Oct, der bis-staat
soc Guts Ort Mit-r print-Zig
(
· , -
.
End yetliggioct i Nenn-In
As Jnul Bondo i .,Mm.-5 Zdbl.«
Vor Jud or den aabcnbarcde
Und, der-or rjl kmn ugfaa fes og
kendes paa Zonen, Han Var aq
Venbarsxt sin Oerligycw den fyldtc
Team-let 42. Mos, M, sh, den
mndt ou wer Jerusachn iEsijx W
JO; den blcv synlig j han-: -.-n«o-.1.1r·
Ue Eøn tsch. l, 14,s. Tcrssr 1111
ban, at hans Kætligbed ffal ice sog
kcsndeszs paa Jokdm
J Naturen skcsr det! Thj »Hu-Ile
ue Eortasller Wids Blitz-, cg den m
strafte Besiszmmg Ecrmndcr Tuns
Hirndcrss Neuling " Sohne W, :3)«
Tcrkor ka Proz-fern fmmc j Ein Eal
inc:
Tcst :u::1ds«tc- Gras-H Zog nndrcr Von
f- chre og i Tale,
Orcr Walde sog Oel Bis-Dom Um
Lm det kun rot at take-!
Jn, nctcsp Pan dcnuc Tid man
U derent, kmar de Infegrmme Wage
de dustcsndc Enge cg de kvidrendks
Fuglc mlcr faa lndcligt um al Esa
berenis Derligbcd
J Junius itete Den ursor un
hau fige, naar ban ein-r Tagen-J
Evangelium sJoh. 17. 1——ll.s mlcr
i Vønnm til Ein bimmclskr Faden
»Ja-g bar berliagfssrt diq me Jor
den«. Tet brnder frem i alle Jan-Z
uiidorlige Gerningek, naar lmn stil
ler Ztormen Von Eisen, naar kmn
immer de manqe Munde i Orfo
ncn, naar lmn oprwkkcr Lamm-k- ai
Grade-ri- Det mit-ries. imm- Inn
cvladcr fin Rest vg tacht im til Fol
krikarerne, im til Aposxlene, mi til
den Onkelte Tet aivet siki til Ken
de i Ziele fin Ztntke von Golqotbas
Kors, bvok dcsn bimmcslffe Kcrkligs
licd Haar i Toan til Znndcresks
erlse·
ca Mennefket faa Guds Hex-Tig
hed i Kristus: derfor bete-ges de,
derfor prises han fauledcs as Men
neskelæber: .,Saligt er det Liv, fom
bar dig og de Bwster sont du die
de.« (Luk. 11, 27). — Han lærte
dem Tom den, der hat Mndighed,
og jkke sont de skriftkloge.« lMatb.
7, 29) — »F Sandbed, dette Mens
neske var retfætdigt.« (Luk. 23, 47).
Tersor staat der sitt-ver »F ham
bot al Gaddommens Fylde legemi
list-« Gell. 2, 9).
Men Gab vil essen-, at hans Her
lighed stsl aubenbare sig genuem
Wonnefla- Oq det kan ske, thi Je
sus siser jo med Henblik m Apost
leim »Jet; er hernang i dem«
Dog, hvvtkedes steil dette blive
muligts Som Mel er i sig
sen-, fynes det taugt sum-m at ve
kc ist Eneflbillede as Werden end as
Wid. En Raskkc as Lidmskabcr
og snndige Lyfter, et Sind, der cr
buttiat til Vrede, en Zunge, der to
lrr ondt, et verdsligt Liv, dcst or dc
antoninger, man trækfer hos de
Neste Mennesker. Lg det ika blot
bog Vorm-o og Gudsfornasgtere
men selv om mange- af dem, der
mcncr sig at tut-re Krifth san dct
desværre sigos: »For eders Skyld
bespottes Guds Navn idlandt Hed
ningerne'«. Mom. 2, 24). Thj
Verdcn holder Øje med de Krismc
og fkal snart lkrgge Marke til, om
Liv og Bekendelse spater til hinan
den. Og deri hat Verden jo Not
Ja, man kan oel sich, at dct er en
af de gode Sider ved vor Tid, at
den ktæver at se Trer i dcns Ger
ninger. Der boc en stor Virkeligs
hedstrang i Tidenz man vil be
dsmme enhvet Sag efter det, den
udtetter, og nqvnlig kræver man
of de Mistue ikke Talemaader, men
noget qf det, Aposteleu tænket paa,
nagt han Mit-en ,,Gudsfrygten et
uyttiq til alle Ding og hat Forjæts
tells baade for det Liv, fom nu er,
og for det, fom komme-C (1, Tim.
4, 8).
Hvor en iaadau Gudsfrygt kom
mer ftem i ei Nenn-stellv, der aq
beubares Sud- Herliqhed.· Wen
W ster derbes, at vi holder os
m til Cad, faa han kan vitke
ist-mein os. Lisefom den moder
MWherlæktos,t-tmqn
permem elekter Strtmme kan le
se Kräften ft- ei Stab til et anbet
Rahab-s Arbejde for at dtage Men
nester til Ftelleren og rise Barm
hjektighed mop dem, der let-er pag
Sktzggesiden ckf Livet.
Det gælder da for os om altid at
holde es nær til Gut-, næk til Noa
den og Sandheden i Kristus Jesus,
vor Herre. Thi lom Stwtnnrcn
asbrydes. naar Ledningen er i Uors
den, fault-des kan Guds Kraft ilke
vitke i os, naar den aandelige Led
nlng ladet sig belnære af Werden oa
glidset dort fra Gud.
At holde sig net-r til Herren Lan
fke paa mange Maadek, — ved at
fcktte sig som Maria ved scelfcrens
Fod og lntte til lwert Ord, der nd
gaar as hans Mund, ved at knæle i
Tro ved hans Nadverbotd; det ske
gcnnem ethvert cerligt Arbejde paa
vor egen og paa andre Sjæles Sa
lixjgttelse, men Evangeliel offer as
l Tag færlig bcn til Bannen sont
den, der.bolder as i den lcvende
aandelige Forbindelse med Himlen
Zom Vi set Jesus aenncm lsele bang-—
Jordeliv, i aladc Lieblikke og i
angstinlde Timer. qivkr sig besn i
Bannen til sin bimmcllle Ruder og
dcrfra deutet de Vidunderlige Krwss
ter, bvorom bele banss Lin berrer
Vldnesbyrd, saaledes lkal vi lade
alle vore- Begætingksr, alle vors Be
kmnringer oa Samen al vor Stra
bcn osg Arbeidc komme item for
Gnd i Vsn Ia Paaloldelfe med
Takfigelfe Saa.vil vi agsaa mætkc
de binnnelske Kkæster gennemsttsmi
me vort Liv, og da vil End blivc
berliagfort gennem ask-«
Niget om Tidens
Fkihedskmv.
LIccxmcskkt er skabt til Fribed
Mcn kmad cr san MEde —- Ter
ma sank nan non-dem man-gis Zvar
tbj Tor dct snkcltc Mcnnssskics Bed
koimncndc cr dct fom ostvfi Lpnaas
elfen a-· et bestemt Inst-a dcst dreier
fia ein. Tet. der stam« Dom i ch
on, kaldcsr Zum Tvax1q. Da den aab
ne xscj til Maul-et kaldkr kmn Fri.
Ist-d. Tot samme aælder Jam
fundsklasfer og Zamfundslag, ja
disk can gwldcs bete Nationer sog
Verdensdech Men da Veje og
Maul krydser binanden faa under
liqt her i denne Ver-den san bliver
der ofte et Virvar, fom det ikke et
enhvesrs Sag at finde Rede i, og
Frihedskssterne lyder ikke al Tid i
Harmoni. men skaber ofte en sitt-—
rende Dissonant. Hvad den enc
kalder Frihed, kalder den enden
Trældom Men ikke desto mindre
ausser alle Fribeden Jeg stal i
det Efterfslgende faa Leiligbed til
at paavife bette nærtnetr. Skal man
des-for give en almengyldig Defini
tion of Frihed, en som alle vil gods
Lende, san man den blive nogeL som
den-m Frihed er Rettil selt
at beste-min- og uhindtet
at handle, som jeg fasset
Da vil det. Men kwis vi san
ones san langt« san kan esä heller ikfc
blive cnigc Um at Tølqes nd Immer-.
tbi vore Vese krndfcr. fom sagt. vaa
manqe Punkten og nach vi made-I
vaa Kkndsninaenm ftsder vi mod
bincmdcn —- Men nu begnndtc fcq
io med at Tige. at vi et fkabt til Fri
bcd Er oi da fkabt til FornirrinM
— anenlnnde Tor mna does-»
finde-S nagen som san qcrlde for
Fribrd sot alle udcsn Ilndtagrlfe,
der maa sindes en almengyldäa
Fribedside Kan oi derfor ikke ende
om den, faa man det verre, fordi, en
tcsn noglo of os eller vi alle er »kom
men bott fra den rette Fribedside
Men da Fribed er vor oprindelige
Brftemmelfe, og da den tillige er et
start Gode, ja det som giver Ad
gang til alle andre Goder, saa hat
deI meget at betyde for os, om vi
kan finde det rette. Oq at Tiden
er fuld af fqadonne Besten-heller
vil vel ingen nægte Nærvætende
er ogsaa et Forssg i den Retning,
Udfaldet faat faa Læfeten heb-m
me.
Jeg ssal for Tydeligheds Skyld
behandle Sagen fta to Synspunki
ter- stsnt disfe let flydet samtnen
ved mange Lejligheder, og detes
Veje ofte krydfer hin-indem Jeg
vil kalde det ene den politilke
Fripeds Synspunkt og del
endet den teligijse Fri
heds Syngpunkt· Zog hat
ofte htrt det. at man ille man sam
mmblcmde Politik os Religion
Men utter og atter blivet dei qjort
alligeveL pg dette bit ingen form
dre, da bess- Jdet io findet i sam
me diente- ssuam cjettr. sammt
M ou W Men. sen tit
seu W m sie sei-Mem i
de forige Tit-ers Sordell-, vg« de dan
neg under Kam-, fom Fortiden hat
skabt Tcite gælder Udenrigspolis
tik, og det gcelder Jndenrigspolitik.
Lad os bei-ragte dem hver for sig
Fribcdsskkavene gpr fig nemlig gast
dende i Udenrigsspolitiken ogfcm
Te flefte er enige om at prise Soejt
ferne for deres Ftihedskckrlighed
og for Mode-t, fom de udvifte un
»dek Lampe-ne mod Einig. Ligeles
Jdes prifer man Rederlændeknc for
del-es Fribcdskampe mod Spanier
ne. Man prssct ogsaa »Da forme
dc Eoloniet« for Kampene mod dct
engeleo Tyrani. Men Lin-ig.
Spanien og England beklaget fig.
Heller de givde det den Gang, over
fcpfcrtsigbed og Jndgkeb ·i des-es
Ejrndomskct Skulde de ikke have
Frihed til at ftyre del-es Ejendomf
Jkkc desto mindre prier vi Ftihes
den. Vi Dunste pkisek i Aar Ve
tcranerne. fom kasmpede for Son
derjnderncss Fribcd fra ch Mkc In
rani. Todte vi end Zlaget, var
Zagen doa lige ftor og Kmnpen ligc
modig og Edel. Men vakerne pri
scsr de seitende Hast-e. som frigjokdc
Hrrtugdsmmeme fra det danske To
tani. Man set-, bvcsr forikellige Br
gtcsbekne om Fkibed kan verre. Te
stxrcncde Statcr ausser Fribcsdf til
L
at beim-nun lwcm dck Ikal bo km
bnzmc ncdsasttcs MI. arbcjdc og band
lk inden bot-I Gmnfct Japans-scr
nis vristcs as sammt- iotc. States
for der-»s- lwltemodige Komp mod
Misftsrim mm noak de vil have
Jrilnsd til at liofkrttc iia i Stoteruc
U eklmche Eimdmn oq TUTTI-ds
ret. lac: Tiger ,,Uncle Sam« Nei.
Jan-tm- .,llnclc· Jena« hjalp Cu
bcmmie at ikiqsrc fia im dct spon
fke Tyrani. mcn Spanien nimm
at have Frilsed til at inm- sin Eim
dcni Nu iorlanqcr ..Unitcd Etatc—:s"
England oa Insllond Frilwd sm- dr
nsst Bot-gern til at bolwtth siq i
Molksiko on ndnnttc Londctss Rig
domsfilder, mesn Mrlsilanemc for
lanqer Fribisd til at otdnc finc Za
gen lom de synes —- anrta von iin
Munde-. Konstimtionaliitrtnc pans
den-s Maodc — og Udfaldet Moor-.
at Jntercssetnr. Maule-tun Reime
og Jdcscrnc lmdser bin-Juden oq sti
dcr mod binanden, medrnsks dot not
til inne-the og iidst blinkt hole-des
at Magten bestimmter lldsaldet en
tcn dette faa levnet Metsikaneme
im cllcr lian Frihcsd til at itka
eller slaas om iine Samst- Saale
dcs cr den internationalc Politik oq
laaledes virkek Fkihcdslmvcnc Lan
dene imcllem, oq der ist more For·
virring end noget anbet. Nam
mon det blinkt anderledeIJ — Naa
nagst er der meet det er sandt
Man et mindre Mystik-le i sitt-e
Krav og merk hinan-ne i finc Miss
fiteller. lksnt der er lidt upk at
Male af. Det indrsmmez oqlaa i
Tot-rieth at hvert Land butde have
Ret til at ltyte fine egne Sagen
mens det pqa den anden Side dog
man disclaims-, at der et ofte en
l.mq ch fra Tcorj til Vtaksiss
Polen er pariere-i og dklt Incllrm
Russland, Instland oa Lsttjcp oq
ingm a-· dcsm tkrnkcsr paa at sljpvcs
sit Amte Naar smnmo Ztommqnsk
findet fiq i at Statt-mi- paa Val
kanhalvøen men- Oq mer- stigm- sig
fm dct tnrkiskc Tumm, faa er dot
nsf ifko just as pure Frilusdskætlig
ln-d, men lige saa meqet as sammt
Grund, som Haar Kalveu faak Lov
at passe-. saa lastqu Laden, Tige
resn oqLIjsrncu er optaMt af at.
maale binandms Funke-, tbi den(
enc- taalek itko at den sanan order’
Kalt-m Nei, lad oære med at!
striqe faa bsit om Ovlnsningcns
og Humanitetens Magt og Guddoms
meliqbed, thi Egenkckklighed oq
Magtsyge tacht endnu som ofteft det
afgtrende Ord, oq Frygt for Ub
faldet as Forviklinger hæmmer Nan
mete end frihedskærlige og humani
Hmftm Socialisterne prisct rig
tig not alle Mcnneskers Brodersiab
og for-langer Afvasbning, men naar
for Ets. Palastes-ne komme-.- tilDans
mark og taqer de Radien som So
eialisterne ille vil have, faa er So
kialisternes Brodetftlelfe horte, og
der .ek vist ille ket langt fka den
radikale Soeialisme til Nihilisme
og Aue-kühne Wen nu Sommer
vi ganske naturlis til Judentigts
politikken og Krapenr. sym der mi
vec II
Selv om tiliyneladende Jus-Infe
svenser wider os hist og her, saa er
des bog i det state og hele let at
spare Udviklingen as de civiliferede
Landes Judenriqspolittl Den be
gondet est-tilde med Oldiideni U
dentigspslittt Sidstuævnte forme
be siq i Westen Tom Gedräng-kri
st, W thigvis igen Mer
Matt- oq Fristkelfesktise. Neu
bei var Iris oq Kris- hele W.
W Mit-etc sc ctsdknget fis
llkais-yea« den W w inm
"tit, M W sah i Wen
Dei M AM, at M M
fskie h W II W elle
folgte dem fom Tut-Ile- VerforT
sandt man few hos de for des-es
Frihedstætlighcd højt priste Gretc
tc, at to Tredjcdcle aller flere as
Landets Besolkning var Eil-wet- —
En underlig Frihcd, ikke sandtl —
Ton var itkc blot Zrihed fra frem
med Ang, mcn Frihed til at wranis
feke de«hja-1peløse, Tet famme Sy
stem findet vi i Rom, iom jo faa
cndte i Absolutjsth bvillet var
koniekvent not. Men selv i den to
merste Repubiik sandte-Z Siavcr og
Plebcjerne blev tilsidcfot og forurets
tot of Patricich Nu et Rom jo
ogiaa more betendt for sin Herste
syge end for sin Zrihedskcrklighed,
og det er »den Tviol were rct at
take om Romersindets Herstelyst end
at take om Nraskernes Fritzcdssind
Men bei var Kkigetie og den-s Jud
ilydclfe paa politiikc og sociale Lin
raadee, vi talte out. Krisenei blcv
vod at sortfasttc fig gennem Mididel—
wider-km staut man gennem denn-c
dog sit mcre ch for chdningcn
of Frieden mcd den-s System Tem
sknldtes Kristmdonunens Tom-blen
de Jndslndclso Tettc butde de vi
dc, com vil Frcd uden Religion
TM (Reljgi-onm) alrne give-r Men
ncsfcr Mast til at wjle Lidenftabeks
ne, og hvor de ikke tpjles, blivek der
ingen Frcd Men dct bleu nødvens
digvis Krigrnp Roms-error og Räd
dem fmn nudcde i dc Tiber-. TM
spores ollercdis dct uni- mId Mddcrnc
Der-es Opgave Var jo blandt andre
at forfvate de vwrgclsse Tidcn var
bleven more human. Kunst oq Vi
dcnfkab, Handel oq Jnduitri fou
til stsms Rest og Anseelie. Zelo
Kkiasfskolscn blcv merke kunstig km
indviklet, Smilket sum For-standen
mete- Maqt Pcm den mtden Side
tjcsnte Ksbxnasndcsms Vcngcy oq Pen
.1c et ou Magd som der Loch Hen
stm til. , Mcd Pcane tmde man lis
fc Krigcns til at vakctagcs oig forwar
sinc Rctmlwdet mcd Eos fom
Knbmwndmcks ogstorbumwztMang
tid mcd Venede Nettoa, og Haufe
ftwdetms sum de uns-it fmdtc blaudt
usbmandsssmndcns Revmsemamcr
Mcn Munncsscsr lssvek io doq til ftp-«
visnde N sidst m· Jordznd Modus-I
ter, og da Bomben-»mi- ved fidmj
af Kkiaisrtmandoaskfct 'blc-v fwrcså
Jotdbcsiddcske ou Agerdytfmh sen
11oksedc Jason der-es Mast Decier
den lange Ettjd tssrllcm Rdclm dir-.
YVorgekmt J Middclaldcmt liavdc
Wirken so tfllige stok vctdslig Magi,
og manch Biskocmcr tilhørtc den
fnrftclige ozi adeliac- Stand. Zim
lcdcss oofom de for den stattfkc Ne
csulutiou iaa oitts omtaltc tkcs Zum
dct i Abt-leu, den qcistlige Stand
og Votgrrimndeu tBymtc mcd Kav
masnchne i Spidsen). Fest Nessus
godt med alle disscs Stirnder. at
Spidscrms skulde vaske di- sinke-two
Hvad Kirer ungan- mum- fix
hct paa den katdlfke
Mcn fqa kam Nessus-stimm
Tcn fotknndte Sqmvittighedsfkjhed
og bævdede Mcnncstenes List-stil
ling for Guts, med stimme Rot og
samme- Asfvar ovetfor hom. Da
disk Ideek trtkngte iud felv i ka
tolsse Lande. Sau kam Bindi-r vg;
sysorgcre (fctbefdeme) i Tanket am
Iat de var ogha Nenn-steh oa ais
di« timdc frwve den-is Ret, Iq BUT-;
nich sxk vi de mmkkrmdc Max-kraus
sns desk Tot » Itdmtxingmk- skps
re Busch At disfe ikfc altid ksr lH
ge, ox at de jkke altid og vaa hin-n
Im -«-k liqe klart Manche sigci sig
Mr J en Verdcsn som note-Z sin
drgs sJ Freumang oq Reaktion,
Knudikab og Unwettle Eclooposs
kclfc »ij Selviskbcd mellem hinandcsn
on txt i iælsom Blandikm, oq di
ftcmkaldet voldsonune Vrndningcr
oa Lsnvæltninqer. Man Umstän
grn cr foregaaet, Resultatet rr ber
og dcst bestaar deri, at Flcrtallet
made-r. Mrn vel at masrkh Flet
tallrt behufka of Jdeerne, og Ide
ctne bar sine Skabere og Tale-Inmit,
og disse ex igen de beteiligt-. Saa
nu er det ikke blot Flertallets Iid,
men det er tillige Falles-terms og
Falle-soran (Demagogemes)
Tit-. Neu Motiverne, det der in
dekst inde drivet og vitket, et as to
Mags, iom er hinanden siik modfat
te. De et enten Egeukætligheden
med denslelvistesirav eller den ur
gcskmnttige Kmlighed til Jdeen med
dens Selvopoftelir. Qg her sons
qaar Brydningen fremdeles. Abso
lutismeug Tage et takt. Enevoldsi
herredtmme findet tun of Nat-n.
Zaun over alle Nuösete maa tand
ftre fis med sine Onkler oq andre
Herrn-, M med Kardinalet og
Bistoppet —- oq set et de to til
bagcblevue Siedet-, hvor der findet
Nester as Absolutitmr. Jll- sag
med OIWM elle- Weh-mutet
af de fu. Bel et i de modern
Stater Adel-n- Most fom Adel hm
eins-, ums Im tubu- Kapitolm i
Siedet M M wlitisie Omb
ntnget Motte- sic beric- mere da
mer- M g M mecem Ml
II IM, W IMIW
og Llrbejderen. Her i Amerika fin
dcss jo flet ingen Adel, men vi hat
Verdens klarste, dygiigfles og flefle
Kapitalisten Og Kapitalisterne
llaar sig samtnen oni. dates Inte
resfet, faavel sont Akbejderne am
sinc. Aaerdytkeren liddcr meft to
lig, slsnt han maa Male iin Dei as
Gilde-t, entrn dct faa er Kapitalisten
Tom vinder Streite-m ellet det er
Arbeit-erexi. Men fidcn lmn betalct
indirekte. og fiden han hat not til
lmge at leve af, saa belymker dct
ham i chlcn ille nieset hvcm der
vindcr i Sttiden. Men met-e og
merk denioltaiilk blinkt- Tanlegani
gen over den hcle Beiden· Alle vil
have Frihed, en faadan Fkiihed,
sont kan Fremme end Sirt-interes
ier. og dei or fix-oldan man tagers
ret megcst Hensyn til den andan T
Mrn Kendsaerningcn et don, at mcsi
dcns vi citcr Lovens Vogftav hat«
Flcrtalsityte, iaa hat vi i Vikleligs
lieben Zaaialssnjre, i hvcrt Fald
avmseicndc Kapitalist lmr den
not-sie Magi. Dei bin-de der-for
cgrntlig itkc nndre nagt-n, at Socias
lisincsn wisse-r Den er jo Kapita«
lismcns direkte Modlcktiiiim. En
andcn Sag er det, am dei vil blioc
bedro, naat den kommst til Mag
trn — hol-:- dcn lanmict det. lld
viklitmcn inne-s at naa den Vei.
Bknchr Kapitalismcn Nnatbnd san
nor Zocialismcn dct ogfaa, og der
er iiældcnt mmet vnndct vcd at san
mange Dem-r i Siedet for fan, oq
blivck de mange Tnmnmsr. san bli
oct Forboldct rent ntaalcligt. Tot
virrstc vcd Eocialismcn er, at den
belle ikke vil bøjc sig for Religio
nens Magi. En of dem ønfkcdc jo
at se den Ton. Ja den sidfte Konge
blcv basngt i den fidste Vrwsts Int
1nc, cllet mcmsscs var det omvendt,
ins-n bot igsr nel mindre til Sauen
da dct wild-c bline Enden poa dem
Essen-Ic- Tc fccstcs ndtknkkkt fig vol
Ists san mat, nie-n de ist more ellck
miner Born as fannne Rand Nu
sur M must-ten Konka cller Pras
72.«n nltid onst-et, som di- ssulde verke,
nnn For iaa nidt sont Kotigen re
mnsfcntscrcr Wo ou Orden on Pras
snsn krummer Mcnnisikcaandens dy
.·-.-s: an og Trang. iaa cr de bog
qo nundvmrligc i et Faulbrut-, hvok
du ital staa vol til. Tet, Zorn-lis
nnsn Kinder Paa, san i lpvcsrt Feld if
fe snlde PladscrnxU om de blev tonl
nns. ·
Hund tmsngrt vi scm til under alt
drtte Bis-vord- sdvor et drt Univer
snltniddeL sont san læge Jan-fun
drtz Vwii on Zum-? —- Jeg sonder
knn set: Jesus mismgx Han tout
sfkis for at lade fig time-,A men for at
fix-ne Hans Lovbud lydct paa at
ger mod andre-, iotn vi vil, at de
ital got-e mod os. , Han Wer-: »Sa
limskcssrdet,hcllck at give end at ta
ge«. san fotkynder Zeig-reife fta
Egenfcrrlighedens, Selvisthedens og
:Lidwikabcsknes Mast —- Horn-for
Im itke optette et politis! Paris for
han« — Ja, soadanne Fokfsg go
res jo del-Fis. Dersor hat vi fac
danm Vorm-r sum Prolnlsjtiomszmc
og den trink-liqu Zocialissmu Man
de er for san-rote til at nnnmc lmni
og de endet tin-d at man vil gen
Kristnö til Zocialjsi ell» Pwhilsitir
nist. Ist er ucl nol hoc- dcn iaa
loldtc kristelige Zerfall-Linie at For
lnacst tmdksr sitt-sich ins-n Nu,
lanlich lsor man Mc dlnndr Politi
og Noli-non samtnen. Tcskimod
lau animi- ftaa sou- Baqgkund lot
et nolitilk Partipr Platimn on
Oandlingisk Im iiqer. lmn inn as
te.dct, mnct iig til det. Tmtwd
er ilke laut, at lmn staat i ct fau
dant For-hold til noget Parti. Hom
Katholicismen et madendiz inmi
ves del not, inen Virlcligliedcn
nsanglck i dc fix-ins Klio-lle Da
den latollfe Kirtc bar io brgaact
utallige chrgreb i Krisis Mian
Tag man det indksnnncs:» at drt cst
like blot Ovetgreb, den hat be
gin-et- Het i Canada hat den for
Eis. gjort Plads til Religionkn i
Bat-neues lindekvisning. Tot tun
not være, at den blot ins-nie Wind-:
fot lig selv, men den hat ogiaa and-T
net Pladfen for andre, og Ideen
om Pladsein ja devrndigheden al
Religionen pas dette Omtaade »
. in
Ei Mennesie uden Religion, dct
vil jo iige, uden Stiendelic of iin
Sieben-, fin Frelier. lin Horn-, man
ntdvendigvis i lidste Jnitans blivcs
et ilet Mennelke, en llei Berge-r og
en ilet Politikler. Hele- hans Syn
paa Livet og Tilvckrclien er vrangt,
on detior man han Politik ind
simnie fis til Efterlnak ellerVrangi
bed. Duft-r trænget vi til sti
ltns i Politlseth Mc lom Partihsd
ding, men iom Bogen-nd der iet
mer Jdeerne, for-net Sindet og viier
Beten under Jdeernet Mittelst.
Neu lau man det we den ritte
Usc Mist-, es ice et lockt-ZU
W si bem. Dei-ist
M «- Ie all-U- W
sku vll its atte- M M CI
FAMWAD BRANVMAWSXI KOLONL
dunan country c.u11··oinn.4f
et beliggmde 30 Mil notcl for Fuss-Ia Bisdgte Jnnl for lefnlfa sö til 7 halb-st
aiagesr. Umfer Fragt og Unmenge-L 400 Familie-r hu- kisbt for Ajan her i
de Ifdsto 18 Mil. Kadix-» for Not 8125 Aste-L kmn Ins-Hei kssttes Vilktuuc Gods
Ast-mer sank-I skiiv i Usskcs Jlocjssnvpmnl est-T illuisrsnt II--iskrinshs- til;
c. PKlLIPsSN, 5651 shasfssr Aw-» Osklsa0, csllf.
SYD DA KOTA.
Jeg lmts tjl Snlg Inigtlmrt ParmlomL Insorpxm kan avlks Alsd
ss, Maja og Fragt. ng hvurpmi kan holde-s Rthk lcmsg og Neste-«
Nivnsed godt Markt-C Kjrke ng Slcolsx Rknndinavisk Koloni
Prjs NO pr. Acns ssg Ewier skriv til mig klag.
ALKIKT CUNDZRSON. PIZRUL sOVTK DÄKOTA.
Et uyt større
Lautlomraacle
et nyltg sf Ists-Hm Niswsn udlagt i Stzskkesr Im 5-——10---15
Acres og «pad. Minder » heljggisndis ,mi.«lls-m de ti) start-es
dank-ke- Kolimjer i ()1·s-g«n. neinlig Junthon lIiUs ug Busens-.
op mod Pscific lljghxmy Lands-: »r- »so-l strket ng of tue-ges
rtg Kvslit(-t. De-: sgnisr Fig nsl sur llnwsisyrkning l«’rugt.
Bin-, Mejeridrjft og sl Anders Formdrift
Undssrtegncsdes bar mwstsgist Halm-i af slssttss Hemde-n
hu- ri Land os- Pnrmo nnsr ind ins-il list-«
Pot- nasrmere I.«n(iiirrs-t1)ing ti!gl(rjx-.
WILLÄMZTTI RZAL ssTÄTs co.
W. k. Niobe-m sec.
Junctjoa c’it)·. Orwnkk
- - - - - - - - -----------------W
intended at Politik sg Religion der
ikle nioknnftig samtnendlandes
Men ligeiom der er en lallt Ildikils
lelle nsellem dein, saaledes er dei
euiiaa en falsl Zannuendlanding ai
den-. Jeg paavifte ist-, at den
sandt Sted im Palitiikens Eide, leg
ital feel-ge at eile, at den oqsaa
forekdmmer lka rellgiosd Side. —
Tiden et ja nentlig suld wl Frilwdiss
flraaL Tet lydek im san mange
Eider og i saa iowirret Plandnw
at det bar soroikret Hart-laufen ost
saa lios niange as Knien-:- »Na-nd
faa de rauher i med itden tet at vi
de, lmad det betndek, ellet lwor del
biet-er den« —- Enlwet ital have-il
Zanwittiadedefriltedl Dei er belti
nd ret. — Enhvcr llal bave Lov at
folge iiiI Lockbevisniugl Tot er·
sdtnme Tider ret an somnie Tidekj
galt. Tet limde io neinlig lmsndes
at en Mand, sein gik i Markt-, vat«
overbenist am, at ban gis mad Wiss
Inedens ltan gil mad Best. Ilu
lnnde det hændcy at han over-take
andre til at lslge sin Ovekdevisning.
men liden ban lelv gil vild, laa
ist-te han de andre vild aalaa An-»
dekles med Samvittiglpedeih den kan;
nol lage feil i entelte Ztylkeic nienI
i det state on fiele pegek den den
rette Ves, og tun ved at islae den i
aaak man fkeni til dct rette wild-Z »
lot-hold. Tet. man kalder Overbes
visning. et icle næt laa litten· Ini»
dcls lan den sont paavilt viere rent·
galt vendt, dels er den alte mer«-;
Mangel paa Lverdevigning end vir
kelig cvekbevisning, men den lal
det sig laaledes alligevel. Der var
paa Kristi Tid nogle Leere-te — og
det« ven- inange as dem — fein inn
tes at vkrre ovckbevift am, at de
sit til Himlew nien Kristus lande,
nt do »Ist m www-, og nun uukosc
doq Dido det, Nu er der in riqtias
not nqh i von Tom-, sont nscnisr
at hon vidste ikke riatia Udkfid
jdekfok er de- ovcrbrvjsi ons, at der
»ich or noqct dclvrdc til Sinn tol
tcs m bandccdr, som er der en per
fonlig Djævel til, nie-n de er over
bcsviste om drt modiatte. Jca vil
blot bcnftillr til Tomuftiqe anc
stor, bot-m dkt mt vol san Imm- un
das-at de Fokbold niest« grundiaL
og Vvis chrbcsnisnitm disk-for ck
den most vaalideliaeY Sau ck der
igen den-, iom sicut-, at Krisis-s ds
dc for Verdens Sinn-, og andre er
overbcvist om det mal-satte Sclv
faqde ban, at ban giotde det, thi
lvan sagt-c, at han aav sit Liv M
Genltsnina. Og hvotlcdcsc
kan der vaste Tale om at mal-ic
dkt, der Mc er tobt. Desuden et;
den bibelfke Opfatelfe of dettc crd
klutt not, og bei er liqesaa statt, at
Kristuö brugte Ordet i sammcs Ve
mdning, sont des cllets fotckonnncr
i Bis-echt Tesudrn lovede ban si
ne Apostle Anat-m Tom Null-e gsre
bit-se Fing endnu met-e klare for
dem, end han felv efter Tiden vg
Omsiændighedetm kunde, og de is
ler vikkeliq iydeliqt not am den
Tim. Wen iom fast, Overbevisi
ningerne syms at vare met-satte
Noqle et overbevist om hanc Gub
dom, andre synes at me werbe
vist om det modfattr. Nost- et
overbevist m, at kmt m im arme
Syadm at tut-We Forsmäusnh
Im Im those Moer der head
var Und og Mand, stelle-S Inan; an
sdnf sigcn at nnat de tag««r lmcn tll
Eli-c11n-cl. lmr do not. Sc, dct var
noglc of de vigtiqftc Uovckenisftcmi
tnclier. Man nn kotnmer det mat
lelige, hvad erhcdslwklighedcn Og
Fkihedslrovrt nnganr.
Te, der forman Jesus Kristall
sont Gnd og Mand, disk vesd fin
Tod gjorde Fyldcst for Vordem-z
Sond, alcrdcsk lig i vor-« Tssgc over
den Erim-d do neu-, til nlnndtet at
sortyndcs nam. Dr andre« tlager
over, at de ich fin- de sprin- bliocr
nndt sag tilstomst Fkibcd til at for
tnndc den-s Lockbsviisnnw Noglc
glæder sig over Ztihedcn til at tro
paa Syndetncss Zorladelsc vcd sein
Blut-, ande tlaqer over, at man
ilke vil tilladc dem Fribcd til at
tro oq format-c at man blivet fa
ligc vcd egnc Gewinne-, »blot man
got sit bcdste«· Zonnne glædek lig
over Ftilzcden til at time den Kri
stns, sont blcv stetnstillet of den
gantle Arke-, Ftihed til at holde fast
pao ,,Tognseknc« og til at leve paa .
dem; andre kluger over Dogtncrnes
Lasnler on Tot-and og de mal-er
paa Frihcd, Frilnsd og men- Frihedl
Nu konan det jo an paa, lwad
ntan tatst-tat ved Krittel-. Section-·
tiglnsdsfrilted bsk hast-ch, dct blev
vi jo enige otn. cverbevisningens
Frihed bit ogfaa agtet Men her
er det, det knibcr med at blive eniq
ocn, hvad der ek vieleng Oper-denkt
nina, og hvad der et indbildh dek
ncklt ont den er tot ellek vkang. ca
dct lnilnsk ntcd at blive enig ant,
hvot vidt oq hvot nhindket vi fqu
have Lov til at fotknnve enhver
Tim, fotn vi iigck et vor cverbes
visning. Vi findet i vorc Tage
Month for ikle at tale otn Minder,
ocr owmnng vom-r i mmct staut
Vonzx mcn sont lmjlndt maer paa
Frihed til at Vcnde ou oq ncd
tude xnm Luther Da Paulus- oq Pr
usr m Krismss Mo, m nam- de illc
Haar Wo til ulsindnst at usw dem,
san tale de on- Tomtwbundcthed,
Snævethed, Tsnnnelygc, og jeg ved
ille l)vad. Nei, Bibel-, ligcsr de, er
Isdens Laien. oq Fkihcd vil vi have
Lg san plain-er de verl.
Mcn le m- bec kaste· ch liger
at Mist-is er Wid; du liger. at
dct qjorde han illa Jeg liger. estM
den der illH Trer vil antage den «
KrisnnL som jea loklyudck, gaok
til Helvcde; du sich, at del ask
han illa Nu lunde laadan noch
lerner lom at vf beuge toq leit.
Mcn del vil jo ingen of os indrsms
me. Sau nach vi til at indksms
nie-, at en al os lnver. Men lau
bljvck Epsmsmaalel dctte. Slal
Sandhrden oa Lsgnen nyde lam
mc Ret? Slal Krisms og chwelcn
have lamme Rot til at ovektale og
lebe Falk, lamme Frilked l alle
Stalle-? Tette vil jeq bebe dls
ovekvele næste Gang, du« kluger
over Mangel paa Ikllind hoc mls
ovcklor dlg. En Ting hat vl begge
ligc Frihed til, det lud-immer fes
dia, neinllg til at bestimmte es lot
eller inwd den vitkellqe Muth
naat hcm llgetk »Kom»
Wen nu bat leg vist Esset Mks
Ikihed not l Das til at tat-. ellet z
fktivez am vor Tlds IWIMI
sm- pdlitllle so tells-W VI sp
Wlkc fptMIUM.MUIIJ'
