Det, der bestand
su can Ort Iesiut esmdolig,
Ak. Oc, Id.
Stuhls-W Konse.
Ta sagde Pilatus til hanc:
»Du er altsaa.dog en Komm-W
Jesus fvatede: »Du siqet det.
Leg er en Konge ch er der
tjl Iødt og dertil kommen til
Vordem at jkg ital vidne om
Zondbechn Hver den, sont
er as Sande-dem hsrck min
Røsi.« Joh. 18. 37.
Las-S Joh. 18, 28———10.
Tette Dort Assnit bcgskmder nusd
at sormslley at di- Eørck un Jesus
sra JJVVOrftesvrwftcn Heisa-: tilL «-c1nd3
bøvdingens Borg.
Johannes bar ikke formlt ret me
get om Korb-onst for Jodcrncs
Nundsforsmnlinw lmuk vacrstevmsi
ftcn Nasid-rede rjmeligviis Sol-di
ban Tonidsattc disttc fom kondt 5rn
de aner Emngclistcrs Beretnjnzrxn
der Var site-one for l)ans.
Mcn Jodornciz Not hardc nllervs
de domt Jequ fknldixx til Tod«-n. it
ko Fordi Forbørct huvdc bmqt M
mindste for Tagen jnmd Inmi, nie-n
svtdi han vcdkkndtc siq at vkrrs
Sud-Es Zøn, og dct kaldtc de- san
Vofvottclsc da domte imm sistn
CHUAIJOEIUUIIUL
Vidncssbvtd mod bunt tnndu m
ikke Vvdrive, men da de Uaa ssirund
ai hatt-Z Zandlnsdsrsnidue-stund iif
det givct lldscsende ai, at lum Var
en Nndsbeipotten saa erklæredr
vasrstcpmsftm at de slet ikkc bo
hsvede hidnrsbyrd
Zaadan staat Zagen, da de Co
rer Jesuit- fra Kaiias til den nordis
ligeszvriglieds Revtæsentant. Land-ki
høvdingen Pontius Pilatus.
Da Jøderne agtet fig for renc
til at gaa ind i Dombuset, oq Pila
tus saalcdes kommst ud til dem
swsmer ban: »Hvad Klakjemaal sp
te J intod dctte Menneske«.-«
Te spare-r: »Wer ban ikke en U
gerninggmcmd, da havde vi ilkc
overgivet lmm til dig.«
Pilatus svorer tilbagc paa dcttts
Svart »Tage: J bam og dømmcst
bam efter eders Lov!«
Jsderne svarer deman »Det er
os itkc.tiadt at aflive nogen.«
Her vifek det sig klar-L at de als
lerede havde fceldet deres Tom over
Jesus, og at Dommen lsd paa, at
hcm fkulde aflives. Pilatus havde
de kun Brug for til at udfsre, hvad
de havde besluttet at ftulle ste. ·
Og her hat vi Grunden til, at
Jesus ftttes fw Kajfas til Pila
tus —- Jtdetne hat-de ille Mast til
at udfsrr. hvad deres Rand bestuts
tade, i hvert Feld ikke, naar Dom
men ljd pas Djdsstraf.
Evangelisten lægger til: »fo: at
Jesu Otd stulde opfyldes, det, iom
M bade- da hscm gav til sende
hvilken M, hatt stulde d-.« Se
Kap. 12, 32 og 33 og Kap. s, U
Bosge disle Stedet talet Jesus om
si- Ophsjslle pau Kot-let
Skulde Jsderne have udftkt
DtUdommem vilde Jesus væte ble
vei strnet ihjel i Stedet for at d
pac et nor-. '
Pilatus er bog ikke straks rede
til at lade fig btuge sont et blot og
hart Redskab i Jesu Fjendets
M.
»Da-I gam- iud i Bergen, kalder
sein-s ind vg— ipstger han« »Er
ou spoernes Drange-·
Jfølge Lukas kmvde ch« Plu
klageke sagt, da de fremftillede lmm
sor Pilatus: «Vi have sundeh at
denne Vildleder vvrt Folk oq for
bydet at give Kejseren Skat og si
get om sig felv, at han er Kristus
en Konse«
J Anledning of dette Klagenmnl
et det, Pilatus spieget Jesus-: »Er
du Jldemes Kampf-«
Pilatus Wetter ikke uden videre
Lid til, hvad Jeder-ne anklaget Je
sus for. Hvis Aullagen var sand
vilde Pilatus da ille have market
noget til denne opgaaende Konqcs
Agitation?
Jesus spottet paa Pilatus’ »So-ras
maal med« et endet Syst-gemach
»Siget du dette af dig seh-, eller
have andre sagt dig det am mig ?«
Dei er vel neiop det, Jesus vil
vibe qf den tun-erste Optigheds Re
pmfesM: Hat du felv mætket
met til, at jeg hat vakt Opstand
imod bis eller steifer-If Ellet
byisek du paa, hvad andre sigekk
W waret-: »Man jeg er en
Jedes Dis Fell ca Its-mitents
, M» have vvetqivet dig til mig:
MMMIMW MSvartys
py- ais-. « m We its-e tm ta
- Wes Konse« i
« W W wer det i An
N Uh- iqt fethd at give
de Pilatus not have mærket det:
men nu synes han simpelthen at hol
de fig til det Faktmn at Jesus er
von-giesst til ham fom en Ugetningsi
mand og spttger loo: »de hat
du gjorts .
Jesus svatekt »Mit Rige er ikie
af denne Werden Var mit Rige
as denne Vordem hovde mine Tie
nere stridt for, at jeg ikkc var ble
ven over-given til deerne; men nu
er mit Rige ikte deraf.«
J sin Vebudelse til Maria om Je
su Fsdsel havde Englen Gabriel jo
W. a. sagt: ,,Gud Herren skal give
liam Davids hans Faders Traue.
Dg han skal være Konge over Ja
kobs Hus evindelig, og der ital ikke
være Ende paa bang Kongedsmmc.«
tLulas l, 33. 43). Og dette spa
rede til mange Spaadomme bos
Profeterne (se Es. 9, 6 og 7; L
Scim 7. 12; Sal. 132, 11; 89, 37:
Jer. 23, 5).
Oq Jesus havdc jo faa jævnligt
talt om et nær foreftaoende Rng
— »Guds Rige«, «Himmerigcs
Rige« — om ban End ikke ligeircm
tmvdc nævnt fig selv fom dette Ni
lus-Si Klinge-. Ved sit Jndtog i Jeru
salem faa Dage forud for sin Lidels
se modtog han dog Hylding sum
Davidsspnnen.
Altsaa — Tanken om Jesus fom
JKonch vor ingenlunde tm ellet frem
Eine-d
Ta Pilatus vaa Jefu fidftc Evas
ottcsr spann-U »Du er altfaa do-«
en Knnge?« spare-r Jesus: »Du si.
ask det, jea er en Konqe.« Mcn
bcm lwgger stroks til: »Im or der
til født oq dertil kmmnen til Ver
Iden, at ieg skal vidne om Zanth
den. Oder den« fom er as Sand
bcden. bot-er min Nan
Textes ZVar skuldc fikkort ikke bLst
foeran Jeer Riges Kot-after for
Pilatus. mvn ogfaa appelere til
band Zamviniabed om at bon
Zcmdbcdcns Nost.
Pilatus ftod jo paa·Vippeb1-æt.
tot, ellrr, Tom Vi ber Tiger-, hcm »sod
vaa Fencet«. Han gav Jndtrnk as
at ville dømme retfekrdigtz book
vilde ban ande?
Gan sparen »Hvad er Sandbcd?"
Zikkert et Udtrnk for, at bon fom
san mange andre vaa den Tid helf
mistvivlede otn at kunne finde
SandhedM
Men han erklætcr. at han ingen
anld findet bos Jesus, og han for
søger at lade ham gaa fri —- dog
uden at komm-me Fell-st.
Neu det et egentlig Jefu sidste
Vidnadbyrd for Retter at han er
Sandhedens Konge —- dcttil er ban
fjdt som Menaesie, derszr hat han
vætet i Ver-den —- et Adqu om
Sandheden
Jesu Ord og Liv er et Biduesbvtd
til alle Tider om det sande Men
nefke, Mennekteidealet,
og derived tillige et Vidnesbytd om
Sandheden i Guds Lon, am Guds
Retfætdigheds absolutte Kran. men
ogfaa am Gad- uendelige Mel-liq
hed til Beiden
HW htter Im band Rjstf Al
le, fom et af Saudhed Nicodsemus
var en of de first-.
Port Affnit endet med, at Js
dekne formt-Use Ismeu Vorab
bqs for Jesus, da Pilatus Mitils
let til dem at vcelge, hvllken as de
to de Infker lssladt
»Chutch Extkution.«
II.
Iowa Krebs bar til det samtnen
de Aarsmsde henftillet, om det if
ke er paa Tide for vort Samfund at
oprette et »Church Extention«Fond.
Og hvad et saa Chutch Exten
tion2 -
Chukch Extention betydet i Al
mindelighed, eller i omfattende For
ftanbx Kirke Udvidelfe, at Kirken
udvides og udbredes Mellem Falk
J snævtere Betydning, at det erstel
te Kirkesamfund ved sin Judremisi
sion udbredec sit Samfund mellem
sine egne Falk, i det Land, hvot
det vikker, altsoa for vokt Bedkoms
wende, at vor formede danste ev
luth. Kitke ved vor Judiemissson
udbredet sig mellem vott danste
luthekske Folk her i vort Land
Men i snævreste For-stand betyder
Chukch Extentiom at et Samfund
hjælper de enkelte imaa Menighedcr
ude paa Jndremissionsmarkem til
at faa Byggegrunb, Kirkey Stolet
og Presteboliget Og bei gaat do
faadan til, atdette Fond Immer dis
se Menigheder den fern-den Sum
renteftit ellek for en lille sente
Deu Sum, fom Renigheden da
hat laant, tm ja Hat-, staat den bli
vet W, langes nd til m unben
og fanledes am Mckll Muts
Udbxedelle soc lme det stat være
Og W ksu end-er se et en gab
II M M
wen m M et bit W Ste
dtt feste III-Mit It Ieise Mis
sion i vor Tid, i von Land. jsckr l
Bot-tue.
Hat man ingen Kirke selts, uma
man leje, og det et da som Regel
vanlkeligt at leje en Kirle til den
for Arbejdet mest passende Tid.
Og kan man ikte holde Gudstjei
nofte et Sted paa den Tid, andre
holder Gudstjeneste, loa er det gan
ske vanfkcligt for ika at fige unm
ljgt at lamle nogen til sine Gudss
tjcnestcr.
Giver faa en lllle Menighed fig
til at bygge en efter Fokholdenc pao
Etedet passende Kitte, saa komme
den gerne i stor Gasld og dcnms
Glrld ktæver. store Reuter, hvilket
kttykker Menigbeden og hindrer den-s
Basis-, for Falk kvier sig ved at
lluttc sig til en Menighcd, fom hat
for state Udgifter.
Hat man nu et »Ein-ab Exten
tion« Fond, som kan laane de smaa
Menigbcdet det fern-due. ogslade
dem have Lamm f. Ess. scm Aar
Irentefrit og siden for en Procent
Ecller to, saa gaar det langt hurti
gcre baade at faa Kirke og at faa
Erklaslden korlet af
E Men her kunde nu indvendeijs:
ENorsor ital vi hjaslpc andre mcd
Eat skaffe Byggcgrund bygge Kirkis
W Ptckflcboliger Vi nmatte bjæli
Epc os fort-dem indtil vi tundc faa
Em, og da vsl fik Kitte, maatte di
Ehjælve os selb. — —
E Hex-til ollde jcg laa list-: Ja
Edct et tct da rigtig not, let-re Folc
Elmis diese FOR sont nu flol hjcrlpcsc
Evat läge saadan stilledc, som J Vot.
"da J brgtmdte To var J gerne
Heu Flok Dunkle pcm en Plads, Tom
zgokne vildr børe og iamleszs om
studs Ord. Lg drt vitdc de ilcskc
;in oder-. Lq fcm kam J samtnen i
sen Stne eilt-r et Ziele-ims, csg nimr
J foa fis bcdtc Nasid san com Ksri
km Te to nasfoiitligitc Tjnq imp
dis J, Guid-»S- Ord og ina dist. at di
flcslc Bilde famles der-Im. Mcn
ssaadan et det ikke nu paa Jndkcmisss
iionissMatkcm bvetken i Byen eilisr
pao Landm, undtimcn vaa Udkantcsks
ius. hvok von Folk somit-r iig i nai
Zettlcsmcnter.
Nu er der gerne noglc iaa paa de
nnc Piadicr i By eg vua Land, disk
vil iamles om Muts-:- er. Ud im
dem moa disk saa drivcs Mission
mellrm de andre, oq iaa maa man
prsve paa at iaa en VladIFZ iom
andre hat, til at somlcs i til sinds
tjcneite, ozz pas en Tit-. do andre
» Naar den Heu-e Jesus somit-des
med sine Tifciple, kom des ikke san
kriegst an vaa Sie-det; mcn naar imn
vilFie tale til Folcemasngdem rettcde
han sig effek, hvad der vor Skik og
Brug og samledes med dem i Sy
nagogen og i Templet
Saadan ums vi ogfaa tagt Fell
hvot de staat og hjælpe de saa i Bn
og pas Land M at saa Siedet-, hvok
de m Tiber sont andre Falk can
famles til Wstjenestrn
Meu er det san icse en ny Binde
at lægge paa os, at for-lange Penge
til et »Es-nah Extentipn« Fond, san
vi wagte met- fotelsbiq end ydres
og indianissipm Skoler og Em
bedsmænds Lin, fort-den de vigtiqs
fir, Vor eqen lokalcs quiitch Her
til lau der spat-es baode Ja sski Nei
:I««ej. tlii Vi « oder nilcrcsdr til
Linn-eh Extentiow »den at have
Sordell-n ai et »Clmrcb Ernsmion
Rund«, Vi yder til »Stil«-eh Ex
tmtion«, mon lioad vi oder, blinkt
twor vi oder det, tmde vi, tmiss di
havdc est ,,Cl)urcb Extention Fund«,·
wilde vi iaa dcst tilbaac, og kundi
bntgc drt andre- Eli-der
Himrlrdch det?
Jo, of og til kommst en Mcsuigi
licd i en ststte By ellet i ei Nnbvgs
gerSettlement og bedet om" Hjælp
til at bange Kitte. De iaar da gek
nc lidt cllet meget, sont det nu geor.
Men dette er Thureli Extention
Gav vi nu, thd vi giver til disse
Meniqliedet, til et »Ein-ten Exten
tion« Fond, san kmide vi laane ud
af Fondet, faa dem ind igen og
fiden laane dem ud til andre, og lau
alte Gavn mange Gange med de
femme Penge.
Og en Menighed felv vilde natur
ligvis hellen laane Penge paa Vil
»laat, der qutet til dens Evne —
;og del vil·det blive as et »Ein-ab
EWIM Fand — medens at lau
Fne frs andre gerne bliver poa Vil
kamovercvne—mddmvilsaq
og tigge om Oft-la
Ren nu hat vi intet »An-seh Ex
tention« Fond, og lau hat de lmaa
Wening pag Judremissionss
matten ingen enden Udvej end m
bebe om Gebet, fremden-. M
et Kleister-wide lind en Indu
its-TM Mich-d pm Forli-leise
beut Staffel-m fordi Msleje var
tion« Fonds Kasse. faa kunde man
deraf lannt Menigtnsden til at bygs
ge Prestebolig, saaet dem im, og
tsjnlpct andre Its-den
Endelig, jo for vi kan san det
fern-due Apparat, om jeg saa maa
sige. i Stand paa en Missionsplads,
bvor der er Folk nok til at virke
iblandt, med fast Prwa Kikke og
Prwftebolig, Gndstjencste hver Sin
dog, Sandagsfkolc, Ungdomsmider.
Kvindcfotening o. f. v. desto hur
tigeke san der famles en Mensghed
naa en Plndsz og donne bliver felvs
ftasndigk og desto mindre Udgiktcr
for Jndre Missionskassen
Et .,Chntcl1 Extcntion« Fond vil
fanledes hin-lka til mindre Udgistet
til Jndremissioncn
Saaledeg Vil et .,Churcb Exten
tion« Fand ikkc blive en Binde
more, naar man anbringek, hvad
man ndet i en enden Kasse.
Mcn en Bin-de nim- vil det fo
blive, paar nmn fort-den, hvad man
oder sont Gavc til denne ellek bin
Mensghed, oafaa ndet til »Um-eh
Extention«.
Men san stnlle vi jo betet-nie at
et »Cham- Extentiow Fond, kct
forstnact er, hvad alle Herrens
Vcnnet bil. Vi vil jo felv gerne
have Trssf on Ztntkis af Guds Evan
quinm Vi vil männ. at· andre
fkal have det. Mr vi bot: vi vil.
det stosndbnsdcci melan vokt Folk
bewog-, hvcr bist ikkc or kommen
hon, og des-til täsnisr et ,,Chnreb Et
tcntion« Fond.
Ln faa liiwsr det ogfaa i Her
ren-s Befalinat siHaar nd on last-er
alle Folk; ,
C b t. F a l c f.
.- «
Om Sturm as Gruft
J faa godt sont alle Lands i Eu
ropa finde-:- dcr lecrc Zion-k- book
mng Mcnncstrt last-er Mkassi san
ocl sont Bat-n, og her i Nun-cito
er der ogiaa un Mitwde Zkolcr
vcd Swilke tin laka Hmsk ved Ei
den us Natur Tct rk den Mmjf
der var i Vnu Huudrcdct as Aar
set Jein dirtimis tout til Werden
sont i vor de finden-L- Vcd dd fan
taldte Latmitoler j Europa m Cel—
lmch her i Amor-im .
Enhver olmindcsligt begavet Ver
son, iom i et Pot- Llnr hat arhcis..
med Flid mm at litt-c en Eman
Osme vcd ad Erim-mein Ve
at dct grasskc Sprog et haardt m
laste. Inst ellcr Enge-til m- qanitk
andcrlrch lot at laer end Grosss
Ton, dck tmr findt-rot Nkwik ists-»
Ziid i 4 euer 7 Aar bar is mduu
bedre Rede paa, tmokdkm dct uns
aaa til mcd at san lkrrt nogct
warst -
Hvorsot ital du« Mcnncllcr i vor
Tid bcfvsres med at jaskc Musik«
Betaler dem fig? Epitdcs iftc den
Tit-, der btuges tkl Studict as
Gut-ski
Hektit et at spare. at Historie-n
hat bei-»Ist for lasngc faden, at dct
gaak galt, noar Kund-stoben i
Grassi dir ad. J de vestligc Lande
i Europa var Kirtcns Prasstcr umn
dige i thesi i Hundkcdek af Aar
og i denne Tid blev Kisten fyldt
Jmet-e u-.1«tkzere med meaet falste
Lasrd.iis.ne. qudenlped og Lvmre
var srcxxsherstende over-alt Tet blev
as sterste Betndning for Luther-J
Nernttn at hcm sein Var san lnks
selig ut lmn lmvde lasrt en Tel
Gen-it Interessen for Zindiet m«
Gen-ff var jo igen kommen frem
nogle Ular set Lutlsersz Lpteeeden
med grneiige og weder-wende Bild
farelser i den katolske Kiefe. Had
de Luther ifke vcktet en Mand, der
sorftod det nye Testamentes Grund
sprog, « havde han ikfe haft Med
bjaslpeke blondt Mænd med qode
Kundssober i Gen-sk, sag havde vi
endnu iciaattet fukke under Pape
dsmmets Aas
Gennetn Kendstab til Gen-ff bli
vek vi ogfaa delagtige i mete godt,
end det, vi saar gennem det nye
Testamentr. Alt en Del Mennesier
studerek en Del as de Beseit- der er
strevne pas Orest for euere end to
Tusinde Aar fidem faar Betydning
for alle eivilisekede Lande i hele
Vetdenx thi det er de Mennester,
der bar smdeeet Græst oq Latin
«fom ever den floqefte og mzttigste
Indflydelle paa, hvokdan der skal
»in-ers og ledes i Landene her og
det. Folgende Ord, sont stod i min
Lærebog i Betdenshiftorie og fom
jeg leerte, indeholdet vix-selig en
iSandbed, sum ingen, der sendet
Geiger-ne noqenlunde, sen nagte
jDisfe Otd lyder sanledeh
» ,,Celleneene-(6rcekerne) er et ei
de mest deswede Fall, Distorien
senden oq de We fis esteebaans
den til et fu« obere-W hsii
Online-trinken de site elen- dlev
hele den Wie stehen« Meere
·men at W ritt-W W
den Das tDos W Wol
den for de evtopceisie Folkellags
Hlxsjms Tannelie.«
J ruht-er Nation man en Dei
sMennesket have Kendikab til EIme
ellers vil dctte hævne sig pas hele
Nationen.
Men nu er den tem- og skæte
Sandhed denno, at de allerfleste,
der lasset Gut-sk, ikke hat mere eller
Jmindre end almindelig Begavelfe
Hil Sprogsstudium Tet« er dkrfok
Wandunan at Undetvisningcn i
IGrassk bar være afpassct cftek. om
iden ikal ssre til et godt og ben
Hsigtsmæsiigt Resultat
! En almindeligt begavet ung
YMoud der f. Eis. vil sorberedes til
m imderc Trologi, heb-ver at stu
Hdekc Gasse i mindsk 4 Aar med sto
Hslid under disclige Lcrrercs Bei
Hcdning. Naar ban saa fommet til
ifdcst trologisic Studium, ital han
make Brug as den Gut-it han alle
kedc kan og sage at icrre more gen
msm Studict af det noe Icfiamentc
ji Nrundsproget
l Nam- en saadan Mond citer paa
demus Munde at have arbejdct i 7
Aar med at leiste Umst, kommer
sind i Pmitcgerningcm faa vil hcm
i Reiten as fin chetid vedbiive at
hussc vg Eorima Nur-sc nogcnlundc
Mo onsxmn end alcmmer nogct ai
i det. ;
)
Llccn nll sc Ock JU ch l Rlllckllll
m Tel Nimm-ich der lim lasset
Nrasik i ect cllck to Aar, ist chj
vegmidet No dettc zcsologisch Stu-i
dium, og som ille lotmner til at;
,lciiiiekiigaa Vogt-nie i dct mic Te
stamcntc paa »Im-it Zoadamie
Meinicikck kommst oitc ind vaa
den Taufe-. at den-sk- Lcderc oa Las
retk vaa Skalen bin-de have stim
gct dem ior at lasse den Einule
Nier de lim- maamst lasse: tbi de
soll-r let-o, at dc liak lnn lasrt san
lädt, m at de san inart glcminer
dkst allcrmcius as det- dc bar gen
iirmgaaci Havde dcst da ilte værct
lusdnn out de liavdc oækct lielz fri
for at gern dct Arke-ihm de hat
gjori i Rot-spart paa at leere Grale
U at dc i Eli-bot irr Oavdc arbei
TJ mcd at lan- noqct anbot der
»wir triner at law, M livoraf der
fism U inson- pmktiif lldbvtte?
Zaadan Tale bar icg hatt paa
i disk urndcligc im den allcrfstite
Tid ai, da im sont mellcm Men
:!«cskcr, der arlicidcdc paa at lcrrc
List -:«1 liziz til im, oq den Slaqs
Tal-: oil til-m- issisd at lndc alle Vog
kc U i alle Tiber. Tet Log ogfaa
sx Initka Iid for niig fom for an
dre, iudckn im blov lielt klar over,
EINde im llulch fiillc mia ovck
iscsr den Flog-J Taiiliiinq oii Talr
iom rismsot sornmngcs Vcdkomi
mmdc er sanfte optiqtiqt mem.
fclvoin den er forlcrt oq vildlcdens
de.
Lad dass-O at en almindcligt be
gavet Mond lomnicr til at slide
rigtia haatdt et cllcsr to Flur med
Ztudikt as Gkwilh luden lian kom
inck til det teologiste Studium, og
at lian saa ikke komma- til at gen
ncnigaa nogct i det nye Testamente
wo Gmlt del vil alligevel have
hast nie-re Vctydning for bans For
fmndsiidvilling, end ban lelv Lan
barg-m at lian hat ptpvet nacht
af, lwordan det greife Spcog ek
tcf hat udviklet hans Fasten-no
laa lieu er bleven bedre i Stand
til at luune fotstaq vanilelige Tätig,
lom baii mqa le at las Rede paa
for at kunne gar-ne andre derived
naqt han blinkt Præst og Ein-leist
Oel-.
Zaodmn nogrt vcd oq sorfumt
velsmdme teologifkc Lasten-, og der
sor loder de Mwnd, der er beni
mod M Aar gamlcy flidcs med
stät-erst i cet ellrk to Aal-. inden dis
se tillades at begnnde det teologifte
Studium, iksnt de Mast-erne) qodt
ved paa Fothaand, at Mænd i den
Aldct tun fjælden sormaak at flidc
fig gennem et Studium as Gen-st.
sont varer'4 Aar-, og hvorkstet der
holdes en Elsamen deri.
Almindeliat beaaoede Menncster
last-er tun sanfte lidt Grwst i to
Aar-, selv ont de flider as alle Arms
ter. Tet er first det tredie og siec
de Aar, at man marter, at Gm
fken begyndet at We fast og gaa
leitete. Andetledes er det jo mcd
de Mennestet der hat et Rot-Spros
talent. De kqn jo san meqet more
nd af to Aar end andre. Jeg bar
kendt Mennesken der knov bar fau
et helt Stolen-Its Undervisning i
Gen-it da de var benimod 30 Aar
gamle, og sont bog et ved Selbstv
djnm siben konnte Iaa vidt, at de
san finde ud over alt i det nye
Momente, hvotdan Grundtekstens
« Msning egentlig et, der hvot vi bsis
er med at blive kloge pas Mann
qen ved kun at beuge en of de
allerbedste Mantels-, der er at
finde .
De alletfleste baude i cvrm Ost
Umekikw der hat W Orest
« Ist es tout dere- IWsi
anken deri, san ikke more Græfh
end hvad de heb-ver til hastig
Brug, og dette er af stor Betyduing
For alle trocnde Præstct at kunne
Men saa er der jo andre,» der hat
særiig Lust og Evne til Studiet as
Gut-it og som derfok hat svet sig
bestandigt og saalcdes er blevet me
gct kundigc i det gtcrske Spkog oc«
ask tut-gen Nyttc nwd dates Kund
skaber deri. Tit-us f. Ets. paa af
døde Vistap Nordam. tmad Gavn
Oan gjorde med sin fortrinlige Oder-.
fasttclse as bet nyc Testamcnto og de
aplyfende Notet dertiL Hvor mange
Prasfter oa Lozgfolk hat iklc stok
Gavn af Rinde chrfættclsc, en
DvekscrttclsO der udcn Tvivl bar
viktet hcn til, at den revidekede
Qversættelfc as 1907 Pcev faa gov
som den ck bleven. Tasnk saa ogsaa
paa de mange troende Professoren
vi bar, Iom undekviser de unm
Musikd, de; skol vasre Fremtidens
Prasster; mon icke det et of ftor Ve
tvduing, at disfe Mænd kan Gras-sk,
faa dct due-r vom-R oq mon ika
vi under godt as, at vi bar Prakstcr
til at pro-disk for os, Papste-L der
sjk dekeskllndervisnixm under fortdau
uc Lamms-. chledni1m, sont for
stod Ort nne Testamenth Grund
tcksip · A J. D a k, m.
W
Tet ftcmfktkdnk Stadium givck
nlimkeadc Vntslct om
Pauama Pacific
Verdensudfllllmgkm
Hkle Hsvedgkuppen If Udstillings—
paladfetae vil fma fsrkdiq
til l. Juli. Nest-me as
de vigtigetk Planet-.
Ekpnt drt nasslcn er et Aar til
Aalmingen of Panmna Parisichsd
chthudstjllhmm i Zan meisw
den LU. Febr» l!ll«3, cc Konflrnk
tionsarledcl sog de onde Fordere
drlfcr til den storc chflivjlct allckcs
de uidt fresnskrcduc.
Jkkc alt-ne er Hovedpattcn as
Udstillingszpladscrms »ersten fuldrndl
mcn Planet unt Brgivcnhcdck of
Jmtiolml oq intcsrstational Innre-Jst
er under Fokbetcdclsc oq petsestjos
note-Si hvcr Tag. Blandt du«-sc lan
nirva dct farsus Togt grauem Pa
nmna Flmmlcu as en enorm Flotils
lc as miacsflibc Im de sorflcllizu
umkillmo Muster-J Standes-, og
Kamscllnvnjnzwn rundt out Jst-den«
fon- nu er instit-met
Ti- Fotcsmsdc Etatrw’ Pkassidcntc
Jndbndlsllc til Bot-dens- Natione
om at lage Tcl i lldfljllingcn hat
sank-l m cmsstaaendc voan Modtw
gelic. Firc og tredioe Nationer lmt
modlaqct Judtmdclfm Te Natio
nrr. fom ilkc oll lage Tcl i lldftlli
singen officiell, vil blile kchkaslzsn
ten-de af individuelle lldftillcrc, sont
W
for Ell. Willens- bvor IM P
stillete, og England, book 600 Of
de lebende Producenter hat Lille-t
deqivet deres Ønske om at udftille
Udsiillingsgenstandcne et nu ved at
blive arrange-rede rundt omkring i
Werden og man er färbekedt her
paa at komme til at hacmdtcke en
Tote-lockst of 70,000 Tons
Konstruftisms- og Jndstallekingss
arbejdet uaa Udstillingen repkæfens
tcrer en Totaludgift of 50 Millio
ncr Tollen-T En Flaade pack 30
Zkibc er beisæstigct med at bringe
Tømmcrct fta Zimmerpladfer i den
nokdligc Dei af Sie-ten til Opfskels
sen of lldstillingspaladsewe. Ni as
disse, fom hvcrt dækker et Scer as
fra sent til otte Arres,«cr undeq
Konstruktion kMafkinhallem den
stsrfte Trwbwning i Vordem til"
hvis Opsstclsc der gis S Millione
Fod TImch 1500 Tons Struct
og 5 Jernbanrlws Zorn, et nu da
rat til at modtagc Udskillingägcns
fremdem-.
Konstruktion ck m- bocyndt pas
flckc of Staternes og de frommt-de
zskationcrs Pauilloncrx enkclte as
die-fi- Vimninqek er nirftcu fast-di
gc andre met-e end lmlvt sasrdige,
og Arbcjdrt i dennr Ecktion ladet
«til at Mille holde Trit mcd Arbei
Idkst i dm ossikicuk 11dskictiuqsspt
stinkt
! Naak um« lictragtck der vtouus
deriiat fmnssrcdnc Eiadimn, maa
smau ilkc alommc det ovewtdcntlig
iron- Mkarbsjdlx sont kakft maattc
Hacke-T Vnaninqcr maatte five-: upd,
Grund-en plaiiercis, 71 Arke-I ovfyli
,dcs, et tonmlet Kloalsnftcm indftaci
«lksrcs, uiidckiordiite Rørledninqet til·
sElektricitct aiilasggcss, et komplet
,Znstcm as Høis og Lamms Band
vasrk lasaacs ind, im Vale drivcss til
Fundamcutcst for alle de las-upo
maesfigc qugniuger. Hei-til lommct
JVlmninacn af en Balgebmder laugs
Mc llditilliuastcrkainct Konsttul
tiomsn at Kai« m en Fcrtgcanltbs
station. og Buaningcn af et kom
nlct Jmibanclnstcm lnwraf tolv
Mil er laat paa sclvc Udstillinqss
trrrainet Sidcsvor til dcnne Jem
bamn lom vil blivc brugt til Jud
stallcringcn af Udilillingsgcnftans
dene, er un i daalig Vrnq vcd Kon
strliltiotisarbejdct og loher ind i
hvert af Udstillingspaladfernc
To Uditillinaen ilte fester en ltii
storiik Vegivcnbcd i Fortidcn mcn
et til Æke for en Nutidsbeqichp
lted —- Fuldendelfen af Paaama
Kanalcn —- vil den blive met-e con
tcnwanrr end histotist i Kavalier
oa i Maaden, lwokvaa de udstilledc
Umstande Rahmens Alle Artik
lcr oq Produkten-, fom fabriIeIes
ellcr ircmftillcs un til Tags vil
imidlettid blive lagst i Betragtninq
ved Prasmicrinqem uaniet om de
er blevet fokbedrct cllek fortwer
W
ququvsqv-"--s-v-v-svi
Misle It
CYLDZNDALS skoss NZDSSTTZLSL
As Uyldendsls state Xedsusttelse hart-s nu pas Lager het
bl. s. kølgemley sum senden punokrit tis entwei- Adresse ved
Modtsgelse as de veska-jede »Wie-rat lan- Print-n
selig-ists os tsologisko stritt-st
Breve fra Luther, onst-satte sk P. l«. bist-ter- 438 Sidetn .L50
Theologiske Afhnndlingek If C. E· seh-Hing 428 siehet-. .40
syv Prasdjkencsr for Bart-, as Gordon Csltbrop. 93 sidek .10
A. s. Paul-ein Jesu Bart-Cum og Uogdom 223 sidetm .20
P. Nikel-am sjæ1e- og Ttkakelaske. 96 sidesr .......... .20
Spreu Kierkegaskds Øjeblikket. 193 sidets ........ .40
sit-sen Kierkesurd: Prygt og Bin-en. 144 sider ...... .35
J. l«. Kiyo-ten Prasdikeuer. Iste Bind. 460 Sidktc .30
J. P. Ihm-ter- Bktekltulte Prasdikenetc 244 Sidek ...... .25
Grundtng: Bibelkkjinike kot- Bøm og Mensgmsmd 1255. .16
mai-e Pucsh llsus Icsmp mod Jesuitteme 175 sicher-» .20
A. C. bar-en- Poktolkaingen 12 Bind til-stammt tin-. 3.30
Kittel-U Most-til o. I. v.
Tini-ist« Dsnmskks Historie i vokt Aarbnndredex
I ok Il. Del. 1308 sider 21 Kr. Nu kua .......... OIJZ
Dunst-kit- Polk. 156 dobbeltspaltede Siden 163 Illu
Itkstiover .............................. . . · . .35
Gras-dirig: Unmi- Uivde. 603 Sider .............. .50
List-»- Lutheks Les-geh ·259 sieht-« .· ............ .35
sobwsnenflüseh kl. c. Anderseth 161 sidek ........ Es
»Ist-I Mut-k- Nsvigstio septeatrionslis ........ .20
Bodenhokk: Fa Dsanevirke til Als. 137 Sidek..·. As
0ppemsan:«l)slgu, Rede-agen- Pokkasmpen 32 sicket .10
Unantas
Gksmdtvikg Das-like Kasmpeviser. 300 sidets ........ .R
c’b1«.RiCbst-dt: Blindede Dis-te 257 sidek .......... .35
Diktets oq skizzck km danske Port-trete 167 sidetn .25
II. c Amsel-sen- Dc to Bat-Messer- 276 sidek ........ Ob
sophie Brannt- Jnlesæstek og todt-e Riswkjek. lässsdetn .35
Tolv Bsnwbschske svontyn 129 sidor .............. Es
Mu- »Bkstu1« i episk Pom. 264 sjder meet Aas-» Ho
Geduld-ic- Krjnilkekiuh M sidek ................ .40
svsutynkriuet Vers cui-l IIIle M. It bonI-Moo. I-s 1.10
Nedsktteluv unt- kun til Nov. 1913 os Avtsllot sk
stumpltter er liest-piet. Um til-näc- st bestills Mut-.
DM LW mmslsc sollt-,
sitt-, IM
