, hun havde holdt Klasse lassniug mcds sjdste Sendag Morgen. Lg faa snart lnm saa ham, gav hmi slip vaa Ruths Arm og skyndte sig hen til ham. »Goddag, min Treng,« sagde hun paa fin ind tagcndc Maade, »hvor det glcedcr mig at se dig igm Hat du ikte Lyst til at gaa mcd mig til Mede, saa skal icg skaffe dig en Plads2 Den Dame-, som skal talc, hat sent lnmdredc Drenge i sin Søndagssfole.« Hvis den gamle Flessy Shipley for blot to Uger siden lmvde set sig selv nu, vilde hun være bleven meget utilfrcds med Refultatet, og hun oilde have gaaet bort og fat fin Nassc rigtig til Vejrs: thi Drengcn ocndte sig om mod hcnde og sagde: »Te- maa ikke tro, at Te kan bilde mig en saadmc Historie ind.« Et luslt Livs Erfaring kunde jka lmvc waret mer-: ydumgt vaa et saa uforikammct Zum-, end Flog-in glor dct, idet hun bad: »Du kan io gaa mcd og here lum vil fikkcrt for tællc oss noget om dem-« Han saa forbavfct paa l)cnde, mcdens Flosiy kalte fmm fin Haaud for at faa ham med. »Kon! nn.« sagt-c lmn atter. Lg Treume blev sitkcrt ligesaa sorbavsct over sig selv, som Flossy, da hcm sag-du »Im fcm godt gaa met og hvis jeg ikke inne-Z um at vawe der, kan im qaa ig-.sn.« La Imn gik med. XXVIIL Bonn-nun Tot jntcrcisscrsdc Flossn at iagttagc Trcngcn nn dcr Moder Tot nms i Ltnqivclscrnc ng dkt undcrligc i at sc Dann-r paa Talen-steten holdt lnnn ganskc rolig og stille, indtil Frn Pnrtridgc, Denne Kvade med nin nn dcstligc Mast over dcn forsinntc og sorglonnu Tcl as Vordem fangede non-S ndelte Interesse og smnlcdc den cinc do nndcrligc Historicc sont lnm havdc at fortasllc Ønn sortaltc donnc nmrkoligo Histoer mn sit søcstc Forsøg paa at beherskc cn nrolig Klasse i Zon dogisskolcn i EI. Luni-I- sur mangc Aar sidcn Ton nor san nelt iqcnncnt gcnncnnxsasngt as RclIdscl og For trnllclsc sclo for dens, Her Innde gjort liancsndc Ersa rjnqcr, niedean Floissn og innde Drum aldrig nade drmnt Um nagst liqncndcy srlv nn- Trcngrn maaske not kendtc til lich saa vildc og sorvovnc Optrim oni non cnd ika tasnktc fig, at saadanne Monncskor nogcn Binde knndc finde pas at gaa i Sandagsskolc. Tkrnk blot, Fru Partridges Drcngc mødte i Zim dagsskolcn med Cigarcr, et Spil Kort og skarpe Kaina ijlkcn Gru for os, okn oi en Eøndag kom og fandt vorc Trcngc sorvandlcde til saadanne Barbaren Men dettc havdc Frn Partridgc erfasst· En as Trongcne var scrtlig slcmz sor dct forstc var lsan bcvæbnct ntcd en blankt Knnx og sor dot andct lsverkcn besvaredc han hcndcs Spørgsnmal cllrr viste nogcn Interesse sor, hvad hnn sortalteH Mcn ti Aar senkte nmdtc hnn den sannnc Dreim; da var hon en Mand, ja en fsn Herre: og han var endnn more, han var en trocnde Kristcm og itke alone det, men ogsaa en akbejdcnde Kristcm som « lcdcdc on Zondaqsdskolc ng mredr at tm Lid sog alle tun Kmsitcr ior Widcs Ninos Zag. LIg ioreitil dig Frn Bartridqcsd Forbavsclsu da lnin iik at 11idcs, at denne Visilntniiw at blivc til mutet liavde ltan sagst hin Standan inr ti Aar fide-t, da lmn tilinnclndcndc Vnr lichnldia for alt. Hund er ti Ilan Jlrdcidr i Her ren-I Vinqaard vcl at rcsqniy ont vi alle knndc oplcrsis snndannc NesnltatorP Flosin qlonitc liclt fin Protcgc for at lnttcx licnch Lim- itraaledv af Vmeiitrinq, nnsdcns ltcnch Oicrtc lnntkede itasrkrre ai Mlasdcs J donncs one Tinte lmndc lnin lasrt nuer ai Ilrbtsjdct for Herren, end lnin nmasch under aner Villaar vildc lnwc bclmvct tnangc Aar for at laste. Hirn lnwde lcrrt, at vi nma tage det. sont ligqcr linc ior Haandein ndrn at tasnkc Paa, ltnad den an cllor lwad Ftcintidcnss nlcndtc Nat vil brinqu Vi lmr at arbede Herren givcr Resultate-i og Frngtpn Vi hat« lnn at nørc Akbridct tncd en wrlig Villic oiI incd Lpbndclspn as vor bedite Arn-floh mcn Herren paataakr iia selv Anfvaret for Udsaldet. Mcn nn til Trennt-n Gan lntthdc tun-s, ou lmn ocndtcs ikkc et eneftc Lieblik sinc Øjnc bort fra Tolcrcns Aniigt. ia da Frn Partridgc lmvdc slntteh drog ban et dnbt Sul, tncdms ltan toq den store Beslntning: »Den Drcng var cndnn vertre, end im nogen Sin dc bar vasrct og ban blcv dog til nagt-t. Lgsaa ieg vil soriøgc at blivc til nogct, on icg vil ikke l)vile, iør ich , ljar naact mit Mool.« Tot var tun m lillc Vegyndclsc, scm ringe, at den srctnkaldte ct toivlendc Smil tsaa Flog-ins Anstat. Man maa io buan at lnm var ntcgct uvidendc, kworimod denno Veslntninq vilde værc Gnld verkd i Frn Par tridgcs Link- Mrn det er tnoact fandfnnligt, at Flas fns ioritc lillc Forli-a paa at note noact vil knnms bwrc Fruqt i sin Tit-. Tot er vansfrliqt, for illc at flac mnnlicit, at be qyndc at fortwlle noget om net-sie Tag i Cbautmmna. Tor Var saa megct og skete laa tnange Begivcnltcch at disfcs vilde ndgørc en hel lille Vog for flg sclv. Mor genstnndcn tilbraqth af Størstcsdtsltsn i on nttdrrliq ura liq og forvcsntninqsfuld Strwnitm. Noqlc faa af.bvert Hnndrcdc nik ben til Morgengndstjeneflen for at ltøre en Prædiken Tot VII-neue af Pastor Ncwtom og de, som ikkr gik, oq som lenete var saa ubeldlge at trwffe paa dem, der bavde været med, beklaqede dort-Z egen Paar ssab, fordi de ikke havde gjokt dct lamme lom de faa andre. J det hole taqct var Bat-neue og de, som var blevrn Bøtn for en Tib, de enefte, som besandt sig l godt Cum-r den Ladag Morgen l Thautauqm Prælidrnten skulde ncmlig komme! Der-f kam håd Urer og Forvcntningen. Der kam stadig nye Stank til Chautauqua, og dette var i og for sig selv et M og uforglenmicligt Syn for dem, fom aldrig fsr havdc set saa store Stark-r af Menncskcr samlcde paa faa lic ct Stcd fom her, niedens alt gik stille, roligt og sfms meligt til. « »Hvor er de berufe-de Mciinesker?« spurgte Marien og saa sig nyisgcrrigt om i den ftadig voksende Monm fkcsskare. »Jeg har altid læst, at de nødvendigvis hører mcd i Folkestimler.« »Q; her er heller ingen, fom Minder-« tilftjede Eurie, »jeg har vasret meget omkriiig i Dag; meu jeq liar ilkcs liørt nogcn as den Slags. Jeg maa rigtignok sigo, at Clmutouquo bester Priscu for at kunne samle et mcgct respektabclt og dannct Publikum. Hist, Bern, se cugaug paa Pastor Vincent. Han burde være Præs fident. ch vil siemme for l)am, naar Kvinderne en gaug med Tiden faar Stenunerct til Præsideiitvalget· Ellcr vilde han ikke tage sig ud fom Kongeis Gan vilds nok reger-: sine Undcrfaatter haardt og skærpe Landets Lade-A .,.Ovilfct han alt synes at gøre nu,« sagde Marion. »Im tror ikkc, at lian vilde takkc dig for din Summe Hans Kotigcrige er stort not, og det lader til, at han liar li)dige Undersaattcr.« ’ »Don gaar lige løs paa Sagen,« sagde Eurie. ,,«s;wad er dct rigtige Ord for det, Skolcfrøket12 Haudles di)gtigl)cd? Tot or et frorartet Tilnavm osJ dct burde føjcs til bang-« audet Nami Ved I bvad, jeg vilde pnifcy vi kunde dele ham til syo Masnd og tage ham incd os hieni. Zyv saadannc dvgtigc Mænd, fordelte mnkring i Vmsrnc i vort Nabolag, vildc nok bringe en un Ilnnd ind i alt det aauile boftaacnde.« Hoch dcune Zamtalc førtes, medcns vore Veninder smmncn used alle andre lod sig fknbbe og puffc frem til Mødcstcdct for at faa Pladscr i Tibe. Thi den jiorc EI— tcrmiddag mir kommt-n, og Folk Var bleven opfordrede til at komme Kl. l for at ver vissc Paa at fna Plads. ,,.Lworlasngc mon der er til Kl. 1?« spurgtc Ma i«juu. idkst sum tog sit Ur from oq fau, at dct manglede icin Minnttev »Der for Iiilsftcn ndJ som om alle dissc Qlkcnncfkey fu« si« Minnen Kl. i, vil blivc nødt til at vcnic taalmos digt nong Timcn før de faar Plads,« mente Eime .,,83or Vorn, insnd cdcr cngang onl, dct er nok Umagcn virrdt at sc-. Zaa langt tilbagc, fom jcg kan sc, cr der Dom-d Vod JIOVOIU Alle Jlllisernc er forth af Mcnnes flei-, alle Ziddopladfcr er optagen, Forbøiningcn er op tach medcns Folk i tætte Zkarcr strømmcr ned ad seien licr l)cu.« Hm vuoe ogsaa oner at Jeg yavoe hast et Jota grusi as dctte store Mode og scette ind paa denne Sidec Der nilde nave thet den Fordel ved det, at ntange as de nentende vilde paa dette Tidspnnkt nahe set bedre nd end ester site Tin!ers"taalnwdig Venten. llden Ophsr slnnede de og skistede Plads og Ztilling, saa vidt det Var Innliqt at skiste, hvor der ikke var en Tonka tonn Rum, alt imcdens de talte samtnen og lo, sang esq fnnrrede over Ventetiden og sang igen. Tet var en kedelig Ventetid, seln ont den ljavde en ninmdfmaeliq kontisk Side: Ini ivlnndt vore- sire Ven inder var der nok dem, sont nden Vanskelighed knnde finde noget komisk on nun-sonnt Ved selv den tedeligste Tinzp Cn sasrlig Fornøjelse nor det for dem at be fragte den iltre Tmne lige somit, sont ikke kunde kom me til at sidde godt nok med sine tre Bin-n Og henne ved Forlmjningen var der noglc Damen sont var saa ontagne as Flage11e,·nvormed Talerstolen var pnntetf idet det fmdig bestrwbte sig sor at de knnde komme til at oaje nndesnldt over Nationens unerstes Hoved »3e engaim,« sagde Entie atter, »denne Ordning passer dem ikfe, nong as Stiernerne i Hjørnet er skjult, de trcekker jo i det, saa at de er lige ved at rive det om. Saa, nn blev det endclig, som hun vilde have detl Nei, tror jeg nn ikke, at det kommer ned igen. Det var den andert, sum tog det ned, de knnde nok ikke blive enige Zer J det? Det er san umsomt at se paa dens. Tet ser nassten nd sont nele Interessen ved dette ElIkøde beroede paa, nvorledes det Flog var anbragt.« Med dissse er lykkedes det Eurie at benlede Op tnasrksontneden nun Dann-tue ved Fornøjningem og de nmnne nntige Beutel-kindisch som Enrie stemkom med, nun Bekostning af Fluge-um forstyrrede slet ikke de Da 1ner, sum beskasftigede sig tned dem, saa nieget niere, som de slet ikke høtte dem. Tinkerne gif, on Præsidenten kom ikke. Lederne forsøgte at san en Sang i Gang; nten det var et pdns skeligt Hier at lede saa stor en State, isasr naar der innen nar, sont knnde lede Zangen »Vi fotn nd as Taften,'« sagde Flog-ists og brast i Lotter. »ein euer set-:- tnnnde :iscennener san-I nun none Linie as Verset, niedens de andre sein eller setss tnsinde Einst var Ved den tredie Linie. »Vi siwner Or. Glis-I eller Professor Si)erwin,« sngde Ruth. «Det er beklageligt, at de er reist og at Professor Tonrjee itke er fonnnen Jeg troede, at han sknlde komme til Modet i Tag.« Pludselia koni en Zanger Forsainlingen til Himm Vore Veninder vidste ikke, liveni han var: inen lian tun de ndinarfet led- Zungen, soin nn blev en Glasdc for alle tilstedenasrende, indtil lian forsvandt lige saa lnirtig, soni lian var kommen, oq den sannne Fornirring ind tmadte atter, niedens Menneskeskaren begnndte at hintre »Bist er en nnderlig Ordiiiiig,« beniærkede en Her re. »Hvorior liae de ikke sømet sdr at foa en Taler til at tale til denne store Stark-, i Stedet for at vi skal sidde ner oq oente og kede os?« »Im ned lniorfor,« lienvendte Marien sig til sit Leisten ,,Paitor Vincent hat ikke brngt sin sædvonlige Fdrndseenlted san bnrde have vidst, at Prwsidenten ou innisz Folge førn toni tre Tiiner senere end bestenit, oq derior lmrde nun hat«-e sat noale Tolere paa Pro qrmnniet, isirr naar der lmr virret saa nmnge Prde lanter i disse to Uger. Vi ligesrem savner en Prde ken: men ieg ved imidlertid ilke, hvem dette Hverv slulde baue vasret overdraget, nndtagen Gabriel eller et andet binnnelsk Vasseit Thi jeg shar ikke megen Lyst til at liøre pcm et almindeligt dødeligt Menneste.« Foran dem sad en Dame-, nieset optaget as en Bog. Under Zangen lmvde hnn snnget med, oa naar Pastor Vincent as oq til loni op Paa Talerstolen sor·at apnnth tre Forsamlinaen nied den linderretiiina, at de venteds Muster endnn ikke var kommen, saa lnm op og hstte det paa ligesom de andre, men stedse med sin Finger mellems Bladene paa Bogen, som om det Sted hun laste, wka altsor interessant til at lukke i. , Gurts-wes ) i
