Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 3, 1914)
III-ty Fire Veninder. - Fta Engellk ved Sigm (Fortiat).. De beste og lwrte H dissie to, Marien og NntlH — ioin Fell med den-s Lplnsning og Damiette upd vendigvis man liere pas et godt Foredrag. Men det udtettede ogian nieset og havde saadkmne Folget-, ioni iiklert vilde kunne sum-es langt ude i Fremtiden. Tlii dn Rutli iokdnbet i Tonter gik der-im iagde hun: »Tet er den rette Munde at leere at leve i Sand hed Der tun komme forikellige Tideiy og Provelieme oa Erfarinaerne lunne vnste feststellige for de fortkom ge Menneitm inen Liriet niaa viere det samme· Det er ikte Tid til at leve en halv Kristendoin eller drive Ti den dort Jea vil vasre en aivorlig Akistcm for at jea like ital bona-re det heilige Nonn, jeq biet-er ioin Guds. Vani. « Marien vendte iit Ansigt um til den nnden Side, idet hun ikke vilde viie hende, iom efter hendes Mening ille kendte noget bedre end at ilutte iig til et Wenig hedsfamiund, tin Beim-gelie; men hun tasntte ligeledesx »Den Kraft, sont satte den Mond i Stand til at leve det Liv, lmn giorde, vor i Sandlied en Wids Kraft Altioa man det viere iandt End nma vare i Sant fimd med nmnge ai de Wie-messen iocn lmr levet. Man han er det endnn, og mon jeg kan blive en af dem? Jeq ved ikke rigtig, oni det ftnlde veere Melodei-, at det tun er noqle enlelte Wonne-steh der liar itinnet ian nogle ftoke Lys her i Beiden, og saa er de goaet dort for at faa der-es Løn derfor.« Lin Elterniiddonen blen Hintlen nieget Wertmi ken, m der icildt en sin. Vedholdende Ztøvrean Noqet ist Eiteriniddnqsmsdet find Marien i Teltdøren og scia paa den. »Im viide gerne lien og linke den Or. Samt-d« inqde inni. »Im ton tirnte utiq, bvorledeis lmn ier nd. en lnsad imns Ænme vil vers-ex men ieg er alligevel nnsgerria ester at ie, lworledes lian vil behandle det, og iaa lonnnek Rennen og hindter sing-« »Hm- dn ikte von-et san leenqe i Thomaqu at du ·bar lasrt den ferne Vetinaelie for nt viere bei-, aldrig at blive hjennue for Regnens Stnld?« spnrgte Flog-in Marion sna iorbnniet vna den ljlle Mast-, iom nat i Frei-d nie-d at time hinloscher Paa, en spnmte liege ina forlmyieu »Vi! du virkeiia qaa nd, Flositi2 Tet renner alt for itwtit.« «-dmd gen- det'.-« spart-de Flog-so. »Im nor RegnllmL Olnlolclnsr on Vanile oq slnlde det renne altfor ftasrlt, can jea lobe lten til et Telt.«" »Wie du var ltiennne. nilde dn nldtig tasnle tnm nt gna i Kikte i et saadnnt Weit-, ovetltovedet lmr fest aldrig let dia. Flog-in thilsletn acta nd i Regnvejr, jeg mente, at du ven- bange for at foa dit Tsi sdelagt.« »Det var, lot-di ieg ikte bat-de noget sdelaat at lage paa," fvarede Flosln muntert: ,,1nen nn er den Vonlleliqlted rnddek as Veien, im lmk odeloqt to Klo ler i den Tid sen lmr nasret ber: den ene lan qnnite nodt mm an lot Fretntiden til dtmrligt Von-, en sna lnart jea lotnntek ltiem, llal im lmve en Neqnvejrss drast. Kotn nn, det er Tid at ana.« . »Im tret-, at fett er dnm not til at lade tniq over tnle,« logde Marien tsvende, »tln ieq trot, at det vil blive flenct Nemater Inen da leg ek nødt til at san ud hjetntne, enten det regnet-, eller Solon flinnk, san ieq ligelna godt ask det her· Men lwis det var en Me niglted al agtvasrdige By·Ktifttte, i Stedet lot nogle ovekspændte Mennessek, vilde man ille le san mange nde.« Der var imidlertid manqe Hundreder ude, on der lok blev det vanstrligt for vore Veninder at san noqle qudfey oq Talen hellstes under mange Forbindringer og Vanlkellgheder. For det spielte regnede det, ilke saadan en rigtig Skylreqn, lom lnakt knnde aske det as med et Friluftsmtdex men en fortvivlet Stanke-gn, sont as og til onlivedes af nogle stærke Regndraaber, imst ved der var en ltadig Staaen op og Sinnen ned at Bekannten Der var en ltadig Neffen lig og Flntten om part Stolene, for at de melt new-se Mennelter tun de komme forbi l Sljul for Negnen, og de. locn blen, singe-de ftadigt op paa Himlen for at se, hvad det blev til, om Nennen boldt op, eller det flulde vedbline at regne. — . Bote Veninder lmvde en dankqu Plads, tln sent iom de kein, ntaatte de tage til Takte med, hvad de tun de lan, on det blev nogle Pladfet temmelig langt fra Tale-ren, medens dekes Opmmklomlted ovtoges ftadig mod deres Villie as den bestandiac Forandrinq nted Pa taplnerne, hvad der havde til Fier at Marien todte Tnoltnodlqheden og opgav helt Fort-get paa at here eltek. Hvis hun itle tillældlqvis var kommen til at le, hvor optncerklotnt Flossn lnttede til bvert Ord, Tale ren lande, var hun lillert ille bleven til Slntningem thi tll Trods for de ltadlqe Forltytreller indluqede hun med Begmlighed hvert Ord, der landes, oq Mærion nænnede der-for ikke at iorltyrke hende oq lokellaa at qna hieni, samtidlg med at hun lkannnede llq ved at handle include-. " Tot var itle laa holt bebaut-Hat for den oplnftts Mation Wilbur at maatte tut-kommen at den lillcs, dum me Flosly Ssiplen havde mete Interesse end hun lelv for Foredkaget. Men da bun nu l dct lich var klop lagt til qt hske eilest-, hengav bun sig til tin Zwillings fornsjelle ckt ltuderc de omltiimsiddcndes Anstatt-r oa Minespih indtil pludlclig noale Qrd attek gjorde Man paa bendcs Opmærklomhed. Taler-en bat-de talt siq vatm, oa der var von en Gang blevcn laa still-, at hun tndclth tunde lwkclwcrt Ord, han fagde. Eiter alt at damme var ban midt i rn Historie-, lworaf lmn ikke lmvde lwrt Branndcllcnx tbi dct var die-sc Ord, lqu valte bendcss merrtfomtnsd: »Du moa ilte unt-du kme Fader,« bad Das-Wut .,tl)l i Alten cr im has Jesus, og lau flal im liac til hom, at du hat gjort, lwad du kunde for at fsrc mig til han« « Var det ille et fksnt Witwe-sber del-te Vorn qav iln FadetJ Floslys Kinder brcendte, og hendcs Hinr fttaalkde at Begeistrina, medens bun i al Hemmeliabcd ttrkede et Par Tqarer of, og hun befluttedc at lcve includes at et dsende Menneltc ogfaa tunde fig am heade »Jeg flal flge tll Jesus, at du hat giort alt lot « at fir- mlq til ham.« Men hvgp tm du, at dlsle Orts windet-e Marien omf J et Nu gis holdes Tause- tilbage til hin qamle ialdeiasldige Hatte-, der bei-pedes as den gamle, udtcerede Mand, i de luvllidte silcedeh og med de graa Haar, der var erhvervede paa Netfcerdigheds Veje. Denne Mand, som var hendes Faden hendes eneite Ven, iom indbeiattede bendes Erindting om Kætlighed og Omiorg gennem de mange Aar, hun iaa hom, da han laa for Dsdem og hans iidite Ord til hende var: »Gut-d itke, mit Bam, — Faders egen lille Ma rion, jeg gaat ja til Jesus. Om lidt er jeg hos ham. eg jeg vil fige til ham, at jeg bar gjort alt for at iaa min lille Pige med mig.« Den velfignede gainle Faderl Trods sin Alderdom og Syaghed havde han fotlsgt at viie hende den eneite Bei til Salighed, —- Jeins ielv, —- og han var iaa sil lek paa, at hun vilde tin paa den samme Frelser som han. Men hvorledes havde hun levet? Saaledes, at hun nu var langt, langt harte. Og dog havde Guds gode Helligaand legt efter hende og kaldet ad hende i disie mange Aar, trods al hendes Tvivb al hendes Ligegyldickbed og erklækede Ventra, ja kam den nn ikle den Eitermiddag i Ehautauqua og mindede hende paa ny om hendes Fadets sidite Ord? Hnn havde ofte tætikt paa dem og grundet over dem, og man lnnde paa en vis Maade lige, at de aldrig havde vasret hende nde ai Tanke Himrfor de netap llnlde komme igen nu med den bestemte Følelse for hende, at alt, hvad bun harte-, var Sandhed, Guds egea vitlelige, uforanderlige Sandhed, og i den Grad over bevise liende derein, iaa bun maatte sigez «Jeg, som var blind, ier nn,« kmarior dette itnlde ike netop nn, ved jeg itle . Og bvoriok He· Hazard netop blev brugt ai Gnd iom Redslabet til at aabenbare liende dette, ved ji«-J heller illa-Maasse ban, ier han besteg Taleritolem havde bedet ani, at lians lsiernina hin regnfnlde Eilet middag paa nagen Maade maatte blive til Velssjgnelfc iar en eller anden Sonder. Muligvis var dette Evaret Paa band Ven, —— ulmrt ea niet af liam felv, sont man "zjen et Ersar paa vore Banner er, aa doa ndebliver Sparet ikke Jea oed itte, lwariok det er saaledes; men ieg ded. at Marien lnilkende lande: »L, Faden Faden bei-J din Gud og din Ftelser vil lijcelpe mig, vil jea feesan at komme til han« Tet var nn liendes Maade at give de gamle Ord lldtrnl: »Hei-ke- jeg trat, hinle min Vantre.« La ieg Ded, at der staat streuen »Ealiae ere de bede, sont da i Herren ita nu af Ja, siaer Jlandem de sinlle ljvile ira deres Moll-Imme liglieder, tlii del-es Gerninger folge med dem.« Tet var lernten Aar fideik, at den gamle, trastte Fader var laat til Heile fra iit Akbejde, og her inlgte nu liang Nerninger l1am. Lg dog sagde Or. Hazard, da han ail ira Talerftolem »Der var til inan Ratte at tale i et iaadant Regu veir med Udiigt til, at det kunde blive vierte, lwad Lie blil der stulde viere. Det var nmnligt, at Fall knnde list-e eitel-, det vilde have væket bedte at ailyie Mødet.«' Han vidite intet og oil cnaaite eller itke iaa noget at vide set den state Tag, da Hier-leis- lønliaite Tonlei ikal k1aln·t1bares. iiiiiiii -8-X s Il Ufnldendt Musik Eturc Folger sit dcnuc Regumsjrszseftcrmtddaq feuc rc twn for Marion, medcnizs Ein-its maattc fort-ge at slippts saa lcts imsnuem den sont muliqt Thi dettcs at virus i Clmutauqna og the at lmvc noact mcd dct ann dcltuc Lin at Hutte var i og fok sig on ny Stilling, og lmn saltc sig ftadiq more og more etw. Marion brugtc iin Egenfkab iom Reforcsut som et Pauskud for at komme med sclv til de Moder, twok hun ikte tog Reformen og da Flossn og Rutb tilmod var tagct til Mat)villc, von drcde fault-des det vildsarne Faun sont her var midt i Faarrfoldcm men iom alligcvisl ikkc vildo vcrrc i den« cnc om overladt til sig sclv for at finde fig lidt Mor skab. · J Eiter at Marion bavde forladt hcndc, foretrak tum at bei-ge Clmutauquas Musenm, hvor lmu tilbmgte noale behagelige Time-r, ja bun sustede sig nasppc ct bedre Steh. Hun gik rundt og eftersaa alting: Bogen Male-riet og Kort foruden mange andre chærdighesder. og da Klottcn taugt om lasngc ringede ud, git hun bott nie-d den bebagelige Fslelfe, at hun bedkc cnd an dre bavde forstaaet at vælqe et roligt Tilflugtsstrd i Stcdct for at sidde sont Tilbsrcr i on tæt patkct For satnling. Tn lnm loin nd af Muse-et, nik lnm ned ad seien an betragtede de nsange Mennefler, sont satitledt-5, oq da lnm laa de tastte Etater. ønflede lntn, at lntn lnwde haft et Votum-n for at se, lwad seerlint der trat laa mange Mennesker nd. Endelia ester at lnm var bleer pnfset oq findt til alle Sidety naaede lnm ned til Landqanqebroem hour der laa et flagfmyllet Stib, ombotd pan lwillet der her slede livlig Travlhed, et lydeligt Tegn paa, at det otn lidt vilde lægge ud sra Land. Her nede syntes Men nefkeilaren at væte bleven san floh som hun ikle havde let den spr. Efter alt at dønnne maatte her veere noget lwtligt paa Fasrde Hnn bnnede fia Bei qennent Stim len, og pludfelia hsrte hun en prwgtig Sang rnnge gennem Lasten, hvilken hnn genkendte som Negertorets. Dem var en ftor Ooekrastelle for l)ende; thi lnm findede sig ved at here dem iqen, on of denne Grund tillod hun, at de niange Menneskee pnffede til ncnde og flubbede iig ftem fta alle Süden faa at hun hvert Øjeblil kom til et Sied, bvor lnm lunde le og lnsre bedre, og lwor del var umnliqt jor lpende at fliope fra· Det var en Asskedsfann, meet fang, og det med en faadan Jnderlinbed on Intelfo at det var umuligt at hat-e derpaa nden at blive renen nted af Tonerneg Fnlde on Jndvold. Den Munde-, lworuna Fall stimlede sank men for at here og se, vpr panfaldende for Eritis-, on lmn sormodede strafe, at det var for nogen fast-liq, at her ljoldtes Afsledszmode Denne lpendes Formods ninn sit snart efter i Opfnldelle: tbi Professor Sherwin besten plndlelin en Stol on boldt en lijektelin Asskedstas le; nennem hvert Ord og hver Soetning cyer bans flo re, varme Hier-Mag »Jea er nødt til at reife bott, spr de nelfignede Elmntanauaiwder er farbl,« laqde ban, »og det er i Sandbed med Bebt-Mk at jeg reflex- herfra, tbi leg Mer, at her er mange Anlednlnger til at note et Ar befve for Herren, og jeg bar Me besytiet dem,.lom ieg lknlde. Og bog er der Lysgllmt l denne Ssrgmodigs bed, ihl jea vol-, at del Urhede II jeg tm like mere kan gere, vil alligevel blive gjort. Jeg de en Gang soran mit Orgel og sorsegte at give en Tonle. sont be ede i mit Hierte, Udtryk, men jeg var ikke i Stand dettil. Jeg vidste, hvad jeg vilde, og jeg vidste, at jeg havde den i mit Hoved, men jeg kunde ikke give sden Udtryt, som jeg onskede det. Da kom i det samme en beremt Organist hen til mig og betragtede min Musik. »Kat: Te itke spille denne Melodi, hvor jeg nu holder op2« spnrgte jeg, ,,og suldende den saaledes, sont Jeg netop vil have det. Jeg kan ikke give den det rig tige lldtryk. Forstaar De, hvad jeg vil have stem?« ,,Maaske jeg forstaar det,« svarede han og anbragte iine Zingre ovenpaa mine, netop paa de samtne Tan genter, som min Haand bereut-, medens jeg hurtigt rejs ste tnia sra Lrglet og trak mig helt tilbage. Organislen iatte sig i Stedet sor paa min Plads, og Musikken bru ste frem. Det var min Melodi, sont jeg blot ikke kun de iaa frem; nten en anden spillede den for mig. Saa ledes vil det ostaa blive med Hensyn til mit· Arbejde her; jeg tan have sorsejlet mangt og meget idet Arbejs de, sont jeg søgte at gøre her; men den store Vingaardss herre trieder i mit Sted, og det er min Von og mit Haaly at han vil leegge sin mcegtige Haand paa mit niuldendte Vcerk her, faa at jeg kan se det fuldkommet i Hitnlen.« Var der egentlig noget i disse simple, jcevne Ord soni lnnde bringe Taarerne i Euries Zitte? Hnn kend te so ikke Professor Sl)ertvin, — det vil sige, hnn var aldria bleven vreesenteret sor l)am, —- men hun bade lsert ltatn sange, hun liavde hørt bam bede, og lnm bavde tnødt ham paa Veien oa svurgt baut, bvor Son dagsfkoleteksten stod: hatt havde til Dels vejledt hende, iaa at lnin sit Lnst til at søge videre, bvorved bun traf Rreken Nider, og ved at trcesse hende, lsavde hun saaet Lnit til at stndere et troende Menneskes Liv. Var det te en ai Professor Sberwins nsnldendte Melodien-, som ltan sknlde made fuldkonnnet i HimlenP , Cn underlig Følelse greb Eurie ved denne Danke ia en met-ten nimodstaaelig Lwngsel ester at kende mere til denne Jndilndelse, eller lwad Navn hnn nn stulde give det, sotn rørte alle-I- Hserter, og giorde, at Men nester, der kun ltavde kendt binanden i en llge, kunde iige Rarvel med Taarer i Linene og paa satntne Tid med et lykkeligt SmiL naar de talte, snldt sorvisset om et iretntidigt Mode i Herligbed og Glrede Professor Eltrrwinss Ekib lnade ira Land og sinke de i Netning ntod Mayville EuEie nlorde slet intet Fersen paa at slippe ud ai Trasngselem tlii alle mengte iig samtnen Ved Kajen for at faa et sidite Glimt en fid ite Hiler ira det bortdragende Stils. Hnn tog endog iit Lonuneterllasde srem og vinkede til Professoren, lwors ior lnm til Tat sit et sierligt Vul, og lnm var lige ved at tage den Veslutninn at viere med til hint store Mede iom de andre saa srem til, og san satmne Tag forvisse sig otn sin Ret dertil. Liae ved, nasitenl Paa Tilbagevejen ntødte hnn Nnth og Zins-sy, tment ltnn tneget ivrigt tog fat i. · »Na lmr du vasret til Moder nok,« sagde hun, »me deno dn ikte en eneite Gang ltar spaseret tned tnig, tasnk blot paa. lwor vi looedc hinanden at more os, niedens vi var lter.« Äms-M W Og lagch »Mir Vi da ikkc Inorct osJ nan nogcn sont holst An firengclfc im vor Sidc.« Jlfc desinindre loocde lnin at gaa en Tut nicd til-ric, forndfat at lnni gik nicd til Palastina »Hm-r dct lnder dankt-« faadc Curio foragtcligl, da Flog-»in liade fortlarct l)cndi-, lnmd dernnsd tiiotitcs, og at linn selv lasngtcs ester og ønskcdc at vandre langs med Jordonilodcns Breddrr og sc de ganilc lnslorislsk Bin-r. »Min! jeg kan naturligvis lige saa godt gaa incd derben soin et lwillet som helft andet Sted." Nu lurndte det fin, at der var en andeu, der liges sont de vilde gaa en an ligcmcget livorhcm og han indhcntcde vore to Vcninder, da de drejede om ad Vei cn til Palcrnina Og del var Or. Evan Robert-T »Zw! Te en Tut til del hellige Land?« spurgte han, ,,n1aa jeg gaa med Dem?« »Ja,« fvarcde Flossy, oni det vat; paa dct fatstc cllrr sidste EpøkgsinaaL ved man like-, og bun forkla rede dct ikkc vidcrc· Tcrpaa prwsentercde .l)un Einig og de inlqtvs ad alle tro, idet de drøitcde Formiddagcn og dcsns Moder. »Der staat vi nu paa Jordans hellige Brcddcr,« laade Or. Nobel-ts, idct ban standscdc Visd en lillc grirssbeimksct Haj. »Im twr ikkiy at man nogen Zin dc lmr liaft on bodre gcoarafifl anftilling end dcnnc.« »Tror Te virkelig, at dctte har nagen sont helft praktisk Vasrdi?« spurgte Curio tvivlciide, og Or. Ro bckts saa iorbavlet paa hcndc. spcsar del ifke nagen Vierdl ior Heini-« wumte han: ,tlii for uiig bar det; det er saa interessant og vasrdiiuldt for min, og aiver en udunerket geomaiisk Knudslalr Jea ser det uemlia ira to Sider. Huis jeg aldrin i Birkeligheden saar det hellige Land at se, saa lau jeg ved at studere denne Afbildning as det saa et tennuelia godt Kendskab til det, uden at se det, og skulde ieg en Gang i Frelntiden saa Lov til at besøge det, ja — da ved De nok, hvor behageligt det er at ver re godt lendt ined de Zteder, man Vil besage« »Tror Te da, at det er nøjagtige Skitser as de sorsfelliae Tuns-« spnrgte Eurie atter, idet lntn frem sskte andre-J Meninger, som hun havde læst, indtil hun indbildte sig, at de var hendes egne. Lg atter saa Evan Roberts ined et lsalvt fern-je ligt, halvt betlagende Blik paa heude, idet han svarede: Maule as vor swrste Opdagerc og Ressere siaer det i det mindste. Da uaar De hertil søjer, at de er letzen de Krislue, der ikke bar nagen sasrlig Grund til at narre on bedraae os:«, »Um-nd sont i det bele er fuldt paalide liqe on tiliorladeliae i enlwer Reini1u1, ser jeg innen Grund til at draae del-es Paastand i Tvivl.« For-print sit Ein-je den Tilsredsstillelse at indse, at lnul lnwde baaret sig ad sont en duln Stall-plain Jnsidlertid ais Flocssn lieurnkt langsi Jordans Vreddeiz iuedenk lum af og til standsede for at lasse de Fortlaringer paa slnaa, hvide Tavler, sont anaav swrlig intere-: -sante Siedet »Hm Te set, at det er Hentydninger til Bibelstes der, som sindes paa de bvide Tavler2« spurgte hun, idct liun vendte sia onl. Munde det ikke viere interessant at vide, til bvilke bibelske Begivenheder de bentnder?« Or. Reberts tog en e«·«felti«tol af Armen, slog den ud oq tou en Bibel srem as stn Lamme , ,,«’forestil Dein nu, Fristen Mitchell,« fande han, ,,at De lidder her paa denne Ves, som fører fra Jeru salem til Bethania, og fortæller os, hvad der fotegik l Betbania, medens Frsken Shiplen og ieg siaer Dem de forssellige Kapitler og Vers.« »Im lender ikke den Tektsbog, sont bringet haf sagde Eurie. »Es-is De virkelig eri selbe Luni-M kunde De saa Tid til at spsrge Beboerne, ssr jeg kund sinde Beretningen.« Men hnn tog til Trods sor sin Jndvendtng baade Biblen og Stolen. »Slaa op i Mattheeus det 21 Kapitel det syttens de Vers, Eurie,« sagde Flossy, idet hnn bøjede sig sor at se paa Tavlen, og Eurie loeste: »Da lian forlod dem og gik udensor Studen, til « Betl)ania, ag blev der.« »Der var Jesus-, Eurie, han gik denne Bej, forbi der hvor dn sidder. Er det ikke en dejlig Tanle2« »Da ncaaske han standsede ved det Hug, iom ligger ved Siden af Dem,« tilføjede He. Roberts, idet han smilede over Flossys Begejstring. »Det var maaske Simons Hus,« mente Flossy. ,,Voede han i VethaniaP Jeg maa tilstaa, at jeq kender saa lidt til disse Begivenheder.« »Lad os se, oni vi ikke lunne finde noget om hum Entie .2a-ste Paralelsted er Mcetthæus 26, 6.« Og atter læste Enrie: , »Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den spedalskes Hiis.« »Ah-ten dette Sted!« ndbrød Flossy. »O, ieg vil saa gerne vide, hvad der soregik.« «Vil ikke Frøken Mitchell lasse det for os?« spars te He. Noberts, idet han bredte sit Treppe paa Jordem for at de knnde sertte fig. »Estersotn vi er kommen til Vetliania, inaa vi dtaqe den mest muligt Nytte nd deraf. Sirt Dein ned, Fkøken Shipley, og vi vil gan ske give osI hen til den Tanke, at vi er sammen med Je sns i Simon den spedalskes Orts-, niedens vi ser paa, hvad der foregaar omkring ask-« Terpna satte de sig ned i Grcesset,n1edens Eurie, sont nirppe var i Stand til at holde sin Latter tilbage over dette nye, leeste hele Fortcellingen om hin tjenende Maria, ined den vellugtende Salve i Alabasterkrnklen, oq io Inere bnn lceste, des mere Interesse fik hun der for, ou da bnn lwste det sidste Vers, skcelvede hendes Stemnie, san bevæget Var hun: ,,Sandelig siger jeg edel-, livorsomhelst dette Evan gelium bliver prasdiket i den ganske Verden, skal og det, linn bar giort, sorkyndes til hendes Jhukommelse.« »Im-it en Gang paa det,« sagde Or· Roberts. »Der fidder nn vi,over 1800 Aar senete i Bethania og taler am hin Kvinde Hat De, eller vil De, Fristen MitchelL sinke noget for Jesus, som Mennesker vil tale onc oni 1000 Aar? Tet er mnligt, at Deres Navn aldrig vil dø.« »Maaske« sagde Enrie men hun lo ikke tvoertimod var lnin ineget alvorlig. »Eller liellere: gør De et saadant Arbejde for Her ren, san at Tore-J Jndflydelse selv Hundreder as Aar efter vil leve i det stille og beere sin Frngt i Mennes skehjerter?« »Ist er niest fandfynligt, at im aør lworkcn det cnc cller dot andct.« « »Tot niaa Te itkc figc,« fagde ban alvorligt »Hm-ist Meintest Lin maa entcn vaer for cller imod, linde enten Vi vil det cller ikke. »Am sont ikke or med mig, er imod mig,« bar vor Horte Jesus felv sagt, og gcsnnoni alle Evigheders Evighcd vil Frugten af et Tlllonnofkcs Liv Vcdvare.« »Ist or on nieset altmrliq TanfM sagde Flosfy tantlsiuld. »Ah-n oqscm on opmnntrcnch og herlig,« sagde limi, ng Floszssn lwisktsde sagte: , «. »Ja, det twr fcg ganske vist.« »O Hort-tust nandrrde de tre unge- onikring i hintfjers ne Hans, indtil Fornciddagen var forbi, og Chautaus quaklokkisrncsg Und forkyndte, at Mødet var til Ende, oq dct var Tid at spifc til Middag. De gik fra Bethania til Bottich fra Bethel til Sikem, ja de besteq endog Her monsjs sitobcsdasktcde Top, hvorfra de liavde en udmærket lldfigt til Elettcn nedenunder. Ovcralt vor der henviss til forskclligc Ztcsder i Bibelcn, sont Eurie maatte flaa op og liva dcrfor blcv det en saadan Formiddag, fom hun aldrig vildc Novum-. »Man jeg spørgiy lwcm denne Hin Roberts er?« spnrgtc Eurip, da de skiltes ved Faden af Hermon for at qaa til Middeg. »Hvor hat du gjort hans Bekendts skab?« »Bist cr Frn Siniths Nevø,«· svarcdc Flosly, ,,h1m præscntcrcdc titig for han i Lørdags Aftes.« »J« Lnrtmgs Afthl Lg J syntes at kende hinan dcsn soa godt, sont oin J liaudc tut-rot samtnen hele Som met-ein« »Ved du ist-in at noglc Mennefkcr hurtigt kuune gute hinandens Vckcndtskob?« spurgte Flosfy alvorligt, mode-us bendcs Øjnc ftraalcdc· »J to or rigtignok goacdc glip of macht i For niiddcms,« fagde Ruth, da de inødtos ved Middagen· ,,Jeg lmr hart ct glimrcnde Forcdrag.« »Der sannnc hat vi,« spare-de Eurie tut-d et vist Eftcrtri)k, og dcst var alt, hvad linn sagde om sin Uds flngt til Pola-stinkt XXVUL Anndclige cpgnver. ,,«Enstor Deetns,« simde Nutl), idet lnm studerede Progrannnet for nieste Tags Fokntiddag. »Mon han er en Mand, fom det kuude interesse-re mig at l)øke?« Man maa jo ftadig mindes vore Veninders fulds stcendiqe Uvidenhed med Henfyn til Navne og Emner, sont lmvde bjemme i den religiøse Ver-den Ruth vidste vel not, at den omtalte Herre var Proeft i New York, men lasngere flmkte bendes Kendskab sia heller ikke. »Don-is Enme er i lwert Fald interessant,« fagde Flog-fix »Hei inne-s im ikle,« indnendte Eurie, «i dct mind ste ikfe for 1uiu: thi Naturen on iea bar intet til erlles undtagen at tilbrinae en behagelig Stand sammen, lwiss vi kunne faa det. Sig mia asrligi. lwad bar Na turen giort for os i den Tid, vi bar vasret ber, ikle an det end qivet os Nemweir bver Dag. Jeg vil bellere be føqe slmns Heilsed aniet i Forinidda51, og derfra vil iea arm ben til den amule Pyramide m im mader eder alle tre til at aøre fom jeg· Der er ikke noqet ved at børe tale om Naturen, nanr her er en gnnunel Frit, fom bar kendt den for over tusind Aar sidem faa er bei nltfor daqliadcms at lmre Tale om Naturen.« TFortlasnes ·
